årsberetning Folkekirkens Nødhjælp 2009 årsberetning

Transkript

1 17 årsberetning Folkekirkens Nødhjælp 2009 årsberetning

2 foto mikkel østergaard At selve topmødet så endte uden en bindende aftale var måske nok forudsigeligt, men alligevel en voldsom skuffelse Henrik Stubkjær generalsekretær Redaktion Linda Nordahl Jakobsen, Lene Ejg Jarbøl Design Anne Mousten tryk Jønsson Isbn Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K dca@dca.dk indhold Midt i en klimatid 3 Imponerende indsats 4 Retten til udvikling 5 Verden rundt 6 Folkekirkens Nødhjælp 13 Årsregnskab 14

3 midt i en klima tid Hellooooo Hello you rich people its time to fight for climate justice. Den lille store mand ærkebiskop Desmond Tutu tryllebandt i december hele Rådhuspladsen i København. Han var inviteret til Danmark af blandt andre Folkekirkens Nødhjælp for at tale de fattiges sag i kampen for en fair klimaaftale til FNs klimatopmøde. Her var Folkekirkens Nødhjælp vært for vores netværks internationale sekretariat og en delegation på 350 deltagere fra hele verden. Cirka deltagere fra vores netværk gik med i den store folkelige demonstration for at få en fair klimaaftale. Tutu overrakte en halv million underskrifter til FNs klimachef Yvo de Boer, og i Københavns Domkirke var der økumenisk klimagudstjeneste med efterfølgende global klokkeringning. Arrangementerne klappede, og den fælles økumeniske indsats var på alle måder en stor succes. At selve topmødet så endte uden en bindende aftale var måske nok forudsigeligt, men alligevel en voldsom skuffelse. Det viser den aktuelle mangel på globalt lederskab og understreger samtidig nødvendigheden af vores fortsatte kamp for en bæredygtig og mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Tørke og ustabil regn fører til sult Klimaforandringerne præger i stadig stigende grad hverdagen for verdens fattigste. Sammenhængen mellem klimaforandringer og sult er tydelig. Når afgrøderne ødelægges af heftig, uventet regn eller slet ikke spirer på grund af tørke, kan de fattige landsbyboere ikke skaffe mad nok. Derfor er der i høj grad brug for nye metoder til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne for de fattigste. En model er et nyskabende samarbejde med Roskilde Festival og Grundfos omkring udvikling og opstilling af 12 pumpestationer drevet af vindmølle/solcelle energi i Malawi. De skal sikre overrisling af marker og gøre dyrkningen mindre sårbar i forhold til den ustabile regn. Vores indsatser på klimafronten bliver sat i relief af nye tal fra 2009 fra FAO, FNs fødevare- og landbrugsorganisation. Af disse tal fremgår det, at der i dag er over én milliard mennesker, som sulter det er en sjettedel af verdens befolkning. Handler os ud af krisen Den økonomiske afmatning generelt i samfundet blev også mærkbar for Folkekirkens Nødhjælp i Efter tre år med kraftig vækst i vores indsamlinger oplever vi nu stagnation, og det betyder, at vi må fokusere endnu mere på vores kerneydelser. Derfor skal vi i 2010 nedlægge otte stillinger i hovedkontoret og påbegynde lukning af tre regionalkontorer. Det sker, for at vi kan få færre kontorer med bedre bemanding. Med i ny alliance Ved indgang en til 2010 står vi på tærsklen til et forstærket internationalt samarbejde i den nye alliance Action by Churches Together, ACT Alliance, som etableres i marts måned. Den samler hele vores internationale kirkelige netværk indenfor både katastrofearbejde, langsigtet udvikling og politisk lobbyarbejde. Folke kirkens Nødhjælp vil dermed blive endnu bedre rustet til at koordinere udviklingsarbejde og reagere på katastrofer over alt i verden. Det bliver der brug for. Også i Kirsten Lund Larsen formand Henrik Stubkjær generalsekretær 3

4 Genbrug og gaver I 2009 blev der åbnet syv nye genbrugsbutikker, og samlet set bidrog genbrugsarbejmponerende indsats foto peter williams ı morten lasskogen 2009 blev endnu et flot indsamlingsår med flere end 155 millioner kroner indsamlet fra private givere, genbrugsbutikker, sogne, organisationer og virksomheder. Givervilje på gaden Efter det militære angreb på Gaza i julen 2008 blev Folkekirkens Nødhjælp opfordret af Netværket af etniske akademikere til at gå sammen om en landsdækkende indsamling. Lørdag d. 17. januar stod knap 300 frivillige foran butikker i fem større byer i Danmark og var med til at skaffe en halv million kroner til ofrene i Gaza. Børn og unge raslede Søndag d. 1. marts var der atter Sogneindsamling. Et rekordstort antal indsamlere heraf næsten børn og unge samlede imponerende 16 millioner kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde. det med 16 millioner kr. På gaden blev der skaffet flere end nye givere, mens vi gennem telefonisk kontakt fik nye givere. Desuden modtog Folkekirkens Nødhjælp 27,5 millioner kroner i testamentariske gaver. Vågn op, Danmark Ungdomsnetværket knoklede hele året med den globale kampagne Countdown to Co2penhagen forud for klimatopmødet i København. Første større markering kom 200 dage før topmødet, hvor københavnerne fik et wake-up call, der skulle minde om, at resultatet af topmødet burde være en fair klimaaftale for verdens fattigste. Flotte festivaler Under Roskilde Festivalen i juni indsamlede frivillige i klimaets navn både underskrifter og over en million kroner pant pengene går til katastrofeforebyggende arbejde i Bengalen. Senere på sommeren fik de ungdomsfrivillige indsamlet kroner via pantindsamlingen på Skanderborg Festival. Klimakampagnen kulminerede I december var Folke kirkens Nødhjælp dybt engageret i såvel de politiske forhandlinger som i de folkelige initiativer under klimatopmødet. Gennem Countdown to Co2penhagen blev over underskrifter indsamlet og overrakt af ærkebiskop Desmond Tutu til FNs klimachef Yvo de Boer på Rådhuspladsen i København. Samme søndag var der økumenisk klimagudstjeneste i Københavns Domkirke og global klokkeringning for klimaet.

5 5 retten til udvikling foto Morsi sult og fattigdom Når maven rumler, kan skolebørnene ikke lære. Når en gravid kvinde går sulten i seng, rammer det hendes ufødte barn, der risikerer at udvikle sukkersyge og forhøjet blodtryk som ung. Mindst en milliard mennesker lever med sult og underernæring. Det er den sult, Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at bekæmpe. Vi er der med nødhjælp, når krigen og katastrofen rammer. Vi arbejder med det lange seje træk for at skabe udvikling og bekæmpe sult og fattigdom. Og vi hjælper fattige landmænd med at få gang i produktionen og med at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne. Det betyder både mindre sult, mindre fattigdom og mere vækst og bæredygtig udvikling. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også med at styrke demokrati og menneskerettigheder, med at bekæmpe hiv/aids, at støtte flygtninge og fordrevne og med rydning af landminer og klyngebomber. Menneskers rettigheder Grundstenen i Folkekirkens Nødhjælps arbejde er rettighedsbaseret udvikling. Vi hjælper fattige mennesker med selv at kæmpe for deres rettigheder og ændre de magtstrukturer og barrierer, der fastholder dem i fattigdom og undertrykkelse. I alt for mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om at sikre den fattigste del af befolkningen mad, sundhed og retssikkerhed. Her hjælper Folkekirkens Nødhjælp udsatte grupper med at organisere sig og kæmpe for deres ret til mad, sundhed, uddannelse, ytringsfrihed og et liv i tryghed og værdighed. Vi støtter lokale og globale netværk, der kan påvirke politikere og beslutningstagere til fordel for de fattigste og deres rettigheder. Lokale og globale partnere Folkekirkens Nødhjælp er medlem af ACT Alliance, en global alliance af kirkelige og humanitære organisationer, der samarbejder om at give katastrofe hjælp og skabe bæredygtig og langsigtet udvikling blandt de fattigste og mest udstødte befolkningsgrupper. Kirker og progressive folkelige forening er og organisationer spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale partnere: Kristne, hinduis tiske, buddhistiske, muslimske og verdslige udviklingsorganisationer, menne skerettighedsgrupper, sundhedsorganisationer og landbrugsorganisationer. Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når de fattigste.

6 frikasult OG KLIMA Verdens fattigste lande er hårdt ramt af forvirring i klodens klima. Afrika er plaget af tørker og oversvømmelser og af regntider på umage tidspunkter. Derfor havde millioner af mennesker i Afrika heller ikke i 2009 mad nok. Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod sult på en række fronter. I Malawi, hvor 10 millioner af landets i alt 13 millioner indbyggere lever af små landbrug og i dyb fattigdom, er der forsøg i gang, der skal forlænge dyrkningssæsonen ved hjælp af overrisling af markerne og ved at anvende solpaneler som vedvarende energi. I Zambia støtter Folkekirkens Nødhjælp projekter, der arbejder for bæredygtigt landbrug. Zambia modtog desuden kr. til vandprojekter fra danske fodboldfans gennem Folkekirkens Nødhjælps initiativ FC Savanna. I Etiopien har Folkekirkens Nødhjælp været med til at etablere et nationalt klimanetværk, som i dag har over 55 lokale medlemsorganisationer. Netværket har givet fattige hyrdefolk og bønder en stærk stemme i debatten i Etiopien men også internationalt bl.a. ved klimatopmødet i København. PÅ FODE IGEN I Uganda har penge fra Danmarks Indsamlingen 2009 hjulpet hundredvis af internt fordrevne tilbage til deres hjemegn og i gang med landbrug igen efter i mange år at have boet i flygtningelejre. En af dem er skolepigen Esther, der blev kendt i hele Danmark, fordi hun medvirkede i nogle filmklip under Danmarks Indsamling. Formålet er det samme i Congo. Her har to årtiers borgerkrig ødelagt eksistensgrundlaget for hundredtusindvis af familier og efterladt den ellers frugtbare jord fyldt med landminer. Folkekirkens Nødhjælp rydder minerne og hjælper befolkningen til at dyrke jorden på en mere effektiv måde.

7 7 MENNESKERETTIGHEDER OG REGERINGSFØRELSE Selvom der nu er dannet en samlingsregering i Zimbabwe, og den hidsige inflation har fundet ro, sker der stadig poli tiske overgreb på visse dele af befolkningen. Folkekirkens Nødhjælps partnere har i 2009 dokumenteret volden og opfordret til en forsoningsproces. Folkekirkens Nødhjælp støtter desuden de kirkelige organisationer i Zimbabwe, der arbejder for fred og forsoning på græsrodsplan. Helt almindelige borgere er med til at sikre god regeringsførelse i Uganda. De bliver undervist af Folkekirkens Nødhjælps partnere i at overvåge de lokale myndigheder og kommentere fejl og mangler. I Malawi har Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere øget presset for god regeringsførelse, herunder de fattiges ret til rigelig og ernæringsrigtig kost samt fri adgang til hiv/ aids-behandling. I Etiopien har regeringen vedtaget en ny NGO-lov, som forfoto mikkel østergaard HIV/AIDS Flere afrikanske lande har oplevet et fald i antallet af mennesker, der er smittet med hiv/aids. I Malawi er 14 procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen smittet mod mindst 15 procent i Trods de faldende kurver er en million børn i landet forældreløse og passes af bedsteforældrene, fordi forældrene er døde af aids. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også på at minimere stigma tisering af både de syge og de efterladte. Også Zambia har oplevet en nedgang i antallet af mennesker med hiv/aids fra 16,5 til 14 procent. Men tallene viser, at zambianere hvert år bliver smittet, og derfor er der fortsat brug for en stor indsats i det præventive arbejde og en kamp for flere ressourcer generelt til sundhedssektoren. byder alt arbejde med rettigheder. Folkekirkens Nødhjælp og partnere har derfor måtte nedtone rettighedsarbejdet for at få lov til fortsat at lave udviklingsarbejde i landet, som går til valg i KONFLIKTER I løbet af året er et stort antal lokale konflikter brudt ud i det sydlige Sudan. Et par tusinde mennesker skønnes dræbt, og titusinder er flygtet fra deres hjem og lever af den mad, som andre fattige sudanesere deler med dem. Folkekirkens Nødhjælp intensiverer nødhjælpsberedskabet og arbejder desuden gennem lokale partnere på at skabe ro og normalitet for sudaneserne i syd. I den hårdtramte Darfur region, hvor knap to millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem og lever i usikre og usle lejre, hjælper Folkekirkens Nødhjælp en halv million mennesker med blandt andet vand, sanitet og sundhedsklinikker. Den 4. marts 2009 blev der udstedt international arrestordre på Sudans præsident Bashir, og regeringen i Khartoum reagerede ved at lukke 16 humanitære organisationer i Darfur, blandt andet en af Folkekirkens Nødhjælps sudanesiske partnere.

8 foto scanpix/david de la paz mellem amerika Svagt demokrati At demokratiet stadig er svagt i Mellemamerika og i særdeleshed i Honduras viste sig med al tydelighed i Honduransk militær gennemførte et statskup den 28. juni og afsatte den siddende præsident Manuel Zelaya. De næste syv måneder styrede militæret og en de facto regering Honduras med brutal hånd. Flere partnere blev udsat for trusler, indbrud og fysiske overgreb. Lokale menneskerettighedsorganisationer samt en kvindeorganisation dokumenterede og overvågede situationen og lavede fortalerarbejde både i Honduras, Washington og Europa. Folkekirkens Nødhjælp bidrog til at styrke koordineringen af menneskerettighedsarbejdet: I Danmark og Europa arbejdede Folkekirkens Nødhjælp sammen med andre danske og europæiske organisationer for at fastholde de facto regeringens internationale isolation og sætte fokus på den kritiske menneskerettighedssituation. Mediemonopol brudt Andre samarbejdspartnere som medierne Revistazo.com/ASJ, Radio Progreso og El Libertador gav honduranerne nyheder og brød de facto regeringens stærke og manipulerede mediemonopol. Statskuppet og den efterfølgende krise mobiliserede også for første gang i Honduras nyere historie store dele af civilsamfundet. Tusinder af mennesker demonstrerede og krævede demokrati, øget medindflydelse og god regeringsførelse. Retten til mad I Guatemala bidrog samarbejdspartnere og Folkekirkens Nødhjælp til at sætte retten til mad på dagsordenen. En international mission dokumenterede talrige eksempler på, at den guatemalanske regering ikke sikrer sine borgere denne grundlovssikrede rettighed ved blandt andet at etablere miner og hydroelektriske kraftværker på den jord, der ellers skulle give befolkningen mad på bordet. Det betyder, at 80 procent af de mayaindianske børn i visse landområder er kronisk underernærede. Folkekirkens Nødhjælps arbejde var i 2009 også med til at sikre fattige maya indianeres adgang til mad gennem køkkenhaver, tekstilproduktion, kornbanker og bæredygtigt landbrug. Lokale menneskerettighedsorganisationer var med til at fremlægge veldokumenterede studier og lovforslag, der skal medvirke til at forbedre retssystemet i Guatemala. Fokus på klimaforandringer I Nicaragua styrkede Folkekirkens Nødhjælp sit arbejde inden for fødevaresikkerhed og anti-korruption. På regionalt niveau arbejdede Folkekirkens Nødhjælp med at styrke ACT Alliance og opbygge viden om klimaforandringer og fortalervirksomhed for blandt andet en retfærdig klimaaftale ved COP 15 i København i december 2009.

9 9 asien foto poul madsen foto david sumit høgsholt dayal ı David nils carstensen høgsholt OVERSVØMMELSER OG CYKLONER Den 25. maj 2009 buld rede cyklonen Aila ind over det sydvestlige Bangladesh og det nordøstlige Indien og ødelagde huse, afgrøder og husdyr. Oversvømmelserne gik ud over 3,6 millioner mennesker og gjorde hjemløse. 250 mennesker omkom. Et omfattende hjælpearbejde blev straks sat i gang med akut nødhjælp til de hjemløse og senere genopbygning af ødelagte huse. Den samme form for hjælp blev sat i værk, efter at den værste oversvømmelse i over 100 år hærgede det sydlige Indien i starten af oktober To millioner mennesker blev hårdt ramt. Rismarker, veje og huse blev skyllet væk i staterne Andra Pradesh og Karnataka. I Cambodja raserede cyklonen Ketsana i oktober den nordøstlige del af landet. Og for første gang i ti år måtte Folkekirkens Nødhjælp i Cambodja rykke ud med akut nødhjælp. I Burma/Myanmar arbejder Folkekirkens Nødhjælp stadig med genopbygning efter supercyklonen Nargis, der smadrede den sydlige del af landet i familier får hjælp til at få gang i risdyrkning, husdyrhold og fiskeri. TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGERNE Mennesker, der i forvejen lever på kanten af overlevelse, bliver kastet ud i håbløs fattigdom og sult, når klimaforandringerne fører til hyppigere storme, cykloner og oversvømmelser eller tørkeperioder og problemer med regn, der falder på de forkerte tidspunkter. Folkekirkens Nødhjælp hjælper derfor fattige mennesker med at bygge sikre huse, anlægge vandingskanaler, brønde, dæmninger og risbanker, hvor de opsparer ris til dårlige tider. I Indien, Bangladesh og Cambodja arbejder Folkekirkens Nødhjælp især med at opbygge beredskaber, der gør lokalsamfund mere robuste over for katastrofer og klimaforandringer. I Indien og Bangladesh har velfungerende varslingssystemer i de senere år reddet mange menneskeliv senest ved den store oversvømmelse i det sydlige Indien. RETTEN TIL JORD Småbønder og stammefolk i Cambodja og Indien slås ikke kun med klimaet, de slås også med magtfulde pengemænd, der stjæler deres jord og naturressourcer og bestikker politikere og embedsmænd for ikke at gribe ind. Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at sikre de fattiges ejerskab til ressourcer og jord ved f.eks. at skaffe skøder på jorden, så de fremover er sikret mod jordtyveri. MIGRATION OG FLYGT- NINGE Mange fattige asia ter migrerer til udlandet for at finde arbejde. En del tager lån og rejser til Mellemøsten eller Malaysia. Men de fattigste kan ikke låne til billetten. De må nøjes med at krydse den nærmeste grænse, hvor de oftest lever under slaveagtige vilkår uden ret til hverken ferie eller hjemrejse. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp med beskyttelse af migranter og med at sikre juridisk bistand og anden hjælp til retsløse migrantarbejdere. På grænsen mellem Thailand og Burma lever tusindvis af unge burmesere som flygtninge og illegale migranter. Kun de færreste får en uddannelse, men nu har Operation Dagsværk besluttet at støtte et projekt, der skal skaffe skolegang og bedre uddannelse til over unge burmesere i grænselandet.

10 foto suhaib salem /reuters m krisehjælp En stor del af Folkekirkens Nødhjælps fokus i Mellemøsten lå i Gaza efter den tre uger lange krig mellem den palæstinensiske organisation Hamas og den israelske hær i december 2008/januar Indsatsen handlede i første omgang om direkte nødhjælp med mad, vand og andre basale fornødenheder og forsyninger af medicin og medicinsk udstyr. Efter krigen har genopbygningen været stærkt hæmmet af, at Israel stadig nægter indførsel af cement og andre byggematerialer. Folkekirkens Nødhjælp har derfor sammen med lokale samarbejdspartnere forsøgt at reparere på de menneskelige skader efter krigen og den årelange blokade, dels gennem krisehjælp til børn, som krigens gru har gjort et uudsletteligt indtryk på, dels gennem en fortsættelse af et ernæringsprogram for under ernærede spædbørn og småbørn. Mikrolån og selvforsyning Så længe blokaden fortsætter, kan hverken genopbygning eller økonomisk udvikling komme i gang i Gaza. Det gør stemningen i området massivt håbløs og pessimistisk. I et forsøg på at vende stemningen har Folkekirkens Nødhjælp besluttet at fokusere på, hvad der kan lade sig gøre for at hjælpe mennesker i særligt udsatte landsbysamfund. Med iværksætterydelse i form af mikrolån skal familier hjælpes til større selvforsyning ved for eksempel etablering af øst europa og entral asien Økonomisk deroute Som i resten af verden var også den russiske økonomi i krise i Først styrtdykkede olieindtægterne, så ramte krisen landets banksektor, og endelig blev den russiske byggesektor lagt død. Krisen og den hårdere kamp om de dårlige daglejer-jobs i byggebranchen har gjort livet endnu sværere for de nederste i det russiske samfund: De fire-fem millioner russere, der lever uden civil registrering. Flere og flere mennesker henvender sig til Folkekirkens Nødhjælp for at få hjælp til at overleve. Til gengæld er der kommet politisk opmærksomhed om emnet, og lovgiverne lytter nu til Folkekirkens Nødhjælps krav om en reform af registreringsreglerne. Den økonomiske deroute har også været en katastrofe for de fem millioner migrantarbejdere, som årligt tager fra de centralasiatiske republikker Kirgistan og Tajikistan til Rusland for at påtage sig hårdt, dårligt betalt og farligt arbejde på byggepladser eller som sneryddere på tagene.

11 11 ellemøsten køkkenhaver og kaninopdræt. Ideen med projektet er at så både plantefrø og håb i et område, hvor fremtidsudsigterne ser ganske dystre ud. Sundhed Det mangeårige samarbejde med Augusta Victoria Hospital i Jerusalem og Novo Nordisk-fonden World Diabetes Foundation nåede i 2009 et stort gennembrud, da det lykkedes at skabe enighed med både FN og de palæstinensiske sundhedsmyndigheder om at samarbejde i kampen om forebyggelse og behandling af diabetes på Vestbredden. Kvinders rettigheder Også på Vestbredden fortsætter arbejdet med at forbedre kvinders vilkår. Det sker blandt andet gennem uddannelse af og lån til kvinder, så de kan starte egen virksomhed. Projektet gør kvinderne mere økonomisk selvstændige og som erhvervs aktive udfordrer de den stærkt patriarkalske forståelse af kvinders rolle i samfundet. I Libanon er det lykkedes Folkekirkens Nødhjælp at skabe et vist fælles fodslag i arbejdet for kvinders rettigheder ved at arrangere workshops for medarbejdere i ti libanesiske kvindeorganisationer. Det er en nyskabelse i et land, der ellers er stærkt opdelt af politiske og religiøse skel. Håbet er, at kvindeorganisationerne i 2010 i fællesskab vil arbejde for at danne en barselsfond i Libanon. foto malik alymkuloff Migrantarbejderne vender hjem Krisen i den russiske byggesektor har efterhånden tvunget en million migrantarbejdere fra Kirgistan og Tajikistan hjem som arbejdsløse. Det er et alvorligt slag for disse landes økonomi. De penge, migrant arbejdere sender hjem, har hidtil udgjort 25 procent af Kirgistans bruttonationalprodukt og 50 procent af Tajikistans. De hjemvendte unge er arbejdsduelige og handlekraftige mænd. Men de er dybt frustrerede; de føler sig uretfærdigt behandlet og ser ikke nogen fremtidsmuligheder. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp på at etablere selvhjælpsgrupper blandt de hjemvendte migrantarbejdere. Grupperne tilbyder socialt fællesskab og mulighed for at forbedre livsvilkårene. Et af selvhjælpsgruppernes formål er at få de unge mænds energi kanaliseret ind i konstruktivt, politisk arbejde. Hvor det er muligt, arbejder Folkekirkens Nødhjælp tæt sammen med lokale religiøse ledere, imamer og biskopper. Samarbejdet skal forhindre, at udefrakommende ekstremister hverver disciple blandt de vrede unge mænd f.eks. de hjemvendte kirgisiske taleban-sympatisører, som koalitionsstyrkerne har presset ud af Afghanistan. Hiv/aids De mange hjemvendte migrantarbejdere har mere med hjem end skuffelse og social desperation. Hiv og aids breder sig i de landsbyer, migrantarbejderne kommer fra. Derfor er Folkekirkens Nødhjælp og søsterorganisationer i ACT-samarbejdet gået ind i et oplysnings- og forebyggelsesprogram. Både i Kirgistan og blandt gæstearbejderne i Rusland får migrantarbejderne og deres familier oplysninger om sygdommen.

12 inerydning foto esben nielsen INTERNATIONALT Folkekirkens Nødhjælp er en aktiv spiller i Danmark og internationalt i kampen mod landminer og klyngebomber. Derfor var det en glædens dag, da Danmark i december 2009 underskrev den danske ratifikation af klyngebombekonventionen. Folkekirkens Nødhjælp er medlem af den rådgivende komité af Den Internationale Kampagne for Afskaffelse af Landminer og medlem af den komité, der følger op på implementeringen af såvel mineafskaffelsestraktaten som klyngebombekongressen. ALBANIEN Efter års hårdt arbejde blev målet endeligt nået i november 2009: Alle kendte minefelter og områder med klyngebomber i Albanien er nu ryddet, og Folkekirkens Nødhjælp har frigivet mere end 12 millioner kvadratmeter jord til befolkningen. Dermed blev Albanien erklæret minefrit indenfor minerydningstraktatens tidsfrister. Folkekirkens Nødhjælp har i de seneste fire år været den eneste minerydningsorganisation i Albanien. ANGOLA Folkekirkens Nødhjælp arbejder i det mest minerede område i Angola. Projektet fik i 2009 doneret minerydningsmaskinen Mini Minewolf, og dermed blev programmet styrket og kan nu sikre flere mennesker minefri og sikker jord. DR CONGO Sammen med lokale partnere og Swedish Rescue Services arbejder Folkekirkens Nødhjælp fortsat i det østlige DR Congo under FNs koordination med at lokalisere mineplagede områder, med at rydde miner og uddanne befolkningen i blandt andet risikovurdering bragte desuden et øget fokus på at koordinere minerydning med udviklingsprojekter for at sikre, at lokalbefolkningen i de pågældende områder får mest mulig fødevareproduktion ud af de frigivne landområder. LIBANON Arbejdet i Sydlibanon er gradvist ændret fra katastroferydning af ikke-detonerede klyngebomber til et mere langsigtet engagement. Derfor var der i 2009 øget fokus på at uddanne det nationale minerydningspersonale. SUDAN Aktiviteterne i Sudan er udvidet både geografisk og teknisk. Foruden minerydning i Sydkordofan rydder Folkekirkens Nødhjælp nu også ueksploderet ammunition i Blue Nile-regionen. Søgningssystemet WADS, som lokaliserer landminer og andet ueksploderet ammunition gennem avancerede computerteknikker, er nu også i brug i Sudan. NY POLITIK Folkekirkens Nødhjælp har i 2009 udviklet en politik, der kombinerer Folkekirkens Nødhjælps viden om militær materiel med organisationens kompetencer inden for udviklingsarbejde. Det kan f.eks. være undervisning af lokale politifolk i at indsamle håndvåben eller at give bevæbnede unge muligheder for alternative leveveje, for at de ikke ender i kriminalitet. På den måde kan man øge sikkerheden i konfliktramte områder.

13 13 folkekirkens nødhjælp Formål og værdigrundlag Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst uden hensyn til religion, køn, politisk overbevisning, race, national eller etnisk oprindelse, handicap eller seksuel orientering. Økonomien og organisationen Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andre Danida, EU, FN-organisationer og internationale fonde. Folkekirkens Nødhjælps øverste organ er Rådet, som vælges for fire år ad gangen med repræsentanter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop Erik Norman Svendsen, vælger en styrelse, der er den daglige politiske ledelse. Styrelsen har op til 11 medlemmer. Kirsten Lund Larsen, leder af KFUM og KFUK i Danmark, er formand for Styrelsen, Henrik Stubkjær er siden 2005 generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. foto kit halding ı rune hansen ı ulrik jantzen Folkekirkens Nødhjælp udfører nødhjælps- og udviklingsarbejde i tæt samarbejde med kirkelige og andre samarbejdspartnere. Folkekirkens Nød hjælp engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at forbedre vilkårene for verdens fattigste. Det sker både lokalt, nationalt og globalt. Partnerskab og alliancer Vores arbejde fokuserer på demokratisering, bekæmpelse af sult, at styrke sundhed i forhold til hiv/aids, humanitær minerydning, klima og nødhjælp. Vi bygger vores arbejde på partnerskaber, og ledetråden i vores arbejde er den rettighedsbaserede tilgang. I Danmark såvel som internationalt arbejder vi derfor også for at oplyse om årsagerne til nød og ulighed og opfordre til handling. Folkekirkens Nødhjælp er med i netværket ACT Alliance (Action by Churches Together). ACT Alliance er blandt de største internationale katastrofeog udviklingsaktører med flere end 100 medlemsorganisationer, der er til stede i 125 lande og med tilsammen over ansatte. Frivillige og folkelig støtte I Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at styrke den folkelige opbakning og skabe handlemuligheder for alle, der vil være med til at bekæmpe sult og fattigdom. Det sker konkret gennem oplysning, indsamling og fortalerarbejde. For at løfte denne opgave er Folkekirkens Nødhjælp dybt afhængig af den solide, folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; indsamlingsledere, tidligere udsendte, volontører, genbrugsmedarbejdere samt frivillige i ungdomsog seniornetværk og samarbejdsorganisationer. På gaderne i de større byer i Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælps unge Face2Facere, der hverver faste bidragydere til støtte for arbejdet ude i verden. På samme måde hverves hvert år et stort antal nye givere gennem TeleMarketing. Hver anden måned modtager vores omkring givere Magasinet, som fortæller om udviklingstemaer og arbejdet ude og hjemme. Via hjemmesiden noedhjaelp.dk sendes dagligt nyheder og mails. Vores internationale hjemmeside tilbyder sammen med hjemmesiden informationer om udviklings- og nødhjælpsarbejdet globalt. Her bor vi Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor ligger i Nørregade 15 i København, hvor omkring 150 medarbejdere og frivillige har deres gang. Vi har mindre kontorer i både Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor landskonsulenter, frivillige og gadehververe arbejder.

14 her arbejder vi haiti guatemala honduras nicaragua Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller ka ta strofearbejde Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har minerydningsprogrammer Nøgle tal 2009 Opbakning trods finanskrise Med indtægter på i alt 498 millioner kroner i 2009 står Folkekirkens Nødhjælp fortsat stærkt rustet i kampen for verdens fattigste. De 498 millioner kroner er 12 mio. kr. mere end i Dette til trods for, at vi har kunnet konstatere en afmatning i 2009 i forhold til den flotte stigning, som vi har haft årene forinden. At omsætningen fortsat stiger i trange tider, opfatter vi klart som udtryk for danskernes vilje til at hjælpe verdens fattigste på trods af den globale finanskrise. Anvendte midler 52% 23% 6% 5% 8% 6% Afrika Asien mellemøsten mellemamerika østeuropa/ centralasien Globalt Sekretariat 11% Det gik pengene til mio. kr. Katastrofehjælp 39% Indsamling 7% Oplysning 4% Udviklingshjælp 39% Udviklingshjælp 193,2 Katastrofehjælp 191,9 heraf humanitær minerydning 59,8 Oplysning 18,2 Indsamling 35,0 Sekretariatsudgifter 53,0 I alt 491,3

15 15 rusland albanien libanon palæstina sudan etiopien kazakhstan kirgistan TADSJIKISTAN nepal bangladesh burma indien cambodja sri lanka burundi uganda kenya dr congo tanzania angola zambia malawi zimbabwe Vi har brugt 385 millioner kr. på aktiviteter verden over, fra kampen mod sult i Afrika over hjælp til hjemløse i Kirgistan til støtte til ofrene for cyklonen i Burma. Vi har i 2009 brugt 169,1 mio.kr., som vi har samlet ind fra danskerne. De mange penge er samlet ind via forskellige indsamlingsinitiativer som for eksempel Nødstrøm, Danmarks Indsamling, Roskilde Festival, Sogneindsamlingen, genbrugsarbejdet og - ikke mindst - de mange bidrag, som vi får fra de danskere, der vælger at støtte vores arbejde med et fast månedligt bidrag. Vi introducerede i 2009 muligheden for at støtte vores arbejde inden for et tema, f.eks. sult eller klima, og en verdensdel, f.eks. Asien eller Afrika. Vi fik ikke så mange bidrag her, som vi havde forventet. Men vi håber, at danskerne for alvor tager den mulighed til sig i Vi er også meget stolte over de 27,5 mio.kr. i testamentariske gaver, som vi modtog i Det er det største beløb nogensinde og et stærkt udtryk for opbakningen til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. total Nettoomsætning Administrationsprocent 7,8% 9,4% 8,9% 8,5% 10% hele millioner kr. Her kom pengene fra mio. kr. Private bidrag/indsamlinger 167,0 heraf genbrug 15,8 Danida-bevillinger 227,5 EU-bevillinger 59,1 Internationale donorer 42,3 Øvrige indtægter 2,1 I alt 498,0 Øvrige 1% Private bidrag/ indsamlinger 33% Danida-bevillinger 46% EU-bevillinger 12% internationale donorer 8%

16 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K dca@dca.dk