G.C. OEDERS BEMÆRKNINGER OM NORSK SKOVBRUG GJORTE UNDER OG EFTER HANS REJSE TIL NORGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "G.C. OEDERS BEMÆRKNINGER OM NORSK SKOVBRUG GJORTE UNDER OG EFTER HANS REJSE TIL NORGE 1755-1760"

Transkript

1 G.C. OEDERS BEMÆRKNINGER OM NORSK SKOVBRUG GJORTE UNDER OG EFTER HANS REJSE TIL NORGE Peter Wagner Botanisk Museum og Centralbibliotek Sølvgade 83 opg. S 1307 København K G.C. Oeder's remarks on Norwegian forestry Georg Christian Oeder Key words: Forestry timber trade, history Oeder, Norway I rejste Georg Christian Oeder, læge og botaniker i dansknorsk tjeneste, i Norge for at samle planter til det botaniske værk Flora Danica og gjorde samtidig iagttagelser over økonomiske forhold i dette rige. Da Oeder efter sin hjemkomst havde udviklet sig til en habil økonomisk analytiker, hvis meninger fik betydning i den økonomisk-videnskabelige diskussion i de følgende 30 år, kunne det være interessant at se, hvorledes en sådan økonomisk indsigt opnås på en rejse i Europas udkant. Oeder beskæftigede sig med meget andet end forstvæsen, men kun dette skal behandles her 1. Da Oeders forslag går ned i specifikke detailler, er det nødvendigt at forudskikke dels

2 nogle oplysninger om hans forudsætninger, dels om norsk forstvæsens historie op til Oeders ankomst. OEDER OG DE BOTANISKE ANSTALTER PÅ AMALIENBORG Efter den store nordiske krig var dobbeltmonarkiet Danmark-Norges økonomi svag, og den svækkedes yderligere af en afsætningskrise for landbrugsvarer i 1730'erne. Da regeringen var klar over, at den ikke kunne ændre konjunkturerne, overvejede den andre tiltag, f. eks. nye afgrøder i landbruget, opdyrkning af hederne og bedre skovpleje. Hvis nye methoder og dermed moderne videnskaber skulle indføres og gøres nyttige, var regeringen klar over, at undervisning og dermed lærestole heri var nødvendige. Et første forsøg på at indføre viden blev gjort i 1750, da universitetets patron, chefen for danske kancelli, Johan Ludvig Holstein ( ) tvang universitetet til at tildele Georg Tycho Holm ( ) et stipendium, så han kunne studere hos den berømte Carl Linnaeus ( ) i Uppsala. Vistnok uvidende herom inviterede i 1751 chefen for tyske Kancelli, Johann Hartvig Ernst Bernstorff ( ) den bayersk fødte læge Georg Christian Oeder ( ) til København for at få ham ansat ved Københavns Universitet som lærer i botanik. Professorerne og studenterne ønskede ikke en udlænding, men Georg Tycho Holm i den stilling, og ved den latinske disputats, som Oeder måtte underkaste sig for at blive ansat, lod universitetet ham falde. Da regeringen ikke ønskede at anfægte universitetets selvstyre, lod overhofmarskallen, Adam Gotlob Moltke ( ), der var kongens personlige ven og rådgiver, Oeder ansætte for kongelig regning til at udarbejde planer for et kongeligt botanisk institut, hvad Oeder gjorde i Planerne omfattede en botanisk have, hvori der om sommeren skulle undervises fire gange om ugen for interesserede, om vinteren forelæses to gange om ugen, ekskursioner kunne afholdes, hvis der var interesse herfor. Et offentligt bibliotek med botanisk litteratur, der med tiden skulle udvides til at omfatte naturvidenskab i almindelighed, skulle opbygges, embedsmænd, der lagde sig efter studiet af naturvidenskab og økonomi skulle foretrækkes ved embedsbesættelser, og et bogværk over alle planterne i rigerne, der beskrev deres udseende, egenskaber, dyrkning og anvendelse skulle udgives, og i samarbejde med Frederiks Hospitals medicinske overlæge anstilles forsøg med indenlandske plantedroger. For at udbrede og dermed nyttiggøre den praktiske anvendelse af botanikken, skulle professorer i økonomi ansættes ved universitetet og det ridderlige akademi i Sorø. Gartnerne på de kongelige slotte skulle

3 inddrages i arbejdet og anstille forsøg, forstbetjentene skulle også medvirke og bedre uddannes. Embedsmænd i kolonierne skulle meddele oplysninger om disses naturrigdomme. Endelig skulle naturligvis Oeder rejse i kongens riger og lande for at undersøge hvilke planter, der fandtes, og hvad de kunne bruges til 2. I disse planer løb en række europæiske strømninger sammen. Tyskøstrigsk økonomisk theori og praksis (kammeralisme), der lagde stor vægt på kendskab til de enkelte erhvervsgrene hos embedsmænd og befolkning, dannede sammen med den modepægede interesse for naturvidenskaberne baggrunden for oprettelsen af de botaniske anstalter. At undervisningen var for interesserede, ikke kun for lærde, var et resultat af pietisternes ideer om det enkelte menneskes værdi for samfundet, som følgelig skulle give det så god en uddannelse som muligt, og til gengæld få dygtige og nyttige borgere. Oprettelsen af en botanisk institution, der samarbejdede med et hospital, var sandsynligvis inspireret fra Østrig. Organisationen var påvirket af Jardin du Roi i Paris og havens anlæggelse og rejseprogrammet af ideer fra det svenske videnskabsakademi og Linnaeus 3. REJSEN TIL NORGE Den praktiske begyndelse blev gjort med oprettelsen af biblioteket i Oeder rejste i Danmark i 1754 og i Europa for at besøge botaniske haver, andre botanikere og købe bøger. Af bevarede breve i Moltkes arkiv fremgår, at det var besluttet allerede i oktober 1753 at Oeder skulle begynde sine indsamlingsrejser i Norge 4. Den endelige ordre om rejsen, dens finansiering og udstrækning blev først udstedt 7. maj På det tidspunkt var det forudset, at den skulle vare to til tre år, men Oeder tilbragte, bortset fra vinteren , fem år i Norge. Oeder var ikke udstyret med nogen instruks, alt var overladt til hans eget skøn, da han først i Norge kunne afgøre, på hvilke steder han bedst kunne udføre sit arbejde. Han kunne besøge de lærde mænd, han ønskede, og hvis han traf en egnet patriot, der kunne gå ham til hånde, var kongen indstillet på at ansætte ham som Oeders ammanuensis. Rejseomkostningerne ville efter regning blive betalt af kongens kasse og skrivelser, der pålagde gejstlige og civile embedsmænd at bistå Oeder, ville før hvert års rejser blive udfærdiget til biskopper og amtmænd i de stifter og amter, som Oeder ville besøge. De skulle så igen underrette præster og fogder om Oeders opgave og anbefale dem at hjælpe ham på enhver måde 5.

4 Det bør tilføjes, at Oeder i sommeren 1757 mødte den naturhistorisk interesserede og meget sprogkyndige kapellan Niels Henrik Tyrholm ( ), som Oeder gerne ville have som sin ammanuensis. Han ledsagede Oeder på en rejse til Hekfjeldene og bistod ham med at indsamle norske plantenavne. Det var en af Oeders pligter som udgiver af værket Flora Danica, men Oeder, der kunne skrive flydende dansk efter sin hjemkomst, skrev i november 1757, at selv om han forstod almindeligt talt norsk, kunne han ikke klare sproget i bjergene 6. Man må regne med, at Oeder i hvert fald det tredie år, har kunnet tale med nordmænd i deres modersmål. OEDERS INDBERETNINGER Oeder indsendte fire beretninger fra sine rejser i Norge, en for hvert år, undtagen det sidste 7. Efter sin hjemkomst indleverede han en oversigt over sin rejse og dens midlertidige resultater og gennemarbejdede bemærkninger over sine økonomiske iagttagelser 8. En indholdsfortegnelse i den første viser, at han havde planlagt at skrive i alt 14 afsnit. I Moltkes arkiv findes imidlertid kun de første ni. At flere er skrevet vides, fordi een af de manglende om anlæggelse af en by i Nordlandene blev offentliggjort af hans svoger 9. Indberetningerne, der er affattet på tysk, er, som det vil fremgå, ikke rejsebeskrivelser, men behandling af bestemte økonomiske forhold og forslag til deres forbedring. OEDERS LITTERÆRE FORUDSÆTNINGER OG HANS LÆSERE Når man skal bedømme Oeders reaktion på de oplysninger, han får i Norge af gejstlige og verdslige embedsmænd, borgere og bønder, må man inddrage hans kendskab til den videnskabelige og økonomiske diskussion i Europa. Af uddannelse var Oeder læge og på det tidspunkt, hvor han blev kaldt til Danmark, var han kendt som nerve- og muskelfysiolog 10. Hans lærer Albrecht von Haller ( ) havde vakt hans interesse for botanik, som han ivrigt studerede i Slesvig. For at supplere sine indtægter oversatte han forskellige bøger til tysk og af en af dem, du Hamel du Monceaus oversættelse og bearbejdelse af Jethro Tull's The horse-hoeing husbandry" fra 1733, tidens mest beundrede lærebog i landbrug, udgav han et resumé. På det europæiske kontinent mente man, at principperne nedlagte i denne bog var årsagen til det engelske landbrugs store fremskridt 11. Efter ankomsten til København, hvor det blev pålagt Oeder at opbygge et naturvidenskabeligt-økonomisk bibliotek indkøbte han ikke kun bøger om botanik,

5 zoologi, geologi og mineralogi, men også om praktisk, anvendt økonomi og abonnerede på tidsskrifter, der omhandlede disse emner. Da kataloget til Oeders bibliotek er bevaret, kan man se, hvilken litteratur Oeder har anset det for vigtigt at have adgang til, og ved hjælp af de bevarede regninger, kan man, hvor det skønnes nødvendigt, også se, hvornår han har fået den 12. Før hjemkomsten fra Norge havde Oeder kun anskaffet få bøger om land- og skovbrug, ca. 3% af det indkøbte, men tallet stiger efter De væsentligste litterære kilder i disse videnskaber har for Oeder været tidsskrifterne. Af disse har særlig den tyske udgave af Svenska Vetenskapskademiens handlingar, udsendt af mathematikeren Abraham Gothelf Kästner ( ) været vigtig. Et andet tidsskrift, som ikke optræder i kataloget, Göttingische Anzeigen von gelehrten Sachen, udkom ligesom Kästners Abhandlungen der Schwedischen Akademie i Göttingen, redigeret af Haller. Det er utænkeligt, at Oeder ikke har holdt sin beundrede lærers tidsskrift, men først i indgår det i et bibliotek vi har kendskab til, nemlig Det charlottenborgske Naturaliekabinets bibliotek, som forestodes af Oeders kollega, nordmanden Peder Ascanius ( ), men som Oeder indkøbte bøger til 13. Dette tidsskrift gengiver omhyggeligt alle svensksprogede (herunder finske) akademiske afhandlinger. Haller, der læste svensk, var forfatter til disse recensioner. Oeder nævner derudover kun englische Journalen", men ikke hvilke; i 1760'erne abonnerede han og Ascanius på Monthly review" 14. De efter min mening anvendte bøger og tidsskrifter vil blive nævnt i den relevante sammenhæng. Når man skal vurdere Oeders udtalelser, må man også tage i betragtning, hvorfor og til hvem de er skrevne. Oeders rejseordre indeholder ingen instruks, kongen pålagde ham at gennemføre rejsen efter sin bedste overbevisning og formåen 15, en formulering, Oeder selv havde foreslået i den korrespondance med Moltke, der gik forud for ordrens udstedelse. Af samme brev fremgår klart, at hovedformålet med rejsen var Flora Danica, Oeder påtager sig kun forpligtelser indenfor botanikken, men vil dog ikke lade ude af øje botanikkens indflydelse i økonomien, så vidt min ringe indsigt i den sidste rækker" 16. Det var altså ikke en embedspligt for Oeder at indsende beretninger om økonomiske forhold. Oeders biograf, Anton von Halem, der i mange år var hans medhjælp i Oldenburg og hans gode ven, hvis vidneudsagn derfor må tillægges stor vægt, hævdede, at Oeder kun dårligt kunne underholde sine velyndere Moltke og

6 Bernstorff om sine botaniske arbejder; derfor sendte han dem i stedet rejseberetninger og politisk-økonomiske betragtninger, som måtte være de to herrer så meget mere velkomne, som de kun kendte Norge gennem finansförvaltningen og regnskaberne, men var meget dårligt underrettede om dette riges behov 17. Opfattelsen, som utvivlsomt stammer fra Oeder selv, underbygges af, at Oeder i sin beretning efter hjemkomsten kort skriver, at af botaniske beskrivelser kan der ikke gøres noget udtog", hvorfor hans beretning om rejsens botaniske arbejder indskrænkes til en beskrivelse af arbejdsmåden og nogle rids af plantegeogafiske iagttagelser, som til fulde demonstrerer, at den slags skal man først gøre, når man har fuldført bearbejdelsen af indsamlingerne 18. Dette er dog ikke en fuldstændig forklaring, og von Halem var ikke korrekt underrettet. Moltke havde nemlig fulgt Frederik V til Norge i 1749 og under rejsen med bistand fra kabinetssekretær H. C. Esmarck indsamlet oplysninger om norske bjergværker, byernes erhvervsliv og borgernes formuer og havde opfordret nordmænd til at gøre det samme. Han havde også modtaget og taget stilling til forskellige projekter vedrørende norske forhold og var fortsat dermed i første halvdel af 1750'erne 19. Moltke tilføjede i den introduktionsskrivelse, der forfattedes til biskopper og amtmænd, for at meddele dem, at Oeder rejste i kongeligt ærinde og derfor skulle anbefales til de embedsmænd i amt eller stift, der kunne bistå ham, at man udover at opfylde kongens ønske, derved også ville gøre Moltke en personlig tjeneste. Da Moltke som overhofmarskal ikke var embedsmændenes foresatte, kan denne vending måske forståes som et vink om, at Oeder kunne betragtes som et uofficielt led mellem kongens ven og embedsmændene uden om embedsapparatet, en fortsættelse af den dialog Moltke havde indledt under Norgesrejsen. Af nogle notater i Esmarcks hånd fremgår, at Moltke var dybt uenig med Kristiania-aristokratiet om det danske monopol på salg af korn i det søndenfjeldske Norge og i bedømmelsen af norske erhvervsforhold i almindelighed herunder også brugen af skoven og dens produkter 20. Den norske historiker Magnus Mardal mener, at Oeders rejser i Norge blev gennemført på grund af Moltkes interesse for norske økonomiske forhold 21. At Oeders rejseberetninger er blevet læst og har vundet øre, fremgår af, at han efter sin hjemkomst sammenfattede dem i den ovennævnte række Betrachtungen iiber die politisch-ökonomische Verfassung von Norwegen" og begrunder det med, at nogle af hans

7 Majestæts ministre har beæret rejseberetningerne med deres bifald 22. Læserne har i første omgang været Moltke og Bernstorff. Formuleringerne er altså tænkte til en læser, der ikke eller kun delvis er fortrolig med norske natur- og erhvervsforhold, men er bekendt med den løbende europæiske diskussion om erhvervsforhold og økonomi. Oeder er formentlig gået ud fra, at den viden, som Moltke og Bernstorff måtte have om Norges natur kom fra Pontoppidans nyligt udkomne Norgesbeskrivelse 2S. Det er tydeligt, at tonen i de efter hjemkomsten skrevne Betrachtungen er lidt mere forsigtig end i beretningerne fra Norge. Det kan skyldes, at de havde noget mere officiel karakter. HVORFOR SKOVBRUG? Det er klart, at skovbruget i Norge måtte have Moltkes og Bernstorffs interesse. Alene den omstændighed, at kongens væsentligste indtægtskilde fra Norge kom fra tolden på træ 24, sikrede kongens, d.v.s. Moltkes, rentekammerets og kommercekollegiets, d.v.s Bernstorffs, opmærksomhed. Også skovens dominerende stilling i norsk økonomi i almindelighed sikrede den administrationens opmærksomhed. Som Pontoppidan udtrykte det i sin Norgesbeskrivelse, nød Norge Skov-væxtens Velsignelse, som i de fleste Provintzer er saa stor, at derved aarlig Tønder Guld indløses fra Fremmede for Master, Bielker, Planker, Bretter og deslige, at jeg ey skal tale om hvad Landet selv behøver til at bygge næsten alle sine Huse aflutter Træ, Stok lagt paa Stok, item mange Skibe, Broer, Klopper, Bolverker &c, item til at fournere sine mange Mas-Ovner alle de mange 1000 gange 1000 Læster Kul, som udkræves til Metallernes Smeltning, item til daglig Brændeved og Huus-Behov". Desværre måtte Pontoppidan fortsætte med at beskrive mishandlingen af skoven ved bråte-brænding (svedje), rydning til agerbrug, skovbrande, fældning af opvækst til gærder (selvom der er sten nok til at bygge dem med) etc. og konkludere, at mishandlingen ville have ført til, at Norge havde været skovfattigt, hvis ikke naturen havde skabt Norge, så træer fremspirede overalt, selv i den mindste klippesprække langt bedre end om den med Fliid var plantet i god Jord" 25. Det sidste citat fra Pontoppidan udtrykker det væsentligste problem: troen på, at skoven kom af sig selv. Det havde måske været en rimelig antagelse i 1500-tallet, da salget til de nederlandske købmænd begyndte, men allerede i 1600-tallet var man bekymret for

8 skovens tilstand. Indgreb var meget vanskelige, fordi brug af skov og skovprodukter indgik i så mange forskellige led af den norske økonomi: 1. Bønders og borgeres brug af træ til husbygning, brænde, gærder, kor ns tave m.v. 2. Fremstilling af savbord, bjælker, master, spirer og træ tjære til eksport. 3. Brænde og trækul til brug for sølwærket i Kongsberg og for jernog kobber værkerne. 4. Græsning til husdyr. Kongens interesse var at sikre de nødvendige ressourcer til bønders og borgeres fornødenhed og til bjergværkernes, at sikre skibstømmer og navnlig mastetræ til flådens skibe ikke blot til det løbende forbrug, men også til eftertidens. Det var en nødvendighed for staten samtidig at sikre, at toldindtægterne, der som ovenfor nævnt hovedsagelig kom fra træeksporten, kom ind, ligesåvel som skat fra borgere og bønder, hvis betalingsevne hyppigt var knyttet til afsætning af skovprodukter. SIKRING AF RESSOURCER De norske egeskove blev betragtet som så strategisk og økonomisk vigtige, at de fra 1538 blev søgt kontrolleret af kongemagten ved indførsel af hugstforbud, eksportforbud for tømmer og for produkter af eg, navnlig skibe. Fra 1550 er der skiftevis eksporttilladelser og -forbud, fra 1602 næsten permanent forbud mod fældning og eksport, som dog konstant omgåes. Norsk landbrugs afhængighed af skovbruget fremgår tydeligt af, at der for bøndernes vedkommende ofte måtte gives tilladelser til at fælde eg. Også hvis forsyningerne svigtede, måtte forbudet lempes, således gav Christian IV tilladelse til eksport af eg af hensyn til alle, som måtte købe korn og brød. Der blev permanent fældet, handlet og smuglet ulovligt. Forbudet mod fældning og eksport blev indskærpet 1643, 1652, 1671 og Til trods herfor havde regeringen ikke held med standse denne handel 26, ligesom det heller ikke lykkedes at kontrollere salget af det dyre og strategisk vigtige mastetræ trods indviklede hugstforbud og monopolkontrakter. I perioder var regeringen af fiskale grunde nødet til at tillade salg heraf som f. eks. i tiden efter freden i Brømsebro

9 SKOVEN SOM INDTÆGTSKILDE FOR STATEN Beskatning af skovens produkter blev indført ved tiende på savbord i 1545, udvidet til at omfatte master, bjælker og smålast i 1661 og omlagt i Det stærkt øgede forbrug foranledigede Christian V ( ) til, efter indgående kommissionsundersøgelser fra 1683 og egen rejse til Norge i 1685 at benytte en lavkonjunktur til i 1688 at reducere antallet af save fra ca til noget under 700 og produktionen af bord fra 6.4 mill, til 3.4 mill. Et årligt kvantum (normalt kaldet skur) for de enkelte savbrug blev fastlagt under hensyn til skovens formodede ydeeve og hugsten kontrolleret ved, at mindstemål i omkreds blev fastsat for de træer, der måtte fældes. Reduktionen i save og deres produktionskvantum skete på en sådan måde, at de store savværksejere blev begunstiget 29. SKOVEN SOM RESSOURCE FOR ANDRE ERHVERV Dette var et voldsomt indgreb i den private dispositionsret, men det var ikke det første. Allerede i Magnus Lagabøters lov fra 1274 stod der, at kongens save havde førstekøbsret til tømmer i oplandet, og denne ret blev bevaret. Ved forpagtning eller salg af kongesave fulgte denne ret med, så bønder og andre skovejere skulle tilbyde savbruget tømmeret først. Retten ophævedes ved savreglementet i 1688, dog fik nogle stormænd lov til at beholde privilegiet 30. Bønderne kunne stadig sælge huggede bjælker, men en anden begrænsning i deres råderet var blevet indført, da kongen i 1662 for at støtte byernes opkomst og begrænse smugleriet med købstadsprivilegierne havde givet borgerne eneret på salg af tømmer fra oplandet, mod at de fik pligt til at forsyne bønderne med de nødvendige varer 31. De vanskelige transport- og færdselsforhold gjorde tanken om at samle al handel i byerne illusorisk, så mange ladepladser forblev i drift. Regeringens hensigt med at begrænse handelen til byerne, at lette toldkontrollen, blev derfor ikke opnået 32. Endnu en begrænsning var blevet bønderne pålagt. For at fremme opbygningen af bjergværker havde disses ejere fået tilstået privilegier, der fra Christian IV's tid bl. a. udformedes således, at de enkelte værker fik eneret til naturressourcer i værkets omegn indenfor en afstand af tre til syv mil. Bønderne indenfor denne afstand, circumferensen, forpligtedes til at levere træ og trækul til gruben, måtte ikke sælge til andre og skulle også, mod betaling, yde arbejde for værket 33. Det største værk, sølwærket i Kongsberg, fik tillagt hele fögderier, hvor bønderne skulle levere til værket. Dette og de andre værkers enorme

10 forbrug af træ førte til forhandlinger om udvidelser af circumferenserne i det 18. århundrede. Fra 1654 var bjergværkerne og deres circumferens underlagt tilsyn fra Bergamtet (året efter omdøbt til overbergamt). Det placeredes på Kongsberg, der i det 18. århundrede følgelig var centrum for tilsynet med skovene i circumferenserne. Ved indgangen til det 18. århundrede havde centralmagten skabt en klassedeling i Norge: Savbrugsreduktionerne et plankearistokrati og bjegværksprivilegierne et malmaristokrati ofte økonomisk og familiært forbundet indbyrdes og med de store tømmereksportører i byerne. Denne økonomiske overklasse opnåede en umådelig magt på bekostning af bønderne og de mindre trælasthandlere, og kunne i høj grad yde forvaltningen i København modspil. Da tømmereksporten kom igang igen efter tilbagegangen i slutningen af det 17. århundrede og staten trængte til penge under den store nordiske krig, blev tilladelser givet til oprettelse af nye savbrug, og begrænsningerne i produktionen ophævet, så længe krigen varede. Udnyttelsen var altså større end forudsat i 1688 og Frederik IV ( ) forsøgte derfor ved en kommission nedsat i 1724 at regulere hugsten. I denne kommission drog plankearistokratiets repræsentanter omsorg for for, at begrænsningerne ramte bøndernes bjælkehugst og bjælkehandlerne, udførsel af master og bjælkehugst blev nemlig forbudt i områder, hvor savtømmer kunne leveres til savbrugene. Da man uforsigtigt havde indført fælles mindstemål for fældningsmodne træer i hele Norge, reduceredes hugsten i store områder voldsomt, fordi træerne ikke var store nok. Dette fremkaldte voldsomme protester fra bønder og bjælkehandlere, så loven af 20. august 1726 måtte ophæves. En ny lov, der dog kun gjaldt for det søndenfjeldske Norge, og som indeholdt visse lempelser (og dermed forøget hugst), men stadig var i savværksejernes favør, blev i 1728 modstræbende accepteret af kongen, der lod sig presse af de formindskede toldindtægter, som fremgik af de regnskaber, som rentekammeret forelagde ham 34. Historien gentog sig, da Christian VI ( ) beordrede en ny kommission, der skulle udarbejde et hugstregulativ for hele Norge, nedsat under forsæde af statholder Christian Rantzau ( ). Den fremsatte forslag om indskrænkninger i bjælkehugsten og forbud mod mastespirer hugget af træer over en vis størrelse, alt vendt

11 mod bønder og bjælkehandlere. Kongen godkendte forslaget, der udsendtes som midlertidigt reglement, Interimsplakaten af 8. december Savværksejerne havde benyttet lejligheden til at forlange et tillæg i skuren (den årligt tilladte fældning) på 30% og tilladelse til at overføre uudnyttet hugstkvantum fra et år til et andet (efterskur) samt monopol på opkøb af savtømmer; som modydelse tilbød de at aflægge ed på angivelserne af årsproduktionen, et tilbud kongen i første omgang afviste. Kommissionen støttede savværksejerne og kongen bevilgede overskuren i 1733, efterskuren kom man først igennem med året efter. Kongen havde til gengæld forlangt fast tiende, d.v.s. tiende af det bevilgede kvantum ikke det, der blev angivet som produceret, men det glemte Rantzau at få ordnet 35. Kommissionen gav tilladelse til oprettelse af nye savbrug og større skur i Kristiansand stift for at komme smugleriet til livs, men ejerne nægtede stadig at aflægge ed på deres produktionsangivelser, hvad der er forståeligt; en stor undersøgelse viste, at de kun havde betalt tiende af 1/3 af produktionen. Kommissionen søgte endog at hindre, at bønskrifter fra bønderne om at måtte fælde i egen skov nåede frem til kongen, men da Modum- og Sigdalbønderne sendte en repræsentant til København blev kommissionen og rentekammeret underkendt 36. Kongen skiftede taktik. Efter råd fra sin fætter grev Christian Ernst von Stolberg Wernigerode ( ) havde Christian VI sendt Johann Ludwig von Schubart (ca ) til Kongsberg sølwærk for at besigtige gruber og skove. Fra 1735 var han Oberberghauptmann, og ham tilsendte kongen kommissionens forslag til udtalelse og udnævnte en ny kommission, af hvilken Schubart var medlem. Schubart fremlagde forslag i 1736 om forstmæssig drift af skovene, lempelser af bjælkehugstforbudet (til gavn for bønderne) og fjernelse af 30% overskuren samt ændringer i tienden 37. BRØDRENE VON LANGEN OG GENERALFORSTAMTET Schubart døde i 1737 (udkastet til skovfordningen kunne ikke findes efter hans død) og Rantzau blev afskediget i 1739, men istedet for Schubart havde kongen, igen efter råd fra fætter Christian Ernst, sendt brødrene Johann Georg ( ) og Franz Philipp von Langen ( ) til Norge som kongens jagtmestre; deres arbejds-

12 område blev fastlagt i en instruks af 6. august De skulle inspicere alle skove uanset ejerforhold, så kongen kunne få fuldstændig efterretning om deres tilstand, beskaffenhed og beliggenhed, de skulle undersøge skovenes produktionsevne og afkast for 40 år, granske retsforholdene og udarbejde forslag til en forstordning. Alle embedsmænd i Akerskus stift blev pålagt at hjælpe dem med oplysninger og at forsikre propietærer, odelsbønder og andre om, at kongen ikke havde til hensigt at beskære deres ejendomsret. De to brødre begyndte, hjulpet af fem medbragte tyske forstfolk med Kongsberg som centrum en beskrivelse, opmåling og inddeling i årshugster af skovene i Åkers fögderi, et arbejde, der skulle fortsætte i det øvrige Norge i de næste år. Brødrene indsendte forslag til en permanent ordning af forstvæsenet, der førte til oprettelsen af generalforstamtet 17. april Dette fik vidtstrakte beføjelser. Dets opgave var gennem sine forstbetjente at holde opsyn med skovene og påse, at skovforordningerne overholdtes, at ny skov i tilvækst blev skånet til modenhed, og ødelagte skove bragt på fode. Generalforstamtet skulle drage omsorg for, at der blev sparet på træ, f. eks. ved at trægærder erstattedes af stengærder, at savværkerne brugte tyndere savblade og ved at alt slags træ blev udnyttet, det skulle se til udenrigshandelens vedligholdelse og opkomst og til forbedring af transportmulighederne ved flødning. To gange om året skulle forstbetjentene indsende opgørelser over optalt træ til udførsel til forstamtet, som skulle videresende oplysningerne til toldbetjentene, så de kunne kontrollere, at tiende blev rigtig betalt. Oplysninger herom skulle tilstilles rentekammeret. Ledende i forstamtet blev ikke uventet brødrene von Langen og sølwærkets BerghauptmandJ. A. von Stukenbrock ( ). Et reglement for forstbetjentene udsendtes i marts Heri stilles for første gang krav om faglige kvalifikationer, i øvrigt er bestemmelserne i overensstemmelse med forstamtets instruks. I 1743 blev 28 betjente fordelt på 21 distrikter 38. Opmåling af skovene, beregning af deres afkast og inddeling i årshugster (teiger) begyndte i Åkers fögderi, fortsatte i Sandsvær og Numedal og førte til en forordning af 18. november 1738 om skovhugsten i disse fögderier, altså stort set sølwærkets circumferens. Hver ejer skulle have en anvisningsseddel, der meddelte ham, i hvor mange årshugster hans skov var inddelt, og at han måtte hugge een

13 hvert år. Tømmeret fra årshugsten skulle bruges til det, naturen havde dannet det til, men al hugst af sunde træer i andre dele af skoven var forbudt; vindfaldne, tørre eller skadede træer i disse dele kunne fældes efter besigtigelse af forstamtet. Forordningen udvidedes senere på året til også at gælde for Øvre og Nedre Telemark og Bamble 39. Brødrene von Langen fuldførte et udkast til en generel skovforordning for hele Norge på tysk, en forenklet udgave blev af kongen approberet som forordning af 8. marts 1740 om al slags skovhugst. Denne skovlov fulgte i store træk forordningen fra Kontrollen af skovejerens brug af hugsten løsnedes. Inden for den parcel, der kunne udhugges et bestemt år, kunne alle modne og udvoksede træer fældes uanset de mindstemål, der tidligere havde været gældende og sidst var fastslået ved interimsplakaten i Træer i vækst måtte ikke fældes, heller ikke i årshugsten. Master og lodbjælker over 60 fod måtte ikke opskæres til bord. Dette træ var stadig vigtigt for flåden. Da savtømmerressourcerne var stærkt formindskede, foreslog generalfors tam tet, som Schubart havde gjort, det særlige skurtillæg på 30% fjernet og kongen reducerede det i Kristiania og Drammen til 15 og 10% 14. januar 1740 og til 0 i resten af Norge 22. august Beskrivelse og opmåling af skovene i det søndenfjeldske Norge fandt sted nogenlunde direkte under von Langens kontrol og resulterede i adskillige beskrivelser og kort. I 1742 var oversigtskort over denne del af landet og noget af Bergenhus len færdige 41. Arbejdet med at opmåle, taksere og inddele skovene var for stort for de ansatte holzförstere. Da besigtigelsen af skovene nordenfjelds begyndte i 1742 øgedes forsinkelserne, der medførte, at skovejerne ikke kunne få besked, så der opstod problemer med kontrol af hugst og handel, med ejendomretten og med forholdet til embedsmændene. HUGSTKONTROL Kongen havde fra 1500-tallet søgt at begrænse udnyttelsen af skovene ved at begrænse antallet af savværker og ved at udstede bestemmelser for hugst, hugststørrelser og handel. Den formelle kontrol med overholdelsen af bestemmelserne lå oprindelig hos lensmændene og overførtes til amtmændene ved instruks af 7. februar Skovloven af 26. marts 1726 specificerede ( 6) at fogder og toldere under embeds fortabelse skulle påse, at forbudt last ikke fældes og udføres 43. Interimsplakaten havde pålagt savmestrene at aflægge ed på deres

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0244 UL/bib. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S

Klager. J.nr. 2010-0244 UL/bib. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 11. oktober 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1998. 97-28.199. Spørgsmål vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Lov om forsikringsvirksomhed 210 g. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat D har i skrivelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 16. juni 2009 blev der i sag nr. 40-2008 KK mod Ejendomsmægler YY afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 29. februar 2008 har KK v/advokat BB indbragt ejendomsmægler YY for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Samråd den 22.04.2009

Samråd den 22.04.2009 Samråd den 22.04.2009 Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2015/0027 afsagt den 16. juni 2015 ****************************** KLAGER ES (3 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Trier Ski A/S Trier Ski A/S REJSEMÅL Skirejse.

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Anne Crone A/S Hovedvejen 126 2600 Glostrup Nævnet har modtaget klagen den 12. oktober 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037566). Navn egnet til at fremkalde

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer

c) at redegøre for betingelser for at få overdraget ejendomsretten over veje- og fællesarealer Grundejerforeningen Nørhede Vest Udvalget for veje og fællesarealer September 2009 Orientering til samtlige grundejere i Nørhede Vest Ved generalforsamlingen i 2007 blev der nedsat et udvalg, som skulle

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers opsigelse af formidlingsaftalen har krav på betaling af den udstedte faktura.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers opsigelse af formidlingsaftalen har krav på betaling af den udstedte faktura. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. WEBM2 A/S Sundsholmen 14 9400 Nørresundby Nævnet har modtaget klagen den 22. juni 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2013-0064. Klageren: 8260 Viby J. CVR nr. 29 94 31 76

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2013-0064. Klageren: 8260 Viby J. CVR nr. 29 94 31 76 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0064 Klageren: XX 8260 Viby J Indklagede: Midttrafik CVR nr. 29 94 31 76 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 20. marts 2012 om påbud om lovliggørelse Alaska A/S Att.: Michael Damsø Rebslagervej 6 4300 Holbæk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere