Tilsynsrapport Hvidovre Kommune. Ungecenter Porten. Uanmeldt tilsyn Maj 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Hvidovre Kommune Tilsynsrapport Hvidovre Kommune Ungecenter Porten Uanmeldt tilsyn Maj

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger Datagrundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Hvidovre Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Ungecenter Porten. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Porten er, at stedet leverer et godt stykke pædagogisk arbejde, som er i overensstemmelse med målgruppens behov for støtte til en positiv udvikling. Ligeledes konstaterer tilsynet, at de unge er glade og trygge ved den pædagogiske praksis og stedet. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalinger samt påbud fra sidste tilsyn, på nær anbefalingen omkring systematisk brug af de udarbejdede introduktionsprogram. Derfor genfremsættes denne anbefaling. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metode, med udgangspunkt i systemisk forståelse af den enkelte unges livssituation, matcher målgruppens behov. Ydermere noterer tilsynet sig, at Ungecenter Porten arbejder med at kvalitetsudvikle pædagogik og metode, og tilsynet anerkender den igangsatte proces med øget fokus på koblingen mellem teori, metode og praksis. Det er samtidig tilsynets, at der arbejdes systematisk og målrettet med de pædagogiske planer. De unge på Ungecenter Porten tilbydes en god, omsorgsfuld og aktivitetsrig hverdag, og tilsynet noterer sig, at de adspurgte unge udtrykker tilfredshed med deres hverdag og aktiviteter. Det er desuden tilsynets, at de unge er sikret formel indflydelse, og at de unge gennem deltagelse i ungemøder trænes i at indgå i demokratiske sammenhænge. Tilsynet vurderer, at der er fokus på sprogbrug og omgangsform. Det noteres, at medarbejdere anvender dialog som værktøj, og at etik og værdighed er det styrende værdisæt. Ungecenter Porten tilstræber desuden at skabe trygge rammer, som medvirker til de unges trivsel. Det noteres yderligere, at de unge udtrykker tilfredshed med den vågne nattevagt, der bidrager til de unges tryghed. Tilsynet vurderer, at der er fokus på det interne samarbejde og kommunikation, bl.a. omkring de kommende ændringer i organisationen. Tilsynet noterer sig, at der endnu ikke er taget hånd om trivselsundersøgelsens resultater, hvorfor det anbefales, at der aftales en deadline for dette. Det er endvidere tilsynets, at der findes procedurer vedr. brand, magtanvendelse og medicinhåndering. Samtidig er det tilsynets anbefaling, at der indarbejdes praksis for kontinuerligt at drøfte magtanvendelser i gråzoner, hvilket vil kunne understøtte fokusområderne, som tilbuddet har på teori-metode-praksis i pædagogikken. Tilsynet vil yderligere anbefale, at ledelsen sikrer, at der indhentes viden omkring indberetning af utilsigtede hændelser, og at der sker løbende indberetning til Sundhedsstyrelsen, når der sker utilsigtede hændelser. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er målrettet målgruppen på Ungecenter Porten, og at der løbende tages initiativer til renovering af disse, for at imødekomme målgruppens behov. Tilsynet bemærker den nye familieafdeling, der fremstår meget velindrettet. Derudover noterer tilsynet sig, at de unge, som tilsynet taler med, oplever, at de fælles badeværelser kan være mindre rene, hvilket tilsynet dog ikke oplever under det uanmeldte tilsyn. Tilsynet bemærker, at daglig leder vil tage emnet op på et ungemøde. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at daglig leder vil tage rengøring og standard for badeværelserne op på et ungemøde. Anbefalinger 1. Tilsynet genfremsætter anbefalingen om, at det eksisterende introduktionsprogram følges, når nye medarbejdere starter, med henblik på at sikre en optimal indkøring. 2. Tilsyn anbefaler, at der sættes en deadline for, hvornår resultaterne fra sidse trivselsundersøgelse skal drøftes. 3. Tilsyn anbefaler, at man kontinuerligt drøfter situationer, der kan defineres som værende i gråzonen i forhold til magtanvendelser, for at sikre systematikken. 4. Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer, at der indhentes viden omkring indberetning af utilsigtede hændelser, og at der sker løbende indberetning til Sundhedsstyrelsen, når der sker utilsigtede hændelser. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 4

6 2 Oplysninger Adresse Bødkerporten 1 3, 2650 Hvidovre Leder Peter Abel Gjaldbæk Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt døgntilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 66, stk. 6 Antal pladser og belægningsgrad 14 pladser og 1 akutplads. Derudover er der en ny familieafdeling, hvor der pt. er to kvinder med spædbørn. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er udad reagerende og indad reagerende unge mellem 12 og 18 år. Målgruppen består af unge, der på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer eller manglende støtte fra deres forældre, fx omsorgssvigt, har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet. (kilde: hjemmeside). Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består, udover leder af følgende ansatte: 12 pædagoger 1 psykolog 1 ansat i køkkenet 1 pedel 1 sekretær Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 22. Maj 2013 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: René Jacobsen, daglig leder, pædagog, ansat i 3 år Pædagog, AMR, ansat i 5 år, primært på linje 16 Beboere: Ung på 14 år, boet på stedet i 4 uger, bor på Centrum Ung på 18 år, boet på stedet i 6 mdr., bor på Linje 16 BDO blev vist rundt på stedet af: medarbejder, AMR Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Sebastian Rogaczewski (Tilsynskonsulent, BA. Socialvidenskab & Kommunikation) 5

7 3 Datagrundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Data Ved det foregående tilsyn (November 2012), foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Idet der ikke er fulgt op på de tidligere tilsyns anbefaling om, at der udarbejdes skriftlige retningslinjer i forbindelse med udfyldelse af indberetning af magtanvendelse for at sikre systematikken, genfremsættes denne igen. Ved dette tilsyn oplyser daglig leder, at AMR har arbejdet med denne anbefaling, og at der er udarbejdet retningslinjer på området. AMR fremviser de udarbejdede skriftlige procedurer vedr. magtanvendelser, hvori det bl.a. angives, at magtanvendelser skal indberettes indenfor 24 timer. AMR oplyser, at retningslinjerne er fremlagt og drøftet i personalegruppen for ca. 1.5 måned siden. AMR oplyser desuden, at der efterfølgende er sendt mail ud til medarbejdere med henblik på at informere dem om, at de skal læse det skriftlige materiale og komme med eventuelle ændringsforslag. 2. Tilsynet noterer sig, at en af de unge oplever, at personalet går ind på hans værelse, uden at han har givet tilladelse, og anbefaler, at dette drøftes i personalegruppen. Daglig leder oplyser, at dette emne er blevet drøftet siden sidste tilsyn. Praksis er - og har hele tiden været - at man kun går ind på de unges værelser, hvis man fx har mistanke om, at der blev opbevaret hash. Ellers går man ikke ind uden, at den unge er tilstede. Daglig leder oplyser desuden, at de unge altid informeres, hvis man har ransaget værelserne mv. Ellers er praksis altid, at der bankes på døren, inden man går ind på et værelse. Daglig leder oplyser, at man dog fastholder fokus på ovenstående, så der ikke sker skred i aftalen. 3. Tilsynet anbefaler, at det eksisterende introduktionsprogram følges, når nye medarbejdere starter, med henblik på at sikre en optimal indkøring. Daglig leder oplyser, at der ikke er kommet mange nye medarbejdere siden sidste tilsyn, og at de få der er kommet, er blevet introduceret af de eksisterende medarbejdere, men uden at benytte det udarbejdede introduktionsprogram. Ifølge daglig leder rummer introduktionsprogrammet systematiske oplysninger om stedet, og det er daglig leders mål, at Porten i fremtiden vil benytte dette program, når der starter nye medarbejdere. 4. Tilsynet anbefaler, at brandinstruksen og evakueringsplanen gennemgås på afdelingernes ungemøde, så det sikres, at alle unge har forstået, hvordan de skal komme ud i tilfælde af brand. Herudover anbefales det, at der afholdes en brand/evakueringsøvelse. AMR oplyser, at man har talt om dette på ungemødet, hvorved de unge er oplyst om vigtigheden i evakueringen. I en konkret situation fik man afprøvet evakueringsplanen, da det brændte i en nærliggende børnehave. Her fungerede planen fint. AMR oplyser desuden, at alle nye unge bliver introduceret til den nye evakueringsplan ved først givne mulighed helst indenfor de første 14 dage. De unge, som bor på linje 16 oplyses her om, at hvis gangen er røgfyldt, så skal 6

8 de gå ud på altanen og opholde sig der. I yderste konsekvens kan de kravle ned på altanen under, som har brudsikkert plexiglas. AMR oplyser yderligere, at der føres et årligt tilsyn af brandtilsynet fra kommunen. Derudover blev der givet anbefaling om, at Hvidovre Kommune giver Porten følgende påbud: Tilsynet anbefaler, at Hvidovre Kommune giver påbud om, at ledelsen sikrer, at branddøren fungerer efter hensigten, og at der ikke sættes kile i branddøren, så den ikke kan lukkes. Daglig leder oplyser, at det er blevet pointeret, at der ikke må sættes kile i branddøren, hvilket skete fordi man ville sikre, at de unge på den forkerte side af branddøren kunne komme ud, i tilfælde af brand. Siden sidste tilsyn har man fået udskiftet låsecylinderen, således, at man kan åbne døren fra begge sider. Adspurgt om, hvad der er sket siden sidste tilsyn, oplyser daglig leder, at mødre afdelingen nu er blevet etableret som permanent ordning. Der er indtil videre flyttet to mødre ind med hvert deres spædbarn. Afdelingen får primært unge mødre fra Hvidovre kommune, hvor der hersker bekymring om trivsel. Endelig oplyser daglig leder, at der ikke har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalinger og påbud fra sidste tilsyn, på nær anbefalingen omkring systematisk brug af de udarbejdede introduktionsprogram. Derfor genfremsættes denne anbefaling. 3.2 Fysiske rammer Data Ved tidligere tilsyn er følgende beskrevet omkring de fysiske rammer: Ungecenter Porten er placeret i Avedøre Stationsby i en boligblok med 2 opgange og fordeler sig over 3 etager. Porten er indrettet i 3 mindre enheder; afdeling centrum, stillezonen og linje 16. De unge har hvert deres værelser, og på hver afdeling er der 2 badeværelser, som de unge deler. Tilsynet spurgte ved dette tilsyn ind til om det giver problemer, at de unge skal dele bad/toilet, og hertil fortæller personalet, at dette indtil videre fungerer uden problemer. Ved dette uanmeldte tilsyn oplyser den daglige leder, at familieafdelingen nu er indrettet i den gamle politistation, som har gennemgået en fuldstændig renovering med plads til 2 familier. Ved rundvisning af den nyetablerede familieafdeling, observerer tilsynet, at denne fremstår pæn og nydelig. Afdelingen består af to lejligheder, som hver har to rum bestående af stue og soveværelse. Hertil følger et fælles køkken og bad/toilet, som deles med personalet. I familieafdelingen er der yderligere etableret et kontor/samtalerum, hvor der er installeret videoudstyr, som medarbejderne bruger som en del af deres Marte Meo metode. Tilsynet får mulighed for at hilse på den kvinde, der bor med sit spædbarn, og vedkommende, der for nylig er flyttet ind, giver udtryk for stor tilfredshed med familieafdelingen, og de fysiske rammer. Derudover beskriver kvinden, at hun sætter stor pris på den hjælp, som hun får af personalet. Der konstateres ved rundvisningen, at en større renovering er i gang på Linje 7

9 16, hvor der inden længe etableres et større køkken/alrum/spise/tv stue. Dette betyder, at man har lavet daglig- og spisestuen om til værelser. Det at man laver et stort opholdsrum, som på Centrum, er sket fordi man ønsker at fastholde de unge og behandlingen på afdelingen, så de unge ikke søger ned til opholdsrummet på Centrum. Det er dog også med henblik på at beskytte de unge, nede på Centrum. Daglig leder oplyser yderligere, at man har indhentet og afventer svar fra diverse tilbud med henblik på at lave Stillezonen om til en Linje 16 udslusningsafdeling, hvor der bliver 3 pladser. Det oplyses, at Ungecenter Porten lejer boligerne fra KAB, og at renovering af linje 16 eller centrum betales ud af institutionens drift. Det observeres yderligere, at der på begge etager er en fælles altan, hvor der blandt andet er dartbane, fodboldbord og mulighed for at male. Gangene på begge etager har en lille netcafé, hvor de unge kan spille computer og surfe på nettet det er også på gangene på begge etager, at der flere steder observeres ophængte brand og evakueringsplaner, samt aflåste depoter med blandt andet rengøringsmidler, knive etc. Ved tilsynet oplyser de unge om generel tilfredshed med deres værelser, men at badeværelserne på Linje 16 og Centrum kan fremstå som urene. Der gives eksempler med, at badeværelserne kan rumme aske fra cigaretter, grus og andet. De unge pointerer dog, at hygiejnen på badeværelserne ikke skyldes utilfredshed med rengøringsdamen, men de unge selv, som ikke rydder op efter sig og overtræder regler med eksempelvis rygning på badeværelser. Det samme gør sig gældende i fællesstuer og opholdsrum, hvor de unge oplyser, at pædagogerne påpeger, at de unge skal holde rent efter sig. Problemer vedrørende hygiejne på fællesområder er taget op på ungemøder, men de unge vurderer, at der ikke er sket mærkbare resultater. På rundvisning observerer tilsynet, at badeværelser, fælles- og opholdsrum er rene og i pæn stand. Tilsynet gengiver overfor AMR, hvad de unge mener om hygiejnen, hvortil AMR svarer, at dette vil blive taget op på et ungemøde. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er målrettet målgruppen på Ungecenter Porten, og at der løbende tages initiativer til renovering af disse, for at imødekomme målgruppens behov. Tilsynet bemærker den nye familieafdeling, der fremstår meget velindrettet. Derudover noterer tilsynet sig, at de unge, som tilsynet taler med, oplever, at de fælles badeværelser kan være mindre rene, hvilket tilsynet dog ikke oplever under det uanmeldte tilsyn. Tilsynet bemærker, at daglig leder vil tage emnet op på et ungemøde. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Data Ved tidligere tilsyn blev følgende oplyst omkring den pædagogiske referenceramme og anvendte metoder: Der arbejdes med en differentieret pædagogik, hvilket er alt afgørende i relation til at sikre en individuel indsats. Der er fokus på den narrative forståelsesramme, hvor der søges efter historier og fortællinger, der kan skabe ny identitetsopfattelse, og oplevelse af at lykkes. Der arbejdes desuden med relationspædagogik, hvor det er personalets målsætning at motivere de unge til at indgå i den ramme og behandling, der foregår på stedet. Dette 8

10 forudsætter en anerkendende tilgang til de unge, hvilket anses for afgørende for opbygning af gode relationer. Således baseres den teoretiske referenceramme på den systemiske og narrative forståelsesramme, hvor det i praksis handler det om at opbygge positive og bæredygtige relationer. Ved dette tilsyn spørges der ind til eventuelle ændringer og justeringer i den pædagogiske referenceramme og anvendte metoder samt til nye kvalitetsudviklingstiltag. Hertil oplyser daglig leder, at der er truffet beslutning om i ledelsen, at fokus i dette år skal omhandle koblingen mellem teori, metode og praksis. Dette har betydet, at man på Porten har haft oplæg omkring teori og metode, og at disse er blevet drøftet i forhold til konkrette eksempler fra den pædagogiske praksis. Der har således været en proces, hvor man har fokuseret på at få italesat den pædagogiske praksis, med henblik på at skabe refleksion og øget faglig bevidsthed. Adspurgt AMR, hvordan denne proces har været, og hvilket udbytte det har givet beskrives det, at udfordringen hos personalet ligger i at skulle italesætte og dermed begrebssætte sin praksis til resten af personalegruppen. Det er dog AMR s, at processen er positiv, og han påpeger, at medarbejderne rummer mange og forskellige faglige kompetencer, der tilsammen kan supplere hinanden. Som opfølgning på processen er der kommet øget fokus på, at personalemøderne gerne må blive mere faglige, og der er kommet forslag om at man læser fælles litteratur, drøfter cases mm. AMR vurderer desuden, at medarbejderne er blevet mere nysgerrige på hinandens praksis, og på at få sparret på hinanden. Det understreges desuden, at de unge naturligvis får udbytte af, at medarbejderne holder hinanden til ilden, og ikke blot udøver plejepædagogik. Ydermere bidrager det til, at de unge bliver omgivet af voksne, som er nysgerrige og oprigtig interesserede i at lave behandlingsarbejde. AMR oplyser således, at medarbejderne er blevet opmærksomme på, at det er gennem relationsarbejdet, at de kan opnå tillid og tilladelse fra de unge til at udføre behandlingsarbejdet. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme og metode matcher målgruppens behov. Ydermere noterer tilsynet sig, at Ungecenter Porten arbejder med at kvalitetsudvikle pædagogik og metode, og tilsynet anerkender den igangsatte proces med øget fokus på koblingen mellem teori, metode og praksis Pædagogisk plan Data De unge, som flytter ind på Porten har alle en overordnet handleplan, som danner udgangspunkt for Portens behandlingsplan. I dialog med den unge og en kontaktperson, laves der en individuel og dynamisk udviklingsplan for den enkelte unge. Der lægges vægt på, at planen er dynamisk, da målene for den unge hele tiden ændrer sig. Der oplyses, at målene er dokumenteret i referater fra de strukturelle samtaler. AMR oplyser, at der afholdes halvårlige handleplansmøder, og at der hver 3. måned laves statusskrivelser. Det er en, at denne ordning fungerer, også som dokumentation for, at det, som er aftalt i handleplanen bliver overholdt. Det er primær-pædagogens ansvar at udarbejde statusbeskrivelser, hvorefter de sendes til den pædagogiske afdelingsleder, som herefter giver feedback. Det oplyses yderligere, at man på personalemødet har minimum 2 unge på konference hver gang, hvilket sikrer en systematik i arbejdet. Her drøftes diverse behandlingstiltag i personalegruppen, hvilket suppleres af den daglige 9

11 ajourførelse. Adspurgt til dokumentation af de individuelle samtaler med de unge, så oplyser AMR, at man i 90 % af tilfældene får dokumenteret samtaler, også når det sker, at den unge aflyser en samtale. AMR fortæller, at der er en energi og kultur på stedet, som betyder, at medarbejderne fastholder, at de strukturerede samtaler skal afholdes som led i behandlingsarbejdet. Er tilfældet, at en struktureret samtale ikke bliver overholdt, typisk pga. de unges modvillighed, så oplyser AMR, at der foretages ad hoc strukturerede samtaler. Daglig leder oplyser, at tilbuddet nu er blevet en del af kommunens journaliseringssystem. Der har været afholdt kursus i ACADRE, hvor langt de fleste medarbejdere har deltaget, men Hvidovre Kommune har bedt tilbuddet om at indstille al arkivering, da et nyt system skal implementeres. Al data bliver derfor indskrevet af sekretæren, som er superbruger i ACADRE. De unge oplyser, at der forgår strukturerede samtaler, hvor der spørges ind til, hvordan man, som ung har det på tilbuddet og om ens ønsker for fremtiden. De adspurgte unge udtrykker tilfredshed med de strukturerede samtaler, hvor kontaktpersonen bliver italesat som fair og forstående. Tilsynet får tilsendt to udviklingsplaner, og heraf fremgår det, at der arbejdes med opsættelse af konkrete mål samt delmål og med beskrivelser, af hvordan der konkret skal arbejdes med de opsatte mål. Sprogbruget er kendetegnet ved at være anerkendende og med sigte på den unges kompetencer og potentialer, og som afsæt for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Det er tilsynets, at der arbejdes systematisk og målrettet med de pædagogiske planer. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Data Det er medarbejdernes, at de unges hverdag er velfungerende og aktivitetsrig. Der gøres en indsats for at holde de unge beskæftiget og tilpasse aktiviteter til de unges individuelle behov. Hvis der i perioder er unge, der ikke har et tilbud, findes der andre løsninger, med henblik på at holde den unge beskæftiget. Der nævnes et eksempel med en ny-indskrevet ung, som er medlem af karate/kamptræning, hvilket holder den unge beskæftiget indtil han starter i teknisk skole efter sommerferien. Det oplyses yderligere, at alle andre unge på tilbuddet er i skole eller praktikforløb. Aktivitetsmæssigt er der faste aftaler tirsdag og torsdag, hvor der er mulighed for fysisk træning, hvilket kan foregå på selve tilbuddet eller i Fresh Fitness, som ligger tæt på tilbuddet. AMR oplyser, at disse tilbud bruges hyppigt, og at der er stor tilfredshed blandt de unge for at komme ud af huset for at træne. Tilbuddet gør meget ud af at lave en aktivitetskalender, som strækker sig 1 ½ måned frem i tiden, hvilket medvirker til struktur og overskuelighed for de unge. For medarbejderne er det et minimumskrav, at de unge skal gennemgøre en aktivitet hver, hvilket kan være en tur i svømmehallen, dart eller andet. Dette er i forlængelse af de mange hit n run aktiviteter, hvor rappelling, tur til bon-bon land og andet kan nævnes. AMR oplyser, at man tror på, at der gennem aktiviteter er mulighed for at 10

12 udfordre de unge, både mentalt og fysisk, men på samme tid også mulighed for de unge at modtage omsorg. Daglig leder oplyser at unges brug af euforiserende stoffer svinger meget og i øjeblikket er det på et niveau, hvor det forekommer, men ikke er et stort problem. De unge, og især dem der har haft et massivt problem, får tilbud om at komme i stofrådgivning. Det foregår typisk med speciel tur, hvor man får skabt forstyrrelser i de unges hverdag og hermed brug af stoffer. Disse ture har eksempelvis fået en ung pige, som havde et massivt stofmisbrug, til at komme fuldstændig ud af sin afhængighed. Det konstateres af tilsynet, at der gøres en indsats, hvilket medfører positive resultater. De unge oplyser, at de bliver kørt i skole om morgenen, og at de er glade for de mange forskellige aktiviteter. En ung oplyser, at han har hjemmeundervisning, da han ikke kan magte at være blandt mange andre elever i en klasse. Derfor kommer der en lærer, som den unge udtrykker tilfredshed med, samt at han lærer meget. Den unge er ydermere i praktik på Porten, hvor han laver mad, hvorfor ugen er en sammenlægning af praktik og skole, som den unge er meget tilfreds med. Det er tilsynets, at de unge på Ungecenter Porten tilbydes en god, omsorgsfuld og aktivitetsrig hverdag. Tilsyn noterer sig, at de adspurgte unge udtrykker tilfredshed med deres hverdag og aktiviteter Indflydelse Data Det oplyses fra AMR, at der afholdes ungemøder hver 14. dag i Centrum og 1 gang om måneden på Linje 16. Fra begge møder anvendes der dagsorden og referater. Der er fokus på, at unges indflydelse sikres ved, at medarbejderne lytter og er i dialog med de unge. Omvendt kan der være eksempler, hvor de unge ikke har indflydelse. Et eksempel er unge, der vil have mere i lommepenge: Her tages en dialog og det forklares, at det ikke er noget de unge kan få indflydelse på. Det pointeres samtidig, at det er vigtigt, at medarbejderne lytter til de unge og lærer dem om at indgå i sociale sammenhænge. Dette sker gennem afholdelse af ungemøder, hvor de unge også trænes i at indgå i demokratiske sammenhænge, idet de unge fx får erfaring med at skulle stemme om aktiviteter. Samtidig er man tydelig i sin kommunikation og går meget op i ikke at love de unge noget, som ikke kan overholdes. Adspurgt til strukturen under ungemøderne, oplyser de unge, at de har mulighed for at skrive punkter på til ungemøderne, og hermed føler de, at de bliver lyttet lidt. En af de unge oplyser dog, at der er nogen gange kan være problemer blandt pigerne, som råber ad hinanden, hvilket problematiserer roen ved ungemøderne. Det er tilsynets, at de unge er sikret formel indflydelse, og at de unge gennem deltagelse i ungemøder trænes i at indgå i demokratiske sammenhænge Omgangsform og sprogbrug Data AMR vurderer, at sprogbruget blandt de unge minder meget om det sprog, der bruges i det omkringliggende samfund. Nogle unge bruger stadig ord med seksuelle undertoner, hvortil AMR oplyser, at medarbejderne korrigerer de unge, og via dialog gør opmærksom på, at dette ikke accepteres - på den måde bruges sproget som behandlingsværktøj. 11

13 Blandt medarbejdergruppen vurderes det af AMR, at der hersker en god og respektfuld omgangstone, hvorfor det er meget lang tid siden, at der har været et tilfælde af negativt sprogbrug. Er der et negativt tilfælde, så er proceduren, at man indgår man i dialog om situationen. Daglig leder supplerer ved at fortælle, at man løbende på personalemøder har drøftet sprogbrug og omgangsform. Det oplyses, at der har været tilfælde, hvor vikarer har håndteret situationer på en måde, som efterfølgende har været vigtig at drøfte på personalemøder. På denne måde ønsker ledelsen at gå forrest og reagerer, hvis personalet falder ud af den professionelle rolle og herved har brugt et uhensigtsmæssigt sprog. De unge udtrykker, at der på Linje 16 og på Centrum er udfordringer internt blandt pigerne. Pædagogerne er, ifølge de adspurgte unge, gode til at skille pigerne ad, for at skabe den fornødne ro. De unge oplyser yderligere, at pædagogerne er meget professionelle og aldrig taler grimt eller snakker sammen foran de unge om en bestemt situation, men at dette altid foregår ved et eventuelt overlap. Tilsyn vurderer, at der er fokus på sprogbrug og omgangsform. Det noteres, at medarbejdere anvender dialog som værktøj, og at etik og værdighed er det styrende værdisæt Tryghed og trivsel Data Synlighed oplyses af AMR, som en vigtig faktor for at sikre de unges tryghed og trivsel. Dette begrundes med, at man på det seneste har oplevet unge, der har været utrygge, når medarbejderne ikke har været synlige. AMR vurderer, at mange af de unge føler sig presset af andre unge uden for institutionen, hvilket medfører, at de vil være tæt på de voksne. AMR tilføjer, at tilbuddet har en bestemt autoritet i lokalmiljøet og derfor fungerer Porten som en slags helle i lokalområdet. Dette betyder også, at der stadig kommer gamle gæster og siger hej til de ansatte. Dette viser respekten for tilbuddet i lokalområdet. Derudover fremhæves den vågne nattevagt, som en yderst positiv faktor i de unges tryghed og trivsel. Det, at de unge kan sove trygt om natten, at der altid er en vågen voksen man kan tale med og få omsorg af, er alle væsentlige faktorer. De unge udtrykker generel tilfredshed, tryghed og trivsel. I henhold til ovenstående udtrykker de unge, at de føler sig trygge især om natten, hvor det er rart at vide, at der er en vågen nattevagt. En ung oplyser, at han er utryg ved at gå ud af døren og ud i lokalområdet, da nogen andre unge har været efter ham, og han er blevet overfaldet. Denne unge udtrykker dog, at når han er på tilbuddet, så føler han sig meget tryg og føler, at pædagogerne beskytter ham. Det er tilsynets, at Porten tilstræber at skabe trygge rammer, som medvirker til de unges trivsel. Det noteres yderligere, at de unge udtrykker tilfredshed med den vågne nattevagt, der bidrager til de unges tryghed. 12

14 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Data Daglig leder oplyser, at på en skala fra 1-10 ligger man nu på 8,4 i intern trivsel og arbejdsmiljø. Det er daglig leders opfattelse, at dette blandt andet skyldes afskedigelse af noget personale, hvilket har skabt ro på det resterende personale, som er kommet tættere på hinanden. Det oplyses yderligere, at man gør noget ud af, at dele positiv feedback fra forvaltningen med personalet, hvilket hjælper til anerkendelsen af medarbejdernes arbejde med de unge. Daglig leder oplyser, at man har forventningsafstemt i forbindelse med de ændringer, der sker i organisationen, hvilket påpeges, som relevant i forbindelse med den interne ro og struktur, og med henblik på at få skabt en velfungerende organisation. Der afholdes personalemøde en gang om ugen, heldagsmøde en gang om måneden og systemisk supervision en gang om måneden. I den faktuelle høringsproces oplyses det desuden, at to medarbejdere har gennemført Hvidovre kommunes interne systemiske uddannelse, og at der skal to på uddannelsen i år Den seneste kortidssygefraværsstatistik er ikke set af AMR, men en er, at den er nedadgående. Dette vurderes på baggrund, af det fokus, som AMR og TR har på trivsel, da man her tror på, at trivsel og sygdom er sammenhængende. I den forbindelse har man i personalegruppen afholdt diverse sociale arrangementer, for at styrke sammenholdet og personalets trivsel. AMR oplyser i forlængelse af ovenstående, at det stadig er et fokuspunkt, at informationsniveauet mellem ledelse og medarbejdere skal højnes, da dette også medvirker til personalets trivsel. AMR oplyser endeligt, at man ikke har taget hånd om trivselsundersøgelsen siden sidste tilsyn. adspurgt om årsagen til dette, kan AMR ikke give en decideret forklaring på, men vurderer, at det er meget vigtigt at få den drøftet. Tilsynet vurderer, at der er fokus på det interne samarbejde og kommunikation, bl.a. omkring de kommende ændringer i organisationen. Tilsynet noterer sig, at der endnu ikke er taget hånd om trivselsundersøgelsens resultater, hvorfor det anbefales, at der aftales en deadline for dette Procedurer og retningslinjer Data Jf. opfølgning fra sidste tilsyn er der nu udviklet procedurer for håndtering af magtanvendelser. Det oplyses, at der lige nu er meget få magtanvendelser, og at det er blevet besluttet alle magtanvendelser, store som små, skal tages op på første mulige personalemøde. Adspurgt til om der kontinuerlig bliver drøftet magtanvendeler i gråzonen svarer AMR hertil nej, men at medarbejdere kan komme til ledelse med diverse bekymringer. AMR oplyser, at man har aflåst medicinskab på kontoret, og at man har to uddannede medicinansvarlige, som doserer en gang om ugen i doseringsæsker. Medarbejderne er, ifølge AMR, oplyst om, at der kun må tages medicin herfra. AMR oplyser desuden, at der signeres på en seddel, som også er at finde på 13

15 kontoret. Der sker ikke indberetning af utilsigtede hændelser, da man ifølge AMR ikke udleverer medicin ukorrekt. Det sker, at medicinen ikke bliver udleveret på det rigtige tidspunkt på dagen eksempelvis, hvis den unge ikke vil indtage sin medicin. Tilsynet observerer ved rundvisning, at nøglen til medicinskabet ligger i separat aflåst nøgleskab, og at de unges medicin ligger i en personlig medicinkasse med navn og cpr-nummer. Det observeres, at en tilfældig ung ikke har taget/modtaget sin medicin de to forgående dage. Hertil oplyser AMR, at grunden til dette er, at den unge ikke ville indtage medicinen. Tilsynet observerer en overlapsseddel : en ugeliste over fastordineret medicin, hvor der mangler signatur for flere udleveringer på samme vis, er der på dagen for tilsynet ikke dokumenteret for signering af medicin. I relation til brand og evakuering, så henvises der til opfølgning fra sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der findes relevante procedurer vedr. brand, magtanvendelse og medicinhåndering. Samtidig er det tilsynets anbefaling, at der indarbejdes praksis for kontinuerligt at drøfte magtanvendelser i gråzoner, hvilket vil kunne understøtte fokusområderne, som tilbuddet har på teori-metode-praksis i pædagogikken. Tilsynet vil yderligere anbefale, at ledelsen sikrer, at der indhentes viden omkring indberetning af utilsigtede hændelser, og at der sker løbende indberetning til Sundhedsstyrelsen, når der sker utilsigtede hændelser. 14

16 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår, efter aftale med Hvidovre Kommune, ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 15

17 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Hvidovre Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 16

18 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17