1. DET SAMLEDE RESULTAT

Transkript

1 1. DET SAMLEDE RESULTAT Sammenfatning 1.1 Budgetoversigt I efterfølgende oversigt er der foretaget en sammenfatning af resultatet af budgettet. Budgettet består af årsbudgettet for 24 samt 3 budgetoverslagsår Odense Kommunes virksomhed består af 5 udvalgsområder med en yderligere opdeling i 25 budgetområder. De 24 er skattefinansierede, og det sidste, varmeforsyningen, er brugerfinansieret. Beskrivelsen af de enkelte budgetområder fremgår af den specielle del af budgethæftet. Det samlede resultat er opdelt i et skattefinansieret og et brugerfinansieret område. Generelt gælder det, at økonomien for det skattefinansierede område og varmeforsyningen ikke må blandes sammen. For varmeforsyningen gælder princippet om, at den skal hvile i sig selv over en årrække. Et eventuelt finansieringsbehov for varmeforsyningen skal derfor løses ved at foretage besparelser eller forhøje taksterne. Resultatoversigt Budget Budget Overslagsår Mio. kr., løbende priser Driftsindtægter Driftsudgifter Ordinært driftsresultat Plejeboliger anlæg Skattefinansieret anlæg Brugerfinansieret område Nettolån skattefinansieret gæld Nettolån plejeboliger Byggekredit plejeboliger Øvrige finansforskydninger Finansieringsresultat Anm.: negativt fortegn (-) udgift/underskud, positivt fortegn (+) indtægt/overskud Det ordinære driftsresultat er positivt I alle årene. Der er driftsoverskud på 193 mio. kr. i 24. Finansieringsresultat Det samlede resultat eller det samlede finansieringsoverskud/-underskud viser det enkelte års balance. Evt. finansieringsoverskud tilgår kassebeholdningen, og omvendt skal et finansieringsunderskud dækkes ind via kassebeholdningen. Som det fremgår af tabellen er der i budget 24 et finansieringsoverskud på 134 mio. kr. I 25 et underskud på 7 mio. kr., mens der i årene igen er finansieringsoverskud på hhv. 67 og 89 mio. kr. Ordinært driftsresultat Det ordinære driftsresultat er på 193 mio. kr. i 24 og på mellem 158 mio. kr. og 28 mio. kr. i For en sund økonomi gælder generelt, at det ordinære driftsresultat skal udvise et overskud, idet der så kan blive mulighed for at foretage re- og nyinvesteringer samt evt. afdrage på kommunal gæld. Anlæg Anlægsudgifterne er opdelt i to forskellige typer - anlægsudgifter til plejeboliger og skattefinansierede anlæg, herunder skolebyggeri, infrastruktur m.v. Grunden til denne 1

2 Sammenfatning opdeling er, at der er specielle vilkår knyttet til lån til opførelse af plejeboliger. Anlægsniveauet incl. plejeboliger er på 222 mio. kr. i 24 og i de efterfølgende år mellem 169 mio. kr. og 36 mio. kr. Drifts- og anlægsudgifternes fordeling på de enkelte budgetområder er resumeret i afsnit 3. I afsnit 7 under de enkelte budgetområdebeskrivelser er der redegjort detaljeret for forudsætningerne bag bevillingerne på udvalgsområderne. Det brugerfinansierede område Ved udgangen af 22 havde varmeforsyningen et tilgodehavende på 12 mio. kr. i forhold til Odense Kommune Der budgetteres med et underskud på ca. 33 mio. kr. i 23 og 24, hvorved mellemværendet ved udgangen af 24 vil være reduceret til 54 mio. kr. Fra 25 er der budgetteret med, at varmeforsyningens indtægter og udgifter balancerer. Lån, byggekredit og øvrige finansforskydninger Nettolån er i lighed med anlægsudgifterne opdelt i to forskellige typer - de skattefinansierede nettolån og lån til plejeboliger. Grunden til at lånene er opdelt, er at der er specielle vilkår knyttet til lån til plejeboliger. Låntagning til plejeboliger afdrages via beboernes huslejebetalinger og statens ydelsesstøtte og skal dermed ikke afdrages via et skattefinansieret driftsoverskud. De skattefinansierede nettolån består af lån og afdrag på nye og eksisterende lån. Der budgetteres med maksimal låneoptagelse i 24, hvilket forøger gælden med 65 mio. kr. I budgetteres også med maksimal låneoptagelse, hvilket giver en årlig gældsforøgelse på mellem 11 og 39 mio. kr. Nettolån vedrørende plejeboliger omfatter lån til opførelse af plejeboliger og ombygning af 5 plejehjem. I forbindelse med løbende anlægsudgifter til ombygning af plejeboliger optager Odense Kommune byggekreditter i stedet for at afholde udgifterne via træk på kassebeholdningen. Byggekreditterne forudsættes indfriet i takt med, der kan optages ældreboliglån. Øvrige finansforskydninger dækker over bevægelser i kommunens kort og langfristede tilgodehavender samt kortfristet gæld. I 23 dækker indtægten primært over lån optaget i supplementsperioden vedrørende 22. Der budgetteres ikke med øvrige finansforskydninger i perioden Finansieringssiden d.v.s. lån, afdrag, gældsafvikling, renter, momsudligning, generelle tilskud og skatter er nærmere beskrevet i afsnit 2. Det enkelte års finansieringsresultat skal ses i forhold til kommunens kassebeholdning og mulighed for at finansiere et eventuelt finansieringsunderskud. I det følgende vises kassebeholdningens størrelse, når de enkelte budgetårs finansieringsresultat er indarbejdet. 2

3 1.2 Beholdning Kommunens kassebeholdning vurderes til ultimo 24 at være på 55 mio. kr. I 25 er kassebeholdningen budgetteret til at være på 49 mio. kr. stigende til 116 mio. kr. i 26 og 25 mio. kr. i 27. Kassebeholdning Budget Budget Budgetoverslag Mio. kr Beholdning primo Finansieringsresultat Beholdning ultimo Anm.: Positivt fortegn (+) positiv beholdning/finansieringsoverskud, negativt fortegn (-) negativ beholdning/finansieringsunderskud. Sammenfatning Kassebeholdningen er på 55 mio. kr. ultimo 24 og 17 mio. kr., når der tages højde for overførsler. Kassebeholdningen øges de efterfølgende år. Ved udgangen af det enkelte regnskabsår er drifts- og anlægbevillingerne ofte ikke helt brugt op, f.eks. på grund af, at de projekter, der er afsat penge til, ikke er gennemført i det tempo, som blev forudsat ved budgetlægningen. Det betyder, at der normalt sker en overførsel af uforbrugte bevillinger til det efterfølgende år. Erfaringsmæssigt foretages der typisk en årlig overførsel på 2 mio. kr. på driften og 3% af årets anlægsprogram (ekskl. plejeboliger) til året efter. I den følgende tabel er det vist, hvordan kassebeholdningen vil udvikle sig, såfremt disse overførsler indarbejdes. Kassebeholdning Mio. kr. Beholdning ultimo... Budget Budget Budgetoverslag Gældsudvikling Kommunens skattegæld brutto stiger fra 95 mio. kr. ultimo 23 til 1.48 mio. kr. ultimo 27. Udviklingen er nærmere beskrevet i afsnit 2.5. Skattefinansieret gæld Mio. kr. Bruttogæld primo året... Nye lån... Afdrag i alt Gælden stiger med 65 mio. kr. i 24, og den stiger derefter med 39 mio. kr. i 25, 28 mio. kr. i 26 og 11 mio. kr. i 27. Bruttogæld ultimo Gældsudvikling Gæld/nye lån, intet fortegn Gældsafvikling, markeret med - Anm. I opgørelsen er byggekreditter ikke indregnet. I 24 er der budgetteret med maksimal låneoptagelse, hvilket forøger den skattefinansierede gæld med 65 mio. kr. I budgetteres ligeledes med maksimal låneoptagelse, hvilket giver en årlig gældsforøgelse på mellem 11 og 39 mio. kr. Det er forudsat, at den kommunale varmeforsyning forbliver i kommunalt regi. Låneoptagelsen skal revurderes, når der foreligger en afklaring af, om Odense Energi A/S skal sælges eller forblive i kommunalt regi. 3

4 Sammenfatning 4

5 Finansiering 2. INDTÆGTER, FINANSIERING I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende driftsindtægter: v Kommunale skatter, jf. afsnit 2.1 og 2.2 v Generelle tilskud og udligning, jf. afsnit 2.3 v Grundtaksttilskud, jf. afsnit 2.3 v Momsudligning, jf. afsnit 2.4 v Nettorenter, jf. afsnit 2.5 Ud over driftsindtægterne består finansieringssiden af følgende: v Gæld, afdrag og låneramme, jf. afsnit 2.5 v Finansiel strategi, jf. afsnit 2.6 Driftsindtægterne kan opdeles i nedenstående hovedgrupper. Driftsindtægter Budget Forslag Budgetoverslag Mio. kr., løbende priser Indkomstskatter ,2 4.42, , 4.699,6 4.84,4 Andre skatter... 74,2 693,5 72,6 715, 726,3 Generelle tilskud og udligning 1.25, , 1.448, , ,4 Grundtaksttilskud ,9 313,8 317,6 329,7 338,1 Momsudligning ,3-33,8-323,6-344,2-357,3 Nettorenter... -1,3-12,6-14,4-13,9-11,2 Driftsindtægter i alt , , , ,2 7.82,7 I det følgende er de enkelte indtægtskilder nærmere beskrevet. 2.1 Skatteudskrivning Byrådet har baseret budget 24 på følgende uændrede skatteprocenter og promiller bortset fra dækningsafgiften for forretningsejendomme, som er nedsat fra 7,2 til 7, promille. Skatteudskrivning, procenter og promiller Indkomstskat, udskrivningsprocent... Grundskyldspromille... Dækningsafgiftspromille for forretningsejendomme 1)... Dækningsafgiftspromille for offentlige ejendomme: af statslig grundværdi... af amtskommunal grundværdi... af forskelsværdi... Ejendomsværdiskat, promille 2)... 21,3 12,4 7, 12,4 6,2 5, 1 Budget 24 er baseret på uændrede skatteudskrivningsprocenter og promiller bortset fra dækningsafgiftspromillen, som er nedsat fra 7,2 til 7, i 24. 5

6 Finansiering 1) Nedsat fra 7,2 promille i 23, jf. beslutning i budget 2. 2) 3 promille for den del af ejendomsværdien, der overstiger 3.4. kr. Skatteindtægterne for 24 er budgetteret på baggrund af følgende udskrivningsgrundlag. Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1. kr.) Kommunal indkomstskat: Selvangivne indkomster... Ligningsprovenu,,29% Ejendomsskatter: Afgiftspligtig grundværdi... Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, forretningsejendomme Dækningsafgiftspligtig grundværdi, offentlige ejendomme: af statslig grundværdi... af amtskommunal grundværdi... af forskelsværdi... Ejendomsværdi... Kirkeskat Udskrivningsprocent... Udskrivningsgrundlag (1. kr.)... Provenu, incl. ligningsprovenu (1. kr.) , Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på,68 pct. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag I lighed med årene har kommunerne modtaget et tilbud om statsgaranteret udskrivningsgrundlag vedrørende de selvangivne indkomster for skatteåret 24. Tilbuddet påvirker desuden grundlaget for tildeling af de generelle tilskud, bidraget til momsordningen, ejendomsværdiskatten og udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Byrådet har som i budget valgt at benytte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgettet for 24, idet det skønnes at give et merprovenu på i alt ca. 3 mio. kr. i.f.t. selvbudgettering, jf. nedenstående tabel: -Provenu i mio. kr. - Statsgar. Selvbudg. Forskel Indkomstskat, incl. ligningsprovenu , ,3 63,9 Ejendomsværdiskat ,2 215,2 Generelle tilskud , 1.446,8-3,8 Moms ,8-3,7-3,1 I alt provenu , ,6 3 6

7 2.2 Skatteindtægter Odense Kommunes skatteindtægter på mio. kr. i budget 24 fordeler sig på følgende måde Finansiering Ejendomsskatter 6% Ejendomsværdiskat 4% Selskabsskat 2% Pensionsafgifter 2% Indkomstskatter udgør 86 pct. af det samlede skatteprovenu. Indkomstskat 86% Væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag for hhv. hele landet og Odense Kommune skønnes til følgende: - Stigning i pct. - Hele landet, KL-skøn juli Odense Kommune 1/2 2,9 2,4 2/3 4, 3,5 3/4 2,1 1,6 4/5 3,6 3,6 5/6 3,7 3,7 6/7 3,5 3,5 Væksten i udskrivningsgrundlaget er p.t. under landsgennemsnittet. Frem til og med 24 forventes en lavere stigningstakt i udskrivningsgrundlaget end for landsgennemsnittet. Fra og med 25 forventes hidtidige højvækstområder (København, hovedstadsområdet, Århus m.v.) at få en mere afdæmpet vækst end tidligere antaget. Arbejdsløsheden, som også betydning for udskrivningsgrundlaget, er desuden tilnærmet landsgennemsnittet. Udviklingen er baseret på en foreløbig beregning. Kommuner, som har en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end landsgennemsnittet, kan få delvis kompensation herfor ved at tage imod statens tilbud om et garanteret udskrivningsgrundlag. Statsgarantien tager udgangspunkt i kommunens udskrivningsgrundlag tre år før budgetåret. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnes i budget 24 som udskrivningsgrundlaget 21 fremskrevet med 11,5 pct. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. 7

8 Finansiering Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige skatteindtægter, kommunen får. Efterfølgende redegøres der nærmere for de enkelte elementer. Mio. kr. Budget Forslag Budgetoverslag Løbende priser Indkomstskatter Indkomstskat , , ,3 4.74, ,2 Majafregning... 2,9 1,5 Skrå skatteloft... -4,5-4,5-4,8-4,8-4,8 Afskrevne skatter... -9, -5, -5, -5, Indkomstskatter udgør ca. 4,4 mia. kr. i 24. Reg. tidl. år m.m.... Indkomstskatter i alt ,2 11,8 4.42,4 5, 4.555, 5, 4.699,6 5, 4.84,4 Andre skatter Ejendomsskat:... Grundskyld ,4 185,5 19,1 194,8 199,7 Dækningsafgift, erhverv.. 86,2 86,9 86,5 86, 85,5 Anden skat på fast ejendom 24,1 25,5 26,1 26,8 27,5 Ejendomsværdiskat , 215,2 22,4 223, 225,7 Pensionsafgifter.... 9,9 78,6 81, 83,4 85,9 Selskabsskat ,5 99,7 96,4 98,9 99,9 Andre skatter udgør ca.,7 mia. kr. i 24. Dødsboskat... Andre skatter i alt... 2,1 74,2 2,1 693,5 2,1 72,6 2,1 715,1 2,1 726,3 Skatteindtægter i alt , , , , ,8 Indtægter intet fortegn og mindreindtægter/udgifter markeret med -. Indkomstskat og majafregning Indkomstskatter og majafregning er beregnet på baggrund af de ovenfor anførte skøn over stigningen i udskrivningsgrundlaget kombineret med et forventet statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Indkomstskatterne for år 24 er opgjort på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for selvangivne indkomster. Enhver ligningsmæssig ændring ud over de selvangivne indkomster tilfalder kommunen i form af et ligningsprovenu, hvorved ligningsincitamentet bevares. Ligningsprovenuet udbetales som et forskudsbeløb der reguleres ved den endelige skatteopgørelse for 24, som finder sted i maj måned 26. Ligningsprovenuet for Odense Kommune udgjorde i 21,29 pct. af de selvangivne indkomster. 21-niveauet benyttes til forskudsregistrering af ligningsprovenuet for 24 og budgetoverslagsårene. 8

9 Finansiering Skrå skatteloft Som følge af Odense Kommunes forhøjelse af indkomstskatten i 21 fra 21,1 til 21,3 procent afregnes en del af merprovenuet til staten. I 24 afregnes der 4,5 mio. kr. I afregnes 4,8 mio. kr. Afskrevne skatter og regulering vedrørende tidligere år m.m. Afregningen er af staten rykket fra oktober, november og december 23 til januar, februar og marts 24 (1/12-delsafregningerne). Afskrevne skatter udgør i 24 9, mio. kr. mens reguleringer vedr. tidligere år giver kommunen indtægter på 11,8 mio. kr. Ejendomsskat For de ejendomme, der pålægges grundskyld og dækningsafgifter, gælder generelt følgende regler: Grundskyld Dækningsafgift af private forretningsejendomme **) Dækningsafgift af statslige ejendomme**) Grundværdi Mellem 6-24 promille Odense: 12,4 promille Som grundskyld (dvs. mellem 6-24 promille) Odense: 12,4 promille Halvdelen af grundskyldspromillen, dog max. 1 promille Forskelsværdi* Max. 1 promille Odense: 7, promille i 24 faldende til 6,4 promille i 27 Max. 5 promille Odense: 5, promille Max. 5 promille Dækningsafgift af andre offentlige ejendomme (amtslige)**) Odense: 6,2 promille Odense: 5, promille *) Forskelsværdien er forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, dvs. at forskelsværdien er udtryk for bygningsværdien. **) Baggrunden for reglerne om opkrævning af dækningsafgift er, at afgiften kan opkræves som et bidrag til finansiering af de udgifter, som de pågældende ejendomme medfører for kommunen eller amtskommunen (f.eks. vejanlæg, planlægning m.v.). Der har været lovændringer på området med ændret vurderingsmetode og loft over grundværdistigninger, som påvirker indtægterne fra ejendomsskatterne. De skønnede stigningsprocenter efter 24 er desuden noget lavere end forudsat i budget 23. Indtægterne fra ejendomsskat i 24 er baseret på ejendomsværdierne ved den offentlige vurdering pr. 1. januar 22 tillagt en automatisk regulering, som gælder for hele Fyns amt. Provenuet fra grundskyld forventes at stige med 3,9 pct. fra 23 til 24. Fra 24 og frem budgetteres med en årlig vækst på 2,5 procent. Det er indregnet, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af grundværdierne bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen er beregnet som 1 procent af de samlede grundværdier. Det er i budgettet forudsat, at dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme er på 7, i 24, 6,8 i 25, 6,6 i 26 og 6,4 i 27. Provenuet fra dækningsafgiften af erhvervsejendomme forventes at stige med 1 procent fra 23 til 24. Niveauet forventes ikke at ændres væsentligt de følgende år. Det er indregnet, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af forskelsværdien bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen er beregnet som 2,5 pct. af de de samlede forskelsværdier. Det samlede provenu fra grundskyld, dækningsafgifter og anden skat på fast ejendom forventes i 24 at stige med ca. 3 pct. i forhold til 23. 9

10 Finansiering Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgiftspligtig grundværdi og forskelsværdi for offentlige ejendomme. Der forventes en stigning i proveuet på 5,6 pct. fra 23 til 24. Efterfølgende år forventes en vækst i provenuet på 2,5 procent årligt. Det er indregnet, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af offentlige grund- og forskelsværdier bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen er beregnet til 2,5 procent af de offentlige ejendommes grund- og forskelsværdier. Ejendomsværdiskat Ejendomsværdiskatten udskrives på baggrund af ejendomsværdien pr. 1/1 i budgetåret, modsat de kommunale ejendomsskatter, som udskrives på baggrund af ejendomsvurderingen et år før budgetåret. Ejendomsværdiskatten udskrives som hovedregel med 1 promille, dog med 3 promille for den del af ejendomsværdien, som overstiger 3.4. kr. Der gives en række nedslag, hvoraf det vigtigste er nedslag for nuværende ejere og for pensionister samt loft over den maksimale stigning fra år til år. Skatten deles med 1/3 til amtet og 2/3 til kommunen. Provenuet fra den kommunale del af ejendomsværdiskatten tilfalder ejerens bopælskommune. Ejendomsværdiskatten indgår i kommunens beskatningsgrundlag og dermed i beregningen af diverse tilskud og udligningsordninger. Odense Kommune får ved valg af statsgaranti i 24 et provenu fra ejendomsværdiskatten på 215 mio. kr. Provenuet forventes at stige med mellem 1,2 og 2,4 procent årligt frem til 27, så provenuet i 27 udgør 226 mio. kr. Indtægten i 24 og stigningsprocenterne i de følgende år er dog en del lavere end forudsat i budget 23. Stigningen i provenuet i budgetoverslagsårene er dels udtryk for en stigning i ejendomsværdierne og dels udtryk for, at der sker bortfald af fradrag for nuværende ejere på grund af omsætningen af ejerboliger. Pensionsafgifter Indtægten vedrører primært kommunens andel af afgifter af udløbne pensionsordninger. Ved udløb af pensionsordninger svares en afgift på 4 pct. af det indestående, hvoraf en tredjedel tilfalder kommunen. Ved ophævelse af pensionsordninger før tid gøres disse til genstand for normal indkomstbeskatning. Kommunens indtægter fra pensionsafgifter er på 79 mio. kr. i 24. Indtægterne forventes at stige med 3 procent årligt i de efterfølgende år. Selskabsskat Kommunens provenu af selskabsskat svarer til det endelige selskabsskatteresultat i året 3 år før budgetåret. I 24 udgør selskabsskatten 1 mio. kr., hvilket er betydeligt lavere end de foregående år. Selskabsskatteprocenten er dog samtidig sænket fra 32 procent til 3 procent med virkning fra budget 24. Niveauet forudsættes ikke ændret væsentligt de følgende år. Dødsboskat Der er budgetteret med en indtægt på godt 2 mio. kr. vedr. kommunens andel af skat af dødsboer. 1

11 Finansiering 2.3 Generelle tilskud og udligning Formålet med generelle tilskud og udligning kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: 1. At kompensere kommunerne for virkning af ny lovgivning (DUT-princippet) v Staten øger/reducerer kommunernes generelle tilskud svarende til den økonomiske virkning, som en ny lov beregnes at få på landsplan. 2. At kompensere kommunerne for udviklingen i visse konjunkturbestemte udgifter, (budgetgaranti). Det generelle tilskud- og udligningssystem indeholder tre hovedelementer v Staten øger/reducerer kommunernes generelle tilskud svarende til udviklingen på landsplan i udgifterne til kontanthjælp og aktivering, integration, erhvervsgrunduddannelser og førtidspension. 3. At udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov, beskatningsgrundlag og antal flygtninge m.m. i forhold til landsgennemsnittet. Ordningerne finansieres af kommunerne under ét. Tilskuds- og udligningssystemerne anvendes altså både til at overføre penge mellem stat og kommuner og til at udjævne forskelle mellem kommunerne. Tilskuds- og udligningssystemerne består af flere forskellige elementer, som det fremgår af det følgende. De generelle tilskud består af: v Statstilskud, der fordeles efter kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne under ét. De mellemkommunale udligningsordninger består af: v Skattegrundlagsudligning. Tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger, der er mindre/større end det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. v Udgiftsbehovsudligning. Tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med et beregnet udgiftsbehov pr. indbygger, der er større/mindre end det landsgennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger. v Udligning vedr. udlændinge. Tilskud/tilsvar fordeles tilkommuner med relativt flere/færre indvandrere, flygtninge og asylansøgere end landet som helhed. v Udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge. tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med procentvis flere/færre flygtninge end landet som helhed. v Overudligningsordning, der sikrer, at en kommune højst kan komme til at aflevere 9 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Opgørelse af generelle tilskud og udligning De generelle tilskud og udligning for 24 er opgjort på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding juni 23. Overslagsårene er beregnet på baggrund af skøn fra juli 23 fra KL. Byrådets valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 24 betyder, at kommunens andel af tilskud og udligning er givet på forhånd i form af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmeldte beløb. Modsat selvbudgettering vil der ved valg af statsgaranti ikke ske regulering af tilskud og udligningsordninger for dette budgetår i senere budgetår. 11

12 Finansiering Af oversigten nedenfor for årene fremgår det, at Odense Kommune skønnes at modtage mio. kr. i generelle tilskud og udligning for 24, svarende til en stigning på 211 mio. kr. i forhold til tilskudsåret 23. En del af stigningen skyldes skattereformen (beskæftigelsesfradraget). Loven indebærer, at skatten på arbejdsindkomst nedsættes fra og med 24. Det medfører et umiddelbart provenutab i de kommunale indkomstskatter. Provenutabet dækkes af staten via en justering af bloktilskuddet. I den økonomiske aftale mellem regeringen og KL er det aftalt, at 1, mia. kr. af bloktilskuddet i 24 og 25 skal fordeles efter en særlig nøgle for at kompensere kommuner med særligt store udgifter på overførselsområdet (førtidspension, kontanthjælp m.v.). Der er indregnet effekt af denne aftale for alle årene Kommunernes udgifter på overførselsområdet er blevet revurderet i efteråret 23. Som følge af en forventet stigning i størrelsesordenen 4 mio. kr. for hele landet, er regeringen og KL blevet enige om, at der reguleres for dette. Bloktilskudsforøgelsen svarer til 12 mio. kr. årligt for Odense Kommune. Oversigt over generelle tilskud og udligning Mio. kr. - Budget Bevilling Budgetoverslag løbende priser Statstilskud ,5 94,2 949,2 983,1 1.17,9 Skattegrundlagsudligning ,3 265,9 257,6 276,5 296,7 Tilskud ældreområdet... 17, 18, 18, 18, 18, Generelle tilskud og udligning udgør 1,4 mia. kr. i 24 Øvr. tilskud/regulering.... Udgiftsbehovsudligning... Udligning vedr. udlændinge: 7,8 131,7 17,2 133,5 18,3 138,2 18,3 142,9 18,3 148,1 Tilskud vedr. indvandrere, flygtninge og asylansøgere.. 32,9 31,7 31,9 33,1 34,3 Tilskud vedr. sociale udgifter til flygtninge... 62, 45,4 35,2 24, 13, I alt , , 1.448, , ,4 Grundtaksttilskud Den sociale finansieringsreform - grundtakstmodellen - er indført fra 1/1 22. Der er indført en overgangsordning i 22 og 23. I 24 er overgangsordningen videreført i en justeret form, hvor tilskuddet er baseret på regnskab 22 samt nyt datagrundlag for det såkaldte 75. kr. s tilskud, jf. næste afsnit. I 23 består de budgetterede indtægter af en statsrefusion på 4 procent af nettodriftsudgifterne på området. Kommunen afholder dog alle udgifter op til en bundgrænse, der udgør,5 procent af det statsgaranterede beskatningsgrundlag. Derudover gives et tilskud på 75. kr. pr. barn, ung eller familie i særligt dagtilbud eller døgntilbud. 12

13 Finansiering - Mio. kr. - Budget Bevilling Budgetoverslag Løbende priser Grundtaksttilskud 291,9 313,8 317,6 329,7 338,1 I alt ,9 313,8 317,6 329,7 338,1 Udgifterne på de grundtakstbelagte områder er indarbejdet under de relevante udvalgsområder. Overgangsordningen forventes tidligst ændret fra 1/1 26 i forbindelse med en reform af tilskuds- og udligningsordningerne. 2.4 Momsudligning Formålet med momsudligningsordningen: Formålet med momsudligningsordningen er at sidestille kommunal egenproduktion - der typisk er momsfritaget - med momsbelagte leverancer fra private erhvervsdrivende, således at der skabes lige konkurrencevilkår. Dette sker ved, at kommunerne hvert år indbetaler et bidrag til Den kommunale Momsfond, normalt kaldet momspuljen. Kommunerne får herefter refunderet sine udgifter til købsmoms af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der administrerer momspuljen. Formålet med momsudligningsordningen er at sidestille kommunal egenproduktion med leverancer fra private Den enkelte kommunes bidrag til puljen opgøres som kommunens andel af beskatningsgrundlaget for kommunerne under ét. Der er således ingen umiddelbar sammenhæng mellem kommunens bidrag til momspuljen og den udbetalte refusion for udgifter til købsmoms. Det skal understreges, at ordningen finansieres af kommunerne selv. Det betyder, at såfremt det viser sig, at momspuljen et år ikke har været tilstrækkelig stor til at afholde den udbetalte refusion til købsmoms, finder der en efterregulering sted. Efterreguleringen sker normalt to år efter omhandlede år. Momsudligning Bidraget til momsudligningspuljen er opgjort på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding juni 23 og på baggrund af, at der er valgt statsgaranti. Momsudgifterne skønnes at udgøre følgende: - Mio. kr. - Budget Bevilling Budgetoverslag løbende priser Foreløbig momsudligning ,8-298,3-318,1-338,7-351,8 Reguleringer... -5,5-5,5-5,5-5,5-5,5 I alt ,3-33,8-323,6-344,2-357,3 Bidraget til momspuljen excl. reguleringer andrager 298 mio. kr. i 24, hvilket er 16 mio. kr. mindre end i 23. Begrundelsen for faldet i udgifterne til momsudligningsordningen i 24 er, at de foregående års stigning i momsudgifterne på landsplan er ophørt. 13

14 Finansiering 14

15 2.5 Gæld, lån og afdrag Finansiering Gæld vedr. plejeboliger Renter og afdrag på lån optaget efter lov om boliger for ældre og handicappede registreres som driftsposter på social- og sundhedsområdet. Lån til plejeboliger finansieres med 84% af anlægsudgiften for projekter, hvor tilsagn er givet i perioden 1/ /6-21. Projekter, hvor tilsagn gives i perioden 15/ /12-24, finansieres med 91%. Efter Økonomiaftalen af 13. juni 23 mellem regeringen og KL, er der automatisk låneadgang til grundkapitalindskud til det støttede byggeri, som der gives tilsagn til i perioden 1. juni - 1. september 23 og som påbegyndes i 23. Regeringen vil endvidere søge om tilslutning til, at grundkapitalindskuddet nedsættes fra 14% til 7% i 25. For at give et retvisende billede af sammenhængen mellem restgæld og låneudgifter foretages der en opdeling mellem lån til plejeboliger og øvrige lån. I nedenstående oversigt er gældsudviklingen for lån optaget efter plejeboligloven opgjort til udgangen af 27. Det fremgår af oversigten, hvor meget der forventes lånt til de enkelte projekter. Der er væsentlige ændringer i f.t. Budget 23. Det skyldes nye plejeboligprojekter, beslutning om ombygning af 5 eksisterende plejeboliger samt tidsforskydninger. Nye lån skal optages som 3-årige nominallån med årlig rentetilpasning. I modsætning til tidligere år budgetteres der med optagelse af byggekreditter til afholdelse af udgifter under opførelsen af plejeboligprojekterne. Herved undgåes likviditetstræk fra kassebeholdningen. Den forventede låneoptagelse til byggekreditter fremgår af afsnit

16 Finansiering Gæld vedr. plejeboliger - Mio. kr. - Budget Budget Budgetoverslag løbende priser Gæld primo ,9 313,1 378,1 473,9 571,6 Kasernen ,5 Sukkerkogeriet... 39,6 Korup... 29, Plejecenter ,7 Plejecenter ,7 Ombyg. plejehjem ,4 Ombyg. plejehjem ,4 Ombyg. plejehjem ,3 Nye plejeboliglån i alt... 18,5 68,6 1,8 15,4 8,3 Afdrag på eksisterende og nye plejeboliglån... 7,3 7,9 9,4 11,8 14,3 Gæld ultimo ,1 378,1 473,9 571,6 641,9 Gæld, intet fortegn Afdrag, markeret med - 1 Incl. indeksregulering Skattefinansieret gæld Der optages skattefinansieret lån på 141,7 mio. kr. i 23. Med forventede afdrag på 18,5 mio. kr. svarer det til en skattefinansieret gældsforøgelse på 33,2 mio. kr. I 24 er der budgetteret med maksimal lånoptagelse, hvilket forøger den skattefinansierede gæld med 64,5 mio. kr. I budgetteres også med maksimal låneoptagelse, hvilket giver en årlig gældsforøgelse på mellem 11 og 39 mio. kr. Ved udgangen af 27 forventes den skattefinansierede gæld at være på 1.48 mio. kr. Maksimal låneoptagelse skal dog revurderes, når der foreligger en afklaring af, om Odense Energi A/S skal sælges eller forblive i kommunalt regi. Det er forudsat, at den kommunale varmeforsyning forbliver i kommunalt regi. Odense Kommune har ansøgt om at optage lån til skolebyggeri på 2,9 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i svar givet dispensation til den særlige låneadgang på skoleområdet på 14,8 mio. kr. Odense Kommune har tidligere afholdt de løbende anlægsudgifter til plejeboliger via træk på kassebeholdningen. I Budget 24 forudsættes optagelse af byggekreditter til afholdelse af disse udgifter. De følgende tabeller viser både skattefinansieret gæld ekslusiv og inklusiv byggekreditter. 16

17 Skattefinansieret gæld - Mio. kr. - Bruttogæld primo året , , , , , Finansiering Nye lån ,7 146,9 127,5 112,5 1 Nye afdrag... -5,7-11,7-16,7-21,2 Øvrige afdrag ,5-76,7-77, -68, -68, Bruttogæld ultimo... Gældsudvikling... 95, 33,2 969,5 64,5 1.8,9 39,4 1.37, 28,1 1.48, 11, Gæld/nye lån, intet fortegn Gældsafvikling, markeret med - Det er forudsat, at lån i perioden optages som 25 årige serielån, og at større variabelt forrentede lån løbetidsforlænges maksimalt. Skattefinansieret gæld og byggekredit (mio. kr.) Bruttogæld primo året , , , , ,6 Nye lån ,7 146,9 127,5 112,5 1 Afdrag i alt ,5-82,4-88,6-84,7-89,2 Byggekredit ,6 13,2 8 36,6 Afdrag byggekredit ,8-15,4-78, Bruttogæld ultimo... Gældsudvikling ,8 76, 1.74,9 127, ,2 41, ,6 2,4 1.88, -3,6 Gæld/nye lån, intet fortegn Gældsafvikling, markeret med - Udlæg til hvile i sig selv virksomhed - mio. kr. Varmeforsyningen , , , , ,4 Gæld til varmeforsyningen, intet fortegn Renter og afdrag - Mio. kr Renter af kassebeholdningen. -22,6-2,5-22,3-23,1-25,3 Renter, nye og gamle lån ialt. 27,6 29,9 33,5 33,8 33,3 Renter af forsyningsvirksomhed 5,3 3,2 3,2 3,2 3,2 Nettorenter i alt... 1,3 12,6 14,4 13,9 11,2 Afdrag i alt incl. byggekredit 18,5 122,4 189,4 19,1 167,2 Nettorenter på lån + afdrag 118,8 135, 23,8 24, 178,4 Renteudgifter og afdrag, intet fortegn Renteindtægter, markeret med - 17

18 Finansiering Kommunens budgetterede nettorenteudgifter udgør 1,3 mio. kr. i 23 og i 24 12,6 mio. kr. Nettorenteudgifterne forventes at være mellem 11,2 og 14,4 mio. kr. i overslagsårene. Renteudgifter er stigende i overslagsårene, men nettorenteeffekten på lånoptagelsen i antages at være nogenlunde neutral, idet det forudsættes, at renten på lån modsvares af en tilsvarende forrentning på likvider Låneramme Lånerammen viser de anlægsudgifter, der forventes at give låneadgang i perioden Som det fremgår af nedenstående tabel forventes det, at der kan optages skattefinansierede lån i 23 for op til ca. 15 mio. kr. og i 24 for op til ca. 152 mio. kr. Det forudsætter dog, at: Budgetterede anlægsudgifter bliver afholdt Der ikke afgives lånerammebelastende garantier. Der ikke indgås yderligere lånerammebelastende eksterne lejemål, medmindre Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver dispensation for lånerammebelastning. Budget 24 Låneramme Byfornyelse 8, Arealerhvervelser Energibesparelser 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 Anlægstilskud til opførelse af andelsboliger 1,2,6 Varmeforsyning 89,1 89,1 9,6 9,6 9,6 Skolebyggeri 2,9 14,8 Ejendomsskatter 7,2 7,6 8, 8,4 8,8 Beboelsesejendomme 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Grundkapital 3, Anlægstilskud, Odense havn 16,6 34, 27,3 11,8,2 Låneramme 151,3 151,5 131,3 116,2 15, Fradrag i låneberettigede udgifter: Garantier Eksternt indgåede lejemål (,9) Låneramme 15,5 151,5 131,3 116,2 15, 18

19 2.6 Finansiel strategi Finansiering Odense Kommunes finansielle strategi Et eventuelt salg af Odense Energi A/S vil ændre de økonomiske forudsætninger for Odense Kommune. Indholdet i den finansielle strategi er i Budget 24 uændret i f.t. Budget 23, men vil senest blive revurderet, når der foreligger en afklaring af, om Odense Energi A/S forbliver i kommunalt regi. Den finansielle strategi har uændret følgende 3 mål og resultatkrav: Det er målet at opnå Økonomisk handlefrihed Målet sikres gennem følgende resultatkrav: 1 Skattefinansieret virksomhed skal som hovedregel give overskud. 2 Kassebeholdningen skal have en vis størrelse, så den kan fungere som "buffer". Kassebeholdningens størrelse skal være minimum 1 mio. kr. ved budgetårets udgang og positiv i overslagsårene. 3 Udgifterne til renter og afdrag på skattefinansieret gæld skal reduceres ved en fortsat gældsafvikling. 4 Økonomiudvalget orienteres efter behov om forbrug på budgetområder og kassebeholdningens størrelse. Det er målet at opnå et optimalt afkast på overskydende likviditet Målet sikres gennem følgende resultatkrav: 1 Effektiv håndtering af de daglige betalingsstrømme 2 Optimering af forrentning af likviditet placeret i pengeinstitutter. 3 Overskydende likviditet placeres normalt i kapitalplejeordninger. Det er målet at gennemføre en effektiv gældspleje Målet sikres gennem følgende resultatkrav: 1 Der indhentes tilbud i forbindelse med ny låntagning. 2 De finansielle markeder overvåges med henblik på eventuel konvertering af eksisterende lån. 19

20 Finansiering 2

21 3. UDGIFTER, RESSOURCEFORBRUG Dette afsnit giver en oversigt over det samlede ressourceforbrug i Odense Kommune fordelt på de fem udvalg. I afsnit 3.1, 3.2 og 3.3 er der opstillet oversigter, der viser hhv. nettodrifts- og anlægsudgifter samt lønsummer fordelt på udvalgsområderne. I drifts- og anlægsudgifterne er indarbejdet såvel rammereduktioner som budgetudvidelser. Baggrunden for budgetbeløbene og for de aktiviteter, der varetages inden for det enkelte udvalgsområde, er der nærmere redegjort for i budgetområdebeskrivelserne. Udgifter, ressourceforbrug 3.1 Drift Det overordnede billede af nettodriftsudgifternes fordeling og udvikling på de enkelte udvalgsområder er vist i den efterfølgende hovedoversigt. Som følge af byrådets beslutning den 9/4-23 om ændret økonomistyring er netto-driftsudgifterne delt op i områder med overførselsadgang og områder uden overførselsadgang. På alle udvalgsområderne er der områder med overførselsadgang, mens områder uden overførselsadgang kun eksisterer på Økonomiudvalgets og Kultur- og Socialudvalgets område. Områder uden overførselsadgang er defineret som de absolut vanskeligste styrbare områder, der er præget af væsentlige økonomiske udsving, samt områder der er indbyrdes forbundne med disse. På Økonomiudvalgets område drejer det sig om udgifter til tjenestemandspensioner. På Kultur- og Socialudvalgets område er det de konjunkturfølsomme områder, som fx. kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge samt områder som er forbundet med disse - eksempelvis beskæftigelsesordninger. Nettodriftsudgifterne på områder med overførselsadgang udgør i 24 ca. 4,8 mia. kr. og tilsvarende ca. 1,5 mia. kr. på områder uden overførselsadgang. De samlede nettodriftsudgifter (excl. varmeforsyningen) skønnes for kommunen under ét - målt i faste priser - at blive på et niveau i alle årene på ca. 6,3 mia. kr. Dette dækker dog over, at nettodriftsudgifterne på områder med overførselsadgang falder i perioden 4-7, mens nettodriftsudgifterne på områder uden overførselsadgang stiger. De samlede driftsudgifter er fra 23 til 24 reduceret med ca. 6 mio. kr. Det skyldes primært de indarbejdede driftsreduktioner. Driftsændringer - reduktioner og udvidelser - på de enkelte budgetområder fremgår af bilaget: Budgetændringer. I den økonomiske aftale for 24 mellem Regeringen og KL er servicevæksten på serviceområderne aftalt til,7 procent fra budget 23 til budget 24. Serviceområder eller serviceudgifter er defineret som samtlige driftsudgifter fratrukket brugerfinansieret område og en række overførsler, bl.a kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge m.fl. I Odense Kommune er væksten i serviceudgifterne fra det vedtagne budget 23 til 24 beregnet til ca.,5%. 21

22 Udgifter, ressourceforbrug Hovedoversigt for budgetområder, drift -1. kr. - Regnskab Budget 24-priser Økonomiudvalget m/overførselsadg. u/overførselsadg. I alt Miljø- og Teknikudvalget m/overførselsadg Forsyningsvirks I alt Ældre- og Handicapudvalget m/overførselsadg I alt Kultur- og socialudvalget m/overførselsadg u/overførselsadg I alt Børn- og ungeudvalget m/overførselsadg I alt Hele kommunen m/overførselsadg u/overførselsadg Forsyningsvirks Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med - Bevilling Budgetoverslag

23 3.2 Anlæg Den efterfølgende hovedoversigt viser, hvorledes nettoanlægsudgifternes fordeling og udvikling er på de fem udvalg. De samlede anlægsudgifter udgør ca. 312 mio.kr. i år 24 (heraf udgør Varme 91 mio.kr.), 388 mio.kr. i år 25, 311 mio.kr. i 26 faldende til 248 mio.kr. i år 27. I årene 25, 26 og 27 er der indarbejdet en udisponeret anlægsramme på Økonomiudvalgets område på henholdsvis ca. 8 mio. kr. i 25 og 41 mio. kr. årligt i 26 og 27. Udgifter, ressourceforbrug Hovedoversigt for budgetområder, anlæg -1. kr priser Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget... heraf udgør varmeforsyning. Ældre- og Handicapudvalget Kultur- og Socialudvalget.. Børn- og Ungeudvalget... Hele kommunen Regnskab Budget Bevilling Budgetoverslag Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med Lønsum I Odense Kommune fastlægges der for hvert af de fem udvalg et overordnet lønbudget, benævnt lønsum, til dækning af samtlige udgifter på personaleområdet. Inden for den afsatte lønsum er der principielt frihed m.h.t. at sammensætte normeringer og fordele lønsummen mellem stillingskategorier. Reglerne for overordnet budgettering af løn, og regler for den efterfølgende lønsumstyring, blev vedtaget af Byrådet 28/9 199 i forbindelse med vedtagelse af budgettet for Reglerne for selvstyre- og selvforvaltningsområderne, herunder retten til opsparing henholdsvis merforbrug i det enkelte budgetår betyder, at der på disse områder er mulighed for at flytte mellem løn- og ikke-lønudgifter, både inden for det enkelte budgetår og imellem budgetårene. For øvrige områder skelnes der fra og med 23 mellem områder med overførselsadgang og områder uden overførselsadgang som følge af byrådets beslutning den 9/4 23 om ændret økonomistyring. På områder med overførselsadgang kan der flyttes mellem løn og ikke-løn, så længe det samlede budget på områder med overførselsadgang overholdes. Endvidere er der overførselsadgang fra det ene år til de næste på områder med overførselsadgang for såvel løn som ikke-løn. På områder uden overførselsadgang gælder ovennævnte disponeringsmuligheder ikke. Lønsummen på de fem udvalg er i budget 24 fremskrevet med 3,6 procent i forhold til 23. Se også afsnit 4 om pris- og lønregulering. 23

24 Udgifter, ressourceforbrug Den samlede lønsum udgør i år 24 ca. 3,9 mia. kr. og fordeles på udvalgsområder, som det fremgår af efterfølgende oversigt. Oversigt over lønsum fordelt på budgetområder -1. kr priser Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget... Ældre- og Handicapudvalget Kultur- og Socialudvalget.. Børn- og Ungeudvalget... Hele kommunen Regnskab Budget Bevilling Budgetoverslag

25 4. PRIS- OG LØNSTIGNINGER I budgettet er konsekvenserne af de forventede pris- og lønstigninger indarbejdet. I det generelle afsnit 1 er budgetbeløbene, for at kunne sammenholdes med finansieringen, opgjort i løbende priser. Budgetbeløbene i hovedoversigterne, afsnit 3.1, 3.2 og 3.3, og i budgetområdebeskrivelserne, afsnit 7, er opgjort i faste 24-priser. Det anvendte pris- og lønskøn har udgangspunkt i udmelding fra Kommunernes Landsforening medio juli 23. I Odense Kommunes budget 24 er det forudsat, at der i lighed med 22 og 23 ikke sker prisregulering for varekøb og tjenesteydelser med undtagelse af amts- og statslige betalinger. Budgetområde 2.3 Kommunale bygninger friholdes ligeledes. Ingen prisregulering fra 23 til 24 udgør ca. 23 mio. kr.. Pris- og lønstigninger 25

26 Pris- og lønstigninger I budgettet er således indarbejdet følgende pris- og lønskøn: Anvendte pris- og lønskøn, arter: Gnm.snit i % 23-4 Gnm.snit i % 24-5 Gnm.snit i % 25-6 Gnm.snit i % Lønninger... 3,6 3, 3, 3, 2.2 Fødevarer Brændsel og drivmidler...,2,2,2,2 2.6 Køb af jord og bygninger... 1,3 1,3 1,3 1,3 2.7 Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser, drift 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser, anlæg 2,3 2,3 2,3 2,3 4.6 Betalinger til staten... 3,2 4.7 Betalinger til kommuner... 3,2 4.8 Betalinger til amtskommuner... 3,2 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v Tjenestemandspensioner m.v.... 3,6 3, 3, 3, 5.2 Overførsler til personer... 2,9 2,9 2,9 2,9 5.9 Øvrige tilskud og overførsler... 3,3 3,3 3,3 3,3 7.1 Egne huslejeindtægter... 1,6 1,4 1,4 1,4 7.2 Salg af produkter og ydelser... 3,2 7.6 Betalinger fra staten... 3,2 7.7 Betalinger fra kommuner... 3,2 7.8 Betalinger fra amtskommuner... 3,2 7.9 Øvrige indtægter... 3,2 8.4 Refusioner... 2,9 2,9 2,9 2,9 I alt vægtet P/L-regulering 3, 2,7 2,7 2,7 26

27 Lønstigninger Lønudviklingen i Odense Kommune er skønnet til 3,6 procent i 24 og til 3, procent årligt i de efterfølgende år. I forhold til budget 23 svarer dette til en stigning på,1 procent-point i 24. Stigningen skyldes revurdering af reguleringsordningen i revurderet mæglingsforslag. I de efterfølgende år er stigningstakten på 3, procent årligt uændret i forhold til budget 23. Pris- og lønstigninger Prisstigninger For Odense Kommunes vedkommende skønnes den gennemsnitlige prisstigning fra 23 til 24 at blive 2,1 procent på det samlede nettobudget (ekskl. løn men inkl. tjenestemandspensioner, overførsler til personer samt indtægter og refusioner og inkl. den manglende prisregulering på arterne 2.2, 2.7, 2.9, 4. og 4.9). I forhold til budget 23 er stigningen uændret. Tjenestemandspensioner følger reguleringen i lønudviklingen. Den gennemsnitlige prisstigning forventes i de efterfølgende år at blive 2,1 procent for 25 og 2,2 procent for 26 og

28 Pris- og lønstigninger 28

29 5. DEN ØKONOMISKE AFTALE MELLEM KOMMUNERNES LANDSFORENING (KL) OG REGERINGEN FOR 24 Den 13. juni 23 er der indgået aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 24. I det følgende er hovedpunkterne fra aftalen fremhævet. Generelt forventes de kommende års vækstrammer i lighed med 23 at blive meget begrænsede for den offentlige sektor under ét. Dette hænger sammen med et demografisk udgiftspres kombineret med regeringens mål for den økonomiske politik om at fastholde skattestoppet og halvere Danmarks gæld frem til 21. Den overordnede økonomiske målsætning i aftalen er uændret skat og en begrænsning af realvæksten i de kommunale serviceudgifter fra 23 til 24 til knap,7 procent. Aftalen gælder for kommunerne under ét. Regeringens udgangspunkt er, at væksten i de kommunale serviceudgifter i årene kun må udgøre,5 procent om året. Generelt om økonomi Økonomisk aftale v Beskatning Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 23 for kommunerne under ét. v Rammestyring Det indgår i aftalen, at der på de sværest styrbare områder - området for udsatte børn og unge samt specialundervisningsområdet - skal anvendes rammestyring som det bærende økonomiske styringsværktøj. v Service Effektiviseringer og omprioriteringer skal danne grundlag for serviceforbedringer, da den aftalte vækstramme ikke generelt vurderes at kunne bidrage til serviceforbedringer. v Bloktilskud Bloktilskuddet fordeles normalt til kommunerne på baggrund af kommunernes andel af beskatningsgrundlaget, men i 24 og 25 fordeles 1, mia. kr. til KL-kommunerne efter en særlig fordelingsnøgle baseret på kommunernes faktiske belastning på overførselsområderne. Hensigten er at kompensere de kommuner, der har haft særligt store overførselsudgifter. v Tillægsbevillinger Det henstilles, at der undgås tillægsbevillinger i 24, der ikke er finansieret ved omprioriteringer. v Budgetsikkerhed Hvis der er væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, er der enighed om, at der kan blive behov for revurdering i efteråret 23 i lighed med 22. Anlæg og lån v Ordinær lånepulje Den ordinære lånepulje forhøjes i 24 ekstraordinært med 2 mio. kr., således at den samlede pulje udgør 4 mio. kr. v Skolebyggeri m.v. Der afsættes i 24 en ramme til lånedispensationer på 1,1 mia. kr. på 29

30 Økonomisk aftale folkeskoleområdet, hvorfra der kan ydes dispensationer op til 5 procent af anlægsudgifterne. v Andre områder med lånemuligheder Der er afsat en særlig låneramme på 1 mio. kr. til offentlig-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter. Der afsattes en årlig ramme til lånedispensationer på 1 mio. kr. til renovering og etablering af handicapboliger. v Grundkapital Regeringen vil søge tilslutning til at forlænge nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14 procent til 7 procent til og med 25. Styring og prioritering v Indsatsen over for udsatte børn og unge Der er enighed om, at den hidtidige vækst i udgifterne ikke kan fortsætte. Der opfordres derfor til at skærpe den politiske styring af området. Fra 1/1 24 vil marginale ændringer i udgiftsniveauet have fuldt gennemslag i den enkelte kommunes økonomi. Det betyder, at kommunerne skal prioritere og målrette ressourcerne på området. v Fritvalgsmodellen på ældreområdet Der er enighed om forskellige regelændringer på ældreområdet, bl.a. justering af reglerne vedr. frit valg, så udbudsmodellen bliver mere anvendelig. v Folkeskolen Antallet af elever i folkeskolen forventes at stige med ca. 1,2 procent i 24. Det er målsætningen at nedbringe udgiften pr. elev. Det kan bl.a. ske ved at øge anvendelsen af fleksibel holddannelse og ved at sikre, at enhedsomkostningerne reduceres ved stigende elevtal. v Specialundervisning Der er behov for en mere målrettet faglig og økonomisk styring af specialundervisningen. De seneste års vækst i specialundervisningen skaber en uheldig balance mellem almensystemet og specialsystemer. Der opfordres til bl.a. at øge rummeligheden i almenundervisningen og skærpe den politiske styring af specialundervisningen. v Handicappede Fra 1/1 24 vil marginale ændringer i udgiftsniveauet have fuldt gennemslag i den enkelte kommunes økonomi. Det betyder, at kommunerne skal prioritere og målrette ressourcerne på området. Øvrige områder I økonomiaftalen for 23 blev der aftalt en reform af det kommunale budget- og regnskabssystem. Dette arbejde er aftalt videreført i 24. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en strategi for effektivisering og bedre økonomistyring i den kommunale sektor. Der er endvidere aftalt yderligere arbejde omkring kommunale råd og nævn, muligheder for forenkling på hjemmehjælps- og sygeplejeområdet, projekt digital forvaltning og arbejdsskadereformen. 3