Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for

Transkript

1 Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration til et projekt om, at bringe Hvidovre kommune med op til at blive blandt de kommuner i Danmark der kan kalde sig en Cykelområde og det vil være kommune Nabo kommunen Københavns har gjort en stor indsats inde for dette nærliggende gende at Hvidovre matcher sin nabo på dette felt. I Hvidovre Kommunes Miljøpolitik fra august 1997 under indsatsområder indenfor den kommunale virksomhed står der i afsnittet om trafik bl.a. kommunen vil søge at nedbringe generne for borgerne som følge af den trafikale belastning af kommunen samt kommunen vil søge at fremme den kollektive trafik, gøre trafiknettet attraktivt for gående og cyklister samt sikre en god trafiksikkerhed. Opfyldelse af målsætningerne vil kræve, at en række lokale initiativer gennemføres i et samarbejde mellem kommunen og organisationer til fremme af cykeltrafikken, herunder Cyklistforbundet. Cykeltrafik er bæredygtig trafik, og den er velegnet til bytrafik. Cyklen er støjsvag, pladsbesparende, ikke-forurenende og den er et hurtigt transportmiddel over korte afstande. Og som en sidegevinst er den sundhedsfremmende. Skal vi efterleve forslag om at flytte en del af transportarbejdet til et ikke-forurenende transportmiddel, må vi gøre det attraktivt og sikkert at cykle. Det gøres ved at forholdene for cykeltrafikken forbedres både med hensyn til fremkommelighed, sikkerhed og tryghed. Side 1 af 10 sider

2 Indledning: I det følgende vil jeg gøre rede for Cyklistforbundets forslag til Hvidovre en Cykel Kommune. Jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke peger på storslåede, flotte og dermed også dyre løsninger. Forslag går ud på at afvikle trafikken på de bløde trafikanters præmisser i højere grad, end det indtil nu har været tilfældet. Ved at føre cyklisterne trygt, sikkert og med en god fremkommelighed frem til uddannelses- og arbejdspladser, indkøbs- og fritidscentre samt igennem kommunen (mange cyklister og cykelpendlere kører igennem Hvidovre), kan det gøres mere attraktivt at bruge dette mest miljøvenlige transportmiddel. Hermed kan flere trafikanter lokkes til at bruge cyklen i stedet for bilen. Hvidovre har gode cykelstier langs de fleste af trafikvejene og mange gode sti forbindelser i rekreative områder. Der er muligheder for at komme sikkert frem til målet. Kommunen bærer dog præg af at bestå af to tidligere kommuner som er slået sammen uden at der har været lavet en overordnet byplan for den nye Hvidovre Kommune. Der er tale om en kommune der ikke har en centralt beliggende bymidte og et gågade-system som mange andre forstadskommuner har. Ligeledes går der to S-togs-fingre igennem kommunen. Der er flere større indkøbscentre og forskelligt beliggende sports- og fritidscentre. Alt i alt en masse knopskydninger uden nogen egentlig plan, herunder heller ikke nogen egentlig sammenhængende plan for trafikken. Et typisk eksempel på dette ses bl.a. ved, at vi i Kommunen har et meget flot torv, som ikke har nogen egentlig funktion, og som bare ligger ubenyttet hen uden at gavne byens borgere og erhvervsliv. Kommunen er også præget af at der går nogle meget trafikerede veje igennem, bl.a. 2 tidligere amtsveje og 2 motorveje. e. Det bevirker at der er en del meget farlige vejkryds. Med en trafikplan for cyklister bliver det muligt at langtidsplanlægge og prioritere, så cyklisternes placering bliver taget med ved alle nyanlæg. Så der kan blive et sammenhængende stisystem. Øget brug af cyklen stiller krav om øget plads til cyklisterne. Et andet problem for cyklisterne i Hvidovre Kommune er parkeringsforholdene. Der er for få go cykelstativer, og de klassiske cykelstativers udformning kan medføre skader og tyveri på cyklerne. Vi foreslår derfor at der laves en plan til implementering af flere og bedre cykelparkeringer jf. det meget flotte notat om Cykelparkering i Hvidovre Kommune anbefalinger og retningslinier, som er godkendt af de politiske udvalg i kommunen i 2006 og som nu er ved at blive opdateret med et indhold af den nye viden der er kommet inden for området siden Det forventes at det opdaterede notat vil blive politisk godkendt inden udgangen af Side 2 af 10 sider

3 Formål: Et af formålene med at lave en Cykeltrafikplan er at få en dialog mellem cyklister, trafikplanlæggere og politikere. Et andet formål er at få cykeltrafikken og den kollektive trafik i Hvidovre Kommune forbedret. Vi opfordrer kommunen til at lave en miljø-prioriteret Cykeltrafik handlingsplan, som skal gøre det hurtigt og sikkert at komme frem på cykel, samt lette brugen af kollektiv trafik. Bl.a. cykelprojektet Odense cykelby har dokumenteret, at den voldsomme vækst i biltrafikken kan ændres, såfremt der foretages forbedringer af cyklisternes trafikarealer. Cyklistforbundet foreslår, at der i en Cykeltrafikplan lægges vægt på, at der bliver logik og gennemskuelighed i cyklisternes trafikarealer. Dette er et nødvendigt skridt for at cyklisterne kan overholde færdselsreglerne. Der skal ikke være så mange omveje, at man som cyklist føler sig til grin, hvis man overholder færdselsloven. Cyklisterne skal overholde færdselsloven, men forholdene for cyklister skal være udformet således, at de ikke er i tvivl om, hvordan de skal placere sig i trafikken. Det er endvidere formålet at fremme trafiksikkerheden. Dette foreslås varetaget gennem et lokalt færdselssikkerhedsråd / trafikråd eller trafiksikkerhedsråd. Cyklen skal opfattes som et transportmiddel på egne betingelser - ikke kun som et køretøj, der er plads s til ved siden af bilerne. Det betyder, at planlægningen for cyklister skal foregå på baggrund af analyser af cyklisternes trafikvaner, og registrering af hvor cykeltrafikuheldene forekommer. Vi opfordrer kommunen til at lave en separat Cykeltrafikplan / Handlingsplan for cykeltrafik i Hvidovre som skal være en del af / tillæg til Kommunens Trafik- & Miljø handlingsplan. Som f.eks. Holstebro, Fredericia, Odense, København, Aarhus og mange andre kommuner har gjort. Side 3 af 10 sider

4 Handleplan: 1. Infrastruktur Der skal være plads til at cykle Et fundamentalt krav er, at der er adgang for og plads til cykler på alle veje. Selv om cyklen i sig selv ikke fylder ret meget, kan man ikke uden videre blande cykler og biler. Enten må man gennem den fysiske udformning sikre,, at bilens hastighed er beskeden, således at biler og cykler kan sameksistere, uden at det går ud over sikkerhed og tryghed, eller man må skille de to trafikanter ad, f.eks. ved anlæg af cykelstier. Cyklistforbundet mener at der skal laves et sammenhængende nde stisystem for de lette trafikanter. Heri skal indgå veje i egen tracé, fysisk adskilte cykelstier langs trafikerede veje og udnyttelse af mindre befærdede veje. Cykelruter Cyklistforbundet i Hvidovre ønsker ikke, at etableringen af et cykelrute net skal gennemføres med dyr trafiksanering her og nu. Intentionerne er at klassificere visse veje som cykelruter. Hermed mener vi, at der ikke foretages ændringer i udformningen, belægningen eller skiltningen m.v., som kan medføre ulempe eller nedsat fremkommelighed for cyklister. På denne billige måde vil tiden arbejde for ændring af vejene til fordel for den lette trafik. Hvad er en cykelrute? Ved en cykelrute forstår vi en vej med blandet trafik, hvor cykeltrafikken har højeste prioritet med hensyn til fremkommelighed og sikkerhed. Da en cykelrute ikke udelukker andre transportformer, medfører den ikke gener for beboerne i det område, den går igennem. Oftest vil beboerne kunne glæde sig over den fredeliggørelse, som følger med nedprioriteringen af biltrafikken. Hvordan cykelrute? For at få flere til at cykle, skal cykelruterne udformes således, at cyklisterne føler sig trygge ved at færdes på dem. En fredeliggørelse kan medvirke til at gøre cykelruten til en oplevelse. Væsentlige elementer ved etablering af cykelruter må derfor være øget tryghed og fredeliggørelse. Samtidig må cykelruten ikke opleves som væsentligt langsommere end de farligere alternative veje. Disse faktorer vil være med til at øge glæden ved at cykle. Side 4 af 10 sider

5 Forslag til konkrete cykelforbindelser og forbedringer Forslag til veje med nye cykelstier Vort udgangspunkt er stort set tilfredshed med selve omfanget af cykelstierne langs større trafikerede veje (om end ikke med biltrafikkens hastighed og omfang på de samme veje) og vi anerkender, at inden for de seneste ca. 30 år er der anlagt cykelstier på flere veje med væsentlig trafik. Dog kan der stadig være nogle veje, hvor cykelstier er ønskelige. Vores ønsker koncentrerer sig om forhold ved stier i eget tracé og i et vist omfang småveje, der kan være med til at skabe sammenhængende ruter, der supplerer eller er et alternativ til de overordnede veje med cykelstier. (Os bekendt sker 30 % af ulykkerne i kommunen på Hvidovrevej, selv om den har gode cykelstier) Cykelvejen/stien ved det nedlagte Hvidovre Teater Der er et problem syd for Langhøjskolen (Ud for det nedlagte Hvidovre Teater), hvor cyklister fra Amager skal køre en omvej og enten vælge at trække cyklen op ad en trappe eller køre en endnu større omvej hen over en parkeringsplads. Det er meget generende, at der ikke er en direkte forbindelse uden trappe eller parkeringspladsen, som cyklister kan bruge direkte mod Hvidovre enten via Hvidovre Strandvej mod nord eller videre mod nordvest til Hvidovrevej eller til Strandmarksvej via og langs med Langhøjskolen. Alternativt cykelruteforslag parallelt med Hvidovrevej Den ovenfor omtalte Amager-stis fortsættelse kunne give en god mulighed for en parallel forbindelse, der er et alternativ til Hvidovrevej. En sådan forbindelse ville følge eksisterende cykelsti ad Strandmarksvej og fortsætte ad Idrætsvej, hvor der skulle laves bedre overkørselsmuligheder, eventuelt lysregulering ved Brostykkevej. Videre ad Krogstens Allé og til slut til en mere cykelvenlig udgave af tunnelen under motorvejen og gennem Hvidovregade til Hvidovre Torv, hvor der er gode ruter, der leder videre mod vest. Herunder tilslutning til den grøne cykelrute via cykelstien/rute gennem Frederiksberg og København til Lyngbyvejen på Østerbro. Cykeltrafik på Avedøre Holme Cyklistforbundet opfordrer ordrer også til at kommunen får analyseret og forbedret cyklistforholdene på Avedøre Holme. Der jo har en generel dispensation til højere bilhastigheder end i normal bymæssig bebyggelse. Dette forhold giver mange dårlige cyklist- og trafikforhold. Avedøre Holme består af mange arbejdspladser, og det giver også mange cyklist-pendlere. Ved at forbedre forholdene for cyklister gives der mulighed for at få flyttet nogle fra privatbilismen til cyklerne. Videreføring af stien ved Frihedens Butikscenter Stien der kommer fra Kystagerparken og løber langs med Tavlekærsvej bag om Plejehjemmet Strandmarkshave ønskes bedre forbundet på en fornuftig og cyklist-venlig måde med stisystemet ved Engstrandskolen og Frihedens Idrætscenter. Cykel- & gangforbindelse øst-vest over Avedøre Havnevej Etablering af en øst-vest cykelforbindelse fra Rådhus/Medborgerhus til Avedøre med cykel- og fodgænger mulighed over Havnevejen nord for Brostykkevej. Vi erkender at det er et kostbart forslag, som ikke kan realiseres de første par år. Men den manglende forbindelse betyder en fysisk opdeling af kommunen. Side 5 af 10 sider

6 Belægning Om det er behageligt at cykle på en vej afhænger af belægningens kvalitet. Dårlig vejbelægning kan medføre mange stress-påvirkninger. En cyklistvenlig belægning har en jævn overflade. Asfalt er det bedste materiale til at skabe jævne overflader. Fliser og granitsten kan kun give en jævn overflade, hvis underlaget er funderet godt og hvis belægningen bliver vedligeholdt. Denne vedligeholdelse er meget dyr, derfor oplever vi mange ujævne flisearealer. Ujævne flisebelægninger kan ødelægge cyklens fælge og bevirke, at skruer løsner sig. I uheldige tilfælde kan cyklisten udsættes for ulykker med efterfølgende erstatningskrav. Visse flisematerialer bliver desuden glatte i regnvejr og er dermed et yderligere faremoment for cyklisterne og fodgængerne. Brosten er ofte afrundede og medfører derfor også en ujævn vejbelægning. Også brosten bliver tit glatte i regnvejr. Der bør i videst muligt omfang anvendes asfalt til vejbelægningen, gerne med afvigende farver til cykelstier og felter. Disse farver skal dog af æstetiske grunde indpasses i bybilledet. Tilbagetrukket stopstreg Cykelstierne bør føres helt frem til krydset, og der bør være tilbagetrukket stopstreg for bilerne i alle lysregulerede erede kryds med cykelsti for at nedsætte ulykkesrisikoen. Speciel lysregulering for cyklister Kommunen bør forbedre forholdene for cyklisterne ved de meget farlige vejkryds og andre steder, hvor forskellige trafikgrupper skal krydse hinanden. Forholdene bør forbedres ved at adskille de forskellige trafikgrupper fra hinanden, men kan det ikke ske, må der laves speciel regulering for hver gruppe for sig. I forholdet mellem cyklister og bilister kan det udføres ved at lave speciel lysregulering for cyklister,, således at der er før grønt for cyklisterne. Bilisterne bliver derved lettere opmærksomme på cyklisterne og på, at de skal holde tilbage for dem. I andre forhold kan det være nødvendigt at lade det være rødt for en trafikgruppe, mens det er grønt for en anden. Side 6 af 10 sider

7 Blå cykelfelter eller cykel afmærkning Blå cykelfelter eller Cykel afmærkning til markering af cykelstiers forlængelse gennem kryds giver både tryghed og sikkerhed for cyklisterne. Cyklistforbundet i Hvidovre anbefaler at der etableres flere blå felter eller cykel afmærkning i store firbenede kryds og i T-krydsenes primære retning. De blå cykelfelter eller Cykel afmærkning er samtidig en billig løsning. Cykelstiers bredde Ved cykling med Christiania cykler og andre brede cykler er mange af kommunens cykelstier i dag for smalle - cyklisterne danner "propper" til irritation for medcyklister. Bør rettes, når der skal trafiksaneres. Målsætning for vedligeholdelse Der bør udarbejdes en specificeret målsætning for vedligeholdelse af cyklisternes trafikarealer. Den skal omhandle følgende punkter: fjernelse af trærødder og andre pludseligt opståede ujævnheder, f.eks. frostskader. ristene vendes så riller kommer på tværs af kørselsretningen. ujævnheder såsom dæksler etc. skal så vidt det er muligt ikke placeres på cyklisternes trafikarealer. træer og buske beskæres, så oversigtsforholdene forbedres. bommene gås efter, så der sikres, at kørestole og cykelanhængere kan passere. alle op/nedkørsler gås efter, så de får Vejdirektoratets anbefalede stigning på 10 %. glasskår, rullesten og sne fjernes straks. glatførebekæmpelse udføres med grus uden flintsten. der foretages afmærkning, så cyklisterne kan se, hvordan de skal placere sig. Skiltning Skiltningen for cyklister skal gøres mere læselig ved stier, og skiltene skal oplyses. Der skal være tilstrækkelig skiltning hen til og langs cykelruter, således at de ikke kan misforstås. Der skal være oversigtsskilte over cykelveje placeret centrale steder. Der skal laves cyklist-vejkort med ruter og veje med cykelstier indtegnet med forskellige farver. Disse udleveres automatisk til nytilflyttere sammen med velkomsthilsenerne fra kommunen. Øvrige borgere skal kunne købe disse cykeltrafikkort til en symbolsk kostpris. Sikker cykelparkering Der skal være gode, tyverisikre parkeringsforhold ved boliger, trafikterminaler, arbejdspladser og forretninger. Cyklisternes parkeringsbehov er ikke så pladskrævende som bilisternes. De eksisterende cykelstativer er overfyldte med stor risiko for hærværk og tyveri. Den manglende cykelparkeringsplads er endvidere til gene for andre end cyklisterne, da cyklerne så parkeres hvor der er plads på fortove eller andre steder. Der bør anvendes mere cykelvenlige stativmodeller. De forskellige cykeltypers behov bør også tilgodeses ved valg af cykelstativer. I øvrigt henvises der til notat om Cykelparkering i Hvidovre Kommune anbefalinger og retningslinjer samt Cyklistforbunds Cykelparkeringshåndbog udkommet i august Side 7 af 10 sider

8 Aflåste cykelparkeringer Ved S-togsstationerne bør der etableres et antal aflåste og overdækkede cykelparkeringer, som skal være placeret på hensigtsmæssige og praktiske steder. Cyklister kan mod et gebyr eller abonnement få adgang til den aflåselige cykelparkering. Dette er et ideelt tilbud til pendlere og andre med behov for langtidsparkering. 2. Færdselssikkerhed Cyklistforbund arbejder for en øget, mere sikker cykeltrafik. Dels vil en øget cykeltrafik være gavnlig for miljøet. Cyklisterne en udsat trafikantgruppe. Derfor bør cyklisterne tilbydes bedre og mere sikre forhold. Ulykker med cyklister sker ofte med en bilist som modpart og ofte i kryds. Skadesgraden er i høj grad afhængig af bilens hastighed, derfor forbedres sikkerheden for cyklister ofte bedst, hvis indsatsen rettes mod bilerne. F.eks. vil en dæmpning af hastighederne mange steder være af væsentlig betydning for cyklisternes sikkerhed. En væsentlig måde at opnå større sikkerhed i trafikken er at ændre trafikanternes adfærd, så de sjældnere kører ind i hinanden eller kommer ud for eneulykker. 30 km/t områder Cyklistforbundet ser gerne, at der specielt i boligområder gennemføres lokale hastighedsgrænser på km i timen. Uheldsregistrering Kommunen opfordres til at tage initiativ til en bedre registrering af cyklistuheldene. Undersøgelser fra Odense viser, at kun ganske få cyklistuheld figurerer i de officielle statistikker. Forudsætningen for at kunne lave et godt færdselssikkerhedsarbejde er, at man ved hvor ulykkerne sker, og hvorfor. Færdselssikkerhedsråd Cyklistforbundet anbefaler et lokalt færdselssikkerhedsråd med deltagere fra brugerorganisationerne, politiet og embedsmændene, samt at der afsættes økonomiske midler til driften af rådet til kampagner for færdselssikkerheden. Der er mange opgaver at tage fat på, f.eks. registrering af farlige steder, sikring af skolevejene, forslag til ændringer af de steder, hvor ulykkerne sker, kampagner for overholdelse af færdselsreglerne, oplysning om hvordan cyklisten skal placere sig på konkrete strækninger. Side 8 af 10 sider

9 3. Cykelfremmende kampagner o.l. Cyklistforbundet opfordrer kommunen til at fortsætte og løbende at gennemføre cykelfremmende kampagner enten som arrangør eller som samarbejdspartner med frivillige organisationer. Det skal være kampagner for alle aldersgrupper. For eksempel adfærdsregulerende kampagner, som vil få flere borgere til at vælge cyklen frem for bilen til de korte ture. Ligeledes kampagner for børn, således at den danske cykelkultur kan vende e tilbage og blive genopdaget i befolkningen og fastholdt. Der bør udarbejdes en transportpolitik, som skal fremme størst mulig brug af en miljørigtig transport for politikere og embedsmænd i Hvidovre Kommune. Følge heraf vil være, at kommunens ansatte skal benytte flere tjenestecykler. Ligeledes Christiania ladcykler til vejfolkene og andre, disse bør benyttes til korte ture i stedet for biler. 4. Cykelturisme Der er i Danmark en mangeårig tradition for at anvende cyklen til ferier og udflugter. Kommunen opfordres til at udbygge sit samarbejde med Storkøbenhavns turistorganisationer for at udbygge cykelturismen. Der er et stort og uopdyrket område inden for denne branche. Undersøgelser viser, at cykelturister bruger ret mange penge på deres ferier, og at de søger kultur og naturseværdigheder. Og Hvidovre har mange naturer,, rekreative og kulturelle tilbud inden for dette område. Kommunen vil kunne markere sig som cyklernes by og som turistmål for cykelturister, og de rekreative ruter vil med fordel kunne kobles sammen med kommunens cykelstier. Der kan markedsføres færdigpakkede cykelferier. Der bør være egnede overnatningssteder både for teltliggende (campingpladser eller naturlejrpladser) og på vandrehjem og pensionater. 5. Kollektiv trafik En ideel kombination Ved at kombinere cykler og kollektiv trafik kan man opnå et effektivt, sikkert, miljøvenligt og langtrækkende transportsystem, som på én gang udnytter cyklens fleksibilitet på korte afstande og den kollektive trafiks hurtighed på de længere strækninger. Den kollektive trafik foreslås billiggjort og planlagt i samarbejde med trafikselskaberne således at kombinationen cykel/bus/s-tog bliver et alternativ til bilen. Ved busstoppestederne udfor cykelstierne er det af vigtighed for både cyklister og buspassagerer, at af - og påstigningen kan ske uden gensidig gene. En helle ud for stoppestedet, meget gerne i mindst 2 flisebredder, gavner meget. Vi opfordrer til at der laves sådanne heller, hvor det er muligt, og i hvert fald i forbindelse med vejombygninger. Ved busstoppesteder der har eller får status som trafikknudepunkt opfordres til at der også indrettes gode og sikre cykelparkeringsmuligheder som tidligere omtalt. Side 9 af 10 sider

10 6. Visioner Cyklistforbundet foreslår kommunen at gå aktivt ind for at profilere Hvidovre som en Cykelby. Det kan ske ved at forhøje budgetterne til trafikanlæg for cyklister, så cyklisterne kan færdes sikkert. Dette vil i sidste ende gavne den samlede trafik. Det kan ligeledes ske ved at vægte forskellige indsatsområder som f.eks. cykelturisme, kampagner for at få folk til at tage cyklen på de korte ture, opfordringer til arbejdspladserne om at bedre forholdene for cyklende medarbejdere, sjove cykelkampagner og ved at vælge færdselssikkerhedsarbejdet. Vi opfordrer kommunen til at lave en miljø-prioriteret Cykeltrafik handlingsplan og få opliste en række punkter, som skal være opfyldt for at byen kan kalde sig Cykelby eller en Cykelkommune, samt at stimulere interesseorganisationer og borgerforeninger til at gå aktivt ind i cykelprojekter og -arrangementer. Cyklistforbundet i Hvidovre fortsætter arbejdet for cyklister og tilbyder sig som samarbejdspartner i konkrete sager. Finn Ivo Heller Næstformand Cyklistforbundet 15. oktober 2012 Side 10 af 10 sider