Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013"

Transkript

1 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2013

2 Titel: Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje Redaktion: DELTA Torben Holm Pedersen, Birger Plovsing, Claus Backalarz og Guillaume le Ray Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2013 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

3 Indhold Forord... 4 Konklusion og sammenfatning... 5 Summary and Conclusion Indledning Metode Geneundersøgelser Kastka s undersøgelse Miedema s undersøgelse Andre resultater Diskussion Konklusion Referencer Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 3

4 Forord Miljøstyrelsen har foretaget en evaluering af regeringens vejstøjstrategi fra Evalueringen er offentliggjort som arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1/2010. I forbindelse med evalueringen er et større antal kommuner blevet interviewet om deres arbejde med vejstøj. Under interviewene har flere kommuner givet udtryk for, at de oplever flere borgere, der klager over støj fra motorveje, end der er klager over støj fra bygader og andre kommuneveje. Der synes at være en opfattelse af, at motorvejsstøj er særligt generende. Derfor har Miljøstyrelsen ønsket at afdække, om der er et fagligt belæg for denne opfattelse, ved at det undersøges, om der er forskellig sammenhæng mellem støjpåvirkning og oplevet gene når støjen stammer fra tæt befærdede motorveje, hvor bilerne kører hurtigt, og når støjen kommer fra andre veje med mere spredt trafik. Undersøgelsen blev udført af DELTA i Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

5 Konklusion og sammenfatning De generelle dosis-responskurver, som kendes fra EU s position paper, og som ofte anvendes ved vurdering af støjgene fra veje, jernbaner og flyvepladser, er blevet til ved indsamling af data fra mange forskellige geneundersøgelser. For vejtrafikstøj drejer det sig om næsten individuelle interviews fra 26 forskellige undersøgelser. Det giver på den ene side en meget velunderbygget sammenhæng mellem støjniveau og gene, men da dosis-responskurven på den anden side er et gennemsnit, der dækker over meget forskellige situationer, er den bedst egnet til at beskrive en generel samfundsstøjgene fra vejtrafik. Støjniveauet for veje karakteriseres både i Danmark og i Europa i forbindelse med strategisk støjkortlægning ved Lden-værdien, som er årsmiddelværdien af støjen med særlige vægtninger af støjen i aften- og natperioden. Selv om forskellige veje trafikeres af de samme støjkilder, afhænger støjens karakteristika meget af bl.a. trafiktætheden, hastigheden og afstanden til vejen. Man kan således have samme Lden-værdi langt fra en trafikeret motorvej, hvor støjen høres som en næsten konstant summen, som tæt på en mindre befærdet vej eller gade, hvor støjen fra de enkelte biler tydeligt kan identificeres i form af en stor variation i støjniveauet. Beboernes holdning til de store gennemgående motorveje kan også tænkes at være anderledes end til det lokale vejnet. Sådanne forhold kan betyde, at dosis-responskurverne ikke er de samme for forskellige typer af veje. Formålet med nærværende arbejde har været at belyse, om der er forskel på dosis-responskurverne for motorveje og andre veje. Undersøgelsen er baseret på eksisterende viden beskrevet i litteraturen. Denne er gennemsøgt med henblik på at finde undersøgelser, som kan vise, om der er forskel i støjgenen fra motorveje og andre veje, og om muligt give oplysninger om, hvor stor forskellen er. Gennemgangen af litteraturen har vist, at der findes et ret begrænset antal undersøgelser, som belyser denne problemstilling, og at der kun er fundet to større undersøgelser, som direkte kan anvendes til at kvantificere forskellen. Ud over at bestemme om der er forskel i gene, har det også være ønskeligt at få belyst, hvordan resultaterne i de to fundne geneundersøgelser ligger i forhold til EU s generelle dosis-responskurve for vejtrafikstøj (kaldes kort for EU-kurven i det følgende). For at opnå dette har det været nødvendigt at omregne både gene og støjmål, så de svarer til de metrikker, der anvendes i EUkurven. På baggrund af undersøgelserne omtalt i denne rapport er der ikke tvivl om, at støj fra motorveje er mere generende end støj fra andre veje. Den ene af de to undersøgelser viser, at en given gene for motorveje optræder ved et ca. 5 db lavere støjniveau end forudsagt af EU-kurven, mens den anden undersøgelse viser et af størrelsesorden 10 db lavere støjniveau. Tilsvarende viser den første af de to undersøgelser en gene for andre veje, som er stort set som forudsagt af EU-kurven. Den anden undersøgelse viser for veje i byer omtrent samme gene som forudsagt EU-kurven ved høje støjniveauer (Lden større end 70 db), men ved lavere støjniveauer en lavere gene end forudsagt af EU-kurven. På baggrund af de to undersøgelser kan det konkluderes, at forskellen i gene fra motorveje og andre veje svarer til mindst 5 db men kan være større (op til af størrelsesorden 10 db), og at forskellen i forhold til lettere trafikerede veje i byer endda kan være endnu større. Desuden viser analysen, at Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 5

6 EU-kurven bedst svarer til genen fra andre veje, mens motorveje derfor giver anledning til en gene, som er større end forudsagt af EU-kurven. 6 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

7 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 7

8 Summary and Conclusion The general dose response relationships known from the position paper of the European Commission and often used when assessing noise annoyance from aircraft, road and rail traffic are based on data from several surveys. For road traffic the relationship is based on 20,000 individual responses in 26 surveys. Therefore, the result is a well founded relationship between noise and annoyance but since it is an average of varying conditions it is mostly suited for describing the community annoyance. In Denmark as well in the European Union (strategic noise mapping) the noise level used for roads is Lden defined as the yearly average of the noise level with penalties for noise in the evening and night time. Although the noise sources on different roads basically are the same, the character of the noise depends among other things very much on traffic density, speed and distance to road. It is possible to obtain the same Lden value far from a heavily trafficked highway where the noise is almost constant as close to a less trafficked road or street where the noise of each vehicle easily can be identified leading to large variations in the noise level. Also the attitude to the different types of roads may vary. Therefore, it is very likely that the dose response relationships differ for highways and other types of roads. The aim of the present work is to clarify whether there is a difference in the dose response relationships of highways and other roads. The present work is based on existing knowledge described in literature. The literature has been searched with the purpose of identifying annoyance surveys which can be used to determine whether there is a difference in noise annoyance of highways and other roads and if possible also to estimate the magnitude of the difference. The search has given a very limited number of usable investigations and only two of them can be used to quantify the difference. In excess of investigating the difference in annoyance of the two types of roads it has been desirable also to compare the dose response relationships found in two investigations with the EU dose response curve (shortly denoted the EU-curve below). To do this it has been necessary to convert annoyance as well as noise level used in the investigations to the metrics used in the EU-curve. On basis of the results from the considered investigations it can be concluded that noise from highways in general is more annoying than noise from other roads. One of the investigations shows that a specified annoyance from a highway occurs at a 5 db lower noise level than predicted by the EU-curve while the other investigation indicates approximately a 10 db lower noise level. Correspondingly, the first of the two investigations shows that annoyance from other roads by and large is as predicted by the EU-curve while the other investigation for city roads agrees with the EUcurve for high noise levels (Lden above 70 db) but shows a lower annoyance at lower noise levels than predicted by EU-curve. It can be concluded that the difference in noise annoyance of highways and other roads corresponds to at least 5 db and may be larger (up to in the order of 10 db) and that the difference when highways are compared to sparsely trafficked city roads might be even larger. Furthermore, the analysis shows than EU-curve almost corresponds to the noise annoyance of other roads which means that the annoyance from highways is larger than predicted by the EU-curve. 8 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

9 1. Indledning De generelle dosis-responskurver, som bl.a. kendes fra EU s position paper [1] er blevet til ved indsamling af data fra mange forskellige geneundersøgelser. For vejtrafikstøj drejer det sig om næsten individuelle interviews fra 26 forskellige undersøgelser. Det giver på den ene side en meget velunderbygget sammenhæng mellem støjniveau og gene, men da kurven på den anden side er et gennemsnit, der dækker over meget forskellige situationer, er den bedst egnet til at beskrive en generel samfundsstøjgene (community annoyance). Støjniveauet for veje karakteriseres både i Danmark og i Europa i forbindelse med strategisk støjkortlægning ved Lden-værdien. Selv om vejtrafikstøj for forskellige typer af veje grundlæggende har de samme støjkilder, afhænger støjens karakteristika dog meget af bl.a. trafiktætheden, hastigheden og afstanden til vejen. Man kan således have samme Lden-værdi langt fra en trafikeret motorvej, hvor støjen høres som en konstant summen, som tæt på en mindre befærdet vej eller gade, hvor støjen fra de enkelte biler tydeligt kan identificeres i form af en stor niveauvariation. Beboernes holdning til de store gennemgående motorveje kan også tænkes at være anderledes end til det lokale vejnet. Sådanne forhold kan betyde, at dosis-responskurverne ikke er de samme for forskellige typer af veje. Formålet med nærværende arbejde er at belyse, om der er forskel på dosis-responskurverne for motorveje og andre veje. Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 9

10 2. Metode Nærværende undersøgelse af, om dosis-responskurven kan tænkes at være forskellig for motorveje og for andre veje, er baseret på eksisterende viden beskrevet i litteraturen. Der er derfor gennemført en gennemgang af eksisterende litteratur med henblik på at finde materiale, som kan belyse dette. Litteraturgennemgangen har i høj grad været baseret på rapporten An updated catalog of 628 social surveys of resident s reaction to environmental noise ( ) [2], som indeholder en stort set komplet liste over de hidtil udførte feltundersøgelser af støjgene samt en liste med rapporter og artikler om dette emne. Ref. [2] er en for nyligt opdateret udgave af NASA s katalog fra 1991 [3]. Gennemgangen af litteraturen viste, at der findes et ret begrænset antal undersøgelser, som direkte belyser denne problemstilling. De fundne undersøgelser er beskrevet i Afsnit 3. For at kunne sammenligne resultaterne med EU s dosis-responskurve for vejtrafikstøj [1] (kaldes i det følgende ofte blot for EU-kurven) har det været nødvendigt at omregne den rapporterede gene i en af de omtalte undersøgelser til Annoyance score anvendt i EU-kurven. Metoden for omregning er omtalt i Afsnit Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

11 3. Geneundersøgelser To større undersøgelser, hvor det har været muligt at kvantificere forskellen på gene fra motorveje og andre veje, vil blive omtalt i Afsnit 3.1 og 3.2. Derudover vil andre resultater og oplysninger af mere kvalitativ karakter fundet under litteratursøgningen blive omtalt i Afsnit Kastka s undersøgelse Denne undersøgelse, som er beskrevet i en artikel The long term effect of noise protection barriers on the annoyance response of residents [4] handler primært om genen af støj fra motorveje (highways) før og efter opførelse af støjskærme langs en række motorveje. Før -undersøgelsen er udført i 1976, og efter -undersøgelsen er udført i 1988, 8-10 år efter opførelsen af skærmene. Artiklen indeholder dog også en sammenligning med to geneundersøgelser af støj fra veje i byer (urban roads), som er udført med samme metodik som motorvejsundersøgelserne. Den første byundersøgelse er udført i 1974 og den anden i 1988, dvs. på ca. samme tidspunkter som motorvejsundersøgelserne. Artiklen indeholder ikke en detaljeret beskrivelse af byundersøgelserne herunder en beskrivelse hvilke type af veje, der indgår i undersøgelsen, men der er tale om støjniveauer LAeq(dag) mellem godt 55 db og knapt 80 db. Resultatet af Kastka s undersøgelser kan ses i Figur 1, som er en figur fra artiklen [4]. FIGUR 1 FIGUR 13 FRA KASTKA S ARTIKEL [4] MED DEN ORIGINALE FIGURTEKST Kastka udtrykker genen (kaldet disturbance) på en skala med fem responskategorier: None (1), A little (2), Moderate (3), Strong (4), Very strong (5). I undersøgelsen analyseres sammenhængen Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 11

12 mellem genen og støjniveauet udtrykt ved LAeq(D) i dagperioden defineret som kl Hans resultater viser næsten ens dosis-responskurver i byundersøgelserne fra 1974 og Motorvejsundersøgelsen i 1988 efter opstilling af skærme viser derimod lavere gene ved samme støjniveau end fundet i før -undersøgelsen, specielt ved høj støjbelastning. Efter -undersøgelsen viser i det hele taget en dårlig korrelation mellem støj og gene. I artiklen nævnes det, at gruppen af personer, der har deltaget i både før og efter -undersøgelsen, viser en meget dårlig korrelation mellem støj og gene og en større reduktion i gene selv efter 8-10 år end forventet ud fra dosisreponskurven fra før -situationen og den aktuelle reduktion af støjniveauet. Det nævnes også i artiklen, at svarene fra tilflytterne i efter -undersøgelsen viser en bedre korrelation mellem støjniveau og gene end fundet for gruppen af personer, der har oplevet reduktionen i støjniveauet. På denne baggrund af dette virker det mest hensigtsmæssigt ikke at lægge vægt på efter - undersøgelsen for motorveje i dette arbejde. For at kunne sammenligne Kastka s resultater med EU s dosis-responskurve må der foretages en omregning af både støjniveau og gene. Artiklen angiver ud over LAeq(D) også LAeq(N) om natten (kl ). Herefter er Ldn beregnet på basis de opgivne værdier af LAeq(D) og LAeq(N), og Lden er bestemt ved at addere 0,2 db til Ldn som anbefalet i [1]. Genen er omregnet fra den 5-punktsskala, som Kastka anvender, til annoyance-skalaen fra (annoyance score) anvendt i [1]. Som beskrevet i [5] regnes sidstnævnte skala at svare til skalaen i ISO [10], som går fra 0-10 med fem verbale betegnelser på skalaen gående fra Not at all (0) til Extremely (10). Da Extremely må forventes at svare til en stærkere gene end Very strong er de verbale skalaer sammenlignet, og skalaen er blevet omregnet, idet det skønnes, at disturbance = 1 svarer til annoyance = 0, og disturbance = 5 svarer til annoyance = 80. Figur 2 viser efter omregning af data som beskrevet ovenfor sammenhængen mellem Lden og gene, når resultatet af motorvejsundersøgelsen fra 1988 med skærme udelades. Det er valgt at bruge logistisk regression (se definition i [5]), som giver en bedre sammenhæng mellem dosis og respons end de lineære regressionslinier, som Kastka har angivet i sin figur. I regressionsanalysen er observationerne vægtet med antal respondenter i de enkelte områder. Figur 3 viser de samme kurver som Figur 2 men viser også kurvernes 95% konfidensgrænser. Det ses, at genen fra motorveje i Kastka s undersøgelse er signifikant højere end genen fra almindelige veje i byer ved samme støjniveau i området db. Andelen af forklaret varians R 2 er angivet i Tabel Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

13 Annoyance Score Lden FIGUR 2 SAMMENHÆNG FUNDET VED LOGISTISK REGRESSION MELLEM LDEN OG GENE FOR MOTORVEJE UDEN SKÆRME(RØD KURVE) OG FOR VEJE I BYER (GRØN KURVE). PUNKTERNE VISER MED SAMME FARVE GENEN I DE ENKELTE OMRÅDER I KASTKA S UNDERSØGELSER Annoyance Score Lden FIGUR 3 SAMMENHÆNG FUNDET VED LOGISTISK REGRESSION MELLEM LDEN OG GENE FOR MOTORVEJE UDEN SKÆRME(RØD KURVE) OG FOR VEJE I BYER (GRØN KURVE) SOM I FIGUR 2. DE PUNKTEREDE LINIER ER 95% KONFIDENSGRÆNSER FOR HVER KURVE. Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 13

14 Kurverne i Figur 2 og 3 er baseret på den logistiske funktion vist i Formel (1), hvor A er responsen (Annoyance Score), Lden er det anvendte støjmål, s er hældningen af den inverse logit funktion, og f er støjen svarende til A = 50. Konstanterne s og f er for de to typer veje angivet Tabel A = 1 s + e ( L f ) den (1) Konstanter i logistisk funktion s f R 2 Motorveje 0, , Veje i byer 0, ,2 0,77 EU s dosis-responskurve 0, ,4 - TABEL 1 KONSTANTER FRA DEN LOGISTISKE REGRESSION ANVENDT TIL BESTEMMELSE AF KURVERNE I FIGUR 2 OG 3 OG EU S DOSIS-RESPONSKURVE FOR STØJ FRA VEJE (BEREGNET I [5]) SAMT ANDEL AF FORKLARET VARIANS R2 Til sammenligning med kurverne fra Figur 2 viser Figur 4 også den logistiske tilnærmelse til EU s dosis-responskurve for støj fra veje (konstanter vist i Tabel 1 og beregnet i [5]). Figuren viser desuden den logistiske sammenhæng, hvis data for motorveje og veje i byer analyseres samlet (som et simpelt fit uden hensyn til antal respondenter i områderne), og hvis data for motorveje også omfatter 1988-undersøgelsen, hvor de undersøgte områder var beliggende bag skærme. Det ses, at sammenhængen for motorveje og veje i byer samlet (HW+UR) ligger i nærheden af EUkurven, men det vides ikke, om den herved fremkomne tilfældige blanding af motorvej og almindelig vej svarer til blandingen i EU-kurven. Det ses også, at forskellen i gene fra motorveje i forhold til veje i byer mindskes lidt, hvis 1988-undersøgelsen for motorveje inkluderes, men at forskellen stadig er betydelig. 14 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

15 Annoyance Score Lden (db) HW HW( ) UR HW+UR EU FIGUR 4 SAMMENHÆNG FUNDET VED LOGISTISK REGRESSION MELLEM LDEN OG GENE FOR MOTORVEJE (HW), MOTORVEJE MED 1988-UNDERSØGELSEN INKLUDERET (HW( )), VEJE I BYER (UR), BLANDING AF HW OG UR (HW+UR) OG SAMMENLIGNET MED EU S DOSIS-RESPONSKURVE FOR VEJE (EU). 3.2 Miedema s undersøgelse Denne undersøgelse, som er beskrevet i rapporten Response functions for environmental noise in residential areas [6] indeholder en analyse af et større antal geneundersøgelser for forskellige støjkildetyper som fly, veje, jernbaner og stationære kilder (industri). For kunne sammenligne undersøgelserne er de bragt på fælles form bl. a. ved hjælp af den annoyance skala (0-100) som senere anvendes i [1]. Formålet med undersøgelsen er at belyse forskelle i gene fra de forskellige støjkildetyper, men i belysningen af støj fra veje skelnes der mellem motorveje og andre veje. På den ene side er resultaterne i undersøgelsen let anvendelige, fordi genen er udtrykt som annoyance på skalaen 0-100, og fordi de beregnede dosis-responskurverne bl. a. udtrykkes ved Ldn, som kun afviger lidt fra Lden. På den anden side er dosis-responskurverne bestemt ved lineær regression med annoyance og ved at tvinge regressionskurverne for alle støjkildetyper igennem samme støjniveau svarende annoyance lig med 0. Det blev overvejet, om de angivne sammenhænge kunne omregnes til logistiske funktioner for at lette sammenligningen med Kastka s resultater og EU-kurven, men da rapporten ikke indeholder de rå data, som regressionerne er baseret på, kunne et sådant forsøg let føre til misvisende kurver specielt ved lave og høje geneværdier specielt på grund af det tvungne 0-punkt i regressionen. Figur 5 viser den i rapporten angivne lineære sammenhæng mellem støjniveau og gene til sammenligning med EU-kurven fra Figur 1 og Figur 2. De lineære sammenhænge er kun tegnet ned til 50 db svarende en til en annoyance score omkring 20, fordi sammenligningen af lineær og Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 15

16 logistisk funktion ikke giver mening under denne værdi. Det ses, at kurven for andre veje stort svarer EU-kurven, idet der dog er en afvigelse ved lave støjniveauer, som muligvis kan skyldes af det tvungne 0-punkt i regressionen. Det fremgår af figuren, at støjen fra motorveje giver anledning til en højere gene ved samme støjniveau, eller udtrykt på anden vis at en given gene fra motorveje opnås ved et ca. 5 db lavere støjniveau i forhold til andre veje Annoyance Score Lden (db) Highway (lineær) Other roads (lineær) EU FIGUR 5 SAMMENHÆNG MELLEM LDEN OG GENE FOR MOTORVEJE OG ANDRE VEJE FRA MIEDEMA S UNDERSØGELSE SAMMENLIGNET MED EU S DOSIS-RESPONSKURVE 3.3 Andre resultater Der er ikke fundet anden litteratur, som direkte kan anvendes til at fastlægge forskellen i støjgene fra motorveje og andre veje. Der findes nogen litteratur, som indeholder resultatet af geneundersøgelser for enten motorveje eller andre veje, og det er muligt ved en nøje gennemgang af grundlaget for EU-kurven og evt. andre undersøgelser, at disse resultater kunne bringes på en fælles form, og at det derved var muligt at få et større statistisk materiale, som kunne belyse forskellen. Ved udarbejdelsen af [1] blev det dog valgt ikke at skelne mellem forskellige typer af veje, og selv om det måske er muligt, at en reanalyse af de data, der ligger bag EU-kurven, kunne belyse forskellen i støjgene fra motorveje og andre veje, er sådan en fremgangsmåde ikke fundet mulig inden for dette projekts økonomiske ramme. Der er fundet anden litteratur som kvalitativt støtter hypotesen om, at støjen fra motorveje er mere generende end støjen fra andre veje. I artiklen The effects of site selected variables on human responses to traffic noise, part II: Road type by socio-economic status by traffic noise level [7] er konklusionen, at støjen fra Freeways er mere generende end støjen fra Conventional roads, men 16 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

17 resultaterne vurderes ikke egnede til at kvantificere forskellen på samme måde som i Kastka- og Miedema-undersøgelserne. I publikationen Wirkungen von Schienen- und Strassenverkehrslärm [8] nævnes det i afsnittet Innerstädtischen Strassen vs. Fernstrassen/Autobahnen, at forskellen mellem motorveje og andre veje vist af Miedema i [6] desværre ikke er medtaget i den senere analyse i [9], som danner grundlag for EU s dosis-responskurve [1]. Den tyske holdning i denne publikation er tilsyneladende, at forskellen i gene fra motorveje og andre veje er så stor, at det burde have været medtaget i EUkurverne. Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 17

18 4. Diskussion Undersøgelserne omtalt i Afsnit 3 efterlader ikke tvivl om, at støj fra motorveje er mere generende end støj fra andre veje. Der er imidlertid kun fundet to undersøgelser, som kan anvendes til at bestemme, hvor stor forskellen er, og de to undersøgelser viser forskellige resultater. I stedet for at udtrykke forskellen i gene ved samme støjniveau som vist i Figur 2 til 5 er forskellen i støjniveau ved samme gene beregnet ud fra de inverse dosis-responskurver og vist i Figur 6 for Annoyance Score i intervallet For Miedema s undersøgelse er der ikke vist værdier under 20 på grund af i undersøgelsen valgte metode (lineær sammenhæng mellem støj og gene med fastholdt nulpunkt som omtalt i Afsnit 3.2). 20 Lden i forhold til EU's dosis-responskurve (db) Annoyance Score HW, Kastka (1976) HW, Kastka ( ) UR, Kastka HW+UR, Kastka Highways, Miedema Other roads, Miedema FIGUR 6 LDEN I FORHOLD TIL EU S DOSIS-RESPONSKURVE FOR VEJTRAFIK VED SAMME GENE (ANNOYANCE SCORE) FOR FORSKELLIGE VEJTYPER I TO UNDERSØGELSER Figur 6 viser, at Andre veje i Miedema s undersøgelse kun i begrænset omfang afviger fra EUkurven. Også kurven HW+UR, hvor Kastka s resultater for motorveje (1976) og veje i byer er medtaget i samme analyse, ligger tæt på EU-kurven. 18 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

19 For veje i byområder viser Kastka s undersøgelse ikke den store forskel i forhold til EU-kurven ved høj gene (støjniveauer Lden over 70 db), men ved lav gene skal der betydelig højere støjniveauer til for at få en gene som forudsagt af EU-kurven. Det kan skyldes, at vejtypen i områderne med lavt støjniveau og gene trafikmæssigt afviger fra de vejtyper, som indgår i EU-kurven. Der findes ikke en nærmere beskrivelse af områderne med byveje i Kastka s artikel [4], og det har inden for projektet ikke været mulighed for at få tilgang til de oprindelige tyske rapporter. For motorveje viser Miedemas undersøgelse, at en given gene optræder ved et ca. 5 db lavere støjniveau end forudsagt af EU-kurven. I Kastka s undersøgelse er denne forskel omkring 10 db men varierer lidt med graden af gene. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares ud fra de foreliggende beskrivelser, men der kan være tale om forskellige trafikmønstre og typer af områder, og Kastka s resultat er baseret på en undersøgelse fra 1970 erne, mens Miedema s resultat er middel af flere undersøgelser udført før Medtages Kastka s motorvejsundersøgelse fra 1988 i resultatet mindskes forskellen i forhold til EU-kurven som vist i Figur 6. Som tidligere nævnt er det tvivlsomt at lægge vægt på dette resultat på grund af den lave korrelation mellem støj og gene i 1988-undersøgelsen, hvilket formodentlig er et resultat af den komplicerede respons på en ændring i støjbelastningen efter opførelse af skærmene. Der er meget muligt, at der selv inden for grupperne motorveje og andre veje er forskelle i genen for forskellige vejtyper. Det kan tænkes, at konventionelle veje med meget tæt trafik giver anledning til en gene, som minder om motorveje, mens at veje i byer med begrænset trafik med mere spredte støjhændelser kan give anledning til en lavere gene end gennemsnittet af gruppen andre veje. Ligeledes kan det tænkes, at der er forskelle i genen fra motorveje med forskelle i trafikmønster. Nogle af de forskelle, der er set i de omtalte undersøgelser, ville kunne forklares af denne hypotese, men materialet giver ikke mulighed for at konkludere, om det er korrekt. Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 19

20 5. Konklusion På baggrund af undersøgelserne omtalt i Afsnit 3 og diskussionen af resultaterne i Afsnit 4 er der ikke tvivl om, at støj fra motorveje er mere generende end støj fra andre veje. Den ene af to undersøgelser viser at en given gene for motorveje optræder ved et ca. 5 db lavere støjniveau end forudsagt af EU s dosis-responskurve, mens den anden undersøgelse viser et af størrelsesorden 10 db lavere støjniveau. Tilsvarende viser den første af de to undersøgelser en gene for andre veje, som er stort set som forudsagt af EU s dosis-responskurve, mens den anden undersøgelse for veje i byer omtrent stemmer med EU-kurven ved høje støjniveauer (Lden større end 70 db), men ved lavere støjniveauer viser en lavere gene end forudsagt af EU-kurven. På baggrund af de to undersøgelser kan det konkluderes, at forskellen i gene fra motorveje og andre veje svarer til mindst 5 db men kan være større (op til af størrelsesorden 10 db), og at forskellen i forhold til lettere trafikerede veje i byer endda kan være endnu større. Desuden viser analysen, at EU s dosis-responskurve hovedsageligt svarer til genen fra andre veje, mens motorveje derfor giver anledning til en gene, som er større end forudsagt af EU-kurven. I diskussionen er det nævnt, at der inden for grupperne motorveje og andre veje kan være variationer i genen for forskellige vejtyper. Hypotesen ville kunne forklare nogle af de observerede forskelle i de betragtede undersøgelser, men materialet giver ikke mulighed for at konkludere, om hypotesen er korrekt. Ved gennemgang af den relevante litteratur i forbindelse med nærværende undersøgelse er der fundet indikationer på, at dosis-responskurverne kan være forskellige for skærmede og uskærmede situationer. Specielt i situationer, hvor respondenterne oplever en ændring i støjen på grund af opførelse af skærme, ser det ud til at responsen kan påvirkes af andre forhold ud over støjniveauet. 20 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje

21 Referencer [1] European Commission: Position paper on dose response relationships between transportation noise and annoyance, ISBN , 2002 [2] R. Bassarab, B. Sharp, and B. Robinette: An updated catalog of 628 social surveys of resident s reaction to environmental noise ( ), Wyle Report WR 09-18, 2009 [3] J. M. Fields: An updated catalog of 318 social surveys of resident s reaction to environmental noise ( ), NASA TM , 1991 [4] J. Kastka, E. Buchta, U. Ritterstadt, R. Paulsen and U. Mau: The long term effect of noise protection barriers on the annoyance response of residents, Journal of Sound and Vibration 184(5), , 1995 [5] T. Holm Pedersen: The Genlyd noise annoyance model. Dose-response relation-ships modelled by logistic functions, DELTA Acoustics Report AV 1102/07, 2007 [6] H. M. E. Miedema: Response functions for environmental noise in residential areas, NIPG-report Nr , 1992 [7] J. S. Bradley and B. A. Jonah: The effects of site selected variables on human responses to traffic noise, part II: Road type by socio-economic status by traffic noise level, Journal of Sound and Vibration 67(3), , 1979 [8] Wirkungen von Schienen- und Strassenverkehrslärm, Publikation med bidrag af R. Guski, R. Schuemer, D. Schreckenberg, U. Felscher-Suhr, Ulrich Möhler og B. Griefahn Udgivet af R. Schuemer, D. Schreckenberg og U. Felscher-Suhr, ZEUS GmbH, Bochum, 2003 [9] H. M. E. Miedema and C. G. M. Oudshoorn: Annoyance on transportation noise : Relationships with noise metrics DNL and DENL and their confidence intervals, Environmental Health Perspectives, 101(4), , 2001 [10] ISO/TS , Technical Specification: Acoustics Assessment of noise annoyance by means of social and socio-acoustic surveys, 2003 Forskel mellem genevirkning af motorvejsstøj og støj fra andre veje 21

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 14/12 DELTA 2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Report. Test Cases for Railway Noise Nord2000 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER. Version 5 March 2014 Birger Plovsing

Report. Test Cases for Railway Noise Nord2000 MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER. Version 5 March 2014 Birger Plovsing DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 reflab@delta.dk www.referencelaboratoriet.dk Report 5 March 2014 BP/ilk J. nr.: RL 4/14 Test Cases for Railway Noise Nord2000 Version 5 March

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter DS-information DS/CLC Guide 29 1. udgave 2007-07-12 Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter Temperatures of hot

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Agenda 1. Hvorfor overhovedet beskæftige sig med talent? 2. Hvad er talent potentiale og talentleder potentiale? 3. Hvordan kan vi træne talent? 13%

Læs mere

PICTURE formater. Klog på SAS 15. marts 2012

PICTURE formater. Klog på SAS 15. marts 2012 PICTURE formater Klog på SAS 15. marts 2012 Agenda Hvad er et format Hvor adskiller et PICTURE format sig Teknik Eksempel 1 cprnr Eksempel 2 cprnr med "udsøgning" af fejlrecords Eksempel 3 et format, der

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll

Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v. Jürgen Nickel, Rambøll Hvordan opnås et godt indeklima i lavenergiboliger? Temamøde 28. September Aalborg Universitet Akustik og støj hvordan får vi de gode løsninger? v., Rambøll Hvad er støj Rumakustik og bygningsakustik Krav

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer.

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer. Vejledende besvarelse af hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2008 En gruppe bestående af 45 patienter med reumatoid arthrit randomiseres til en af 6 mulige behandlinger, nemlig placebo, aspirin eller

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen)

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen) Faculty of Life Sciences Program Logistisk regression Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Odds og odds-ratios igen Logistisk regression Estimation og inferens Modelkontrol Slide 2 Statistisk Dataanalyse

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere