NEWS NORDEN. åbner kontor i Australien. Finanserne styrket med 3 nye lån. 4 nye eco tankskibe til NORDEN NORDEN. til tops for klimaindsats

Transkript

1 NEWS vinter 2014 NORDEN åbner kontor i Australien Tørlast har store ambitioner i Australien Side 4-9 Finanserne styrket med 3 nye lån Side 10 NORDEN til tops for klimaindsats Side nye eco tankskibe til NORDEN Side 14-15

2 2 NORDEN news vinter 2014 Endnu et udfordrende år 2014 blev på mange måder langt mere udfordrende end forudset ved årets begyndelse. I stedet for en gradvis bedring af tørlastmarkedet fik vi det modsatte. Raterne lå efter en fin begyndelse i januar underdrejede det meste af året, og afslutningen på året har heller ikke levet op til den sæsonmæssige bedring, vi normalt oplever. Det var ikke en enkelt faktor, der ødelagde tørlastmarkedet i En lang række begivenheder trak alle i den forkerte retning, og resultatet blev en markant forværring. Det indonesiske eksportforbud af en række råvarer frigav mange skibe, der kom ud i et marked, der i forvejen var belastet af for meget kapacitet. Samtidig led kultransporterne dels under vejrforhold, der mindskede behovet for kul, dels under politiske indgreb, der begrænsede importen af kul til det meget vigtige kinesiske marked. Derudover har finansiel uro i Sydamerika også sat sit præg på markedet, og presset raterne mod bunden. Resultatet blev et underdrejet marked, som også har ramt NORDEN hårdt. Kort før dette blad gik i trykken tog NORDEN konsekvensen af de forringede markeder og konstaterede, at en række af de kontrakter, vi tegnede på indbefragtede skibe for 3-6 år siden, formentlig ikke bliver profitable i deres løbetid. I alt har vi opgjort det fremtidige tab på disse kontrakter til USD 230 millioner, og de penge hensætter vi nu. Det betyder, at vi foretager et ordentligt håndkantslag her og nu i stedet for at sprede tabene ud over de kommende 3-4 år. Hensættelsen giver dermed også et mere retvisende billede af vores kommende års resultater, der nu er renset for gamle urentable kontrakter, der blev indgået, da markedet og forventninger så anderledes positivt ud. I dag kan vi konstatere, at den længe ventede bedring trækker ud, derfor sørger vi for at dreje på alle de håndtag, der kan give driftsbesparelser og optimere indtjeningen. Ud over at vedligeholde og udbygge kundekredsen har vi eksempelvis øget vores fokus på brændstofeffektivitet, introduceret nyt, avanceret shippingsystem og reorganiseret den tekniske afdeling, så vi sikrer, at den viden og de kompetencer, afdelingen besidder, kommer endnu tættere på forretningen og udnyttes bedst muligt. Samtidig styrker vi det tætte forhold, vi har til vores kunder. Et af midlerne er netop global rækkevidde med kontorer på snart 5 af verdens 7 kontinenter. I 1. kvartal åbner vi således et nyt kontor på det australske kontinent, og på siderne 4-9 kan man læse mere om baggrunden og ikke mindst potentialet i det træk. I skrivende stund kan vi glæde os over at året ser ud til at slutte med et godt tankmarked. Raterne inden for MR og Handysize, som er de to skibstyper NORDEN ejer inden for produkttank, er på højeste niveau siden finanskrisen. Opsvinget er kommet hurtigt og med stor kraft, og det understreger, hvor vigtigt det er, at NORDEN som organisation er gearet til at udnytte de muligheder, der opstår. Det vil der være fokus på i året, der kommer. Jeg ønsker alle god fornøjelse med læsningen, god jul og et godt nytår. Klaus Nyborg, Konstitueret adm. direktør 4 NORDEN har store ambitioner i Australien 10 NORDENs finanser styrket med 3 nye lån 11 Her er manden, der skal lede NORDEN Forsidefoto: I begyndelsen af 2015 åbner NORDEN et nyt oversøisk kontor. Kontoret placeres i Melbourne i Australien. De øvrige oversøiske kontorer ligger i Singapore (åbnet i 1996), Annapolis (2001), Rio de Janeiro (2003), Shanghai (2003) og Mumbai (2005). Dampskibsselskabet NORDEN A/S: Strandvejen 52, 2900 Hellerup, Danmark, Telefon: , Ansvarshavende redaktør: Nicolai Bro Jöhncke, Head of Corporate Communications nordennews@ds-norden.com Layout og grafisk produktion: meyer & bukdahl as

3 NORDEN news vinter NEWS vinter 2014 NORDEN åbner kontor i Australien Tørlast har store ambitioner i Australien Side 4-9 melbourne 2015 Finanserne styrket med 3 nye lån NORDEN til tops for klimaindsats 4 nye eco tankskibe til NORDEN Side 10 Side Side Scan koden og læs magasinet online Indhold 12 Ministerbesøg fra Singapore NORD EN mø dtes m japan ed sin ske fo e vigt rbind ige elser Senior officerer får egne skibe 20 Nysgerrig og sulten isbjørn besøgte NORD QUEBEC 12 NORDEN med i bedste liga for sin klimaindsats 18 Svag markedsudvikling fortsatte i 3. kvartal

4 4 NORDEN news vinter 2014 København 1871 Annapolis 2001 Norden har store ambitioner i Australien Rio de Janeiro 2003 Det nye kontor i Melbourne skal øge forretningen med de nuværende australske tørlastkunder, skaffe nye kunder i butikken og finde helt nye forretningsområder. NORDEN har store ambitioner med sit indtog i Australien, hvor det 6. oversøiske kontor åbner i begyndelsen af Kontoret får det officielle navn NORDEN Shipping (Australia) Pty. Ltd. og placeres i Melbourne, som er Australiens centrum for shippingaktiviteter. Fra første dag bliver der fuldt program for kontoret, der skal hjælpe med at levere til både toplinjen og bundlinjen. Kort sagt: Omsætningen i Australien skal øges, og det skal ske med profitabel forretning.

5 NORDEN news vinter Shanghai 2003 Mumbai 2005 Singapore 1996 Beslutningen om et nyt kontor i Australien bygger på grundige forberedelser og vurderinger. Vi ved derfor, hvad vi går ind til. Vi ved, at det kæmpemæssige og alsidige australske tørlastmarked rummer et stort potentiale for os, som vi på trods af vores alsidige flådesammensætning og forretningsmæssige kompetencer og aktiviteter ikke har fået nok ud af, fordi vi ikke har været fysisk til stede på markedet. Men det bliver vi nu, og derfor har vi formuleret nogle konkrete, klare og ambitiøse succeskriterier for det nye kontor. Kontoret skal melbourne 2015 Læs mere på de følgende sider

6 6 NORDEN news vinter 2014 Australien har det hele jern, kul, aluminium, korn, sukker Mineindustrien i Australien bidrager med over 6% af landets økonomi, og selv om kornindustrien lige nu oplever tilbagegang, ser den nye eksportmuligheder i Asien og Mellemøsten. Og al eksport af mineraler og korn foregår pr. skib. Mineindustrien i Australien lægger kun beslag på 0,02% af det kvadratkilometer store land. Alligevel bidrager minerne med over 6% af landets økonomi, der nu efter 20 år med konstant vækst frygtes på vej ind i en periode med recession på grund af de faldende jernpriser især forårsaget af den voldsomme forøgelse af produktionen i Australien. I 2013 var bidraget fra mineindustrien til Australiens økonomi cirka 630 milliarder kroner, og det svarer til 54% af den samlede produktion af varer og serviceydelser. Værdien af eksporten af mineraler beløb sig i 2013 til knap 720 milliarder kroner. Alene jernmalm og kul udgør med henholdsvis 37,4 og 28,4% 2/3 af de mineraler, der eksporteres, og de vigtigste importlande er Kina, Japan og Sydkorea med Kina som den absolut største importør gennem efterhånden mange år. Og transporten ja, den foregår pr. skib. De mange miner giver direkte beskæftigelse til knap mennesker og til andre cirka mennesker i industrier, hvis produkter og ydelser har forbindelse til mineindustrien. Dertil kommer, at mineindustrien i Australien årligt investerer godt 180 milliarder kroner og bruger knap 30 milliarder kroner på efterforskning og omkring 22 milliarder kroner på forskning og udvikling. Verdens største producent Det skal alt sammen ses i lyset af, at Australien er verdens største producent af bauxit (det vigtigste råmateriale til fremstilling af aluminium) og jernmalm, den næststørste producent af alumina, bly og mangan, den tredjestørste producent af brunt kul, guld, nikkel, zink og uran, den fjerdestørste producent af aluminium, sort kul og sølv og den femtestørste producent i verden af tin. virkelig levere, men det er samtidig nogle realistiske succeskriterier, siger koncerndirektør og tørlastchef Ejner Bonderup. Succeskriterierne Succeskriterierne ser sådan ud: NORDEN skal øge forretningen med eksisterende kunder på det australske marked NORDEN skal finde nye kunder NORDEN skal via skibsmæglere, deltagelse i konferencer og research kortlægge nye forretningsområder i Australien, som NORDEN kan få del i NORDEN skal ikke bare øge sin andel af tørlasttransport ud af Australien, men også ind til Australien NORDEN skal være det foretrukne rederi Betjenes i dag fra Singapore De øvrige oversøiske kontorer er placeret i Singapore (åbnet i 1996), Annapolis (2001), Rio de Janeiro (2003), Shanghai (2003) og Mumbai (2005). I dag betjener NORDEN det australske tørlastmarked fra kontoret i Singapore, og folk herfra har gennem årene været på talrige rejser til Australien. NORDEN laver masser af forretning med australske kunder. Men hver gang vi besøger landet, hører vi om nye projekter og ny forretning, som vi gerne vil have bedre fat i. Gennem flere fysiske møder på både formelt og uformelt plan med australske skibsmæglere og Vi ved, at det kæmpemæssige og alsidige australske tørlastmarked rummer et stort potentiale for os Koncerndirektør og tørlastchef Ejner Bonderup kunder vil vi kunne styrke relationerne til dem og øge vores viden om markedet, markedsudviklingen og ikke mindst nye projekter. Jeg er overbevist om, at det vil resultere i nye kunder og i ny eller i hvert fald øget forretning. Det er jo sådan i shipping, at den fysiske tilstedeværelse og de personlige kontakter spiller en afgørende rolle, når der indgås nye kundeforhold, og når der skal laves forretning i det hele taget, siger Ejner Bonderup. Flere og flere kunder I 2012 fik NORDENs tørlastforretning 75 nye kunder, i 2013 var antallet af nye kunder 130, og tendensen er fortsat i 2014: NORDEN får flere og flere tørlastkunder. Hvad angår nye projekter i Australien og dermed nye muligheder for NORDEN, er de 3 australske minegiganter Rio Tinto, BHP Billiton og Fortescue meget aktive med hensyn til at udvide deres i forvejen kolossale produktion af jernmalm i Australien. Den har i flere år har givet forretning til NORDEN - mere præcist til NORDENs flåde af Capesize- og Post-Panamax-skibe, der sejler jernmalm til det kæmpestore kinesiske marked.

7 NORDEN news vinter Med en årlig eksport på op mod 180 mio. ton kul om året er Newcastle i Østaustralien verdens største kulhavn. Havnen blev i øvrigt tidligere i år købt af et kinesisk konsortium for omkring 10 milliarder kroner. Og Australien producerer og eksporterer ikke bare råvarer fra de mange miner, landet er også blandt verdens største leverandør af mineteknologier og serviceydelser, der knytter sig til industrien. Det skønnes, at mindst 60% af alle miner i verden benytter sig af australsk udviklet software. 45% af kornhøsten eksporteres En anden vigtig sektor i Australien er landbrugssektoren med en årlig kornproduktion på omkring 35 millioner tons, der dyrkes på et samlet areal på 20 millioner hektar. Værdien af den samlede årlige høst løber op i knap 40 milliarder kroner, og 45% af høsten eksporteres også pr. skib. Vinterhøsten omfatter bl.a. hvede og byg, mens sommerhøsten består af f.eks. solsikker og durra, der er et hovednæringsmiddel i flere afrikanske og asiatiske lande, hvor det bruges til grød og fladbrød. 40% af kornhøsten eksporteres i containere, de resterende øvrige 60% eksporteres i tørlastskibe. Produktionen af korn i Australien er steget betydeligt de seneste 30 år, og selv om produktionen nu er faldende, ser landbrugssektoren alligevel lyst på fremtiden, fordi markeds- og dermed eksportmulighederne i Asien og Mellemøsten vurderes som lovende. Udover korn eksporterer landbrugssektoren i Australien også store mængder sukker. Begrænset import Da Australien er et ressourcerigt land med en begrænset industriel produktion, er tørlastimporten og importen af varer i det hele taget beskeden. Men for at dække landbrugssektorens behov er Australien nødt til at importere gødning, ligesom der importeres kaustisk soda, svovl (hvor NORDEN er meget aktiv), og limsten til fremstilling af aluminium, nikkel og stål. Dertil kommer import af cementklinker og udstyr til konstruktion af nye miner og offshore projekter. Havnene er flaskehalse Uanset hvor udviklet og velfungerende et land Australien i øvrigt er, er de havne i landet, hvorfra eksporten af mineraler og korn foregår, gamle og med begrænsede udvidelsesmuligheder, fordi de ligger i nærheden af tæt befolkede byer. Konsekvensen er, at især de østaustralske havne ofte ender med at blive flaskehalse, der hverken matcher de aktuelle logistiske behov eller de nye behov, der opstår i forbindelse med de udvidede mineaktiviteter i landet. Derfor har mineselskaberne og de øvrige eksportører i landet skarpt fokus på at optimere logistikken, og det kan vendes til en fordel for et erfarent rederi som NORDEN. NORDEN har mange års erfaring i at håndtere selv særdeles vanskelige logistiske udfordringer, når vi laster og losser, og vi håber, at det vil give os endnu flere fordele i de trængte australske havne, siger koncerndirektør og tørlastchef Ejner Bonderup. De største skibstyper dvs. Capesize og Post-Panamx sejler især for de store mineselskaber, som antalsmæssigt er en forholdsvis lille og overskuelig kundegruppe, hvis betjening nemmere kan centraliseres på få kontorer. Men når det kommer til Panamax, hvor NORDEN er en af verdens største operatører, og Supramax og Handysize, er der langt flere kunder, og de er mere forskellige, ligesom deres laster er det. Derfor kræver det et større antal kontorer og tætte kontakter at skaffe laster til de mindre skibstyper, som jo dominerer NORDENs tørlastflåde på godt 200 skibe. Det er endnu en grund til at åbne kontoret i Melbourne, siger koncerndirektør og tørlastchef Ejner Bonderup. Koncerndirektør og tørlastchef Ejner Bonderup: NORDEN laver masser af forretning med australske kunder. Men hver gang vi besøger landet, hører vi om nye projekter og ny forretning, som vi gerne vil have bedre fat i. NORDEN går mod tendensen Med åbningen af kontoret i Melbourne går NORDEN mod en tendens i branchen, idet flere og flere rederier i de seneste år har centraliseret deres Asien- og Stillehavsaktiviteter i Singapore. Denne centralisering fungerer også fint for NORDEN, og vi opretholder bemandingen på kontoret i Singapore, som er NORDENs andet hjem, og som har op mod 40 medarbejdere befragtere, operatører og administrative medarbejdere. Men med Melbourne-kontoret udvides vores globale rækkevidde, og vi kommer så at sige ud i endnu et af verdens hjørner, hvor der ligger uudnyttede forretningsmuligheder for os, siger Ejner Bonderup. Kontoret i Melbourne får General Manager Christian Hornum fra Singapore-kontoret som sin første leder, mens Assistant Chartering Manager Mads M. Simonsen også fra Singapore-kontoret bliver hans foreløbig eneste medarbejder. Læs mere på de følgende sider

8 8 NORDEN news vinter 2014 Nu skal han arbejde i den fjerde verdensdel for NORDEN Australien er et kæmpemæssigt tørlastmarked i konstant udvikling. Lederen af NORDENs nye kontor i Melbourne glæder sig til at vise, at NORDEN er i landet på den lange bane. Det bliver en unik udfordring for mig" Christian Hornum, leder af NORDENs kommende kontor i Melbourne i Australien Christian Hornum, 31 år, får omtrent alt, hvad han kan ønske sig, når han med titel af General Manager nu rykker fra Singaporekontoret til Australien som leder af NORDENs nye tørlastkontor i Melbourne. Det bliver en unik udfordring for mig. Det bliver min opgave at sørge for, at kontoret bliver en bærende del af NORDENs forretning. Der foreligger ikke en manual for, hvordan jeg skal gøre det. Så det må jeg selv finde ud naturligvis med opbakning fra både kontoret i Singapore, som jeg kommer til at rapportere til, og fra hovedkontoret hjemme i Danmark. Jeg er beæret over den tillid, som NORDEN viser mig ved at lade mig etablere det nye kontor, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger Christian Hornum. Hvad fascinerer dig ved det australske marked? Det er et kæmpemæssigt tørlastmarked i konstant udvikling. Tager vi den vigtige mineindustri, udbyder de stort set alle råvarer, ligesom de har nogle af verdens største reserver inden for især jernmalm og kul. Australierne er gode at lave forretninger med de er nemme at forstå, du får, hvad du ser, en aftale er en aftale, og aftaler holdes. Australierne er også gode til at se nye muligheder de er stadig præget af nybygger-mentaliteten. Og så er australierne meget sociale og omsorgsfulde. Meget komplekst marked Hvad skal man kunne for at lave forretninger på det australske tørlastmarked?

9 NORDEN news vinter Verdens bedste by at bo i Melbourne snart hjemby for NORDENs nyåbnede kontor i Australien er mange ting på samme tid. Byen er hovedstad i delstaten Victoria, den er Australiens finansielle centrum, den er centrum for landets shippingaktiviter, den var OL-by i 1956, og så er Melbourne ifølge det ansete britiske nyhedsmagasin The Economist verdens bedste by at bo i. Det skyldes Melbournes uddannelsestilbud, hospitals- og sundhedsvæsen, forskningsaktiviteter, turisme, sportsaktiviteter og underholdningstilbud. Melbourne blev grundlagt i 1835 og har 4,35 mio. indbyggere, der repræsenterer omkring 140 kulturer. Byens indbyggere tæller folk fra så forskellige lande som Grækenland, Somalia, Sydkorea, New Zealand, Malaysia, Indonesien, Kina, Storbritannien, Vietnam, Indien og Japan. Det er i høj grad et marked præget af, at rederierne arbejder direkte med de industrielle kunder. Det betyder, at man skal forstå deres specielle forretning. Man skal vide, hvordan deres markeder udvikler sig, fordi det bestemmer, hvem de vælger til at sejle deres råvarer. Man skal også vide, hvordan vi som rederi kan tilføre værdi til deres forretning uden nødvendigvis at tilbyde billigere fragt end konkurrenterne. Alene på grund af størrelsen er det australske tørlastmarked meget komplekst, og næsten alle lastetyper og alle skibsstørrelser er repræsenteret på markedet. Det er samtidig et marked, hvor det på grund af meget dyr lokal arbejdskraft kan blive vanvittigt omkostningskrævende, hvis man ankommer til en lastehavn, og skibet kræver yderligere rengøring, før det kan laste. Det skræmmer måske nogle rederier væk fra det australske marked, men det giver også gode muligheder for at rederi som NORDEN, fordi vores kunder ved, at vi gør tingene korrekt allerede første gang. Den fjerde verdensdel Det bliver den fjerde verdensdel, hvor Christian Hornum kommer til at arbejde for NORDEN. I Australien bliver det sammen med kollegaen Assistant Chartering Manager Mads M. Simonsen. Fra 2005 til 2007 var Christian Hornum shipping trainee på NORDENs hovedkontor. Derefter rykkede han til Annapolis i USA som Assistant Chartering Manager, og 2 år senere fortsatte hans karriere som Chartering Manager i NORDENs selskab i Singapore. Her har han været lige siden og med mange, mange forretninger bag sig i netop Australien er den unge, men allerede erfarne shippingmand med en fortid som officer i det danske forsvar godt klædt på til udfordringerne i det kæmpemæssige land. Face-to-face møder Hvordan forbereder du dig på dit nye job? Nu er det australske marked ikke nyt for mig eller kontoret i Singapore i øvrigt. Men vi skruer voldsomt op for blusset, når vi er permanent fysisk til stede i Australien. Det tager jeg rundt og fortæller flest mulige af vore kunder i landet ved face-to-face møder, som altid overgår telefon og mail. Jeg gør også mest muligt for at være up to date på samtlige skibstyper i NORDENs flåde. Oven i det kommer så de mere private forberedelser. Mens min kollega på kontoret Mads M. Simonsen har en dansk kone, har jeg det privilegium at være forlovet med en australsk pige, der oven i købet er fra Melbourne. Hvad er dit personlige succeskriterium som leder af Melbournekontoret? At vi relativt hurtigt bliver en integreret del af NORDENs organisation, og at vi får sendt et signal til vore australske forretningspartnere om, at vi er i landet på den lange bane, og at de kan regne med os, når de har brug for et pålideligt rederi, der altid kan levere.

10 10 NORDEN news vinter 2014 NORDEN styrker sine finanser med 3 nye lån Pengene skal bruges til finansiering af det store investeringsprogram, der omfatter 37 tørlast- og produkttankskibe til en værdi af over USD 1 milliard. Lånene letter presset på NORDENs kassebeholdning. NORDEN har styrket sine finanser med 3 nye lån. De 2 kommer fra skandinaviske banker, mens en japansk bank står bag det 3. lån. I alt stiller bankerne USD 187 millioner til rådighed for NORDEN, som dermed har uudnyttede kreditfaciliteter på i alt USD 433 millioner. Hertil kommer en kassebeholdning, som ved udgangen af 3. kvartal udgjorde USD 279 millioner. På grund af lånenes løbetid og deres øvrige vilkår herunder renten betegner finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen lånene som attraktive. De nye lånefaciliteter løber over 5-10 år og skal bruges til delvis finansiering af det af NORDENs omfattende nybygningsprogram, der omfatter 37 skibe 31 tørlastskibe og 6 produkttankskibe til en samlet værdi af over USD 1 milliard. Foreløbig er 9,5 af nybygningerne leveret. Resten følger de kommende 3 år. Finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen oplyser, at den ene af de 3 låneaftaler har karakter af en kassekredit. Den tekniske betegnelse for sådan et lån er Revolving Credit Facility, og det betyder, at NORDEN frit kan både trække på kreditten og afdrage på kreditten. Finansiel fleksibilitet Lånefaciliteterne giver os finansiel fleksibilitet de kommende år og understreger, at selv om markederne er barske og indtjeningen er under pres, anser bankerne stadigvæk NORDEN for at være en stærk og attraktiv langsigtet partner. Det fik jeg også bekræftet under mit seneste besøg hos japanske banker og finansielle institutioner, siger finansdirektøren. Med de udvidede kreditfaciliteter lettes presset på NORDENs kassebeholdning. Cashflowet er i øjeblikket negativt der kommer altså færre penge ind i kassen, end der går ud. I de første 3 kvartaler i 2014 var det på sammenlagt USD -154 mio. Det skal finansieres på en eller anden måde, og her trækker vi så på kassebeholdningen. Men med de nye lånefaciliteter, skal vi ikke trække så meget på kassebeholdningen, som vi ellers ville have været nødt til, siger finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen. Ikke flere lån i 2014 Skal NORDEN låne yderligere penge? Lånefaciliteterne giver os finansiel fleksibilitet de kommende år Finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen Vi er færdige med at låne i Vores eventuelle lånebehov i 2015 og 2016 vil afhænge af markedsudvikling samt køb og salg af skibe, siger finansdirektøren.

11 NORDEN news vinter Her er manden, der skal lede NORDEN Selv om Jan Rindbo kun er 40 år, har han omfattende international shipping-erfaring. Mens han har været ansat i Pacific Basin i Hong Kong de seneste 4 år som Chief Operating Officer med sæde i direktionen og bestyrelsen har det 27 år gamle rederi udviklet sig til et af verdens største tørlastrederier. Først var der kvalificerede kandidater til jobbet som ny administrerende direktør for NORDEN. Så var der 10, så var der 2, og til sidst var der kun en enkelt kandidat tilbage Jan Rindbo. Han blev udnævnt af bestyrelsen 30. oktober, og i forsommeren 2015 rykker han ind i hjørnekontoret på NORDENs hovedkontor i Hellerup. Bestyrelsen har været igennem en særdeles grundig søgeproces med mange yderst kvalificerede kandidater. Valget er faldet på Jan Rindbo, der har stor indsigt i shipping, især tørlast, og besidder de personlige egenskaber, der skal til for at overtage posten som administrerende direktør i et finansielt stærkt og værdibåret rederi som NORDEN. Sammen med den øvrige direktion vil Jan Rindbo sikre, at NORDEN også fremadrettet udvikler sig til gavn for aktionærer og kunder, noterede formanden for NORDENs bestyrelse, Mogens Hugo, i Rederiets selskabsmeddelelse til fondsbørsen NASDAQ Copenhagen. Stort ansvarsområde Jan Rindbo er 40 år og har 20 års international shippingerfaring fra Danmark, Nordamerika og Asien. Siden 2001 har han arbejdet for det børsnoterede tørlastrederi Pacific Basin i Hong Kong, de seneste 4 år med sæde i både direktionen og bestyrelsen. Med titel af Chief Operating Officer har han haft ansvaret for rederiets tørlastaktiviteter, herunder markedsanalyse, køb og salg af skibe, indbefragtning af skibe og kommerciel og teknisk operation af rederiets tørlastflåde. I de 13 år, Jan Rindbo har været ansat i Pacific Basin, har det kun 27 år gamle rederi udviklet sig til et af verdens største tørlastrederier med en flåde på omkring 250 skibe og leveret flotte resultater undervejs. Det er et på alle måder stærkt rederi" Jan Rindbo, ny administrerende direktør for NORDEN Jeg har talt med ham mange gange, og det er mit indtryk, at han har meget stærke lederevner. Han vil blive en dynamisk administrerende direktør nem at kommunikere med og med et godt drive og gode værdier, sagde bestyrelsesformand Mogens Hugo ved præsentationen af Jan Rindbo for NORDENs medarbejdere på hovedkontoret i Hellerup. Jan Rindbo var ikke selv til stede ved præsentationen. Men i selskabsmeddelelsen til fondsbørsen om udnævnelsen sagde han: NORDEN er et af verdens førende tørlastog produkttankrederier med en lang historie, solide finanser og en moderne flåde. Det er et på alle måder stærkt rederi, og jeg ser frem til at blive en del af NORDEN og sammen med de dygtige og dedikerede medarbejdere være med til at skabe flere gode resultater og udbygge vores stærke position som et kundefokuseret rederi. Den nye direktion Efter Carsten Mortensens farvel til NOR- DEN, har næstformanden for bestyrelsen, Klaus Nyborg, været konstitueret administrerende direktør. Fra næste forsommer vil direktionen bestå af administrerende direktør Jan Rindbo, finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen, koncerndirektør og leder af Tørlastafdelingen Ejner Kiel Bonderup, koncerndirektør og leder af Tankafdelingen Lars Bagge Christensen og koncerndirektør og leder af Corporate Secretariat Martin Badsted.

12 12 NORDEN news vinter år i Indien fejret med manér Omkring 70 kunder og andre forretningspartnere mødte op, da NORDEN indbød til fest i Mumbai for at fejre, at det nu er 10 år siden, at Rederiet besluttede at åbne et kontor i Indien som en naturlig opfølgning på det øgede engagement i landet gennem de foregående 10 år. Værter for jubilæumsfesten var General Manager Peter Koch Hansen, chef for Mumbai-kontoret, og koncerndirektør og tørlastchef Ejner Bonderup. Jeg er glad for at være tilbage i Indien for at fejre, at NORDEN for 10 år siden besluttede at åbne et kontor i dette storslåede land. Det var en god beslutning, sagde Ejner Bonderup i sin tale til gæsterne og de omkring 10 NORDEN-repræsentanter, som var samlet til fest med jazzmusik, mad, noget at drikke og sidst men ikke mindst mulighed for nogle uformelle face-to-face samtaler langt væk fra det hektiske kontorliv. Gennem de seneste 20 år har NOR- DEN konsekvent været vidne til og spillet en lille rolle i det økonomiske fremskridt, som landet har præsteret. Indiens vækst har været imponerende, og selv om den på det seneste er stagneret en smule, ser vi stadig, at det går mod bedre tider, sagde Ejner Bonderup. NORDEN med i bedste liga for sin klimaindsats NORDEN får anerkendelse for sin gennemskuelige rapportering omkring udledningen af CO 2 fra rederiets flåde af tørlast- og produkttankskibe og for sin evne til opnå sine klimamål. Det er den magtfulde britiske græsrodsbevægelse Carbon Disclosure Project (CDP), som for 7. år i træk har vurderet NORDENs rapportering og klimaindsats. Indsatsen i 2013 betyder, at NORDEN går fra at være vurderet som Beyond Transparent til Excellent Performance, og rede- Fornemt ministerbe Singapores transportminister og chefen for bystatens havnemyndigheder benyttede deltagelsen i Danish Maritime Forum i København i begyndelsen af oktober til at besøge NORDENs hovedkontor, hvor de fik lejlighed til at drøfte maritime emner af fælles interesse med NORDENs direktion. Delegationen fra Singapore talte i alt 7 højtstående repræsentanter for den succesfulde asiatiske maritime sektor, der i dag bidrager med 7% af statens nationalprodukt. Og at det er en sektor i vækst, viser tallene tydeligt. I 2000 beskæftigede sektoren mennesker i dag er der shipping-ansatte i Singapore. Og hvis det står til bystatens regering og havnemyndighederne, skal sektoren vokse yderligere. Konstitueret administrerende direktør Klaus Nyborg var vært ved mødet på NORDEN, og han udtrykte stor glæde over, at delegationen med transportminister Lui Tuck Yew i spidsen trods et travlt program fandt tid til at besøge netop NORDEN. Lige siden NORDEN etablerede sit selskab i Singapore i 1996, har der været et tæt samarbejde mellem os og myndighederne derude. Vi plejer at kalde Singapore for

13 NORDEN news vinter CSR & Compliance Manager Satnam Kaur Nanda-Jørgensen, CSR Director Ulla E. Nielsen og finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen med det synlige bevis på, at NORDEN er med i den bedste liga for sin klimaindsats. riet kommer dermed ind på CDPs fineste liste A-listen. Denne liste omfatter blot 187 virksomheder i verden. Kun 3 rederier i verden er kommet med, og NORDEN er det eneste europæiske rederi på listen. Miljøindsats betaler sig Denne definitive liga A-listen præsenterer de børsnoterede virksomheder, som er førende med hensyn til at bringe miljøindsatsen op på det niveau, som er nødvendigt. Samtidig er disse virksomheder i gang med at implementere strategier, som gavner deres bundlinje, påpeger CDP. På verdensplan har over virksomheder rapporteret om deres klimapåvirkning og klimaindsats i 2013 til CDP. CDP leverer data til 767 investorer, som med en samlet kapital på USD 92 billioner i ryggen bruger organisationen som kilde ved vurderingen af virksomheder med investeringspotentiale. NORDEN har ambitiøse mål Vi er meget glade for at være blevet optaget på A-listen og blive anerkendt for vores indsats. NORDEN har sat nogle ambitiøse mål for reduktion af brændstofforbrug og udledninger. For at nå disse mål har vi brug for præcis og målbar information om vores fremskridt. Den omfattende rapportering til CDP er et værdifuldt værktøj i denne sammenhæng, siger NORDENs CSR Director Ulla E. Nielsen. Igen med i eksklusivt indeks Foruden en placering på den globale A-liste har NORDEN også for 5. år i træk opnået en førende placering i CDP s Nordic 260 Climate Disclosure Leadership Index (CDLI), der fremhæver de virksomheder noteret på de nordiske børser, der rapporterer om klimapåvirkning på en transparent og professionel måde. Senior officerer får egne skibe Det er Teknisk Afdelings ambition, at seniorofficererne i fremtiden så at sige skal have deres egne skibe, som de vender tilbage til igen og igen. Formålet er, at kaptajnen, maskinchefen, overstyrmanden og førstemesteren skal tage større ejerskab af skibenes drift. Vi har i dag nogle dygtige, engagerede og ansvarsfulde seniorofficerer fra Indien, Filippinerne og Danmark, som hver eneste dag året rundt gør deres bedste for drive NORDENs tørlast- og produkttankskibe. Som det er nu, forlader de efter deres tjenestetid derude et skib, som de måske aldrig ser igen, fordi de næste gang får tildelt et andet skib. Det ændrer vi på. Det vil skabe et helt anderledes stærkt bånd mellem seniorofficerer og skibene, hvis de altid overtager det samme skib, som dermed bliver deres faste arbejdsplads og dermed deres faste ansvarsområde. Jeg er overbevist om, at det vil gøre de enkelte skibe til bedre arbejdspladser og i det lange løb generere merværdi for NORDEN. For alt andet lige kan man yde mere, når man hele tiden kan bygge oven på det, man har sat i gang og praktiserer, i stedet for hver gang mere eller mindre at skulle begynde forfra igen, siger teknisk direktør Asger Lauritsen. søg fra Singapore NORDENs andet hjem, og det er der al mulig grund til. Vi har i dag 21 tørlastskibe og 8 produkttankskibe under singaporeansk flag, og der er yderligere 3 tørlastskibe på vej. Derudover disponerer selskabet i Singapore over 28 tørlastskbe og 6 produkttankskibe på langtidsindbefragtning. Medarbejderstaben tæller omkring 40 befragtere, operatører og administrative medarbejdere. Med andre ord, det er en betydelig del af NORDENs forretning, der genereres i Singapore, siger Klaus Nyborg. Singapore er et godt sted at lave forretning. Helt afgørende er det, at bystaten ligger midt i den region i verden, som importerer flest råvarer. Alene Kina importerer 40% af de råvarer, der sejles på verdenshavene. Det er også kendetegnende for Singapore, at bystaten har et meget erhvervsvenligt klima, ikke mindst når det gælder shipping. Bystaten er virkelig interesseret i vores bidrag til styrkelsen af sektoren. Til gengæld gør Singapore alt for at lette dagligdagen for os. Det sker bl.a. ved at sørge for, at vi ikke skal spilde tiden på tungt og overflødigt bureaukrati. Myndighederne er meget effektive, og i de fleste situationer skal vi som virksomhed kun henvende os ét sted, siger Klaus Nyborg. Tiltaget er en del af en ny marine HRstrategi, som NORDEN arbejder på. Med til fordelene regner han, at det vil øge innovationen om bord på skibene, når det er de samme seniorofficerer, der driver de samme skibe. Det er også den tekniske direktørs ambition, at seniorofficererne skal have større indflydelse på sammensætningen af den øvrige besætning om bord gennem en dialog med HR-folkene i Teknisk Afdeling.

14 14 NORDEN news vinter nye eco tankskibe Med et slankere skrog og en større propel, der drejer langsommere, plus en række andre tekniske forbedringer vil de nye MR-skibe fra det sydkoreanske værft STX være 11-12% mere brændstofeffektive end de bedst sejlende tankskibe i NORDENs flåde. Efter nytår får NORDEN leveret de første 2 af 4 nye eco-produkttankskibe fra det sydkoreanske værft STX Offshore & Shipbuilding. På grund af en række designmæssige og tekniske forbedringer forventes skibene at være 11-12% mere brændstofeffektive end de bedst sejlende tankskibe i NORDENs flåde. Skibene er af MR-typen med en lasteevne på cirka tons. Det betyder, at de nye skibe med fuld last og en fart på 13 knob vil forbruge omkring 19 tons bunkerolie i døgnet en besparelse på godt 2 tons. Med en bunkerpris på cirka USD 450 pr. ton opnår vi med de 4 nye skibe dermed en bemærkelsesværdig besparelse. De 4 nye skibe er også et bevis på, at det fortsat er muligt at optimere skibenes brændstofeffektivitet, uden at det i væsentlig grad går ud over skibets lasteevne, og uden at det i det hele taget går ud over forholdet mellem prisen på skibet og de økonomiske fordele ved et lavere brændstofforbrug, siger Head of Fuel Efficiency, Peter Sinding. Ny viden og erfaringer Ved bygningen af de 4 nye MR-skibe NORD SUPERIOR, NORD SUPREME, NORD SUSTAINABLE og NORD SWIFT har værftet i bestræbelserne på at få brændstofforbruget så langt ned som muligt benyttet sig af den seneste viden om design og teknologi. Men værftet har også i høj grad inddraget erfaringerne fra konstruktionen af de 4 MR-produkttankskibe, som NORDEN fik leveret fra STX-værftet i 2013, og som også udmærkede sig ved deres markante brændstofeffektivitet sammenlignet med den daværende tankflåde i NORDEN. Forbedringen af skibene kan umiddelbart ses på skrogets udformning. For nogle år siden, da skibsbrændstof var en mindre udgift i rederiernes regnskab, og miljøbevidstheden var mindre end i dag, havde mange skibe et skrog, der groft sagt mindede om en skotøjsæske, der var skåret til fortil og bagtil. Nu handler det om noget helt andet brændstofforbruget skal ned, og miljøet skal belastes mindst muligt. Derfor arbejder værfterne på at reducere den såkaldte blok koefficient dvs. målet er at gøre skibe mindre firkantede og så strømlinede som muligt, uden at det påvirker lasteevnen. De 4 nye produkttankskibe har et slankere skrog end de første 4 STX-skibe i vores flåde. Til gengæld er de 2 meter længere, og de er 15 centimeter dybere, fortæller Director Newbuilding Søren Westergaard. Større propel De 4 nye skibe udstyres med en helt ny type hovedmotor, konstrueret af MAN Diesel & Turbo i København gennem årtier verdens førende udvikler af skibsmotorer. Motoren hedder 6G50ME-B9.3, og bag det meget tekniske navn gemmer sig en motor, der kører med langsommere omdrejninger end motorerne på de første 4 STX-skibe til NORDEN. Og mens de var udstyret med en propel med en diameter på 6,2 meter, har propellen på de nye skibe en diameter på 6,8 meter. En større propel, der drejer langsommere, er mere effektiv end en mindre propel, der drejer hurtigere. Den forenklede forklaring er, at en større propel, der drejer langsommere, får fat i mere vand. Dermed er den bedre til at drive skibet frem endda ved brug af mindre brændstof. Omvendt er en mindre og hurtigere drejende propel dyrere i drift. Dels på grund af brændstofforbruget, dels fordi en del af ydelsen går tabt ved bare at ende som hvirvler i kølvandet, fortæller Director Newbuilding Søren Westergaard. For yderligere at effektivisere propellernes ydeevne forsynes skibene med en såkaldt Mewis Duct. Det er en tragt foran propellen, som forbedrer den måde, propellen møder vandet på. Mewis Duct en presser mere vand forbi propellen på samme tid.

15 NORDEN news vinter Ekstra lang slaglængde Den nye motortypes stempler har også en ekstra lang slaglængde dvs., at stemplerne bevæger sig længere op og ned. Desuden er motoren udrustet med udstyr, som gør, at den automatisk kan justere indstillingerne, så den hele tiden kører optimalt, og så forbrændingstrykket fordeles ligeligt på alle 6 stempler. Det reducerer ikke alene brændstofforbruget, men også udgifterne til vedligeholdelse, ligesom motoren vil være bedre beskyttet mod overbelastning. Når NORDEN overtager de 4 nye skibe i henholdsvis januar, april og juli får Rederiet samtidig nogle skibe, som er bedre til at udnytte spildvarmen i udstødningsgasserne en spildvarme, der bruges til opvarmning af brændstoffet til hovedmotoren og hjælpemotorerne. Tidligere har man kun udnyttet spildvarmen fra hovedmotorens udstødningsgas, og mens hovedmotoren var stoppet under havneophold, blev oliefyret tændt. Men det bliver ikke så ofte nødvendigt på de nye skibe, for her vil man som noget nyt desuden udnytte udstødningsgassen fra hjælpemotorerne, der også kører under havneophold. Alting tæller Dette tiltag bidrager også til den samlede brændstofeffektivitet. Og alting tæller, siger Søren Westergaard. Han glæder sig til at få de 4 skibe leveret. Der er tradition for i NORDEN, at vi hele tiden optimerer nybygningerne Director Newbuilding Søren Westergaard Der er tradition for i NORDEN, at vi hele tiden optimerer nybygningerne, ligesom vi hele tiden overvejer, om der er penge i at ombygge eksisterende skibe med det formål at reducere deres brændstofforbrug. Vi har altid haft en ung og moderne flåde. Det vil vi fortsat have, og det er vel at mærke muligt uden at sætte de kommercielle hensyn over styr, siger chefen for NORDENs nybygningsafdeling, Søren Westergaard, som har haft ansvaret for omkring 100 nybygninger til NORDEN. De nye produkttankskibe fra STX vil indgå i produkttankpoolen Norient Product Pool (NPP), der har den kommercielle og operationelle drift af NORDENs og det cypriotiske rederi Interorient Navigation Companys flåder af egne og indbefragtede produkttankskibe plus produkttankskibe i management. NPP-flåden tæller i dag 85 skibe, hvilket er rekord. Opfylder kravene og mere til NORD SUPERIOR har som det første af de 4 nye produkttankskibe fra STX-værftet været på prøvesejlads, og den viste, at skibet ikke bare opfylder og 2020-kravene fra International Maritime Organisation under FN med hensyn til udledning af CO kravet er en reduktion på 10%, og 2020-kravet er en reduktion på 20%. Prøvesejladsen viste, at NORD SUPERIORs udledning af CO 2 er reduceret med 30%, og dermed opfylder skibet lige netop kravet. NORDENs målsætning er, at nybyggede skibe skal opfylde 2020-kravene, som er forudsætningen for, at Rederiet betegner et nybygget skib som et eco-skib. NORD SUPERIOR er det første skib i NORDEN-flåden, der opfylder 2025-kravene. Har lyttet til besætningerne Ved konstruktionen af de 4 nye produkttankskibe på STX-værftet i Korea har NORDENs nybygningsafdeling på hovedkontoret i Hellerup i vid udstrækning benyttet sig af feedback fra besætningerne på de 4 produkttankskibe, som det samme værft leverede til NORDEN i Sammenlagt er omkring 60 forslag fra besætningerne blevet brugt ved konstruktionen af de nye skibe. For alle gode idéer fra besætningerne gælder det selvfølgelig, at såvel de praktiske som de økonomiske konsekvenser skal være i orden, før vi realiserer dem. Men så realiserer vi dem også gerne, siger Director Newbuilding Søren Westergaard

16 16 NORDEN news vinter 2014 Rekord: 85 skibe i NPP-flåden Netop som Norient Product Pool (NPP) nærmer sig sit 10 års jubilæum 1. januar 2015, sætter produkttankpoolen rekord. Flåden er nu oppe på 85 skibe, 43 MRskibe og 42 Handysize-skibe. NPP er en af verdens største produktankpools. For at have kritisk masse skal poolen have mange skibe, som laver forretning verden over. Om der er 80, 85 eller 90 skibe i poolen, er imidlertid ud fra en kommerciel betragtning ikke så afgørende. Derimod giver det os en række kommercielle fordele, at vi har fået en bedre balance mellem MR-skibe med en lasteevne på tons og Handysize-skibene med deres lasteevne på tons. Tidligere havde vi en stor overvægt af Handysize-skibe, som er vigtige for vores forretning. Men MR-skibene er mere fleksible: Mens Handysize-skibene især sejler i Nordeuropa og Middelhavet, bruges MR-skibe over hele verden, siger administrerende direktør Søren Huscher, NPP. Produkttankpoolen NPP ejes ligeligt af det cypriotiske rederi Interorient Navigation Company og NORDEN. NORDEN mødtes med sine vigtige japanske forbindelser 2 travle uger bød på møder, bankseminar, golfturnering, reception og navngivning af 2 nye tørlastskibe, hvoraf det ene blev leveret ved samme lejlighed. Skibene ejes enten af et af de 2 rederier, er indbefragtede af eller i management hos et af rederierne, men den kommercielle og operationelle drift ligger i NPP, der deler adresse med NORDENs hovedkontor i Hellerup. NPP har også kontorer på Cypern, i Singapore, i USA og i Brasilien. NPP beskæftiger sig med transport af henholdsvis clean petroleum products (CPP), der inkluderer benzin, diesel, nafta, flybrændstof m.v. og dirty petroleum products (DPP) primært fuelolie. I 2013 udgjorde lastmængden i alt 25,1 mio. tons. Lastmængden var fordelt på cirka 2/3 CPP og 1/3 DPP, og med 28% af de samlede laster udgør fuelolie den største lastkategori. Yderligere 5 nye skibe er på vej til NPP. De tætte bånd forbindelser til redere, værfter, handelshuse og banker i Japan er en markant del af NORDENs historie og forretningsgrundlag, og at NORDEN ikke bare kan lave forretninger i Japan, blev årets NORDEN Invitational golfturnering igen et bevis på. Det var 12. gang, turneringen blev holdt. De 2 travle uger i Japan begyndte dagen før Invitational-turneringen, da NORDEN var vært ved et bankseminar med deltagelse af cirka 50 repræsentanter fra lokale banker i Imabari-området. Det var banker, der finansierer de mange redere i området, herunder dem som NORDEN langtidsindbefragter tørlastskibe hos. Det var 5. gang, NORDEN holdt et sådant seminar for at opdatere bankerne på, hvordan det går i NORDEN, og hvordan NORDEN ser på de aktuelle markedsudfordringer. Selv om tiderne er vanskelige, var der en positiv stemning på bankseminaret, fortæller den ansvarlige for Tørlasts projektafdeling Vice President Henrik Lykkegaard Madsen. I år skinnede solen 53 japanske forretningsforbindelser og det 5 mand store Team NORDEN anført af konstitueret administrerende direktør Klaus Nyborg stillede op på Sunset Hills Country Club i Imabari på Shikoku-øen den mindste af de 4 hovedøer i Japan. Mens Invitational 2013 bogstaveligt druknede i regn, så der måtte stoppes efter 9 huller, skinnede solen denne gang fra en skyfri himmel, og samtlige 18 huller blev spillet. Og den professionelle danske golfspiller Anders Hansen sørgede også i år for, at deltagerne fik gode tips undervejs. Selv drevne golfspillere og dem var der mange i denne traditionsrige turnering kan jo forbedre spillet. Vinder blev Managing Director Tomomaru Kuroyanagi, Kumiai Navigation, mens President Takashi Nakabe, Onomichi Dockyard Co., Ltd., præsterede bedste brutto score. Hold ud og frygt aldrig Ved den efterfølgende middagsreception på Imabari Kokusai Hote var gæstelisten blevet mere end dobbelt så lang. I sin tale til de japanske gæster hæftede konstitueret administrerende direktør Klaus Nyborg sig ved et

17 NORDEN news vinter Besætning støtter sømandskirke Da produkttankskibet NORD FAST blev solgt, var der USD 1048 tilbage i skibets velfærdskasse penge, som besætningen kunne have fornøjet sig selv med. Men i stedet for at gøre det besluttede den indiske besætning at give hele beløbet til Den Danske Sømandskirke i Rotterdam i Holland. Og det blev sømandskirken i netop Rotterdam, fordi de fleste af NOR- DENs produkttankskibe på et eller andet tidspunkt kalder denne havn. Sømandspræst Ulrik Iversen i Rotterdam takker for pengene. Dem er vi meget glade for. Vi har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges til, men vi skal nok finde et godt formål. Kirken er selv ansvarlig for at samle midler ind til driften af bygningen og til de aktiviteter, vi har i kirken, fortæller sømandspræst Ulrik Iversen. Når danske skibe anløber Rotterdam, får de besøg af sømandspræsten eller hans assistent, som altid har tid til en snak med besætningen. Vi fik 2 udbytterige uger i Japan Vice President Henrik Lykkegaard Madsen japansk ordsprog, der kan være en reference til såvel det svære golfspil som tidens økonomiske udfordringer: Udholdenhed er en styrke eller: Hold ud og frygt aldrig! Selv om udfordringerne står i kø, skal vi huske på, at dårlige tider også rummer nogle muligheder. NORDEN prøver at få det bedste ud af dem. Det er en af grundene til, at vi inden for de seneste 2 år har indgået aftale om flere end 30 skibe fra japanske værfter. Vi er stolte over, at NORDEN endnu en gang har fået mulighed for at nyde godt af den store ekspertise, japanske værfter har med hensyn til bygning af 1. klasses skibe, sagde Klaus Nyborg. Og han tilføjede: Vi er også beærede over, at vores gode forbindelser med alle jer kan klare tidens prøvelser. Det er kun på golfbanen, vi kæmper mod hinanden. 2 nye skibe fik navn I ugen efter bankseminaret og Invitational var flere af NORDENs udsendte med Henrik Lykkegaard Madsen i spidsen til navngivning af 2 nye tørlastskibe, begge bygget på Imabari Shipbuilding Co., Ltd. Det var Panamax erne NORD LIBRA og NORD HYDRA, og for sidstnævntes vedkommende blev det til både navngivning og levering samme dag. Begge skibe indgår i NORDENs flåde af langtidsindbefragtede skibe begge for 7 år. 2 udbytterige uger Vi fik 2 udbytterige uger i Japan, hvor vi havde rig lejlighed til ansigt til ansigt at pleje vore vigtige japanske forbindelser dels i ren forretningssammenhæng, dels i den lige så betydningsfulde sociale sammenhæng. Hvis man vil lave forretninger med japanere, er det en forudsætning for et vellykket udfald, at man kender hinanden godt, og at man hele tiden vedligeholder forbindelserne, siger Henrik Lykkegaard Madsen med et utal af rejser til Japan i bagagen. kalender 3. januar 2015 Norient Product Pool fylder 10 år januar 2015 NORDEN deltager i SEB Nordic Seminar, København 21. januar 2015 Navngivning og levering af tdw. Panamax tørlastskib Oshima Shipbuilding Co., Ltd., Japan 11. februar marts 2015 Silent period frem til offentliggørelsen af årsrapport marts 2015 Årsrapport marts 2015 Sidste frist for fremsættelse af forslag til dagsorden for den ordinære generalforsamling 23. april 5. og. 6. marts 2015 Roadshows i forbindelse med årsrapport

18 18 NORDEN news vinter 2014 NORDEN kort fortalt Svag markedsudvikling fortsatte i 3. kvartal Den svage markedsudvikling fortsatte i 3. kvartal. Med et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på USD -11 mio. mod USD 19 mio. i samme kvartal i 2013 er resultatet ikke tilfredsstillende, selv om det er på niveau med de senest udmeldte forventninger. På trods af det utilfredsstillende resultat slog NORDEN i 3. kvartal markedet i begge segmenter. Tørlastindsejlingen lå 7% over de gennemsnitlige 1-årige T/Crater og 55% over spotraterne, mens Tankindsejlingen lå henholdsvis 10% og 3% over de 1-årige T/C-rater for Handysize og MR. Mindre kulvolumener NORDENs flåde af tørlastskibe realiserede i 3. kvartal et EBITDA på USD -16 mio. mod USD 10 mio. i samme kvartal i Det er primært den svage kultransport, som har været skyld i det svage tørlastmarked. I 3. kvartal var Kinas import af kul 22% mindre end i samme kvartal sidste år. Årsagen er især øget produktion af elektricitet fra vandkraft på grund af usædvanligt store mængder nedbør. På trods af en rekordhøj eksport af jernmalm fra Australien og Brasilien er Capesize-markedet også ramt af dårlige rater. Forklaringen er bl.a., at Australien eksporterer mere jernmalm til Kina på bekostning af mindre jernmalmseksportører i det atlantiske marked. Det har påvirket markedet negativt, fordi rejserne med jernmalm bliver kortere. Det har også fortsat en negativ effekt på markedet, at Indonesien siden årsskiftet har haft et forbud mod eksport af uforarbejdet nikkel og bauxit. Men måske er der lys for enden af tunnelen. Tankmarkedet nyder godt af, at raffinaderikapaciteten i Mellemøsten hele tiden bliver forøget, for selv om en del af produktionen forbruges i regionen, er der samtidig sket en stigning i eksporten ud af regionen, hvilket kommer MR-skibene til gode. Oven i det kan lægges, at det kraftige fald i olieprisen i løbet af 3. kvartal har medført øget handel og dermed øget behov for transport af olie. Alle skibstyper i tank har oplevet en særdeles positiv start på 4. kvartal. I begyndelsen af november lå spotraten for MR på omkring USD om dagen. I løbet af 3 kvartal har NORDEN tilpasset flåden de udfordrende markedsforhold nemlig fra 255 til 241 skibe (195 tørlastskibe og 46 produkttankskibe). Selv om eksporten af jernmalm er steget de seneste uger, er det kultransporten, som afgør, om 4. kvartal kan løfte sig fra det nuværende niveau, for det er usandsynligt, at den forventede store nordamerikanske kornhøst alene kan trække markedet op. Den kinesiske regering har nemlig indført en skat på importeret kul på 6% og samtidig pålagt landets kraftværker at reducere kulimporten. God begyndelse på 4. kvartal Tankafdelingen præsterede i 3. kvartal et EBITDA på USD 8 mio. mod USD 11 mio. i samme kvartal i Aktiviteten og dermed rateniveauerne blev forbedret i 3. kvartal efter et skuffende 2. kvartal. Efter endt vedligeholdelse kom de amerikanske raffinaderier i begyndelsen af kvartalet tilbage på fuld kraft. Det gav en markant forbedring af raterne i de første uger af juli. Effekten aftog dog i takt med, at flere skibe blev sendt til den Mexicanske Golf. FILM Seneste delårsrapport

19 NORDEN news vinter NORDENs flåde: 241 skibe 195 tørlastskibe og 46 tankskibe Tørlast: Capesize Antal skibe i alt 4 Egne skibe 3 Indbefragtede skibe med købsoption 1 Andre indbefragtede skibe 0 Længde 290 meter Bredde 45 meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Jernmalm og kul Kunder Stålværker, mineselskaber og kraftværker Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 10 år Total antal Capesize-skibe i verdensflåden Gennemsnitsalder på Capesize i verdensflåden 8 år Post-Panamax Antal skibe i alt 8 Egne skibe 4 Indbefragtede skibe med købsoption 4 Andre indbefragtede skibe 0 Længde meter Bredde 43 meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Jernmalm og kul Kunder Stålværker, mineselskaber og kraftværker Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 5,6 år Total antal Post-Panamax-skibe i verdensflåden 505 Gennemsnitsalder på Post-Panamax i verdensflåden 5 år Panamax Antal skibe i alt 59 Egne skibe 3 Indbefragtede skibe med købsoption 13 Andre indbefragtede skibe 43 Længde meter Bredde 32 meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Jernmalm, kul, korn, bauxit, cement og slagger Kunder Stålværker, mineselskaber, kraftværker, cementproducenter, kornhandlere og handelshuse Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 5,1 år Total antal Panamax-skibe i verdensflåden Gennemsnitsalder på Panamax i verdensflåden 9,3 år Supramax Antal skibe i alt 83 Egne skibe 4 Indbefragtede skibe med købsoption 18 Andre indbefragtede skibe 61 Længde meter Bredde 32 meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Jernmalm, kul, korn, cement, sukker og gødning Kunder Stålværker, mineselskaber, energiselskaber, kornhandlere, handelshuse, cementproducenter, sukkerproducenter og gødningsproducenter Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 4,8 år Total antal Supramax-skibe i verdensflåden Gennemsnitsalder på Supramax i verdensflåden 8,9 år Handysize Antal skibe i alt 41 Egne skibe 12 Indbefragtede skibe med købsoption 11 Andre indbefragtede skibe 18 Længde meter Bredde meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Jernmalm, kul, korn, stål, cement, sukker og gødning Kunder Stålværker, mineselskaber, energiselskaber, kornhandlere, handelshuse, cementproducenter, sukkerproducenter og gødningsproducenter Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 3,1 år Total antal Handysize-skibe i verdensflåden Gennemsnitsalder på Handysize i verdensflåden 12,3 år Antal skibe i ordre: 27,5 skibe Tørlast: Capesize 1 indbefragtet med købsoption Panamax 4 egne og5 indbefragtede med købsoption Supramax 8,5 egne og 5 indbefragtede med købsoption Tank: MR 4 egne Tank: MR Antal skibe i alt 26 Egne skibe 7 Indbefragtede skibe med købsoption 8 Andre indbefragtede skibe 11 Længde meter Bredde 32 meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Raffinerede olieprodukter som fuelolie, gasolie, benzin, nafta, og flybrændstof Kunder Store olieselskaber og oliehandlere Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 3,8 år Total antal MR-skibe i verdensflåden Gennemsnitsalder på MR i verdensflåden 9 år Handysize Antal skibe i alt 20 Egne skibe 13 Indbefragtede skibe med købsoption 0 Andre indbefragtede skibe 7 Længde meter Bredde meter Lastekapacitet (dødvægt) tons Operationsområder Hele verden Laster Raffinerede olieprodukter som fuelolie, gasolie, benzin, nafta, og flybrændstof Kunder Store olieselskaber og oliehandlere Gennemsnitsalder (egne og indbefragt. med købsopt.) 6,1 år Total antal Handysize-skibe i verdensflåden 524 Gennemsnitsalder på Handysize i verdensflåden 12 år Noter: Listen over NORDEN flåde er opgjort pr. 30. september 2014 ordrebogen er opgjort pr. 2. december Verdensflådedata/Tørlast: Clarksons pr. 31. december 2013 Verdensflådedata/Tank: SSY pr. 31. december 2013

20 Nysgerrig isbjørn på besøg Efter at have inspiceret skibet og ønsket god rejse forlod isbjørnen stille og roligt kajområdet igen. Men besøget fik mediernes opmærksomhed. Lige før Handysize-skibet NORD QUEBEC en septemberdag forlod Churchill i Hudson Bay i Canada med tons hvede til Barranquilla i Colombia, dukkede en særlig gæst op for at inspicere skibet og ønske god rejse. Heldigvis for besætningen steg gæsten aldrig om bord på skibet, for isbjørne er farlige dyr ikke mindst på denne tid af året, hvor de er ekstremt sultne og bestemt ikke kræsne. Om vi var bange? Kun en lille smule, for det så ikke ud til, at isbjørnen havde planer om at gå om bord på skibet. Men det var tydeligt, at den virkelig nød at kigge på skibet, og det var tydeligt, at den ikke bare kom for at ønske os en god og sikker rejse til Colombia. Isbjørnen benyttede også lejligheden til at aflæse dybgangsmærkerne forrest, midt på og bagest på skibet, fortæller kaptajn Dante Q. Dumalagan med et smil. Isbjørnen forlod NORD QUEBEC og kajområdet igen, da den blev bedt om det af isbjørnepatruljen i Churchill, som er vant til at håndtere isbjørne, der kommer for tæt på huse, skibe og mennesker. Det gør isbjørnene ofte om efteråret, når de forlader sommerresidensen på tundraen for at komme ud på vinterhalvårets pakis i Hudson Bay, hvor de jager sæler. Men helt forsvandt isbjørnen nu ikke, for messemand Jose Romulo Manzan og Eric Benjamin fra Churchill Shipping Agencies forevigede med deres kameraer besøget ved NORD QUEBEC, og hjulpet på vej af NORDENs kommunikationsafdeling dukkede billederne og historien om besøget op på både Facebook, LinkedIn og flere shippingnyhedsmedier, bl.a. danske Maritime Danmark og det globale TradeWinds sidstnævnte havde historien på forsiden af sin hjemmeside i rekordagtige 20 dage. Helt sikkert, det var en stor oplevelse at komme så tæt på en isbjørn, som vi kom det i Churchill, siger kaptajn Dante Q Dumalagan.