Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna"

Transkript

1 Juli 2011 nr. 71 Fra La Verna

2 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Formandens beretning side 3 Frans - en profet for vor tid side 4 Sølvbryllupsrejsen side 14 Efterårsmøde side 19 Bestyrelsen bagsiden september Tur til Vadstena (Ingen ledige pladser) oktober: Assisi-rejse (Ingen ledige pladser) 19. november Efterårsmøde 25. februar 2012 Årsmøde maj 2012 Assisi-rejse (henv. Gunnar Bach Pedersen) oktober 2012 Assisi-rejse (henv. Marianne Plum) Her ovenfor: Forårsrejsens sølvbrudepar og andre af rejsedeltagerne ved middagen på ristorante Metastasio. Forsiden: Et flot udsyn mod San Francesco får vi oppe fra borgen Rocca Maggiore. 2

3 Årsmøde og generalforsamling lørdag den 26. februar 2011 Beretning for året 2010 Året 2010 i Assisi-Kredsen begyndte med årsmøde med generalforsamling den 27. februar. Foredraget ved årsmødet var ved Brian McGuire, professor ved RUC og dertil en lærd kender af middelalderhistorien, som gav os en indsigtsfuld afdækning af rødderne til vores nutidige idéer og identitet i Danmark og i Europa. I årets løb har der været arrangeret to rejser til Assisi, en i april-maj og en i september, og iflg. deltagernes beretninger i bladet ser det ud til at begge disse rejser har været berigende for deltagerne. På den ene rejse skete der dog det uheldige at en af rejsedeltagerne snublede på et skævt trappetrin i gaden og måtte tilbage til Danmark med adskillige skader. Med alle de rejser vi gennem årene har foretaget, er der forunderligt nok kun sket ganske få alvorlige uheld, men det kan altså forekomme. Derfor denne generelle formaning til alle Assisi-rejsende: vær agtpågivende, pas på hinanden, hold godt fast i hinanden. Sidst i august havde vi en dejlig lørdag i Roskilde med rundvisning i domkirken samt tolvsang og frokost hos franciskanerne i S. Laurentii Kirke. Til deltagernes store overraskelse dukkede Broder Theodor op, han var på besøg i Danmark og gav os en munter beretning om sit liv i Assisi. I november var der efterårsmøde, hvor sognepræst ved Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg Jesper Fich holdt et levende og inspirerende foredrag om Sankt Dominikus og om sin personlige tilknytning til Dominikanerordenen. Jeg vil takke bestyrelsens medlemmer for hver deres bidrag til at møder og rejser forløber så godt - og særligt redaktørerne af vores blad, Nyt fra Assisi-Kredsen, som gør det muligt også for dem som ikke har været til et møde eller på en rejse at følge med i begivenhederne. Også til Gunnar Bach Pedersen som holder vores hjemmeside på nettet opdateret. Og tak til vores kasserer og revisor. På sidste årsmøde drøftede vi kort hvordan vi skal forstå den del af vores vedtægt der siger: 'Endvidere kan kredsen støtte unges ophold i Assisi ". Christina Plum fra bestyrelsen har taget kontakt til den katolske ungdomspræst, og de vil sammen med nogle andre arbejde videre med planer som vi evt. kan være med til at støtte. Der er ca. 370 medlemmer i Assisi-Kredsen, et ret stabilt medlemstal. For nylig var jeg til et selskab hvor jeg talte med en kvinde som kendte Assisi og viste interesse for Assisi-Kredsen, og så sagde hun lidt spøgefuldt: "Men er Assisi-Kredsen ikke noget indspist?" Det kunne jeg jo kun bekræfte, i Assisi-Kredsen foretager vi os næ- 3

4 sten aldrig noget uden at vi spiser sammen, på rejserne endda tre gange om dagen. Der er jo ikke noget galt i at være indspist, blot man aldrig vender ryggen til omverdenen, men at der stadig er plads og åbenhed for at nye kan komme med. Der kommer stadig nye med på rejserne og til møderne, og det ser ud til at der let opstår nye kontakter og venskaber. Og jeg vil gerne sige et særligt 'velkommen' til dem der er kommet med for nylig. Tak til alle jer medlemmer for glade sammentræf ved møder og på rejser. Pace e bene Frederik Hjerrild fmd. Kollekt ved gudstjenesten til Folkekirkens Nødhjælp: kr. Frans - en profet for vor tid Årsmødeforedrag ved Frederik Hjerrild Frans, Il poverello di Dio - Guds lille fattige - kender de fleste i denne forsamling allerede fra det vi har læst i bøger og hørt ved foredrag og opsamlet på rejser til Assisi. Jeg vil ikke trætte med mange årstal, for et menneskes betydning kan ikke forstås ud fra den kronologiske historie, men snarere ved at se på det menneskes virkningshistorie. Men vi kan lige repetere kort at Frans blev født i 1182, altså for godt 800 år siden. Frans' fader, Pietro Bernardone, var på forretningsrejse til Frankrig og Flandern på den tid Frans blev født, så Frans' mor, Donna Pica, lod sin førstefødte døbe med navnet Giovanni, Johannes, navnet på den discipel som Jesus elskede højst. Dåben fandt sted i 4 domkirken på den tid, Santa Maria Maggiore, der ligger på bispepladsen. Døbefonten er senere flyttet op i den nye domkirke, San Rufino, hvor man kan se den i dag.ved sin hjemkomst ændrede faderen navnet til Francesco, 'den franske'. Faderen havde vist også hentet sin hustru, fru Pica, i Frankrig. Frans døde i 1226 i en alder af 44 år og blev helgenkåret to år efter sin død. Der er måske enkelte kristne fra Folkekirken som har nogen betænkelighed ved at beskæftige sig med helgener, men lad os lige slå fast at Frans af Assisi ikke blot er helgen i den romersk-katolske kirke, han er også en del af den evangelisk-lutherske kirkes historie. Den evangelisk-lutherske kirkes historie går længere tilbage end til

5 Reformationen, den går faktisk helt tilbage til Jesus som alle de andre forgreninger på kirkens store træ. Frans levede 300 år før der var noget der hed Reformationen, så Frans er en fælles helgen. Og vi skal også lige have på plads hvad en helgen er. Den første betingelse for at blive udnævnt til helgen er at man er død! Det er betryggende. Helgener er ikke fejlfrie, halvguddommelige væsener, men de er mennesker som med deres virkningshistorie i livet har gjort sig fortjent til den kirkelige fortjenstmedalje, det kirkelige ridderkors, som uddeles af paven i Rom. Og ret besét er det mere betryggende at vente med uddelingen af dette 'ridderkors' til efter vedkommendes død - i modsætning til de verdslige ridderkors og ordener, som konger og dronninger og præsidenter uddeler til levende personer. Der har selvfølgelig også i kirkens historie været eksempler på politiske udnævnelser af helgener, Danmark er ikke gået fri i dén forsamling, men bare i vores nærmeste danske historie er der flere eksempler på verdslige ridderkors der er blevet inddraget og tilbageleveret. Det er klogt at give den slags påskønnelser og hæder lidt tid. I Frans' tilfælde behøvede man dog ikke mere end to år for at være overbevist om at den var god nok. Frans var som ung fascineret af ridderidealet, og vi kan da glæde os på hans vegne over at han fik ridderkorset med tilbagevirkende kraft for sin kamp og tapperhed i sin Herres tjeneste. Frans valgte fattigdommen Der er noget at fremhæve ved enhver historisk betydningsfuld skikkelse, såle- des også ved Frans, men det helt særlige og originale og bestemmende for hele hans liv og virkningshistorie var at han var fattig, han valgte fattigdommen! Man kan let glemme eller underbetone dette fordi der er så mange andre glade og gode historier om Frans, og alle mulige mennesker og grupper har da også gladelig taget Frans til sig som deres, som et positivt symbol, et logo, som alle nikker velvilligt til, én som man kan bruge til sit eget gode formål. Det gælder for mennesker der beskæftiger sig med naturbeskyttelse, miljø, dyreværn, ornitologi, retræte og meditation, turisme osv. Frans er jo også hele Italiens skytshelgen. Men skal vi prøve at forstå Frans-skikkelsen i sin dybde og originalitet, så er fattigdommen nøgleordet, i al sin gru og vedvarende realitet. Fattigdom har altid være til stede i verden, det er et relalivt begreb, og mennesker har strídt og kæmpet mod fattigdom, fattigdom var og er en ulykke, en fornedrelse og en modsigelse af alle menneskers medfødte ønske om at leve sundt og glad og uden frygt for dagen i morgen. Alle mennesker véd at der er fattigdom i verden og ser den som en trussel mod et vær- 5

6 digt menneskeliv. Fattigdom er noget man bliver offer for. Når Jesus i Bjerprædikenens saligprisninger siger "salige er de fattige" - så er de salige, ikke fordi de er fattige, men fordi Himmeriget er deres! Der er ikke noget saligt - 'salig' betyder lykkelig - ved at være fattig, det véd enhver fattig. På samme måde med de andre saligprisninger, 'de sørgende', de retfærdighedshungrende', 'de forfulgte' - det er der ikke noget saligt, lykkeligt, i at være! - men grunden til at de er salige, lykkelige, er at 'Himmeriget er deres', dé skal arve Guds Rige. At være fattig kan man være på to måder: som offer eller fordi man har valgt det. At være offer for fattigdommen er frygteligt, dengang som nu. Frans var ikke offer for fattigdommen, tværtimod! - han var arving, den førstefødte søn af en rig og magtfuld klædehandler i Assisi, som havde kæmpet sig op til at være et af de betydende 'modecentre' i Umbrien. Korstogene bragte nye varer ind, Pietro Bernardone, Frans' fader, var fremtrædende medlem af den nye købmandsstand der efterhånden gjorde sig gældende som en ny dynamisk middelklasse sammen med de militære ledere, en ny stand der skabte uorden og kilede sig ind i den gamle feudale orden mellem majores og minores - de øverste og de nederste. Frans hørte til de privilegerede, de rige, fremtidens magthavere. Han var ikke lærd, men han havde fået mulighed for at gå i skole og lære at læse og skrive og regne i sogneskolen ved S. Giorgio (nu: Santa Chiara), han blev myndig og fuldmægtig i firmaet i en alder af 14 år. At vælge fattigdommen i dén situation er galskab, som går imod enhver naturlig menneskelig stræben. Man kan beslutte sig for at leve beskedent og enkelt og ikke kræve for meget af livet og være tilfreds med den skæbne, som nu en gang er min. Men at vælge fattigdommen bevidst er galskab, unormalt. Men altså: man er ikke offer! Det er et valg, en bevidst handling. For Frans betød dette valg en frihed. Og han har jo ret: hvis man ejer noget, så er man bekymret for at miste det. Konsekvensen ser vi hos os selv, vi forsikrer os, vi værner os, og i yderste konsekvens - de virkeligt rige, millionærerne, milliardærerne - de er bange, de må omgærde deres rigdom med sikkerhed, med vagter, mure, pigtråd. De er fanger i deres rigdom. Dette gælder også på et større plan når vi taler om politiske uligheder i verden mellem rige og fattige. De rige lande må beskytte sig, ofre milliarder og atter milliarder på våben og soldater og sikkerhedsudstyr. Hvis man ikke ejer noget, så kan man ikke blive berøvet, bestjålet - der er intet at hente, der er ikke noget at komme efter. I evangelierne tales der om mange forskellige og vigtige emner, fx sygdom/ helbredelse, synd/forladelse, hykleri, lovlydighed, fred, glæde, retfærdighed etc., men et emne som berøres igen og igen er mammon, pengene, ejendom. Der er vist ikke et emne som Jesus taler mere om end netop penge. Blot ved et hurtigt kig gennem evangelierne støder vi hele tiden på hovedproblemet: arv, gæld, løn, dagløn, penge, mønt, skilling, denar, statèr, talenter, øre, guld, sølv, kobber, skat, 6

7 told, lån, almisse, regnskab, leje, rente, åger, skatte, gave, høst, mammon. Jesus og fattigdommen Jeg vil tilføje en sidebemærkning, som måske kan hjælpe os i forståelsen af det her: Jesu opstandelse er et mysterium, teksterne og beretningerne derom er forvirrede og modstridende, det er svært at finde ud af hvad der skete. Men måske kan vi finde lidt sammenhæng ved at se på hvad der skete Skærtorsdag aften, dagen før Jesu død: ved afskedsmåltidet med vennerne da Jesus godt kunne mærke, at nu var hans provokation mod mammon, mod det bjærgsomme, det kortsigtet fordelagtige, familieværdierne, folkeværdierne, danskheden undskyld: jødiskheden som det vel héd på dén tid mod egennytten, misundelsen, småligheden og snæversynet, nu var det nok så var han ganske klar over at nu gik den ikke længere. Alt var givet væk, han var fri, der var ikke mere at gøre, de spiste, alt var fuldbragt, de drak, alt var som det skulle være, og så midt i påskemåltidet jeg tror det er kommet som en bombe i Jesus bevidsthed: der var dog stadig noget tilbage: legemet!, hans krop, dén var der stadig. Der var intet at tage fra hans liv, for alt var givet væk undervejs, hans ord, hans kraft, hans gerninger, men der var dog noget tilbage: legemet! Dét skulle også gives væk, der skulle ikke være noget tilbage som nogen, Herodes, Pilatus, hans venner, Maria Magdalene, end ikke døden skulle kunne røve eller fastholde. Der manglede endnu det sidste for at fastholde hovedmodsætningen i livet: I kan ikke tjene både Gud og mammon han havde endnu noget tilbage: legemet, kødet og blodet. Derfor! gav han det væk, på forhånd! Der skulle ikke være noget tilbage som kunne belaste hans tro på Guds nåde, på at vi lever af at modtage fra Gud. Derfor tog han et brød og delte det ud og sagde: Spis det, det er mig, der er mit legeme. Så var det givet væk, så var der ikke mere tilbage. Læg mærke til han sagde ikke: tag dette lille stykke brød, tag det med hjem, gem det i et helligt relikvieskrin og tag det frem en gang om året og fæld en tåre over mig, nej, han sagde: spis det! Når det er spist, er det fortæret, det er blevet til kraft og styrke og affald, der er ikke mere, der er ikke noget tilbage som kan fastholdes af nogen, end ikke af døden. På samme måde med vinen: Drik det, det er mit blod, så var der ikke mere tilbage! Legeme og blod, enhver jøde har på stedet forstået betydningen! sådan var det når man slagtede påskelammet: man skar halsen over på lammet, blodet løb til den ene side, og kroppen, legemet, lå tilbage på den anden side, så var der ikke mere, alt var udgydt, alt var givet til Gud. Enten Gud eller mammon Jeg tror Frans har forstået denne dybe sandhed i livet: enten-eller. Enten Gud med frihed til at modtage alt gratis, som blomsterne på marken og himlens fugle, bekymringsfrit, enfoldigt og lykkeligt - eller mammon, ejendommen, pengene, som skaber bekymring, usikkerhed og ulighed. 7

8 Frans havde fået et kald til at leve efter evangeliet - en markant begivenhed som altid nævnes er de ord han hørte fra korset over alteret i San Damiano, og som han tolkede som et personligt kald: "gå og byg mit hus op". Men også andre begivenheder spillede med. I en alder af 25 år kom det til et brud med faderen, Pietro Bernardone, den scene fra Piazza Vescovado som Giotto har skildret, hvor Frans tog sit tøj af og leverede det tilbage til sin far, for i stedet at pege på sin Far i himlen. Frans er blevet kendt og husket for disse mange 'pantomimer', optrin, skuespil - fantasifyldte og billedskabende handlinger som taler tydeligere end mange ord. Jesus fortalte lignelser om Guds Rige, vort yderste håb, Frans opførte lignelser foran mennesker, visuelle lignelser. At ligne Jesus Set i bakspejlet er det tydeligt at Frans ville ligne Jesus, altså ikke blot som en amatøragtig efterligning, men han har villet leve sit liv som et Jesus-liv. Doornik, en hollandsk præst og teolog (fra hvem jeg har lånt titlen på dette foredrag), skriver at Frans ikke havde brug for nogen afsvækkende kommentar til evangeliets tekst, for den havde grebet ham på forhånd. "Måske har han (Frans) af og til tolket teksten for strengt, men aldrig for let!" Frans levede evangeliet til den yderste konsekvens. Frans ville være fattig som Jesus - Jesus ejede ikke noget, han havde ingen penge. Da skatteopkræverne engang kommer for at opkræve tempelskatten, har Jesus jo ingen penge - det er dér hvor Jesus siger til Peter: 'gå ned til søen og fang en fisk, så kan du prøve at se om der ikke ligger en statér inde i munden på den'. Jeg tror mange fromme bibellæsere har tænkt videre og troet at så gik Peter nok ned til søen, og så var der sket et mirakel hvor der lå en kostbar statér inde i munden på fisken. Det er selvfølgelig en vittighed som Jesus her siger til Peter: 'penge, hvor er det nu vi får penge fra? vi er jo fiskere i denne gruppe, og vi har da aldrig set at der skulle ligge penge inde i munden på fisk'. Eller da farisæerne kommer for at diskutere med Jesus og begynder at snakke om penge, så siger Jesus: 'penge?, hvordan er det nu de ser ud?' - og, da de viser ham en denar, så må han endda spørge dem: 'hvis billede og indskrift er det der?' Jesus var fattig, og Frans ville være fattig. Frans brød med sin lille familie - det samme gjorde Jesus før ham. Jesus havde ikke noget hus, noget hjem, han siger selv: "Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved" (Mt 8,20). Jesu mor og brødre kommer på et tidspunkt ud til Jesus et eller andet sted og prøver at få ham med hjem, og folk siger til Jesus 'din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig'. Jesus svarer: "min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det". Ved bruddet med den lille, begrænsede familie fik Frans en stor og ubegrænset familie, alle Guds skabninger. Gud er far, og alle skabninger er brødre og søstre, ikke bare mennesker, men også dyrene - Frans er husket for endog at tale med broder ulv - og elementerne, broder ild, søster vand, ja endog broder sol og søster måne og stjer- 8

9 nerne. Hér overgår Frans virkelig Jesus ved at tælle mange flere søstre og brødre med i familien, Guds familie. Det har ikke noget med panteisme eller animisme at gøre, men det er en helt ny original tanke, som vist aldrig tidligere nogen har fundet på. En tanke som jo i dag stemmer smukt overéns med bestræbelserne på at have omsorg for og agte hele Guds skaberværk. Her kan Frans virkelig bruges som profet for vor tid. Frans' brødre og følgesvende Et område hvor Frans også viser sin nytænkende originalitet finder vi i den gruppe mennesker der sluttede sig til Frans. Hans første brødre, den lille gruppe på en ti-tolv stykker som gik til Rom, var ikke forhutlede eksistenser, fattige fiskere eller rodløse eksistenser som ikke havde andet at lave. De første brødre var fornemme, maggiori, familiefædre med stort hus og trygge kår, jeg tror Frans har været De's med dem? Bernardo da Quintavalle var en berejst, rig og lærd jurist, uddannet i Bologna, et af de fineste universiteter i Europa. Pietro di Cattaneo var også jurist fra universitetet i Bologna, og rig. Der var også en søn af en konsul, en adelsmand, for blot at nævne nogle af de markante skikkelser fra den første tid. Og vi skal også lige have med at Clara og hendes søster Agnes var adelige, der var altså ikke tale om nogle forvirrede, rodløse unge damer uden muligheder. På det punkt kan vi også konstatere at Frans går videre end evangeliernes beretninger om Jesus. Jesus omgikkes fattige 9 mennesker, rigtig fattige, syndere som de blev kaldt med en samlebetegnelse, og hans første disciple var fiskere og utilpassede ildsjæle som Simon og de to tordensønner, der håbede på en social opstigen, nedefra og op. Vi kan huske at deres mor, fru Zebedæus, kommer til Jesus og beder for sine to sønner at de må få en ophøjet position i regeringen efter Jesu revolutionære sejr over den romerske besættelsesmagt. Frans første brødre derimod var rige mennesker. Det kunne ellers være blevet en fornem broderorden med store midler til rådighed, men der skete det modsatte: alle disse rige og kloge mennesker blev gjort til fattige 'mindrebrødre', På dansk kan vi ikke rigtig høre skarpheden i den betegnelse som Frans selv brugte om gruppen, frati minori. På Frans' tid var samfundet et klassesamfund med en klar opdeling mellem majores og minores: overklassen, de få, og underklassen, resten. Frans vælger altså bevidst at lade sin bevægelse, ordenen, tage navn efter nederste socialklasse. Mange af de første brødre har virkelig oplevet at skifte identitet med deres indtræden i ordenen, oppefra og ned. Det var alvor, jeg tror ikke vi rigtig kan sætte os ind i hvordan det ville være at skifte sin varme seng ud med et klippefremspring på La Verna eller en kold grotte ude i skovene ved Le Carceri, uden dyne, at leve af kildevand fra bækken og sammentiggede rester fra normale familiers bord, ingen tryghed, ingen bekvemmelighed. Ordenens hele virke har været kendetegnet ved en identificering med disse minores, de mindste, de fattige, de spedalske.

10 Ordenens udbredelse Frans var på det tidspunkt 26 år - han må have haft en overbevisende udstråling og kraft, det kan man se alene af den udbredelse ordenen fik, der er vist ikke mange nye bevægelser der har udbredt sig med så eksplosiv hast. Efter 6 år, i 1215, var mindrebrødrene spredt ud over hele Mellem- og Nord-Italien, og ved Frans' død år senere var der anslået brødre i 1130 klostre ud over hele Europa. Mindrebrødrene kom også ret hurtigt helt op til Danmark, allerede omkring 1236 kom de første til Ribe og bredte sig så ud over landet, hvor vi stadig finder erindringer om dem i stednavnene og gadenavnene. Man kan undre sig over det faktum at så mange - altså også rige og velhavende og ellers fornuftige mennesker tillod sig selv at gå med Frans - ansvarlige samfundsborgere som vel levede en sorgløs og normal familietilværelse? Jeg har ikke fundet noget svar på dette besynderlige fænomen, men jeg har en teori, en mulig forklaring - såfremt nogen har en bedre, hører jeg gerne derom: på Frans' tid havde man et andet verdenssyn end vi har i dag. Enkelte filosoffer og videnskabsmænd havde nok gjort nye iagttagelser om verdens indretning, men al indsigt var underlagt et fastlåst mønster: Biblen. Himlen var oppe, det kunne enhver se, og jorden var hér, det kunne enhver også se. Og helvede, fortabelsens sted, var nede i jorden, det vidste enhver. Menneskers endeligt, efter de år vi har i livet, var op eller ned. Dante har bare 80 år efter Frans' død beskrevet det så udførligt i Den guddommelige Kommedie, et stort 10 værk i tre bind med titlerne Helvede, Skærsilden, Paradiset. Sådan var verden indrettet, det vidste alle, læg som lærd, paver, kardinaler og grever og baroner, borgere og bønder, soldater og røvere og mordere, også Frans vidste det. Røvere og mordere og banditter har altid tænkt kortsigtet, de vidste godt hvor de endte, men de tog altså chancen. Men fornuftige mennesker kan jo godt regne og tænke langsigtet: det kunne vel egentlig godt betale sig på langt sigt at investere i det evige liv. Det korte åremål på denne jord, år, er jo intet at regne imod evigheden, Guds evighed i himlen med evigt liv og salighed. Det var alvor der på dén tid fik mennesker i tusindvis til at lytte til Frans' alvorlige og opmuntrende prædiken. Og han var jo selv et lysende eksempel på værdien af evangeliets ord, kun 44 år blev han, men hvilket velsignet liv som bevirkede at han kun to år efter sin død blev hædret med kirkens store ridderkors og fornemste udmærkelse, helgenværdigheden. Vort verdensbillede i dag er anderledes I dén forbindelse kan vi konstatere at vort verdensbillede i dag er et andet. Vi véd - det er ikke bare noget vi tror, det er noget vi véd! - at oppe over skyerne er der ikke et herligt lille paradis med englekor og evig fryd og glæde, spørg bare alle der har været oppe at flyve med SAS eller de mange astronauter der har været rigtig højt oppe eller ude eller hvad man nu skal kalde det dér hvor de har været, på Søster Måne f.eks. Og hvis vi graver dybt ned i jorden, i kulminer f.eks., så er det rigtigt

11 at det bliver varmere og varmere jo nærmere vi kommer jordens kerne, men der er endnu ikke nogen der er stødt på et sted med djævle og evige pinsler, de ville slet ikke kunne være der for varme. Og skærsilden, altså lidt midt imellem, hvor ligger den egentlig henne? Men måske kan Frans også i denne sammenhæng være en profet for vor tid. Vi véd i dag, altså: vi véd det!, at vore problemer med himmel eller helvede, frelse eller fortabelse, ikke klares ved at den enkelte beslutter sig for at melde sig ind i Franciskanerordenen, evt. i den 3. orden. Vi er langt værre stillet end mennesker på Frans' tid. Vi står over for en kollektiv fortabelse, et scenarie af globale dimensioner som kan ende med intet mindre end et helvede på denne jord, altså oven på jorden. Mange mennesker har allerede, bare i vores nærmeste historie og levetid og i de seneste år, oplevet ragnarok eller helvede eller hvad man nu vil kalde det, med krige og bombninger og sult og fangelejre i menneskehænder, men også tsunamier og oversvømmelser og vulkanudbrud og klimaforandringer og forureninger. Menneskers frelses- og fortabelsesudsigter i dag er langt større og uoverskuelige end nogensinde tidligere. Og frelsesudsigterne ligger langt længere ude end de kan opfyldes ved at bare nogle af os bruger vort korte liv på at leve enkelt og fromt. Frelsesudsigterne indbefatter allerede nu også vore børn og børnebørn. Omend vi har et andet verdensbillede i dag, så er hovedprincippet dog stadig det samme som på Frans' tid: enten op - eller ned. Det er frelse eller fortabelse i en kollektiv, global virkelighed. 11 Frans var populær Noget bemærkelsesværdigt ved Frans og hans bevægelse er at han ikke ser ud til at have haft fjender eller farlige kritikere med beskyldninger. Jeg er ikke stødt på beretninger om sådan noget. Frans blev ikke som Jesus forfulgt og henrettet, tværtimod: overalt hvor han kom frem, blev han båret på hænder og hyldet og modtaget. Frans' radikale udlægning af evangeliet og hans ligeså radikale efterlevelse har selvfølgelig været en indirekte kritik af mange højtstående gejstlige på den tid, kardinaler og biskopper og anløbne præster, men det har jo været en vanskelig sag at anklage nogen kristen for at leve efter evangeliet. Der var i den første tid røster ved pavehoffet der mente at Frans' og ordenens liv var for radikalt, for krævende. Men hvis nogen åbnede munden mod Frans, ville det jo være mere belastende for dem selv end for den sympatiske Frans der altid mødte sine medbrødre og -søstre med et ønske om Guds fred. La Verna - stigmaterne Selv om Frans ikke blev tortureret og henrettet som Jesus gjorde, så opnåede Frans dog at ligne Jesus også på dette punkt ved at få stigmaterne, Jesu sårmærker, på sin egen krop. Hvad der er foregået på La Verna, det kolde 'Vinterbjerget', eller 'Alvernerbjerget' som Johs. Jørgensen kalder det, en nat i september 1224 to år før Frans' død, vil vel altid forblive et mysterium. Men noget er der foregået, noget faktisk, noget så velbevidnet af

12 samtidige brødre og læger, at ingen med rette har kunnet drage det i tvivl: Frans levede med sårmærkerne de sidste to år af sit liv. Læger og psykologer og teologer har prøvet at give en forklaring, men Frans' stigmater unddrager sig enhver forklaring. Mange andre i kirken har haft mere eller mindre tydelige sårmærker, og også i dag sidder der i mange klostre mennesker med sårmærker. For godt 100 år siden forsøgte en fransk læge at registrere dén slags fænomener og fandt frem til over 300 bevidnede tilfælde. I nyere tid har en kendt cappuccinerpræst, Pater Pio fra Pietrelcina i det sydlige Italien, som døde i 1968, også haft disse sårmærker siden sin ungdom. Frans er dog enestående derved at det ikke drejer sig om huller i hænder og fødder som i de andre tilfælde, men som Frans' nærmeste venner der var sammen med ham beskriver det: det var nagler, nagleformede hårde vortegevækster med naglehovedet inde i håndfladen og på vristen, og ombøjede naglespidser på den anden side. Frans udtalte til sidst at han anså dette som den største nåde der var overgået ham: at få lov at dele også Kristi sårmærker. Hvorfor beskæftige sig med Frans i dag? Og hvad kan vi så bruge Frans til i dag? Der er gået 800 år, vi lever i en helt anden virkelighed, vi har større viden om universet, om verden og alle vore globale naboer, jeg tror ikke at Frans nogen sinde havde set en kineser eller en eskimo eller en indianer. Vore politiske, kulturelle og økonomiske forhold er helt anderledes end på Frans' tid. I nyere tid, altså bare i de sidste 100 år, har der været folkelige og politiske bevægelser, som har kæmpet mod mammon - iklædt alle mulige betegnelser: socialisme, kommunisme, syndikalister, fagforeninger og græsrodsbevægelser, hippier og kibbutzer m.fl. De har alle haft et ønske, en drøm, en utopi, om at bekæmpe pengenes magt og alle ulighederne og uretfærdighederne, ejendommens og de arvede privilegiers magt, kapitalismen - og de er alle kommet til kort. På grund af fejl og magtsyge og grusomhed og korruption og dumhed er alle disse oprindeligt gode intentioner i dag færdige. Mammon, kapitalismen, har sejret. Vores verden er kapitalistisk, styret af kapitalen, pengene - også vort eget land, det er vores virkelighed nu. Og vi mennesker har jo en utrolig evne til at tilpasse os, til at indrette os og vore liv på de forhold der er til rådighed. Vi er alle, kristne og ikke-kristne, troende og ikketroende, involveret i en verden der er styret af penge, af kapitalen, mammon. Vi kan enkeltvis have nogle andre ønsker og drømme om en anderledes ligeværdig verden, og vi kan alle gøre noget andet og hver især holde fast i nogle små fine drømme, som vi omsætter i et medlemskab i Verdensnaturfonden eller Amnesty International eller Greenpeace eller ved at være frivillig i en genbrugsbutik, eller besøgsven, eller have et fadderskab i et u- land. Eller ved at give et årligt bidrag til Folkekirkens Nødhjælp eller Caritas eller Læger uden Grænser. Alt sammen fint fint, godt og flot, og som giver os en slags ro i sjælen. Men alligevel er vi bestemt af pengene, kapitalismen, mammon. 12

13 Paulus skriver til menigheden i Rom (Romerbrevet 12,2): "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne". I den gamle oversættelse stod der: "Skik jer ikke lige med denne verden". I den originale tekst står der egentlig: 'antag ikke samme skema, samme model som denne verden'. Det er let og næsten uundgåeligt i vores nutidige verden og i vores nutidige situation at tilpasse os, at falde ind i den normale model, det normale skema, den normale kultur, den normale politiske debat. Vi er der allerede. Der er ikke mange alvorlige modsigelser at finde nogen steder. Hvem skal man stemme på? - selv Rusland og Kina er på vej til at blive fuldgyldige medlemmer af den kapitalistiske verdensorden - hvor er der noget alternativ til mammon? En lille irriterende stemme I dén situation er jeg så glad for at der dog stadig er en lille irriterende stemme - måske upåagtet, måske overhørt, men dog stadig vedholdende og vigtig i en fastholden af Jesu ord: "I kan ikke tjene både Gud og mammon". Bare sådan at vi aldrig slår os til tåls med mammon, kapitalismen, selv om vi på alle sider er omgivet af den - bare sådan at vi ikke dysser vores samvittighed til ro med, at det nok ikke kan være anderledes. Det kan være anderledes, og det er anderledes, og det bliver anderledes i Guds Rige! Frans er en herlig lille irriterende stemme der kan holde håbet ved lige og humøret oppe og galden flydende. 13

14 Sølvbryllupsrejsen til Assisi juni 2011 Allerede i lufthavnen, da vi mødtes var glæden og forventningen stor, ferie og gensyn med Assisi for mange af deltagerne. Der intet smukkere end at se Assisi ligge på Subasio-bjerget og byde os velkommen hjem, det er et imponerende syn. Denne tur var speciel, da vi som selskab var med på en sølvbryllupsrejse. Tove og Bent Hansen trofaste Assisi-farende, havde valgt at holde deres sølvbryllup i Assisi, hele holdet var med til at fejre dem, som der er tradition for, når man holder sølvbryllup i Danmark. De blev vækket med morgensang, æresport og et lille glas. Når man rejser med Assisi Kredsen er der nydelse til alle sanser, det er en tros, kultur, kunst, kulinarisk og social rejse, hvor der er stor omsorg for hinanden. Det er altid et højdepunkt, når vi går rundt med Eva i Assisi hun fortæller om livet i byen, dens historie. At være oppe på borgen Rocca Maggiore var en oplevelse, spændende at se borgen, ikke mindst udsigten ud over Assisi. Det fascinerer mig utrolig meget, de vidder, der er, når man står på klosterets terrasse, ved bymuren, der omslutter byen eller udsigten ud over Spoletosletten fra San Francesco. Eller når man om aftenen ser lysene ud over dalen, lyset på Rocca Maggiore, samt de oplyste kirketårne. Når vi mødes til fællesskab på terrassen, hvor vi synger, taler om dagens oplevelser og Gunnar læser op fra Fioretti. 14

15 Gåturen til San Damiano, hvor vi går gennem olivenlunden, og igen kan nyde den storslåede natur. Når vi efter gåturen fra vores kloster når frem til klosteret, hvor Clara boede sammen med sine medsøstre , tænker jeg på, at her nede skrev Clara regler for den kvindeorden, hun oprettede. Der er specielt 3 ting der betyder noget for mig, når vi går ind i klosteret. Det første vi ser, er et lille kapel - hvor der hænger et fantastisk krucifiks med Jesus når man stiller sig ved den højre side af alteret og kikker op på Jesus ansigt, så er han den døde korsfæstede; kikker man på ansigtet fra den venstre side, er han den opstandne. 15 Når man kommer til San Damiano, skal man give sig tid til at se på freskerne på væggene rundt i klosteret, måske sætte sig ned i kirken og kikke på San Damiano korset, hvor Frans fik den besked af Gud, at han skulle reparere hans hus. Man skal

16 heller ikke glemme at stoppe ved freskerne i søjlegangen af Maria bebudelse, og stigmatiseringen af Frans. For mig personligt er der ikke noget skønnere end stå tidligt op, gå i gaderne og nyde morgenen, og at starte dagen med laudes i Santa Clara kirkens kapel og måske blive der til messen. Eller at sætte sig i Clara-kirken og nyde stilheden, lytte til stemmerne under dele af messen i sidekapellet, hvor man er med, men alligevel lidt på afstand, og så betragte det specielle San Damiano kors, der hænger i kirken, med den lidende Kristus. Eller gå ned i krypten hvor Clara ligger begravet. Disse stille morgener er for mig en god start på dagen, før byen vågner og dagens mange oplevelser starter. At rejse med Gunnar er utrolig berigende, hans viden er stor og skulle der blive en for lang pause på en bustur, læser Gunnar op fra Pilgrimsrejsen af Johannes Jørgensen. Rundvisningen i San Francesco hvor Broder Theodor fortæller om nogle af freskerne på væggen i den øverste kirke og gravkapellet i den nederste kirke er så levende man bliver aldrig træt af at kikke på de detaljer han udpeger og lytte til hans fortælling om kirken. Freskerne gjorde et stort indtryk på mig, dels den historie maleren vil fortælle og dels hvordan billederne taler sammen. Denne gang talte Pietro Lorenzettis fresker til mig i gravkirken. Specielt et billede måtte jeg vende tilbage til. En eftermiddag sad jeg nogen tid og blot betragtede dette billede, hvor hans 16 disciple har taget Jesus ned fra korset, kvinderne holder Jesu legeme så kærligt, Maria kysser sin søn, mens en af disciplene tager naglerne ud af Jesus krop med en knibtang. Søndag gik jeg meget tidligt ned i San Francesco det er utrolig dejligt at komme der, før alle de andre turister myldrer ind og rundvisningerne begynder. Der var ganske få i Frans gravkapel. At sidde der i stilheden kan anbefales - kirken åbner kl. 6 om morgenen. I Maria degli Angeli er der specielt to ting, den ene den forgyldte Mariafigur på toppen af kirken. Første gang jeg var i Assisi i 2009, kom jeg dertil, hvor solen skinnede, himlen var blå det var bare så smukt der stod Maria og bød os velkommen. Det andet er billedet af Mariæ Bebudelse på endevæggen, i Portiuncula den lille kirke, tæt på hvor Frans døde. Denne lille kirke opfattede Frans som en del af himmelen, et helligt sted. Santa Maria della Rose er også et af de stille steder i Assisi hvor der er tid til

17 refleksion og eftertanke. Det er ikke længere en kirke, men i dag er der en udstilling af den specielle Mariafigur, der er skabt af Kunstneren Guido Dettoni della Grazia. Maria er udskåret i træ hentet fra hele verden. Det er godt at sætte sig ned og lytte, til den specielle musik, der bliver spillet, og fordøje dagens oplevelser. Går I ind på vil I kunne se, udstillingen fra Assisi og andre steder i verden. En tanke, der kommer til mig både på La Verna og Carceri er, at det er steder, hvor Frans trak sig tilbage sammen med få personer i bøn og meditation., Jeg har tænkt meget over solsangen, skrevet af Frans, der er en hyldest til naturen som Gud har skabt, dyrene, blomsterne, træerne, solen. m.m. På årets tur var vi også i Perugia hvor vi brugte tid i domkirken og Umbriens nationalgalleri vi koncentrerede os specielt om en udstilling af altertavler. Det der går igen er Mariæ bebudelse, Jesus fødsel, indtoget Jerusalem, korsfæstelsen og opstandelsen. Centrale punkter i den kristne tro, og vi skal jo ikke glemme. at alle disse billeder er malet længe før bogtrykkerkunstens indtog. I Lorenzo kirkens baptisterium var der en speciel fresko med Jesus himmelfart, hvor man ser Gud tage imod ham. Det er første gang jeg ser, at Gud er afbilledet. På resten af turen så vi det nogle gange, på billeder af andre kunstnere. En utrolig dejlig tradition på rejserne er afslutnings- og festaftenen med alle søstrene og novicerne på klosteret hvor vi bor, den aften kommer broder Theodor også på besøg. Næste morgen siger vi farvel og kører mod La Verna, hvor vi skal tilbringe den sidste nat på rejsen. 17

18 Lørdag starter tilbagerejsen til Danmark det bliver en dag med mange syns- og oplevelsesindtryk. Når jeg sidder her og fortæller om min tur til Assisi, er oplevelsen på Carceri, hvor vi synger Dejlig af jorden, et af højdepunkterne. Når jeg er på rejse med Assisi-Kredsen og går i Frans og Claras fodspor sammen med alle de pilgrimme, der har gået der før mig, så kommer tanken til mig, som H.C. Andersen siger: At rejse er at leve. Jeg kan leve længe på denne tur, det er kun 2. gang, jeg er i Assisi sammen med min mand og en flok dejlige mennesker. Men det er ikke sidste gang - jeg har fundet ud af at være i byen, ikke lade mig distrahere af alle souvenirbutikkerne, men kun besøge enkelte, denne gang vidste jeg hvad jeg ville ha med hjem fra rejsen. Jeg fik en Maria købt i Santa Maria della Rose samt en bog med billeder af Lorenzetti, to ting der er med til at bevare min indre ro samt glæden over turen. Jeg, kunne skabe min egen rejse i mit tempo sammen med en gruppe mennesker, jeg nød at have som rejseledsagere og samtale partnere. En stor tak til jer alle fra turen. Ellen Margrethe Laugesen 18

19 Efterårsmøde 19. november 2011 i Enghave Kirke Assisi-Kredsens efterårsmøde bliver lørdag d. 19. november i Enghave Kirke. Vi begynder som sædvanligt med gudstjeneste kl. 11, og derefter er der frokost. Som taler får vi besøg af sognepræst Jesper Fich, som for ikke så længe siden gav os en glimrende indføring i den hellige Dominikus og det særlige ved den dominikanske orden. Hans emne er denne gang: Katarina af Siena, Clara af Assisi og andre af middelalderens kvindelige helgener Netop i middelalderen var der nogle kvinder, som blev særdeles betydningsfulde. Her vil vi blive præsenteret for nogle af dem Deltagelse i efterårsmødet koster 100 kr., som dækker mødeafgift, frokost og kaffe. 19

20 Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1.th. DK-2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Frederik Hjerrild, formand Dirch Passers Allé 17, 3.th., 2000 Frederiksberg tlf Marianne Plum, sekretær Teglværksgade 3,1.th, 2100 Kbh Ø tlf / Lotte Abel, kasserer Havnevej 26,st.tv Roskilde tlf Assisi-Kredsens giro: Bank: reg. nr 3186 konto: Gunnar Bach Pedersen Sdr. Boulevard 114,1.tv, 1720 Kbh. V tlf BESTYRELSEN NYT FRA ASSISI-KREDSEN redigeres af Marianne Plum (ansv) Gunnar Bach Pedersen 20 Eva Rungwald Løvevej 10, 2610 Rødovre tlf Gert Ryom-Hansen Vennemindevej 2, 2.th., 2100 Kbh Ø tlf Blanka Langsted Roskildevej 94, 5.tv., 2000 Frederiksberg tlf Johan Petersen Kulsviervej 95 B, 2800 Lyngby tlf Christina Plum Strandvejen 91, 2100 Kbh. Ø tlf Assisi-Kredsen på Internet: Nyt fra Assisi-Kredsen ISSN

BESTYRELSEN. Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna

BESTYRELSEN. Juli 2011 nr. 71. Fra La Verna Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1.th. DK-2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Juli 2011 nr. 71 Frederik Hjerrild, formand Dirch Passers Allé 17, 3.th., 2000 Frederiksberg tlf

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

BESTYRELSEN. Februar 2009 nr. 62. Fra La Verna

BESTYRELSEN. Februar 2009 nr. 62. Fra La Verna Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1.th. DK-2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring Februar 2009 nr. 62 Frederik Hjerrild, formand Dalles Have 24, 3400 Hillerød tlf 48 24 50 60 hjerrild@assisi-kredsen.dk

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Januar 2015. nr. 86. Fra La Verna

Januar 2015. nr. 86. Fra La Verna Januar 2015 nr. 86 Fra La Verna Gudstjeneste ved jubilæumsfesten d. 22. november 2014 INDHOLD: ASSISI-KREDS DATOER Årsmøde Side 3 Dagsorden side 4 Eksisterende vedtægter side 5 Forslag til vedtægtsændring

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå

Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå JUNI - JULI 2013 35. årg. Nr. 4 EN GAMMEL MYTE Ikke så sjældent oplever jeg at både almindelige mennesker og medierne bilder sig selv og andre ind at den katolske

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere