Oplæg ved konsulent Laura Friberg, KL: Hvad gør KL op til kommunalvalget i 2013?

Transkript

1 Opsamling på Inspirationsdag, 29. maj 2013, Horsens Velkomst ved konsulent Laura Friberg, KL Fokus på kommunalvalg er ikke noget nyt, men valgdeltagelsen faldt voldsomt i 2009 og er et særligt indsatsområde ved dette kommunalvalg Vigtig pointe med inspirationsdagen, at eksperterne på området sidder ude lokalt. Derfor er målet, at dagen kan være med til at skabe nye forbindelser, ideer og inspiration blandt deltagerne Oplæg ved konsulent Laura Friberg, KL: Hvad gør KL op til kommunalvalget i 2013? Tre grunde til, at dette valg er anderledes end de foregående o Valgdeltagelsen faldt markant ved sidste kommunalvalg o Nye regler for brevstemmeafgivning giver kommunerne nye muligheder o Stor forskningsindsats i 2013 Faldende valgdeltagelse o Den faldende valgdeltagelse medfører ikke, at lokaldemokratiet er i krise, men der er en brændende platform, som gør det vigtigt at handle o Det lokale demokrati skal ikke tales ned, for valgdeltagelsen ligger godt i internationalt perspektiv o Det bliver en udfordring, hvis der skabes et stort gab mellem valgdeltagelsen nationalt og lokalt o Det er godt for kommunerne, at borgerne engagerer sig lokalt det er et succeskriterium o Målet er at øge valgdeltagelsen og knække kurven, men der er ikke sat et specifikt mål for hvor meget valgdeltagelsen skal øges o KL fokuserer særligt på de unge fordi valgdeltagelsen er en vane, der skal skabes tidligt i livet Nye regler om brevstemmeafgivning o Overordnet handler det om, at ansvaret for brevstemmerne ligger hos kommunerne o Nu har enhver borger ret til at stemme i enhver kommune i landet o Kommunerne har nu frihed til selv at bestemme, hvor borgerne kan afgive deres brevstemmer Forskningsindsats o Der er ikke så meget viden om hvad der påvirker valgdeltagelsen i dansk kontekst o Men fra international forskning ved vi, at det er muligt at øge valgdeltagelsen o Valget i 2013 er en god anledning til at få afprøvet, hvad der virker i forhold til at øge valgdeltagelsen Hvad gør KL? o Indsatser indtil videre: demokratistafet, pjece om myter og fakta om kommunalpolitik og inspirationskonferencer o Nu intensiveres indsatsen med blandt andet artikelserie i Danske Kommuner, undersøgelse i samarbejde med Momentum, arrangementer

2 på Folkemødet, film med Økonomi- og Indenrigsministeriet samt en landsdækkende kampagne med Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner Hvorfor fokus på brevstemmer? o Brevstemmerne er noget kommunerne kan, men ingen andre kan o Målet er at få valgdeltagelsen op, ikke at flytte stemmer fra valgdagen til brevstemmer o Brevstemmer spiller en langt større rolle i andre lande, end de gør i Danmark o Man kan mindske omkostningerne ved at stemme for nogle af de grupper, som ellers ikke får stemt o Undersøgelse i Momentum indikerer, at det vil øge chancen for, at folk stemmer, hvis de kan gøre det tættere på, hvor de bor Hvad gør kommunerne? o Kommunernes udfordringer er meget forskellige i forhold til befolkningssammensætning mv. der en ingen one size fits all o Kommune-survey viser, at kommunerne generelt har tænkt sig at igangsætte nye tiltag, og at der er mange slags tiltag på vej o Generelt er der mange kommuner, der overvejer tiltag med brevstemmeafgivning, særligt på ungdomsuddannelserne o Kommunerne fokuserer især på de unge og i mindre grad på ældre, borgere med anden etnisk baggrund etc. Oplæg ved adjunkt Yosef Bhatti, Københavns Universitet: Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide om kommunalvalg Hvorfor er valgdeltagelsen vigtig? o Valgdeltagelsen er den måde borgerne kan påvirke politikere o Valgdeltagelsen sikrer legitimiteten på det kommunale niveau o Det er meget vigtigt, at der ikke er grupper, der ikke bliver repræsenteret, for det kan skabe et demokratisk A- og B-hold Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 o Valgdeltagelsen faldt særligt meget i 2009, ca. 4 procent o På baggrund af valglister og data fra Danmarks Statistik var det i 2009 muligt at vise, hvem der stemte og hvem der ikke stemte o Undersøgelsen i 2009 viste Alder har stor meget betydning Unge stemmer markant mindre end midaldrende Ældre stemmer også mindre Valgdeltagelsen blandt første og andengangsvælgere er blevet lavere over tid På lang sigt kan den lave valgdeltagelse i yngre generationer føre til lavere valgdeltagelse Kvinder stemmer mere end mænd Udviklingen er blevet vendt i historisk perspektiv

3 Kvinder stemmer mere end mænd tidligt i livet, men mindre end mænd senere hen Valgdeltagelsen følger sociale skillelinjer Etnicitet Indvandrere og efterkommeres valgdeltagelse ligger lavere end etniske danskeres valgdeltagelse Særligt lav valgdeltagelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt indvandrere og efterkommere fra nye EU-lande Over tid er skellene i valgdeltagelsen blevet større Hvilke faktorer har betydning for valgdeltagelsen? o Den sociale arv har meget stort betydning vi gør i høj grad som vores forældre gør o Den sociale integration, herunder ens sociale netværk, har stor betydning Fx hvis ens partner stemmer, så er der meget stor sandsynlighed for, at man selv stemmer o Ressourcer såsom uddannelse og indkomst har betydning o Etnicitet o Kollektiv mobilisering Herunder valgkampagner og partiernes indsats o Politisk selvtillid o Omkostningerne ved at stemme o Alder har stor betydning, mens køn har mindre betydning Hvilke værktøjer kan vi bruge? o Mulige tilgange, hvis effekt er afprøvet gennem studier i udlandet Dør-til-dør kampagner har vist den største effekt i udlandet, omkring 5-10 procentpoints effekt Postomdelt materiale, omkring ½ procentpoint effekt Opkald/telefon Sms/facebook/ s Foredrag/lokale ambassadører o Hvordan finder man ud af, hvad der virker i Danmark? Eksperimenter hvor man skaber mulighed for at måle effekten Nogle får ikke tiltaget altså en kontrolgruppe Det skal være tilfældigt, hvem der får tiltaget Det er afgørende, at tiltagets effekt kan måles på individer o Kender vi effekten kan vi rette vores tiltag til under senere valg Spørgsmål Hvordan sikrer man udvælgelsen af grupper i forhold til sms-udsending? o Det er afgørende med en kontrolgruppe så man kan måle effekten. o Opfordring til at snakke nærmere med forskerne og udformningen af forskellige tiltag, så effekterne gøres målbare Hvordan sikrer man anonymitet? o Danmarks Statistik omkoder data så det er anonymiseret, men hvor man stadig kobler individ og tiltaget.

4 Oplæg ved Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune: Hvad må kommunerne og hvad må kommunerne ikke? Regelgrundlaget for brevstemmeafgivning er reguleret i den kommunale valglovs 6 Kreativitet for at øge valgdeltagelsen er en god ting, men man skal også have formalia i orden Periode for brevstemmeafgivning: 20. august 16. november 2013 Nye regler er trådt i kraft per 1. januar 2013 o Lovfæstelse af praksis, som allerede er kendt o 59: Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet Man skal være opmærksom på brevstemmeafgivning på tværs af kommuner, idet det kan være en udfordring at stemmerne skal kunne nå frem til stemmestedet på valgdagen o Kommunerne har fået frihed til selv at bestemme hvor der kan afgives brevstemmer, og der åbnes op for at placere brevstemmestederne i for eksempel indkøbscentre, mobile valgsteder etc. o 67, stk. 8: Neutraliteten på stemmestedet er nu lovfæstet med forbud mod valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning anden holdningsmæssig påvirkning er tilføjet - gælder fx ikke hvervning af bloddonorer etc. Neutralitet skal opretholdes på brevstemmestedet, og stemmestedet skal afskærmes Materiale etc. må ikke ligge ved valgstedet, men kan godt være i samme lokale, fx på bibliotek Vær opmærksom på om personer søger påvirke vælgerne fx ved brevstemmeafstemning i storcentre o 67: Legitimation Hvis vælgeren har brevstemt kan man ikke stemme på valgdagen, og man skal med de nye regler bede om legitimation FØR brevstemmeafgivningen påbegyndes Formålet er at styrke vælgeridentiteten o Ny fremgangsmåde i for brevstemmeafgivning Vælgeren skal nu selv lægge konvolutten med stemmesedlen samt følgebrevet i yderkuverten i stemmemodtagerens overværelse Den nye regel grunder i, at vælgeren skal kunne være sikker på, at stemmen bliver sendt rigtigt af sted Ordensbestemmelse i 109 o Særligt opmærksomhed om, at der er mulighed for at tilkalde politiet, hvis det er nødvendigt o Kan være relevant i forhold til, når man opretter nye mobile brevstemmesteder Spørgsmål Omkostninger til brevstemmeafgivning? o En brevstemme i Aarhus koster 100 kr. (uden brevstemmemateriale) Hvordan undgår man valgagitation på fx en ungdomsuddannelse?

5 o Sådanne situationer involverer altid et skøn. Man må forholde sig til det ligesom på fx et bibliotek, hvor man vurderer styrken af eventuel påvirkning. Sørg for, at lave aftaler med rektorerne. Kan man lave brevstemmeafgivning på et bibliotek, hvor der også afholdes politiske arrangementer? o Ja, det kan man nok godt, men ikke på samme tid. Oplæg ved Malene Lyng Mejding, chefkonsulent, KL: Kommunikation i og under en valgkamp Kampagne om kommunal- og regionalvalg sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner o Udbud slutter fredag i denne uge, og der vælges den 11. juni o Herefter vil kommunerne blive delagtiggjort i kampagnen o Det overordnede fokus vil være på, at det er vigtigt og let at stemme o Kampagnen vil være noget, som kommunerne kan bruge og tage udgangspunkt i lokalt o Kampagnen vil køre fra ca. den 20. august o Der findes ikke én skabelon, som alle kommuner kan tage udgangspunkt i o Det er afgørende, at kampagnen understøttes af, at man lokalt for kommunikeret indsatserne og de nye tiltag man laver KL s rolle o Faciliterene rolle for overblik og samarbejde o Side på som samler op på fakta, viden, spørgsmål etc. Hvad er vejene? o Meget bred målgruppe, og derfor er der også mange forskellige redskaber i spil Ikke engang de unge kan ses som én målgruppe Husk fx også de ældre o Start med at identificere målgrupper og analyser hvordan man når forskellige målgrupper o Fx at synliggøre valghandlingen ved klistermærker, inddrage kendisser fra lokalsamfundet, valgfester etc. Nudging o Handler om, at skubbe vælgeren i den rigtige retning o Fokus på Budbringeren få lokale helte til at tale på kommunens vegne Normer Miljø Konkurrence fx en konkurrence om den bedste stil om demokrati Kontrakt o Det er en god idé at kortlægge indsatser på lokalt plan og indtænke dem i forhold til kommunens aktiviteter Fx et mobilt brevstemmested ved kollegier, hvis andre aktører har været ude og banke på døre der o Se på lokale medier og kanaler for at nå igennem til lokalsamfundet

6 Oplæg ved Karen Bach, leder af valgsekretariatet i Ikast-Brande Kommune: Hvordan kan man gå nye veje? Fakta om Ikast-Brande Kommune o Ca indbyggere o 15 stemmesteder o Stemmeprocent ved kommunalvalg i 2009: 71,5 % Baggrund for fokus på valgdeltagelse o Diskussion startet i efteråret på baggrund af forskningsindsats fra KU og betænkning fra valgretskommissionens betænkning (2011) Fokus og mål o Fokus Unge er fokus for indsatsen Under 18 år, ca. 6. klasse og opefter Ung mellem år Nydanskere Socialt udsatte Ansatte på fx Siemes Alle andre o Mål: fem procentpoint flere skal afgive deres stemme ca flere skal stemme Proces o Idegenerering Innovationstornado for unge fra 6. årgang, 8. årgang, 10. årgang, HF og STX om inddragelse i demokratiet Workshop om øget valgdeltagelse Resultatet er blevet et idekatalog med 175 ideer o Opdeling i, om ideerne handlede om valgdeltagelse på kort sigt eller på længere sigt Idesortering Involverede repræsentanter fra alle lister samt valgsekretariatet Udvælgelse af favorit-ideer på baggrund af potentiale, ressourcetræk samt motivation hos de involverede o Idevurdering Vurdering i valgsekretariatet af ressourcer, tovholdere, kommunikation og tids- og handleplaner Processen har samtidig sået frø til andre initiativer o Udvalgte tiltag Brevstemmeafgivning på uddannelsesinstitutioner (STX/HF, HHX/HG) den 12. og 13. november Samarbejde med skolerne om at lægge pres på eleverne for at stemme Eleverne får fri et par timer til at stemme Underholdning som musik mens eleverne står i kø Stemmemodtagere er også unge Brevstemmeafgivning i særligt udvalgte boligområder i uge 45-46

7 Områder med særligt mange nydanskere Kontakt til beboerforening Vælgermøde for nydanskere Festdag en søndag halvanden uge før valgets afvikling Møde kandidaterne og undervisning i hvordan man kan stemme Kobles IKKE sammen med brevstemmeafgivning Supplement til traditionelle vælgermøder Vælgermøde på uddannelsesstederne Afholdes fælles for HHX/HG, STX/HF Skal foregå anderledes end et traditionelt vælgermøde Deltagelse i projekt om unge og demokrati Projekt arrangeret af Danske Regioner og YouGlobe Kandidatuddannelse Uddanner alle kandidater, ca. 100 Formålet er at klæde dem på til at møde vælgerne i valgkampen Fem temaaftner med tilmelding, fx sundhed Info-møder på virksomheder Fokus på særligt udvalgte virksomheder med mange udlændinge ansat Evt. suppleret med et brev om stemmeberettigelse Kampagne i lokalpressen om valgdeltagelse konkurrence Dialogmøde med pressen Afsæt i fakta fra kommunalvalg 2009 Indhold ikke fastsat Ungdomsvalg Ungdomsvalg den 11. november De 15-17årige får mulighed for at stemme, 8., 9. og 10. klasser Postkort med opfordring til at stemme Målgruppe 20-29årige Evt. påhæftet et badge Badge på facebook Målgruppe 20-29årige Forskellige indslag fra Ungdomsrådet Virtuel kampagne: Er det din første gang? Plakater målrettet unge på anderledes steder, fx toiletdøre Tiltag: Going politics camp (muligt tiltag) klasser, ca. 100 elever i august måned Workshops om demokrati og politik og paneldiskussioner Politisk battle (muligt tiltag) Udvikles eksternt Formidles på facebook Spil a la candy crush/fire på stribe Portal (muligt tiltag) Fælles portal, hvor unge og politikere kan mødes

8 Indhold bl.a. præsentation af kandidater, videodagbørger mm. Alt materialet kan findes på Ikast-Brandes hjemmeside Spørgsmål Hvad er incitamentet for at deltage i ungdomsvalg? o Vise eleverne hvad det er man gør, når man er voksen mulighed for at komme igennem den samme proces, som mor og far. Handler om at skabe demokratidannelse hos eleverne o Stemmerne optælles og resultatet offentliggøres, men det er ikke det, der har været hovedfokus o Det kan have en effekt, hvis de kommer hjem og fortætter, at de har stemt på skolen o Del af undervisningen Sikrer man sig, at man har kandidatlister fra andre kommuner? o I Ikast-Brande har man stort set ikke elever fra andre kommuner, men det giver god mening, hvis man har Opsamling på baggrund af diskussioner i grupper Udfordringer o Skabe bevidsthed blandt de unge om hvorfor det er vigtigt at stemme og hvorfor kommunalpolitik er vigtigt. Vi skal have synliggjort, hvad der er vigtigt for dem, i deres hverdag og hvordan kommunen har betydning for det. Det er det, der på sigt kan gøre en forskel o Den politiske agenda kan være en udfordring - at få lov til at kontakte specifikke målgrupper og få den nødvendige viden o Der er relativt få områder, hvor unge har en naturlig grund til at være engagerede i kommunalpolitik. Så det kan være svært at overbevise dem om, at det har en betydning. Derfor bliver man nok nødt til at satse på det her med, at det er mærkeligt at man ikke stemmer o Det er manglende midler, der er udfordringen på lokalt plan - ikke manglen på ideer o Hvad må man som kommune i forhold til at facilitere vælgermøder? Der ligger et juridisk notat på Dialogportalen. Det er afgørende at det støtter lokaldemokratiet, det handler ikke om at støtte partipolitik o Det er en udfordring hvor man møder de udsatte unge Ideer o Det er en god idé at aktivere foreninger, som i forvejen har kontakt til målgrupperne. Det er en mere langsigtet og mindre dyr måde at går til opgaven o Det er vigtigt at huske de unge, der ikke er i uddannelse, herunder at inddrage Jobcentre o Facebook-badges er en måde at møde alle folk, men uden man går for langt ind i folks privatsfærer o Distriktsråd som et middel til at få fat i folk i sammenlægningskommuner og inddrage dem i arbejdet o Måske man bør fokusere på få initiativer snarere end flere for at se, hvad der virker

9 o Mobile valgsteder er en rigtig god idé o Synlighed i gadebilledet er end rigtig god idé