Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Transkript

1 Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in German Studies The 2007 Curriculum Justeret 2010 Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for English, Germanic and Romance Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet i Tysk under Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til et tilvalg i Tysk ved det Humanistiske Fakultet d. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i Tysk er normeret til 45 ECTS-point. Dele af tilvalgsstudiet i Tysk kan dog også bruges som enkeltstående tilvalg. Det gymnasierettede tilvalg der giver adgang til sidefaget i Tysk består af modul 1, 2 og ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point hvoraf 135 ECTS er grundfag. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Studerende, der er indskrevet på grundfag i Tysk må højst bestå 15 ECTS-point fra denne studieordning, og kan ikke tage modulerne 1-3, da disse allerede indgår i grundfaget. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. 2

3 Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, samt eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Formålet med det gymnasierettede tilvalgsstudium er at tilvejebringe et bredt kendskab til det tyske sprog og til de tysktalende landes kultur, både aktuelt og historisk, og at skabe et fundament for sidefagsstudiet, som sammen med tilvalgsstudiet giver gymnasiekompetence. Hovedvægten lægges på Forbundsrepublikken Tyskland i kraft af dette lands størrelse og internationale betydning. Med tilvalgsstudiet i Tysk har man erhvervet sig en grundlæggende viden og basale metodisk-analytiske færdigheder inden for fagets tre genstandsområder, tysk litteratur (litteraturfortolkning og litteraturhistorie), sprogvidenskab (analyse og beskrivelse af det tyske sprog) og historie/kultur (det tyske samfunds historiske og kulturhistoriske udvikling og kulturvidenskabelige emner), og man har opnået en vis sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk og i at oversætte tekster fra dansk til tysk. Studiet sigter således imod at opnå en bred indsigt i tyske forhold, funderet på et godt kendskab til det tyske sprog. Studerende, som har aflagt det gymnasierettede tilvalg i Tysk skal tage sidefaget for at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen, men vil kunne varetage undervisning på lavere niveauer og vil have gode forudsætninger for at indgå i andre former for formidling mellem Danmark og de tysktalende lande, f.eks. oversættelse, kulturformidling, informationssøgning, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed. Hans/hendes brede kendskab til det tyske sprogområde omfattende både sprog, kultur, samfund og historie gør ham/hende i stand til at sætte aktuelle forhold og problemer ind i en større sammenhæng og til at begå sig i den tysktalende del af Europa Formålet med de enkeltstående tilvalgselementer i Tysk er at tilvejebringe et godt kendskab til det af den studerende valgte interesseområde og dermed give studerende med andet grundfag end Tysk mulighed for individuelt at sammensætte et tilvalgsstudium, hvor kompetencer fra tyskfagets område indgår. For studerende med Tysk som grundfag giver de enkeltstående tilvalgselementer mulighed for at fordybe sit kendskab til de valgte dele af faget og dermed også højne sine tyskfaglige kompetencer generelt Kompetencemål Målet med det gymnasierettede tilvalgsstudie i Tysk er, at man som studerende erhverver sig en grundlæggende viden og basale metodisk-analytiske færdigheder inden for fagets tre genstandsområder, tysk litteratur (litteraturfortolkning og litteraturhistorie), sprogvidenskab (sprogsystem og sprogbrug) og historie/kultur (det tyske samfunds historiske og kulturhistoriske udvikling), samt at man opnår en vis sikkerhed i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Gennem studiet af litteratur opøves en generel evne til at analysere tekster, deres opbygning og virkemidler samt den kommunikationssituation, de indgår i. Støttet af de historiske/kulturhistoriske discipliner bliver den studerende i stand til at læse og arbejde med tysksprogede tekster i bevidstheden om tekstens specifikke historiske og kulturelle kontekst. Læsefærdigheden, ordforrådet og den sproglige/stilistiske sensibilitet øges, idet den studerende læser og analyserer tekster fra vidt forskellige genrer og fra forskellige historiske perioder (primært fra 1740 til i dag). Den studerende skal være i stand til at læse både litterære og ikke-litterære tysksprogede tekster (under hensyntagen til deres evt. æstetiske træk og funktion) 3

4 i lyset af og som kilder til hans/hendes viden om sproget samt kulturelle og historiske forhold. Studiet i sprogvidenskab er på tilvalgsstudiet overvejende synkront og har som mål at gøre den studerende i stand til at analysere og beskrive det tyske sprog som sprogbrug og som sprogsystem i dets forskellige aspekter. Inden for alle tre genstandsområder bliver den studerende præsenteret for generelle videnskabelige metoder og skal i løbet af tilvalgsstudiet opnå en vis øvelse i at anvende disse metoder. Det afgørende fundament og vigtige forbindende grundlag i tilvalgsstudiet i Tysk er sprogfærdigheden, dvs. tale- og skrivefærdigheder, lytte- og læsefærdigheder, samt oversættelsesfærdigheder. Målet for tilvalgsstudiet er, at man som studerende opnår en vis sikkerhed i alle disse aspekter af sprogfærdigheden, idet alle discipliner bidrager til at udvikle disse. Den studerende skal også opøve brugen af videnskabelig terminologi og argumentation på dansk (og i en vis udstrækning også på tysk) inden for fagets tre genstandsområder på et basalt niveau. Han/hun skal generelt være i stand til klart at formidle faglig viden, såvel skriftligt som mundtligt, på dansk og i en vis udstrækning også på tysk. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Udover, at der på tilvalgsstudiet i Tysk læses tekster på både tysk og dansk, kan det i visse discipliner forekomme, at der læses tekster på engelsk. 1.8 Normalsidebegrebet Ved tilmelding til eksamen med pensumopgivelser gælder følgende regler: Ved beregning af normalsider: En normalside prosa = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) En normalside poesi = ca. 15 verslinjer En normalside prosa før 1740 = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) En normalside poesi før 1740 = ca. 10 verslinjer En normalside drama = 1400 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) Opgavesider For sideberegning ved hjemmeopgaver inklusive bachelorprojekt og speciale gælder følgende regler: En side svarer til ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4

5 1.11 Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Studerende, der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. Aktiv undervisningsdeltagelse defineres som deltagelse i mindst 75 % af undervisningen Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. Studerende, der ønsker gymnasiesidefag og som har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger for gymnasierettet tilvalg i Tysk, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under denne studieordning. Følgende prøver godskrives ved overgang fra BA i Tysk, 99-ordningen, til studieordningen for tilvalgsstudiet i Tysk, 2007-ordningen: 99-ordningen ECTS-point Tilvalg 2007 ECTS-point Sprogvidenskab 1 7,5 Sprogvidenskab I 5 Sprogvidenskab 2 7,5 Sprogvidenskab II 7,5 Historie og Kulturhisorie I 15 Historie og kulturhistorie I (A) 7,5 15 Historie og kulturhistorie I (B) 7,5 Skriftlig sprogfærdighed II 7,5 Oversættelse 1 2,5 (oversættelse dansk-tysk) Litteratur I 15 Litteratur I (A) 7,5 Litteratur I (B) 7,5 15 Følgende prøver godskrives ved overgang fra det gymnasierettede tilvalg i Tysk, 99- ordningen, til studieordningen for tilvalgsstudiet i Tysk, 2007-ordningen: 99-ordningen ECTS-point Tilvalg 2007 ECTS-point Sprogvidenskab 1 7,5 Sprogvidenskab I 5 Sprogvidenskab 2 7,5 Sprogvidenskab II 7,5 Historie og Kulturhisorie I 15 Historie og kulturhistorie I (A) 7,5 15 Historie og kulturhistorie I (B) 7,5 Skriftlig sprogfærdighed II 7,5 Oversættelse 1 2,5 (oversættelse dansk-tysk) Litteratur I 15 Litteratur I (A) 7,5 Litteratur I (B) 7,5 15 5

6 Et fuldt bestået tilvalg på 99ordningen kan konverteres til et fuldt bestået tilvalg på 2007-ordningen. Følgende prøver godskrives ved overgang fra det 1-årige tilvalg i Tysk, 99-ordningen, revideret 2005 (overgangsordning gældende for studerende optaget på en humanistisk BAuddannelse i perioden ), til studieordningen for tilvalgsstudiet i Tysk, ordningen: 99-ordningen, revideret 2005 ECTS-point Tilvalg 2007 ECTS-point Oversættelse dansk-tysk 1 eller 2 2,5 Oversættelse dansk-tysk 1 2,5 Litteratur I (A) 7,5 Litteratur I (A) 7,5 Litteratur I (B) Litteratur I (B) Kulturhisorie I (A) 7,5 Kulturhistorie I (A) 7,5 Kulturhistorie I (B) 7,5 Kulturhistorie I (B) 7,5 Sprogvidenskab I 5 Sprogvidenskab I 5 Sprogvidenskab II 7,5 Sprogvidenskab II 7,5 6

7 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i Tysk består af følgende fagelementer: Det gymnasierettede tilvalg: De enkelte fagelementer i det gymnasierettede tilvalg kan desuden anvendes som enkeltstående tilvalg i individuelt sammensatte moduler á 15 ECTS-point. Modul I: Litteratur og historie /1945 (German Literature, History and Culture /1945) Litteratur I (A) (German Literature ). Fagelementkode Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse samt fri individuel afløsningsopgave. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Historie og kulturhistorie I (A) (German History and Cultural History ). Fagelementkode Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse samt fri individuel afløsningsopgave. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul II: Sprog og kommunikation (Language and Communication) Sprogvidenskab I Fonetik (Linguistics I Phonetics). Fagelementkode Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Sprogvidenskab II (Lingvistiske grundbegreber) (Linguistics II Linguistic Concepts). Fagelementkode Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Oversættelse dansk-tysk I (Danish-German Translation I). Fagelementkode Antal ECTS-point: 2,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. 7

8 Modul III: Det 20. århundredes litteratur og historie (20th-Century German Literature, History and Culture) Litteratur I (B) (German Literature 1914-). Fagelementkode Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Historie og kulturhistorie I (B) (German History and Cultural History 1945-). Fagelementkode Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Bunden mundtlig prøve (sagsfremstilling og diskussion med forberedelse). Censurform: Ekstern censur. Enkeltstående tilvalg: Modul IV: Tysk emne (Topic in German Studies) Tysk emne (Topic in German Studies). Fagelementkode Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Modul V: Valgfag (Elective Subjects) Valgfag (Elective Subjects). Fagelementkode Antal ECTS-point: 15. Prøveform A og B: Mundtlig prøve med materiale. Censurform: Intern censur. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Det anbefales at tage modulerne i den rækkefølge, de er beskrevet under det gymnasierettede tilvalg, hvilket vil sige, at modul 1 tages på 5. semester og modul 2 og 3 på 6. semester. For at blive indskrevet på sidefaget (45 ECTS-point på kandidatniveau) i Tysk (som giver undervisningskompetence i gymnasieskolen) skal den studerende vælge modul 2 og 3. 8

9 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Litteratur og historie /1945 (German Literature, History and Culture /1945) Kompetencemål for modulet: Den studerende skal opnå et overblik over udviklingslinjer i den tyske litteratur fra ca og i den sociale, politiske og kulturelle historie fra ca og skal på et basalt niveau kunne analysere forskelligartede tekster i bevidstheden om deres historiske kontekst og sprogligt-æstetiske virkemidler. Han/hun skal blive i stand til selvstændigt at indhente information om historiske og litteraturvidenskabelige hhv. litteraturhistoriske emner i faglitteraturen. Litteratur I (A) (German Literature ). Fagelementkode (7,5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at udpege og gøre rede for de konkrete virkemidler, som tekster og specielt litterære tekster generelt benytter sig af arbejde ud fra bevidstheden om formens, sprogets og forskellige genrers virkemidler og deres betydning for udsagnet arbejde med tekstanalyse i bevidstheden om tekstens specifikke historiske og kulturelle kontekst kombinere viden om hovedtræk i den tyske litteraturhistorie med analysen af konkrete tysksprogede tekster formulere sig mundtligt og skriftligt om litteraturvidenskabelige og -historiske emner med brug af den relevante fagterminologi indsamle relevant litteraturfaglig information, at kunne navigere i forhold til forskellige typer af faglitteratur og andre informationskilder Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af en øvelse i tekstanalyse, en øvelse i litteraturhistoriske hovedværker og en forelæsningsrække i tekstanalyse. Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af studenteroplæg, gruppearbejde m.m. Faglige mål: Eksaminanden kan gøre rede for de vigtigste analytiske begreber og metodiske redskaber til beskrivelse af litterære teksters opbygning og virkemidler (i et omfang svarende til det i undervisningen benyttede lærebogs-/kompendiemateriale) anvende disse tekstanalytiske begreber, almene såvel som genrespecifikke, i sin karakteristik og analyse af konkrete tekster anvende litteraturvidenskabelige argumentationsformer ved analyse og fortolkning af litterære tekster demonstrere kendskab til hovedtræk i tysk litteraturhistorie i perioden og anvende denne viden i perspektiveringen af sin analyse af teksten anvende forskellige typer faglige opslagsværker og selvstændigt indsamle relevant information om et givet litterært emne kritisk vurdere den indsamlede litteratur i forhold til den valgte problemstilling. 9

10 Pensumkrav: Eksaminator opgiver et fællespensum: 1 større og 4 mindre værker fra tiden ca (i alt ca. 200 normalsider.). Prøveform: Der kan vælges mellem to prøveformer: Prøveform A: Fagelementet bestås ved aktiv deltagelse i de udbudte øvelser (tekstanalyse og litteraturhistoriske hovedværker) samt tilfredsstillende besvarelse af en i tilknytning til undervisningen aftalt individuel fri afløsningsopgave, hvor der kan vælges mellem: a) et mundtligt oplæg på ca. 15 minutter i en undervisningstime, baseret på 4-5 sider manuskript (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg), der afleveres til læreren senest en uge før det aftalte mundtlige oplæg. Opgaven kan bestå i karakteristik og fortolkning af en tekst eller et tekststykke fra pensum (eller analogt med pensum) under et nærmere specificeret synspunkt. Den kan også bestå i ræsonnerende og perspektiverende gengivelse af litteraturhistorisk eller teoretisk tekstmateriale. Opgaven/oplægget skal eksplicit inddrage sekundærlitteratur, som kritisk skal vurderes i forhold til den valgte problemstilling. I forbindelse med oplægget skal der udfærdiges et papir, en overhead el.lign., som støtter oplægget, og som desuden skal indeholde supplerende bibliografiske oplysninger om faglitteratur, der belyser emnet. b) et arbejdspapir (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg) om et emne i relation til en tekstgennemgang, f.eks. en litteraturhistorisk periode eller tekstanalytiske begreber. Arbejdspapiret skal fungere som støttende formidling af informationer hentet i faglitteraturen og skal indeholde bibliografiske oplysninger om den for emnet relevante faglitteratur, herunder opslagsværker. Arbejdspapiret skal desuden indeholde en vurdering af den indsamlede faglitteratur m.h.p. dens anvendelighed ved belysning af det pågældende emne. Arbejdspapiret afleveres til den af eksaminator fastsatte frist og gøres efter godkendelse af denne tilgængelig for de øvrige studerende på holdet. Underviserne forelægger ved undervisningsårets begyndelse i undervisningen og ved opslag, forslag til opgaverne. Eksaminanden kan kun efter aftale skrive om andre emner, ligesom han/hun ikke kan kræve at aflevere hos en bestemt underviser. Eksaminator giver vejledning og konstruktiv kritik inden for undervisningens rammer. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under opsyn. Opgaven består i en karakteristik og analyse af en primærtekst fra det opgivne fællespensum ud fra 1-2 af eksaminator nærmere specificerede spørgsmål samt en litteraturhistorisk perspektivering. Den studerende skal selv medbringe længere tekster (prosa og drama) til eksaminationen digte udleveres ved eksaminationen i kopi. Der gives 4 timer til besvarelsen. Omfang: Ved prøveform A: a) 4-5 normalsider samt 15 minutters oplæg b) 5-6 normalsider. Ved prøveform B: Der gives 4 timer til den skriftlige prøve. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Hjælpemidler ved prøveform B: To af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger samt to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. 10

11 Historie og kulturhistorie I (A) (German History and Cultural History ). Fagelementkode (7,5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at arbejde ud fra et kendskab til sammenhængen mellem den politiske, kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i det tysksprogede område kombinere viden om hovedtræk i den tyske kulturhistorie med analysen af konkrete tysksprogede tekster formulere sig mundtligt om historie- og kulturvidenskabelige emner med brug af den relevante fagterminologi arbejde med tekster under en kildekritisk synsvinkel. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består i en øvelse samt en forelæsningsrække. Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af oplæg m.m. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for hovedlinjer i den politiske såvel som den kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i de tysksprogede lande i perioden fra ca til 1945 formulere sig mundtligt om historie- og kulturvidenskabelige emner med brug af den relevante fagterminologi identificere forskellige typer faglige opslagsværker og selvstændigt indsamle relevant information om et givet kulturhistorisk emne arbejde med tekster under en kildekritisk synsvinkel. Pensum: Der opgives et fællespensum på ca. 150 normalsider kulturhistoriske, politiske, socialhistoriske og filosofiske tekster fra ca til 1945 (såvel primærtekster som sekundærtekster). Prøveform: Der kan vælges mellem to prøveformer: Prøveform A: Fagelementet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. mindst 75 % tilstedeværelse i undervisningen i den udbudte øvelse samt tilfredsstillende besvarelse af en i tilknytning til undervisningen aftalt individuel fri afløsningsopgave, dvs. der kan vælges mellem: a) et mundtligt oplæg på minutter i en undervisningstime, baseret på 3-4 sider manuskript (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg), der afleveres til læreren senest en uge før det aftalte mundtlige oplæg. Opgaven kan bestå i en kommentar til og en perspektivering af en tekst eller et tekststykke. I forbindelse med oplægget skal der udfærdiges et papir, en overhead el.lign., som støtter oplægget, og som desuden skal indeholde supplerende bibliografiske oplysninger om faglitteratur, der belyser emnet. Ved valget af faglitteratur skal denne vurderes kritisk i forhold til den valgte problemstilling. b) et arbejdspapir på 4-6 sider (på dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg) om et emne i relation til en tekstgennemgang, f.eks. om Tysklands samling eller optakten til 1. Verdenskrig. Arbejdspapiret skal fungere som støttende formidling af informationer hentet i faglitteraturen og skal indeholde bibliografiske oplysninger om den for emnet relevante faglitteratur, herunder opslagsværker. Arbejdspapiret afleveres til den af eksaminator fastsatte frist og gøres efter godken- 11

12 delse af denne tilgængelig for de øvrige studerende på holdet. Ved valget af faglitteratur skal denne vurderes kritisk i forhold til den valgte problemstilling. Underviserne forelægger ved undervisningsårets begyndelse i undervisningen og ved opslag forslag til opgaverne. Eksaminanden kan kun efter aftale skrive om andre emner. Eksaminator giver vejledning og konstruktiv kritik inden for undervisningens rammer. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Eksaminanden udfærdiger en besvarelse af det eller de af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål inden for det opgivne pensum. Der gives 4 timer til besvarelsen. Eksaminanden skal selv medbringe de opgivne tekster. Omfang: Ved prøveform A: 3-4 normalsider samt 15 minutters oplæg, b) 4-6 normalsider. Ved prøveform B: Der gives 4 timer til den skriftlige prøve. Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler ved prøveform B: To af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger samt to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. Eksaminanden skal selv medbringe de opgivne tekster. Modul II: Sprog og kommunikation (Language and Communication) Kompetencemål for modulet: Modulet beskæftiger sig med det tyske sprog som system, både med hensyn til lyd og skrift. Ud fra det erhvervede kendskab til centrale analysebegreber inden for vigtige delområder af det tyske sprogs struktur skal den studerende blive i stand til at diagnosticere og korrigere egne og andres fejl inden for mundtlig såvel som skriftlig kommunikation på tysk samt kunne udtale sig om grundlæggende forskelle mellem dansk og tysk sprog. Sprogvidenskab I Fonetik (Linguistics I Phonetics). Fagelementkode (5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal opnå et indgående kendskab til fonetiske og fonologiske grundbegreber, til det tyske standardsprogs fonemsystem og dettes fonetiske og ortografiske realisation med henblik på at kunne korrigere danskeres udtalefejl. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er forelæsning og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af dialog. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre grundigt for fonetiske og fonologiske grundbegreber, til det tyske standardsprogs fonemsystem samt dettes fonetiske og ortografiske realisation korrigere danskeres udtalefejl ud fra et indgående kendskab til det danske fonemsystems realisationer og en sammenligning med det tyske. 12

13 Pensum: Eksaminator fastsætter et fællespensum på højst 100 normalsider. Prøveform: Prøven består af en bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn, hvor eksaminanden på baggrund af et eksempelmateriale udfærdiger en besvarelse af de 3-4 af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål. Spørgsmål og eksempelmateriale udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Eksaminanden har 3 timer til sin rådighed. Hjælpemidler: Ingen. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Særlige bestemmelser: Eksamenssproget er dansk. Sprogvidenskab II (Lingvistiske grundbegreber) (Linguistics II Linguistic Concepts). Fagelementkode (7,5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at beskrive det tyske sprog og i en vis udstrækning dansk med brug af sprogvidenskabelige grundbegreber og analysemetoder. Han/hun skal kende det tyske sprogs system for at kunne formidle det til andre og for at opnå en større sikkerhed i at kommunikere korrekt på skriftligt tysk. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Faglige mål: Eksaminanden redegøre grundigt for sprogvidenskabens grundbegreber og analysemetoder anvende et fagligt beskrivelsesapparat og på en præcis og hensigtsmæssig måde klassificere betydningsbærende enheder og træk ved disse foretage sikker relationel og positionel analyse af sætninger ned til de mindste betydningsbærende enheder redegøre for dele af det tyske sprogs strukturer, navnlig hvad angår ordklasserne, deres bøjningsmønstre og deres syntaks. Pensum: Eksaminator opgiver et fællespensum på højst 100 normalsider. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn, hvor eksaminanden på baggrund af eksempelmateriale udfærdiger en besvarelse af to eller flere af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål. Spørgsmål og eksempelmateriale udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Bedømmelsesform: Prøves bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Eksaminanden har 3 timer til sin rådighed. 13

14 Eksamenssprog: Dansk. Hjælpemidler: Ingen. Censur: Intern censur. Oversættelse dansk-tysk I (Danish-German Translation I) Fagelementkode (2,5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at oversætte danske tekster fejlfrit til et tysk, der er indholdsmæssigt dækkende, grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt. Med udgangspunkt i de i modul 1 opnåede færdigheder skal han/hun kunne oversætte tekster af stigende sværhedsgrad fra dansk til tysk under hensyntagen til de problematikker, som opstår i forbindelse med oversættelse, herunder grammatiske, leksikalske, kontrastive, stilistiske og kulturelle spørgsmål. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen er holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende på baggrund af løste og rettede hjemmeopgaver. Faglige mål: Eksaminanden kan: oversætte lettere danske, nutidige normalprosatekster fra de sidste 25 år til et semantisk adækvat samt grammatisk, ortografisk og interpunktionsmæssigt korrekt tysk oversætte disse tekster under hensyntagen til stilistiske forskelle mellem originalteksten og den analoge tyske teksttype samt til oversættelsens funktionalitet i forhold til den intenderede målgruppe. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet, hvor eksaminator forelægger eksaminanden en tysk normalprosatekst i et omfang på ord, som skal oversættes til tysk. Den studerende skal endvidere kommentere et af eksaminator udvalgt sted i teksten, som frembyder specielle oversættelsesmæssige vanskeligheder. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe indtil to af Studienævnet godkendte tysk-tyske og indtil to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger til prøven. Omfang: Der gives 4 timer til prøven. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel eksamen. Censur: Intern censur. 14

15 Modul III: Det 20. århundredes litteratur og historie (20th-Century German Literature, History and Culture) Kompetencemål for modulet: Den studerende skal opnå et overblik over udviklingslinjer i den tyske litteratur fra ca og i den sociale, politiske og kulturelle historie fra 1945 til i dag og skal kunne analysere forskelligartede tekster i bevidstheden om deres historiske kontekst og sprogligt-æstetiske virkemidler. Han/hun skal på baggrund af arbejdet med modul I og III kunne placere forskelligartede tekster i en større historisk og kulturel sammenhæng, dvs. i forhold til nogle hovedudviklingslinjer i tysk kulturhistorie. Litteratur I (B) (German Literature 1914-). Fagelementkode (7,5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at karakterisere og fortolke tysksprogede litterære tekster under inddragelse af tekstanalytiske begreber og af den æstetiske forms betydning arbejde med tekstanalyse i bevidstheden om den tekstens specifikke historiske og kulturelle kontekst kombinere viden om hovedtræk i den tyske litteraturhistorie med analysen af konkrete tekster formulere sig mundtligt (på tysk) og skriftligt (på tysk eller dansk) om litteraturvidenskabelige og -historiske emner med brug af den relevante fagterminologi arbejde med og præsentere litterære emner og problemstillinger i grupper Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af en øvelse i litteraturhistoriske hovedværker. Undervisnings- og arbejdsformen er en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af studenteroplæg, gruppearbejde m.m. Faglige mål: Eksaminanden kan gøre rede for de vigtigste analytiske begreber og metodiske redskaber til beskrivelse af litterære teksters opbygning og virkemidler (i et omfang svarende til det i undervisningen benyttede lærebogs-/kompendiemateriale) anvende disse tekstanalytiske begreber, almene såvel som genrespecifikke, i sin karakteristik og analyse af konkrete tekster anvende litteraturvidenskabelige argumentationsformer ved analyse og fortolkning af litterære tekster. Pensumkrav: Der opgives et fællespensum: 1 større og 6 mindre værker fra tiden ca til i dag (i alt ca. 200 normalsider.). Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under opsyn. Opgaven består i karakteristik og fortolkning samt litteraturhistorisk perspektivering af en af eksaminator udvalgt primærtekst fra det opgivne fællespensum. Omfang: 4 timer. Censur: Ekstern censur. 15

16 Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Gruppeprøvebestemmelser: Kan kun aflægges som individuel prøve. Hjælpemidler: To af Studienævnet godkendte tysk-tyske ordbøger samt to af Studienævnet godkendte dansk-danske ordbøger. Den studerende skal selv medbringe længere tekster (prosa og drama) til eksaminationen digte udleveres ved eksaminationen i kopi. Historie og kulturhistorie I (B) (German History and Cultural History 1945-) Fagelementkode (7,5 ECTS-point). Kompetencemål: Formålet med fagelementet er, at den studerende skal blive i stand til at arbejde ud fra et kendskab til sammenhængen mellem den politiske, kultur-, social- og idehistoriske udvikling i det tysksprogede område kombinere viden om hovedtræk i den tyske kulturhistorie med analysen af konkrete tysksprogede tekster formulere sig mundtligt om historie- og kulturvidenskabelige emner med brug af den relevante fagterminologi placere aktuelle diskussioner i en historisk og kulturel kontekst arbejde med tekster under en kildekritisk synsvinkel Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være en kombination af forelæsninger og holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af oplæg m.m. Faglige mål: Eksaminanden redegøre for hovedlinjer i den politiske såvel som den kultur-, social- og idéhistoriske udvikling i de tysksprogede lande i perioden fra 1945 til i dag formulere sig mundtligt om historie- og kulturvidenskabelige emner med brug af den relevante fagterminologi indsamle relevant information om et givet historisk emne selvstændigt anvende sin viden til at placere aktuelle problemstillinger i en større historisk kontekst arbejde med tekster under en kildekritisk synsvinkel. Pensum: Der opgives et fællespensum på ca. 400 normalsider kulturhistoriske, politiske, socialhistoriske og filosofiske tekster fra 1945 til i dag (såvel primærtekster som sekundærtekster). Prøveform: Bunden mundtlig prøve (mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende diskussion). Eksaminator udleverer ved forberedelsestidens begyndelse en af eksaminanden opgiven tekst til kommentering, evt. styret af 2 til 3 af eksaminator udleverede spørgsmål og/eller en supplerende ikkeopgiven tekst. Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter kandidatens eget valg. Omfang: Eksaminationens varighed (inkl. bedømmelse): 20 min. Forberedelsestid: 20 min. Censur: Ekstern censur. 16

17 Gruppeprøvebestemmelser: Der er mulighed for at aflægge denne prøve som gruppeprøve med individuel bedømmelse. I givet fald forøges eksaminationens varighed samt forberedelsestiden med 20 minutter for hver yderligere studerende. Hjælpemidler: Ingen. Modul IV: Tysk emne (Topic in German Studies) Kompetencemål for modulet: Formålet med modulet er, at den studerende skal blive i stand til at formulere sig skriftligt om et emne inden for fagets fagområde med brug af den relevante fagterminologi strukturere og formidle et større stofområde i overensstemmelse med fagets metoder og arbejdsteknikker definere og formulere en afgrænset problemstilling inden for et større emneområde og at arbejde konsekvent med en problemformulering Tysk emne (Topic in German Studies). Fagelementkode (15 ECTS-point). Undervisnings- og arbejdsformer: Emnet kan studeres i forbindelse med en af de på faget udbudte kurser eller kan være aftalt individuelt med en eksaminator i faget. Faglige mål: Eksaminanden kan afgrænse og præcist formulere en problemstilling inden for et af fagets fagområder bearbejde og analysere det valgte materiale i overensstemmelse med gængse metoder inden for det valgte fagområde reflektere over den valgte tilgang til problemstillingen formulere sig skriftligt om en faglig problemstilling på en klar og velstruktureret måde med brug af den relevante terminologi og i overensstemmelse med krav til videnskabelig argumentation. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave. Eksamenssprog: Dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Censurform: Ekstern censur. Omfang: sider (ekskl. litteraturhenvisninger og eventuelt sprogligt datamateriale). Pensum: normalsider. Pensum skal godkendes af eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve multipliceres hjemmeopgavens sidetal med antallet af eksaminander i gruppen. Det skal fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. 17

18 Særlige bestemmelser: Dette tilvalgselement kan vælges både af studerende fra andre fag og af studerende med tysk som fag ( tilvalg i eget grundfag ). Modul V: Valgfag (Elective Subjects) Kompetencemål for modulet: Formålet med modulet er, at den studerende skal blive i stand til at arbejde med et større emne inden for fagets fagområde, dvs. at kunne afgrænse et emne og formulere præcise problemstillinger inden for et afgrænset fagområde reflektere over sin egen tilgang til emnet og at kunne diskutere forskellige tilgange til og synspunkter på en given problemstilling (ved prøveform B desuden) udmønte sin viden om et afgrænset område i et produkt, der retter sig mod en mulig anvendelse af faget uden for studiet Valgfag (Elective Subjects). Fagelementkode (15 ECTS-point). Prøveformer: Den studerende kan vælge mellem to prøveformer, prøveform A og prøveform B, dog aftaler den studerende med eksaminator, hvorvidt prøveform B er mulig. Den studerende vælger sit emne blandt de på instituttet udbudte emner. Prøveform A: Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af studenteroplæg, gruppearbejde m.m. Ved deltagelse i en tværfaglig valgfagsøvelse, vil undervisningen være delt op i en fælles introduktion til emnet (og evt. til den særlige kompetence, der ønskes udviklet i forbindelse med emnet) for alle fag på instituttet og en projektvejledningsfase på de enkelte fag. Faglige mål: Eksaminanden kan dokumentere viden om øvelsens emne som helhed og godt kendskab til det af ham/hende særligt studerede område. afgrænse en problemstilling inden for det særligt studerede stofområde samt formulere en eller flere teser i forhold til denne. diskutere denne tese med inddragelse af andre synspunkter fra f.eks. den tilhørende fagteori og/eller studier i emnet i faglitteraturen. Pensum: Et individuelt sammensat pensum på mellem 600 og 1000 normalsider, afhængigt af stoffets sværhedsgrad. Halvdelen af dette pensum skal relatere sig til det særligt studerede område. Ved litterære emner skal sekundærlitteratur udgøre mindst 25 % og højst 50 % af pensum. Dette pensum skal være godkendt af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Mundtlig dialog med materiale, dvs. en mundtlig prøve på baggrund af en af eksaminanden formuleret synopsis, der gør rede for en problemstilling inden for det særligt studerede område og opstiller 1-2 teser i forhold til denne. Synopsis afleveres til de på instituttet opslåede frister. 18

19 Eksaminationen forløber som en af eksaminator ledet diskussion mellem eksaminator og eksaminand af de i synopsis formulerede problemstillinger og teser samt af det særligt studerede områdes placering i det overordnede emne. Omfang: Synopsis skal have et omfang på 2-3 normalsider. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ingen forberedelsestid. Censur: Intern censur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hjælpemidler: Til prøven medbringes den opgivne litteratur samt synopsis. Særlige bestemmelser: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Prøveform B (med produkt): Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af studenteroplæg, gruppearbejde m.m. Ved deltagelse i en tværfaglig valgfagsøvelse vil undervisningen være delt op i en fælles introduktion til emnet (og evt. til den særlige kompetence, der ønskes udviklet i forbindelse med emnet) for alle fag på instituttet og en projektvejledningsfase på de enkelte fag. Faglige mål: Eksaminanden kan dokumentere viden om øvelsens emne som helhed og godt kendskab til det af ham/hende særligt studerede område. afgrænse en problemstilling inden for det særligt studerede stofområde samt formulere en eller flere teser i forhold til denne. diskutere denne tese med inddragelse af andre synspunkter fra f.eks. den tilhørende fagteori og/eller studier i emnet i faglitteraturen. praktisk anvende de faglige kompetencer, f.eks. i form af et formidlingsprodukt (en artikel, anmeldelse, plan for udstilling, udstillingskatalog, undervisningsplan, undervisningsmateriale o. lign.) eller en diskussion/kritik af en oversættelse reflektere over vilkår og problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen og anvendelsen af det konkrete produkt. Pensum: Et individuelt sammensat pensum på mellem 400 og 800 ns., afhængigt af stoffets sværhedsgrad. Halvdelen af dette pensum skal relatere sig til det særligt studerede område. Ved litterære emner skal sekundærlitteratur udgøre mindst 25 % og højst 50 % af pensum. Dette pensum skal være godkendt af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Mundtlig dialog med materiale, dvs. en mundtlig prøve på baggrund af det af eksaminanden udarbejdede produkt samt en. Produkt og synopsis afleveres til de på instituttet opslåede frister. Eksaminationen forløber som en af eksaminator ledet diskussion mellem eksaminator og eksaminand af de i synopsis formulerede problemstillinger, det udarbejdede produkt og det særligt studerede områdes placering i det overordnede emne. 19

20 Omfang: Synopsis skal have et omfang på 2-3 ns. Produktets omfang varierer afhængig af genre. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ingen forberedelsestid. Censur: Intern censur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hjælpemidler: Til prøven medbringes den opgivne litteratur samt synopsis. Særlige bestemmelser: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter eksaminandens eget valg. Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Tysk og Nederlandsk, København d Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 28. august Justeret og godkendt af Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk d. 13. august Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 10. december Justeret og godkendt af Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk d. 4. marts Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 26. august Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 20