Faglært til fremtiden?

Transkript

1 2. Nr. årgang 9 4. årgang Nr. 1 Januar Oktober Januar Foto COLORBOX TEMA KREDITANALYSE Danskerne betaler ikke til tiden Både offentlige og private kunder presser byggevirksomhederne til længere betalingsfrister og ofte betaler kunderne ikke deres regninger til tiden. De sene betalinger strammer kreditklemmen om virksomhederne Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Arbejdet er udført, og byggevirksomheden sender en faktura til kunden. Men datoen for sidste betalingsfrist oprinder og passerer uden, at virksomheden kan se pengene tikke ind på bankkontoen. Tre ud af fire virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har private kunder, der ikke betaler deres regning til tiden, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Hertil kommer, at knap halvdelen af virksomhe- derne oplever offentlige kunder, der overser betalingsfristen. Fortsætter side 3 Krav om arbejdsgarantier Hver syvende byggevirksomhed har måttet sige nej til en opgave, fordi de ikke kunne stille den krævede arbejdsgaranti Læs mere side 4 Faglært til fremtiden? Over halvdelen af de elever, der i fremtiden starter på en erhvervsuddannelse, må nøjes med et grundforløb på 10 uger. Det vil forringe elevernes faglighed, mener Dansk Byggeri Læs mere side 6 Hjemmemarkedet er milevidt fra topformen Der er sket et fald i virksomhedernes omsætning i 2013, og vi skal væbne os med tålmodighed i forhold til det opsving, som alle håber på Læs mere side 7

2 LEDER 2 Foto Ricky John Molloy Ressourcestrategien kan ende som et mareridt Af MICHAEL H. NIELSEN, direktør i Dansk Byggeri Regeringen viser med den nye ressourcestrategi flotte ambitioner, som skal bringe Danmark på omgangshøjde med de lande, vi normalt sammenligner os med og forhåbentlig på sigt også i front. Vi skal fremover betragte affald som en ressource, og derfor er de centrale mål mere sortering og genanvendelse og mindre deponering og afbrænding. Bygge- og anlægssektoren er på flere fronter langt fremme i forhold til at tænke i genanvendelse og sortering. Dansk Byggeris nedrivningsvirksomheder har i mange år arbejdet målrettet på at gøre det til en selvfølgelighed at nedrive bygninger bid for bid med henblik på genbrug og korrekt håndtering af farlige materialer. Vi har tilmed i de senere år fået specialister med eksakt viden om, hvordan man håndterer fx asbest, pcb og andre problematiske materialer i forhold til det omgivende miljø og i forhold til et sikkert arbejdsmiljø. Når roserne således er delt ud til såvel regering som de fremsynede brancher, så skal vi også dele vores bekymring for udmøntningen af strategien. Som erhvervsorganisation er der grund til at frygte, at det kan blive et mareridt af dimensioner, når kommunerne skal finde ud af hvordan, de hver især vil udlægge bekendtgørelsen. Med 98 kommuner risikerer vi nemlig at få 98 forskellige løsninger af, hvordan affaldet skal sorteres. Det har vi før set i forbindelse med de forskellige kommunale systemer for betaling på genbrugspladser og håndtering af erhvervslivets affald. Vi vil med andre ord opfordre regeringen til at tage taktstokken og sikre, at ressourcestrategien bliver gennemført efter ét sæt regler i hele landet. Det bliver nemlig især erhvervslivet, der kommer til at betale prisen for uensartede regler på tværs af kommunegrænserne. Der er stor risiko for, at bøvlede regler kan ødelægge incitamentet for medspil fra de implicerede parter. Derfor er det vigtigt, at byggeriets incitamenter for at sortere mere kvalificeret ikke obstrueres af kommunalt bureaukrati. Opgaver til byggebranchen Trængselskommissionen har for nylig præsenteret deres forslag til, hvordan trængslen i hovedstadsområdet skal gøres mindre og luftforureningen reduceres. Initiativerne har samlet set en værdi på op imod 42 mia. kr., og det vil kunne mærkes i bygge- og anlægsbranchen, som skal lægge hænder til en stor del af de nye forslag. Det giver godt nye job årligt i byggeriet, vurderer Dansk Byggeri Byggeriet bidrager til innovationskatalog Regeringen har fremlagt et katalog over de indsatsområder, hvor der er behov for at tænke i nye, innovative løsninger på almindelige samfundsmæssige udfordringer. Målet er at skabe de bedste erhvervsmæssige rammer for innovation og udvikling. Dansk Byggeri har sat sig i spidsen for, at byggeforskning inden for bæredygtig energirenovering får en fremtrædende position i innovationsstrategien. Behov for et grønt fradrag Den nye Vækstplan for Klima og Energi har sat fokus på, hvordan vi omstiller energisystemet, skaber mere energieffektive bygninger og fremmer eksport af energiteknologier. Desværre er vigtige ingredienser til at sikre et stærkt hjemmemarked siet fra. - BoligJobordningen er ikke gearet til at sætte turbo på energirenoveringerne. Der skal større tilskud til, som er målrettet energirenoveringer ellers dropper danskerne at energirenovere huset, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. I byggeerhvervet er vi klar til at spille med, når det gælder bæredygtighed og genanvendelse men vi forventer klare og forståelige rammer for indsatsen. 2 Oktober 2013 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Aske Muff, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA KREDITANALYSE Fortsat fra forsiden Danskerne betaler ikke til tiden - Det er et stort problem for virksomhederne, at kunderne i så høj udtrækning overskrider betalingsfristen. Ud over de almindelige løbende udgifter til løn og administration, har bygge- og anlægsvirksomhederne store udgifter til byggematerialer, leje af materiel og lignende, når de udfører opgaver. Så der er et betydeligt cashflow i selv mindre virksomheder. Hertil kommer så de ekstra omkostninger til rykkere og administration, så de sene betalinger er en stor belastning, fortæller Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Presset vokser Presset på virksomhederne forstærkes af, at byggebranchen i disse år kæmper med tynde ordrebøger. Og Dansk Byggeri har desværre kunnet konstatere en forøget tendens til at overskride betalingsfristen, siden organisationen begyndte at afdække kreditsituationen i Siden krisen satte ind, er kunderne blevet dårligere til at betale til tiden. Det er ikke i orden men er til gengæld et udtryk for, at kunderne mangler forståelse for, hvad det er for et knivsæg, mange virksomheder balancerer på i forhold til at få udgifter og indtægter til at hænge sammen, siger Lars Storr-Hansen, og fortsætter: - Vi er særligt overraskede over holdningen blandt de offentlige kunder. For vi har en klar forventning om, at kommuner, regioner og staten har overblik over deres økonomi og ikke sjolfer deres leverandører ligesom de jo også selv forventer at få deres betalinger til tiden. Andel af de private og offentlige kunder, som overskrider betalingsfristen 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Ingen Få Nogen Mange Ingen Få Nogen Mange Private kunder Anm. 'Få' kunder er defineret ved 1-10 %, 'Nogen' ved %, og 'Mange' ved mere end 20 % Kræver længere betalingsfrister Ikke desto mindre er de offentlige kunder ikke blot dårlige til at overholde betalingsfristen de er heller ikke blege for at bede om længere betalingsfrister. På dette punkt ligger de desværre også helt i tråd med privatkunderne. Hver tredje virksomhed i bygge- og anlægsbranchen oplever, at der bliver forlangt længere betalingsfrister ved opgaver både fra offentlige og private kunder. Og andelen af virksomheder, der oplever længere betalingsfrister fra offentlige kunder, er svagt stigende i forhold til tidligere. - Når kunderne beder om længere betalingsfrister, sætter det virksomhederne i et svært dilemma. De vil jo gerne være imødekommende over for deres kunder ikke mindst i Om kreditundersøgelsen Siden 2009 har Dansk Byggeri hvert halve år gennemført en undersøgelse af kreditsituationen blandt bygge- og anlægsvirksomhederne. Undersøgelsen gennemføres som led i Dansk Byggeris deltagelse i udvalget i Erhvervs- og Vækstministeriet, der udgiver rapporten Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark. Undersøgelsen dokumenterer, at kreditforholdene i bygge- og anlægsbranchen overordnet set har været håbet om, at de også kommer i betragtning næste gang, kommunen fx skal have renoveret en skole eller anlagt en ny vej. Samtidig er forlængede betalingsfrister sammen med de for sene betalinger med til at stramme kreditklemmen om virksomhederne, siger Lars Storr-Hansen. Ingen likviditet De sene betalinger har stor negativ indflydelse på virksomhedens likviditet i banken. De kan udhule opsparingen hos ellers sunde virksomheder eller være udslagsgivende for, at banken ikke vil stille den garanti, som Offentlige kunder offentlige bygherrer i stigende grad kræver af deres leverandører for at lade dem komme i betragtning til en opgave. - Penge på kontoen er alfa og omega for, at du kan drive din virksomhed. Derfor er de sene betalinger en ond spiral, der i sidste ende kan skubbe ellers sunde og velfungerende virksomheder ud over kanten. Derfor skal vi have vendt tendensen og få både privatpersoner, kommuner og de øvrige offentlige bygherrer til at indse, at de skal betale virksomhederne til tiden. Alt andet er umoralsk og ansvarsløst, fastslår Lars Storr-Hansen. 2 under et stigende pres i den første del af perioden, mens virksomhederne i de senere undersøgelser rapporterer om en fastholdelse af de strammede krav. Dertil kommer et pres fra kunderne i forhold til øgede krav om lange betalingsfrister, at flere kunder overskrider betalingsfristen, og at der i højere grad stilles krav om arbejdsgaranti. Samtidig har bankerne strammet ind på alle områder, så virksomhederne sidder i et krydspres. 3

4 TEMA KREDITANALYSE Flere virksomheder møder krav om arbejdsgarantier Krav om arbejdsgarantier er blevet langt mere udbredt. Men hver syvende byggevirksomhed har måttet sige nej til en opgave, fordi de ikke kunne stille arbejdsgaranti. Dansk Byggeri pointerer, at arbejdsgarantier begrænser konkurrencen og anbefaler, at de kun kommer i spil på opgaver over kroner Af ASKE MUFF, amu@danskbyggeri.dk - Arbejdsgarantier er blevet sværere at få for virksomhederne. Det understreger, at byggebranchen sidder fastlåst i en kreditklemme, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy Andel af byggeopgaver, hvor der stilles krav om arbejdsgarantier 25 % 32 % 31 % 12 % Mange Nogen Anm. 'Få' kunder er defineret ved 1-10 %, 'Nogen' ved %, og 'Mange' ved mere end 20 % Hvad er en arbejdsgaranti? Få Ingen Ved arbejdsgaranti forstås, at entreprenøren stiller økonomisk sikkerhed, fx i form af en bankgaranti, over for bygherrer for opfyldelse af sine forpligtelser. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at 75 % af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen møder krav om arbejdsgarantier. Det er en stigning i forhold til tidligere undersøgelser. I Dansk Byggeri er man bekymret over udviklingen. - Det er problematisk, at flere virksomheder oplever krav om arbejdsgarantier, fordi branchen sidder fast i en kreditklemme. Virksomhederne har store udfordringer med at få stillet disse garantier. Man skal huske på, at en garantistillelse svarer til et udlån på bankens balance, siger Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Dermed har virksomhederne i princippet ligeså store udfordringer med at få stillet en garanti som at få bevilliget et lån. Analysen viser da også, at hver syvende virksomhed inden for det seneste halve år har måttet sige nej til en opgave, fordi de ikke kunne stille den fornødne garanti. - Virksomhederne har problemer med at få kredit til den daglige drift. Når virksomhederne bliver krævet at stille med arbejdsgarantier, så risikerer de at blive helt udelukket fra at tage en opgave. Det er ikke sundt for konkurrencen, siger Torben Liborius. Samarbejde opsagt Dansk Byggeri har indtil for nylig haft en samarbejdsaftale med kreditforsikringsselskabet Euler Hermes. De skulle udstede arbejdsgarantier til Dansk Byggeris medlemmer til fordelagtige priser, men den aftale har Euler Hermes opsagt, fordi de kun godkendte ganske få af virksomhedernes garantiansøgninger. - Jeg ser det som en tydelig indikation på, at arbejdsgarantier er blevet svære at få for virksomhederne. Det er blot endnu en understregning af, at branchen sidder fastlåst i en kreditklemme, siger Torben Liborius. - Det er ellers positivt, at der er blevet fremrykket en række offentlige investeringer, som kan holde gang i hjulene i byggeriet. Men når der samtidig stilles flere krav om arbejdsgarantier, så er der en masse virksomheder, som disse investeringer ikke kommer til gode, fordi kravet om arbejdsgaranti blokerer, siger han. Kun garantier ved større opgaver I analysen svarer hver femte virksomhed desuden, at deres bank siger nej til lån og forhøjelse af kassekreditten alene af den årsag, at virksomheden kommer fra bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri mener derfor, at branchens kreditklemme skal tages meget alvorligt, og anbefaler, at der kun bliver stillet krav om arbejdsgaranti, hvis opgaven overstiger en pris på kr. - Vi forstår fuldt ud, at der bliver krævet arbejdsgarantier på større opgaver. Men det giver ikke mening, at en maler fx skal stille en arbejdsgaranti for at male opholdsrummet på et plejehjem. Det kræver en masse papirarbejde, som pålægger virksomhederne en unødvendig udgift, siger Torben Liborius. 2 4

5 TEMA KREDITANALYSE Begrænsede lånemuligheder hæmmer virksomhederne Kreditklemmen holder stadig en stor del af byggevirksomhederne i et jerngreb. Dansk Byggeri advarer mod danske særkrav til bankerne og vil have virksomhederne til i højere grad at søge alternativ finansiering Af ASKE MUFF, amu@danskbyggeri.dk De danske bygge- og anlægsvirksomheder oplever stadig problemer, når de vil låne penge i banken. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Selvom finanskrisen efterhånden har nogle år på bagen, og der er blevet luget ud blandt svagt funderede og useriøse aktører, får hver femte virksomhed et rungende nej i banken. Hver tiende virksomhed opgiver helt at ansøge om lån, fordi svaret er givet på forhånd. - Krisen har kradset i fem år, og den svære adgang til kredit er blevet hverdag. Virksomhederne har efterhånden vænnet sig til situationen, hvilket betyder, at mange giver op på forhånd. Men det er et stort problem, når så mange virksomheder ikke kan låne, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri. Har din bank stillet nye eller større krav om sikkerhed? 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Ja, uden varsel Anm.: Mulighed for flere svar Ja, i forbindelse med anmodning om yderligere kreditfaciliteter Strenge krav Ifølge Dansk Byggeris analyse har hver tredje virksomhed i bygge- og anlægsbranchen det seneste halve år oplevet, at bankerne stiller strengere krav til kreditsikkerhed. Bo Sandberg forklarer bankernes generelle tilbageholdenhed med, at de på den ene side er underlagt en stram men rimelig regulering ovenpå finanskrisen, og på den anden side er underlagt visse særkrav, som ikke gør sig gældende i de lande, vi normalt sammenligner os med. Selvom vi med bankpakke seks placerer os nogenlunde midt i EU-feltet. - Der er ekstra skrappe danske krav til fx solvens og indskudsgaranti, som der ikke bliver stillet krav om i mange af de øvrige EU-lande. Det er muligvis nødvendigt, men bagsi- Ja, i andre sammenhænge Nej den af medaljen er, at det hæmmer væksten. Derfor er det vigtigt, at Danmark ikke på alle områder skal være duksenes duks, siger Bo Sandberg, og fortsætter: - Erhvervs- og Vækstministeriet skal nogle gange stoppe op og overveje, om deres vækstfremmende tiltag i realiteten bremses af ministeriets eget Finanstilsyn, der holder opsyn med bankerne, siger Bo Sandberg. Alternativ finansiering er vejen frem Dansk Byggeri har siden 2009 undersøgt kreditsituationen blandt virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Den seneste analyse tegner et billede af, at det i de fleste tilfælde også er blevet dyrere at låne penge i løbet af de forgangne fire år. Hver tredje virksomhed angiver, at de enten er blevet mødt af stigende renter eller låneomkostninger. På grund af de svære betingelser har Dansk Byggeri i en længere periode efterlyst andre veje til finansiering. Organisationen har blandt andet været aktiv i udformningen af en ny lovgivning, der åbner for såkaldt puljede erhvervsobligationer, som Folketinget forventes at stemme igennem senere på efteråret. Den skal især styrke mellemstore virksomheders lånemuligheder, og Bo Sandberg håber, at det med tiden kan betyde ny luft for virksomhederne. - Når mange virksomheder oplever, at pengekassen er lukket i banken, er det helt afgø- - Vi håber, at de kommende "puljede erhvervsobligationer" kan give især de mellemstore virksomheder ekstra muligheder, siger Bo Sandberg, chrføkonom i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy rende, at vi finder andre løsninger. Vi håber, at puljede erhvervsobligationer kan give især de mellemstore virksomheder ekstra muligheder. Vi havde dog gerne set, at staten i højere grad havde påtaget sig opgaven som fødselshjælper for den kommende ordning, siger Bo Sandberg. Derudover tilføjer han, at der også er andre muligheder for finansiering gennem fx Vækstfonden. Den giver vækstlån til små og mellemstore virksomheder i tilfælde, hvor banken ikke vil gå med til at dække det hele. - Relativt få virksomheder kender til den mulighed, men det kan være en god ide at sprede virksomhedens finansiering lidt. Specielt i en situation, som vi er i nu, siger han. 2 5

6 Faglært til 2 Foto Uggi Kaldan fremtiden? Over halvdelen af de elever, der i fremtiden går i gang med en erhvervsuddannelse, må nøjes med et grundforløb på kun 10 uger. Sådan lyder det i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Det vil forringe elevernes faglighed, mener Dansk Byggeri Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Vil du gerne være tømrer, men har du efter folkeskolen været ude at rejse, haft et arbejde eller prøvet kræfter med en anden uddannelse? Så bliver dit grundforløb halveret til blot 10 uger. Sådan vil fremtiden se ud, hvis regeringens netop fremlagte forslag til en ny erhvervsskolereform bliver en realitet. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at over 60 % af de elever, der optages på bygge- og anlægsuddannelsernes grundforløb, er over 18 år og dermed ikke kommer direkte fra folkeskolen. Det er med andre ord en temmelig stor gruppe, der skal basere deres erhvervsuddannelse på et grundforløb på kun 10 undervisningsuger. - Regeringen ønsker at forbedre undervisningen for de elever, der kommer direkte fra folkeskolen. Men det sker på bekostning af alle øvrige elever, og det er langt fra hensigtsmæssigt. Det vil i værste fald betyde, at mere end halvdelen af de elever, vi uddanner fra erhvervsskolerne, kommer ud med et ringere niveau, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Det gælder blandt andet de elever, der har taget en ungdomsuddannelse, tidligere er faldet fra en erhvervsuddannelse og de elever, der har valgt at arbejde eller rejse efter folkeskolen. Også elever, der allerede har en uddannelsesaftale i stand, skal starte direkte på det fagspecifikke grundforløb. Grov beskæring på faglig undervisning For elever, der kommer direkte efter folkeskolens 9. eller 10. klasse, skal erhvervsuddannelsernes grundforløb fremover være på 40 uger mod de nuværende 20 uger. De første 30 uger skal eleverne igennem et såkaldt afklaringsforløb, hvorefter de skal vælge en konkret uddannelse. Kun de sidste 10 uger af grundforløbet skal indeholde reel fagspecifik undervisning, der leder frem til grundforløbsprøven. Det skaber bekymring hos Dansk Byggeri, hvor man er bange for, at omlægningen vil betyde, at eleverne ikke bliver klædt ordentligt på rent fagligt. - Det er fornuftigt, at give de elever, der kommer direkte fra folkeskolen, et længere og mere afklarende grundforløb, så de kan blive mere modne og sikre på deres valg af fag. Men med kun 10 ugers fagspecifik undervisning er der en alvorlig risiko for, at eleverne ikke når at få de nødvendige kompetencer inden for deres fagområde, inden de skal videre på hovedforløbet, siger Louise Pihl. Minimum på 15 ugers fagspecifik undervisning Dansk Byggeri mener, at alle elever som udgangspunkt bør sikres 15 ugers fagspecifik undervisning på grundforløbene uanset om de kommer direkte fra folkeskolen, fra en ungdomsuddannelse eller fra et helt tredje sted. Hvis eleverne i forvejen har faglige kompetencer fra fx en anden uddannelse eller arbejde, skal de kunne søge merit og dermed få et kortere grundforløb. - Et fagspecifikt forløb på 10 uger er ikke nok, for det er simpelthen ikke muligt for eleverne fagligt at lære det, de skal, på bare 10 uger. Inden for bygge- og anlægsuddannelserne er det som minimum nødvendigt med 15 uger, siger Louise Pihl. 2 Aldersfordeling i procent ved optag på bygge- og anlægsuddannelsernes grundforløb år og ældre 16 og 17 årige Kilde: Undervisningsministeriet, og Dansk Byggeri. 6

7 Hjemmemarkedet er milevidt fra topformen Lys for enden af tunnelen. Spæde tegn på opsving. Optimismen på vej tilbage. Men hvad bygger vi de positive forventninger på? I al fald ikke omsætningen, fastslår Dansk Byggeri på baggrund af en analyse af omsætningen i virksomhederne i 2013 Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Indenlandsk omsætningsudvikling , opdelt på de 7 største private brancher Udvalgte erhvervsbrancher og sektorer - Der er sket et stemningsskift hos danskerne, og troen på fremtiden vil også før eller siden sætte gang i forbruget og dermed i virksomhedernes omsætning, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Faktum er dog, at der samlet set er sket et fald i virksomhedernes omsætning i 2013, og det kan ifølge Bo Sandberg tyde på, at vi skal væbne os med tålmodighed i forhold til det opsving, som alle håber på. Han betegner faldet i erhvervslivets omsætning som overraskende. Det har ellers ikke skortet på positive økonomiske nøgletal i de seneste måneder. Forbrugernes forventninger til fremtiden, og dermed vilje til at bruge penge, er opadgående, dankortomsætningen er stigende, huspriserne i de store byer er igen på vej op, og ledigheden er faldende. - Det er disse nøgletal, der Ændring i omsætning Jan-aug har givet næring til at tale om et stemningsskift. Men realiteterne er desværre, at dansk økonomi fortsat befinder sig i et hul og er præget af lavvækst. Senest viste nationalregnskabet fra Danmarks Statistik, at der samlet i 1. halvår af 2013 var negativ BNP-vækst på -0,1 procent, forklarer Bo Sandberg. Brancheanalyse Dansk Byggeri har på den baggrund analyseret omsætningen på hjemmemarkedet i de forskellige dele af erhvervslivet i årets første otte måneder og sammenlignet med samme periode sidste år for at få et mere detaljeret billede af, hvor der er fremgang, og hvor der stadig er krise. Analysen viser et overraskende negativt billede af omsætningsudviklingen i de fleste brancher. - Generelt er der endnu ikke Ændring i omsætning Jan-aug Landbrug + 3,0 mia. kr. +4,7 % Vidensservice + 3,1 mia. kr. +4,1 % Handel -3,8 mia. kr. -0,6 % Industri -2,8 mia. kr. -1,3 % Bygge og anlæg -3,1 mia. kr. -2,5 % Information & kommunikation -4,8 mia. kr. -5,5 % Transport -4,3 mia. kr. -7,0 % Erhvervsliv/hjemmemarked totalt -8,7 mia. kr. - 0,6 % Kilde: Dansk Byggeris beregninger på baggrund af meget, der tyder på en omsætningsfremgang i den private sektor på hjemmemarkedet. Og slet ikke nok til at trække beskæftigelse og investeringer med op, siger Bo Sandberg. På baggrund af Danmarks Statistiks tal konstaterer Dansk Byggeri efter årets første 8 måneder, at erhvervslivet som helhed fra januar til august har omsat for 8,7 mia. kr. mindre i 2013 end i Blandt de største brancher er det kun landbrug og vidensservice, der har opnået omsætningsfremgang i Det er velkendt, at landbruget klarer sig godt på eksportmarkederne og længe har haft gavn af stigende fødevarepriser. Sidstnævnte er tilsyneladende også slået igennem på hjemmemarkedet. Vidensservice består primært af brancher, der reelt slet ikke har været i krise, fx rådgivere, konsulenter, revi- sorer og it-branchen, forklarer Bo Sandberg. Byggeriet var en langsom starter Bo Sandberg hæfter sig ved, at bygge- og anlægsbranchen fik en meget sløj start på Her var BoligJobordningen ophørt i nogle måneder, og resultatet var et faldende marked og en klar omsætningsnedgang. - Til gengæld viser de seneste månedstal en stigende formkurve for bygge- og anlægsbranchen. Her er der sket en betydelig catch-up-effekt, der viser, at forårets vækstpakker faldt på et tørt sted og indeholder øget aktivitet især i form af den genindførte Bolig- Jobordning, men også Landsbyggefondens renoveringsprojekter i den almene sektor, forklarer Bo Sandberg. I den private sektors midterfelt finder man de omsætningsmæssigt to største brancher, nemlig handel og industri. Her har krisen været udtalt i handelssegmentet gennem det meste af finanskrisen med nedgang i detailhandlen. Men det tyder på, at styrtblødningen er ved at stoppe, og privatforbruget forsigtigt er på vej frem. - For industriens vedkommende følger omsætningsudviklingen nogenlunde den nedadgående strukturelle trend, mens det område, som det ser værst ud for, er transporterhvervet, som er presset blandt andet af østeuropæiske vognmandsfirmaer, slutter Bo Sandberg. 2 7

8 Benny Engelbrecht, erhvervsordfører (S) Kim Andersen, erhvervsordfører (V) Byggeduellen Bygge- og anlægsvirksomhederne sidder fortsat i en kreditklemme, viser en ny analyse foretaget af Dansk Byggeri. Selvom virksomhederne oplever færre rentestigninger end tidligere, er omkostningerne forbundet med de øvrige kreditfaciliteter steget, og kravene til nye lån er fortsat omfattende. Desuden oplever flere virksomheder, at bygherrer i stigende grad stiller krav om arbejdsgaranti, hvilket medvirker til et stærkt pres på virksomhederne. Vi har bedt to MF ere om at kommentere situationen Virksomhederne oplever et stigende krav om at stille arbejdsgaranti. Dansk Byggeri mener, der bør være en nedre grænse for opgaven på min kr., når kommunerne kræver en arbejdsgaranti. Hvad mener du? Kim Andersen: En arbejdsgaranti kan opfattes som en slags kvalitetsstempel, men det kan selvfølgelig diskuteres, om en arbejdsgaranti er nødvendig, når der er tale om mindre opgaver. 2 Benny Engelbrecht: Jeg forstår udmærket, at markedet generelt er presset for tiden, ikke mindst på grund af Pihl & Søns konkurs. Det gør, at arbejdsgarantier generelt bliver dyrere at stille, men det betyder samtidig, at bygherrer bliver mere forsigtige. Jeg går ikke ind for gennem lovgivning at sætte grænser for privatretlige aftaler. 2 Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Knap halvdelen af bygge- og anlægsvirksomhederne oplever offentlige kunder, der ikke betaler deres regning til tiden. Hertil kommer, at kommunerne presser virksomhederne til længere betalingsfrister. Er det i orden? Kim Andersen: Det er selvfølgelig ikke i orden. Når man udfører et stykke arbejde, skal man betales til tiden. Det gælder især, når der er tale om et stykke arbejde, der er udført for skatteborgernes penge. Det offentlige skal altid opføre sig eksemplarisk. 2 Benny Engelbrecht: Der trådte nye regler i kraft for det offentliges betalinger den 1/ Det er ikke muligt endnu at konkludere, om disse nye og langt strammere regler er slået fuldt igennem. Det har været regeringspartiernes hensigt, at det EU direktiv, som reglerne bygger på, blev implementeret så hurtigt som muligt i dansk lov, netop fordi vi har oplevet så mange, der har fremhævet denne problemstilling. 2 Virksomhederne har brug for alternative finansieringsmuligheder. Folketinget forventes i efteråret at vedtage en ny lov, der åbner op for puljede erhvervsobligationer. Det er positivt, men Dansk Byggeri og andre forventer, at markedet vil være meget trægt. Hvad vil du foreslå, der kan hjælpe dette nye marked i gang? Kim Andersen: De puljede erhvervsobligationer kan vise sig at være en god løsning, og vi er klar til fordomsfrit at debattere mulige løsninger, hvis det skulle vise sig, at markedet for dem ikke fungerer. 2 Benny Engelbrecht: De puljede erhvervsobligationer er et rigtig godt supplement til de eksisterende låneordninger. Ordningen kan dog ikke stå alene, og det har heller aldrig været hensigten. Det er årsagen til, at regeringen siden 2011 har tilført over 40 mia. kr. til både eksisterende og nye låne- og garantiordninger gennem EKF og Vækstfonden. Vi vil i forbindelse med den kommende industristrategi gennemgå alle eksisterende statslige låneordninger for at sikre, at de fungerer optimalt. De synspunkter, som man i den forbindelse måtte have hos Dansk Byggeris virksomheder, vil vi naturligvis se frem til at høre mere om. 2