Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland"

Transkript

1 Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013

2 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst

3 Forord I efteråret 2012 henvendte Grønlands Arbejdsgiverforening, Royal Greenland og Polar Seafood sig samlet til Copenhagen Economics med et ønske om at få kortlagt fiskeriets betydning for Grønlands økonomi, herunder de to koncerner Polar Seafood og Royal Greenlands betydning. Denne rapport præsenterer resultaterne. Bag resultaterne ligger et stort dataarbejde fra ikke mindst de to koncerner, som har åbnet deres regnskaber og nøgletal for os, så vi har kunnet lave analyserne baseret på de faktiske tal. Vi takker for den konstruktive dialog, der har præget processen. I en analyse som denne må der uundgåeligt træffes en række valg, der kan have betydning for resultatet. I Bilag A beskriver vi analysen og de potentielle fejlkilder. Vi fremhæver imidlertid her i Forordet to centrale valg: For det første har vi foretaget analysen for 2011, fordi dette er det seneste år, der foreligger (foreløbige) nationalregnskabstal for. Havde vi anvendt 2012-tal for koncernerne, ville deres bidrag til landets økonomi have været større, fordi koncernernes nøgletal var bedre i 2012 end i Koncernernes estimerede bidrag i denne rapport er i den forstand undervurderede. For det andet har vi inkluderet alle koncernernes tilknyttede og associerede selskaber med fuld vægt i analysen, selvom disse ikke alle ejes 100%% af koncernerne. Koncernernes estimerede bidrag er i den forstand overvurderede. Rigtig god læselyst.

4 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sammenfatning 6 1 Et effektivt fiskeri skaber velstand Fiskerierhvervet er bannerføreren Fiskerikoncernerne er produktive Fiskerikoncernernes ekstraordinære bidrag 11 2 Fiskeriets betydning for økonomien Fiskeriets andel af økonomien Fiskerikoncernernes produktivitet Fiskeriets afledte aktivitet i resten af økonomien Fiskeriets eksport 19 3 Koncernernes økonomiske fodaftryk Fiskerikoncernerne Koncernernes bidrag til den grønlandske økonomi 26 4 Hvad er det, de store koncerner kan? Koncernerne udnytter stordriftsfordele i produktionen Koncernerne foretager innovative investeringer Koncernerne afsætter til de globale markeder Koncernerne udsteder lån og garantier til lokale fiskere Koncernerne sikrer bygders eksistensgrundlag 34 A Bilag A 36

5 Oversigt over tabeller 1 Skattebetalinger i 2011, kr Eksempler på koncernernes investeringer, der søger at udvide fiskeriressourcen 33 3

6 Oversigt over figurer 1 Sammensætning af eksportværdien i Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet 9 3 Branchernes produktivitet i Koncernernes økonomiske fodaftryk i Sammensætning af bruttoværditilvæksten i Sammensætning af bruttoværditilvæksten i Branchernes produktivitet i Produktivitetsgab i forhold til Færøerne, Island, Norge og Danmark, Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet Fiskerisektorens afledte værdiskabelse, Afledt omsætning pr. krones direkte omsætning Anvendelse af produktionen i fiskerisektoren i Sammensætning af eksportværdien i Produktion i fiskerisektoren i Koncerntilknyttede fartøjer og fabrikker i Koncernernes økonomiske fodaftryk i Fiskeriets værdikæde Koncerner spreder risikoen og eliminerer det idiosynkratiske risikoelement Royal Greenland koncernen i 2011/ Polar Seafood koncernen i 2011/

7 Oversigt over bokse 1 Bloktilskuddet og betalingsbalancen Udenlandske fiskeriselskaber i Grønland Stordriftsfordele i fiskeriet Bortdiversificering af risiko

8 Sammenfatning Fiskeriet udgør fundamentet i den grønlandske økonomi. Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer. En kaffemik ville fx ikke være det samme uden kaffe. Grønlands eksportmuligheder ligger inden for naturressourcerne; primært fiskeri, råstoffer og turisme. Her er fiskeriet i dag langt det mest betydningsfulde, fordi det udgør størstedelen af indtjeningen fra udlandet, altså eksporten. Fiskerieksporten på de 2,4 mia. kr. udgjorde i % af Grønlands samlede eksport og 93%% af vareeksporten. En del af indtjeningen fra udlandet bruges til import, men en hel del bruges også til forbrug i Grønland. Det kommer fx håndværkere, restauratører og bådebyggere til gode. Derudover trækker fiskerivirksomhederne og fiskefabrikkerne på underleverandører, derleverer blandt andet brændstof, madvarer og reservedele. Det skaber omsætning hos underleverandørerne. Fiskeriets indflydelse i Grønland er så vidtrækkende, at hvis man forestillede sig, at fiskene i farvandene forsvandt fra den ene dag til den anden, ville Grønlands økonomi svinde ind med 25% målt på bruttonationalproduktet (BNP). Og det på trods af, at fiskeriet i 2011 blot udgjorde 13% af BNP og stod for 12% af den samlede beskæftigelse. Høj velstand i et land, også i Grønland, skabes gennem høj produktivitet. Det vil sige, at de beskæftigede hver især skal frembringe så stor værdi som muligt. Her finder vi, at Grønlands fiskeri faktisk består af to vidt forskellige dele: En ganske produktiv del, primært repræsenteret ved de to koncerner, Royal Greenland og Polar Seafood, som blandt andet opererer i det havgående fiskeri, og de resterende fiskere, som primært opererer i det kystnære fiskeri. Koncernernes produktivitet er knap tre gange så høj som den anden gruppe af fiskere, målt i værdiskabelse per beskæftiget. For koncernerne udgjorde værdiskabelsen per beskæftiget kr. i 2011, mens den for de øvrige fiskere udgjorde knap kr. Årsagen til den høje produktivitet hos koncernerne skal findes i, at fiskeriet er drevet kapitalintensivt og i regi af professionelle virksomheder med en vidt forgrenet værdikæde. Vi finder, at Royal Greenland og Polar Seafood i 2011 stod for 77% af den samlede produktion i fiskeriet (fiskeri, indhandling, fabrikker mv.). Den høje koncentration giver mulighed for stordriftsfordele, som et mere fragmenteret fiskeri ikke giver mulighed for. Det fører til højere produktivitet i koncernerne, der samtidig har mulighed for at trække de mindre fiskere med op og derigennem øge deres indtjening ved fiskeri. Det sker på 5 måder: For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger end tilsvarende mindre fartøjer (såfremt de store fartøjer har tilstrækkeligt med kvoter). Det er det samme som højere produktivitet, som er det, der ska- 6

9 ber velstand i et land. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskevirksomheder højere lønninger til de fiskere, der er tilknyttet de store virksomheder, end i en situation med mange, mindre virksomheder. For det andet skaber store virksomheder innovation gennem eksperimenter med fiskeri efter nye fiskearter og investeringer i ny teknologi, der indebærer en usikkerhed, som kun store virksomheder kan håndtere. Mindre fiskerivirksomheder vil have svært ved at rejse pengene til eksperimenter og investeringer, og de ville samtidig være truet på deres eksistens, hvis investeringerne slog fejl. Hvis et eksperiment med fiskeri efter nye fiskearter bliver en succes, skaffer det arbejde til flere fiskere, og dermed kan andre end de store virksomheder, der foretager investeringen, få del i afkastet. Eksempler er MSCcertificering af rejer og forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland. For det tredje sætter store virksomheder marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport af fiskene. Det indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre virksomheder. Disse kanaler gør det muligt for den lille fisker at eksportere til fx Japan og udgør dermed også en salgskanal til alle de små fiskere. For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering til små fiskere. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer, når bankerne siger nej. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne, og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på koncernernes indtjening, kan de yde lånet, selvom banken ikke vil. Det skaber øget indtjening for de fiskere, der modtager lånet eller garantien. For det femte er de store virksomheder med til at sikre visse bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Royal Greenland og Polar Seafood arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker ned, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder i højere grad være tvunget til. Selvom Polar Seafood og Royal Greenland er ganske produktive, er de kun lige så produktive som det samlede fiskeri på Island, Færøerne og i Norge (men mere produktive end det danske fiskeri). Det øvrige grønlandske fiskeri er markant mindre produktivt end fiskeriet i nabolandene. Der er således mere økonomisk velstand at komme efter for Grønland, hvis landet kan indhente Island og Færøerne. Love og regulering der øger tilskyndelsen til konsolidering og koncentration af fiskeriet, vil således, alt andet lige, medføre større økonomisk gevinst for landet. Omvendt vil love og regulering, som svækker konsolideringen, svække muligheden for fiskeriet til at investere, innovere, eksportere, finansiere og udkantsgarantere, og det vil svække den samlede grønlandske økonomi. 7

10 Kapitel 1 Et effektivt fiskeri skaber velstand Naturressourcerne udgør Grønlands økonomiske rygrad. Det er her, landet kan gøre sig håb om at eksportere, og denne eksport gør det muligt at importere varer og ydelser, som landet ikke selv kan producere. Jo mere effektivt en person kan udvinde naturressourcen, altså med så lidt brug af arbejdskraft som muligt, des mere produktiv bliver personen og økonomien, og des større bliver den samlede indtjening til landet. Produktive eksporterhverv er således forudsætningen for en nations velstand. 1.1 Fiskerierhvervet er bannerføreren Råstoffer udgør indtil videre et urealiseret potentiale. Turisme, som i Grønland i høj grad udnytter naturen som ressource til gæsterne, eksporterer for ca. 340 mio. kr., svarende til ca. 8% af den samlede eksport. Fiskeriet eksporterede for 2,4 mia. kr. i 2011; det svarer til 57% af den samlede eksport på 4,2 mia. kr., hvilket gør branchen til den mest eksporterende branche i Grønland i 2011, jf. Figur 1. Figur 1 Sammensætning af eksportværdien i 2011 Øvrige varer 11% Fisk 57% Øvrige tjenester 24% Turisme 8% Note: Tjenester dækker over søtransport, lufttransport samt en række tjenester som forretningsservice, royalties, postvæsen mv. Øvrige varer inkluderer primært udenlandske skibes bunkring i Grønland og andre returvarer, der er blevet importeret. Turismeindtægterne har vi skønnet til 340 mio. kr. svarende til gennemsnittet for , jf. publikationen National Turismestrategi Der er tale om foreløbige tal. Grønlands Statistiks statistikbank og dataudtræk fra Grønlands Statistik. Eksportindtægterne muliggør import og er i sidste ende forudsætningen for vækst og selvbærenhed. Derfor er fiskeriet bannerføreren i økonomien. Både råstoffer og turisme skal udnytte deres fulde potentiale for eksport. Men fiskeriet er allerede et kraftigt eksporterende erhverv. 8

11 Fiskeriet har indvirkning på mange lokale virksomheder gennem input fra underleverandører, og når fiskerne og fiskeriarbejderne bruger deres indtjening på forbrug. Den samlede fiskerisektor (opgjort som fiskeri, fiskeindustri og engroshandel tilsammen) udgjorde i % af værditilvæksten i Grønland. Foruden denne direkte værdiskabelse giver fiskeriet anledning til flere typer afledte effekter i den øvrige økonomi. Hvis alle fisk i havet forsvandt fra den ene dag til den anden, ville Grønland derfor ikke kun miste 13% af værdiskabelsen, men 25%, jf. Figur 2. Figur 2 Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet Fiskeriet i dag 13% Tabt værdiskabelse 25% Note: Den tabte værdiskabelse er opgjort som de direkte, indirekte og inducerede effekter tilsammen, beregnet for hele fiskerisektoren. Disse effekter er beskrevet i Kapitel 3, hvor vi opgør de tilsvarende effekter alene for de to store fiskerikoncerner. I denne figur er den inducerede effekt fra selskabernes investeringer ikke medregnet. Copenhagen Economics baseret på data fra Grønlands Statistiks statistikbank og input-outputanalyse. 1.2 Fiskerikoncernerne er produktive I dag er der store forskelle på produktiviteten i de grønlandske erhverv, særligt inden for fiskeriet. Vi finder, at virksomhederne i de to store fiskerikoncerner, Royal Greenland og Polar Seafood, er blandt de mest produktive i Grønland. Derimod er det øvrige fiskeri lavproduktivt 1, jf. Figur 3. 1 Hvis vi så nærmere på 'øvrigt fiskeri', ville vi finde virksomheder, der er betydeligt mere produktive end gennemsnittet. 9

12 Figur 3 Branchernes produktivitet i 2011 Værditilvækst pr. årsværk, kr Fiskerikoncernerne Ejendomsformidling, og tilknyttede forretningsservice, selskaber renovation og anden service Fremstilling og forsyning Transport, post og tele Bygge- og anlæg Offentlig sektor Øvrigt fiskeri Hoteller, restauranter, reparation og handel Pct. af beskæftigelsen i Grønland Note: Øvrigt fiskeri er beregnet som den samlede fiskerisektor (fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk) minus koncernerne. Fangst, landbrug og råstofudvinding er udeladt pga. usikkerhed i opgørelserne. Anden service inkluderer ejendomsformidling, forsikring og finansiering, forretningsservice, renovation og anden service. Offentlig sektor inkluderer administration, uddannelse, sundhedsvæsen, sociale institutioner og forsvar. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og Grønlands Statistik. Bredden på søjlerne i figuren viser branchernes andel af beskæftigelsen i Grønland. Den samlede fiskerisektor beskæftigede årsværk i 2011, svarende til 12% af den samlede beskæftigelse. Heraf beskæftigede koncernerne årsværk. Koncernernes høje produktivitet skyldes dels en effektiv drift og dels afkastet, der kommer fra fiskeressourcen isoleret set; det fagfolk ofte kalder for ressourcerenten. Ressourcerenten er det ekstraordinære afkast, udover indsatsfaktorerne arbejdskraft og kapital, der kommer af at have adgang til naturressourcen fisk. Foruden at skabe høj værdi i sig selv, understøttede koncernerne i 2011 via deres vare- og tjenesteindkøb, udbetalinger af lønninger samt investeringer afledt aktivitet og indkomst i andre erhverv i Grønland. Når disse afledte effekter medregnes, understøttede koncernerne tilsammen men beregnet hver for sig værdiskabelse for 2,6 mia. kr. og årsværk i Grønland, jf. Figur 4. Det er hhv. 20% af BNP og 14% af den samlede beskæftigelse. 10

13 Figur 4 Koncernernes økonomiske fodaftryk i 2011 Mia. kr. 3 2,6 3, årsværk 4,5 2 3,0 Afledte effekter 1 1,5 Direkte effekt 0 BNP-bidrag Beskæftigelse (højre akse) 0,0 Note: Figuren viser summen af det økonomiske fodaftryk for Royal Greenland og Polar Seafood-koncernerne opgjort hver for sig. En del af de afledte effekter bliver skabt hos den modsatte part. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og input-outputanalyse, jf. kapitel 3. Endelig bidrog koncernerne i 2011 med 300 mio. kr. til de offentlige finanser. Fiskerikoncernerne var i 2011 mere produktive end fiskeriet i Danmark, men klarer sig kun lige akkurat så godt som den samlede fiskerisektor i Island, Norge og Færøerne. Der er således umiddelbart plads til forbedring af produktiviteten i de to koncerner. De store koncerner kan udnytte stordriftsfordele og løfte resten af fiskeriet på fem måder, som vi gennemgår i afsnit Fiskerikoncernernes ekstraordinære bidrag Der er mindst fem konkrete gevinster ved, at størstedelen af fiskeriet i dag er koncentreret i de to store koncerner fremfor spredt i flere mindre selskaber. De store koncerner kan nemlig dermed: 1. udnytte stordriftsfordele i produktionen 2. foretage store, risikofyldte investeringer 3. udnytte det globale marked 4. stille lån og garantier til rådighed for lokale fiskere 5. sikre eksistensgrundlaget for visse bygder. For det første investerer store virksomheder i store fartøjer, som kan fange et ton fisk til lavere omkostninger end tilsvarende mindre fartøjer (såfremt de store fartøjer har tilstrækkeligt store kvoter). Det er det samme som højere produktivitet, som er det, der skaber velstand i et land. Høj produktivitet fører til høje lønninger, og derfor betyder store fiskevirksomheder højere lønninger til de fiskere, der er ansat i de store virksomheder, end i en situation med mange, mindre virksomheder. 11

14 For det andet skaber store virksomheder innovation gennem eksperimenter med fiskeri efter nye fiskearter, investeringer i ny teknologi og fabrikker. Alt sammen noget, der indebærer en usikkerhed, som store virksomheder kan håndtere bedre end mindre. Mindre fiskerivirksomheder vil have svært ved at rejse pengene til eksperimenter og investeringer, og de ville samtidig være truet på deres eksistens, hvis investeringerne slog fejl. Hvis et eksperiment med fiskeri efter nye fiskearter bliver en succes, skaffer det arbejde til flere fiskere, og dermed kan andre end de store virksomheder, der foretager investeringen, få del i afkastet. Eksempler er MSC-certificering af rejer og forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland. For det tredje sætter store virksomheder marketing-, salgs- og distributionskanaler op til eksport af fiskene. Disse kanaler indebærer store investeringer og faste omkostninger, som store virksomheder kan bære i højere grad end mindre virksomheder. Disse kanalerne gør det muligt for den lille fisker at eksportere relativt billigt til fx Japan. For det fjerde lukker de store virksomheder et hul i markedet for finansiering til små fiskere. Polar Seafood og Royal Greenland udsteder begge lån og lånegarantier til fiskere, der fx vil investere i nye fartøjer, når bankerne ikke vil. På grund af bedre kendskab til branchen end bankerne, og fordi investeringen i fiskerens nye fartøj kan have en positiv afsmittende effekt på de store virksomheders indtjening, kan de yde lånet, selvom banken ikke vil. Det skaber øget indtjening for de fiskere, der modtager lånet eller garantien. For det femte er de store virksomheder med til at sikre visse bygders eksistens. Gennem et fintmasket net af indhandlingssteder og fabrikker skaber Polar Seafood og Royal Greenland arbejdspladser, som små fiskerivirksomheder ikke ville have økonomi til at opretholde. De store virksomheder er ikke tvunget til at lukke indhandlingssteder og fabrikker ned, selvom de ikke giver overskud i en årrække. Det ville mindre virksomheder i højere grad være tvunget til. 12

15 Kapitel 2 Fiskeriets betydning for økonomien I dette kapitel beskriver vi den samlede fiskerisektors betydning for den grønlandske økonomi. Vi viser, at fiskeriet er et afgørende erhverv for Grønland, fordi: 1. det fylder meget i økonomien 2. dele af fiskeriet er meget produktivt 3. det medfører meget afledt økonomisk aktivitet 4. det er eksportorienteret. I det følgende gennemgår vi disse punkter hver for sig. 2.1 Fiskeriets andel af økonomien Den samlede fiskerisektor bidrog med 13% af den direkte værdiskabelse i Grønland i 2011, jf. Figur 5. Figur 5 Sammensætning af bruttoværditilvæksten i 2011 Sociale institutioner 8% Hoteller, restauranter og handel 8% Øvrige serviceerhverv 18% Bygge- og anlægsvirksomhed 8% Øvrig industri, forsyning, landbrug og andet 10% Transport 11% Offentlig sektor 24% Kystnært fiskeri 3% Udenskærs fiskeri 3% Fiskeindustri 4% Engroshandel med fisk 3% Fiskerisektoren i alt 13% Note: Bruttoværditilvæksten angiver lønninger plus overskud og kan for hele økonomien sammenlignes med BNP. Bruttoværditilvækstens andel af det samlede BNP er nært forbundet med BNP-bidraget. Fiskeindustri og Engroshandel med fisk har vi opgjort via et særligt udtræk fra Grønlands Statistik. Offentlig sektor inkluderer her undervisning, sundhedsvæsen og offentlig administration. Øvrige serviceerhverv inkluderer post og tele, finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Copenhagen Economics baseret på Grønlands Statistik. Den samlede bruttoværditilvækst var i ,7 mia. kr. og er næsten det samme som bruttonationalproduktet, som var 13,1 mia. kr. Værditilvæksten er et mål for den indkomst, som skabes af virksomheder beliggende i Grønland. Den angiver virksomhedernes overskud plus de lønninger, de udbetaler. Sammen med overførsler udefra er værditilvæksten en forudsætning for velstand og velfærd i Grønland. 13

16 I figuren ovenfor har vi defineret fiskerisektoren som bestående af de fire brancher: kystnært fiskeri, udenskærs fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk. 2 Målt på denne måde har fiskerisektorens andel af værdiskabelsen været forholdsvis konstant omkring de 13% i de sidste ti år. Sammenlignet med de nordiske naboer har fiskeriet en relativt stor betydning for indkomstdannelsen i Grønland. Fiskerisektorens andel af den samlede værdiskabelse blev i 2011 kun overgået af Færøerne, jf. Figur 6. Figur 6 Sammensætning af bruttoværditilvæksten i 2011 Andel 100% 6% 13% Fiskeri 80% 60% Fiskeindustri Landbrug og råstofudvinding Fremstilling og forsyning Transport, post og tele 40% Bygge- og anlæg 20% Hoteller, restauranter, reparation og handel Andre serviceerhverv 0% Færøerne Grønland Island Norge Danmark Offentlig sektor Note: Vi har for Grønland placeret Engroshandel med fisk under Fiskeindustri. For Norge inkluderer Fiskeri også fangst og fiskeopdræt og Fiskerindustri også øvrig fødevareindustri. Andre serviceerhverv inkluderer ejendomsformidling, finansiering og forsikring, forretningsservice, renovation og andet service. Offentlig sektor inkluderer administration, sundhedsvæsen, sociale institutioner og forsvar. Copenhagen Economics baseret på data fra landenes respektive statistikbureauer. Det mest påfaldende ved figuren er imidlertid den offentlige sektors store betydning i Grønland. Selv i sammenligning med et land som Danmark, hvor den offentlige sektor er blandt de største i verden. Det skyldes hovedsageligt, at den offentlige sektor på grund af bloktilskuddet fra Danmark kan påtage sig mange serviceopgaver i økonomien. Det skal dog nævnes, at der er meget stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af værditilvæksten i den offentlige sektor. Den offentlige sektors store andel af værditilvæksten skal også ses i lyset af den manglende øvrige industri i Grønland. Fremstillingserhverv i Grønland har svære betingelser, blandt andet på grund af høje transportomkostninger, en lille og relativt lavtuddannet arbejdsstyrke og et fragmenteret arbejdsmarked. 2 Sidstnævnte er med, fordi en del af de store fiskerikoncerners aktiviteter i Grønland er placeret under engroshandel i nationalregnskabet. Vi har opgjort Fiskeindustri og Engroshandel med fisk ved at korrigere brancherne Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og Engroshandel undt. Biler for virksomheder, der ikke beskæftiger sig med fiskeri, jf. appendiks A. 14

17 2.2 Fiskerikoncernernes produktivitet Man kan øge værditilvæksten i en branche på to måder: Enten ved at allokere flere af samfundets ressourcer, dvs. kapital, arbejdskraft og råstoffer, til branchen eller ved at øge produktiviteten, dvs. hvor meget værdi hver enhed kapital, råstoffer eller hver beskæftiget skaber. Hvis man vil øge den samlede værditilvækst i en økonomi med begrænsede ressourcer, er kun sidstnævnte en mulighed. Hvis Grønland skal blive rigere og mere selvbærende, er det derfor afgørende, at produktiviteten kommer op. Fiskeriet i Grønland er ikke én homogen sektor. Den består dels af et overvejende kystnært fiskeri, som er meget arbejdskraftintensivt og relativt lavproduktivt. Og dels af et mere kapitalintensivt og højproduktivt fiskeri, blandt andet repræsenteret ved de to store fiskerikoncerner Royal Greenland og Polar Seafood, jf. Figur 7. 3 Figur 7 Branchernes produktivitet i 2011 Værditilvækst pr. årsværk, kr Fiskerikoncernerne Ejendomsformidling, og tilknyttede forretningsservice, selskaber renovation og anden service Fremstilling og forsyning Transport, post og tele Bygge- og anlæg Offentlig sektor Øvrigt fiskeri Hoteller, restauranter, reparation og handel Pct. af beskæftigelsen i Grønland Note: Øvrigt fiskeri er beregnet som den samlede fiskerisektor (fiskeri, fiskeindustri og engroshandel med fisk) minus koncernerne. Fangst, landbrug og råstofudvinding er udeladt pga. usikkerhed i opgørelserne. Anden service inkluderer ejendomsformidling, forsikring og finansiering, forretningsservice, renovation og anden service. Offentlig sektor inkluderer administration, uddannelse, sundhedsvæsen, sociale institutioner og forsvar. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og Grønlands Statistik. Figur 7 kan tolkes som en opdeling af den samlede værdiskabelse i Grønland på brancher. Højden på søjlerne angiver værdiskabelsen pr. beskæftiget, og bredden viser branchens andel af den samlede beskæftigelse i Grønland. Arealet udtrykker dermed branchens andel af værdiskabelsen. Koncernernes areal i figuren er mere end dobbelt så stort som arealet i 'Øvrigt fiskeri'. Det betyder, at koncernerne skaber mere end dobbelt så meget indkomst til Grønland som det øvrige grønlandske fiskeri. Det til trods for, at de beskæftiger under en tredjedel af den samlede beskæftigelse i fiskerisektoren, som vi har estimeret til ca årsværk. 3 I kapitel 3 beskriver vi i detaljer koncernernes aktiviteter og samlede bidrag til økonomien. 15

18 Koncernerne var tilsammen lige så produktive som det samlede fiskeri i Færøerne, Island og Norge, men mere produktive end Danmark. Sammenlignet med de fire lande under ét, var de to koncerner derfor en smule mere produktive, jf. Figur 8. Det resterende fiskeri i Grønland var til gengæld meget lavproduktivt sammenlignet med det samlede fiskeri i de fire lande. Figur 8 Produktivitetsgab i forhold til Færøerne, Island, Norge og Danmark, 2011 Forskel i værditilvækst pr. årsværk, kr Koncernerne og tilknyttede selskaber Bygge- og anlæg Offentlig sektor Hoteller, restauranter, reparation og handel Øvrigt fiskeri Note: Transport, post og tele Fremstilling og forsyning Ejendomsformidling, forretningsservice, renovation og anden service Produktivitetsgabet angiver den absolutte forskel i værditilvæksten pr. årsværk mellem Grønland og et gennemsnit af Danmark, Færøerne, Island og Norge for hver branche. Tallene er ikke købekraftskorrigerede. Branchefordelingen er den samme som i de to forrige figurer, jf. noterne hertil. Både koncernerne og Øvrigt fiskeri sammenlignes med den samlede fiskerisektor (fiskeri plus fødevareindustri) i de andre lande. Der er en usikkerhed forbundet med, at fiskeriindustrien i Norge inkluderer øvrig føde-, drikke- og tobaksvareindustri, og at beskæftigelsen i Grønland dels ikke er mulig at opgøre helt efter internationale standarder og dels ikke er branchefordelt på helt samme måde som i nationalregnskabet. Sidstnævnte beskrives nærmere i Grønlands Statistiks publikation Beskæftigelsen Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og landenes respektive statistikbureauer Pct. af beskæftigelsen i Grønland Figuren viser gabet mellem produktiviteten i Grønland og den gennemsnitlige produktivitet i de øvrige nordiske lande, dvs. forskellen i værdiskabelsen pr. beskæftiget. Er søjlens værdi større end nul, er branchen mere produktiv end gennemsnittet af de øvrige nordiske landes branche. Er søjlens værdi mindre end nul, er branchen mindre produktiv end gennemsnittet af de øvrige nordiske landes fiskeri. Størstedelen af de beskæftigede arbejder i brancher, der er mindre produktive end de andre lande, mens fx fiskerikoncernerne og post- og telekommunikationsbranchen trækker op. Her skal vi dog huske, at de andre lande utvivlsomt også har meget højproduktive fiskerivirksomheder. Sammenligningen af de to koncerner Polar Seafood og Royal Greenland med det samlede fiskeri i de andre lande skal ses i det lys. En ansat i koncernerne skabte i gennemsnit værdi for kr. mere end en ansat i det gennemsnitlige fiskeri i de øvrige lande i løbet af Tilsvarende skabte en ansat i det øvrige grønlandske fiskeri værdi for kr. mindre. 16

19 2.3 Fiskeriets afledte aktivitet i resten af økonomien Når virksomheder og fiskere fanger, forarbejder og eksporterer fisk og fiskeprodukter, skaber det ikke kun arbejde og indtjening til dem selv men også til mange andre erhverv i Grønland. Alt det, som både fiskerivirksomhederne og deres ansatte køber fra andre virksomheder og fra selvstændige i Grønland, skaber afledt aktivitet og indkomst. Hvis alle fisk forsvandt fra havet i morgen, ville Grønland derfor ikke blot miste de 13% af bruttoværdiskabelsen, som fiskeriet udgør, men hele 25%, jf. Figur 9. Figur 9 Værdiskabelse i 2011 og værdiskabelse uden fisk i havet Fiskeriet i dag 13% Tabt værdiskabelse 25% Note: Den tabte værdiskabelse er opgjort som de direkte, indirekte og inducerede effekter tilsammen beregnet for hele fiskerisektoren. Effekterne er beskrevet i Kapitel 3, hvor vi opgør de tilsvarende effekter alene for de to store fiskerikoncerner. I denne figur er den inducerede effekt fra selskabernes investeringer ikke medregnet. Copenhagen Economics baseret på data fra Grønlands Statistiks statistikbank og input-outputanalyse. De 25% afspejler effekten på det samlede bruttonationalprodukt (BNP), hvis produktionen i hele fiskerisektoren umiddelbart ophørte. I så fald vil ikke blot fiskere og fabriksarbejdere blive berørt, men også alle underleverandører til fiskerisektoren og disses underleverandører. Det kalder vi den indirekte effekt. Derudover vil der ikke længere blive udbetalt lønninger, forbruget vil falde, og de grønlandske virksomheder vil få sværere ved at afsætte deres varer og tjenesteydelser. Det kalder vi den inducerede effekt. På den måde er alle dele af økonomien bundet sammen, og alle brancher er afhængige af hinanden. Hvis fiskerisektoren forsvandt, ville det ramme alle brancher i den private sektor, men nogle hårdere end andre. Fx er transportbrancherne meget afhængige af fiskeriet, jf. Figur

20 Figur 10 Fiskerisektorens afledte værdiskabelse, 2011 Skibsfart Landtransport Fangst og landbrug Post, tele og banker Fremstillingserhverv Energi- og vandforsyning Lufttransport Forretningsservice Bygge- og anlæg Handel og reparation Hoteller og restauranter Renovation m.fl Indirekte effekter Inducerede effekter Mio. kr. Note: Den offentlige sektor og branchen Ejendomsformidling er udeladt i figuren. Copenhagen Economics baseret på input-outputanalyse. Ikke kun fiskeriet, men også alle andre erhverv, medfører sådanne afledte effekter. Dog er fiskerisektoren blandt de erhverv, der skaber mest afledt aktivitet i andre erhverv, kun overgået af hoteller, restauranter og detailhandelserhvervet, jf. Figur 11. I litteraturen kaldes sådanne erhverv for basiserhverv. Figur 11 Afledt omsætning pr. krones direkte omsætning Hoteller, restauranter og detailhandel Fiskerisektoren Øvrige Bygge- og anlæg Transport Serviceerhverv 0 0,5 1 Indirekte Induceret Note: Serviceerhverv inkluderer post og tele, finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Øvrige inkluderer blandt andet øvrig industri, fangst, landbrug og renovation. Copenhagen Economics baseret på input-outputanalyse. Figuren viser, at særligt de inducerede effekter i fiskeriet er relativt store. Det er et udtryk for, at der udbetales relativt store lønninger i fiskeriet og hos fiskeriets underleverandører, som understøtter økonomien. 18

21 2.4 Fiskeriets eksport Omkring to tredjedele af produktionsværdien i fiskerisektoren bliver eksporteret direkte ud af landet. Det gav en eksportindtægt til Grønland på 2,4 mia. kr. i 2011, jf. Figur 12, som også viser, hvor resten af produktionen anvendes. Figur 12 Anvendelse af produktionen i fiskerisektoren i 2011 mia. kr ,4 0,9 0,4 3, Eksport Salg til indenlandske erhverv Salg til indenlandsk forbrug Produktion i alt Note: Produktionsværdien er fra 2011, men fordelingen er fra Grønlands Statistiks statistikbank. Fiskeriet er sammen med råstofudvinding den eneste branche i den grønlandske økonomi, der eksporterer så stor en del af produktionen. Derefter kommer skibstransport og luftfart, der eksporterer ca. en tredjedel af produktionen. Derfor udgjorde fisk og fiskeprodukter i % af den samlede vareeksport og 57% af den samlede vare- og tjenesteeksport på 4,2 mia. kr., jf. Figur 13. Figur 13 Sammensætning af eksportværdien i 2011 Fisk i alt 93% Torsk 6% Hellefiskefi llet 5% Øvrige fisk 3% Stenbiderr ogn 3% Rødfisk 3% Hel hellefisk 19% Pillede rejer 27% Skalrejer 27% Andre varer 7% Vareeksport Fisk i alt 57% Hellefisk 14,4% Krabber 0,8% Torsk 3,7% Stenbiderrogn 1,5% Øvrige fisk 1,8% Rødfisk 1,7% Rejer 33,2% Udenlands ke skibes bunkring i Grønland 6,0% Sælskind 0,3% Fiskerifart øjer 1,2% Guld og malm 0,8% Øvrige varer 2,5% Tjenester 32,0% Vare- og tjenesteeksport Note: Tjenester dækker over turistindtægter, søtransport, lufttransport samt en række tjenester som forretningsservice, royalties, postvæsen mv. Øvrige varer inkluderer primært returvarer, der er blevet importeret. Der er tale om foreløbige tal. Dataudtræk fra Grønlands Statistik. 19

22 Hvorfor er det vigtigt med eksporterhverv? Det er afgørende for økonomien at have et eksporterhverv som fiskeriet af to årsager. For det første er eksport en forudsætning for import. For at kunne betale for importerede varer og tjenester uden at låne eller modtage overførsler udefra er det nødvendigt at tjene penge fra udlandet ved at eksportere egne varer og tjenester. Derfor er import ikke muligt uden eksport medmindre man låner fra udlandet, hvilket giver underskud på betalingsbalancen, og det kan ikke fortsætte i længden, jf. Boks 1. Eksport er derfor særligt vigtigt for en lille økonomi som den grønlandske, hvor mange varer og tjenester ikke kan produceres i landet. Husholdninger og virksomheder bruger en stor del af deres budget på importerede varer som benzin og kaffe: Ca. en tredjedel af husholdningernes forbrug bliver importeret, mens hele 42% af grønlandske virksomheders input i produktionen bliver importeret. For det andet giver eksport mulighed for at øge produktiviteten gennem specialisering, dvs. at producere mere af det, man er bedst til. Selv hvis Grønland var en stor økonomi, som kunne både producere og afsætte alt på hjemmemarkedet, ville indbyggere i Grønland blive rigere af at fokusere på at blive rigtig dygtige til at producere nogle udvalgte varer og tjenester, som kunne eksporteres, og så importere resten. Grønland har kun få erhverv, der kan konkurrere på eksportmarkederne. Da eksport som sagt skaber mulighed for import, er det derfor helt centralt, at virksomhederne i eksporterhvervene til stadighed er effektivt ledet og konkurrencedygtige, og at reguleringen understøtter en fortsat effektiv og holdbar drift i erhvervet. Fx viste forrige afsnit, at et produktionsstop i fiskerisektoren umiddelbart vil reducere BNP med 25% på kort sigt. Hvis ikke andre eksporterhverv kan opsuge det ledige kapitalapparat og de ledige personer, som er konsekvensen af et sådan fald i den økonomiske aktivitet, så vil et produktionsstop i fiskerisektoren betyde, at levestandarden vil falde markant i Grønland, også på langt sigt. 20

23 Boks 1 Bloktilskuddet og betalingsbalancen Grønland modtog i ,3 mia. kr. i tilskud fra EU og 4,3 mia. kr. fra den danske stat i bloktilskud og refusioner. Disse tilskud udefra giver mulighed for at importere mere, end man eksporterer. I 2011 var de samlede indtægter fra eksport og tilskud dog ikke store nok til at betale for de samlede udgifter til import. Vi skønner, at Grønland derfor netto måtte øge sin udlandsgæld med knap 5 mia. kr., svarende til det stiplede område i figuren herunder, og vi siger, at der var et underskud på betalingsbalancen. Grønlands betalingsbalance i 2011 mia. kr. 15 Aflønning af ansatte, kapitaloverførsler og formueindkomst; 0, Mistede tilgodehavender på udlandet; 4,9 Overførsler fra DK og EU; 4,6 Formueindkomst og kapitaloverførsler; 0,1 Tjenester; 1,3 Andre varer; 0,5 Eksport af fisk; 2,4 Indtægter fra udlandet Import af tjenester; 7,7 Import af varer; 5,4 Udgifter til udlandet I mange lande diskuteres det løbende, om underskud på betalingsbalancen er et problem i sig selv og skal benyttes som rettesnor i den økonomiske politik. En øget låntagning øger gælden og skubber regningen for forbrug i dag videre til fremtidige generationer. Desuden fører en stigende gæld til øgede renteudgifter og til en øget usikkerhed blandt investorer, hvilket kan øge renteniveauet og dermed renteudgifterne yderligere. Men hvis underskuddene benyttes til rentable investeringer, udgør underskuddene i sig selv ikke nødvendigvis et problem. Note: Udenrigshandelstallene er fra nationalregnskabet, som er foreløbigt for Grønlands Statistik opgør ikke længere betalingsbalancen. Derfor har vi estimeret aflønningen af udenlandske ansatte og formueindkomst og kapitaloverførsler fra udlandet via en lineær fremskrivning fra perioden Der er en stor usikkerhed knyttet til denne metode og dermed opgørelsen af nettofordringserhvervelsen særligt fordi 2011 var præget af mange efterforskningsaktiviteter som kan have medført en øget aflønning af udenlandske ansatte osv. Grønlands Statistiks statistikbank, publikation Betalingsbalancen 2006 og egne beregninger. 21

24 Blokstilskuddet virker som en eksportindtægt I lyset af ovenstående kan det måske undre, hvordan det kun kan koste en fjerdedel af værdiskabelsen (de 25%), selv når man medregner afledte effekter, at miste et erhverv, der står for over halvdelen af landets eksportindtægter. Det skyldes, at Grønland modtager tilskud fra EU og bloktilskud og refusioner fra Danmark, som i 2011 mere end fordoblede Grønlands indtægter fra udlandet, jf. Boks 1. Tilskuddene udefra holder hånden under økonomien og gør den mindre udsat over for udsving i fiskeriet. Tilskuddene virker nemlig på mange måder ligesom eksportindtægter. De giver dels råd til at importere, og dels skaber de afledte (inducerede) effekter i økonomien. Tilskuddene tilfalder Selvstyret, men udbetales delvist til husholdningerne og virksomhederne, både direkte via indkomstoverførsler og indirekte via subsidier og lavere skatter. Når både den private og offentlige sektor benytter de ekstra indkomster til indenlandsk forbrug og investeringer, øger det efterspørgslen efter både grønlandske og udenlandske varer og tjenester, og det skaber ligesom produktionen i fiskeriet afledte effekter i hele økonomien. Grønland vil derfor uden bloktilskuddet ikke kun være størrelsen af bloktilskuddet fattigere men også den ekstra afledte værdiskabelse, det skaber. 22

25 Kapitel 3 Koncernernes økonomiske fodaftryk I dette kapitel beskriver vi de to fiskerikoncerner Polar Seafood og Royal Greenland, og vi opgør deres samlede fodaftryk i den grønlandske økonomi. 3.1 Fiskerikoncernerne Royal Greenland og Polar Seafood er de to største fiskerikoncerner i Grønland. Mens Polar Seafood er privatejet, er Royal Greenland 100% ejet af Selvstyret. Når alle selskaber i Grønland, der er helt eller delvist ejet af koncernerne, regnes fuldt med som en del af koncernerne, udgør koncernerne tilsammen 46% + 31% = 77% af det grønlandske fiskeri, målt ved produktionsværdien, jf. Figur 14. Figur 14 Produktion i fiskerisektoren i 2011 Andre fiskeriselskaber 20% Udenlandske landinger 3% Royal Greenland og tilknyttede selskaber 46% Note: Den samlede produktionsværdi angiver omsætningen plus lagerændringer og udgjorde i ,7 mia. kr. i fiskerisektoren. Grønlands Statistiks opgørelse af værdien af udenlandske fartøjers fangst er benyttet som skøn for udenlandske selskabers produktionen i Grønland. Andre fiskeriselskabers produktion er beregnet residualt fra nationalregnskabets opgørelse af produktionen i fiskerisektoren. Polar Seafood og tilknyttede selskaber 31% Copenhagen Economics baseret på tal fra koncernerne, Grønlands Statistiks statistikbank og Grønlands Statistiks Fiskeri og fangst -publikation. De udenlandske selskabers aktiviteter og bidrag til økonomien er beskrevet i Boks 2. 23

26 Boks 2 Udenlandske fiskeriselskaber i Grønland I 2012 landsatte og lossede udenlandske fiskeriselskaber samlet 4-5 fartøjer på over BRT og 6-7 fartøjer på under BRT fra Sisimiut og Nuuk havn. Der er ca. ét rederi for hvert skib, der losser, og der er primært tale om Canadiske rederier, der fisker i Canada og lander i Grønland. I Nuuk havn udgjorde den lossede mængde 9,3 tons fordelt på 39 anløb, hvilket var knap en fjerdedel af den samlede lossede mængde på 40,6 tons. Udenlandske selskaber fiskede i 2012 for 433 mio. kr. i Grønland. Det har været situationen siden Udenlandske selskabers fangst i Grønland Mio. kr Værdi (venstre) Mængde (højre) ton De udenlandske selskaber fisker mest i Østgrønland, hvor de konkurrerer mod de grønlandske om kvoter for hellefisk og torsk. Udenlandske og grønlandske fartøjers fiskeri i 2012 Tons TAC Fangst af udenlandske selskaber Vestgrønland Fangst af grønlandske selskaber Ubenyttet kvote Rejer 55,675 3,954 59,237-7,516 Hellefisk 13,500 5,433 7, Havkat - 1,002 - Kammuslinger Østgrønland Rejer 12,400 1, ,221 Hellefisk 13,000 7,510 5, Rødfisk 23, ,698 Makrel Øvrige Vest- og Østgrønland Rødfisk - 6,622 6,190 - Torsk 5,000 2,780 3, Bifangst I alt 123,273 28,778 89,720 25,984 24

27 De udenlandske selskaber skaber et meget lille afledt bidrag til Grønland I løbet af sæsonen fra ultimo maj til primo december genererer aktiviteten fra de udenlandske selskaber omsætning og beskæftigelse hos serviceindustrien i Nuuk og Sisimiut. Det drejer sig primært om lossefirmaer som Royal Arctic Havneservice, hvor de udenlandske landinger understøtter ca. 2 årsværk. Derudover skabes der aktivitet hos agentvirksomheden Blue Water Shipping og i Nuuk hos servicevirksomheder som Nuuk Transport og KK-Engros, der leverer proviant m.m.; Polar Oil, der leverer olie/bunkers; og Qalut Vonin, der leverer trawludstyr og byens værtshuse. Vi vurderer, at der samlet set er tale om 7-10 årsværk. Til gengæld bidrager det udenlandske fiskeri meget til de offentlige finanser Som kompensation for adgang til og fangst af den grønlandske fiskeressource yder EU et bidrag på ca. 130 mio. kr. via Fiskeriaftalen. Aftalen består dels af et årligt beløb for adgang til farvandene på max 112,7 mio. kr. De resterende ca. 11,2 mio. kr. tildeles i fald, der fanges ekstra ud over det på forhånd aftalte. Disse afregnes via en særskilt takst for hver art per ton fangst. Den årlige støtte fra EU til Grønland har siden 2006 bestået af to aftaler: Dels en fiskeriaftale, dels en partnerskabsaftale. Foruden ovennævnte beløb består Fiskeriaftalen med EU også af et årligt beløb på 20,5 mio. kr. til støtte af Grønlands fiskeripolitik, som er uafhængigt af det udenlandske fiskeri. Partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland består af en støtte på ca. 186,5 mio. kr. årligt til blandt andet uddannelse, erhvervsuddannelser, naturressourcer og klimasamarbejde. Den samlede støtte fra begge aftaler var i 2012 på ca. 320 mio. kr. et beløb, der har været stort set konstant siden Note: er foreløbige tal. Grønlands Statistiks Fiskeri og fangst -publikationer, oplysninger fra Royal Arctic Havneservice, Nuuk Transport og EU-Kommissionen. Koncernerne er tilsammen ejere eller medejere af samtlige fiskeriforarbejdningsfabrikker i Grønland, og de råder over 21 aktive fartøjer, jf. Figur 15. Figur 15 Koncerntilknyttede fartøjer og fabrikker i 2011 Copenhagen Economics baseret på tal fra koncernerne og Grønlands Statistiks statistikbank. 25

28 3.2 Koncernernes bidrag til den grønlandske økonomi I dette afsnit kortlægger vi koncernernes økonomiske fodaftryk i Grønland i detaljer. Resultaterne er baseret på Grønlands Statistiks input-outputtabeller, som gør det muligt at beregne forskellige typer afledte effekter på konsistent vis. Bag beregningerne ligger dog en række antagelser, som vi har beskrevet nærmere i appendiks A. Vi starter med at beskrive de forskellige kanaler, gennem hvilke koncernerne påvirker økonomien. Derefter opgør vi deres samlede bidrag til den samlede grønlandske beskæftigelse og værdiskabelse. Værdiskabelsen måler lønninger og overskud, og svarer for hele økonomien ca. til Grønlands bruttonationalprodukt (BNP). Værdiskabelse I 2011 producerede koncernerne og deres tilknyttede selskaber (herefter: koncernerne) for 2,8 mia. kr. i Grønland. 4 Af de 2,8 mia. kr. blev der skabt et overskud på 473 mio. kr., udbetalt lønninger for 640 mio. kr. og betalt afgifter for 26 mio. kr. Tilsammen angiver disse tre tal den direkte værdiskabelse, som var på 1,14 mia. kr. eller 8,7% af Grønlands BNP. Foruden dette direkte bidrag til BNP skabte koncernerne afledt aktivitet gennem forskellige kanaler, som samlet set mere end fordoblede BNP-bidraget til i alt 2,6 mia. kr., hvilket svarer til 19,7% af Grønlands BNP. 5 Det betyder, at for hver omsætningskrone i koncernerne skabes værdi i Grønland for tilsvarende knap en krone. Vi måler koncernernes økonomiske fodaftryk gennem tre forskellige effekter: Direkte værdiskabelse og arbejdspladser, som er skabt inden for koncernerne Indirekte værdiskabelse og arbejdspladser, som er skabt hos underleverandører og deres underleverandører i Grønland som resultat af koncernernes køb af varer og tjenester i produktionsprocessen Inducerede værdiskabelse og beskæftigelse skabt via o lønninger, som udbetales af koncernerne og forbruges i økonomien af ansatte hos både koncernerne og deres underleverandører o investeringer, som skaber efterspørgsel primært i bygge- og anlægsbranchen og dermed ekstra indirekte og inducerede effekter. Ud af disse tre kanaler udgjorde det direkte bidrag på 1,14 mia. kr. den største del af det samlede aftryk, mens de indirekte og inducerede effekter hver udgjorde godt 700 mio. kr., jf. den højre kolonne i Figur Produktionen angiver omsætning plus lagerændringer, da varerne enten kan sælges eller opbevares på et lager. De 19,7% af BNP angiver Polar Seafood og deres tilknyttede selskabers samlede bidrag plus Royal Greenland og deres tilknyttede selskabers samlede bidrag, hvor effekterne er regnet ud for hver koncern for sig. Reelt vil det samlede bidrag være mindre, da en del af de afledte effekter sker hos den anden koncern. 26

29 Figur 16 Koncernernes økonomiske fodaftryk i 2011 Note: angiver multiplikatoreffekter. Figuren viser summen af det økonomiske fodaftryk for Royal Greenland og Polar Seafood koncernerne opgjort hver for sig. Det skal bemærkes, at en del af de afledte effekter bliver skabt hos den modsatte part. Copenhagen Economics baseret på data fra koncernerne og input-outputanalyse. Figurens midterste søjle viser koncernernes produktion fordelt på omkostninger og overskud. Omkostningerne består af lønninger og køb af henholdsvis importerede og indenlandsk producerede varer og tjenester. Den højre søjle viser, hvordan hver af disse aktiviteter skaber værdi i Grønland. Import af udenlandske varer og tjenester udgjorde 22% af koncernernes produktion i Import udefra bidrager hverken direkte eller indirekte til værdiskabelsen i Grønland. Det gør til gengæld koncernernes køb af råvarer, tjenesteydelser eller andre produkter hos underleverandører i Grønland, som udgjorde 38% af koncernernes produktion i Effekten fra disse indenlandske køb kalder vi den indirekte effekt. Koncernernes største indenlandske underleverandører er fiskere i det kystnære fiskeri (37% af de indenlandske køb), havgående fiskeri (27%), skibstransport (9%), energi- og vandforsyning (7%) og bygge- og anlægsvirksomhed (7%). For at øge produktionen må disse underleverandører selv købe mere fra deres egne underleverandører, som igen må købe fra deres underleverandører osv. Det skaber ringe i vandet bagudrettet gennem økonomien på tværs af mange forskellige brancher. Når virksomhederne på den måde kan opleve en øget efterspørgsel efter deres produkter, fordi de selv har købt mere hos deres underleverandører og dermed vælger at producere og købe endnu mere hos deres underleverandører, osv. kalder vi det en multiplikatoreffekt. Disse effekter er indikeret af cirklerne i figuren. Ved at benytte en detaljeret opgørelse af koncernernes indenlandske køb på tværs af brancherne sammen med Grønlands Statistiks input-outputtabeller kan vi estimere det samlede BNP-bidrag fra den indirekte effekt til 727 mio. kr. Lønomkostninger udgjorde 22% af koncernernes produktion i Udbetaling af lønninger er en del af den direkte værdiskabelse, men derudover skaber lønningerne en induceret effekt. Lønningerne tilfalder dels husholdningerne og dels den offentlige sektor 27

30 via lønindkomstskatter. Når husholdningerne og det offentlige forbruger lønningerne i Grønland, skaber det en efterspørgsel efter grønlandske produkter, som gør det muligt for virksomhederne at producere og skabe mere indkomst, hvilket igen øger efterspørgslen, produktionen, indkomsterne osv. Det skaber en multiplikatoreffekt fremadrettet i økonomien. Det samlede BNP-bidrag fra denne effekt opgør vi til 630 mio. kr. Bruttooverskuddet udgjorde 17% af koncernernes produktion. Når afskrivninger, skatter og dividender trækkes fra, er der den del af overskuddet tilbage, som bliver i virksomheden som egenkapital. En del af denne egenkapital benyttes til at foretage investeringer. I 2011 investerede koncernerne for i alt 105 mio. kr. (hvilket ikke indgår som en del af produktionen i figuren ovenfor). Disse investeringer skaber efterspørgsel efter fx tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren eller i andre brancher, hvilket skaber en yderligere direkte, indirekte og induceret effekt i Grønland udover effekten fra produktionsaktiviteterne. Vi kalder alle disse ekstra effekter for inducerede effekter, da de alle handler om, hvordan koncernerne bruger deres penge og skaber værditilvækst. Den samlede ekstra værdiskabelse fra koncernernes investeringer udgør 75 mio. kr. Beskæftigelse Når koncernernes aktiviteter understøtter produktion i Grønland gennem de direkte, indirekte og inducerede effekter, understøtter de også grønlandske jobs. Den venstre søjle i Figur 16 viser, hvordan koncernernes aktiviteter skaber arbejdspladser i Grønland. Samlet understøttede koncernerne grønlandske årsværk i Heraf beskæftigede koncernerne selv årsværk årsværk blev skabt indirekte af koncernernes indenlandske køb og årsværk af de inducerede effekter fra koncernernes udbetalinger af lønninger samt investeringer. Bidrag til de offentlige finanser De koncerntilknyttede selskaber bidrog i 2011 med 0,3 mia. kr. til de offentlige finanser, når de ansattes lønindkomstskatter medregnes. Dette tal inkluderer kun det direkte bidrag og ikke ekstra skattebetalinger fra den afledte aktivitet. Tabel 1 Skattebetalinger i 2011, kr. A-skat Reje-, kvote- og kontrolafgifter Selskabsskat Udbytteskat I alt Note: For Polar Seafood koncernen inkluderer A-skatterne arbejdsmarkedsafgift. Copenhagen Economics baseret på tal fra koncernerne. 28

31 Kapitel 4 Hvad er det, de store koncerner kan? Vi har fundet, at de to koncerner er betydeligt mere produktive end resten af fiskeriet. Vi har også beregnet koncernernes fodaftryk, som kan tolkes som et mål for, hvor meget Grønland vil miste i BNP og beskæftigelse, hvis koncernerne forsvinder uden at blive erstattet af andre fiskeriselskaber. På længere sigt vil en del af de beskæftigede imidlertid finde andre jobs, og fartøjerne og fabrikkerne blive overtaget af andre. Derfor er det ikke et resultat, der kan handles på i praksis. Det er mere interessant, hvad der gør, at de store koncerner er så meget mere produktive, og hvorfor de bidrager så betydeligt til fiskeriets værdiskabelse, jobskabelse osv. Hvis vi kan kortlægge de egenskaber ved de store koncerner, er det viden, der er anvendelig i det konkrete politiske arbejde. Vi finder, at Polar Seafood og Royal Greenlands 'x-faktor', der gavner fiskeriets økonomi opstår, fordi de kan: 1. udnytte stordriftsfordele i produktionen 2. foretage risikofyldte investeringer 3. udnytte det globale marked 4. stille lån og garantier til rådighed for lokale fiskere 5. understøtte eksistensgrundlaget for bygder De fem mekanismer kan kun realiseres, fordi de to koncerner er store. Koncentration af fiskerierhvervet er således den helt centrale egenskab, der kan skabe fortsat udvikling og vækst i fiskeriet med godt aflønnede jobs og fortsatte eksportindtægter til følge. Til gavn for hele det grønlandske samfund. Vi beskriver hver af de fem mekanismer herunder. 4.1 Koncernerne udnytter stordriftsfordele i produktionen Ved at samle produktionen på færre og større fartøjer og fabrikker øger koncernerne værdiskabelsen via to kanaler: For det første kan de udnytte stordriftsfordele. Stordriftsfordele handler om fartøjerne og fabrikkernes produktionsproces, dvs. om hvordan man fanger og evt. forarbejder en given mængde fisk til de laveste omkostninger. Det kræver typisk store investeringer at opnå en mere effektiv produktion gennem stordriftsfordele. Det kan være nyttigt at adskille effekten af disse investeringer i produktionsapparatet fra investeringer i innovation, som vi beskriver i afsnit

32 Stordriftsfordele gør det muligt at sænke de samlede omkostninger ved at opfange og forarbejde fiskeressourcen, når man samler indsatsen på færre fartøjer og fabrikker. I Boks 3 forklarer vi begrebet stordriftsfordele nærmere. Færre og større enheder kræver typisk få kapitalstærke ejere som de to koncerner. At man gennem stordriftsfordele kan øge samfundets samlede afkast af fiskeressourcen er dermed en helt central egenskab ved store koncerner. I de sidste 20 år er der særligt i rejefiskeriet sket en strukturtilpasning, som blandet andet har betydet en reduktion fra 66 til 7 og fra 130 til knap 30 fartøjer i henholdsvis det havgående og kystnære fiskeri. Det har ført store produktivitetsgevinster med sig. Udviklingen blev sat i gang med indførelsen af individuelle omsættelige kvoter, som gjorde det muligt for de mest effektive fiskere at opkøbe en større kvoteandel og for de mindst effektive fiskere eller dem, der havde de bedste alternativer til fiskeri at afgå fra erhvervet. En vigtig forudsætning for, at denne reguleringsform har ført til en så høj grad af konsolidering, er, at der fandtes grønlandske ejere, som kunne skaffe den nødvendige finansiering dels til nye fartøjer og renovering af fabrikker, dels til at opkøbe kvoteandele fra andre selskaber. For det andet giver større og færre fartøjer og fabrikker mulighed for at opfiske og forarbejde den biologisk betingede kvotemængde med færre beskæftigede. Det frigiver hænder, som på længere sigt potentielt kan løfte andre steder i økonomien og dermed øge velstanden i landet. Hvis det ikke er muligt, eller hvis det ikke kan betale sig for den enkelte at finde alternativ beskæftigelse, kan det dog umiddelbart føre til en belastning for de offentlige finanser. Derfor vil samfundsøkonomien få meget mere ud af øget konsolidering af fiskeriet, hvis den går hånd i hånd med en innovativ beskæftigelsesindsats og kloge investeringer. Det kunne være i regi af fx offentlig-privat samarbejde eller under rammen af en ny innovationspolitik. 30

33 Boks 3 Stordriftsfordele i fiskeriet Hvis der er stordriftsfordele i produktionen, kan man sænke de gennemsnitlige omkostninger pr. kg fangst ved at fange mere. De gennemsnitlige omkostninger betyder de samlede omkostninger variable plus faste omkostninger divideret med mængden af fangst eller forarbejdning. De faste omkostninger er dem, man må afholde uanset hvad for at kunne producere, mens de variable omkostninger følger mængden af fangst og forarbejdning. Når man taler om stordriftsfordele, henviser man typisk til, at man kan sprede de faste omkostninger som afskrivninger og renteudgifter ud over en større fangstmængde. Et stort skib kan fange mere end et lille, fordi det både kan opnå et større udbytte pr. fisketime og fiske flere timer om året. Det kan fx slæbe et større trawl, være længere tid på fangstpladsen og er mindre følsomt over for vejrforhold og is. Stordriftsfordele kan også komme til udtryk gennem mindre variable omkostninger, fordi man har mulighed for en højere grad af specialisering og effektivisering i produktionsprocessen. Endelig kan fordelene vise sig i en højere kvalitet af produktet, fx fordi man med et stort skib har bedre faciliteter til håndtering og opbevaring af fisk. Stordriftsfordele: De gennemsnitlige omkostninger falder med den samlede produktion Omkostninger pr. kg fangst og forarbejdning Fragmenteret marked Koncerner Fangst og forarbejdning per selskab En ekstra gevinst ved lavere omkostninger gennem stordriftsfordele er, at de øger selskabernes overskud, hvilket giver mulighed for at tiltrække yderligere kapital til investeringer i større fartøjer og kvoteandele, som tilsammen sænker gennemsnitsomkostningerne yderligere. Tilstedeværelsen af stordriftsfordele afhænger af dels af den pågældende produktionsteknologi som beskrevet ovenfor og dels af det pågældende produktionsniveau. Effektiviseringsgevinsterne ved ekstra produktionen kan fx vise sig kun at eksistere ved enten små eller store fangstmængder. At der er stordriftsfordele i det grønlandske fiskeri er blevet dokumenteret via regnskabsanalyser af blandt andet KuMi Consult (2007) og Copenhagen Economics (2013). Fiskerikommissionen (2009) konkluderer på baggrund af mikrosimuleringsmodeller, at der er ikke ubetydelige stordriftsfordele i det kystnære og havgående rejefiskeri, at der kan være betydelige stordriftsfordele i hellefiskefiskeriet for linefartøjer med fangstkapaciteter mellem 800 tons til tons om året. Dog er der for fabrikstrawlere med fangstkapaciteter på mellem og tons om året ikke klare stordriftsfordele. (s. 108). 31

34 Selvom der eksisterer stordriftsfordele i det grønlandske fiskeri, er det sandsynligt, at de ikke bliver udnyttet fuldt ud i dag. Der er først tale om en reel fordel, hvis de store enheder får mulighed for at udnytte deres fulde eller tæt ved fulde kapacitet; man opnår ikke lavere gennemsnitsomkostninger ved at investere i et fartøj med større fangstkapacitet til uændret kvotemængde. Større fartøjer må således gå hånd i hånd med bedre muligheder for at samle kvoten på færre hænder. Copenhagen Economics. 4.2 Koncernerne foretager innovative investeringer Koncernerne driver innovation, fordi de kan foretage investeringer, som ikke ville blive gennemført i et marked med mindre enheder. Det skyldes, at koncernerne har råd til at foretage flere forskellige investeringer, hvilket reducerer investeringernes samlede risiko og dermed afkastkrav. I Boks 4 forklarer vi den mekanisme nærmere. Boks 4 Bortdiversificering af risiko En investor sammenholder forventet afkast med risikoen. Jo større risiko, desto højere krav til forventet afkast. Finansieringsteori fortæller os, at risikoen på et investeringsprojekt kan opdeles i systemisk risiko og idiosynkratisk risiko. Den første er den underliggende risiko for den givne type investeringsprojekt, mens den sidste er den projektspecifikke risiko. Den sidste type risiko, altså den idiosynkratiske, kan elimineres ved at have flere investeringsprojekter i gang samtidig. Dermed er risikoen ved enkeltstående investeringsprojekter større end ved porteføljer af investeringsprojekter. Og dermed kræver porteføljer af investeringer mindre afkast end enkeltinvesteringer. Det gør finansieringen billigere, hvilket øger efterspørgslen efter investeringer. Store koncerner med muligheden for en portefølje af investeringer kan således operere med mindre risiko og mindre afkastkrav end tilsvarende flere små virksomheder, som kun kan finansiere et enkeltinvesteringsprojekt ad gangen. Der vil således samlet set blive gennemført flere investeringer med en konsolideret ejerskabsstruktur. Copenhagen Economics. Investeringer i innovative projekter øger værditilvæksten på længere sigt ved at udvide fiskeriressourcen gennem øget kvalitet og nye arter, jf. eksemplerne i Tabel 2. Det kommer også de små fiskere til gode. Da Grønlands globale konkurrenter ligeledes løbende bliver mere produktive, er investeringerne afgørende for, at Grønland på længere sigt kan fastholde og eventuelt udbygge sin markedsandel på verdensmarkedet. 32

35 Tabel 2 Eksempler på koncernernes investeringer, der søger at udvide fiskeriressourcen Rejefiskeriet blev MSC-certificeret i 2013, hvilket er et blåstempel for bæredygtighed og øger brandingværdien af grønlandske rejer. Det må forventes at kunne trække en merpris. Nordisk projekt om stenbiderens biologiske egenskaber Forbedring af pulverproduktion fra rejer i Ilulissat med målet at øge kvalitet og optimere produktion Forsøgsfiskeri efter sild i Nordøstgrønland Copenhagen Economics baseret på avisartikler og interviews med Royal Greenland og Polar Seafood. Højere kvalitet betyder, at grønlandske fisk kan sælges til en højere pris. Hvorvidt det øger værdiskabelsen i Grønland, hos de udenlandske forhandlere eller begge steder, afhænger blandt andet af konkurrencesituationen i værdikæden, jf. Figur 17. Figur 17 Fiskeriets værdikæde Note: Priserne er fiktive. 4.3 Koncernerne afsætter til de globale markeder Royal Greenland og Polar Seafood har salgsafdelinger i Danmark, Sverige, Norge, England, Italien, Rusland, Canada og Japan, som sikrer, at den lokale fisker når de globale markeder. Med en mere fragmenteret ejerskabsstruktur i Grønland ville hvert selskab ikke have råd til internationale salgsafdelinger, hvilket, alt andet lige, ville mindske efterspørgslen efter grønlandske fiskeprodukter. Selv hvis de små selskaber kunne nå ud til hele markedet, kan man argumentere for, at de ikke ville investere nok i markedsføringsindsatsen i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Når et selskab beslutter sig for, hvor meget det skal investere i salg, 33

36 tager det ikke højde for den øgede værdiskabelse, som investeringen påfører de andre led i værdikæden. Det kalder vi en positiv eksternalitet. En global salgs- og markedsføringsindsats for grønlandske fiskeprodukter har betydelige positive eksternaliteter, da den gavner andre grønlandske producenter. Mange små virksomheder ville derfor hver især investere for lidt i forhold til hvad, der gavner fiskeriet samlet set. Store koncerner vil investere betydeligt mere i retning af, hvad der samlet set er optimalt, fordi de selv repræsenterer så stor en del af fiskeriet. Endelig kan der være en positiv effekt for Grønland i, at koncernerne via deres størrelse står stærkere i forhandlinger med udenlandske distributører og detailhandlere i forhold til, hvad flere mindre selskaber ville gøre hver især. Det kan være nemmere at forhandle gode priser og betingelser på plads, jo større ordrer, man kan true med at slette. 4.4 Koncernerne udsteder lån og garantier til lokale fiskere Koncernerne har et nært kendskab til de fiskere, de handler med. Derfor er de villige til at stille garantier og udstede lån til visse lokale fiskere, som de ved, nok skal betale deres lån tilbage. Nogle af disse fiskere kan ikke få samme lån fra bankerne, fordi bankerne ikke har samme nære kendskab til hver enkelt fisker. Når bankerne ikke har samme information som koncernerne eller fiskerne selv om fiskernes forudsætninger og evner til at skabe fremtidig indkomst, siger vi, at der er et problem med asymmetrisk information. Det er et klassisk problem, som koncernerne delvist løser via deres kendskab til og dybe forståelse for erhvervet. Udover at få et afkast af lånet eller garantien, kan koncernerne have incitament til at udstede lån eller garantier til visse fiskere, fordi det sikrer forsyningen. Den dimension har banken ikke. Koncernernes långivning gør det muligt for fiskere at foretage en profitabel men risikofyldt investering i fx en ny jolle eller motor, som øger deres produktivitet. Samtidig gør adgangen til finansiering det muligt for dygtige fiskere at træde ind på markedet eller opkøbe kvoteandele fra mindre dygtige fiskere. Det sikrer, at de mest produktive fiskere får den største markedsandel, og at den samlede produktivitet i erhvervet stiger. Under en mere fragmenteret ejerskabsstruktur vil de mindre selskaber ikke have samme mulighed for at skaffe kapital til at give lån og udstede garantier. Hvis de alligevel skulle foretage samme långivning, vil det ske til en højere rente for de lokale fiskere. Det skyldes, at hvert selskab ville skulle påtage sig en større risiko som udlåner, fordi de hver især ville kunne udlåne til et mindre antal lokale fiskere, end koncernerne har mulighed for. Ligesom det gælder for investeringer, er risikoen for udlåneren større, jo færre udlån, man har til at fordele risikoen på. Som kompensation for den højere risiko vil selskaberne kræve et højere afkast gennem en højere rente. 4.5 Koncernerne sikrer bygders eksistensgrundlag I visse bygder udgør fiskeri og forarbejdning sammen med offentlig hjælp en betydelig del af indkomstgrundlaget. Andre tjenesteudbydere i bygden er fuldstændig afhængig af den indkomst, som kommer fra fiskeriet, og offentlig hjælp. Et indhandlings- og forarbejdningsanlæg kan derfor være en nødvendig betingelse for store dele af bygdens eksistens. 34

37 Royal Greenland og Polar Seafood kan opretholde urentable fabrikker i bygderne som led i en CSR 6 -strategi, fordi de er i stand til at bære tab. Men også af rent kommercielle grunde er koncernerne i højere grad end mindre selskaber i stand til at være til stede i de små bygder. Det skyldes, at koncernerne ved at operere i mange forskellige bygder kan sprede og dermed mindske den samlede risiko. Under en mere fragmenteret ejerskabsstruktur vil hvert selskab bære risikoen for et enkelt indhandlingsanlæg i en bygd og dermed være meget udsat over for tab. Der er dermed tale om den samme mekanisme, som også sikrer, at koncernerne investerer mere og udsteder flere lån: Via sin størrelse kan koncernerne påtage sig opgaver, som både er rentable for samfundet og kommercielle, men er for risikofyldte for mindre selskaber. Ved at sprede risikoen ud over mange forskellige opgaver kan koncernerne nemlig mindske den samlede risiko, jf. Figur 18. Figur 18 Koncerner spreder risikoen og eliminerer det idiosynkratiske risikoelement Risiko Investerings-/låner-/bygde-specifik risiko Risiko under ét samlet ejerskab Antal investeringer/ lånere/bygder Copenhagen Economics. 6 Corporate Social Responsibility (CSR). 35

38 Bilag A Input-outputanalysen I Figur 16 i Kapitel 3 viser vi resultatet af vores beregninger af koncernernes økonomiske fodaftryk. Der ligger altid en række antagelser og usikkerheder bag sådanne beregninger. Dem beskriver vi i dette bilag. A.1 Afgrænsning af koncernernes aktiviteter Når vi skal opgøre virksomhedernes bidrag til Grønlands BNP og beskæftigelse, må vi først og fremmest afgrænse hvilken del af koncernernes aktiviteter, der geografisk finder sted i Grønland. Koncernerne består foruden moderselskaberne Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S af en række tilknyttede og associerede virksomheder. Vi har i analysen kun inkluderet de af selskaberne, hvis aktiviteter fysisk finder sted i Grønland, jf. Figur 19 og Figur 20. Figur 19 Royal Greenland koncernen i 2011/2012 = Inkluderet i analysen Note: Royal Greenland A/S, Gaia Fish A/S og Ice Trawl Greenland A/S er inkluderet i analysen. De associerede selskaber ligger i Grønland men er ikke medregnet. Royal Greenlands årsregnskab, 2011/

39 Figur 20 Polar Seafood koncernen i 2011/2012 = inkluderet i analysen Note: Følgende selskaber er inkluderet i analysen: Polar Seafood Trawl A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Saattuaq A/S, Sigguk A/S, Imartuneq Trawl A/S, Qajaq Trawl A/S, Uiloq Trawl A/S, Maniitsoq Raajat ApS, Polar Raajat A/S, Upernavik Seafood A/S, Narsaq Seafood A/S. Tilsendt opstilling fra Polar Seafood. I Polar Seafood-koncernen finder de grønlandske aktiviteter sted hos de selskaber, hvor Polar Seafood Greenland A/S er aktionær, med undtagelse af Upernavik Seafood A/S, hvor ejerskabet af historiske årsager ligger hos Polar Seafood Denmark A/S. Hos Royal Greenland har vi inkluderet Gaia Fish A/S og Ice Trawl Greenland A/S, som ejes 50% af Royal Greenland koncernen, men vi har ikke inkluderet de associerede selskaber, hvis aktiviteter ellers også finder sted i Grønland. Royal Greenland vurderer, at disses aktiviteter ikke spiller en nævneværdig rolle. 37

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Udenrigshandel 2006:5 Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Den samlede eksport var på 1.008 mio. kr. i 1. halvår 2006 mod 1.100 mio. kr. i 1. halvår 2005,

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3 Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights: Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2 Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi

Læs mere

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere