Center for Grøn Beton

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Grøn Beton"

Transkript

1 Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002

2 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Dato: December 2002 ISBN: Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. Side 2

3 Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING RECEPTER PBETONER ABETONER MEKANISKE EGENSKABER STYRKE OG STIVHED KRYBNING SEMIFULDSKALA FORSØG MED SØJLER OG BJÆLKER BRAND MEKANISKE EGENSKABER UNDER BRAND EKSPLOSIV AFSKALNING UDFØRELSE PRODUKTIONSEGENSKABER HÆRDEEGENSKABER HOLDBARHED KONKLUSION REFERENCER...15 APPENDIX 1: RECEPTER...16 PBETONER...16 ABETONER...17 APPENDIX 2: PRØVNINGSOVERSIGT...18 APPENDIX 3: KEMISK ANALYSE AF ALTERNATIV FLYVEASKE...20 Side 3

4 0. Indledning Grøn Betonprojektet har en overordnet målsætning om at udvikle ny viden om miljøvenlige betontyper og at finde løsninger, så disse betontyper kan anvendes i praksis. Ved udvikling af nye betontyper er grøn beton defineret som beton, der opfylder mindst ét af følgende miljømål: at reducere CO 2 emissionerne med 30% at nyttiggøre restprodukter som tilslag svarende til 20% af betonens samlede vægt at genanvende betonindustriens egne restprodukter, der ellers skulle have været deponeret at introducere nye restprodukter, der ikke tidligere er anvendt til betonproduktion at reducere forbrug af ikkefornyelige brændsler i cementproduktionen med 10% Formålet med denne rapport er at sammenfatter de resultater og erfaringer, der er opnået for beton med alternativ flyveaske i løbet af Grøn Betonprojektet. Med alternativ flyveaske menes både flyveaske, der stammer fra fyring med biobrændsel så som træflis og halm og aske fra samfyring af kul og biobrændsel. I Grøn Betonprojektet er der imidlertid kun afprøvet aske fra fyring med ren biobrændsel. Den alternative flyveaske er ikke omfattet af DS/EN 450, der kun omhandler flyveaske fra kulfyrede værker. Derfor kan den alternative flyveaske med de nuværende bestemmelser i DS 481 ikke anvendes som flyveaske i beton. Betonvareindustrien i Sverige anvender allerede den alternative flyveaske. Der produceres imidlertid langt større mængder alternativ flyveaske, end betonvareindustrien kan aftage, hvorfor store mængder bliver deponeret. Den alternative flyveaske er derfor blevet inddraget i Grøn Betonprojektet for at introducere et nyt restprodukt i fabriksbetonproduktion, der ellers skulle være deponeret. Side 4

5 1. Recepter Materialeudviklingen i Grøn Betonprojektet er gennemført i tre prøvningsfaser, kaldet grundpakken (GP), stor pakke (SP) og udvidet pakke (UP). Desuden er nogle udvalgte betontyper afprøvet i en demonstrationsbro. Recepterne er blevet justeret forud for hver prøvningspakke. De løbende ændringer afspejler således de overvejelser, der er gjort for at optimere betonerne. De fuldstændige recepter er angivet i appendix 1. Nedenfor redegøres kun for de enkelte betoners karakteristika. I Grøn Betonprojektet er alle betoner med alternativ flyveaske produceret hos Sydsten. 1.1 Pbetoner I grundpakken blev der udarbejdet to Precepter med alternativ flyveaske på baggrund af en velkendt referencerecept fra Sydstens fabrik i Eslöv, se beskrivelsen af PFA20 og PFA40 i Tabel 1. Tabel 1: Pbeton med alternativ flyveaske i grundpakken. Beskrivelsen svarer til bør recepter. Betegnelse PFA20 PFA40 Beskrivelse Pbeton, hvor alternativ flyveaske udgør 20% af pulvermængden (bestemt ved vægt) Pbeton, hvor alternativ flyveaske udgør 40% af pulvermængden (bestemt ved vægt) Produktionssted Sydsten/Eslöv Sydsten/Eslöv Oprindeligt var det hensigten at proportionere betonerne efter det generelle princip i Grøn beton, hvor: pastavolumenet fastholdes på samme niveau som for referencerecepten det ækvivalente v/cforhold fastholdes (efter svensk praksis er aktivitetsfaktoren for flyveaske 0,3) Den lave aktivitetsfaktor samt det forhold, at flyveaske har lavere densitet end cement (2300 kg/m 3 mod 3200 kg/m 3 ) betyder, at pulvervolumenet bliver stort og vandindholdet pr. m 3 beton følgelig meget lille. Men da den alternative flyveaske samtidigt forøger betonens vandbehov, viste det sig i praksis umuligt at følge det skitserede princip. Det blev derfor besluttet at erstatte cement med alternativ flyveaske, kg til kg. Dette betyder, at pastavolumenet stiger og at tilslagsvolumenet må reduceres tilsvarende. Det betyder også, at de ækvivalente v/cforhold stiger. Dette blev dog fundet acceptabelt, så længe betonerne blot opfylder DS 481s krav. Her er der for Pbetonerne ikke stillet krav til det ækvivalente v/cforhold, kun til betonens styrke. Side 5

6 Stor pakke Det blev besluttet at inddrage Pbeton med alternativ flyveaske i stor pakke. Den pågældende beton, P7, har et indhold på 30% af pulvervægten, da grundpakken viste, at 40% var for meget til at opnå tilfredsstillende styrker. P7 er således en mellemting mellem PFA20 og PFA40. Udvidet pakke P7 fra stor pakke fortsatte stort set uændret i udvidet pakke, dog er recepten justeret til Sydstens fabrik i Malmö. 1.2 Abetoner Der er i grundpakken udført forsøg med to Abetoner med alternativ flyveaske, hvor flyveasken udgør henholdsvis 20% og 30% af pulvermængden, se Tabel 2. Tabel 2: Abeton med alternativ flyveaske i grundpakken. Betegnelse AFA20 AFA30 Beskrivelse Pbeton, hvor alternativ flyveaske udgør 20% af pulvermængden (bestemt ved vægt) Pbeton, hvor alternativ flyveaske udgør 30% af pulvermængden (bestemt ved vægt) Produktionssted Sydsten/Eslöv Sydsten/Eslöv Lige som for Pbetonerne viste det sig ikke muligt at fastholde pastamængde og ækvivalent v/cforhold, men de to betoner overholder DS 481s krav til Abetoner, hvor det ækvivalente v/cforhold ikke må overstige 0,45 (flyveasken regnes med aktivitetsfaktoren 0,5). Stor pakke Undersøgelserne i grundpakken viste, at beton med alternativ flyveaske har et højt indhold af chlorider. Derfor blev det opgivet at lave beton med alternativ flyveaske til brug i aggressivt miljø, hvor chloridindholdet kan øges yderligere på grund af udefrakommende saltes indtrængen, og hvor risikoen for armeringskorrosion derfor bliver for stor. Den alternative flyveaske har også et højt alkaliindhold, der kan være problematisk i aggressivt miljø, hvor fugtforholdene ofte er gode for alkalikiselreaktioner. Side 6

7 2. Mekaniske egenskaber 2.1 Styrke og stivhed Der er målt trykstyrkeudvikling i både grundpakken, stor pakke og udvidet pakke. Resultaterne for beton med alternativ flyveaske fremgår af Figur 1 og Figur Trykstyrke [MPa] Tid [døgn] Pref GP PFA20 PFA40 Pref SP P7 SP Pref UP P7 UP Figur 1: Styrkeudvikling for Pbetoner. I grundpakken (de blå kurver) viste resultaterne, at styrkeudviklingen for PFA20 følger styrkeudviklingen for Sydsten/Eslövs egen reference, mens PFA40s styrke til alle terminer er betydeligt lavere. Den lave styrke tilskrives det høje flyveaskeinhold, hvorfor flyveaskeindholdet i P7 i stor pakke blev sat til 30% af pulvermængden. 30% ser ud til at være et optimalt flyveaskeinhold for den pågældende Pbeton. I både stor pakke (røde kurver) og udvidet pakke (grønne kurver) er der opnået pæne styrker for P7. Bemærk! referencebetonerne i stor og udvidet pakke er ikke direkte sammenlignelige med P7, idet referencebetonerne stammer fra Unicons fabrikker i henholdsvis Nr. Sundby og Horsens. Side 7

8 Trykstyrke [MPa] Tid [døgn] Svensk ref. (A) AFA20 AFA30 Figur 2: Styrkeudvikling for Abetoner. I grundpakken (blå kurver) viste Abeton med alternativ flyveaske sig at have lavere styrker end referencebetonen frem. Der kan ikke konstateres nogen forskel på, om betonen indeholder 20 eller 30% alternativ flyveaske. Der er ikke målt Emodul på betoner med alternativ flyveaske i grundpakken grundet tekniske problemer. Det betyder, at der kun er målt Emodul og spaltetrækstyrke på to betoner med alternativ flyveaske, nemlig P7 i stor og udvidet pakke. Dette er et meget spinkelt grundlag at vurdere sammenhængen mellem på den ene side Emodul eller spaltetrækstyrke og på den anden side trykstyrken. Der er dog ikke noget, der tyder på, at disse sammenhænge er anderledes end for andre betoner, herunder beton med konventionel flyveaske. 2.2 Krybning Krybning ved stor last er undersøgt for P7 i stor pakke. P7 kryber i lighed med de øvrige testede betoner fra Sydsten hurtigere end referencen Pref fra Unicon i Nr. Sundby, hvilket dog må tilskrives forskellen mellem svensk og dansk praksis snarere end de respektive grønne tiltag. Det ser ikke ud til, at alternativ flyveaske øger risikoen for krybebrud. 2.3 Semifuldskala forsøg med søjler og bjælker Arbejdskurver målt i stor pakke viste, at P7 var den sejeste af alle de testede betoner og havde en brudtøjning, der klart oversteg de 3,5, der normalt regnes med. Derfor blev denne beton udvalgt til forsøg med bjælkers bøjningsbæreevne og instabilitet af søjler. Disse forsøg kan betragtes som en kontrol af beregningsmetoder: Når materialeparametrene udtrykt ved bl.a. arbejdskurver er kendt, er det så muligt at beregne forskellige konstruktionsdeles opførsel ved belastning? Således er målingerne af bjælkernes bøjningsbæreevne sammenlignet med Side 8

9 bøjningsbæreevnen beregnet vha. DS 411, metode A og B, og søjlernes instabilitet er sammenlignet med en numerisk beregning. Alt i alt ser bjælker støbt med P7 ud til at opføre sig som forudsat i DS 411, og søjleberegningerne ser heller ikke ud til at være anderledes for P7 end for andre betoner. For P7s vedkommende er der ligeledes udført forsøg med armeringsforankring og bjælkers forskydningsbæreevne. Det ser ikke ud til, at tilsætning af alternativ flyveaske ændrer ved betonens forankringsstyrke set i forhold til trykstyrken. Forskydningsbæreevnen for P7 er lavere end det, der kan beregnes vha. formler angivet i DS 411 baseret på diagonaltrykmetoden, men det samme har kunnet konstateres for alle de testede Pbetoner. Side 9

10 3. Brand 3.1 Mekaniske egenskaber under brand De mekaniske egenskaber under brand er undersøgt for P7 i udvidet pakke. Resultaterne viser, at P7s styrke og stivhed ændrer sig i takt med temperaturen på samme måde som referencebetonen Pref. P7s temperaturudvidelse er er mindre end Prefs, især ved temperaturer over 400 C, hvor Prefs temperaturudvidelseskoefficient stiger. Den observerede forskel har dog næppe ret meget at gøre med den alternative flyveaske. Det er primært tilslagets termiske udvidelse, der styrer betonens udvidelse. Pref har tilslag bestående af kvartssand og søsten, mens P7 har tilslag af knust granit med en mindre udvidelse 3.2 Eksplosiv afskalning P7 blev testet for eksplosiv afskalning i en prøvestand i stor pakke. P7 klarede sig godt i sammenligning med gennemsnittet af Pbetonerne, det vil sige mindre end 20% af den eksponerede overflade skallade af. Det er dog ikke afklaret, hvor godt prøvesituationen afspejler en realistisk brandsituation. I udvidet pakke blev P7 igen testet for eksplosiv afskalning, denne gang både ved semifuldskalaforsøg med vægelementer udført på Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, dels i samme prøvestand som i stor pakke, men med et modificeret prøvningsforløb. P7 vægelementerne viste ingen tegn på eksplosiv afskalning. Dette understøttes af resultaterne fra prøvestanden. Side 10

11 4. Udførelse 4.1 Produktionsegenskaber Bearbejdelighed og luftindhold er to af de vigtigste produktionsegenskaber. Målinger af netop disse egenskaber er gentaget i alle Grøn Betons prøvningspakker. Resultaterne fremgår af Tabel 3 og Tabel 4. Tabel 3: Målinger af friskbetonegenskaber for Pbetoner. Sætmål [mm] Luftindhold [%] umiddelbart efter blanding ½ time efter blanding umiddelbart efter blanding ½ time efter blanding Pref GP (Eslöv) ,1 2,1 PFA ,8 3,6 PFA ,0 2,8 Pref stor pakke ,0 4,4 1 P7 stor pakke ,5 3,0 1 Pref udv. pakke ,6 3,5 P7 udv. pakke ,8 2,1 1. målt 1 time efter blanding i stedet for ½ time efter blanding Tabel 4: Målinger af friskbetonegenskaber for Abetoner. Sætmål [mm] Luftindhold [%] umiddelbart efter blanding ½ time efter blanding umiddelbart efter blanding ½ time efter blanding Svensk reference (A) ,2 4,9 AFA ,2 5,8 ABS ,8 6,5 For både P og Abetoner med alternativ flyveaske kunne det konstateres, at der kræves en væsentlig højere dosering af plastistificerende og superplastificerende midler for at opnå en tilfredsstillende bearbejdelighed. Dette kan både skyldes, at den alternative flyveaske gør betonen mere vandkrævende, og at flyveaskens indhold af kulstof reagerer med tilsætningsstofferne og på den måde gør dem uvirksomme. I grundpakken havde Pbetonerne med alternativ flyveaske allerede fra begyndelsen lavere sætmål end referencen og navnlig PFA20 tabte hurtigt bearbejdeligheden. Ved de øvrige blandinger af beton med alternativ flyveaske er sætmålstabene mere lig de respektive referencebetoner. For Abeton med alternativ flyveaske ser det ud til, at luften er mindre stabil end i referencebetonen. Dette kan igen skyldes, at flyveaskens glødetab, der reagerer med luftindblandingsmidlet. Side 11

12 4.2 Hærdeegenskaber Afbindingstiden blev bestemt i grundpakken ved hjælp af proctormålinger. Samtidigt blev varmeudviklingen målt i grundpakke og udvidet pakke, og denne giver også en indikation af afbindingstiden, se Tabel 5. Tabel 5: Afbindingstid. Proctormåling τ 0 bestemt ved varmeudvikling [h] [modenhedstime] Pref GP (Sydsten, Eslöv) 7,2 4,1 PFA20 7,7 6,1 PFA40 >8,0 9,0 Pref udv. pakke (Unicon, Horsens) 5,7 P7 udv. pakke 5,7 Aref GP (Sydsten, Eslöv) 5,3 4,1 AFA20 7,3 5,9 AFA30 8,7 7,6 Det samlede billede tyder på, at beton med alternativ flyveaske har en længere afbindingstid end referencebetonerne fra Sydsten, der ikke indeholder flyveaske. Derimod er afbindingstiden målt i udvidet pakke på niveau med den danske referencebeton, der indeholder flyveaske. Det ser således ikke ud til, at forlængelsen af afbindingstid er længere for alternativ flyveaske end for konventionel flyveaske. Det er dog ikke klart, om det er asken i sig selv, der forårsager denne forlængelse. Det kan også skyldes den øgede dosering af tilsætningsstoffer, der ofte virker retarderende. Den forlængede afbindingstid smittede også af på tid til glitning målt i stor pakke for P7. Betonen blev ligeledes i stor pakke undersøgt med hensyn til generelle støbeegenskaber. P7 blev karakteriseret som en anelse klisteret, men ellers fundet i orden. Finish blev på den hærdnede beton blev ikke undersøgt. I udvidet pakke blev P7 undersøgt med hensyn til, hvor følsom betonen er overfor plastisk svind. P7 ligner referencen Pref med hensyn til fordampningshastighed, tid til ophør af våd overflade og fordampning ved første revne. Pulveret i Pref indeholder ca. 25% konventionel flyveaske og 5% mikrosilica, så den puzzolanske tilsætning i begge betoner, Pref og P7, er således cirka 30%, og målingerne tyder også på, at de har nogenlunde samme behov for udtørringsbeskyttelse. Side 12

13 5. Holdbarhed I Grøn Betonprojektet er de holdbarhedsmæssige egenskaber kun undersøgt for Abetoner. Der er ikke udført deciderede holdbarhedsundersøgelser for beton med alternativ flyveaske, da disse var henlagt til stor og udvidet pakke, hvor ingen Abetoner med alternativ flyveaske deltog. Den alternative flyveaske har et ret højt indhold af chlorid (ca. 1,5%). Det betyder, at der via flyveasken tilsættes chlorider svarende til 0,3% af pulvervægten i AFA20 og 0,5% af pulvervægten i AFA30. Det er så store mængder, at betonen må anses som uegnet til aggressivt miljø, hvor udefra kommende chlorider kan øge niveauet yderligere. I DS 481 er kravet til Abeton således, at indholdet af chlorider ikke må overstige 0,2% af pulvervægten. I armeret beton i passiv miljøklasse tillades derimod et chloridindhold på op til 1,0% af pulvervægten, så her er det ikke på samme måde et problem at anvende den alternative flyveaske. Der er heller ikke krav i DS 481 til Pbetonernes alkaliindhold, hvorfor den alternative flyveaskes reativt høje alkaliindhold ikke skønnes at være et problem i denne miljøklasse. Side 13

14 6. Konklusion Beton med alternativ flyveaske fra biobrændsel har en klar miljøfordel: ved at introducere alternativ flyveaske i fabriksbetonproduktion bliver det muligt at anvende et restprodukt, der ellers skulle have været deponeret. DS 481 tillader kun brug af flyveaske, der opfylder DS/EN 450, det vil sige flyveaske fra kulfyring. Den alternative flyveaske kan tilsættes som en øvrig tilsætning, idet det så skal dokumenteres, at den alternative flyveaske ikke fremmer armeringskorrosion eller på anden måde forringer betonens egenskaber. Men som øvrig tilsætning er den alternative flyveaske kun interessant at anvende i Pbetoner, for hvis den alternative flyveaske erstatter konventionel flyveaske i miljøklasse M, A eller E uden at måtte medregnes i det ækvivalente v/cforhold, vil betonen få svært ved at opfylde krav til minimum v/ctal. Det er et andet regelgrundlag, der er gældende i Sverige, hvor Sydsten producerer beton med alternativ flyveaske. I Grøn Betonprojektets forskellige prøvningsfaser har Pbeton med alternativ flyveaske (P7) vist sig at have generelt gode mekaniske egenskaber. Betonen er meget sej, men beregningsmæssigt er det muligt at regne på konstruktionsdelenes styrke og stivhed efter almindelige principper. Med hensyn til brand ser ændringerne af P7s styrke og stivhed ud til at følge de temperaturbestemte ændringer i Prefs styrke og stivhed. P7s termiske udvidelse ved høje temperaturer (over 400 C) er betydeligt mindre end Prefs. I forsøg med opvarmning op til ca. 600 C og efterfølgende afkøling var P7s temperaturudvidelse stort set reversibel, mens Pref fik blivende deformation på ca. 10 pga. revnedannelse. Det er dog primært forskelle i de to betoners tilslagssammensætning, der er årsag til forskellene i termisk opførsel. Ved semifuldskalaforsøg viste P7 ingen tegn på eksplosiv afskalning og ligner på dette punkt de øvrige testede Pbetoner, incl. referencen. Med hensyn til de udførelsesmæssige egenskaber har den alternative flyveaske især betydningen for afbindingstiden, der bliver markant forlænget i forhold til beton uden flyveaske, men ikke i forhold til beton med aske fra kulfyring, der opfylder DS/EN 450. Der er stor sandsynlighed for, at den forlængede afbindingstid i højere grad skyldes en højere dosering af tilsætningsstoffer end asken i sig selv, og det er derfor også sandsynligt, at problemet kan gøres mindre ved en bedre receptjustering. Beton med alternativ flyveaske blev i øvrigt karakteriseret som havende udmærkede støbeegenskaber, om end betonen var en anelse klisteret. Igen spiller mængden af tilsætningsstoffer givetvis en rolle. I den indledende fase, kaldet grundpakken, indgik både A og Pbeton med alternativ flyveaske. Flyveaskens indhold af chlorid gav dog anledning til et betænkeligt højt chloridindhold i Abetonen, som derfor ikke forventes at have tilstrækkelig holdbarhed. Samlet vurderes den alternative flyveaske fra biobrændsel således at være uegnet til Abeton, men den vil kunne anvendes i Pbeton. Side 14

15 7. Referencer [1] Grundpakke rapportering. Beton med uorganiske restprodukter. Slamaske og Alternativ flyveaske, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, Januar [2] Rapportering. Resultatoversigt, Stor pakke, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, Marts [3] Rapportering. BK1 Mekaniske egenskaber, Stor pakke, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, Februar [4] Status for BK2 efter brandprøvning i Stor pakke, Center for Grøn Beton, DTU, Februar [5] Rapportering. BK3 Udførelse Stor pakke. Statusrapport, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, Januar [6] Rapportering. BK4 Holdbarhed, Stor pakke, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, Februar [7] Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelser, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [8] Fugttransport, svind og temperaturdeformationer samt krybning, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [9] Forskydningsbæreevne af bjælker. Forankring af gevindstænger, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [10] Bøjning af armerede bjælker. Instabilitet af søjler, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [11] Eksplosiv afskalning af beton nyudviklet prøvningsmetode, Center for Grøn Beton, DTU, Februar [12] Mekaniske egenskaber under brand, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [13] Udførelse. Varmeudvikling og plastisk svind, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, September [14] Holdbarhed. Hovedrapport, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December Side 15

16 Appendix 1: Recepter De angivne recepter er faktiske recepter blandet på fabrik. Recepterne er opgivet efter dansk praksis, dvs. at tilslaget er angivet i våd, overfladetør tilstand. Den kemiske sammensætning af den alternative flyveaske er målt i grundpakken og angivet i appendix 3. Pbetoner Tabel 6: Recepter for Pbetoner med alternativ flyveaske. Alle mængder er angivet i [kg/m 3 ]. Sydsten PFA20 PFA40 Pref P7 Pref P7 ref. Grundpakke Grundpakke Grundpakke Stor pakke Stor pakke Udv. pakke Udv. pakke Eslöv Eslöv Eslöv Horsens Eslöv Horsens Malmö Cement Slite Std/PK cement AaP Rapid Flyveaske Perstorp bioaske Danaske B Mikrosilica Pulver Vand Vandværksvand Sand 0/8 Östervang 0/4 Nr. Haldne kl. A 0/2 SC Vestbirk Sten 1 4/8 Uddevalla kl. A 197 Sten 2 Sten 3 4/8 SC Århus 8/16 Östervang 8/16 Dalby 8/16 Vigsø kl. M 8/16 SC Århus 16/25 Östervang 16/25 Dalby 16/32 Vigsø kl. M 16/32 SC Århus Plastificering Peramin V Conplast 212 1,29 1,41 1,41 1,54 1,95 1,19 Superplastificering Peramin F 1 CEM 92M 1,35 1,36 2,99 1,88 2,05 Luftindbl.middel Conplast 316 AEA 1:5 0,22 0,08 Målt luft [%] 2,1 3,8 3,0 5,0 3,5 4,6 2,0 Ækv. v/cforhold [] 0,67 0,72 0,73 0,73 0,69 0,67 0,71 1. Peramin F indeholder formaldehyd, der figurerer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Den blev derfor forsøgt erstattet i stor pakke, men blev igen introduceret i udvidet pakke. Side 16

17 Abetoner Tabel 7: Recepter for Abetoner med alternativ flyveaske. Alle mængder er angivet i [kg/m 3 ]. Reference AFA20 AFA30 Grundpakke Grundpakke Grundpakke Eslöv Eslöv Eslöv Cement Anläggningscement Flyveaske Perstorp bioaske Vand Vandværksvand Sand 0/8 Östervang Sten 1 8/16 Östervang Sten 2 16/25 Östervang Luftindblanding Peramin HPA 0,13 0,21 0,22 Superplastificering Peramin F 1 Glenium 2,93 2,08 2,00 1,66 Målt luft [%] 5,2 7,2 7,8 Ækv. v/cforhold [] 0,38 0,40 0,41 1. Peramin F indeholder formaldehyd, der figurerer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Den blev derfor forsøgt erstattet i stor pakke, men blev igen introduceret i udvidet pakke. Side 17

18 Appendix 2: Prøvningsoversigt Ved angivelse af kilden, hvor de specifikke måleresultater findes, er der i overalt anvendt følgende farvekode: Grundpakkerapport om beton med uorganiske restprodukter [1] Rapportering fra Stor pakke bestående af en oversigtsrapport [2] samt rapporter fra hver af de faglige aktiviteter BK1BK4 [3, 4, 5, 6] Rapportering fra udvidet pakke fra de forskellige faglige aktiviteter [7, 8, 9, 10, 11, 12, 13,14] Tabel 8: Prøvning af mekaniske egenskaber (BK1). AFA30 AFA20 P7 udv. pakke P7 stor pakke PFA40 PFA20 Styrkeudvikling Emodul Arbejdskurver Spaltetrækstyrke Krybning ved stor last Temperaturudvidelse Fugtbevægelser Foirankringsevne Udmattelse Krybning ved moderat last Forskydningsbæreevne Bøjningsforsøg Instabilitet af søjler Tabel 9: Prøvning af egenskaber under brandpåvirkning (BK2). AFA30 AFA20 P7 udv. pakke P7 stor pakke PFA40 PFA20 Mekaniske egenskaber Eksplosiv afskalning Side 18

19 Tabel 10: Prøvning af udførelsesmæssige egenskaber (BK3). AFA30 AFA20 P7 udv. pakke P7 stor pakke PFA40 PFA20 Sætmål og sætmålsændring Luftindhold og ændring Densitet af frisk beton Densitet af hærdnet beton Vægtforskel top/bund Vandseparation Afbindingstid Varmeudvikling Vibreringstid Glittetid Betonens støbeegenskaber Finish mod formside samt finish af glittet overflade Betonens makrostruktur Luftporestrukturens følsomhed overfor vibrering Kvalitet af støbeskel Plastiske svindrevner Side 19

20 Appendix 3: Kemisk analyse af alternativ flyveaske I Tabel 11 ses den kemiske sammensætning af den alternative flyveaske, der er benyttet i grundpakken. Til sammenligning er der også angivet sammensætningen af en konventionel flyveaske, der opfylder flyveaskestandarden DS/EN 450. Tabel 11: Kemisk sammensætning af alternativ flyveaske og en traditionel dansk flyveaske, der benyttes til betonproduktion. Komponent Enhed Alternativ flyveaske Typisk dansk flyveaske, der overholder DS/EN 450 CaO % af tørstof 18,1 2,78 SiO 2 % af tørstof 29,4 59,7 Fe 2 O 3 % af tørstof 4,23 7,57 Al 2 O 3 % af tørstof 14,7 21,3 TiO 2 % af tørstof 8,15 0,98 P 2 O 5 % af tørstof 0,424 0,34 MgO % af tørstof 2,84 1,35 MnO 2 % af tørstof 0,599 Cl % af tørstof 1,50 0,004 SO 3 % af tørstof 0,65 K 2 Ototal % af tørstof 2,91 0,65 Na 2 Ototal % af tørstof 2,81 0,52 Na 2 Oækvivalent % af tørstof 4,71 1,84 As mg/kg 189 <30 Ba mg/kg 9620 Be mg/kg 1,48 Cd mg/kg 31,3 <10 Co mg/kg <4,99 32 Cr mg/kg Cu mg/kg Hg mg/kg 1,47 0,2 La mg/kg 56,9 Nb mg/kg <5,30 Ni mg/kg Pb mg/kg Sc mg/kg 6,62 Sn mg/kg <21,2 Sr mg/kg 668 V mg/kg 55,7 268 W mg/kg <53 Y mg/kg 36 Zn mg/kg Zr mg/kg 38,8 glødetab % af tørstof 4,6 3,4 Side 20

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med reducerede CO 2 emissioner Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med reducerede CO 2 emissioner

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med slamaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med slamaske Marianne Tange Hasholt Dorthe

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

LIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007

LIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007 LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Anette

Læs mere

YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato

YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:

Læs mere

YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato

YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Udført af: Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, september 22 Titel: Udført af: Udførelse Varmeudvikling og

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN:

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen 13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge

Læs mere

LIFE05 ENV/DK/000153. Bio aske til beton - en håndbog

LIFE05 ENV/DK/000153. Bio aske til beton - en håndbog LIFE05 ENV/DK/000153 Bio aske til beton - en håndbog December 2007 Bio aske i beton- en håndbog Bio aske kan anvendes i beton med gode resultater: Asken kan håndteres på renseanlægget og hos producenter

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Flisemontering, cementbaseret flisemørtel

Flisemontering, cementbaseret flisemørtel Side 1 Flisemontering, cementbaseret flisemørtel Anvisningen gennemgår de vigtigste principper for opsætnings- og lægningsteknik ved montering af keramiske fliser efter tyndlagsmetoden og gælder for såvel

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft. 6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON

Læs mere

Håndbog for sammensætning af SCC

Håndbog for sammensætning af SCC Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Construction. Ekspanderende cementbaseret grout. Produkt beskrivelse. Produkt data 1 1/5. Tests. Form

Construction. Ekspanderende cementbaseret grout. Produkt beskrivelse. Produkt data 1 1/5. Tests. Form Produkt Datablad Udgave 30/08/2011 SikaGrout -210 (4) Ekspanderende cementbaseret grout Construction Produkt beskrivelse Anvendelse SikaGrout -210 er en cementbaseret, 1-komponent, let flydende ekspanderende

Læs mere

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Nedknust beton til bærende konstruktioner Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Holdbarhed Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Holdbarhed Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Dato: December

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST

Læs mere

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en

Læs mere

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen

Læs mere

UDKAST af 08.11.2010. Bekendtgørelsens område m.v.

UDKAST af 08.11.2010. Bekendtgørelsens område m.v. UDKAST af 08.11.2010 Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om genanvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald I medfør af 7, stk. 1, 7 a,

Læs mere

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda: Elementbroer i højstyrkebeton Agenda: CRC i2 /i3 vs. højstyrkebeton Eksempler, CRC i2 modulbroer Eksempel, større CRC i3 modulbro Fremtidigt perspektiv for modulbroer i højstyrkebeton Spørgsmål Teknologisk

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelse Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22 Titel: Udført af: Arbejdskurver, spaltetrækstyrke

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

KARA/NOVEREN påbydes hermed at anvende perkolat fra Audebo Deponi til GSA-røggasrensning på ovn 3 og 4.

KARA/NOVEREN påbydes hermed at anvende perkolat fra Audebo Deponi til GSA-røggasrensning på ovn 3 og 4. KARA/NOVEREN Håndværkervej 70 4000 Roskilde Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-432-00048 Ref. ANNJE 18. juli 2008 Påbud om anvendelse af perkolat fra Audebo Deponi til GSArøggasrensning på ovn 3 og

Læs mere

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Gitte Hastrup Lyngsø, Teknologisk Institut Claudia Schön, Thomas Baumgartner, Hans Hartmann, TFZ Indhold 1 Motivation

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Kan du lave beton med muskler

Kan du lave beton med muskler Kan du lave beton med muskler så kan du skåne miljøet og spare ressourcer ZeroWaste konkurrencen Forskningens Døgn 2015 Forfattere: Team ZeroWaste Department of Civil Engineering 2015 Kontaktpersoner Emne

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober 2006. Research and Development Centre 1. Cement

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober 2006. Research and Development Centre 1. Cement HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group DBF 4. oktober 2006 1 Cement 2 1 Cement 3 Cement 4 2 Cementklinker Oxider Symbol Calciumoxid CaO Siliciumoxid SiO 2 Aluminiumoxid Al 2 O 3 Jernoxid

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Anvisning i grøn beton Udført af: Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Indholdsfortegnelse 0. FORORD...3 1. HVAD ER GRØN

Læs mere

Bindemiddel til fremstilling af mørtler

Bindemiddel til fremstilling af mørtler Teknisk datablad Version: 05.05 Icosit -255 Icosit -255 Bindemiddel til fremstilling af mørtler Anvendelsesområder Icosit-255 anvendes som bindemiddel til fremstilling af flyde- og grovmørtel på overflader

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, maj 2007 Titel: Forfatter:

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt Bygherrekrav Q] a b c Henviser Tekst Bemærkninger til punkt Udlægges der tætte fugtfølsomme belægninger på betongulvet som f.eks. vinyl og linoleum? Kræves gulvet isoleret? Er jorden selvdrænende eller

Læs mere