G.C. OEDERS BEMÆRKNINGER OM NORSK SKOVBRUG GJORTE UNDER OG EFTER HANS REJSE TIL NORGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "G.C. OEDERS BEMÆRKNINGER OM NORSK SKOVBRUG GJORTE UNDER OG EFTER HANS REJSE TIL NORGE 1755-1760"

Transkript

1 G.C. OEDERS BEMÆRKNINGER OM NORSK SKOVBRUG GJORTE UNDER OG EFTER HANS REJSE TIL NORGE Peter Wagner Botanisk Museum og Centralbibliotek Sølvgade 83 opg. S 1307 København K G.C. Oeder's remarks on Norwegian forestry Georg Christian Oeder Key words: Forestry timber trade, history Oeder, Norway I rejste Georg Christian Oeder, læge og botaniker i dansknorsk tjeneste, i Norge for at samle planter til det botaniske værk Flora Danica og gjorde samtidig iagttagelser over økonomiske forhold i dette rige. Da Oeder efter sin hjemkomst havde udviklet sig til en habil økonomisk analytiker, hvis meninger fik betydning i den økonomisk-videnskabelige diskussion i de følgende 30 år, kunne det være interessant at se, hvorledes en sådan økonomisk indsigt opnås på en rejse i Europas udkant. Oeder beskæftigede sig med meget andet end forstvæsen, men kun dette skal behandles her 1. Da Oeders forslag går ned i specifikke detailler, er det nødvendigt at forudskikke dels

2 nogle oplysninger om hans forudsætninger, dels om norsk forstvæsens historie op til Oeders ankomst. OEDER OG DE BOTANISKE ANSTALTER PÅ AMALIENBORG Efter den store nordiske krig var dobbeltmonarkiet Danmark-Norges økonomi svag, og den svækkedes yderligere af en afsætningskrise for landbrugsvarer i 1730'erne. Da regeringen var klar over, at den ikke kunne ændre konjunkturerne, overvejede den andre tiltag, f. eks. nye afgrøder i landbruget, opdyrkning af hederne og bedre skovpleje. Hvis nye methoder og dermed moderne videnskaber skulle indføres og gøres nyttige, var regeringen klar over, at undervisning og dermed lærestole heri var nødvendige. Et første forsøg på at indføre viden blev gjort i 1750, da universitetets patron, chefen for danske kancelli, Johan Ludvig Holstein ( ) tvang universitetet til at tildele Georg Tycho Holm ( ) et stipendium, så han kunne studere hos den berømte Carl Linnaeus ( ) i Uppsala. Vistnok uvidende herom inviterede i 1751 chefen for tyske Kancelli, Johann Hartvig Ernst Bernstorff ( ) den bayersk fødte læge Georg Christian Oeder ( ) til København for at få ham ansat ved Københavns Universitet som lærer i botanik. Professorerne og studenterne ønskede ikke en udlænding, men Georg Tycho Holm i den stilling, og ved den latinske disputats, som Oeder måtte underkaste sig for at blive ansat, lod universitetet ham falde. Da regeringen ikke ønskede at anfægte universitetets selvstyre, lod overhofmarskallen, Adam Gotlob Moltke ( ), der var kongens personlige ven og rådgiver, Oeder ansætte for kongelig regning til at udarbejde planer for et kongeligt botanisk institut, hvad Oeder gjorde i Planerne omfattede en botanisk have, hvori der om sommeren skulle undervises fire gange om ugen for interesserede, om vinteren forelæses to gange om ugen, ekskursioner kunne afholdes, hvis der var interesse herfor. Et offentligt bibliotek med botanisk litteratur, der med tiden skulle udvides til at omfatte naturvidenskab i almindelighed, skulle opbygges, embedsmænd, der lagde sig efter studiet af naturvidenskab og økonomi skulle foretrækkes ved embedsbesættelser, og et bogværk over alle planterne i rigerne, der beskrev deres udseende, egenskaber, dyrkning og anvendelse skulle udgives, og i samarbejde med Frederiks Hospitals medicinske overlæge anstilles forsøg med indenlandske plantedroger. For at udbrede og dermed nyttiggøre den praktiske anvendelse af botanikken, skulle professorer i økonomi ansættes ved universitetet og det ridderlige akademi i Sorø. Gartnerne på de kongelige slotte skulle

3 inddrages i arbejdet og anstille forsøg, forstbetjentene skulle også medvirke og bedre uddannes. Embedsmænd i kolonierne skulle meddele oplysninger om disses naturrigdomme. Endelig skulle naturligvis Oeder rejse i kongens riger og lande for at undersøge hvilke planter, der fandtes, og hvad de kunne bruges til 2. I disse planer løb en række europæiske strømninger sammen. Tyskøstrigsk økonomisk theori og praksis (kammeralisme), der lagde stor vægt på kendskab til de enkelte erhvervsgrene hos embedsmænd og befolkning, dannede sammen med den modepægede interesse for naturvidenskaberne baggrunden for oprettelsen af de botaniske anstalter. At undervisningen var for interesserede, ikke kun for lærde, var et resultat af pietisternes ideer om det enkelte menneskes værdi for samfundet, som følgelig skulle give det så god en uddannelse som muligt, og til gengæld få dygtige og nyttige borgere. Oprettelsen af en botanisk institution, der samarbejdede med et hospital, var sandsynligvis inspireret fra Østrig. Organisationen var påvirket af Jardin du Roi i Paris og havens anlæggelse og rejseprogrammet af ideer fra det svenske videnskabsakademi og Linnaeus 3. REJSEN TIL NORGE Den praktiske begyndelse blev gjort med oprettelsen af biblioteket i Oeder rejste i Danmark i 1754 og i Europa for at besøge botaniske haver, andre botanikere og købe bøger. Af bevarede breve i Moltkes arkiv fremgår, at det var besluttet allerede i oktober 1753 at Oeder skulle begynde sine indsamlingsrejser i Norge 4. Den endelige ordre om rejsen, dens finansiering og udstrækning blev først udstedt 7. maj På det tidspunkt var det forudset, at den skulle vare to til tre år, men Oeder tilbragte, bortset fra vinteren , fem år i Norge. Oeder var ikke udstyret med nogen instruks, alt var overladt til hans eget skøn, da han først i Norge kunne afgøre, på hvilke steder han bedst kunne udføre sit arbejde. Han kunne besøge de lærde mænd, han ønskede, og hvis han traf en egnet patriot, der kunne gå ham til hånde, var kongen indstillet på at ansætte ham som Oeders ammanuensis. Rejseomkostningerne ville efter regning blive betalt af kongens kasse og skrivelser, der pålagde gejstlige og civile embedsmænd at bistå Oeder, ville før hvert års rejser blive udfærdiget til biskopper og amtmænd i de stifter og amter, som Oeder ville besøge. De skulle så igen underrette præster og fogder om Oeders opgave og anbefale dem at hjælpe ham på enhver måde 5.

4 Det bør tilføjes, at Oeder i sommeren 1757 mødte den naturhistorisk interesserede og meget sprogkyndige kapellan Niels Henrik Tyrholm ( ), som Oeder gerne ville have som sin ammanuensis. Han ledsagede Oeder på en rejse til Hekfjeldene og bistod ham med at indsamle norske plantenavne. Det var en af Oeders pligter som udgiver af værket Flora Danica, men Oeder, der kunne skrive flydende dansk efter sin hjemkomst, skrev i november 1757, at selv om han forstod almindeligt talt norsk, kunne han ikke klare sproget i bjergene 6. Man må regne med, at Oeder i hvert fald det tredie år, har kunnet tale med nordmænd i deres modersmål. OEDERS INDBERETNINGER Oeder indsendte fire beretninger fra sine rejser i Norge, en for hvert år, undtagen det sidste 7. Efter sin hjemkomst indleverede han en oversigt over sin rejse og dens midlertidige resultater og gennemarbejdede bemærkninger over sine økonomiske iagttagelser 8. En indholdsfortegnelse i den første viser, at han havde planlagt at skrive i alt 14 afsnit. I Moltkes arkiv findes imidlertid kun de første ni. At flere er skrevet vides, fordi een af de manglende om anlæggelse af en by i Nordlandene blev offentliggjort af hans svoger 9. Indberetningerne, der er affattet på tysk, er, som det vil fremgå, ikke rejsebeskrivelser, men behandling af bestemte økonomiske forhold og forslag til deres forbedring. OEDERS LITTERÆRE FORUDSÆTNINGER OG HANS LÆSERE Når man skal bedømme Oeders reaktion på de oplysninger, han får i Norge af gejstlige og verdslige embedsmænd, borgere og bønder, må man inddrage hans kendskab til den videnskabelige og økonomiske diskussion i Europa. Af uddannelse var Oeder læge og på det tidspunkt, hvor han blev kaldt til Danmark, var han kendt som nerve- og muskelfysiolog 10. Hans lærer Albrecht von Haller ( ) havde vakt hans interesse for botanik, som han ivrigt studerede i Slesvig. For at supplere sine indtægter oversatte han forskellige bøger til tysk og af en af dem, du Hamel du Monceaus oversættelse og bearbejdelse af Jethro Tull's The horse-hoeing husbandry" fra 1733, tidens mest beundrede lærebog i landbrug, udgav han et resumé. På det europæiske kontinent mente man, at principperne nedlagte i denne bog var årsagen til det engelske landbrugs store fremskridt 11. Efter ankomsten til København, hvor det blev pålagt Oeder at opbygge et naturvidenskabeligt-økonomisk bibliotek indkøbte han ikke kun bøger om botanik,

5 zoologi, geologi og mineralogi, men også om praktisk, anvendt økonomi og abonnerede på tidsskrifter, der omhandlede disse emner. Da kataloget til Oeders bibliotek er bevaret, kan man se, hvilken litteratur Oeder har anset det for vigtigt at have adgang til, og ved hjælp af de bevarede regninger, kan man, hvor det skønnes nødvendigt, også se, hvornår han har fået den 12. Før hjemkomsten fra Norge havde Oeder kun anskaffet få bøger om land- og skovbrug, ca. 3% af det indkøbte, men tallet stiger efter De væsentligste litterære kilder i disse videnskaber har for Oeder været tidsskrifterne. Af disse har særlig den tyske udgave af Svenska Vetenskapskademiens handlingar, udsendt af mathematikeren Abraham Gothelf Kästner ( ) været vigtig. Et andet tidsskrift, som ikke optræder i kataloget, Göttingische Anzeigen von gelehrten Sachen, udkom ligesom Kästners Abhandlungen der Schwedischen Akademie i Göttingen, redigeret af Haller. Det er utænkeligt, at Oeder ikke har holdt sin beundrede lærers tidsskrift, men først i indgår det i et bibliotek vi har kendskab til, nemlig Det charlottenborgske Naturaliekabinets bibliotek, som forestodes af Oeders kollega, nordmanden Peder Ascanius ( ), men som Oeder indkøbte bøger til 13. Dette tidsskrift gengiver omhyggeligt alle svensksprogede (herunder finske) akademiske afhandlinger. Haller, der læste svensk, var forfatter til disse recensioner. Oeder nævner derudover kun englische Journalen", men ikke hvilke; i 1760'erne abonnerede han og Ascanius på Monthly review" 14. De efter min mening anvendte bøger og tidsskrifter vil blive nævnt i den relevante sammenhæng. Når man skal vurdere Oeders udtalelser, må man også tage i betragtning, hvorfor og til hvem de er skrevne. Oeders rejseordre indeholder ingen instruks, kongen pålagde ham at gennemføre rejsen efter sin bedste overbevisning og formåen 15, en formulering, Oeder selv havde foreslået i den korrespondance med Moltke, der gik forud for ordrens udstedelse. Af samme brev fremgår klart, at hovedformålet med rejsen var Flora Danica, Oeder påtager sig kun forpligtelser indenfor botanikken, men vil dog ikke lade ude af øje botanikkens indflydelse i økonomien, så vidt min ringe indsigt i den sidste rækker" 16. Det var altså ikke en embedspligt for Oeder at indsende beretninger om økonomiske forhold. Oeders biograf, Anton von Halem, der i mange år var hans medhjælp i Oldenburg og hans gode ven, hvis vidneudsagn derfor må tillægges stor vægt, hævdede, at Oeder kun dårligt kunne underholde sine velyndere Moltke og

6 Bernstorff om sine botaniske arbejder; derfor sendte han dem i stedet rejseberetninger og politisk-økonomiske betragtninger, som måtte være de to herrer så meget mere velkomne, som de kun kendte Norge gennem finansförvaltningen og regnskaberne, men var meget dårligt underrettede om dette riges behov 17. Opfattelsen, som utvivlsomt stammer fra Oeder selv, underbygges af, at Oeder i sin beretning efter hjemkomsten kort skriver, at af botaniske beskrivelser kan der ikke gøres noget udtog", hvorfor hans beretning om rejsens botaniske arbejder indskrænkes til en beskrivelse af arbejdsmåden og nogle rids af plantegeogafiske iagttagelser, som til fulde demonstrerer, at den slags skal man først gøre, når man har fuldført bearbejdelsen af indsamlingerne 18. Dette er dog ikke en fuldstændig forklaring, og von Halem var ikke korrekt underrettet. Moltke havde nemlig fulgt Frederik V til Norge i 1749 og under rejsen med bistand fra kabinetssekretær H. C. Esmarck indsamlet oplysninger om norske bjergværker, byernes erhvervsliv og borgernes formuer og havde opfordret nordmænd til at gøre det samme. Han havde også modtaget og taget stilling til forskellige projekter vedrørende norske forhold og var fortsat dermed i første halvdel af 1750'erne 19. Moltke tilføjede i den introduktionsskrivelse, der forfattedes til biskopper og amtmænd, for at meddele dem, at Oeder rejste i kongeligt ærinde og derfor skulle anbefales til de embedsmænd i amt eller stift, der kunne bistå ham, at man udover at opfylde kongens ønske, derved også ville gøre Moltke en personlig tjeneste. Da Moltke som overhofmarskal ikke var embedsmændenes foresatte, kan denne vending måske forståes som et vink om, at Oeder kunne betragtes som et uofficielt led mellem kongens ven og embedsmændene uden om embedsapparatet, en fortsættelse af den dialog Moltke havde indledt under Norgesrejsen. Af nogle notater i Esmarcks hånd fremgår, at Moltke var dybt uenig med Kristiania-aristokratiet om det danske monopol på salg af korn i det søndenfjeldske Norge og i bedømmelsen af norske erhvervsforhold i almindelighed herunder også brugen af skoven og dens produkter 20. Den norske historiker Magnus Mardal mener, at Oeders rejser i Norge blev gennemført på grund af Moltkes interesse for norske økonomiske forhold 21. At Oeders rejseberetninger er blevet læst og har vundet øre, fremgår af, at han efter sin hjemkomst sammenfattede dem i den ovennævnte række Betrachtungen iiber die politisch-ökonomische Verfassung von Norwegen" og begrunder det med, at nogle af hans

7 Majestæts ministre har beæret rejseberetningerne med deres bifald 22. Læserne har i første omgang været Moltke og Bernstorff. Formuleringerne er altså tænkte til en læser, der ikke eller kun delvis er fortrolig med norske natur- og erhvervsforhold, men er bekendt med den løbende europæiske diskussion om erhvervsforhold og økonomi. Oeder er formentlig gået ud fra, at den viden, som Moltke og Bernstorff måtte have om Norges natur kom fra Pontoppidans nyligt udkomne Norgesbeskrivelse 2S. Det er tydeligt, at tonen i de efter hjemkomsten skrevne Betrachtungen er lidt mere forsigtig end i beretningerne fra Norge. Det kan skyldes, at de havde noget mere officiel karakter. HVORFOR SKOVBRUG? Det er klart, at skovbruget i Norge måtte have Moltkes og Bernstorffs interesse. Alene den omstændighed, at kongens væsentligste indtægtskilde fra Norge kom fra tolden på træ 24, sikrede kongens, d.v.s. Moltkes, rentekammerets og kommercekollegiets, d.v.s Bernstorffs, opmærksomhed. Også skovens dominerende stilling i norsk økonomi i almindelighed sikrede den administrationens opmærksomhed. Som Pontoppidan udtrykte det i sin Norgesbeskrivelse, nød Norge Skov-væxtens Velsignelse, som i de fleste Provintzer er saa stor, at derved aarlig Tønder Guld indløses fra Fremmede for Master, Bielker, Planker, Bretter og deslige, at jeg ey skal tale om hvad Landet selv behøver til at bygge næsten alle sine Huse aflutter Træ, Stok lagt paa Stok, item mange Skibe, Broer, Klopper, Bolverker &c, item til at fournere sine mange Mas-Ovner alle de mange 1000 gange 1000 Læster Kul, som udkræves til Metallernes Smeltning, item til daglig Brændeved og Huus-Behov". Desværre måtte Pontoppidan fortsætte med at beskrive mishandlingen af skoven ved bråte-brænding (svedje), rydning til agerbrug, skovbrande, fældning af opvækst til gærder (selvom der er sten nok til at bygge dem med) etc. og konkludere, at mishandlingen ville have ført til, at Norge havde været skovfattigt, hvis ikke naturen havde skabt Norge, så træer fremspirede overalt, selv i den mindste klippesprække langt bedre end om den med Fliid var plantet i god Jord" 25. Det sidste citat fra Pontoppidan udtrykker det væsentligste problem: troen på, at skoven kom af sig selv. Det havde måske været en rimelig antagelse i 1500-tallet, da salget til de nederlandske købmænd begyndte, men allerede i 1600-tallet var man bekymret for

8 skovens tilstand. Indgreb var meget vanskelige, fordi brug af skov og skovprodukter indgik i så mange forskellige led af den norske økonomi: 1. Bønders og borgeres brug af træ til husbygning, brænde, gærder, kor ns tave m.v. 2. Fremstilling af savbord, bjælker, master, spirer og træ tjære til eksport. 3. Brænde og trækul til brug for sølwærket i Kongsberg og for jernog kobber værkerne. 4. Græsning til husdyr. Kongens interesse var at sikre de nødvendige ressourcer til bønders og borgeres fornødenhed og til bjergværkernes, at sikre skibstømmer og navnlig mastetræ til flådens skibe ikke blot til det løbende forbrug, men også til eftertidens. Det var en nødvendighed for staten samtidig at sikre, at toldindtægterne, der som ovenfor nævnt hovedsagelig kom fra træeksporten, kom ind, ligesåvel som skat fra borgere og bønder, hvis betalingsevne hyppigt var knyttet til afsætning af skovprodukter. SIKRING AF RESSOURCER De norske egeskove blev betragtet som så strategisk og økonomisk vigtige, at de fra 1538 blev søgt kontrolleret af kongemagten ved indførsel af hugstforbud, eksportforbud for tømmer og for produkter af eg, navnlig skibe. Fra 1550 er der skiftevis eksporttilladelser og -forbud, fra 1602 næsten permanent forbud mod fældning og eksport, som dog konstant omgåes. Norsk landbrugs afhængighed af skovbruget fremgår tydeligt af, at der for bøndernes vedkommende ofte måtte gives tilladelser til at fælde eg. Også hvis forsyningerne svigtede, måtte forbudet lempes, således gav Christian IV tilladelse til eksport af eg af hensyn til alle, som måtte købe korn og brød. Der blev permanent fældet, handlet og smuglet ulovligt. Forbudet mod fældning og eksport blev indskærpet 1643, 1652, 1671 og Til trods herfor havde regeringen ikke held med standse denne handel 26, ligesom det heller ikke lykkedes at kontrollere salget af det dyre og strategisk vigtige mastetræ trods indviklede hugstforbud og monopolkontrakter. I perioder var regeringen af fiskale grunde nødet til at tillade salg heraf som f. eks. i tiden efter freden i Brømsebro

9 SKOVEN SOM INDTÆGTSKILDE FOR STATEN Beskatning af skovens produkter blev indført ved tiende på savbord i 1545, udvidet til at omfatte master, bjælker og smålast i 1661 og omlagt i Det stærkt øgede forbrug foranledigede Christian V ( ) til, efter indgående kommissionsundersøgelser fra 1683 og egen rejse til Norge i 1685 at benytte en lavkonjunktur til i 1688 at reducere antallet af save fra ca til noget under 700 og produktionen af bord fra 6.4 mill, til 3.4 mill. Et årligt kvantum (normalt kaldet skur) for de enkelte savbrug blev fastlagt under hensyn til skovens formodede ydeeve og hugsten kontrolleret ved, at mindstemål i omkreds blev fastsat for de træer, der måtte fældes. Reduktionen i save og deres produktionskvantum skete på en sådan måde, at de store savværksejere blev begunstiget 29. SKOVEN SOM RESSOURCE FOR ANDRE ERHVERV Dette var et voldsomt indgreb i den private dispositionsret, men det var ikke det første. Allerede i Magnus Lagabøters lov fra 1274 stod der, at kongens save havde førstekøbsret til tømmer i oplandet, og denne ret blev bevaret. Ved forpagtning eller salg af kongesave fulgte denne ret med, så bønder og andre skovejere skulle tilbyde savbruget tømmeret først. Retten ophævedes ved savreglementet i 1688, dog fik nogle stormænd lov til at beholde privilegiet 30. Bønderne kunne stadig sælge huggede bjælker, men en anden begrænsning i deres råderet var blevet indført, da kongen i 1662 for at støtte byernes opkomst og begrænse smugleriet med købstadsprivilegierne havde givet borgerne eneret på salg af tømmer fra oplandet, mod at de fik pligt til at forsyne bønderne med de nødvendige varer 31. De vanskelige transport- og færdselsforhold gjorde tanken om at samle al handel i byerne illusorisk, så mange ladepladser forblev i drift. Regeringens hensigt med at begrænse handelen til byerne, at lette toldkontrollen, blev derfor ikke opnået 32. Endnu en begrænsning var blevet bønderne pålagt. For at fremme opbygningen af bjergværker havde disses ejere fået tilstået privilegier, der fra Christian IV's tid bl. a. udformedes således, at de enkelte værker fik eneret til naturressourcer i værkets omegn indenfor en afstand af tre til syv mil. Bønderne indenfor denne afstand, circumferensen, forpligtedes til at levere træ og trækul til gruben, måtte ikke sælge til andre og skulle også, mod betaling, yde arbejde for værket 33. Det største værk, sølwærket i Kongsberg, fik tillagt hele fögderier, hvor bønderne skulle levere til værket. Dette og de andre værkers enorme

10 forbrug af træ førte til forhandlinger om udvidelser af circumferenserne i det 18. århundrede. Fra 1654 var bjergværkerne og deres circumferens underlagt tilsyn fra Bergamtet (året efter omdøbt til overbergamt). Det placeredes på Kongsberg, der i det 18. århundrede følgelig var centrum for tilsynet med skovene i circumferenserne. Ved indgangen til det 18. århundrede havde centralmagten skabt en klassedeling i Norge: Savbrugsreduktionerne et plankearistokrati og bjegværksprivilegierne et malmaristokrati ofte økonomisk og familiært forbundet indbyrdes og med de store tømmereksportører i byerne. Denne økonomiske overklasse opnåede en umådelig magt på bekostning af bønderne og de mindre trælasthandlere, og kunne i høj grad yde forvaltningen i København modspil. Da tømmereksporten kom igang igen efter tilbagegangen i slutningen af det 17. århundrede og staten trængte til penge under den store nordiske krig, blev tilladelser givet til oprettelse af nye savbrug, og begrænsningerne i produktionen ophævet, så længe krigen varede. Udnyttelsen var altså større end forudsat i 1688 og Frederik IV ( ) forsøgte derfor ved en kommission nedsat i 1724 at regulere hugsten. I denne kommission drog plankearistokratiets repræsentanter omsorg for for, at begrænsningerne ramte bøndernes bjælkehugst og bjælkehandlerne, udførsel af master og bjælkehugst blev nemlig forbudt i områder, hvor savtømmer kunne leveres til savbrugene. Da man uforsigtigt havde indført fælles mindstemål for fældningsmodne træer i hele Norge, reduceredes hugsten i store områder voldsomt, fordi træerne ikke var store nok. Dette fremkaldte voldsomme protester fra bønder og bjælkehandlere, så loven af 20. august 1726 måtte ophæves. En ny lov, der dog kun gjaldt for det søndenfjeldske Norge, og som indeholdt visse lempelser (og dermed forøget hugst), men stadig var i savværksejernes favør, blev i 1728 modstræbende accepteret af kongen, der lod sig presse af de formindskede toldindtægter, som fremgik af de regnskaber, som rentekammeret forelagde ham 34. Historien gentog sig, da Christian VI ( ) beordrede en ny kommission, der skulle udarbejde et hugstregulativ for hele Norge, nedsat under forsæde af statholder Christian Rantzau ( ). Den fremsatte forslag om indskrænkninger i bjælkehugsten og forbud mod mastespirer hugget af træer over en vis størrelse, alt vendt

11 mod bønder og bjælkehandlere. Kongen godkendte forslaget, der udsendtes som midlertidigt reglement, Interimsplakaten af 8. december Savværksejerne havde benyttet lejligheden til at forlange et tillæg i skuren (den årligt tilladte fældning) på 30% og tilladelse til at overføre uudnyttet hugstkvantum fra et år til et andet (efterskur) samt monopol på opkøb af savtømmer; som modydelse tilbød de at aflægge ed på angivelserne af årsproduktionen, et tilbud kongen i første omgang afviste. Kommissionen støttede savværksejerne og kongen bevilgede overskuren i 1733, efterskuren kom man først igennem med året efter. Kongen havde til gengæld forlangt fast tiende, d.v.s. tiende af det bevilgede kvantum ikke det, der blev angivet som produceret, men det glemte Rantzau at få ordnet 35. Kommissionen gav tilladelse til oprettelse af nye savbrug og større skur i Kristiansand stift for at komme smugleriet til livs, men ejerne nægtede stadig at aflægge ed på deres produktionsangivelser, hvad der er forståeligt; en stor undersøgelse viste, at de kun havde betalt tiende af 1/3 af produktionen. Kommissionen søgte endog at hindre, at bønskrifter fra bønderne om at måtte fælde i egen skov nåede frem til kongen, men da Modum- og Sigdalbønderne sendte en repræsentant til København blev kommissionen og rentekammeret underkendt 36. Kongen skiftede taktik. Efter råd fra sin fætter grev Christian Ernst von Stolberg Wernigerode ( ) havde Christian VI sendt Johann Ludwig von Schubart (ca ) til Kongsberg sølwærk for at besigtige gruber og skove. Fra 1735 var han Oberberghauptmann, og ham tilsendte kongen kommissionens forslag til udtalelse og udnævnte en ny kommission, af hvilken Schubart var medlem. Schubart fremlagde forslag i 1736 om forstmæssig drift af skovene, lempelser af bjælkehugstforbudet (til gavn for bønderne) og fjernelse af 30% overskuren samt ændringer i tienden 37. BRØDRENE VON LANGEN OG GENERALFORSTAMTET Schubart døde i 1737 (udkastet til skovfordningen kunne ikke findes efter hans død) og Rantzau blev afskediget i 1739, men istedet for Schubart havde kongen, igen efter råd fra fætter Christian Ernst, sendt brødrene Johann Georg ( ) og Franz Philipp von Langen ( ) til Norge som kongens jagtmestre; deres arbejds-

12 område blev fastlagt i en instruks af 6. august De skulle inspicere alle skove uanset ejerforhold, så kongen kunne få fuldstændig efterretning om deres tilstand, beskaffenhed og beliggenhed, de skulle undersøge skovenes produktionsevne og afkast for 40 år, granske retsforholdene og udarbejde forslag til en forstordning. Alle embedsmænd i Akerskus stift blev pålagt at hjælpe dem med oplysninger og at forsikre propietærer, odelsbønder og andre om, at kongen ikke havde til hensigt at beskære deres ejendomsret. De to brødre begyndte, hjulpet af fem medbragte tyske forstfolk med Kongsberg som centrum en beskrivelse, opmåling og inddeling i årshugster af skovene i Åkers fögderi, et arbejde, der skulle fortsætte i det øvrige Norge i de næste år. Brødrene indsendte forslag til en permanent ordning af forstvæsenet, der førte til oprettelsen af generalforstamtet 17. april Dette fik vidtstrakte beføjelser. Dets opgave var gennem sine forstbetjente at holde opsyn med skovene og påse, at skovforordningerne overholdtes, at ny skov i tilvækst blev skånet til modenhed, og ødelagte skove bragt på fode. Generalforstamtet skulle drage omsorg for, at der blev sparet på træ, f. eks. ved at trægærder erstattedes af stengærder, at savværkerne brugte tyndere savblade og ved at alt slags træ blev udnyttet, det skulle se til udenrigshandelens vedligholdelse og opkomst og til forbedring af transportmulighederne ved flødning. To gange om året skulle forstbetjentene indsende opgørelser over optalt træ til udførsel til forstamtet, som skulle videresende oplysningerne til toldbetjentene, så de kunne kontrollere, at tiende blev rigtig betalt. Oplysninger herom skulle tilstilles rentekammeret. Ledende i forstamtet blev ikke uventet brødrene von Langen og sølwærkets BerghauptmandJ. A. von Stukenbrock ( ). Et reglement for forstbetjentene udsendtes i marts Heri stilles for første gang krav om faglige kvalifikationer, i øvrigt er bestemmelserne i overensstemmelse med forstamtets instruks. I 1743 blev 28 betjente fordelt på 21 distrikter 38. Opmåling af skovene, beregning af deres afkast og inddeling i årshugster (teiger) begyndte i Åkers fögderi, fortsatte i Sandsvær og Numedal og førte til en forordning af 18. november 1738 om skovhugsten i disse fögderier, altså stort set sølwærkets circumferens. Hver ejer skulle have en anvisningsseddel, der meddelte ham, i hvor mange årshugster hans skov var inddelt, og at han måtte hugge een

13 hvert år. Tømmeret fra årshugsten skulle bruges til det, naturen havde dannet det til, men al hugst af sunde træer i andre dele af skoven var forbudt; vindfaldne, tørre eller skadede træer i disse dele kunne fældes efter besigtigelse af forstamtet. Forordningen udvidedes senere på året til også at gælde for Øvre og Nedre Telemark og Bamble 39. Brødrene von Langen fuldførte et udkast til en generel skovforordning for hele Norge på tysk, en forenklet udgave blev af kongen approberet som forordning af 8. marts 1740 om al slags skovhugst. Denne skovlov fulgte i store træk forordningen fra Kontrollen af skovejerens brug af hugsten løsnedes. Inden for den parcel, der kunne udhugges et bestemt år, kunne alle modne og udvoksede træer fældes uanset de mindstemål, der tidligere havde været gældende og sidst var fastslået ved interimsplakaten i Træer i vækst måtte ikke fældes, heller ikke i årshugsten. Master og lodbjælker over 60 fod måtte ikke opskæres til bord. Dette træ var stadig vigtigt for flåden. Da savtømmerressourcerne var stærkt formindskede, foreslog generalfors tam tet, som Schubart havde gjort, det særlige skurtillæg på 30% fjernet og kongen reducerede det i Kristiania og Drammen til 15 og 10% 14. januar 1740 og til 0 i resten af Norge 22. august Beskrivelse og opmåling af skovene i det søndenfjeldske Norge fandt sted nogenlunde direkte under von Langens kontrol og resulterede i adskillige beskrivelser og kort. I 1742 var oversigtskort over denne del af landet og noget af Bergenhus len færdige 41. Arbejdet med at opmåle, taksere og inddele skovene var for stort for de ansatte holzförstere. Da besigtigelsen af skovene nordenfjelds begyndte i 1742 øgedes forsinkelserne, der medførte, at skovejerne ikke kunne få besked, så der opstod problemer med kontrol af hugst og handel, med ejendomretten og med forholdet til embedsmændene. HUGSTKONTROL Kongen havde fra 1500-tallet søgt at begrænse udnyttelsen af skovene ved at begrænse antallet af savværker og ved at udstede bestemmelser for hugst, hugststørrelser og handel. Den formelle kontrol med overholdelsen af bestemmelserne lå oprindelig hos lensmændene og overførtes til amtmændene ved instruks af 7. februar Skovloven af 26. marts 1726 specificerede ( 6) at fogder og toldere under embeds fortabelse skulle påse, at forbudt last ikke fældes og udføres 43. Interimsplakaten havde pålagt savmestrene at aflægge ed på deres

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2016 blev der i sag 319 2015-7960 AA mod BB [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomhed KBH Mæglerne [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 2. juli 2015 har AA indbragt BB og

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Om afgørelsesbegrebet, se modsat sagen j.nr , der er optaget i beretningen for 2010 som nr

Om afgørelsesbegrebet, se modsat sagen j.nr , der er optaget i beretningen for 2010 som nr 2010 20-2 Forbud mod at kontakte kommune telefonisk og møde personligt op uden forudgående aftale i ægtefælles sag Ikke en afgørelse En kommune traf beslutning om at en borger ikke måtte kontakte kommunens

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Udtalt, at kendskab til indholdet af en skrivelse fra en offentlig myndighed

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede.

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede. Den 29. februar 2012 blev der i sag 149-2011 KK mod Ejendomsmægler AA og Ejendomsmæglervirksomheden PP afsagt sålydende Kendelse Ved klage af 12. februar 2011 har KK indbragt ejendomsmægler AA og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0031 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.1.2004 KOM(2004) 31 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg

Klagerne. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Sylvest Lagonis Minde 9 5600 Faaborg Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne,

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Anne Crone A/S Hovedvejen 126 2600 Glostrup Nævnet har modtaget klagen den 12. oktober 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 29. juli 2014 (J.nr. 2014-0037795) Tiltrådt, at anmodning

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Jørn Friis Hansen Rysensteensgade 16, 2 1564 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har overtrådt forbuddet mod dobbeltrepræsentation i

Læs mere

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er udarbejdet med henblik på anvendelse af parter i aftale om

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 07/XI/2006 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5222 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 07/XI/2006 om indledning af en tvistbilæggelsesprocedure mod Indien i henhold til forståelsen

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Fast ejendom. Ud med overflødig information og ind med overskuelighed. Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2014

Fast ejendom. Ud med overflødig information og ind med overskuelighed. Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2014 Fast ejendom Det nyeste inden for fast ejendom Ny lov for ejendomsmæglere Ud med overflødig information og ind med overskuelighed Den 20. maj 2014 vedtog Folketinget lovforslaget til den nye ejendomsmæglerlov.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Flyttehjælp efter bistandslovens 47 Udtalt, at en kommunes anmodning om samtykke fra en anden kommune til flytning efter bistandslovens 47 var udtryk for, at den anmodende kommune var indstillet på at

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Samråd den 22.04.2009

Samråd den 22.04.2009 Samråd den 22.04.2009 Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger. Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C 09-06- 2008 Vedr. afslag til stillingsansøger. A har ved brev af 13. december 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade 10 8450 Hammel Nævnet har modtaget klagen den 1. september 2011.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. september 2012 (J.nr. 2012-0026849). Afgift

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0151 UL/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Slagelsesvej 1 4180 Sorø

Klager. J.nr. 2012-0151 UL/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Slagelsesvej 1 4180 Sorø 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Slagelsesvej 1 4180 Sorø og Statsaut. ejendomsmægler Rikke Nissen Præstøvej 22 4700 Næstved Nævnet har modtaget

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m².

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m². 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Larsen Melbye Nielsen & Svane A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har angivet ejendomsskat med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0288 UL/aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0288 UL/aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup v/chartis Insurance Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget klagen den 24. november 2010.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN AFTALE OM KOMPENSATION EFTER AFSNIT VI I AFTALE AF 29/9 2003 MELLEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN OG BEVILLINGSHAVERNE I HENHOLD TIL ENERETSBEVILLING AF 8/7 1962. Indledning: Denne aftale er indgået i

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2014 13/14833-12 x x x AFGØRELSE I SAGEN OM NEDLÆGGELSE AF DELE AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet Os klage af den 15. juli 2013 over, at kommunen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Kontrolafgift på 600 kr. samt 3 rykkergebyrer på i alt 300 kr.

Kontrolafgift på 600 kr. samt 3 rykkergebyrer på i alt 300 kr. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0149 Klageren: XX 4760 Vordingborg Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 600 kr. samt 3 rykkergebyrer på i alt 300 kr. Ankenævnets

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers opsigelse af formidlingsaftalen har krav på betaling af den udstedte faktura.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers opsigelse af formidlingsaftalen har krav på betaling af den udstedte faktura. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. WEBM2 A/S Sundsholmen 14 9400 Nørresundby Nævnet har modtaget klagen den 22. juni 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 13. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og indgik derfor den 7. juni 2007 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og indgik derfor den 7. juni 2007 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Præstø ApS Vesterbro 1 4720 Præstø Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klager ikke fik solgt sin ejendom til en

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse på klippekort til København (A-F)

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse på klippekort til København (A-F) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0101 Klageren: XX 4970 Rødby Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for rejse på klippekort til København (A-F) Ankenævnets

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B405700C KWI/LCH/HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 11. februar 2016 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Karen Hald). 5. afd. nr. B-4057-13:

Læs mere