Regeringen om innovation i Danmark

Transkript

1 Regeringen om innovation i Danmark Erhversminister Bendt Bendtsen (C) har besvaret en række spørgsmål om skat, innovation og entrepreneurship fra CONNECT Denmark 4 CONNECT Denmark NEWS nr. 4 Juni 2002 Den nye regerings politik markerer et systemskifte. Den megen omtale af skattestop, nedlæggelse af råd og nævn samt simplificering af diverse regelsystemer har primært drejet sig om privat-sfæren. Men hvad med innovationen og de spirende virksomheder? Hvordan vil den nye regering sikre, at en snævrere offentlig sektor stadigt kan understøtte et sundt vækstlag? Vi ville gerne vide: 1. Hvilke initiativer vil regeringen tage for at bakke udviklingen af nye virksomheder op? 2. Regeringens syn på offentlig støtte til nye virksomheder hvad virker, og hvad virker ikke? Handler det om know-how eller økonomisk støtte? 3. Dernæst ville vi gerne have en præcisering af regeringens skattestop og høre lidt om virksomhedsbeskatning og skattestoppet i praksis i forbindelse med erhverv og opstart af nye virksomheder. Vækst, dynamik og udvikling Jeg vil indledningsvist understrege, at det er regeringens vision at skabe et samfund, der er præget af vækst, dynamik og udvikling. Det fremgår både af regeringsgrund- laget og programmet for vores første 100 dage som regering, siger erhvervsminister Bendt Bendtsen. Et erhvervsliv i vækst er forudsætningen for et samfund i vækst. Vi skal slippe de danske virksomheder løs og give dem den størst mulige frihed til at udvikle sig, vokse og erobre eksportmarkederne. Det er klart, at væksten ikke kommer af sig selv. De politisk bestemte omkostninger, som den tidligere regering satte for de danske virksomheder, er alt for høje, og det svækker den samlede konkurrenceevne det vil den borgerlige regering lave om på. Kursskifte Det kræver et markant kursskifte i den økonomiske politik over for erhvervslivet, mener han: Under den gamle regering var danskerne vant til, at der mindst én gang om året blev drejet på skatteskruen, når politikerne ved de årlige finanslovsforhandlinger skulle finansiere regeringens påfund. Det samme gjaldt, når der indførtes skattestigninger overfor erhvervslivet. Sådan bliver det ikke mere, lover ministeren. Nu har regeringen indført et skattestop. Danmark er blandt landene med verdens højeste skattetryk. Skatterne er fortsættes side 3 NEWS Side 5 INDHOLD Connect Nordica Investment Forum en mulighed for at Leder 2 møde mulige investorer CONNECTS medlemmer 2 CONNECT Nordica Investment Forum 4 Side 7 Det skærper den strategiske sans 4 VækstFonden en fleksibel Højt udbytte af CONNECT 5 finansieringspartner for Springboard hjalp med strategien 6 innovative iværksættere Fra gigant til opstartsvirksomhed 6 VækstFonden 7 Denne udgave af nyhedsbrevet er sponsoreret af VækstFonden Gennem frivillige indsatser skal CONNECT Denmark styrke udviklingen af nye initiativer og forretningsidéer i de højteknologiske brancher ved at sammenføre entreprenører med finansielle, tekniske og rådgivende ressourcer.

2 Leder Med dette vores 4. nyhedsbrev ønsker vi at fokusere på vores første 2 år hvad vi har udrettet, og hvordan vi ønsker, at fremtiden skal forme sig. Men ikke uden de vigtige historier fra nogle af de unge virksomheder, som vi har mødt, og en stor tak til de mange personer fra netværket, som har bidraget med deres viden og engagement. Vi har lært meget om det at rådgive og forstå vilkårene for entreprenørerne, men også hvor vigtigt det er, at optimere alle de mange indsatser, der i dag findes, for at skabe vækst i Danmark offentlig såvel som privat. Det er indenfor de eksisterende rammer, at vi skal rådgive entrepreneuren, men det er væsentligt at følge med i, hvad der fra offentlig side tænkes og gøres. Vi er derfor glade for, at vores erhvervsminister Bendt Bendtsen har bidraget med en grundig gennemgang af regeringens initiativer og tanker. Christian Motzfeldt fra VækstFonden følger op med et meget vigtigt budskab i dette nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev er der desuden uddrag fra en undersøgelse, som blev gennemført af Anne Katrine Nørgaard og Janne Rumble Becker som et led i deres speciale. Dette har været meget værdifuldt og har også medvirket til at forstå de forventninger, som både entreprenørerne såvel som vores medlemmer har til CONNECT Denmark. I den forbindelse ønsker jeg at fremhæve, hvor vigtigt det er, at man deltager i foreningens aktiviteter. CONNECT er en facilitator. Det er op til parterne i medlemskredsen selv at udnytte de muligheder for kontakt, som CONNECT har givet dem. Undersøgelsen viser også, at der er et stort ønske om endnu flere aktiviteter. Dette har vi imødekommet, og udover springboards og udvalgskomiteer til Financial Forums har vi afholdt På Vej Hjem møder omkring aktuelle emner. Dette har været en stor succes med stort fremmøde, og dette vil vi fortsætte med. Springboards er stadig vores vigtigste aktivitet, som tilgodeser et væsentligt behov hos entreprenør og medlem. Hidtil har netværket af medlemmer og sponsorer været en vigtig kilde til pipelinen af projekter, og vi ønsker hermed at opfordre alle til også fremover at være opmærksom på, hvem der kan have glæde af at komme i kontakt med CONNECT Denmark. I princippet er det alle unge virksomheder, som søger kapital. Dette kan være tidligt men kan også være ved en senere lejlighed. Under alle omstændigheder arbejder de med en videreudvikling af deres strategi og kan derfor have behov for sparring og feed-back. Vi håber derfor, at alle vil være opmæksomme på at henvise for at så mange som muligt får den unikke chance for at sikre at fokus og strategi er optimal. Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske en rigtig god sommer til alle. Venlig hilsen Adm. Direktør Dorte Wiene Af adm. direktør Dorte Wiene CONNECT Denmark. Samtlige CONNECT Denmarks medlemmer Vi er meget stolte af vores medlemsskare, derfor bringer vi denne gang en komplet oversigt over medlemsvirksomheder og sponsorer Nationale sponsorer Sponsorpakke PLATIN VækstFonden Sponsorpakke GULD Budde Schou Ostenfeld Ernst & Young Holm Kommunikation A/S IBM Danmark A/S Lindh Stabell Horten Telia Net CONNECT Denmark East Medlemmer og sponsorer regionalt Sponsorpakke Sølv 2M Invest A/S Amagerbanken A/S Andersen ATP Copenhagen Capacity Cultivator A/S Dansk Kapitalanlæg A/S Dansk Metal Deloitte & Touche Energiens Hus Gudme Raaschou Investment Bank Hewlett Packard A/S KPMG McKinsey & Company Inc. Medicon Valley Capital NKT Research & Innovation A/S Nordea Bank Danmark A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk IT A/S Oracle Danmark Radiometer Medical A/S Schreiner Andersen Management A/S Sun Microsystems Danmark A/S Symbion Science Park TDC Innovation Vupti A/S Medlemskab ACR Capital AB Manager of Slottsbacken Funds A/S Dansk Erhvervsinvestering Advokatfirma Holck- Andersen & Tyge Sørensen Advokatfirmaet Schiersing & Sjørslev AIG Europe, S.A. Albihns A/S Amrop International Denmark A/S Aston Promentor A/S BBDO A/S Causa Consulting A/S Chas. Hude A/S Chubb Insurance Company of Europe Convest Management A/S DAKO Danmark A/S Dana Danmarks Tekniske Universitet- DTU Danske Venture Partners DI International Consultancy Discus Communications A/S Egmont ErhvervsCenter Greve First Innovation Forskerparken CAT FUHU GlobeSearch A/S HandStep ApS Hans Due Design A/S IB Your Office i-data international a-s Innovationscenteret Internet Ventures Scandinavia A/S IT Brancheforeningen Juul & Partnere Juul & Stejle A/S Klar TexT Kommunikationsrådgivning A/S Kromann Reumert (IT) Kruckow Consulting Københavns Erhvervscenter Legalink Danmark Leo Incubator LM Ericsson A/S Mercuri Urval A/S Medicon Valley Academy Norventum Capital A/S Olicom A/S PricewaterhouseCoopers Profilog Reconnect holding Siemens Mobile Acceleration Scandinavian International Management Institute (SIMI) Speakanet A/S Spring Ventures Teknologisk Innovation as TradeDoubler Denmark United Spaces Copenhagen Velcap Personligt medlemskab Ejvind Henriksen Hans Henrik H. de Lichtenberg Henning Børgesen Karsten Gronemann Lars Ole Kornum Martin Ågerup Ole H. Willerup Poul Foss Michelsen Ralf Egede Andersen Sven Wolff-Jacobsen CONNECT Denmark West Medlemmer og sponsorer regionalt Sponsorpakke SØLV Bech-Bruun Dragsted Danfoss A/S Deloitte & Touche KIRKBI A/S KPMG Nordea Bank Danmark A/S NOVI A/S Medlemskab Advokatfirmaet Henrik Christensen I/S Andersen Artlinco ApS BDO Scanrevision Dahl, Koch & Boll Dana EB Design ApS Erhvervsinvest Nord A/S ErhvervsService Forskerpark Aarhus A/S Hedevang Consulting Incuba A/S Just-Networks ApS Kromann Reumert Nielsen & Christensen Oracle Danmark Palsgaard & Hansen Patrade A/S PriceWaterhouseCoopers Siemens Mobile Acceleration TDC Innovation Østjydsk Innovation A/S Aalborg Universitet Personligt medlemskab Tage Affertsholt 2 CONNECT Denmark NEWS 4 / 2002

3 FORTSAT FRA FORSIDEN altså høje nok, lyder det fra erhvervsministeren. Det udhuler familiernes budgetter, ligesom det mindsker tilskyndelsen til at arbejde ekstra. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Det begrænsede udbud af arbejdskraft er en af de væsentligste hindringer for fortsat vækst og fremgang i dansk økonomi. En fremgang i arbejdsudbuddet vil være forudsætningen for et fortsat højt velfærdsniveau. Og her ved vi, at skatten på arbejde har en afgørende indflydelse. Regeringen vil derfor tilrettelægge en generel stram udgiftspolitik, der skal skabe det fornødne råderum til at lette skatten på arbejdsindkomst fra 1. januar Konkurrenceevnepakken, som regeringen lancerede allerede i januar 2002, er det første led i en større vækststrategi og dermed også det første led i det nødvendige økonomiske kursskifte. Konkurrenceevnepakken indeholder forslag 32 af slagsen der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet. Vækst med vilje Andet led i vækststrategien er en benchmarking af Danmark, hvor vi tegner et overordnet billede af vækstbetingelserne i dansk økonomi og udpeger de centrale politiske udfordringer. Benchmarkning af Danmark skal sammen med regeringsgrundlaget danne grundlag for det tredje led i vækststrategien Vækst med vilje Vision og strategi. Der er her tale om regeringens samlede målsætninger for vækst og erhvervsudvikling samt elementerne for den fremtidige indsats for at styrke og øge vækst og beskæftigelse. Bedre rammer for iværksættere men ingen penge Som led i vækststrategien vil regeringen i november 2002 fremlægge en handlingsplan kaldet Flere iværksættere. Handlingsplanens formål er at skabe bedre vilkår for danske iværksættere. Handlingsplanen skal bidrage til at skabe rammerne for, at flere vælger at starte egen virksomhed, at de overlever de første svære år, og at flere hurtigt kommer ind i et sundt og dynamisk vækstforløb, der fører til nye arbejdspladser. Det skal ikke ske ved at give de nye virksomheder tilskud eller gøre dem til en slags sociale klienter, der skal ind i et offentligt iværksætter-behandlingssystem. Regeringen vil i stedet give iværksætterne gode rammer, der ikke lægger dem sten i vejen for deres vækst og udvikling. Vi vil se på; om de administrative regler hæmmer udviklingen af nye virksomheder, adgangen til finansiering, kvaliteten af den regionale rådgivningsindsats, samspillet med universiteterne og ikke mindst vil vi tage temperaturen på den danske iværskætterkultur. Vækst kræver viden Et andet område, hvor der er behov for politiske tiltag, er i relation til hele arbejdsmarkedet og adgangen til kvalificeret arbejdskraft og viden. Jeg er selv meget optaget af, at en af forudsætningerne for et moderne vækstorienteret erhvervsliv er adgangen til kvalificerede medarbejdere og gode muligheder for, at erhvervslivet og forskningen kan indgå i et tæt samarbejde. Derfor vil områder som uddannelse, forskning, IT og anden højteknologi være i fokus i forbindelse med regeringens arbejde frem mod den næste finanslov, fortæller Bendt Bendtsen. Virksomhedsbeskatning og skattestop Skattestoppet indebærer, at skatte- og afgiftssatser ikke bliver sat op. Helt konkret har det betydet, at regeringen har fjernet forslag til afgiftsstigninger for erhvervslivet på 1,6 mia.kr., som den tidligere regering lagde op til for Det er således slut med, at regningen for et finanslovsforlig havner i skødet på dansk erhvervsliv. Det har ellers været kutyme de senere år, siger erhvervsministeren til CONNECT Denmark. Konkurrencepakken Tværtimod er det regeringens strategi, at erhvervslivets konkurrenceevne skal styrkes, og at rammerne for vækst forbedres. Som første skridt på vejen har regeringen fremlagt konkurrenceevnepakken. Pakken indeholder en lang række forslag, som har til formål at skabe bedre rammer for erhvervslivet dels gennem administrative lettelser dels ved en lang række forbedringer på erhvervsskatteområdet, lyder det fra erhvervsministeriet. I den forbindelse kan nævnes: Lempeligere kredittider for afregning af moms. Frivillig tonnageskatteordning for rederierne. Regeringen lover at gøre noget for iværksætterne og har blandt andet derfor iværksat en vækststrategi. Som led i vækststrategien vil regeringen i november 2002 fremlægge en handlingsplan kaldet Flere iværksættere. Den handlingsplan følger vi op på i en senere udgave af CONNECT News. Lempeligere regler for skattefrit udbytte fra datterselskaber til moderselskaber. Udvidelse af muligheden for, at nære medarbejdere kan indgå i generationsskifte. Modernisering af etableringskontoordningen. Ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførelse af underskud og tab. Det skal gøres mere attraktivt for private virksomheder at investere i forskning og udvikling. Stop for erhvervsskatten Skattestoppet er indført for at disciplinere den politiske beslutningsproces. Det tvinger politikerne til at prioritere, hvad pengene skal bruges til. Det forhindrer samtidig politikerne i at sende regningen for nye gode ideer videre til skatteborgerne. Det påvirker naturligvis også skattepolitikken. Vi kan ikke bare love guld og grønne skove f.eks. på erhvervsskatteområdet, selvom der er mange ting, vi egentlig gerne ville lave om. Det må indgå i den overordnede prioritering. Skattelettelser kan kun gives, hvis der kan findes tilsvarende besparelser på udgiftssiden. Skattelettelser i 2004 Et af de ønsker, der står højst på såvel erhvervslivets som regeringens ønskeliste, er en nedsættelse af beskatningen af arbejdsindkomst. De høje marginalskatter er stærkt medvirkende til at reducere tilskyndelsen til at arbejde. Det er en afgørende hæmsko for virksomhedernes adgang til arbejdskraft og dermed et væsentligt problem for dansk økonomi. Regeringen vil derfor søge at skaffe et råderum til en nedsættelse af beskatningen af arbejdsindkomst med virkning senest i CONNECT Denmark NEWS 4 /

4 CONNECT Nordica Investment Forum CONNECT Nordica Investment Forum var en mulighed for at møde mange mulige investorer til iværksættervirksomheder med kapitalbehov. Det kan Jesper Hart Hansen fra GlobalConnect tale med om. Han er igang med at rejse 20 mio. $ Det handler om persolig kontakt med investorer. Citat Jesper Hart. Jesper Hart Hansen deltog i CONNECT Nordica Investment Forum i Stockholm i april, der var velbesøgt af repræsentanter fra venturebranchen. Her giver han nogle tip til virksomheder, der leder efter investor. Det handler om at spørge venturekapitalisten om, hvilken form for penge han har. Først derefter skal man beskrive sin egen virksomhed, hvor megen kapital man er på markedet for at rejse til selskabet, og hvad pengene skal benyttes til. Vigtige spørgsmål er: 1. Hvilke brancher specialiserer I jer i? 2. Hvor mange penge investerer I normalt per virksomhed? 3. Hvor kommer jeres penge fra? 4. Hvad er jeres referencer i min industri? 5. Hvilken personlig baggrund har partnerne i fonden? 6. Hvilken minimum pct. af selskabet skal fonden have? 7. Hvor lang tid tager det normalt at rejse penge fra jer. 8. Hvor hurtigt vil I sælge jeres aktier igen? Altid interesse En venturekapitalist bør altid være interesseret i at høre om en ny virksomhed, men en personlig kontakt er en forudsætning. Det er næsten umuligt at få kapital uden en personlig introduktion. Det burde være nemt, for selvfølgelig tror man på sine egen virksomhed og idé, siger han. Hans egen virksomhed er på udkig efter 20 mio.$ og i erkendelse af, at en ventureinvestering tager 5-18 måneder at rejse, så er al kontakt i den tidlige fase meget værd. Og der var en del kontakter på CONNECT Nordica Investment Forum. Man får noget ud af alle samtaler. Hvis en investor ikke har midler til rådighed, så kender han nogle andre, der måske har. Det handler om at etablere en løbende dialog, hvor man er i virksomhedens udvikling. På et tidspunkt kan det være, at ens virksomhed er moden nok til at indgå forhandlinger med fonden, råder han. Scandinavian Biotech Arena Næste chance for at netværke med investorer gennem flere dage er på Scandinavian Biotech Arena oktober i Malmö. Måneden efter ved The European Investment Forum byder lejligheden sig igen. Her vil EU-kommissionens pris, The European Information Society Technologies Prize, blive uddelt til en virksomhed, der har gjort sig bemærket indenfor start-up. se mere på Det skærper den strategiske sans Formålet med et Springboard er at rådgive og inspirere iværksættere. Men vi, der sidder på den anden side af bordet, får også et stort udbytte af at deltage Martin Ågerup (ma@connector.dk) er management konsulent i Connector, hvor han arbejder med organisationsudvikling. Han er endvidere fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter. Af Martin Ågerup, Connector Deltagelse i springboard består i at forholde sig konstruktivt og kritisk til forretningsplanen. Alene dét at få lov til at læse en forretningsplan er lærerigt. Forretningsplanen er frugten af hårdt og engageret arbejde med en god ide. Den rummer altid guldkorn: En modig eller dristig forretningside, interessante antagelser om fremtiden, indsigt i eller fakta om markeder. Alle disse ting er man nødt til at forholde sig til. Det er en praktisk øvelse i strategisk tænkning, og det er noget andet end at sidde med en case fra Harvard Business Review. Strategisk brainstorm På selve springboardet får man en implicit tilbagemelding på sin egen dømmekraft. Andre deltagere kan have helt andre opfattelser af forretningsplanens kvaliteter, og om planen rummer de nødvendige oplysninger og antagelser, som en investor vil forlange. Der vil altid være en række problemstillinger, som man ikke selv har tænkt på. Og ofte kan en enkelt sætning fra en anden deltager forrykke ens eget billede af forretningsplanen. Et godt springboard bliver en strategisk brainstorm, hvor deltagere med vidt forskellig baggrund og viden deler deres indsigt. Tro og antagelser Man får indsigt i, hvor meget der skal tænkes igennem, før man kan kaste sig ud i eventyret. Og samtidig: Hvor meget der må baseres på tro og antagelser. Det slår mig næsten altid, hvor mange forskellige brikker, der skal falde på plads og ofte i en bestemt rækkefølge for at forretningsplanen skal kunne realiseres. Det besynderlige er, at man får lyst til selv at prøve lykken en gang. Det skyldes måske, at man også får fornøjelsen af at møde iværksætterne. Et springboard er en udfordring for mange iværksættere. De skal bekæmpe fristelsen til at forsvare hvert komma og i stedet lytte til kritikken. Udvidelse af det personlige netværk For det meste lykkes det, og dialogen med iværksætterne giver indsigt i forhold, som ikke kan læses ud af forretningsplanen: Ud fra deres reaktioner og spørgsmål kan man se, hvilke dele af kritikken, iværksætterne selv tillægger særlig betydning. Deltagelse i springboards en også en mulighed for at udvide sit netværk. 4 CONNECT Denmark NEWS 4 / 2002

5 Højt udbytte af CONNECT men plads til forbedring CONNECT Denmarks medlemmer og iværksættere får en unik adgang til både viden og kontakter. CONNECT Denmark har fået en god start, viser en undersøgelse. Den har medvirket til at aktiviteterne er videreudviklet for herigennem at bringe mere værdi til netværket Anne Katrine Nørgaard og Janne Rumle Becker undersøgte CONNECT Denmark i deres speciale ved Roskilde Universitetscenter. Deres undersøgelser blev gennemført da CONNECT Denmark havde eksisteret et år. Af Anne Katrine Nørgaard og Janne Rumle Becker CONNECT Denmarks kommunikation og aktiviteter blev undersøgt som led i et speciale fra RUC i efteråret Er udbyttet lig forventningerne? Motiverne for at deltage i CONNECT Denmark er mange. Alligevel tegner der sig et tydeligt billede af de primære motiver. Medlemmerne motiveres primært af at kunne hjælpe iværksætterne samt styrke deres eget netværk. Iværksætternes primære motiver er kontakten til potentielle investorer og at komme videre i deres forretningsmæssige udviklingsproces. Videreudvikling Uoverensstemmelserne mellem forventninger og udbytte kan betyde, at CONNECT Denmark enten ikke formår at justere medlemmernes og iværksætternes forventninger, eller at de ikke formår at leve op til dem. For at CONNECT Denmark fortsat kan hjælpe iværksætterne bedst muligt, sikre tilgangen af medlemmer og iværksættere samt bevare sit positive image, er det vigtigt, at CONNECT Denmark fokuserer på en videreudvikling af foreningen. Udgangspunktet er dog godt, da undersøgelsen viste en meget tilfreds medlemsskare, der danner grobund for en udbytterig fremtid. Networking er hard working Medlemmerne er begejstrede for det netværk, de er en del af i CONNECT Denmark. Det skaber mulighed for gode forbindelser forretningsmæssigt såvel som personligt: Der er mange spændende mennesker med, og man får et indblik i, hvad hinanden kan. Det skulle være mærkeligt, om det ikke medfødte et eller andet hen ad vejen, siger Martin Ågerup, konsulent i Connector. Også iværksætterne har et højt udbytte af det netværk, de får adgang til via deltagelse på springboard. Begge grupper ønsker dog endnu mere netværkskontakt: Vi vil godt have et CONNECT Denmark, hvor vi kan gribe fat i netværket og de kompetencer, netværket har, siger Henrik Falkenthros, direktør for iværksættervirksomheden Bridicum. Derfor er det nødvendigt, at CONNECT Denmark udvikler forskellige aktiviteter, hvor medlemmer og iværksættere mødes i flere omgange og derved har nogle rammer for videre kontakt. Udbyttet stiger med deltagelsen Aktiviteterne i CONNECT Denmark består i dag hovedsageligt af Springboards, og medlemmerne får meget ud af at rådgive på disse faktisk stiger udbyttet med deltagelsen, viser undersøgelsen. Medlemmernes engagement i iværksættere stopper heller ikke ved Springboardets afslutning. Tværtimod ønsker medlemmerne at følge iværksætternes videre færd og se, hvordan deres råd omsættes til praksis: Det kunne være spændende at få adgang til nogle statusbeskrivelser på nogle af dem, man har været med til at rådgive. Jeg aner ikke, hvordan det går, siger Martin Ågerup. Også iværksætterne ønsker fortsat kontakt med medlemmerne udover på Springboardet. Flere aktiviteter tak! Undersøgelsen viste også, at det ofte er de samme medlemmer, der deltager på Springboards. Dele af CONNECT Denmarks brede medlemsskare bliver derfor aldrig en aktiv del af netværket. Derfor ønsker medlemmerne et bredere aktivitetsprogram, der kan understøtte netværket mellem medlemmerne yderligere. Ideen om flere og forskellige aktiviteter støttes også af iværksætterne. De ønsker kontakt til flere medlemmer, end dem de møder på Springboard såvel som kontakt til andre iværksættere. De mener, at et netværk iværksætterne imellem vil styrke deres forretningsmæssige videreudvikling, og de ser derfor gerne, at CONNECT Denmark skaber aktiviteter også kun for dem. Større potentiale i CONNECT Ønskerne om et bredere aktivitetsudbud og mere netværk viser, at både medlemmer og iværksættere ser et større potentiale i CONNECT Denmark, end der i øjeblikket udnyttes. De ser muligheden for et tættere knyttet netværk, der skaber bedre betingelser for både de etablerede deltagere i dansk erhvervsliv og de nye, spirende vækstvirksomheder. Iværksætteres motivation og udbytte (%) Motivation Udbytte Medlemmers motivation og udbytte (%) Adgang til rådgivning 65 Hjælpe iværksættere Netværk med medlemsvirksomhedder 33 Skabe vækst i øresundsregionen Kontakt til potentielle investorer 79 Kontakt til potentielle investeringsproj Netværk med andre iværksættere 9 Kontakt til iværksætt. m.h.p. samarbejde Mulighed for at lærer noget nyt 19 Styrkelse af eget netværk Blive hjulpet videre i udviklingsproces 70 Adgang til ny viden Adgang til potentielle kunder 2 Styrkelse af egen innovationsevne Adgang til samarbejdspartnere 37 Adgang til potentielle kunder Ved ikke 16 0 Ved ikke 0 6 Andet 2 Andet % % Motivation Udbytte CONNECT Denmark NEWS 4 /

6 Springboard hjalp med strategien Den århusianske virksomhed ShopServer var i centrum på det første Springboard afholdt af CONNECT Denmark West. Det foregik i oktober 2001, og siden da har virksomheden udviklet sig kraftigt, men ikke efter den oprindelige plan Kim Nielsen, der er direktør i softwarevirksomheden ShopServer, deltog på Springboard for at blive bedre til at præsentere sin forretningsidé for investorer. Nu bruges forretningsplanen i stedet som fælles fundament for virksomhedens medarbejdere og til at indlede strategiske samarbejder med andre virksomheder. Vi havde et kapitalbehov på omkring 8 mio. kr., og målet var at gøre vores forretningsplan bedre til præsentation overfor investorerne, siger han. Men tidspunktet viste sig ikke at være det rette. Ny strategi Alle venturefonde er for tiden påpasselige med investering i softwareløsninger og særligt, når det handler om e-business, lyder det fra ShopServer. Det bevirkede, at de som forudsætning for samarbejde krævede en værdiansættelse af virksomheden, som var meget lav. Det ville betyde, at investorerne ville komme til at eje en for ShopServer uacceptabel stor del af virksomheden. Alligevel var Springboardet en succes. På den ene side var de imponerede over planen, og på den anden side lagde de ikke fingre imellem.vi fik bekræftet, at den strategi, vi har defineret for den fremtidige afsætning af produktet, er fornuftig, og vi har desuden indledt et samarbejde med deltagere fra springboardpanelet for at sikre os god rådgivning fremover. Vi har i løbet af det sidste år brugt mange ressourcer på at finde en investor uden held, fortæller Kim Nielsen. ShopServer gik efter investorer, men udbyttet af Springboardet blev et andet. Nyt udbytte af Springboard Den tuning af forretningsplanen, som Springboardet hjalp med, er siden brugt som indgang til de virksomheder, som ShopServer nu arbejder med. De justeringer har gjort forskellen på en god forretningsplan og en rigtig god forretningsplan. Det kan vi helt afgjort udnytte i arbejdet med at finde nye distributører, siger Kim Nielsen. ShopServer udvikler og sælger systemer til online-handel. Løsningerne benyttes i både små butikker og store internationale virksomheder. ShopServer er et spin-off fra virksomheden Dansk Internet Rådgivning, der bor i vækstmiljøet Mejlgade 50 i Århus. Se mere på Dansk chipproduktion: Fra gigant til opstartsvirksomhed Flere af de afskedigede medarbejdere fra Intel har etableret nye virksomheder. En af dem er Chipsign. Deres forretningsgrundlag er til dels udviklet i Intel-regi, med administreres nu af direktør Jens Jørgen Nielsen, der har modtaget syv mio. kr. i venturekapital. Chipsign udvikler chips til hurtig godkendelse af sikre opkoblinger mellem servere og klienter. Det er aktuelt i online-banker, e-handel og programmer. Sikkerhedsstandarden SSL kræver en meget høj kryptering af datapakker. Når disse pakker skal dekrypteres, bruger serveren meget tid på at beregne. Chipsign har nu udviklet en chip, der kan foretage op til sikre SSL-forbindelser til i sekundet. Branchens standard har indtil videre været på omkring 4000 forbindelser pr. sekund. Krævende vej til markedet Chipsign sælger sine chips til producenter af indmad til store servere. Der er ganske få af disse producenter i verden, og samarbejdet med dem er en krævende og langvarig proces: Inden vi kan få vores chip med i et produkt, så går der vel omkring 6 måneder. Fra vores chip er færdig til salg, skal der først foretages afprøvninger. Der skal laves demoudgaver og prototyper. Forhandlingerne med producenterne er langvarige, og det er årsagen til, at vi endnu ikke har lukket en aftale, siger adm. direktør Jens Jørgen Nielsen. Han kan mærke, at branchen i øjeblikket ikke er meget for at satse på udvikling, men snarere værner om deres kernekompetencer og eksisterende kunder. Teknologisk forspring På den anden side er der et behov på verdensplan for chips af den type, Chipsign har udviklet til en pris af 300 til 400 USD. De to konkurrenter, der findes, er langt tilbage i forhold til Chipsign på det teknologiske plan. Det faktum giver virksomheden selvtillid. Og investorerne har også set mulighederne. Teknologisk Jens Jørgen Nielsen, direktør i Chipsign, viser en håndfuld eksemplarer af den højt specialiserede chip til clearing af sikre forbindelser over Internettet. Hver enkelt chip kan afvikle godkendelser i sekundet, og netop denne proces har hidtil været en flaskehals for banker, mailudbydere og online-butikker. Innovation og DTU har hver skudt 3,5 mio. kr. i virksomheden. Vi har levet op til hver eneste milestone, som vi havde aftalt med investorene, og det betyder, at vi nu kun mangler at lukke aftaler med kunderne, siger Jens Jørgen Nielsen. Virksomheden har i den proces draget fordel af, at indehaverne er gamle i faget og derfor har stor erfaring. Se mere på 6 CONNECT Denmark NEWS 4 / 2002

7 VækstFonden en fleksibel finansieringspartner for innovative iværksættere VækstFonden er sat i verden for at skabe mere innovation i det danske samfund. Det gør vi blandt andet ved at sørge for, at de innovative iværksættere har adgang til den rette kapital. Det kan nemlig være skæbnesvangert for de fleste iværksættere, hvis de ikke vælger den rigtige kapital Af Christian Motzfeldt, VækstFonden Innovative iværksættere har mange forskellige typer kapital at vælge imellem på finansieringsmarkedet. Afgørende for en nystartet virksomhed er at få valgt den rette finansieringsform. Det er ikke nemt. Denne artikel beskriver, hvordan VækstFondens finansieringstilbud bruges mest hensigtsmæssigt, og hvilke styrker der er ved at få risikovillige, tålmodige investorer ind i virksomheden. Tålmodig kapital til risikable projekter Når en virksomhed henvender sig i VækstFonden for at få finansiering, vurderer vi virksomheden udfra en helhedsbetragtning, inden vi foretager investeringen. Det omfatter både en vurdering af selve idéen, den teknologiske risiko, markedspotentialet, finansieringsbehovet og den ledelsesmæssige kompetence. Udfaldet af vurderingen bestemmer, hvilken finansieringsløsning, vi mener, er mest fordelagtig for virksomheden. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere risikobetonet udviklingsaktiviteten i virksomheden er, desto mere tålmodig bør kapitalen være. I meget risikofyldte projekter, hvor virksomheden skal igennem en hel del udvikling før den kan gøre sig håb om at tjene penge, er aktiekapital oftest at foretrække hvis ellers mulighederne for at sælge aktierne senere er gode. I virksomheder, hvor det ikke er naturligt senere at skifte ud i ejerkredsen, eller hvor det kan vise sig svært at sælge aktierne igen, kan det derimod være relevant at gå ind med ansvarlige lån. I VækstFonden har vi begge former for kapital på hylden, og de bliver målrettet brugt til at styrke kapitalgrundlaget i levedygtige, perspektivrige virksomheder. Generelt gælder det for disse virksomheder, at forventningerne til afkastet er relativt høje for at kompensere for den betydelige risiko, der er forbundet med investeringerne. Et tredje produkt som VækstFonden kan tilbyde er VækstKaution. Her skal der være tale om virsomheder, der sætter udviklingsaktiviteter igang, hvor afkastpotentialet og risikoen er for beskeden til at give aktier eller ansvarlige lån, men samtidig for høj til at pengeinstitutterne umiddelbart vil yde et lån. I modsætning til investeringer med aktier eller ansvarlige lån er Fondens involvering i VækstKaution mere indirekte. Kautionerne bliver stillet til rådighed over for pengeinstitutterne. De kan bruge dem til at dække en del af deres risiko, når de yder lån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder. Som betaling for kautionen får VækstFonden en kautionspræmie, der reelt bliver lagt oven i den lånerente, som virksomheden betaler. Selvom kautionerne giver pengeinstitutter incitament til at yde lidt flere lån, end de ellers ville, er der alligevel grænser for, hvor risikobetonede aktiviteterne kan være. Den samlede lånerente vil typisk ligge et par point over den gennemsnitlige udlånsrente i pengeinstitutterne, hvilket ligger et godt stykke fra risikopræmien for egenkapital og ansvarlige lån. Ansvarlig kapital i stedet for VækstKaution Meget risikobetonede udviklingsaktiviteter bør derfor finansieres med ansvarlig kapital og ikke med lån med VækstKaution. Det sikrer nemlig en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem investorer og pengeinstitutter. For pengeinstitutterne er nemlig ikke gode til at vurdere den gode forretning i et kompliceret forskningsprojekt inden for biotek eller udviklingen af nyt software. Det kræver en helt specifik brancheindsigt. Og det er ventureinvestorernes styrke at kunne netop det. I stedet ligger pengeinstitutters styrke i at yde lån og kassekreditter til virksomheder på baggrund af vurderinger af driftsbudgetter og adgangen til at tage sikkerhed. Villigheden til at yde lån stiger samtidig i pengeinstitutterne, når de kan se, at virksomhederne har en vis egenkapital eller efterstillede lån at stå imod med. (se figur 1) Iværksættere vælger indimellem forkert I VækstFonden har vi konstateret, at iværksættere tegner sig for en stor del af tabene på VækstKautionerne. Og det er ikke særlig heldigt for hverken iværksættere, pengeinstitutter eller os. Men mange af disse tab kunne måske have været undgået, hvis virksomhederne havde haft lidt mere fortsættes side 8 Figur 1. Eksterne finansieringskilder Afkast / Risiko Egenkapital Ansvarlig lån VækstKaution Pengeinstitutter FAKTA BOKS Tidligere udviklingstrin Aktiefinansiering VækstFonden anvender primært egenkapitalinstrumentet i kapitalkrævende, højteknologiske virksomheder fx indenfor nye teknologiske områder. Ansvarlige lån Ydes som annuitetslån med fast afviklingsprofil. Oven i markedsrenten lægges en omsætningsbestemt ekstrabetaling. VækstKaution Er en lånegaranti, der kun søges i et pengeinstitut ved bevilling af lån til udvikling i mindre virksomheder. For yderligere oplysninger kontakt VækstFonden på: Telefon eller på eller CONNECT Denmark NEWS 4 /

8 FORTSAT FRA SIDE 7 ansvarlig kapital at stå imod med. Samtidig er pengeinstitutterne blevet mere kritiske og tilbageholdende over for at yde lån til iværksættere, som ikke kan fremvise overbevisende tidligere resultater (en track record), og hvor udviklingsprojektet er meget risikofyldt og kræver betydelig teknologisk indsigt. Begge dele taler for, at især innovative iværksættere inden for teknologiorienterede brancher burde overveje at søge tålmodig finansiering. Enten i VækstFonden eller hos andre risikovillige investorer, frem for at søge hele den eksterne kapital gennem pengeinstituttet. En styrke at søge ansvarlig kapital I virkeligheden er det et tegn på styrke at gå i markedet for at skaffe ansvarlig kapital. Mere ansvarlig kapital giver nemlig en lang række fordele for den innovative iværksætter. For det første giver egenkapital og ansvarlige lån udsættelse med levering af afkast indtil virksomheden begynder at give overskud. På den måde er virksomheden ikke i så stor fare for at lide rentedøden, hvis budgetterne viser sig ikke helt at holde. For det andet er ansvarlig kapital efterstillet almindelige lån. Og det virker betryggende for pengeinstitutter og andre kreditorer, for dermed er de jo sikre på at få deres penge først, hvis noget går galt. Dermed kommer der en buffer til at tage udsving i indtjeningen, som igen giver større sikkerhed for at få de ydede lån tilbage igen med renter. For det tredje giver ansvarlig kapital nogle at dele risikoen med. Normalt dækker pengeinstitutter og kreditorer sig nemlig ind med sikkerheder for den finansiering de yder, og det er der ikke megen risikodeling i. Det er der derimod i den ansvarlige kapital, som er med på downside -risikoen, hvis det går galt mod omvendt at få del i overskuddet, hvis det går godt. Endelig, og det er måske helt afgørende for især den innovative iværksætter, kan investorer af ansvarlig kapital være værdifulde for virksomheden, fordi de tilfører kompetencer og giver adgang til et netværk af ressourcepersoner. Inden investorerne overhovedet overvejer at gå ind i en virksomhed, foretager de nemlig en grundig vurdering af virksomhedens markedspotentiale og realismen bag salgsprognoserne. Det kan være en stor gevinst for iværksættere at få andre til at kigge virksomheden efter i sømmene. Med investorernes netværk i ryggen bliver det desuden nemmere at finde nøglepersoner til at understøtte virksomhedens forretningsudvikling. Tilbageholdende med ansvarlig kapital Nogle iværksættere kan dog være tilbageholdende med at få tilført ansvarlig kapital, fordi de føler, at de dermed sælger ud af indflydelsen i virksomheden. I mange tilfælde er denne pris imidlertid værd at betale, fordi netop kompetencetilførslen og muligheden for risikodeling kan være med til at øge sandsynligheden for, at virksomheden overlever og får succes. Populært sagt gælder det også i denne situation, at det er sjovere at få en mindre bid af en stor kage, frem for en stor bid af en meget lille kage. Budskabet er derfor ganske enkelt. Som innovativ iværksætter inden for højteknologiske brancher er det værd at kigge en ekstra gang på virksomhedens samlede risiko, og dernæst overveje om ikke den primære kilde til ekstern finansiering i starten skal være aktiekapital og/eller ansvarlige lån. VækstFonden er et bud på en ekstern, risikovillig investor, men det danske marked for innovationsfinansiering rummer efterhånden en større gruppe ventureinvestorer med mere eller mindre specialiseret investeringsfokus. Når virksomheden først har passeret de vigtigste milepæle i sin forretningsudvikling og er i god gænge, bliver det for alvor relevant at fylde op med fremmedkapital. Vigtigst af alt: sandsynligheden er større for at nå forbi de første milepæle, hvis kapitalgrundlaget omfatter en solid polstring med egenkapital og ansvarlige lån. VækstFonden andet end VækstKaution I VækstFonden ser vi seriøst på alle henvendelser, der falder inden for vores investeringsfokus, nemlig innovative virksomheder med perspektivrige og bæredygtige udviklingsaktiviteter. Som befinder sig der, hvor resten af markedet tøver. Inden for det dette forholdsvis brede rum af investeringsmuligheder kan vi være med til at stykke skræddersyede finansieringsløsninger sammen ved at bruge enten aktiekapital eller ansvarlige lån men under alle omstændigheder er det vigtigt at slå fast, at VækstFonden er meget andet og mere end VækstKaution. KALENDER August 20. Ansøgningsfrist for præsenterende virksomheder til CONNECT Biomedical Partnership Forum September 1. Ansøgningsfrist for udstillende til CONNECT Biomedical Partnership Forum 10. På-vej-hjem-møde i Århus 12. På-vej-hjem-møde i København Oktober Scandinavian Biotech Arena i Malmö, November 3. The European Venture Academy i København, The European Investment Forum i København, På-vej-hjem-møde i København Læs mere på Udgiver CONNECT Denmark Adm. direktør Dorte Wiene Ansvarshavende redaktør Kjeld Andersen, Holm Kommunikation A/S Redaktion, tekst og fotos Journalist Hans Henrik H. de Lichtenberg Design og grafisk tilrettelæggelse Hans Due Design AS Tryk Buchs Grafiske, Randers 8 CONNECT Denmark NEWS 4 / 2002