Tvang og frihed i pensionssystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tvang og frihed i pensionssystemer"

Transkript

1 Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk, funded præmiereservesystem. Det er en svaghed ved systemet, at der indbetales en fast procentdel af indkomst uafhængigt af alderen; pensionsopsparingsevnen må forventes at være en del større senere i livet. Der er endvidere en inkonsistens i, at folk på den ene side er tvunget til at spare op og på den anden side har en vis frihed mht. investering og udbetalingsperiode. Obligatorisk opsparing hænger logisk sammen med livsvarige pensioner uden investeringsfrihed. Niels Chr. Nielsen Indledning Med udgangspunkt i det danske pensionssystem og dets udvikling analyseres i denne artikel nogle grundlæggende spørgsmål i forbindelse med, hvordan obligatoriske pensionssystemer bedst indrettes. Der argumenteres for følgende hovedsynspunkter: Der er mange fordele ved et pensionssystem, der som det danske er udformet som et funded præmiereservesystem. Det er uhensigtsmæssigt med pensionssystemer, hvor der indbetales betales en fast procentdel af lønnen uanset alder. Indbetalingsprofilen bør tilpasses, at indbetalingsevnen varierer over livet. En høj tilsigtet dækningsprocent 1 har som pris et betydeligt samfundsmæssigt spild, fordi rationelle individer tvinges til at låne, og fordi det gør det vanskeligere at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Der er i Danmark en trend i retning af øget valgfrihed med hensyn til, hvilke pensionsydelser, der kan købes, og med hensyn til, hvordan midlerne skal investeres. Dette er inkonsistent med obligatorisk pensionsopsparing. Professor Michael Møller, Dep. of Finance, Copenhagen Business School. Professor Niels Chr. Nielsen, Dep. Of Finance, Copenhagen Business School. 251

2 Det danske pensionssystem Det danske pensionssystem består af 4 elementer: Folkepension, der betales til alle, uafhængig af eventuel erhvervstilknytning. Denne ordning er ufunded. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) som grundlæggende sikrer folk en pension, der afhænger af, hvor mange år, de har været på arbejdsmarkedet, men som er uafhængig af deres løn. Ordningen er funded og alle fuldtidsbeskæftigede indbetaler samme kronebeløb 2 til ordningen. Ordningen er dog af relativt beskeden størrelse. Arbejdsmarkedspensioner, hvor der indbetales en fast procentdel af lønnen til en pensionsordning som følge af overenskomster. Procentsatserne varierer noget fra område til område; akademikere har typisk noget højere obligatoriske procenvise pensionsbidrag end folk med kort/ingen uddannelse. Denne ordning er økonomisk set klart den væsentligste i pensionssystemet 3. Frivillige pensionsindbetalinger, hvor det danske system er ekstremt liberalt. Der er intet loft over, hvor stor en del af lønnen, der kan indbetales til pensionsformål med deraf følgende fradragsret for indbetalingen. Præmiereservesystem og tvang Hovedingredienserne i det danske pensionssystem er tvungne betalinger til et præmiereservesystem (defined contribution). Et præmiereservesystem har mange fordele. Først og fremmest kan det i modsætning til mange andre landes systemer ikke blive underfunded 4. Det er pensionstagerne og ikke virksomhederne eller staten der bærer risikoen vedrørende de fremtidige pensioner. Der kan være to formål med at staten tvinger folk til opsparing til pensionsformål: det ene er at beskytte de øvrige borgere mod den enkeltes kortsigtethed, det andet er at beskytte den enkelte mod egen kortsigtethed. I velstående stater er der et vist minimumsforbrug, under hvilket man ikke vil acceptere, at nogen må leve. En person, der ikke har lagt til side til sin alderdom, vil derfor få offentlige ydelser. For at minimere denne udgift er det logisk at tvinge folk som erhvervsaktive til at lægge til side til alderdommen. Det er imidlertid klart, at her er tale om ens grænser for alle. Der vil ikke blive skelet til, hvilken levestandard, de pågældende havde som erhvervsaktive. Samfundet vil ikke føle en forpligtelse til at komme en kortsigtet direktør til hjælp, fordi han må sætte sit forbrug ned til 30% af, hvad det var, da han var erhvervsaktiv, hvis han stadig har et pænt forbrug i forhold til pensionister i øvrigt. Denne beskyttelse af det øvrige samfund taler for obligatoriske ordninger af den danske ATPtype, med ens årlige bidrag for alle uafhængige af indkomst, forudsat at det skal være et præmiereservesystem. Alternativt kan der selvfølgelig for så vidt angår minimumspension også argumenteres for et pay-as-you-gosystem, hvor der ikke er usikkerhed om pensionen. Ønsket om at beskytte den enkelte borger mod egen kortsigtethed kræver ordninger af en anden karakter. Her er ønsket at sikre, at den enkelte ikke skal opleve en meget stor nedgang i levestandard i forhold til, hvad han/ hun havde i sin erhvervsaktive periode. Det sker ud fra en tanke om, at en rationel person ville udjævne sit forbrug, men at mange på grund af kortsigtethed eller manglende selvkontrol ikke er i stand til selv at foretage den nødvendige opsparing. Det logiske middel er ordninger, hvor den enkelte tvinges til at lægge en andel af sin indkomst til side til pensionsformål. Sådanne ordninger forhindrer, at en kortsigtet højtlønnet, der løbende bruger alt hvad han tjener, må gå drastisk ned i forbrug ved pensionering. Der er gode grunde til at indføre sådanne 252

3 obligatoriske ordninger. Vi ved, at selvkontrol er et problem for mange. Omvendt er det også klart, at det er muligt at spare for meget op til alderdommen. Danmark har inden for de senere år fået indført obligatoriske pensionsindbetalinger med indbetaling af en fast procentdel af lønnen for praktisk talt alle på arbejdsmarkedet. Det fremgår klart af de beregninger, der foretages i betænkninger om pensionssystemet 5, at formålet er at sikre, at den enkelte ikke oplever for stort et fald i disponible indkomst, når han/hun går på pension. Sammenligningsgrundlaget er ikke den gennemsnitlige disponible indkomst over livet, men den disponible indkomst før pensionering. Sagt med andre ord, der søges en udjævning af forbrug over livet, således at forbruget stiger med vækstraten i reallønnen. Fremskrivninger af pensionerne i fremtiden er i sagens natur meget usikre, da de vil afhænge af udvikling i realløn, dødelighed og afkast af pensionsopsparing. Fremskrivningerne tyder dog på, at når de nuværende obligatoriske pensionsordninger er slået helt igennem i Danmark, vil dækningsprocenterne komme op over 100% for lavindkomstgrupperne. Det forekommer ikke logisk, at disse grupper skal tvinges til at spare så meget op, at de har en højere levestandard som pensionister end som erhvervsaktive. Homo oeconomicus: hvad vil han gøre? Ordningerne med obligatorisk opsparing af en vis procentdel af indkomsten har som nævnt til formål at beskytte den enkelte mod egen dumhed/kortsigtethed/manglende viljestyrke. Når vi vil beskytte den enkelte mod disse svagheder, er det logisk at begynde med at spørge, hvorledes en homo oeconomicus, dvs. en økonomisk rationelt tænkende person, ville opføre sig med hensyn til pensionsopsparing. Lad os for enkeltheds skyld se bort fra skattebegunstigelse af pensionsopsparing, usikkerhed om fremtiden, fra alle spørgsmål om ægtefælle-og børnepension, og kun koncentrere os om alderspension. Der er to spørgsmål at overveje. Det ene er hvilken forbrugsprofil, homo oeconomicus ønsker over livet. For homo oeconomicus er den ønskede forbrugsprofil uafhængig af hans indkomst de enkelte år, da han vil anlægge en livsindkomstbetragtning. Når forbruget er fastlagt, er den optimale opsparing de enkelte år også givet, nemlig som forskellen mellem indkomst og det ønskede forbrug i de pågældende år. Men opsparing kan ske både i fri midler og i form af pensionsopsparing. Det næste spørgsmål er derfor, hvordan opsparingen de enkelte år skal fordeles på fri opsparing og pensionsopsparing. I planlægning af optimalt forbrug over livet må personen overveje: (1)Er der nogle tidspunkter af livet, hvor han har relativt meget behov for forbrug, f.eks. pga. børn? (2) Er han interesseret i absolut indkomst, dvs. en relativ flad forbrugsprofil, eller er han interesseret i relativ indkomst sammenlignet med andre på samme tidspunkt, således at hans forbrug skal udvise en vækstrate, der minder om væksten i BNP pr indbygger? Hvis vi går ud fra en årlig vækstrate i reallønnen på 1.75% p.a., så vil lønniveauet, når en person bliver 65, være ca. dobbelt så højt, som da han var 25 år. I disse tal er der ikke taget hensyn til anciennitetstrin og forfremmelser, der yderligere øger slutlønnen set i forhold til lønnen ved indtræden på arbejdsmarkedet 40 år tidligere. Det gør selvfølgelig en væsentlig forskel, om forbruget skal være jævnt, eller om der skal spares op, så forbruget som 65-årig er det dobbelte af forbruget som 25-årig. Det er vanskeligt at have en fast mening om, at den ene politik er mere rationel end den anden. For så vidt angår fordelingen af opsparing på fri opsparing og pensionsopsparing investerer folk specielt i de yngre år i møbler, 253

4 husgeråd, bil og for en betydelig del af befolkningens vedkommende ejerbolig. I et ufuldkomment kapitalmarked, hvor lånerenten er højere end den rente, der kan investeres til, er det inoptimalt at have lån og obligationer på samme tid. Dvs. homo oeconomicus vil derfor først afvikle gæld (primært bankgæld, sekundært realkreditgæld), før han sparer op i form af obligationer 6. Homo oeconomicus vil derfor de første mange år af sit arbejdsliv ikke spare op i pensionskasse, men kun i form af afbetaling af gæld 7. Det forhold, at man ved en livsvarig pensionsordning arver de andre og omvendt ikke selv efterlader noget til arvingerne, taler principielt for at det kan være relevant at have en livsvarig pensionsordning, samtidig med, at man har boliggæld. Dette argument er dog reelt irrelevant, så længe folk er under 50, fordi deres dødsrate er så lav. Så homo oeconomicus vil foretage opsparing i uddannelse, møbler og bolig ganske højt op i årene, og først derefter vil han begynde at spare op på en pensionsordning. Når vi tager alle de ovennævnte faktorer i betragtning synes der at tegne sig følgende billede: Homo oeconomicus vil have relativt høje udgifter i årene, hvor han har børn. Han vil i disse år kun spare relativt lidt op, og hans opsparing i disse år vil først og fremmest ske i form af opbygning af egenkapital i bolig og varige forbrugsgoder (og eventuelt tilbagebetaling af studiegæld). Herefter vil pensionsindbetalingerne så vokse kraftigt. Lidt firkantet sagt vokser pensionsopsparingen, når folk er omkring de 45, børnene er flyttet hjemmefra, bankgælden er væk og der er betydelig friværdi i boligen. Denne tendens forstærkes i det omfang homo oeconomicus ønsker at udjævne forbruget over livsforløbet, således at forbruget ikke vokser helt så hurtigt som BNP pr indbygger. Der følger heraf, at det nuværende obligatoriske pensionssystem sandsynligvis i mange tilfælde påfører homo oeconomicus en ikke helt ubetydelig byrde, fordi han må omgøre den uønskede obligatoriske pensionsopsparing ved at optage lån, fordi han tvinges til en større pensionsopsparing, end ønsket i de unge år. Han må låne for at spare op. Og ikke alene er den tidsmæssige fordeling af opsparing uhensigtsmæssig, med for stor opsparing i de unge år og for lidt i de ældre. Den totale tvungne opsparing kan også for mange rationelle individer resultere i en for høj pension i den forstand, at de hellere ville have haft flere penge på et tidligere tidspunkt i livet. Skat og imperfekte markeder I ovenstående afsnit så vi bort fra skat. Det danske skattesystem er således indrettet, at der ydes en vis støtte til lånefinansieret pensionsopsparing. Det danske skattesystem opererer med en skatterabat på 32% for folk med renteudgifter, mens afkastet af pensionsopsparing beskattes løbende med en skattesats på 15%. Denne forskel i skattesatser gør groft sagt, at det i Danmark kan betale sig at låne til 6% rente for at spare op i en pensionskasse, der kun kan investere pengene til 5% rente. For efter 32% skatterabat betaler låntager kun 4.08% i rente af lånet, mens pensionsformuen giver et afkast på 4.25% efter 15% skat. Denne skattemæssige asymmetri er ikke voldsom. Men den er dog tilstrækkelig stor til, at for personer med gæld med pant i ejerbolig (realkreditgæld) er det ret ligegyldigt, om de sparer op gennem pensionsordning eller afbetaler gæld, for rentemarginalen er under én procent. For så vidt angår personer med traditionel bankgæld er skattefordelen ikke nok til at kompensere for, at man betaler en højere rente på lånene, end man får på pensionsopsparingen. Rentemarginalen er for høj. Dvs. alle de personer, der i deres erhvervsaktive periode har bankgæld, pålægges en byrde ved den nuværende obligatoriske pensionsopsparing. Skattebegunstigelse af lånefinansieret obli- 254

5 gatorisk pensionsopsparing kan (delvis) kompensere den enkelte, men den obligatoriske pensionsopsparing resulterer stadig i et samfundsmæssigt spild. Der bruges ressourcer på at kreditvurdere personer til lån, som de ikke havde brug for, hvis de ikke blev tvunget til at spare op til pension. Niveauet for den danske obligatoriske pensionsopsparing synes lagt forholdsvis højt i den forstand, at det er let at forestille sig rationelle individer med lang tidshorisont, der bliver tvunget til en uhensigtsmæssig stor pensionsopsparing. Der savnes i Danmark en diskussion af afvejningen af hensynet til de rationelle og hensynet til de kortsigtede. Hvad siger niveauet for frivillig pensionsopsparing om det rette niveau for obligatorisk pensionsopsparing? Man møder indimellem det argument, at det forhold, at der indbetales ganske meget på frivillige pensionsordninger er et tegn på, at den obligatoriske pensionsopsparing snarere er for lav end for høj. Der er mange gode argumenter for, at denne logik er fejlagtig. For det første er pensionsopsparing i Danmark skattesubsideret. Personer, der har pensionsordninger, der giver dem mere at leve af, end de regner med at have behov for som pensionister, og som blot sparer op til deres arvinger, vil ofte med fordel kunne foretage denne opsparing som formel pensionsopsparing, nemlig gennem en så kaldt ratepension. I en ratepension bliver pensionsformuen udbetalt over en vis årrække. Hvis folk dør før alle midlerne er udbetalt, bliver midlerne udbetalt til arvingerne, med en relativt lav skat til følge. For det andet er en del pensionsopsparing kun udtryk for ren skattearbitrage. Folk optager lån i deres bolig for at kunne indbetale på ratepensionsordninger. Denne manøvre bliver anbefalet af en del finansielle rådgivere. For det tredie er der mange danskere, som ikke hele livet har været underlagt obligatorisk pensionsopsparing. Det forhold, at en del af disse foretager frivillig pensionsopsparing, siger intet om behovet for større obligatorisk pensionsopsparing for de, der er med i systemet fra start. For det fjerde er der forskel på præferencer. Selv med en obligatorisk pensionsopsparing, der sikrer folk pension, der er større end deres slutløn, vil der være nogle, der foretager frivillig pensionsindbetaling. Man kan med lige så stor ret tage det forhold, at en ganske stor gruppe erhvervsaktive danskere har banklån som udtryk for, at den obligatoriske pensionsopsparing er for høj. Frihed og tvang i det danske pensionssystem Stort set alle danske lønmodtagere er omfattet af en overenskomst, der fastlægger, at de skal indbetale en vis procentdel af deres indkomst til pensionsformål. Man kan diskutere, i hvilket omfang det er arbejdsmarkedets parter, og i hvilket omfang det er staten, der bestemmer omfanget af denne obligatoriske pensionsopsparing. Statens reelle indflydelse er nok ganske betydelig. Den nuværende danske regering er liberal. Det giver sig bl.a. udslag i et ønske om at give borgerne valgfrihed på en lang række områder. I maj 2003 udkom en rapport fra et af regeringen nedsat udvalg Bremer-udvalget hvis titel var: Større valgfrihed i pensionsopsparingen. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var, at regeringen ved sin tiltrædelse havde meddelt, at der vil blive fremsat forslag, som giver større frihed for den enkelte til at placere og forvalte pensionsopsparing. Rapporten beskæftiger sig dog også mere generelt med, i hvilket omfang valgfriheden i det danske pensionssystem kan øges. Reelt er der tale om, at regeringen lægger et pres på arbejds- 255

6 markedets parter for at indføre større valgfrihed på en række områder. For så vidt angår Særlig pensionsopsparing bliver der fra 1. januar 2005 åbnet mulighed for, at den enkelte lønmodtager selv i et vist omfang kan bestemme, hvordan hans midler skal investeres. Han vil kunne vælge mellem et stort antal investeringsafdelinger udbudt af forskellige udbydere. For så vidt angår ATP foreslår regeringen, at den enkelte lønmodtager skal kunne vælge, at en del af ATP-indbetalingen forvaltes af andre, og at denne del udbetales som et engangsbeløb eller en ratepension (dvs. udbetaling over en given årrække, oftest 10 år). For så vidt angår arbejdsmarkedspensionsordningerne er der en lang række forskellige ordninger, afhængig af uddannelse og arbejdsgiver. En ret almindelig ordning er, at den enkelte selv kan disponere over 1/3 af de obligatoriske indbetalinger. Det gælder, hvordan pengene skal investeres, og hvordan pengene skal udbetales. For så vidt angår investering får den enkelte typisk mulighed for at fordele pengene på forskellige puljer, f.eks. amerikanske aktier, japanske aktier, teknologiaktier, emergent markets, danske korte obligationer, danske lange obligationer osv. For så vidt angår udbetalingen kan midlerne udbetales enten som et engangsbeløb ved pensionering (kapitalpension) eller over en fast periode på minimum 10 år (ratepension). Tvang og frihed: Hvor er logikken? Er der logik i at tvinge folk til at spare op til pension, men give dem frihed til at tabe pengene på dårlige investeringer? Er der logik i at tvinge folk til at spare op til pension, men give dem frihed til at bruge en stor del af opsparingen de første år som pensionist, så levestandarden må sættes ned senere i pensionistalderen? Formålet med tvungen pensionsopsparing er at sikre, at folk har en vis minimumspension, hvad enten den nu er absolut (ens for alle) eller relativ (en vis minimumslevestandard i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv). Disse mål kan selvfølgelig ikke opretholdes uden tvungen pensionsopsparing. Men de kan heller ikke opretholdes, hvis folk får frihed mht. investering af midlerne og udbetaling af midlerne. Betragt f.eks. valgfrihed, der giver folk mulighed for, at en del af pensionsopsparingen udbetales som ratepension eller kapitalpension. Isoleret set er det forståeligt, at folk kan have sådanne præferencer. Hvis folk vil rejse meget i udlandet de første år efter pensionering, fordi det er dér, de har kræfterne, så er det logisk, at de foretrækker store rådighedsbeløb på dette tidspunkt. Omvendt er det klart, at friheden hertil ikke må være så stor, at de efter udløbet af denne gyldne periode ikke har en vis minimumspension til den resterende del af pensionistlivet. Sagt med andre ord: den del af den obligatoriske pensionsopsparing, der går til at sikre personen en livsvarig pension, skal være så stor, at personen har en acceptabel levestandard. For ellers har vi jo ikke beskyttet folk mod sig selv. Så hvis folk skal have frihed til at vælge på, hvilken måde 1/3 af deres pensionsopsparing skal investeres og udbetales, så skal de resterende 2/3 kunne sikre dem en rimelig livsvarig pension. Men det rejser så logisk spørgsmålet: Hvorfor skal det være obligatorisk at spare op til sjov og ballade-pensionen? Det er som nævnt forståeligt, at folk gerne vil have ekstra mange penge, de første år som pensionister, hvad enten de bliver pensioneret som 60-årige eller 65-årige. Men omvendt kan man jo også tænke sig, at der er nogle, der helst vil bruge mange penge, fra de er 50 år til de er 60 år. Hvorfor ikke give dem mulighed for det? Ja, man kan endog tænke sig, at der er nogen, der føler et specielt behov for penge i de år, hvor de har børn, dvs. måske fra de er 25 år til de er 45 år. Hvorfor ikke give dem lov til det? 256

7 Sagt med andre ord: Hvorfor ikke kun gøre indbetalingen til livsvarig pension obligatorisk, dvs. nedsætte den obligatoriske pensionsordning til 2/3 af, hvad den er nu, siden denne pensionsopsparing sikrer en acceptabel minimumspension? Hvis den obligatoriske pensionspsparing nedsættes til 2/3 af det nuværende niveau vil nogle spare frivilligt op for at have ekstra penge de første pensionistår. De er stillet, som de er i dag. Andre vil undlade at indbetale frivilligt til pension. De vil så have flere penge som erhvervsaktive og færre penge de første år af deres pensionisttilværelse. Hvad er årsagen til, at staten/arbejdsmarkedet skal blande sig i, om folk vil leve specielt godt fra de er 25 til de er 35 år, eller om de vil leve specielt godt, fra de er 65 år til de er 75 år? Arbejdsudbud og obligatoriske pensionsordninger Det er velkendt, at der er et problem med at holde folk på arbejdsmarkedet længe nok. En del ønsker at trække sig tilbage forholdsvis tidligt og nyde tilværelsen, mens de endnu er friske både åndeligt og fysisk. For mange vil det være økonomien, der afgør, hvornår de forlader arbejdsmarkedet. Har de råd, trækker de sig tilbage. Den danske regering forsøger på forskellige måder at belønne de folk, der bliver på arbejdsmarkedet længere. Men her skal man være klar over, at de ældre er anderledes end de unge. Unge har et relativt umætteligt behov: de vil gerne have større forbrug. De ældre er i højere grad vanemennesker. En ganske væsentlig del af forbruget er som bekendt boligforbruget. Men hvor de unge meget gerne vil have en større og bedre bolig, står det sjældent højt på de ældres ønskeliste; de foretrækker at blive boende, hvor de er. Så man skal næppe regne med at kunne motivere de ældre til at blive på arbejdsmarkedet ved at lokke dem med større forbrug. Det, der snarere kan motivere dem, er, hvis alternativet er at skulle sætte forbruget ned i forhold til, hvad de er vant til. En obligatorisk pensionsopsparing, der sikrer alle en høj dækningsprocent, hvis de går på pension i en given alder, gør det derfor vanskeligt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Det er næppe noget tilfælde, at USA, der har væsentligt dårligere obligatoriske pensionssystemer end Europa, har betydeligt lettere ved at holde de ældre på arbejdsmarkedet end Europa har. I den forbindelse skal huskes, at de høje marginalskatter i sig selv gør, at fritid er et stærkt subsidieret gode. Fritid beskattes ikke, men det gør den indtægt, man kan få ved at give afkald på sin frihed, og dermed det forbrug, som er belønningen for at give afkald på fritiden. Konklusion Man skal være forsigtig med stærke meninger om det optimale pensionssystem. Vi lever i en usikker verden, renter ændrer sig, vækstrater ændrer sig, skattesystemer ændrer sig, sociale ordninger ændrer sig, levetider ændrer sig og pensionsordninger strækker sig over omkring 80 år. Som debattør bør man have en vis ydmyghed. Det er vanskeligt at have en fast mening mht. om folk skal tvinges til at spare 12% eller 18% af deres indkomst op til deres pension, og i hvilket omfang der skal være loft over, hvor stor den tvungne indbetaling kan være. På trods af denne usikkerhed kan man dog sige enkelte ting. Et fornuftigt udgangspunkt for, hvorledes obligatoriske pensionsordninger indrettes, både med hensyn til opsparingsprofil og dækningsgrad, er at overveje, hvorledes homo oeconomicus vil opføre sig. Det kan vi af gode grunde kun udtale os om med stor usikkerhed, da der ikke er nogen rigtige præferencer. Det synes dog nogenlunde klart, at vedkommende først vil opbygge en vis fri egenkapital til at undgå kostbare banklån, før 257

8 han begynder at foretage pensionsopsparing. Det synes også logisk, at han vil spare relativt mindst op, mens han har børn. Og det er ikke givet, at han vil foretrække en forbrugsprofil, hvor forbruget stiger med reallønnen, så forbruget som 80-årig er er 2.6 gange så stort som forbruget som 25-årig. Det er muligt, at han vil foretrække en lidt mere flad forbrugsprofil. Intet kan siges sikkert, da den ønskede forbrugsprofil også vil afhænge af renten. Obligatoriske ordninger bør derfor søge at tilsikre en dækningsgrad noget under 100%, set i forhold til den disponible indkomst ved pensionering. Der er gode argumenter for, at for det vil være præferencen hos mange rationelle individer. Det skyldes selvfølgelig dels væksten i indkomst over livet, dels at behovene er specielt dyre i årene, hvor folk har forsørgerbyrder. Der er således en risiko for, at folk tvinges til at spare for meget op. For de personer, der ikke finder den tvungne opsparing tilstrækkelig til at sikre den ønskede levestandard som pensionist, er det let selv at foretage frivillig pensionsopsparing. Det er mere besværligt og dyrt for folk at gå den modsatte vej, nemlig at annullere den offentlige tvang, hvis de tvinges til at spare for meget op. Det kan kun ske ved at optage lån, som tilbagebetales i pensionistårene, men dødsrisikoen gør sådan lånoptagning dyr. Profilen på den tvungne pensionsopsparing i dag forekommer relativt fantasiløs og tager i hvert fald ikke udgangspunkt i overvejelser over, hvordan homo oeconomicus ville indrette sig. F.eks. bør der ikke indbetales samme procentdel af indkomsten uafhængigt af alder. Der findes ikke noget godt teoretisk argument for denne profil som den eneste ene. I Danmark ønsker regeringen både af konkurrencemæssige og ideologiske årsager at give borgerne større frihed mht., hvordan deres pensionsopsparing forvaltes, og hvilke pensionsmæssige ydelser, de køber for pensionsopsparingen. Men der er ikke konsistens mellem på denne side at have tvang i form af tvungen opsparing og så på den anden side at have frihed til at sætte pengene til på dårlige investeringer og frihed til at bruge en væsentlig del af den tvungne pensionsopsparing over en kort årrække i de allerførste pensionistår. Litteratur: Regeringen: Et bæredygtigt pensionssystem. Januar 2000.ISBN Økonomi-og Erhvervsministeriet m.fl: Større valgfrihed i pensionsopsparingen. Maj Elektronisk udgave: ISBN Noter 1 Dækningsprocent forstået som disponibel indkomst som pensionist set i forhold til disponibel indkomst som erhvervsaktiv. 2 I praksis er det mere kompliceret, men ovenstående beskriver hovedprincippet. 3 Herudover findes et lille vildskud, nemlig Særlig Pensionsopsparing, hvor alle lønmodtagere indbetaler 1% af deres løn. Denne ordning er ikke aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, men er bestemt af folketinget. Ordningen bruges i høj grad som finanspolitisk instrument. F.eks. har regeringen for at øge forbruget bestemt, at der i 2004 og 2005 ikke skal indbetales bidrag til denne ordning. 4 Hvis de lovede pensioner ikke kan udbetales, fordi forudsætningerne i beregningerne ikke holder, jf. problemerne med, at der har været anvendt en rente på 4.5%, der i dagens marked kan være vanskelig at opnå, må pensionstilsagnene sættes ned. Pointen er, at det er medlemmerne der må bære investeringsrisikoen. 5 Se f.eks. Regeringen: Et bæredygtigt pensionssystem, Januar Der kan godt være argument for, at personer har realkreditgæld samtidig med, at der investeres i aktier, pga. risikopræmien i aktieafkastet. 7 Han vil selvfølgelig tegne invalideforsikring osv., men han vil ikke have egentlig pensionsopsparing. 258

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Beskatning af pension: Dansk Økonomisk Nationalrapport

Beskatning af pension: Dansk Økonomisk Nationalrapport Dansk økonomisk rapport Beskatning af pension: Dansk Økonomisk Nationalrapport Michael Møller, Institut for Finansiering, Copenhagen Business School Claus Parum, Institut for Finansiering, Copenhagen Business

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Præsentation for SKAT

Præsentation for SKAT 1 Præsentation for SKAT Dagens program CO II Pension Sammensætning Overblik CO II Konto Helbredssikring Et godt medlemstilbud Dine muligheder i PFA Min Pension Servicekoncept 2 Strukturreformen - Der er

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere