Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland"

Transkript

1 Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013

2 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst

3 Forord I efteråret 2012 henvendte Grønlands Arbejdsgiverforening, Royal Greenland og Polar Seafood sig samlet til Copenhagen Economics med et ønske om at få kortlagt fiskeriets betydning for Grønlands økonomi, herunder de to koncerner Polar Seafood og Royal Greenlands betydning. Denne rapport præsenterer resultaterne. Bag resultaterne ligger et stort dataarbejde fra ikke mindst de to koncerner, som har åbnet deres regnskaber og nøgletal for os, så vi har kunnet lave analyserne baseret på de faktiske tal. Vi takker for den konstruktive dialog, der har præget processen. I en analyse som denne må der uundgåeligt træffes en række valg, der kan have betydning for resultatet. I Bilag A beskriver vi analysen og de potentielle fejlkilder. Vi fremhæver imidlertid her i Forordet to centrale valg: For det første har vi foretaget analysen for 2011, fordi dette er det seneste år, der foreligger (foreløbige) nationalregnskabstal for. Havde vi anvendt 2012-tal for koncernerne, ville deres bidrag til landets økonomi have været større, fordi koncernernes nøgletal var bedre i 2012 end i Koncernernes estimerede bidrag i denne rapport er i den forstand undervurderede. For det andet har vi inkluderet alle koncernernes tilknyttede og associerede selskaber med fuld vægt i analysen, selvom disse ikke alle ejes 100%% af koncernerne. Koncernernes estimerede bidrag er i den forstand overvurderede. Rigtig god læselyst.

4 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sammenfatning 6 1 Et effektivt fiskeri skaber velstand Fiskerierhvervet er bannerføreren Fiskerikoncernerne er produktive Fiskerikoncernernes ekstraordinære bidrag 11 2 Fiskeriets betydning for økonomien Fiskeriets andel af økonomien Fiskerikoncernernes produktivitet Fiskeriets afledte aktivitet i resten af økonomien Fiskeriets eksport 19 3 Koncernernes økonomiske fodaftryk Fiskerikoncernerne Koncernernes bidrag til den grønlandske økonomi 26 4 Hvad er det, de store koncerner kan? Koncernerne udnytter stordriftsfordele i produktionen Koncernerne foretager innovative investeringer Koncernerne afsætter til de globale markeder Koncernerne udsteder lån og garantier til lokale fiskere Koncernerne sikrer bygders eksistensgrundlag 34 A Bilag A 36

5 Oversigt over tabeller 1 Skattebetalinger i 2011, kr Eksempler på koncernernes investeringer, der søger at udvide fiskeriressourcen 33 3

6 Oversigt over figurer 1 Sammensætning af eksportværdien i Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet 9 3 Branchernes produktivitet i Koncernernes økonomiske fodaftryk i Sammensætning af bruttoværditilvæksten i Sammensætning af bruttoværditilvæksten i Branchernes produktivitet i Produktivitetsgab i forhold til Færøerne, Island, Norge og Danmark, Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet Fiskerisektorens afledte værdiskabelse, Afledt omsætning pr. krones direkte omsætning Anvendelse af produktionen i fiskerisektoren i Sammensætning af eksportværdien i Produktion i fiskerisektoren i Koncerntilknyttede fartøjer og fabrikker i Koncernernes økonomiske fodaftryk i Fiskeriets værdikæde Koncerner spreder risikoen og eliminerer det idiosynkratiske risikoelement Royal Greenland koncernen i 2011/ Polar Seafood koncernen i 2011/

7 Oversigt over bokse 1 Bloktilskuddet og betalingsbalancen Udenlandske fiskeriselskaber i Grønland Stordriftsfordele i fiskeriet Bortdiversificering af risiko

8 Sammenfatning Fiskeriet udgør fundamentet i den grønlandske økonomi. Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer. En kaffemik ville fx ikke være det samme uden kaffe. Grønlands eksportmuligheder ligger inden for naturressourcerne; primært fiskeri, råstoffer og turisme. Her er fiskeriet i dag langt det mest betydningsfulde, fordi det udgør størstedelen af indtjeningen fra udlandet, altså eksporten. Fiskerieksporten på de 2,4 mia. kr. udgjorde i % af Grønlands samlede eksport og 93%% af vareeksporten. En del af indtjeningen fra udlandet bruges til import, men en hel del bruges også til forbrug i Grønland. Det kommer fx håndværkere, restauratører og bådebyggere til gode. Derudover trækker fiskerivirksomhederne og fiskefabrikkerne på underleverandører, derleverer blandt andet brændstof, madvarer og reservedele. Det skaber omsætning hos underleverandørerne. Fiskeriets indflydelse i Grønland er så vidtrækkende, at hvis man forestillede sig, at fiskene i farvandene forsvandt fra den ene dag til den anden, ville Grønlands økonomi svinde ind med 25% målt på bruttonationalproduktet (BNP). Og det på trods af, at fiskeriet i 2011 blot udgjorde 13% af BNP og stod for 12% af den samlede beskæftigelse. Høj velstand i et land, også i Grønland, skabes gennem høj produktivitet. Det vil sige, at de beskæftigede hver især skal frembringe så stor værdi som muligt. Her finder vi, at Grønlands fiskeri faktisk består af to vidt forskellige dele: En ganske produktiv del, primært repræsenteret ved de to koncerner, Royal Greenland og Polar Seafood, som blandt andet opererer i det havgående fiskeri, og de resterende fiskere, som primært opererer i det kystnære fiskeri. Koncernernes produktivitet er knap tre gange så høj som den anden gruppe af fiskere, målt i værdiskabelse per beskæftiget. For koncernerne udgjorde værdiskabelsen per beskæftiget kr. i 2011, mens den for de øvrige fiskere udgjorde knap kr. Årsagen til den høje produktivitet hos koncernerne skal findes i, at fiskeriet er drevet kapitalintensivt og i regi af professionelle virksomheder med en vidt forgrenet værdikæde. Vi finder, at Royal Greenland og Polar Seafood i 2011 stod for 77% af den samlede produktion i fiskeriet (fiskeri, indhandling, fabrikker mv.). Den høje koncentration giver mulighed for stordriftsfordele, som et mere fragmenteret fiskeri ikke giver mulighed for. Det fører til højere produktivitet i koncernerne, der samtidig har mulighed for at trække de mindre fiskere med op og derigennem øge deres indtjening ved fiskeri. Det sker på 5 måder: For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger end tilsvarende mindre fartøjer (såfremt de store fartøjer har tilstrækkeligt med kvoter). Det er det samme som højere produktivitet, som er det, der ska- 6

9 ber velstand i et land. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskevirksomheder højere lønninger til de fiskere, der er tilknyttet de store virksomheder, end i en situation med mange, mindre virksomheder. For det andet skaber store virksomheder innovation gennem eksperimenter med fiskeri efter nye fiskearter og investeringer i ny teknologi, der indebærer en usikkerhed, som kun store virksomheder kan håndtere. Mindre fiskerivirksomheder vil have svært ved at rejse pengene til eksperimenter og investeringer, og de ville samtidig være truet på deres eksistens, hvis investeringerne slog fejl. Hvis et eksperiment med fiskeri efter nye fiskearter bliver en succes, skaffer det arbejde til flere fiskere, og dermed kan andre end de store virksomheder, der foretager investeringen, få del i afkastet. Eksempler er MSCcertificering af rejer og forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland. For det tredje sætter store virksomheder marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport af fiskene. Det indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre virksomheder. Disse kanaler gør det muligt for den lille fisker at eksportere til fx Japan og udgør dermed også en salgskanal til alle de små fiskere. For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering til små fiskere. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer, når bankerne siger nej. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne, og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på koncernernes indtjening, kan de yde lånet, selvom banken ikke vil. Det skaber øget indtjening for de fiskere, der modtager lånet eller garantien. For det femte er de store virksomheder med til at sikre visse bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Royal Greenland og Polar Seafood arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker ned, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder i højere grad være tvunget til. Selvom Polar Seafood og Royal Greenland er ganske produktive, er de kun lige så produktive som det samlede fiskeri på Island, Færøerne og i Norge (men mere produktive end det danske fiskeri). Det øvrige grønlandske fiskeri er markant mindre produktivt end fiskeriet i nabolandene. Der er således mere økonomisk velstand at komme efter for Grønland, hvis landet kan indhente Island og Færøerne. Love og regulering der øger tilskyndelsen til konsolidering og koncentration af fiskeriet, vil således, alt andet lige, medføre større økonomisk gevinst for landet. Omvendt vil love og regulering, som svækker konsolideringen, svække muligheden for fiskeriet til at investere, innovere, eksportere, finansiere og udkantsgarantere, og det vil svække den samlede grønlandske økonomi. 7

10 Kapitel 1 Et effektivt fiskeri skaber velstand Naturressourcerne udgør Grønlands økonomiske rygrad. Det er her, landet kan gøre sig håb om at eksportere, og denne eksport gør det muligt at importere varer og ydelser, som landet ikke selv kan producere. Jo mere effektivt en person kan udvinde naturressourcen, altså med så lidt brug af arbejdskraft som muligt, des mere produktiv bliver personen og økonomien, og des større bliver den samlede indtjening til landet. Produktive eksporterhverv er således forudsætningen for en nations velstand. 1.1 Fiskerierhvervet er bannerføreren Råstoffer udgør indtil videre et urealiseret potentiale. Turisme, som i Grønland i høj grad udnytter naturen som ressource til gæsterne, eksporterer for ca. 340 mio. kr., svarende til ca. 8% af den samlede eksport. Fiskeriet eksporterede for 2,4 mia. kr. i 2011; det svarer til 57% af den samlede eksport på 4,2 mia. kr., hvilket gør branchen til den mest eksporterende branche i Grønland i 2011, jf. Figur 1. Figur 1 Sammensætning af eksportværdien i 2011 Øvrige varer 11% Fisk 57% Øvrige tjenester 24% Turisme 8% Note: Tjenester dækker over søtransport, lufttransport samt en række tjenester som forretningsservice, royalties, postvæsen mv. Øvrige varer inkluderer primært udenlandske skibes bunkring i Grønland og andre returvarer, der er blevet importeret. Turismeindtægterne har vi skønnet til 340 mio. kr. svarende til gennemsnittet for , jf. publikationen National Turismestrategi Der er tale om foreløbige tal. Grønlands Statistiks statistikbank og dataudtræk fra Grønlands Statistik. Eksportindtægterne muliggør import og er i sidste ende forudsætningen for vækst og selvbærenhed. Derfor er fiskeriet bannerføreren i økonomien. Både råstoffer og turisme skal udnytte deres fulde potentiale for eksport. Men fiskeriet er allerede et kraftigt eksporterende erhverv. 8

11 Fiskeriet har indvirkning på mange lokale virksomheder gennem input fra underleverandører, og når fiskerne og fiskeriarbejderne bruger deres indtjening på forbrug. Den samlede fiskerisektor (opgjort som fiskeri, fiskeindustri og engroshandel tilsammen) udgjorde i % af værditilvæksten i Grønland. Foruden denne direkte værdiskabelse giver fiskeriet anledning til flere typer afledte effekter i den øvrige økonomi. Hvis alle fisk i havet forsvandt fra den ene dag til den anden, ville Grønland derfor ikke kun miste 13% af værdiskabelsen, men 25%, jf. Figur 2. Figur 2 Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet Fiskeriet i dag 13% Tabt værdiskabelse 25% Note: Den tabte værdiskabelse er opgjort som de direkte, indirekte og inducerede effekter tilsammen, beregnet for hele fiskerisektoren. Disse effekter er beskrevet i Kapitel 3, hvor vi opgør de tilsvarende effekter alene for de to store fiskerikoncerner. I denne figur er den inducerede effekt fra selskabernes investeringer ikke medregnet. Copenhagen Economics baseret på data fra Grønlands Statistiks statistikbank og input-outputanalyse. 1.2 Fiskerikoncernerne er produktive I dag er der store forskelle på produktiviteten i de grønlandske erhverv, særligt inden for fiskeriet. Vi finder, at virksomhederne i de to store fiskerikoncerner, Royal Greenland og Polar Seafood, er blandt de mest produktive i Grønland. Derimod er det øvrige fiskeri lavproduktivt 1, jf. Figur 3. 1 Hvis vi så nærmere på 'øvrigt fiskeri', ville vi finde virksomheder, der er betydeligt mere produktive end gennemsnittet. 9

12 Figur 3 Branchernes produktivitet i 2011 Værditilvækst pr. årsværk, kr Fiskerikoncernerne Ejendomsformidling, og tilknyttede forretningsservice, selskaber renovation og anden service Fremstilling og forsyning Transport, post og tele Bygge- og anlæg Offentlig sektor Øvrigt fiskeri Hoteller, restauranter, reparation og handel Pct. af beskæftigelsen i Grønland Note: Øvrigt fiskeri er beregnet som den samlede fiskerisektor (fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk) minus koncernerne. Fangst, landbrug og råstofudvinding er udeladt pga. usikkerhed i opgørelserne. Anden service inkluderer ejendomsformidling, forsikring og finansiering, forretningsservice, renovation og anden service. Offentlig sektor inkluderer administration, uddannelse, sundhedsvæsen, sociale institutioner og forsvar. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og Grønlands Statistik. Bredden på søjlerne i figuren viser branchernes andel af beskæftigelsen i Grønland. Den samlede fiskerisektor beskæftigede årsværk i 2011, svarende til 12% af den samlede beskæftigelse. Heraf beskæftigede koncernerne årsværk. Koncernernes høje produktivitet skyldes dels en effektiv drift og dels afkastet, der kommer fra fiskeressourcen isoleret set; det fagfolk ofte kalder for ressourcerenten. Ressourcerenten er det ekstraordinære afkast, udover indsatsfaktorerne arbejdskraft og kapital, der kommer af at have adgang til naturressourcen fisk. Foruden at skabe høj værdi i sig selv, understøttede koncernerne i 2011 via deres vare- og tjenesteindkøb, udbetalinger af lønninger samt investeringer afledt aktivitet og indkomst i andre erhverv i Grønland. Når disse afledte effekter medregnes, understøttede koncernerne tilsammen men beregnet hver for sig værdiskabelse for 2,6 mia. kr. og årsværk i Grønland, jf. Figur 4. Det er hhv. 20% af BNP og 14% af den samlede beskæftigelse. 10

13 Figur 4 Koncernernes økonomiske fodaftryk i 2011 Mia. kr. 3 2,6 3, årsværk 4,5 2 3,0 Afledte effekter 1 1,5 Direkte effekt 0 BNP-bidrag Beskæftigelse (højre akse) 0,0 Note: Figuren viser summen af det økonomiske fodaftryk for Royal Greenland og Polar Seafood-koncernerne opgjort hver for sig. En del af de afledte effekter bliver skabt hos den modsatte part. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og input-outputanalyse, jf. kapitel 3. Endelig bidrog koncernerne i 2011 med 300 mio. kr. til de offentlige finanser. Fiskerikoncernerne var i 2011 mere produktive end fiskeriet i Danmark, men klarer sig kun lige akkurat så godt som den samlede fiskerisektor i Island, Norge og Færøerne. Der er således umiddelbart plads til forbedring af produktiviteten i de to koncerner. De store koncerner kan udnytte stordriftsfordele og løfte resten af fiskeriet på fem måder, som vi gennemgår i afsnit Fiskerikoncernernes ekstraordinære bidrag Der er mindst fem konkrete gevinster ved, at størstedelen af fiskeriet i dag er koncentreret i de to store koncerner fremfor spredt i flere mindre selskaber. De store koncerner kan nemlig dermed: 1. udnytte stordriftsfordele i produktionen 2. foretage store, risikofyldte investeringer 3. udnytte det globale marked 4. stille lån og garantier til rådighed for lokale fiskere 5. sikre eksistensgrundlaget for visse bygder. For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger end tilsvarende mindre fartøjer (såfremt de store fartøjer har tilstrækkeligt store kvoter). Det er det samme som højere produktivitet, som er det, der skaber velstand i et land. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskevirksomheder højere lønninger til de fiskere, der er ansat i de store virksomheder, end i en situation med mange, mindre virksomheder. 11

14 For det andet skaber store virksomheder innovation gennem eksperimenter med fiskeri efter nye fiskearter, investeringer i ny teknologi og fabrikker. Alt sammen noget, der indebærer en usikkerhed, som store virksomheder kan håndtere bedre end mindre. Mindre fiskerivirksomheder vil have svært ved at rejse pengene til eksperimenter og investeringer, og de ville samtidig være truet på deres eksistens, hvis investeringerne slog fejl. Hvis et eksperiment med fiskeri efter nye fiskearter bliver en succes, skaffer det arbejde til flere fiskere, og dermed kan andre end de store virksomheder, der foretager investeringen, få del i afkastet. Eksempler er MSC-certificering af rejer og forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland. For det tredje sætter store virksomheder marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport af fiskene. Disse kanaler indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre virksomheder. Disse kanalerne gør det muligt for den lille fisker at eksportere relativt billigt til fx Japan. For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering til små fiskere. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer, når bankerne ikke vil. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne, og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på de store virksomheders indtjening, kan de yde lånet, selvom banken ikke vil. Det skaber øget indtjening for de fiskere, der modtager lånet eller garantien. For det femte er de store virksomheder med til at sikre visse bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Polar Seafood og Royal Greenland arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker ned, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder i højere grad være tvunget til. 12

15 Kapitel 2 Fiskeriets betydning for økonomien I dette kapitel beskriver vi den samlede fiskerisektors betydning for den grønlandske økonomi. Vi viser, at fiskeriet er et afgørende erhverv for Grønland, fordi: 1. det fylder meget i økonomien 2. dele af fiskeriet er meget produktivt 3. det medfører meget afledt økonomisk aktivitet 4. det er eksportorienteret. I det følgende gennemgår vi disse punkter hver for sig. 2.1 Fiskeriets andel af økonomien Den samlede fiskerisektor bidrog med 13% af den direkte værdiskabelse i Grønland i 2011, jf. Figur 5. Figur 5 Sammensætning af bruttoværditilvæksten i 2011 Sociale institutioner 8% Hoteller, restauranter og handel 8% Øvrige serviceerhverv 18% Bygge- og anlægsvirksomhed 8% Øvrig industri, forsyning, landbrug og andet 10% Transport 11% Offentlig sektor 24% Kystnært fiskeri 3% Udenskærs fiskeri 3% Fiskeindustri 4% Engroshandel med fisk 3% Fiskerisektoren i alt 13% Note: Bruttoværditilvæksten angiver lønninger plus overskud og kan for hele økonomien sammenlignes med BNP. Bruttoværditilvækstens andel af det samlede BNP er nært forbundet med BNP-bidraget. Fiskeindustri og Engroshandel med fisk har vi opgjort via et særligt udtræk fra Grønlands Statistik. Offentlig sektor inkluderer her undervisning, sundhedsvæsen og offentlig administration. Øvrige serviceerhverv inkluderer post og tele, finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Copenhagen Economics baseret på Grønlands Statistik. Den samlede bruttoværditilvækst var i ,7 mia. kr. og er næsten det samme som bruttonationalproduktet, som var 13,1 mia. kr. Værditilvæksten er et mål for den indkomst, som skabes af virksomheder beliggende i Grønland. Den angiver virksomhedernes overskud plus de lønninger, de udbetaler. Sammen med overførsler udefra er værditilvæksten en forudsætning for velstand og velfærd i Grønland. 13

16 I figuren ovenfor har vi defineret fiskerisektoren som bestående af de fire brancher: kystnært fiskeri, udenskærs fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk. 2 Målt på denne måde har fiskerisektorens andel af værdiskabelsen været forholdsvis konstant omkring de 13% i de sidste ti år. Sammenlignet med de nordiske naboer har fiskeriet en relativt stor betydning for indkomstdannelsen i Grønland. Fiskerisektorens andel af den samlede værdiskabelse blev i 2011 kun overgået af Færøerne, jf. Figur 6. Figur 6 Sammensætning af bruttoværditilvæksten i 2011 Andel 100% 6% 13% Fiskeri 80% 60% Fiskeindustri Landbrug og råstofudvinding Fremstilling og forsyning Transport, post og tele 40% Bygge- og anlæg 20% Hoteller, restauranter, reparation og handel Andre serviceerhverv 0% Færøerne Grønland Island Norge Danmark Offentlig sektor Note: Vi har for Grønland placeret Engroshandel med fisk under Fiskeindustri. For Norge inkluderer Fiskeri også fangst og fiskeopdræt og Fiskerindustri også øvrig fødevareindustri. Andre serviceerhverv inkluderer ejendomsformidling, finansiering og forsikring, forretningsservice, renovation og andet service. Offentlig sektor inkluderer administration, sundhedsvæsen, sociale institutioner og forsvar. Copenhagen Economics baseret på data fra landenes respektive statistikbureauer. Det mest påfaldende ved figuren er imidlertid den offentlige sektors store betydning i Grønland. Selv i sammenligning med et land som Danmark, hvor den offentlige sektor er blandt de største i verden. Det skyldes hovedsageligt, at den offentlige sektor på grund af bloktilskuddet fra Danmark kan påtage sig mange serviceopgaver i økonomien. Det skal dog nævnes, at der er meget stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af værditilvæksten i den offentlige sektor. Den offentlige sektors store andel af værditilvæksten skal også ses i lyset af den manglende øvrige industri i Grønland. Fremstillingserhverv i Grønland har svære betingelser, blandt andet på grund af høje transportomkostninger, en lille og relativt lavtuddannet arbejdsstyrke og et fragmenteret arbejdsmarked. 2 Sidstnævnte er med, fordi en del af de store fiskerikoncerners aktiviteter i Grønland er placeret under engroshandel i nationalregnskabet. Vi har opgjort Fiskeindustri og Engroshandel med fisk ved at korrigere brancherne Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og Engroshandel undt. Biler for virksomheder, der ikke beskæftiger sig med fiskeri, jf. appendiks A. 14

17 2.2 Fiskerikoncernernes produktivitet Man kan øge værditilvæksten i en branche på to måder: Enten ved at allokere flere af samfundets ressourcer, dvs. kapital, arbejdskraft og råstoffer, til branchen eller ved at øge produktiviteten, dvs. hvor meget værdi hver enhed kapital, råstoffer eller hver beskæftiget skaber. Hvis man vil øge den samlede værditilvækst i en økonomi med begrænsede ressourcer, er kun sidstnævnte en mulighed. Hvis Grønland skal blive rigere og mere selvbærende, er det derfor afgørende, at produktiviteten kommer op. Fiskeriet i Grønland er ikke én homogen sektor. Den består dels af et overvejende kystnært fiskeri, som er meget arbejdskraftintensivt og relativt lavproduktivt. Og dels af et mere kapitalintensivt og højproduktivt fiskeri, blandt andet repræsenteret ved de to store fiskerikoncerner Royal Greenland og Polar Seafood, jf. Figur 7. 3 Figur 7 Branchernes produktivitet i 2011 Værditilvækst pr. årsværk, kr Fiskerikoncernerne Ejendomsformidling, og tilknyttede forretningsservice, selskaber renovation og anden service Fremstilling og forsyning Transport, post og tele Bygge- og anlæg Offentlig sektor Øvrigt fiskeri Hoteller, restauranter, reparation og handel Pct. af beskæftigelsen i Grønland Note: Øvrigt fiskeri er beregnet som den samlede fiskerisektor (fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk) minus koncernerne. Fangst, landbrug og råstofudvinding er udeladt pga. usikkerhed i opgørelserne. Anden service inkluderer ejendomsformidling, forsikring og finansiering, forretningsservice, renovation og anden service. Offentlig sektor inkluderer administration, uddannelse, sundhedsvæsen, sociale institutioner og forsvar. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og Grønlands Statistik. Figur 7 kan tolkes som en opdeling af den samlede værdiskabelse i Grønland på brancher. Højden på søjlerne angiver værdiskabelsen pr. beskæftiget, og bredden viser branchens andel af den samlede beskæftigelse i Grønland. Arealet udtrykker dermed branchens andel af værdiskabelsen. Koncernernes areal i figuren er mere end dobbelt så stort som arealet i 'Øvrigt fiskeri'. Det betyder, at koncernerne skaber mere end dobbelt så meget indkomst til Grønland som det øvrige grønlandske fiskeri. Det til trods for, at de beskæftiger under en tredjedel af den samlede beskæftigelse i fiskerisektoren, som vi har estimeret til ca årsværk. 3 I kapitel 3 beskriver vi i detaljer koncernernes aktiviteter og samlede bidrag til økonomien. 15

18 Koncernerne var tilsammen lige så produktive som det samlede fiskeri i Færøerne, Island og Norge, men mere produktive end Danmark. Sammenlignet med de fire lande under ét, var de to koncerner derfor en smule mere produktive, jf. Figur 8. Det resterende fiskeri i Grønland var til gengæld meget lavproduktivt sammenlignet med det samlede fiskeri i de fire lande. Figur 8 Produktivitetsgab i forhold til Færøerne, Island, Norge og Danmark, 2011 Forskel i værditilvækst pr. årsværk, kr Koncernerne og tilknyttede selskaber Bygge- og anlæg Offentlig sektor Hoteller, restauranter, reparation og handel Øvrigt fiskeri Note: Transport, post og tele Fremstilling og forsyning Ejendomsformidling, forretningsservice, renovation og anden service Produktivitetsgabet angiver den absolutte forskel i værditilvæksten pr. årsværk mellem Grønland og et gennemsnit af Danmark, Færøerne, Island og Norge for hver branche. Tallene er ikke købekraftskorrigerede. Branchefordelingen er den samme som i de to forrige figurer, jf. noterne hertil. Både koncernerne og Øvrigt fiskeri sammenlignes med den samlede fiskerisektor (fiskeri plus fødevareindustri) i de andre lande. Der er en usikkerhed forbundet med, at fiskeriindustrien i Norge inkluderer øvrig føde-, drikke- og tobaksvareindustri, og at beskæftigelsen i Grønland dels ikke er mulig at opgøre helt efter internationale standarder og dels ikke er branchefordelt på helt samme måde som i nationalregnskabet. Sidstnævnte beskrives nærmere i Grønlands Statistiks publikation Beskæftigelsen Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og landenes respektive statistikbureauer Pct. af beskæftigelsen i Grønland Figuren viser gabet mellem produktiviteten i Grønland og den gennemsnitlige produktivitet i de øvrige nordiske lande, dvs. forskellen i værdiskabelsen pr. beskæftiget. Er søjlens værdi større end nul, er branchen mere produktiv end gennemsnittet af de øvrige nordiske landes branche. Er søjlens værdi mindre end nul, er branchen mindre produktiv end gennemsnittet af de øvrige nordiske landes fiskeri. Størstedelen af de beskæftigede arbejder i brancher, der er mindre produktive end de andre lande, mens fx fiskerikoncernerne og post- og telekommunikationsbranchen trækker op. Her skal vi dog huske, at de andre lande utvivlsomt også har meget højproduktive fiskerivirksomheder. Sammenligningen af de to koncerner Polar Seafood og Royal Greenland med det samlede fiskeri i de andre lande skal ses i det lys. En ansat i koncernerne skabte i gennemsnit værdi for kr. mere end en ansat i det gennemsnitlige fiskeri i de øvrige lande i løbet af Tilsvarende skabte en ansat i det øvrige grønlandske fiskeri værdi for kr. mindre. 16

19 2.3 Fiskeriets afledte aktivitet i resten af økonomien Når virksomheder og fiskere fanger, forarbejder og eksporterer fisk og fiskeprodukter, skaber det ikke kun arbejde og indtjening til dem selv men også til mange andre erhverv i Grønland. Alt det, som både fiskerivirksomhederne og deres ansatte køber fra andre virksomheder og fra selvstændige i Grønland, skaber afledt aktivitet og indkomst. Hvis alle fisk forsvandt fra havet i morgen, ville Grønland derfor ikke blot miste de 13% af bruttoværdiskabelsen, som fiskeriet udgør, men hele 25%, jf. Figur 9. Figur 9 Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet Fiskeriet i dag 13% Tabt værdiskabelse 25% Note: Den tabte værdiskabelse er opgjort som de direkte, indirekte og inducerede effekter tilsammen beregnet for hele fiskerisektoren. Effekterne er beskrevet i Kapitel 3, hvor vi opgør de tilsvarende effekter alene for de to store fiskerikoncerner. I denne figur er den inducerede effekt fra selskabernes investeringer ikke medregnet. Copenhagen Economics baseret på data fra Grønlands Statistiks statistikbank og input-outputanalyse. De 25% afspejler effekten på det samlede bruttonationalprodukt (BNP), hvis produktionen i hele fiskerisektoren umiddelbart ophørte. I så fald vil ikke blot fiskere og fabriksarbejdere blive berørt, men også alle underleverandører til fiskerisektoren og disses underleverandører. Det kalder vi den indirekte effekt. Derudover vil der ikke længere blive udbetalt lønninger, forbruget vil falde, og de grønlandske virksomheder vil få sværere ved at afsætte deres varer og tjenesteydelser. Det kalder vi den inducerede effekt. På den måde er alle dele af økonomien bundet sammen, og alle brancher er afhængige af hinanden. Hvis fiskerisektoren forsvandt, ville det ramme alle brancher i den private sektor, men nogle hårdere end andre. Fx er transportbrancherne meget afhængige af fiskeriet, jf. Figur

20 Figur 10 Fiskerisektorens afledte værdiskabelse, 2011 Skibsfart Landtransport Fangst og landbrug Post, tele og banker Fremstillingserhverv Energi- og vandforsyning Lufttransport Forretningsservice Bygge- og anlæg Handel og reparation Hoteller og restauranter Renovation m.fl Indirekte effekter Inducerede effekter Mio. kr. Note: Den offentlige sektor og branchen Ejendomsformidling er udeladt i figuren. Copenhagen Economics baseret på input-outputanalyse. Ikke kun fiskeriet, men også alle andre erhverv, medfører sådanne afledte effekter. Dog er fiskerisektoren blandt de erhverv, der skaber mest afledt aktivitet i andre erhverv, kun overgået af hoteller, restauranter og detailhandelserhvervet, jf. Figur 11. I litteraturen kaldes sådanne erhverv for basiserhverv. Figur 11 Afledt omsætning pr. krones direkte omsætning Hoteller, restauranter og detailhandel Fiskerisektoren Øvrige Bygge- og anlæg Transport Serviceerhverv 0 0,5 1 Indirekte Induceret Note: Serviceerhverv inkluderer post og tele, finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Øvrige inkluderer blandt andet øvrig industri, fangst, landbrug og renovation. Copenhagen Economics baseret på input-outputanalyse. Figuren viser, at særligt de inducerede effekter i fiskeriet er relativt store. Det er et udtryk for, at der udbetales relativt store lønninger i fiskeriet og hos fiskeriets underleverandører, som understøtter økonomien. 18

21 2.4 Fiskeriets eksport Omkring to tredjedele af produktionsværdien i fiskerisektoren bliver eksporteret direkte ud af landet. Det gav en eksportindtægt til Grønland på 2,4 mia. kr. i 2011, jf. Figur 12, som også viser, hvor resten af produktionen anvendes. Figur 12 Anvendelse af produktionen i fiskerisektoren i 2011 mia. kr ,4 0,9 0,4 3, Eksport Salg til indenlandske erhverv Salg til indenlandsk forbrug Produktion i alt Note: Produktionsværdien er fra 2011, men fordelingen er fra Grønlands Statistiks statistikbank. Fiskeriet er sammen med råstofudvinding den eneste branche i den grønlandske økonomi, der eksporterer så stor en del af produktionen. Derefter kommer skibstransport og luftfart, der eksporterer ca. en tredjedel af produktionen. Derfor udgjorde fisk og fiskeprodukter i % af den samlede vareeksport og 57% af den samlede vare- og tjenesteeksport på 4,2 mia. kr., jf. Figur 13. Figur 13 Sammensætning af eksportværdien i 2011 Fisk i alt 93% Torsk 6% Hellefiskefi llet 5% Øvrige fisk 3% Stenbiderr ogn 3% Rødfisk 3% Hel hellefisk 19% Pillede rejer 27% Skalrejer 27% Andre varer 7% Vareeksport Fisk i alt 57% Hellefisk 14,4% Krabber 0,8% Torsk 3,7% Stenbiderrogn 1,5% Øvrige fisk 1,8% Rødfisk 1,7% Rejer 33,2% Udenlands ke skibes bunkring i Grønland 6,0% Sælskind 0,3% Fiskerifart øjer 1,2% Guld og malm 0,8% Øvrige varer 2,5% Tjenester 32,0% Vare- og tjenesteeksport Note: Tjenester dækker over turistindtægter, søtransport, lufttransport samt en række tjenester som forretningsservice, royalties, postvæsen mv. Øvrige varer inkluderer primært returvarer, der er blevet importeret. Der er tale om foreløbige tal. Dataudtræk fra Grønlands Statistik. 19

22 Hvorfor er det vigtigt med eksporterhverv? Det er afgørende for økonomien at have et eksporterhverv som fiskeriet af to årsager. For det første er eksport en forudsætning for import. For at kunne betale for importerede varer og tjenester uden at låne eller modtage overførsler udefra er det nødvendigt at tjene penge fra udlandet ved at eksportere egne varer og tjenester. Derfor er import ikke muligt uden eksport medmindre man låner fra udlandet, hvilket giver underskud på betalingsbalancen, og det kan ikke fortsætte i længden, jf. Boks 1. Eksport er derfor særligt vigtigt for en lille økonomi som den grønlandske, hvor mange varer og tjenester ikke kan produceres i landet. Husholdninger og virksomheder bruger en stor del af deres budget på importerede varer som benzin og kaffe: Ca. en tredjedel af husholdningernes forbrug bliver importeret, mens hele 42% af grønlandske virksomheders input i produktionen bliver importeret. For det andet giver eksport mulighed for at øge produktiviteten gennem specialisering, dvs. at producere mere af det, man er bedst til. Selv hvis Grønland var en stor økonomi, som kunne både producere og afsætte alt på hjemmemarkedet, ville indbyggere i Grønland blive rigere af at fokusere på at blive rigtig dygtige til at producere nogle udvalgte varer og tjenester, som kunne eksporteres, og så importere resten. Grønland har kun få erhverv, der kan konkurrere på eksportmarkederne. Da eksport som sagt skaber mulighed for import, er det derfor helt centralt, at virksomhederne i eksporterhvervene til stadighed er effektivt ledet og konkurrencedygtige, og at reguleringen understøtter en fortsat effektiv og holdbar drift i erhvervet. Fx viste forrige afsnit, at et produktionsstop i fiskerisektoren umiddelbart vil reducere BNP med 25% på kort sigt. Hvis ikke andre eksporterhverv kan opsuge det ledige kapitalapparat og de ledige personer, som er konsekvensen af et sådan fald i den økonomiske aktivitet, så vil et produktionsstop i fiskerisektoren betyde, at levestandarden vil falde markant i Grønland, også på langt sigt. 20

23 Boks 1 Bloktilskuddet og betalingsbalancen Grønland modtog i ,3 mia. kr. i tilskud fra EU og 4,3 mia. kr. fra den danske stat i bloktilskud og refusioner. Disse tilskud udefra giver mulighed for at importere mere, end man eksporterer. I 2011 var de samlede indtægter fra eksport og tilskud dog ikke store nok til at betale for de samlede udgifter til import. Vi skønner, at Grønland derfor netto måtte øge sin udlandsgæld med knap 5 mia. kr., svarende til det stiplede område i figuren herunder, og vi siger, at der var et underskud på betalingsbalancen. Grønlands betalingsbalance i 2011 mia. kr. 15 Aflønning af ansatte, kapitaloverførsler og formueindkomst; 0, Mistede tilgodehavender på udlandet; 4,9 Overførsler fra DK og EU; 4,6 Formueindkomst og kapitaloverførsler; 0,1 Tjenester; 1,3 Andre varer; 0,5 Eksport af fisk; 2,4 Indtægter fra udlandet Import af tjenester; 7,7 Import af varer; 5,4 Udgifter til udlandet I mange lande diskuteres det løbende, om underskud på betalingsbalancen er et problem i sig selv og skal benyttes som rettesnor i den økonomiske politik. En øget låntagning øger gælden og skubber regningen for forbrug i dag videre til fremtidige generationer. Desuden fører en stigende gæld til øgede renteudgifter og til en øget usikkerhed blandt investorer, hvilket kan øge renteniveauet og dermed renteudgifterne yderligere. Men hvis underskuddene benyttes til rentable investeringer, udgør underskuddene i sig selv ikke nødvendigvis et problem. Note: Udenrigshandelstallene er fra nationalregnskabet, som er foreløbigt for Grønlands Statistik opgør ikke længere betalingsbalancen. Derfor har vi estimeret aflønningen af udenlandske ansatte og formueindkomst og kapitaloverførsler fra udlandet via en lineær fremskrivning fra perioden Der er en stor usikkerhed knyttet til denne metode og dermed opgørelsen af nettofordringserhvervelsen særligt fordi 2011 var præget af mange efterforskningsaktiviteter som kan have medført en øget aflønning af udenlandske ansatte osv. Grønlands Statistiks statistikbank, publikation Betalingsbalancen 2006 og egne beregninger. 21

24 Blokstilskuddet virker som en eksportindtægt I lyset af ovenstående kan det måske undre, hvordan det kun kan koste en fjerdedel af værdiskabelsen (de 25%), selv når man medregner afledte effekter, at miste et erhverv, der står for over halvdelen af landets eksportindtægter. Det skyldes, at Grønland modtager tilskud fra EU og bloktilskud og refusioner fra Danmark, som i 2011 mere end fordoblede Grønlands indtægter fra udlandet, jf. Boks 1. Tilskuddene udefra holder hånden under økonomien og gør den mindre udsat over for udsving i fiskeriet. Tilskuddene virker nemlig på mange måder ligesom eksportindtægter. De giver dels råd til at importere, og dels skaber de afledte (inducerede) effekter i økonomien. Tilskuddene tilfalder Selvstyret, men udbetales delvist til husholdningerne og virksomhederne, både direkte via indkomstoverførsler og indirekte via subsidier og lavere skatter. Når både den private og offentlige sektor benytter de ekstra indkomster til indenlandsk forbrug og investeringer, øger det efterspørgslen efter både grønlandske og udenlandske varer og tjenester, og det skaber ligesom produktionen i fiskeriet afledte effekter i hele økonomien. Grønland vil derfor uden bloktilskuddet ikke kun være størrelsen af bloktilskuddet fattigere men også den ekstra afledte værdiskabelse, det skaber. 22

25 Kapitel 3 Koncernernes økonomiske fodaftryk I dette kapitel beskriver vi de to fiskerikoncerner Polar Seafood og Royal Greenland, og vi opgør deres samlede fodaftryk i den grønlandske økonomi. 3.1 Fiskerikoncernerne Royal Greenland og Polar Seafood er de to største fiskerikoncerner i Grønland. Mens Polar Seafood er privatejet, er Royal Greenland 100% ejet af Selvstyret. Når alle selskaber i Grønland, der er helt eller delvist ejet af koncernerne, regnes fuldt med som en del af koncernerne, udgør koncernerne tilsammen 46% + 31% = 77% af det grønlandske fiskeri, målt ved produktionsværdien, jf. Figur 14. Figur 14 Produktion i fiskerisektoren i 2011 Andre fiskeriselskaber 20% Udenlandske landinger 3% Royal Greenland og tilknyttede selskaber 46% Note: Den samlede produktionsværdi angiver omsætningen plus lagerændringer og udgjorde i ,7 mia. kr. i fiskerisektoren. Grønlands Statistiks opgørelse af værdien af udenlandske fartøjers fangst er benyttet som skøn for udenlandske selskabers produktionen i Grønland. Andre fiskeriselskabers produktion er beregnet residualt fra nationalregnskabets opgørelse af produktionen i fiskerisektoren. Polar Seafood og tilknyttede selskaber 31% Copenhagen Economics baseret på tal fra koncernerne, Grønlands Statistiks statistikbank og Grønlands Statistiks Fiskeri og fangst -publikation. De udenlandske selskabers aktiviteter og bidrag til økonomien er beskrevet i Boks 2. 23

26 Boks 2 Udenlandske fiskeriselskaber i Grønland I 2012 landsatte og lossede udenlandske fiskeriselskaber samlet 4-5 fartøjer på over BRT og 6-7 fartøjer på under BRT fra Sisimiut og Nuuk havn. Der er ca. ét rederi for hvert skib, der losser, og der er primært tale om Canadiske rederier, der fisker i Canada og lander i Grønland. I Nuuk havn udgjorde den lossede mængde 9,3 tons fordelt på 39 anløb, hvilket var knap en fjerdedel af den samlede lossede mængde på 40,6 tons. Udenlandske selskaber fiskede i 2012 for 433 mio. kr. i Grønland. Det har været situationen siden Udenlandske selskabers fangst i Grønland Mio. kr Værdi (venstre) Mængde (højre) ton De udenlandske selskaber fisker mest i Østgrønland, hvor de konkurrerer mod de grønlandske om kvoter for hellefisk og torsk. Udenlandske og grønlandske fartøjers fiskeri i 2012 Tons TAC Fangst af udenlandske selskaber Vestgrønland Fangst af grønlandske selskaber Ubenyttet kvote Rejer 55,675 3,954 59,237-7,516 Hellefisk 13,500 5,433 7, Havkat - 1,002 - Kammuslinger Østgrønland Rejer 12,400 1, ,221 Hellefisk 13,000 7,510 5, Rødfisk 23, ,698 Makrel Øvrige Vest- og Østgrønland Rødfisk - 6,622 6,190 - Torsk 5,000 2,780 3, Bifangst I alt 123,273 28,778 89,720 25,984 24

27 De udenlandske selskaber skaber et meget lille afledt bidrag til Grønland I løbet af sæsonen fra ultimo maj til primo december genererer aktiviteten fra de udenlandske selskaber omsætning og beskæftigelse hos serviceindustrien i Nuuk og Sisimiut. Det drejer sig primært om lossefirmaer som Royal Arctic Havneservice, hvor de udenlandske landinger understøtter ca. 2 årsværk. Derudover skabes der aktivitet hos agentvirksomheden Blue Water Shipping og i Nuuk hos servicevirksomheder som Nuuk Transport og KK-Engros, der leverer proviant m.m.; Polar Oil, der leverer olie/bunkers; og Qalut Vonin, der leverer trawludstyr og byens værtshuse. Vi vurderer, at der samlet set er tale om 7-10 årsværk. Til gengæld bidrager det udenlandske fiskeri meget til de offentlige finanser Som kompensation for adgang til og fangst af den grønlandske fiskeressource yder EU et bidrag på ca. 130 mio. kr. via Fiskeriaftalen. Aftalen består dels af et årligt beløb for adgang til farvandene på max 112,7 mio. kr. De resterende ca. 11,2 mio. kr. tildeles i fald, der fanges ekstra ud over det på forhånd aftalte. Disse afregnes via en særskilt takst for hver art per ton fangst. Den årlige støtte fra EU til Grønland har siden 2006 bestået af to aftaler: Dels en fiskeriaftale, dels en partnerskabsaftale. Foruden ovennævnte beløb består Fiskeriaftalen med EU også af et årligt beløb på 20,5 mio. kr. til støtte af Grønlands fiskeripolitik, som er uafhængigt af det udenlandske fiskeri. Partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland består af en støtte på ca. 186,5 mio. kr. årligt til blandt andet uddannelse, erhvervsuddannelser, naturressourcer og klimasamarbejde. Den samlede støtte fra begge aftaler var i 2012 på ca. 320 mio. kr. et beløb, der har været stort set konstant siden Note: er foreløbige tal. Grønlands Statistiks Fiskeri og fangst -publikationer, oplysninger fra Royal Arctic Havneservice, Nuuk Transport og EU-Kommissionen. Koncernerne er tilsammen ejere eller medejere af samtlige fiskeriforarbejdningsfabrikker i Grønland, og de råder over 21 aktive fartøjer, jf. Figur 15. Figur 15 Koncerntilknyttede fartøjer og fabrikker i 2011 Copenhagen Economics baseret på tal fra koncernerne og Grønlands Statistiks statistikbank. 25

28 3.2 Koncernernes bidrag til den grønlandske økonomi I dette afsnit kortlægger vi koncernernes økonomiske fodaftryk i Grønland i detaljer. Resultaterne er baseret på Grønlands Statistiks input-outputtabeller, som gør det muligt at beregne forskellige typer afledte effekter på konsistent vis. Bag beregningerne ligger dog en række antagelser, som vi har beskrevet nærmere i appendiks A. Vi starter med at beskrive de forskellige kanaler, gennem hvilke koncernerne påvirker økonomien. Derefter opgør vi deres samlede bidrag til den samlede grønlandske beskæftigelse og værdiskabelse. Værdiskabelsen måler lønninger og overskud, og svarer for hele økonomien ca. til Grønlands bruttonationalprodukt (BNP). Værdiskabelse I 2011 producerede koncernerne og deres tilknyttede selskaber (herefter: koncernerne) for 2,8 mia. kr. i Grønland. 4 Af de 2,8 mia. kr. blev der skabt et overskud på 473 mio. kr., udbetalt lønninger for 640 mio. kr. og betalt afgifter for 26 mio. kr. Tilsammen angiver disse tre tal den direkte værdiskabelse, som var på 1,14 mia. kr. eller 8,7% af Grønlands BNP. Foruden dette direkte bidrag til BNP skabte koncernerne afledt aktivitet gennem forskellige kanaler, som samlet set mere end fordoblede BNP-bidraget til i alt 2,6 mia. kr., hvilket svarer til 19,7% af Grønlands BNP. 5 Det betyder, at for hver omsætningskrone i koncernerne skabes værdi i Grønland for tilsvarende knap en krone. Vi måler koncernernes økonomiske fodaftryk gennem tre forskellige effekter: Direkte værdiskabelse og arbejdspladser, som er skabt inden for koncernerne Indirekte værdiskabelse og arbejdspladser, som er skabt hos underleverandører og deres underleverandører i Grønland som resultat af koncernernes køb af varer og tjenester i produktionsprocessen Inducerede værdiskabelse og beskæftigelse skabt via o lønninger, som udbetales af koncernerne og forbruges i økonomien af ansatte hos både koncernerne og deres underleverandører o investeringer, som skaber efterspørgsel primært i bygge- og anlægsbranchen og dermed ekstra indirekte og inducerede effekter. Ud af disse tre kanaler udgjorde det direkte bidrag på 1,14 mia. kr. den største del af det samlede aftryk, mens de indirekte og inducerede effekter hver udgjorde godt 700 mio. kr., jf. den højre kolonne i Figur Produktionen angiver omsætning plus lagerændringer, da varerne enten kan sælges eller opbevares på et lager. De 19,7% af BNP angiver Polar Seafood og deres tilknyttede selskabers samlede bidrag plus Royal Greenland og deres tilknyttede selskabers samlede bidrag, hvor effekterne er regnet ud for hver koncern for sig. Reelt vil det samlede bidrag være mindre, da en del af de afledte effekter sker hos den anden koncern. 26

29 Figur 16 Koncernernes økonomiske fodaftryk i 2011 Note: angiver multiplikatoreffekter. Figuren viser summen af det økonomiske fodaftryk for Royal Greenland og Polar Seafood koncernerne opgjort hver for sig. Det skal bemærkes, at en del af de afledte effekter bliver skabt hos den modsatte part. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og input-outputanalyse. Figurens midterste søjle viser koncernernes produktion fordelt på omkostninger og overskud. Omkostningerne består af lønninger og køb af henholdsvis importerede og indenlandsk producerede varer og tjenester. Den højre søjle viser, hvordan hver af disse aktiviteter skaber værdi i Grønland. Import af udenlandske varer og tjenester udgjorde 22% af koncernernes produktion i Import udefra bidrager hverken direkte eller indirekte til værdiskabelsen i Grønland. Det gør til gengæld koncernernes køb af råvarer, tjenesteydelser eller andre produkter hos underleverandører i Grønland, som udgjorde 38% af koncernernes produktion i Effekten fra disse indenlandske køb kalder vi den indirekte effekt. Koncernernes største indenlandske underleverandører er fiskere i det kystnære fiskeri (37% af de indenlandske køb), havgående fiskeri (27%), skibstransport (9%), energi- og vandforsyning (7%) og bygge- og anlægsvirksomhed (7%). For at øge produktionen må disse underleverandører selv købe mere fra deres egne underleverandører, som igen må købe fra deres underleverandører osv. Det skaber ringe i vandet bagudrettet gennem økonomien på tværs af mange forskellige brancher. Når virksomhederne på den måde kan opleve en øget efterspørgsel efter deres produkter, fordi de selv har købt mere hos deres underleverandører og dermed vælger at producere og købe endnu mere hos deres underleverandører, osv. kalder vi det en multiplikatoreffekt. Disse effekter er indikeret af cirklerne i figuren. Ved at benytte en detaljeret opgørelse af koncernernes indenlandske køb på tværs af brancherne sammen med Grønlands Statistiks input-outputtabeller kan vi estimere det samlede BNP-bidrag fra den indirekte effekt til 727 mio. kr. Lønomkostninger udgjorde 22% af koncernernes produktion i Udbetaling af lønninger er en del af den direkte værdiskabelse, men derudover skaber lønningerne en induceret effekt. Lønningerne tilfalder dels husholdningerne og dels den offentlige sektor 27

30 via lønindkomstskatter. Når husholdningerne og det offentlige forbruger lønningerne i Grønland, skaber det en efterspørgsel efter grønlandske produkter, som gør det muligt for virksomhederne at producere og skabe mere indkomst, hvilket igen øger efterspørgslen, produktionen, indkomsterne osv. Det skaber en multiplikatoreffekt fremadrettet i økonomien. Det samlede BNP-bidrag fra denne effekt opgør vi til 630 mio. kr. Bruttooverskuddet udgjorde 17% af koncernernes produktion. Når afskrivninger, skatter og dividender trækkes fra, er der den del af overskuddet tilbage, som bliver i virksomheden som egenkapital. En del af denne egenkapital benyttes til at foretage investeringer. I 2011 investerede koncernerne for i alt 105 mio. kr. (hvilket ikke indgår som en del af produktionen i figuren ovenfor). Disse investeringer skaber efterspørgsel efter fx tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren eller i andre brancher, hvilket skaber en yderligere direkte, indirekte og induceret effekt i Grønland udover effekten fra produktionsaktiviteterne. Vi kalder alle disse ekstra effekter for inducerede effekter, da de alle handler om, hvordan koncernerne bruger deres penge og skaber værditilvækst. Den samlede ekstra værdiskabelse fra koncernernes investeringer udgør 75 mio. kr. Beskæftigelse Når koncernernes aktiviteter understøtter produktion i Grønland gennem de direkte, indirekte og inducerede effekter, understøtter de også grønlandske jobs. Den venstre søjle i Figur 16 viser, hvordan koncernernes aktiviteter skaber arbejdspladser i Grønland. Samlet understøttede koncernerne grønlandske årsværk i Heraf beskæftigede koncernerne selv årsværk årsværk blev skabt indirekte af koncernernes indenlandske køb og årsværk af de inducerede effekter fra koncernernes udbetalinger af lønninger samt investeringer. Bidrag til de offentlige finanser De koncerntilknyttede selskaber bidrog i 2011 med 0,3 mia. kr. til de offentlige finanser, når de ansattes lønindkomstskatter medregnes. Dette tal inkluderer kun det direkte bidrag og ikke ekstra skattebetalinger fra den afledte aktivitet. Tabel 1 Skattebetalinger i 2011, kr. A-skat Reje-, kvote- og kontrolafgifter Selskabsskat Udbytteskat I alt Note: For Polar Seafood koncernen inkluderer A-skatterne arbejdsmarkedsafgift. Copenhagen Economics baseret på tal fra koncernerne. 28

31 Kapitel 4 Hvad er det, de store koncerner kan? Vi har fundet, at de to koncerner er betydeligt mere produktive end resten af fiskeriet. Vi har også beregnet koncernernes fodaftryk, som kan tolkes som et mål for, hvor meget Grønland vil miste i BNP og beskæftigelse, hvis koncernerne forsvinder uden at blive erstattet af andre fiskeriselskaber. På længere sigt vil en del af de beskæftigede imidlertid finde andre jobs, og fartøjerne og fabrikkerne blive overtaget af andre. Derfor er det ikke et resultat, der kan handles på i praksis. Det er mere interessant, hvad der gør, at de store koncerner er så meget mere produktive, og hvorfor de bidrager så betydeligt til fiskeriets værdiskabelse, jobskabelse osv. Hvis vi kan kortlægge de egenskaber ved de store koncerner, er det viden, der er anvendelig i det konkrete politiske arbejde. Vi finder, at Polar Seafood og Royal Greenlands 'x-faktor', der gavner fiskeriets økonomi opstår, fordi de kan: 1. udnytte stordriftsfordele i produktionen 2. foretage risikofyldte investeringer 3. udnytte det globale marked 4. stille lån og garantier til rådighed for lokale fiskere 5. understøtte eksistensgrundlaget for bygder De fem mekanismer kan kun realiseres, fordi de to koncerner er store. Koncentration af fiskerierhvervet er således den helt centrale egenskab, der kan skabe fortsat udvikling og vækst i fiskeriet med godt aflønnede jobs og fortsatte eksportindtægter til følge. Til gavn for hele det grønlandske samfund. Vi beskriver hver af de fem mekanismer herunder. 4.1 Koncernerne udnytter stordriftsfordele i produktionen Ved at samle produktionen på færre og større fartøjer og fabrikker øger koncernerne værdiskabelsen via to kanaler: For det første kan de udnytte stordriftsfordele. Stordriftsfordele handler om fartøjerne og fabrikkernes produktionsproces, dvs. om hvordan man fanger og evt. forarbejder en given mængde fisk til de laveste omkostninger. Det kræver typisk store investeringer at opnå en mere effektiv produktion gennem stordriftsfordele. Det kan være nyttigt at adskille effekten af disse investeringer i produktionsapparatet fra investeringer i innovation, som vi beskriver i afsnit

32 Stordriftsfordele gør det muligt at sænke de samlede omkostninger ved at opfange og forarbejde fiskeressourcen, når man samler indsatsen på færre fartøjer og fabrikker. I Boks 3 forklarer vi begrebet stordriftsfordele nærmere. Færre og større enheder kræver typisk få kapitalstærke ejere som de to koncerner. At man gennem stordriftsfordele kan øge samfundets samlede afkast af fiskeressourcen er dermed en helt central egenskab ved store koncerner. I de sidste 20 år er der særligt i rejefiskeriet sket en strukturtilpasning, som blandet andet har betydet en reduktion fra 66 til 7 og fra 130 til knap 30 fartøjer i henholdsvis det havgående og kystnære fiskeri. Det har ført store produktivitetsgevinster med sig. Udviklingen blev sat i gang med indførelsen af individuelle omsættelige kvoter, som gjorde det muligt for de mest effektive fiskere at opkøbe en større kvoteandel og for de mindst effektive fiskere eller dem, der havde de bedste alternativer til fiskeri at afgå fra erhvervet. En vigtig forudsætning for, at denne reguleringsform har ført til en så høj grad af konsolidering, er, at der fandtes grønlandske ejere, som kunne skaffe den nødvendige finansiering dels til nye fartøjer og renovering af fabrikker, dels til at opkøbe kvoteandele fra andre selskaber. For det andet giver større og færre fartøjer og fabrikker mulighed for at opfiske og forarbejde den biologisk betingede kvotemængde med færre beskæftigede. Det frigiver hænder, som på længere sigt potentielt kan løfte andre steder i økonomien og dermed øge velstanden i landet. Hvis det ikke er muligt, eller hvis det ikke kan betale sig for den enkelte at finde alternativ beskæftigelse, kan det dog umiddelbart føre til en belastning for de offentlige finanser. Derfor vil samfundsøkonomien få meget mere ud af øget konsolidering af fiskeriet, hvis den går hånd i hånd med en innovativ beskæftigelsesindsats og kloge investeringer. Det kunne være i regi af fx offentlig-privat samarbejde eller under rammen af en ny innovationspolitik. 30

33 Boks 3 Stordriftsfordele i fiskeriet Hvis der er stordriftsfordele i produktionen, kan man sænke de gennemsnitlige omkostninger pr. kg fangst ved at fange mere. De gennemsnitlige omkostninger betyder de samlede omkostninger variable plus faste omkostninger divideret med mængden af fangst eller forarbejdning. De faste omkostninger er dem, man må afholde uanset hvad for at kunne producere, mens de variable omkostninger følger mængden af fangst og forarbejdning. Når man taler om stordriftsfordele, henviser man typisk til, at man kan sprede de faste omkostninger som afskrivninger og renteudgifter ud over en større fangstmængde. Et stort skib kan fange mere end et lille, fordi det både kan opnå et større udbytte pr. fisketime og fiske flere timer om året. Det kan fx slæbe et større trawl, være længere tid på fangstpladsen og er mindre følsomt over for vejrforhold og is. Stordriftsfordele kan også komme til udtryk gennem mindre variable omkostninger, fordi man har mulighed for en højere grad af specialisering og effektivisering i produktionsprocessen. Endelig kan fordelene vise sig i en højere kvalitet af produktet, fx fordi man med et stort skib har bedre faciliteter til håndtering og opbevaring af fisk. Stordriftsfordele: De gennemsnitlige omkostninger falder med den samlede produktion Omkostninger pr. kg fangst og forarbejdning Fragmenteret marked Koncerner Fangst og forarbejdning per selskab En ekstra gevinst ved lavere omkostninger gennem stordriftsfordele er, at de øger selskabernes overskud, hvilket giver mulighed for at tiltrække yderligere kapital til investeringer i større fartøjer og kvoteandele, som tilsammen sænker gennemsnitsomkostningerne yderligere. Tilstedeværelsen af stordriftsfordele afhænger af dels af den pågældende produktionsteknologi som beskrevet ovenfor og dels af det pågældende produktionsniveau. Effektiviseringsgevinsterne ved ekstra produktionen kan fx vise sig kun at eksistere ved enten små eller store fangstmængder. At der er stordriftsfordele i det grønlandske fiskeri er blevet dokumenteret via regnskabsanalyser af blandt andet KuMi Consult (2007) og Copenhagen Economics (2013). Fiskerikommissionen (2009) konkluderer på baggrund af mikrosimuleringsmodeller, at der er ikke ubetydelige stordriftsfordele i det kystnære og havgående rejefiskeri, at der kan være betydelige stordriftsfordele i hellefiskefiskeriet for linefartøjer med fangstkapaciteter mellem 800 tons til tons om året. Dog er der for fabrikstrawlere med fangstkapaciteter på mellem og tons om året ikke klare stordriftsfordele. (s. 108). 31

34 Selvom der eksisterer stordriftsfordele i det grønlandske fiskeri, er det sandsynligt, at de ikke bliver udnyttet fuldt ud i dag. Der er først tale om en reel fordel, hvis de store enheder får mulighed for at udnytte deres fulde eller tæt ved fulde kapacitet; man opnår ikke lavere gennemsnitsomkostninger ved at investere i et fartøj med større fangstkapacitet til uændret kvotemængde. Større fartøjer må således gå hånd i hånd med bedre muligheder for at samle kvoten på færre hænder. Copenhagen Economics. 4.2 Koncernerne foretager innovative investeringer Koncernerne driver innovation, fordi de kan foretage investeringer, som ikke ville blive gennemført i et marked med mindre enheder. Det skyldes, at koncernerne har råd til at foretage flere forskellige investeringer, hvilket reducerer investeringernes samlede risiko og dermed afkastkrav. I Boks 4 forklarer vi den mekanisme nærmere. Boks 4 Bortdiversificering af risiko En investor sammenholder forventet afkast med risikoen. Jo større risiko, desto højere krav til forventet afkast. Finansieringsteori fortæller os, at risikoen på et investeringsprojekt kan opdeles i systemisk risiko og idiosynkratisk risiko. Den første er den underliggende risiko for den givne type investeringsprojekt, mens den sidste er den projektspecifikke risiko. Den sidste type risiko, altså den idiosynkratiske, kan elimineres ved at have flere investeringsprojekter i gang samtidig. Dermed er risikoen ved enkeltstående investeringsprojekter større end ved porteføljer af investeringsprojekter. Og dermed kræver porteføljer af investeringer mindre afkast end enkeltinvesteringer. Det gør finansieringen billigere, hvilket øger efterspørgslen efter investeringer. Store koncerner med muligheden for en portefølje af investeringer kan således operere med mindre risiko og mindre afkastkrav end tilsvarende flere små virksomheder, som kun kan finansiere et enkeltinvesteringsprojekt ad gangen. Der vil således samlet set blive gennemført flere investeringer med en konsolideret ejerskabsstruktur. Copenhagen Economics. Investeringer i innovative projekter øger værditilvæksten på længere sigt ved at udvide fiskeriressourcen gennem øget kvalitet og nye arter, jf. eksemplerne i Tabel 2. Det kommer også de små fiskere til gode. Da Grønlands globale konkurrenter ligeledes løbende bliver mere produktive, er investeringerne afgørende for, at Grønland på længere sigt kan fastholde og eventuelt udbygge sin markedsandel på verdensmarkedet. 32

35 Tabel 2 Eksempler på koncernernes investeringer, der søger at udvide fiskeriressourcen Rejefiskeriet blev MSC-certificeret i 2013, hvilket er et blåstempel for bæredygtighed og øger brandingværdien af grønlandske rejer. Det må forventes at kunne trække en merpris. Nordisk projekt om stenbiderens biologiske egenskaber Forbedring af pulverproduktion fra rejer i Ilulissat med målet at øge kvalitet og optimere produktion Forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland Copenhagen Economics baseret på avisartikler og interviews med Royal Greenland og Polar Seafood. Højere kvalitet betyder, at grønlandske fisk kan sælges til en højere pris. Hvorvidt det øger værdiskabelsen i Grønland, hos de udenlandske forhandlere eller begge steder, afhænger blandt andet af konkurrencesituationen i værdikæden, jf. Figur 17. Figur 17 Fiskeriets værdikæde Note: Priserne er fiktive. 4.3 Koncernerne afsætter til de globale markeder Royal Greenland og Polar Seafood har salgsafdelinger i Danmark, Sverige, Norge, England, Italien, Rusland, Canada og Japan, som sikrer, at den lokale fisker når de globale markeder. Med en mere fragmenteret ejerskabsstruktur i Grønland ville hvert selskab ikke have råd til internationale salgsafdelinger, hvilket, alt andet lige, ville mindske efterspørgslen efter grønlandske fiskeprodukter. Selv hvis de små selskaber kunne nå ud til hele markedet, kan man argumentere for, at de ikke ville investere nok i markedsføringsindsatsen i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Når et selskab beslutter sig for, hvor meget det skal investere i salg, 33

36 tager det ikke højde for den øgede værdiskabelse, som investeringen påfører de andre led i værdikæden. Det kalder vi en positiv eksternalitet. En global salgs- og markedsføringsindsats for grønlandske fiskeprodukter har betydelige positive eksternaliteter, da den gavner andre grønlandske producenter. Mange små virksomheder ville derfor hver især investere for lidt i forhold til hvad, der gavner fiskeriet samlet set. Store koncerner vil investere betydeligt mere i retning af, hvad der samlet set er optimalt, fordi de selv repræsenterer så stor en del af fiskeriet. Endelig kan der være en positiv effekt for Grønland i, at koncernerne via deres størrelse står stærkere i forhandlinger med udenlandske distributører og detailhandlere i forhold til, hvad flere mindre selskaber ville gøre hver især. Det kan være nemmere at forhandle gode priser og betingelser på plads, jo større ordrer, man kan true med at slette. 4.4 Koncernerne udsteder lån og garantier til lokale fiskere Koncernerne har et nært kendskab til de fiskere, de handler med. Derfor er de villige til at stille garantier og udstede lån til visse lokale fiskere, som de ved, nok skal betale deres lån tilbage. Nogle af disse fiskere kan ikke få samme lån fra bankerne, fordi bankerne ikke har samme nære kendskab til hver enkelt fisker. Når bankerne ikke har samme information som koncernerne eller fiskerne selv om fiskernes forudsætninger og evner til at skabe fremtidig indkomst, siger vi, at der er et problem med asymmetrisk information. Det er et klassisk problem, som koncernerne delvist løser via deres kendskab til og dybe forståelse for erhvervet. Udover at få et afkast af lånet eller garantien, kan koncernerne have incitament til at udstede lån eller garantier til visse fiskere, fordi det sikrer forsyningen. Den dimension har banken ikke. Koncernernes långivning gør det muligt for fiskere at foretage en profitabel men risikofyldt investering i fx en ny jolle eller motor, som øger deres produktivitet. Samtidig gør adgangen til finansiering det muligt for dygtige fiskere at træde ind på markedet eller opkøbe kvoteandele fra mindre dygtige fiskere. Det sikrer, at de mest produktive fiskere får den største markedsandel, og at den samlede produktivitet i erhvervet stiger. Under en mere fragmenteret ejerskabsstruktur vil de mindre selskaber ikke have samme mulighed for at skaffe kapital til at give lån og udstede garantier. Hvis de alligevel skulle foretage samme långivning, vil det ske til en højere rente for de lokale fiskere. Det skyldes, at hvert selskab ville skulle påtage sig en større risiko som udlåner, fordi de hver især ville kunne udlåne til et mindre antal lokale fiskere, end koncernerne har mulighed for. Ligesom det gælder for investeringer, er risikoen for udlåneren større, jo færre udlån, man har til at fordele risikoen på. Som kompensation for den højere risiko vil selskaberne kræve et højere afkast gennem en højere rente. 4.5 Koncernerne sikrer bygders eksistensgrundlag I visse bygder udgør fiskeri og forarbejdning sammen med offentlig hjælp en betydelig del af indkomstgrundlaget. Andre tjenesteudbydere i bygden er fuldstændig afhængig af den indkomst, som kommer fra fiskeriet, og offentlig hjælp. Et indhandlings- og forarbejdningsanlæg kan derfor være en nødvendig betingelse for store dele af bygdens eksistens. 34

37 Royal Greenland og Polar Seafood kan opretholde urentable fabrikker i bygderne som led i en CSR 6 -strategi, fordi de er i stand til at bære tab. Men også af rent kommercielle grunde er koncernerne i højere grad end mindre selskaber i stand til at være til stede i de små bygder. Det skyldes, at koncernerne ved at operere i mange forskellige bygder kan sprede og dermed mindske den samlede risiko. Under en mere fragmenteret ejerskabsstruktur vil hvert selskab bære risikoen for et enkelt indhandlingsanlæg i en bygd og dermed være meget udsat over for tab. Der er dermed tale om den samme mekanisme, som også sikrer, at koncernerne investerer mere og udsteder flere lån: Via sin størrelse kan koncernerne påtage sig opgaver, som både er rentable for samfundet og kommercielle, men er for risikofyldte for mindre selskaber. Ved at sprede risikoen ud over mange forskellige opgaver kan koncernerne nemlig mindske den samlede risiko, jf. Figur 18. Figur 18 Koncerner spreder risikoen og eliminerer det idiosynkratiske risikoelement Risiko Investerings-/låner-/bygde-specifik risiko Risiko under ét samlet ejerskab Antal investeringer/ lånere/bygder Copenhagen Economics. 6 Corporate Social Responsibility (CSR). 35

38 Bilag A Input-outputanalysen I Figur 16 i Kapitel 3 viser vi resultatet af vores beregninger af koncernernes økonomiske fodaftryk. Der ligger altid en række antagelser og usikkerheder bag sådanne beregninger. Dem beskriver vi i dette bilag. A.1 Afgrænsning af koncernernes aktiviteter Når vi skal opgøre virksomhedernes bidrag til Grønlands BNP og beskæftigelse, må vi først og fremmest afgrænse hvilken del af koncernernes aktiviteter, der geografisk finder sted i Grønland. Koncernerne består foruden moderselskaberne Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S af en række tilknyttede og associerede virksomheder. Vi har i analysen kun inkluderet de af selskaberne, hvis aktiviteter fysisk finder sted i Grønland, jf. Figur 19 og Figur 20. Figur 19 Royal Greenland koncernen i 2011/2012 = Inkluderet i analysen Note: Royal Greenland A/S, Gaia Fish A/S og Ice Trawl Greenland A/S er inkluderet i analysen. De associerede selskaber ligger i Grønland men er ikke medregnet. Royal Greenlands årsregnskab, 2011/

39 Figur 20 Polar Seafood koncernen i 2011/2012 = inkluderet i analysen Note: Følgende selskaber er inkluderet i analysen: Polar Seafood Trawl A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Saattuaq A/S, Sigguk A/S, Imartuneq Trawl A/S, Qajaq Trawl A/S, Uiloq Trawl A/S, Maniitsoq Raajat ApS, Polar Raajat A/S, Upernavik Seafood A/S, Narsaq Seafood A/S. Tilsendt opstilling fra Polar Seafood. I Polar Seafood-koncernen finder de grønlandske aktiviteter sted hos de selskaber, hvor Polar Seafood Greenland A/S er aktionær, med undtagelse af Upernavik Seafood A/S, hvor ejerskabet af historiske årsager ligger hos Polar Seafood Denmark A/S. Hos Royal Greenland har vi inkluderet Gaia Fish A/S og Ice Trawl Greenland A/S, som ejes 50% af Royal Greenland koncernen, men vi har ikke inkluderet de associerede selskaber, hvis aktiviteter ellers også finder sted i Grønland. Royal Greenland vurderer, at disses aktiviteter ikke spiller en nævneværdig rolle. 37

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere