Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

Transkript

1 Varde Kommune 6. Serviceniveau for indsatskapacitet Sag 12/14138 Dok /12 vapl/sufa Varde den

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 6 Serviceniveau for indsatskapacitet Afsnit 6.1 Afsnit 6.2 Afsnit 6.3 Afsnit 6.4 Indsatskapacitet generelt Risikopolitik Serviceniveau Målsætning for indsatskapacitet I krise og krig Det fredsmæssige redningsberedskab Indsatskapacitet (afhjælpning) Indsatsledelse Generelt om brandstationer og brandmænd Personlig udrustning og værnemidler Serviceniveau for udrykningstider Brandslukningsaftaler med nabokommuner Samarbejde med miljømyndigheden Større og længevarende hændelser 6 Kommunal indsatskapacitet Indsatsledere Brand & Rednings biler, der indgår i indsatsledervagten Brand & Rednings biler, der benyttes til møder, brandsyn m.m Håndtering af pressen Det frivillige Beredskab Oversigtskort med slukningsområder i kommunen 13 Entrepriseberedskabets indsatskapacitet ved alarmer Indsatskapacitet Køretøjer på brandstationerne 14 Brandhaner i Varde Kommune Brandhaner i Varde Kommune Brandhaner på privat grund 16 2

3 6.1 Indsatskapacitet generelt Risikopolitik Varde Kommunes indbyggere skal sikres en tilfredsstillende beskyttelse gennem en forsvarlig afhjælpende indsats i forhold til de lokale risici Serviceniveau Det er Varde Kommunes mål at levere borgere, erhvervsliv, turister m.m. en god service indenfor det afhjælpende indsatsområde. Brand & Redning fremlægger hvert år årsberetning for Beredskabskommissionen. Her vil det fremgå, hvorledes målene fastlagt i serviceniveauerne er nået for det forgangne år. Serviceniveauer, der indgår i årsberetningen er i de følgende afsnit markeret i en boks Målsætning for indsatskapacitet har følgende målsætninger: Opretholde et dagligt redningsberedskab, der hurtig kan begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Kunne varetage de opgaver, der er pålagt Brand & Redning i henhold til Beredskabslovens bestemmelser og de opgaver, der er pålagt af Byrådet. Kunne rådgive kommunens borgere og erhvervsliv i forbindelse med en afhjælpende indsats. Sikre de ansatte et højt uddannelsesniveau med anvendelse af de seneste uddannelsesmæssige erfaringer og teknikker. Det frivillige beredskab skal styrkes gennem uddannelse, oplysning og kvalitet med opgaver svarende til deres uddannelse. Det skal være muligt at måle de leverede serviceydelser indenfor indsatskapaciteten. Det skadesbegrænsende og afhjælpende redningsberedskab skal til stadighed være tilpasset kommunens risikoprofil og er kendetegnet ved tidssvarende udstyr og materiel I krise og krig. Brand & Redning skal - ud over fredstidsopgaver, der bl.a. omfatter at man skal kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte - i henhold til Beredskabslovens bestemmelser - under krise og krig, kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet. Det forudsættes, at aktiveringen af redningsberedskabet bl.a. vil omfatte: Alarmering af personel samt iværksætte og løse de beredskabsforanstaltninger der udsendes fra Beredskabsstyrelsen. Redningsberedskabet kan iværksættes øjeblikkelig, dog kræver en iværksættelse af indkvarterings- og forplejningstjenesten 1-3 timers varsel Det fredsmæssige redningsberedskab. er placeret i Afdelingen Plan og Byg, og udgør et af i alt 4 Teams. 3

4 Den daglige ledelse af beredskabet varetages af Beredskabschefen og i dennes fravær af Plan- og Byggechefen. Indsatsledelsen varetages af. Opgaven vedrørende brandslukning m.v. har i perioden fra 1. januar 2008 til 30. juni 2013 været løst pr. kontrakt af privat entreprenør. Det operative redningsberedskab udbydes primo 2013 gældende for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2018 og med en option på yderligere 2 x 12 måneder. Desuden råder kommunen over frivillige kommunale kontraktansatte, hvortil der pt. er tilknyttet ca. 20 frivillige Indsatskapacitet (afhjælpning) Selvom beredskabsloven pålægger kommunerne at have et vist beredskab til rådighed, kan intet redningsberedskab dimensioneres til at kunne klare enhver hændelse, hvis ikke der afsættes helt ekstraordinære ressourcer. Dette er ikke samfundsmæssigt rimeligt og derfor er kommunerne også en del af det samlede totalforsvar. Der er en arbejdsdeling imellem staten, regionerne og kommunerne, der på dette område sikrer, at der i en given situation kan opbygges et tilstrækkeligt beredskab til løsning af den givne opgave. Udrykningernes sammensætning af køretøjer og mandskab i Varde Kommune er fastsat ud fra den udførte risikoanalyse i kapitel 3. Det fremgår af tabel i kapitel 3, hvilke køretøjer og hvilket mandskab, der skal afgå til alle picklistemeldinger. Redningsberedskabet er fra 1. januar 2013 opdelt i 2 niveauer: Niveau 1: Det kommunale redningsberedskab, der skal kunne løse almindeligt forekomne opgaver, evt. med assistance fra naboberedskab. Niveau 2: De statslige beredskabscentre, hvor særligt meget materiel og personel kan stilles til rådighed i forbindelse med meget store og omfattende hændelser. Niveau 2 vil især blive iværksat i forbindelse med de særligt udarbejdede alarmerings- og mødeplaner f.eks. Nybro Gasbehandlingsanlæg m.fl. efter anmodning fra Indsatsleder-Brand. Hertil kommer eventuel assistance fra forsvaret m.fl., der kan stilles til rådighed via politiets koordinerende ledelse. Endelig giver beredskabsloven også mulighed for og bemyndigelse til, at redningsberedskabet kan rekvirere og indsætte privat materiel. Idet der fra den 1. januar 2013 skete ændringer i det niveaudelte beredskab, hvor støttepunkterne i Danmark er nedlagt, vil det få en indflydelse på dimensioneringen af niveau 1 beredskabet i kommunerne Indsatsledelse Ifølge bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, 8 stk. 1, skal den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller af en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en indsatsleder, udøver denne sin kommando gennem holdledere for det fremmødte mandskab. Hvis den tekniske ledelse af indsatsen varetages af en holdleder, skal denne, jf. 8 stk. 2, tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor. 4

5 En holdleder, der varetager den tekniske ledelse, skal ifølge bekendtgørelsen have de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. For at modsvare dette krav om supplerende uddannelse af holdlederen, tilbyder Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole kurset Holdleder som teknisk leder. Trods en risikobaseret tilgang til redningsberedskabets dimensionering, er der ikke ændret på det grundlæggende forhold, at en holdleder, der varetager den tekniske ledelse, stadig er holdleder og, at han hverken kan lede flere hold eller andre holdledere. En holdleder kan således kun varetage den tekniske ledelse af førsteindsatsen og ved ukomplicerede indsatser. Kravet til indsatsledelse er de seneste år blevet øget. Udover de rent brandmæssige operationelle krav, skal indsatslederen i højere grad træffe forvaltningsmæssige afgørelser. Sådanne afgørelser kan have store økonomiske konsekvenser for kommunen. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at indsatsledervagten fortrinsvis varetages af fastansatte i kommunens redningsberedskab Generelt om brandstationer og brandmænd På det afhjælpende område er det som udgangspunkt valgt ikke at komme med løsningsmodeller, der medfører lukning af stationer. En lukning af en station vil betyde, at serviceniveauet vil blive meget uensartet i de forskellige dele af Varde Kommune. Det vil endvidere medføre helt uacceptable responstider i visse dele af kommunen, også set i forhold til nuværende krav. Det kan bl.a. medføre, at brande udvikler sig mere med større tab af værdier og evt. menneskeliv til følge. Før sammenlægningen af de gamle kommuner til ny Varde Kommune blev udrykningsområderne justeret således, at det beredskab, der havde den korteste responstid, udførte slukningsarbejdet m.m. I forbindelse med justeringen af slukningsområdernes afgrænsning blev der også indsat en redningsvogn på Station Varde, som kører til redningsopgaver i hele Varde Kommune. Ligeledes er bådberedskabet placeret på Station Oksbøl. Det kan ligeledes forventes, at en stor del af deltidsbrandmændene i et område med en stationslukning vil være tabt for beredskabet. Dette vil være særdeles uheldigt, idet det i forvejen er blevet vanskeligere at rekruttere deltidsbrandmænd - især i dagtimerne. Man bør i denne forbindelse være mere opmærksom i forbindelse med nyansættelser i kommunale virksomheder. Er der mulighed for ansættelse af personale, der også har et ønske om ansættelse som deltidsbrandmænd, skal dette overvejes. Når kommunen har aftale om brandslukning m.v. med ekstern entreprenør, er det entreprenøren, der hverver, ansætter og uddanner deltidsbrandmænd herunder holdledere og holdledere som Teknisk leder. Brandmændene skal i den forbindelse deltage i 12 årlige øvelser, hvor Beredskabsstyrelsen fastlægger indholdet af disse øvelser. Ved en del af især større hændelser, hvor der ikke er udarbejdet mødeplaner, er førsteudrykningen fra den enkelte brandstation ikke tilstrækkelig, hvilket risikoanalysen også viser. Der skal derfor på sigt udarbejdes alarmerings- og mødeplaner for disse objekter. Der er i statistikkerne fundet såkaldte samtidighedsproblemer. Det vil sige situationer, hvor der er 2 samtidige uheld i Varde Kommune. Det har her været tale om især naturbrande, som har optrådt i visse perioder af året Personlig udrustning og værnemidler Alt personale, der befinder sig på et skadested, skal være iklædt godkendt indsatsdragt, hjelm, støvler og handsker. Der skal herudover anvendes særlige værnemidler efter ordre og i henhold til gældende regler. 5

6 Alle indsatte enheder skal kunne kommunikere med indsatsleder og vagtcentral. Der skal være radioforbindelse mellem indsatsleder og holdleder samt de enkelte køretøjer. Alle røgdykkerhold skal være udstyret med røgdykkerradio for kontakt til holdleder. Der anvendes SINE-radioer i henhold til fleet-map Serviceniveau for udrykningstider. Det afhjælpende beredskab (brandmænd) i Varde Kommune skal afgå hurtigst muligt og indenfor 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen, jf. 7 i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Redningsberedskabet skal i 95% af tilfældene være fremme på skadestedet indenfor 10 min. i tættere bebyggede områder (Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod). I landområder skal Brand & Redning i 95 % af tilfældene være fremme på skadestedet indenfor 20 min. Ovenstående tider er baseret på normale trafikale og vejrmæssige forhold, hvilket indbefatter normale, daglige udsving i trafikale forhold samt normale skift i danske vejrforhold Brandslukningsaftaler med nabokommuner Der er indgået brandslukningsaftaler med Vejen (Glejbjerg-Hovborg området) og Ringkøbing-Skjern kommune (Bork området), hvor redningsberedskabet fra Varde Kommune kan være før fremme en de andre kommuners redningsberedskaber. Indsatsleder fra Varde Kommune afgår ikke til opgaver i Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommuner. I en mindre del af Varde Kommune (Kærbæk og Kvie området) alarmeres beredskabet i Billund Kommune, herunder stationen i Grindsted. Indsatsleder Øst fra Varde Kommune afgår altid, når stationen i Grindsted bliver alarmeret Samarbejde med miljømyndigheden I forbindelse med en akut miljøforurening tilkalder vagthavende indsatsleder en medarbejder fra Team miljø indenfor normal arbejdstid. Hvis den akutte forurening er uden for normal arbejdstid, kontaktes Teamlederen for miljø, hvis det er muligt. I tilfælde, hvor der ikke opnås kontakt til Team Miljø, orienteres/fremsender vagthavende indsatsleder en udrykningsrapport til Team miljø snarest herefter Større og længevarende hændelser Afløsning af indsatspersonel Ved længevarende indsatser kan der blive behov for at afløsning af indsatsmandskab. Afløsning aftales mellem indsatsleder og holdleder. Indsatsleder skal i denne situation vurdere om assistance/afløsning fra naboberedskaber eller Beredskabsstyrelsen er en mulighed. Afløsning af indsatsleder aftales mellem ISL og afløsende ISL evt. i samråd med beredskabschefen Etablering af stabsfunktionen Såfremt en hændelse er af en sådan karakter, at politiet beslutter at oprette kommandostade (KST), kan der blive behov for etablering af stabsfunktionen for redningsberedskabet. Denne stabsfunktion kan f.eks. etableres mobilt i forbindelse med skadestedet eller på Bytoften i Varde. Funktionen omfatter nødvendige kommunikationsmidler (telefon, radio, computer mv.) og bemandes af ledelsespersonale fra efter aftale med beredskabschefen Etablering af krisestaben Såfremt krisestaben skal etableres skal det foregå i henhold til Beredskabsplan for Varde Kommune. 6

7 6.2 Kommunal indsatskapacitet Indsatsledere Beredskabschefen har det overordnede ansvar for indsatsledelsen. Beredskabschefen indgår ikke i den faste indsatsledervagtordning, men kan afløse i tilfælde af sygdom, ferie m.m. Beredskabschefen kan afgå i tilfælde af større hændelser, hvor han og vagthavende indsatsleder vurderer dette er nødvendigt og hvor der evt. er behov for etablering af krisestaben. I tilfælde af, at Beredskabschefen ikke kan kontaktes, tages der kontakt til Plan og Byggechef eller Direktør for Plan, Kultur og Teknik via mobiltelefon. Orientering af beredskabschefen skal ske i henhold til følgende: Hændelse Handling i forhold til beredskabschefen Hverdagshændelser uden indsatsleder Ingen orientering Hverdagshændelse med indsatsleder Ingen orientering Store hændelser Orienteres Ved indsættelse af mere end 2 slukningstog Orienteres Ved tilskadekomst af indsatsleder Tilkaldes Ved tilskadekomst af personel fra entrepriseberedskab Orienteres Ekstraordinær hændelse del af krisestab indkaldt Tilkaldes Indsatsledervagten blev pr. 1. april 2011 ændret fra 5 til 2 indsatsledervagter i Varde. Slukningsområderne blev delt i henholdsvis et østlig (Agerbæk, Varde, Ølgod) og et vestlig (Nørre Nebel, Oksbøl) slukningsområde. Det betyder: at vagthavende indsatsleder Øst normalt afgår fra Varde by, at vagthavende indsatsleder Vest normalt afgår fra Nørre Nebel/Oksbøl by, at de 2 vagthavende indsatsledere er bagvagt for hinanden. Agerbæk Nørre Nebel Oksbøl Varde Ølgod Dækkes af indsatslederne fra Varde 2 kommunale indsatsledere 3 kommunale indsatsledere 3 kommunale indsatsledere ansat i Brand & Redning Dækkes af indsatslederne fra Varde Det blev ligeledes besluttet, at vagthavende indsatsleder ikke alarmeres til samtlige alarmeringer i slukningsområder Øst. Der henvises til bilag 1: Instruks for Holdleder som Teknisk leder Samtlige holdledere ved Station Agerbæk og Station Ølgod har fået uddannelsen til Holdleder som Teknisk leder. Vagthavende indsatsleder kan altid alarmeres, hvis teknisk leder vurderer dette er nødvendigt. Beredskabschef og samtlige Beredskabsinspektører har hele brandinspektøruddannelsen, suppleret med diverse supplerings- og vedligeholdelseskurser. 7

8 Der er i medfør af Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet (BEK nr 1395 af 10/12/2010) kommet et krav om, at samtlige indsatsledere der er uddannet før 1. januar 2009 inden den 1. januar 2015 skal have gennemgået den nye overgangsuddannelse, beredskabsfaglige del (2 uger) og overgangsuddannelsen, tværfaglige del (1 uge). 7 af de 8 ansatte indsatsledere mangler overgangsuddannelsen. Såfremt eksamenen ikke bestås kan vedkommende miste kompetencen som indsatsleder. Udgifterne til den supplerende overgangsuddannelse, herunder kommunens udgifter til rejse, ophold, forplejning og løn/løntab afholdes af Beredskabsstyrelsen for i alt 344 kursuspladser (samtlige kommuner). Det vil sige, at Varde Kommune sandsynligvis kan forvente at få samtlige udgifter dækket for de 3 første indsatsledere, der kommer på kursus. Alle indsatsledere skal være opmærksomme på, at det ved længerevarende indsatser kan være nødvendigt at overdrage skadesstedet til anden indsatsleder. Beredskabschefen kan til enhver tid overdrage indsatsen til anden indsatsleder Udrykningstider for indsatsledere med vagt i Nørre Nebel (Vest) og Varde (Øst). Signaturer: Grøn: 10 min. udrykning, Gul: 15 min. udrykning, Rød: 20 min. udrykning. Forudsætninger: 1 min. afgangstid, 130 km/t på hovedvej og 80 km/t på byvej. 8

9 Udrykningstider for indsatsledere med vagt i Oksbøl (Vest) og Varde (Øst). Signaturer: Grøn: 10 min. udrykning, Gul: 15 min. udrykning, Rød: 20 min. udrykning. Forudsætninger: 1 min. afgangstid, 130 km/t på hovedvej og 80 km/t på byvej Brand & Rednings biler, der indgår i indsatsledervagten Øst (Varde) I1 Reservebil I3 Vest (OksbølNr.Nebel) I2 KF KF Ford Kuga Ford Kuga Suzuki Grand Vitara Mobil nr SINE mobil terminal SINE håndholt 1/ / / / Materiel i indsatslederbiler: 1 stk. røgdykkerapparat 1 stk. 6 kg. pulverslukker 1 stk. 6 kg. Co2-slukker Gasdetektor Div. kortmateriale Varde Kommune Telefonbøger 9

10 6.2.4 Brand & Rednings biler, der benyttes til møder, brandsyn m.m. P2 KF Suzuki Grand Vitara GPS Tom Tom SINE-terminal Håndtering af pressen Såfremt pressen henvender sig på skadestedet eller pr. telefon, kan udtalelse ske i henhold til følgende retningslinjer: Hændelse Hvem udtaler sig Hverdagshændelser uden indsatsleder Teknisk leder på skadestedet Hverdagshændelse med indsatsleder Indsatsleder på skadestedet Store hændelser Beredskabschefen Ved indsættelse af mere end 2 slukningstog Indsatsleder / Beredskabschef Ved tilskadekomst af indsatspersonel Indsatsleder / Beredskabschef Ekstraordinær hændelse del af krisestab indkaldt Virksomhedsleder / Beredskabschef Det Frivillige Beredskab. Til Det Frivillige Beredskab er der tilknyttet ca. 20 frivillige. Personalet bliver p.t. hovedsageligt brugt til stormflodsberedskab, samariter- & brandvagt, forplejning af indsatspersonel m. m. I de situationer, hvor indsatslederen vurderer, at det tilkaldte materiel og mandskab fra brandstationerne ikke er tilstrækkeligt, samt ved definerede specialopgaver, skal indsatslederen kunne alarmere Det Frivillige Beredskab. De skal først og fremmest kunne aflaste, supplere eller bistå det lønnede personale især ved større indsatser og specialopgaver. Af sådanne kan nævnes naturbrande, sne katastrofer, oversvømmelser skybrud, pludselig tøvejr, stormvejr, stormflod, forplejning, indkvartering, mange tilskadekomne, personeftersøgning m.m Fysisk placering af Det frivillige Beredskab. De Frivillige har i dag til huse på Materielgården, Lerpøtvej i Varde, hvor de lever på lånt tid, idet grunden skal sælges. Der er ikke udsigt til, at de bliver flyttet til et mere permanent sted, hvor deres forholdsvis pladskrævende materiel kan være under trygge forhold. Samlet set udgør deres materiel også en væsentlig værdi. Økonomi er selvfølgelig også indblandet i denne beslutning, idet Det Frivillige Beredskab i overvejende grad lever af statstilskud, som bruges til og kun må bruges til uddannelse, og vedligehold af uddannelse Opgaver i Det frivillige Beredskab Det Frivillige Beredskab er en integreret del af således, at opgaver og ressourcer tilpasses. 10

11 Det Frivillige Beredskab i Varde har i adskillige år været på et vadested, og har ikke fået tilført meget nyt blod på hverken mandskabssiden, uddannelse, formål, visioner, opgaver m.m. Det har medført, at Det Frivillige Beredskab nu er nede på et minimum. Brand & Redning har besluttet at fokusere på og planlægge, hvorledes de kan bruges reelt, og hvordan vi får motivationen og antallet af frivillige op igen. I 2. halvår 2011 blev det detekteret, hvilket materiel og kapaciteter der er til rådighed i Det frivillige beredskab. Samtidig er alle aktive medlemmer blevet aktiveret - i første omgang ved at give dem ansvar og medindflydelse på afdelingens udvikling. Konkret er der blevet hanket op i undervisning, mødepligt, uniformering, vedligehold af køretøjer m.m. I efteråret 2011 blev en uddannelsesplan sat i værk og følgende kurser blev gennemført: 5 personer på Grunduddannelse Redning 5 personer på Behandlerpladsassistent 12 personer på Håndtering af Tilskadekomne. Det Frivillige Beredskabs nuværende arbejdsopgaver: Stormflodsberedskab Forplejning af indsatspersonel til større opgaver Forplejning af nødstedte eller evakuenter (op til 250 personer) Indkvartering af nødstedte eller evakuenter (op til 250 personer) Pumpeopgaver i forbindelse med vejrlig Der er i Beredskabskommissionen truffet beslutning om, at det frivillige beredskab efter nedlæggelse af støtteberedskabet skal tilføres arbejdsopgaven med levering af lys og luft på skadestedet efter ISL anmodning. Denne opgave vil blive implementeret i beredskabet primo Køretøjer i Det frivillige beredskab Reg.nr. P9 Type 2000 Personbil Toyota Corolla R8 Indhold Lastbil med lift P pers. bus Ford Transit M Lastbil 4x4 Trailer OL 4572 Boogie Trailer FH, behandlingsp lads Trailer RT8 Boogie Trailer Redning og lys Trailer RX 3829 SINE terminal SINE håndholdt , , , , Generator på hjul 11

12 Trailer Boogie Trailer Til div. materiel Kurser fremover Fremadrettet vil de frivillige blive tilbudt som Grunduddannelse Redning, Specialredning (udgravninger mm.) Funktionsuddannelse Redning, Grunduddannelse Brand og Funktionsuddannelse Brand. Samtidig er de blandt andet tilbudt uddannelser som: Trærydning i forbindelse med stormfald, Redning fra udgravninger, Tunge løft og Komplicerede afstivninger. Alle uddannelser, som de bliver tilbudt, vil give dem kompetencer i forhold til de opgaver, som de fremadrettet skal kunne løse i Varde Kommune Materiel som Det frivillige Beredskab skal kunne anvende. Det Frivillige Beredskab skal kunne anvende det kommunalt ejede materiel. Materiellet omfang fremgår af materielliste bilag nr

13 6.2.7 Oversigtskort med slukningsområder i kommunen Signaturer: Slukningsgrænser for de respektive brandstationer Slukkes af Agerbæk Brandstation Slukkes af Nørre Nebel Brandstation Slukkes af Grindsted Brandstation (Billund Kommune) Kommunegrænse 13

14 6.3 Entrepriseberedskabets indsatskapacitet ved de forskellige niveauer Indsatskapacitet I kap. 3 Risikoanalyse er listet en oversigt over udvalgte risici og scenarier (kap ). På baggrund af denne er de enkelte scenarier beskrevet i kap. 3.3 og der er udført en samlet oversigt over de fastlagte risici og scenarier i Varde Kommune i kap Her fremgår det af tabellen, hvilken indsatskapacitet, der som standard skal sendes til de forskellige pickliste-meldinger. Det fremgår også, om der skal sendes indsatsleder, eller om teknisk leder selv skal afgå med mandskab og køretøjer fra brandstationen Køretøjer på brandstationerne Automobilsprøjte Vandtank Vandtankvogn Vandtank Forureningstrailere Type Slangetender Slangetender/liftvogn Vandtank Liftrækkevide Agerbæk Nr. Nebel Oksbøl Varde Ølgod 1357 EW EW VD VP VB XX US OS Mercedes 1622D 1982/ VJ ZX RM 4487 Pmvtrailer RM 4486 Pmvtrailer XP 2805 PHVtrailer SM 4766 Pmvtrailer RM 4485 PMV III NS Toyota Landcruis. BJ NS Toyota Landcruis. BJ UM46555 Toyota Landcruis. HZJ TD Toyota Landcruis. HZJ UY m 14

15 Agerbæk Nr. Nebel Oksbøl Kabinevandtankvogn Varde 1362 SB Mercedes 1722/ Vandtank 8000 Redningsvogn Registrerings nr. Bil til redningsbåd Registrerings nr. Redningsbåd Type Bådtrailer Type Ølgod 2356 TN Mercedes Sprinter 416 CDI DT Land Rover Discovery 1997 Falcon Type OX 9703 Brænder

16 6.4 Brandhaner i Varde Kommune Brandhaner i Varde Kommune Ifølge 1, stk. 3 i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. I henhold til tidligere gældende lovgivning (Bekendtgørelse om vandforsyning til brandslukning) skulle dette sikres ved opstilling af brandhaner pr. max. 300 meter i tættere bebyggede områder og pr. max. 150 meter i industriområder. Denne bekendtgørelse gælder dog ikke længere. Det er derfor i Brand & Redning besluttet, at der skal ske en reduktion i antallet af brandhaner i Varde Kommune, dels fordi der er en del omkostninger forbundet med vedligeholdelse af brandhane-nettet og dels fordi mange af de eksisterende brandhaner har en meget lav ydelse. Slukningsområde Agerbæk Nørre Nebel Oksbøl Varde Ølgod I ALT Brandhaner der bevares Brandhaner der fjernes Brandhaner, der vedligeholdes af vandværk (skyllehaner) Der er i juli 2012 udarbejdet en plan for vandforsyning: Plan for vandforsyning til brandslukning 2012 i Varde Kommune se bilag 3. Planen indeholder bilag med register over alle brandhaner samt kortbilag med angivelse af brandhaner, der bevares i Varde Kommune Brandhaner på privat grund Brandhaner, der er opsat på privat grund, skal vedligeholdes af virksomhedens ejer for at sikre vandforsyningen i tilfælde af brand på virksomheden. Private brandhaner skal placeres i samspil med bygherre, og vandværket. Der vil blive udarbejdet en vejledning til opstilling af private brandhaner. 16