Projektafslutning og evaluering af Familielandbruget Sydvest s udviklingsprojekt for små bønder i Burundi.

Transkript

1 Projektafslutning og evaluering af Familielandbruget Sydvest s udviklingsprojekt for små bønder i Burundi. Ved årsskiftet er det blevet tid til projekt afslutning for projektet for de små bønder i Kirekura lidt nord for hovedstaden, Bujumbura. Det var et treårigt projekt, som på grund af, at vi ikke gik til den rigtige fra starten i den Burundiske organisation blev kortet ned til 2½ år med aktiviteter. Vi fik dog lov til at udskyde evalueringsrejsen ½ år og har, fordi Jørgen Siedelmann ikke ville have betaling for tabt arbejdsfortjeneste under rejsen plus en lille omrokering i finansieringen, fået lov til at betale André, vores projekt facilitator og vores nye agronom, Athanase indtil nytår. Han kom til som ny agronom i maj. Det har betydet at bønderne har kunnet fortsætte indlæringsaktiviteterne og Erfagruppe møderne. Agronomen bliver efter projektafslutning ansat af Francois Butoke. Han skal så holde øje med Butokes ha og fortsætte med Erfagruppe møder 3 gange i hver vækstsæson ved hver af de tre grupper. I alt 40 små bønder og deres familier, 80 voksne og deres utal af børn, er begunstiget af projektet. Så alt i alt er det nok 200 til 300 mennesker, når vi regner alle familiemedlemmer med Athanase, vores nye agronom Over de tre år som projektet har varet er forholdene i Burundi gradvist blevet værre især på grund af inflationen, som har været stor. Der er større arbejdsløshed og flere fattige, hvilket man næsten ikke kunne tro var muligt. De små bønders købekraft er blevet svækket. Heldigvis har vi set rigtigt, fordi projektets hensigt for langt størstedelen har bygget på, at bønderne på deres små jordlodder kunne blive selvforsynende i bred forstand og derved får en stor fødevare forsynings sikkerhed. Derudover avler de mere på deres marker, mindst 20 procent siger de selv (det har vi faktisk også målt) og, hvor de før mistede en stor del af avlen under lagring siger de, at de kun mister ubetydeligt. Den høst af ris og majs, som kommer om 2-3 måneder, bliver opbevaret i det fælles lager. Det er helt færdigt og der er trukket strøm og lavet strøminstallationer til lys og til afskalningsmaskiner (som Francois Butoke har sat ind for egen regning). Det har det været i over et halvt år, men regeringens forsyning har ikke koblet strømmen til ude i pælen på trods af flere opfordringer. Der forventes måske en anden form for opfordring! Alligevel er det planen at fugtighedsmåle, veje, lægge på lager og sælge i fællesskab og selvfølgelig bogføre, hvad hver

2 enkelt har lagt ind, så betalingen kommer i forhold til dette til den enkelte ved salg. Lageret, altså containerdelen, er udstyret med flere hængelåse, så der kun kan åbnes, når der er tre personer til stede Kontainer lageret til venstre. Forrum med 2 afskalningsmaskiner i mursten bagved. Rummet bruges også som mødelokale og opmagasinering af de hjælpemidler projektet har investeret i. Resultat af projektet Vi har haft interview med langt størstedelen af bønderne. Der var 10 fra start, som har været med på alle kurser, som vi har holdt. De er nu eksperter i at: - Sætte kompost op og bruge den. De bruger den til køkkenhaver og til tomater i højbede. Generose med sin kompostbunke Jean Claude med sin kompost bunke

3 -Lave den rigtige tilberedning af såbed, så i den rigtige dybde og i rigtig mængde, lave 5 årig sædskifte, holde afgrøderne rene og holde øje med dem og passe dem. Desuden at være omhyggelige med at tørre afgrøderne og evt. få målt fugtighed, hvis der er tvivl. Det er agronomen udlært i. Jordbehandling og tilsætning af kompost Tromling og såning i rigtig dybde med såmaskine - de kan anvende en præcisions håndsåmaskine. Den blev stjålet i en middagspause, hvor den ikke var under opsyn, jeg har haft en ny med derned, sponseret af nogle deltagere (en familie) i et foredrag som Anna og jeg holdt i Grundtvigsk forening i Ølgod. Den nye agronom er instrueret i brugen af den. - de bønder, som har investeret i oliepalmer, har også fået kursus i pasning, gødskning og høst af oliefrø af en ekstern ekspert i begyndelsen af året. Butoke har lavet en oliemølle til sig selv, hvor bønderne også kan få fermenteret og presset deres oliefrø. Det er selvfølgelig mod betaling i forhold til mængde. Det er der allerede flere der har fået. Nu bærer oliepalmerne frø til ca. 10 l olie pr træ

4 - Lave køkkenhaver med gode naboer til selvforsyning - Plante og passe frugttræer og lidt eukalyptus til selvforsyning. - De kan henkoge og eddikesylte grøntsager så de kan opbevare fra de tider, hvor køkkenhaven giver mest - De er mestre i at bygge lerkomfurer, som sparer dem for 50 % brænde. De har bygget 9. - De kan bygge et solkomfur. En isoleret kasse med glaslåg som kan langtidskoge f.eks. grøntsager eller koge vand uden for regntiden. Dvs. når der er sol. - De kan bygge et vandhjul, som kan løfte vandet godt 3 meter op og fordele vand med slange over m. Problemet med det er at det bliver bestjålet i småbidder og de har taget det inden for murene. De søger efter et sted, hvor det kan stå sikkert, ellers er de bange for at skruer og møtrikker og jern bliver pillet af og solgt. Så vores største succes inden for vanding er vandkander med spredere. Men dem havde de også ønsket sig. - De kan bygge et flytbart toilet, hvor efterladenskaber dækkes efter hver gang med jord, så der ikke sker smittespredning med fluer. Det er meningen at det skal stå / flyttes rundt i en eukalyptus lund og derved gøde træerne så de kan bruges til energi i komfurerne. Eukalyptus kan producere ca. 48 kg tørstof pr ha/ år! Det demonstrationstoilet, som vi byggede på kurset er nu flyttet inden for en mur af frygt for at det skal blive stjålet til brug eller brændsel. - De kan bygge et hønsehus og passe høns uden nævneværdig dødelighed og få dem til at give en masse æg. De er tæt på et æg pr dag pr høne. De ti første bønder holder dem i fællesskab. De flytter dem rundt mellem bønderne. Og de er placeret inden for mure der, hvor de har været til nu. - De kan bygge et gedehus med tag, som kan bruges til at skille kid fra ged, når det skal fravænnes og til at bure det inde i om natten, så de kan samle gedemøg til komposten. - De kan passe geder. Vi købte 20 gode geder og to gode bukke. 5 af gederne var med rogn allerede. To har givet tvillinger og de sidste tre enkelt kid. Vi prøvemalkede den første ged her i november, fordi kiddet er gammelt nok til at blive taget fra. Der er to af gederne som er døde og 3 som er blevet stjålet. Det første hun gedekid fra hver ged skal gives til en deltager indtil alle 40 har geder. Der er mange fordele ved geder, men den vigtigste er at de (og hønsene) skal tilføre animalsk gødning til komposten. Men børnene har også godt af mælken og kødet fra bukkekiddene. - De kan låne en Texas fræser med vendeplov og harve samt en tromle og de 20 af dem kan alle sammen køre med den. Benzin og vedligehold sponseres af landbrugssocietetet i Burundi. Der er Butoke medlem.

5 Men det kræver en indsats af agronomen at få dem til at bruge den. Langt de fleste af dem er analfabeter og overtales let af landarbejdere som tigger, ja nærmest belejrer dem, for at få arbejde. Og så foregår det traditionelt. Men den nye agronom er sat ind i brugen og vil lave en testmark. Der var selv med køkkenhaverne stor skepsis fra start. De kunne ikke se, hvad de skulle bruge dem til i den første tid. Men vores facilitator har igen og igen sagt, at det ville spare dem for at købe mad, hvis de dyrkede køkken haver og de ville få bedre sundhed med varierede fødevarer. Nu er det accepteret og de kan mærke nytten på deres egen pengepung og krop. Der vil gå længere tid med fræseren, fordi det er lettere for dem at sætte en daglejer til at arbejde og han skal ikke have benzin. Men det skal nok komme. Når Butoke begynder at bruge den, så bliver der kø ved den. - og så en sjov ting. Da vi lavede eddikesyltning, chutney, af grøntsager skulle der jo bruges eddike. Det syntes de da var så dyrt at skulle købe, så de spurgte: Kan vi da ikke lære at lave det selv. Så fandt vi nogle plast dunke og købte for et par 100 kr. gærlåse, hæverter og gær med gærsalt. Første forsøg med bare at knuse æbler i en plastpose med en kølle og lade det gære mislykkedes. Næste forsøg, hvor vi fik lavet en juice presse af en jernramme med bund nogle brædder til at trykke på, et lagen til at lade saften filtrere igennem og en bildonkraft som hydraulisk våben så ud til at lykkes, da vi tog derfra. Men desværre: En forespørgsel pr faldt negativt ud: Det gærede ikke. Under næste besøg, den sidste dag, så jeg tilfældigt gæringsdunken og stak næsen i. Det lugtede fortrinligt og som det skulle. Men jeg skulle hjemad og havde kun tid til at spørge facilitatoren. Han mente nu ikke det duede, men ville spørge nogen bønder. Jeg hørte ikke noget. Under sidste besøg spurgte jeg igen, og viste dunken frem til både ham som havde nøglen til lokalet, Mururo, og facilitatoren. Mururo vred sig lidt, men krøb til bekendelse og fortalte, at det faktisk havde været en udmærket alkoholholdig vin, men den var altså ikke lige nået over i dunken, hvor den skulle blive til eddike i træspånerne. Det smagte den for godt til! Men nu ved vi i hvert fald, at de kan lave eddike, hvis ellers processen får lov til at overleve alkoholstadiet! - De har i hver af de tre grupper lavet et organisatorisk kooperativ. Det skulle de for at være på lovens side, når de skulle oprette en kollektiv spare og låneordning. Det er en idé vi har plantet, fordi de ikke kan betale indskuddet til en bankkonto. Det er alt for dyrt. Måden er at alle møder op hver lørdag og tre af dem har nøgler til hver sin hængelås til stålkassen, som er banken. Tre andre har reservenøglerne. Så laves indskud eller lån og der bogføres langs af sted. Der er to bokse i kassen. En til sociale ting (f.eks. til medicin, hvis en skulle blive syg eller en begravelse) og en til at låne af til f.eks. køkkenhave frø eller nye træer eller presning af olie fra oliepalmer. Det er ikke meget de sparer op 100 BFU hver lørdag i hver kasse (kursen er nu 0,00035 til kroner)tak for procesbeskrivelsen af spare / låneordningen i et kursus hos Projektfonden! - De har adgang, alle 40, til at låne til mark såsæd af den fond nogen af Familielandbruget Sydvest s medlemmer har skudt penge i. Den administrerer Butokes organisation, Alusip. Og pengene lånes ud og kommer fint tilbage. Vi har kun haft det ene tab, som kom lige fra starten. Det undgås nu ved, at de bestiller såsæden eller palmer og får den leveret. Den betales af et lån, som tilbagebetales ved høst. Bønderne får altså ikke pengene i hånden, men udleveret varen. Det, som skal ske i december måned 2013, er at de 10 første bønder deles i tre hold og de skal så én gang bygge et komfur for en i den nye gruppe. Et hold viser 10 nye medlemmer det og overvåger, at de bygger rigtigt ved nr. 2. Derefter skal de selv bygge lerkomfurer. På samme måde organiseres nu de øvrige kurser fremover, så alle 40 efterhånden kan teknikkerne. Tak for et kursus i lerkomfurer hos Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende energi.

6 Vi fandt ud af i et interview under et evalueringsmøde med hver enkelt af de 40 (de var der næsten alle sammen, dog skuffende kun 5 fra den første gruppe), at alle af de nye på nær én allerede har lavet køkkenhaver ved at få fortalt om/ vist, hvordan man gør, af nogen af de 10 første. Nogen af de sidste har allerede lavet to. Det giver god mening at lave mindre køkkenhaver, men oftere. Så kan man lettere skaffe penge til frø, så udenfor regntid og vande grøntsagerne, men derved have kontinuert forsyning. -en af bønderne, Jean Pierre, har startet ny virksomhed uden for landbrug. En forretning med grillet kød i tilknytning til den bar han også har. Det har kunnet lade sig gøre, fordi han har kunnet låne penge til inventar og remedier af de midler som er opsparet. Flere af dem nævnte at palmeolieproduktion var et nyt forretningsområde for dem. Min vurdering er at den er god, fordi de ikke skal ud for at finde såsæd til arealet to gange om året, palmerne giver kontinuerligt frø dvs. kontinuerlig indtægt, selvom de giver mest i fra oktober til januar. Og den er ikke så følsom for normal vandmangel uden for regntiden. De første palmer, som blev plantet i projektet, giver nu 10 l olie pr palme pr år. De får 1200 BFU pr liter. Der er ikke meget tilbage, når høstarbejde og udtrækning af olie er betalt, men der er overskud! Hvad har projektet bevirket af ændringer for bøndernes hverdag: Projektfonden / CISU har en metode der hedder MSC metoden. Den er enkel, for man spørger hver gruppe: Hvad har været den mest signifikante ændring som følge af projektet? Sæt jer sammen og diskuter i et kvarter, hvad det er, og lav en konklusion som I giver til os som resultat. Og resultatet var følgende meget opløftende: Gruppe 1 (alle tre år): Det er resultatet af al den tekniske knowhow, som vi har fået overført og så nævnte de det hele, også Erfagrupperne. Gruppe 2 (godt 1½ år ): Det er at vi har lært at arbejde sammen med andre i en gruppe (kooperativ). Gruppe 3 (8 måneder): Det er at vi har lært at arbejde i et kooperativ og fået adgang til finansiering (læs spare / låne ordningen). Jeg tror egentlig også den første gruppe mener det de to sidste konkluderede. De nikkede i hvert fald vældigt under de andres præsentation af konklusionen, men det er allerede blevet hverdag for dem, at det gør de selvfølgelig. Fremover Vi har stor tiltro til at samarbejdet og projekt viden spredning vil fortsætte til de 40 bønder. De har allerede lært at, hvis de står sammen med et ønske, så er det lettere at komme igennem med det. Og de har lært at det er nødvendigt med samarbejde for at få socialt sikkerhedsnet og finansiering og for at kunne lære nye teknikker af andre. Men der er altså en meget stor barriere, hvis ikke man kan læse og regne og have en måde at blive præsenteret for nyt på. Der er ikke TV, for der er ingen strøm, så der kan heller ikke hentes inspiration. Derfor stopper fremskridt med det, vi har lært dem og det stopper nok ved de 40 bønder med familier. Jeg vil vurdere at der så er 7 milloner små bønder, som ikke får noget fremskridt. De vil end ikke have muligheden for at have en realistisk drøm om fremtiden for sig selv og deres familie og beslutte, at der vil de komme hen. Det kan man ikke, hvis ikke man kan regne!

7 I Internationalt udvalg har vi vurderet et ønske fra Alusip og besluttet, at vi vil forsøge at rejse projektmidler til en efteruddannelses skole for voksne, hvor man kan lære at læse, skrive og regne og lære landbrugsmetoder praktisk. En Small Farmers School. Alle i Burundi forvisser mig om at regeringen vil betale lærerkraft. Regeringen har penge til det, men ikke til at bygge skoler (kun til bygninger til præsidenten, men det siger regeringen nu ikke!). Skoler er der rigtigt mangel på, også til børn, så mange kommer ikke i skole. Dem kunne det være fint at fange nogen af i en voksenskole. Vi vil have på skrift at regeringen lover os penge til lærekræfter og en agronom før vi forsøger at få en ansøgning igennem. Endelig tak til Anna Møller Kristensen, som var en uvurderlig hjælp i kurset vedr. køkkenhaver, henkogning og syltning. Tak til Jørgen Sidelmann for hjælpen med kursus i høns, de gør som du siger og det går godt. Tak til Ejnar for hjælp med kurset i hold af små husdyr, de passer dem godt, har problemer med insekter og sår, men får fat i noget til behandling. Der er ingen dyrlæge service, men veterinære udsalg, som kan give lidt vejledning. De havde da helt glemt at de skulle til at malke. Men Ejnar havde forklaret proceduren med at tage kid fra så godt, at de kun behøvede lidt hjælp til at kunne huske det hele. De kan jo ikke skrive det ned! Udvalget har lovet at skaffe nye medlemmer gerne under 60;-), som kan hjælpe i evt. skoleprojekt med lidt af hvert f.eks. fransk, men det er åbent for alle og der er mange andre arbejdsopgaver. Man får nogle oplevelser for livet og en kæmpe taknemmelighed i sådan et arbejde, samt et plaster på såret i tabt arbejdsfortjeneste under rejser.