Et liv til forskel. bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse. Klart ansvar for de svageste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et liv til forskel. bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse. Klart ansvar for de svageste"

Transkript

1 Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Et liv til forskel bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse

2 Et liv til forskel bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse Danske Regioner 2012 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner ISBN tryk: ISBN Elektronisk:

3 Mange mennesker med svær spiseforstyrrelse kan blive raske, hvis de får den nødvendige sociale rehabilitering på det rette tidspunkt. Alligevel er det i dag en kamp for mange af disse mennesker at få den hjælp, de har behov for.

4

5 Et liv til forskel bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse Spiseforstyrrelser berører flere og flere danskere. Omkring danskere lever i dag med en spiseforstyrrelse heraf med anoreksi, med bulimi og med overspisning. Hvor spiseforstyrrelser traditionelt har sat ind i teenageårene hos piger, rammer de i dag tidligere og i stigende grad også hos drenge og mænd. Mens der over de sidste fem år er behandlet flere og flere patienter for spiseforstyrrelser i psykiatrien, får mennesker med svær spiseforstyrrelse desværre ikke altid den sociale rehabilitering, de har behov for. Det kan resultere i tilbagefald og genindlæggelser på grund af livstruende vægttab. Fremtrædende psykiatere på området vurderer, at andelen af genindlæggelser af patienter med spiseforstyrrelser er vokset betragteligt gennem de senere år. Særligt er væksten stor på området for børn og unge, hvor genindlæggelser siden 2007 er vokset med 105 procent (Landspatientregisteret, 2012). De mangelfulde rehabiliteringsforløb og efterfølgende genindlæggelser fører til et unødvendigt vanskeligt og uværdigt liv for mennesker, som har brug for al den omsorg og støtte, vi som samfund er i stand til at give dem. Samtidig udnyttes samfundets ressourcer ikke effektivt. BOKS 1 Spiseforstyrrede får mere psykiatrisk hjælp Psykiatrien i Danmark behandler flere og flere med spiseforstyrrelser. I perioden er antallet af patienter med spiseforstyrrelse, der har fået psykiatrisk behandling, vokset fra til patienter. Det svarer til en stigning på 29,4 procent. Samtidig er antallet af psykiatriske besøg på ambulatorier, hjemme og på botilbud for patienter med spiseforstyrrelser i samme periode steget fra til besøg. Det er en stigning på 53,7 procent. Kilde: Landspatientregistret Omfattende konsekvenser for menneske og samfund En spiseforstyrrelse har omfattende konsekvenser for den, der lider af sygdommen, og for omgivelserne. Vigtige ungdomsår mistes - med hvad de indebærer af følelsesmæssig og social udvikling. På længere sigt kan spiseforstyrrelse føre til alvorlige fysiske følgesygdomme som knogleskørhed og skader på tænder, hjerte, lever, nyre og hjerne. Den kan samtidig føre til psykiske følgesygdomme som angst og depression. Risikoen for at dø af underernæring eller selvmord er samtidig 10 gange højere end hos resten af befolkningen. DANSKE REGIONER 2012 / 5

6 Sygdommen har også samfundsøkonomiske konsekvenser i form af langvarige indlæggelser, behandling af fysiske og psykiske følgesygdomme og tabt arbejdsfortjeneste på grund af sygdom, mangel på uddannelse, førtidspension og tidlig død. Ved at give mennesker med svær spiseforstyrrelse den nødvendige sociale rehabilitering på det rette tidspunkt kan vi ikke kun skabe markant bedre liv for syge og pårørende. Vi kan også udnytte samfundets knappe ressourcer bedre ved at give en viderebehandling i socialt regi, som ligger i naturlig forlængelse af den psykiatriske behandling, som patienten allerede har modtaget i sundhedsvæsenet. Dermed kan vi sikre et mere helhedsorienteret og sammenhængende forløb for mennesker med svær spiseforstyrrelse. Samtidig minimerer vi de samlede samfundsomkostninger på området væsentligt. BOKS 2 Svær anoreksi og psykiatrisk behandling Den spiseforstyrrelse, som oftest bliver livstruende på kortere sigt, er anoreksi. Det skønnes, at der lige nu er omkring 500 svære tilfælde af anoreksi i Danmark. Af disse bliver omkring 150 meget langvarigt syge eller ender med at dø af sygdommen. Et typisk forløb med svær anoreksi starter i de tidligere teenageår og fortsætter ofte til omkring 20-årsalderen. Her er personen med spiseforstyrrelse typisk så svækket rent fysisk, at vedkommende må indlægges for ikke at dø af udmagring. På psykiatrisk afdeling forsøger man at stabilisere vægten gennem specialiseret støtte til spisning og undertiden sondeernæring. Man arbejder med den følelsesmæssige tilstand gennem miljø- og psykoterapeutisk behandling og i visse tilfælde medicin. Først og fremmest handler det om at få patienten til at anerkende sin sygdom. Herefter skal patienten motiveres til videre behandling. Når vægten begynder at nærme sig det normale, kommer der et tidspunkt, hvor patienten ikke længere kan gøre fremskridt under indlæggelse. Patienten er dermed færdigbehandlet i behandlingspsykiatriens døgnregi. For at sikre yderligere udvikling har patienten behov for at komme udenfor sygehusets mure og træne i, hvordan man lever et almindeligt liv. Noget, som denne målgruppe ofte ikke har gjort i mange år, fordi spiseforstyrrelsen siden tidlig ungdom har ført til selvvalgt social isolation. Også bulimi overspisningsepisoder efterfulgt af f.eks. opkastning eller brug af afføringsmidler - fører på sigt til et svækket helbred. Men udviklingen sker over lang tid og fører sjældnere end anoreksi til indlæggelser i psykiatrien. Mange mennesker med spiseforstyrrelser veksler dog mellem at have lidelserne anoreksi og bulimi. Kilde: Anoreksiklinikken, Psykiatrisk Center København, Center for Spiseforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Risskov og LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. 6 / ET LIV TIL FORSKEL

7 Behov for intensiv rehabilitering Hvis der sættes ind i tide, kan mange mennesker med spiseforstyrrelser blive raske i løbet af få år og igen komme til at leve et aktivt og socialt liv med venner, familie og arbejde. Det gælder også mennesker med spiseforstyrrelser i meget svær grad, som indlægges på sygehusets psykiatriske afdelinger. Men det kræver, at de efter indlæggelsen får den nødvendige sociale rehabilitering. Der er, i langt de fleste tilfælde, behov for en massiv social rehabilitering efter udskrivning fra sygehuset, det vil sige ophold på et socialt døgntilbud. Her kan der være brug for specialiseret pædagogisk støtte før og efter et måltid. Der kan også være behov for til at tackle angst eller undgå tvangsmotion. Og efterhånden som tilstanden bliver bedre, vil der være brug for at skabe kontakt til verden udenfor - praktiksteder, uddannelsesinstitutioner eller fremtidige arbejdspladser. BOKS 3 Hvad er rehabilitering? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabilitering (2005) udarbejdet af bl.a. handicaporganisationer, Lægeforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd og Socialministeriet. En person med en svær spiseforstyrrelse vil oftest have behov for at kunne fortsætte i ambulant psykiatrisk behandling, mens han eller hun bor på et døgntilbud. Psykiatrien skal her tilbyde støtte og supervision til døgntilbuddet for at sikre en kontinuitet i overgangen fra behandlingspsykiatri til rehabilitering for patienten. Kun sådan kan man bevare den skrøbelige motivation hos en person med svær spiseforstyrrelse. Med andre ord er der brug for et midlertidigt men ofte længerevarende socialt døgntilbud, der er specialiseret i spiseforstyrrelser. Et døgntilbud hvis personale forstår at holde både fysisk, psykisk og social udvikling på rette spor, så der kan bygges videre på den ofte langvarige psykiatriske behandling og de fremskridt, den har indebåret. Erfaring viser, at det tager omkring to år, før et menneske med en svær spiseforstyrrelse er socialt rehabiliteret og klar til at blive udsluset fra det højt specialiserede døgntilbud. For yngre børn gælder en særlig problematik, fordi de ofte vil have behov for at bo hjemme hos deres forældre, mens de går i et dagtilbud eller modtager hjemmestøtte. Også dagtilbud og hjemmestøtte skal være højt specialiseret og knyttet til et højt specialiseret fagligt miljø. DANSKE REGIONER 2012 / 7

8 BOKS 4 Hvor svært kan det være at spise? Umiddelbart kan det måske virke svært at forstå, at mennesker med spiseforstyrrelser har brug for ganske særlig eksperthjælp. Men bare det at få spist et enkelt måltid kan være ganske uoverkommeligt for et menneske, som præges af impulser til at undgå at spise og kan siges at have et traumatisk forhold til mad. Derfor er der brug for, at hver af dagens måltider bliver spist i rolige omgivelser tæt støttet af en medarbejder, der undertiden skal motivere ved hver enkelt bid og bagefter sikre, at maden bliver i kroppen. Samtidig skal kostens passende sammensætning sikres ved, at der af en diætist udarbejdes kostplan, som følges, og som sikrer, at vægten gradvist forbedres. Kilde: Foreningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade samt Center for Spiseforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Risskov. Mange mennesker med svær spiseforstyrrelse kan blive raske, hvis de får den nødvendige sociale rehabilitering på det rette tidspunkt. Alligevel er det i dag en kamp for mange af disse mennesker at få den hjælp, de har behov for. Det skyldes, at der ikke findes tiltrækkeligt med specialiserede tilbud på området, og at det i dag er svært for disse borgere at få deres hjemkommune til at visitere til tilbud med den fornødne ekspertise, varighed og intensitet. Specialisering et nyt tankesæt i socialpsykiatrien Hvis vi skal kunne give alle mennesker med svær spiseforstyrrelse og andre lignende sjældne og komplekse lidelser - den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, er der behov for at fremme specialisering i socialpsykiatrien. På sundhedsområdet har man lange traditioner for at arbejde målrettet med at sikre kvaliteten i behandlingen. Elementerne er blandt andet en tilgang baseret på evidens og en højt specialiseret indsats. Tanken er, at øvelse gør mester. For at opnå specialiseret kompetence kræver det, at man som fagperson ser og behandler tilstrækkeligt mange komplekse tilfælde for at opnå viden om, hvordan de skal håndteres. På det socialpsykiatriske område varetages hovedparten af opgaverne i kommunalt regi. Det er en god og rigtig organisering til gavn for de fleste borgere, fordi kommunen her kan sikre nærhed, sammenhæng og faglig kvalitet i løsningen af opgaverne. Men for en lille del af befolkningen de borgere der har de mest sjældne og komplekse problemstillinger er der behov for nogle strukturer, som understøtter faglig specialisering. Specialisering er nødvendig i socialpsykiatrien for at sikre kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse, når borgere med de mest komplekse problemstillinger skal rehabiliteres. Her må hensynet til nærhed ikke gå forud for kvaliteten og den enkelte borgers behov. Med andre ord er det vigtigere, at borgeren får det rette tilbud end et tilbud lige henne om hjørnet. Figuren herunder illustrerer specialiseringstankegangen: 8 / ET LIV TIL FORSKEL

9 FIGUR 1 Specialiseringstankegangen Det højt specialiserede Det moderat specialiserede Det let specialiserede Almenområdet Det specialiserede socialområde omfatter de tre øverste kasser i pyramiden. Graden af specialisering stiger, jo højere op man kommer. Øverst varetages ydelserne til de borgere, der har de mest sjældne, sværeste og komplekse behov. Målgrupperne bliver tilsvarende mindre i takt med specialiseringsgraden. Nederst ses almenområdet, hvor der gives støtte til borgere med almindelige sociale behov som f.eks. ældrestøtte til rengøring. Erfaringen fra sundhedsområdet viser, at langt de fleste borgere prioriterer tilbuddets indhold og kvalitet frem for dets placering. Borgere er i al overvejende grad optaget af deres funktionsevne og deres livsvilkår, snarere end at tilbuddet gives i nærområdet. BOKS 5 Danskerne vælger ekspertise frem for nærhed Beliggenheden er ikke vigtig, når det gælder specialiseret handicapbehandling og sociale tilbud. Danskerne sætter i stedet den faglige kvalitet i højsædet, viser en meningsmåling foretaget af Epinion. 80 procent af de adspurgte vægter kvalitet frem for beliggenhed, hvis de selv eller en pårørende skulle få brug for midlertidig behandling af et kompliceret handicap. Det samme gælder for 78 procent, hvis der var tale om behandling af komplicerede sociale problemer. Kilde: Epinion for Danske Regioner, februar DANSKE REGIONER 2012 / 9

10 Visioner for et bedre liv med svær spiseforstyrrelse Det er på tide, at vi forbedrer indsatsen over for mennesker med svær spiseforstyrrelse og deres pårørende. Regionernes visioner på området er enkle: Mennesker med svær spiseforstyrrelse skal sikres den nødvendige sociale rehabilitering på det rette tidspunkt. Mennesker med svær spiseforstyrrelse skal opleve en glidende overgang mellem indlæggelse i psykiatrien og den efterfølgende sociale behandling. Vi skal have skabt de nødvendige rammer for at sikre faglig, økonomisk og organisatorisk bæredygtighed, når det gælder rehabilitering af svær spiseforstyrrelse. VISION 1 Den nødvendige sociale rehabilitering på det rette tidspunkt For gruppen af mennesker med svær spiseforstyrrelse er den nødvendige hjælp i rette tid ofte et spørgsmål om liv eller død. Målgruppen har brug for en højt specialiseret social rehabilitering. Det vil sige en tværfaglig og individuelt tilrettelagt social hjælp og støtte baseret på evidens, der gør brug af både socialpædagogisk, psykiatrisk og somatisk ekspertise. For at sikre brug af nyeste viden og udvikling på sådanne tilbud, skal de være tæt forankret til sundhedsvæsenet, både psykiatri og somatik. Personer med svær spiseforstyrrelse skal samtidig have ret til en rehabiliteringsplan og -status, der følger dem på tværs af sektorer. Planens indhold skal være forpligtende for den myndighed, der skal udøve indsatsen. Og indholdet skal udfyldes der, hvor der er kompetence til at vurdere behovet for rehabilitering. Plan og status kan løbende revideres. De udgør således et dynamisk redskab, der fra forskellige faglige vinkler og på relevante tidspunkter beskriver rehabiliteringsbehovet. Der er på området vedrørende spiseforstyrrelser ligesom på det øvrige højt specialiserede socialområde - behov for at få udarbejdet en egentlig specialeplan, med inspiration fra sundhedsområdet. En specialeplan skal sikre, at der udbydes de rette tilbud med hensyn til kvantitet og kvalitet til de rette målgrupper. Dette oplæg kan bruges som udgangspunkt. Endelig er der behov for at få udarbejdet et reelt forløbsprogram på området. Det skal være baseret på evidens og beskrive, hvordan man i de forskellige faser af psykiatrisk behandling og social rehabilitering sikrer den optimale behandling og støtte for mennesker med svær spiseforstyrrelse. 10 / ET LIV TIL FORSKEL

11 VISION 2 En glidende overgang mellem psykiatri og døgntilbud De gode resultater efter en ofte langvarig indlæggelse på sygehuset skal bevares og holdes ved lige. Det kræver koordination mellem de involverede parter, som bør sikres gennem en obligatorisk udskrivningssamtale mellem behandlingspsykiatri, kommunal sagsbehandler og en repræsentant fra det nye døgntilbud. Tryghed og kontinuitet i behandlingen efter udskrivning af patienten bør samtidig sikres gennem løbende støtte og kontakt mellem psykiatri- og døgntilbud. Det er særligt vigtigt før, under og efter patientens overgang fra behandlingspsykiatri til døgntilbud. VISION 3 Nødvendige rammer for faglig, økonomisk og organisatorisk bæredygtighed De nødvendige rammer for at kunne give højt specialiseret social efterbehandling til mennesker med spiseforstyrrelser eksisterer ikke med den nuværende arbejdsfordeling på området. Med kun få borgere med samme sjældne og komplekse behov inden for hver kommune, er det for selv større kommuner ikke økonomisk bæredygtigt at drive egne højt specialiserede døgntilbud. Det er derfor nødvendigt at tænke i større geografiske enheder for at sikre de nødvendige vilkår for drift af sådanne tilbud. Derfor er det oplagt, at regionerne fremadrettet får ansvaret for at drive, etablere og udvikle tilbud til denne målgruppe. Regionernes fordel er, at de har et langt større befolkningsgrundlag end selv de største kommuner. Det betyder, at der på et regionalt tilbud, der dækker en halv eller hel region, vil være et tilstrækkeligt antal borgere med svær spiseforstyrrelse til, at faglige højt specialiserede tilbud kan opretholdes. Et befolkningsgrundlag af regional størrelse vil dels sikre døgntilbuddet stor erfaring med målgruppen, fordi mange borgere vil blive behandlet på tilbuddet. Det vil også gøre døgntilbuddet økonomisk bæredygtigt, fordi der i en region i modsætning til en kommune - er et tilstrækkeligt antal kunder i butikken. Med specialiserede og økonomisk bæredygtige enheder kan behandlingen målrettes bedre. Dermed udnyttes samfundets ressourcer mere effektivt. Endelig vil et regionalt ansvar sikre en tæt kobling til det specialiserede sundhedsvæsen. Regionerne får forsyningsansvaret for det område, hvor der ydes højt specialiseret rehabilitering for mennesker med spiseforstyrrelse. Der er tale om rehabilitering af midlertidig karakter. Kommunerne beholder myndighedsansvaret og visiterer med rådgivning fra regionen fortsat egne borgere til indsatsen. DANSKE REGIONER 2012 / 11

12 Kommunernes incitament til at visitere borgere til en højt specialiseret indsats understøttes af en ny finansieringsmodel på området. Modellen indebærer, at kommunerne betaler en basistakst per borger, som er fastsat lige præcis dér, hvor det bliver dyrere for kommunen at anbringe borgeren i eget regi. Resten af udgifterne finansieres af regionerne med midler fra et bloktilskud. Se mere om finansieringsmodellen i Danske Regioners oplæg Klart ansvar for de svageste finansiering Behovet for sociale tilbud til mennesker med svær spiseforstyrrelse Danske Regioner vurderer, at der på landsbasis er behov for omkring 43 højt specialiserede døgnpladser af midlertidig karakter til mennesker med svære spiseforstyrrelser i offentligt regi. Pladserne kan være afdelinger under større botilbud eller være selvstændige botilbud. Fælles for dem er, at de skal være forbeholdt mennesker med spiseforstyrrelser og have et tværfagligt personale, som har erfaring med og ekspertise i netop denne problemstilling. Udover den intensive døgnbehandling skal der til børne- og ungepladserne kunne tilbydes skoleforløb og til voksenpladserne kunne tilbydes udslusning til udslusningsbolig i sidste del af forløbet. Til pladserne skal desuden knyttes dagbehandlingstilbud, rådgivningsfunktion (til kommunerne) og et opsøgende team, der kan give specialiseret bostøtte til de mennesker, som bor i egen bolig, men stadig har behov for hjælp. På den måde kan det sikres, at der gives bostøtte af en passende kvalitet til alle med behov for dette uanset geografi. Der eksisterer i dag allerede 13 regionale pladser, der mere eller mindre lever op til disse krav og en række private tilbud. Danske Regioner vurderer, at der er behov for omkring 30 pladser til midlertidigt døgnophold ( 107) fordelt over de fem regioner. Der er samtidig behov for at udbygge en række af de 13 eksisterende pladser, så de kan tilbyde det helhedsorienterede forløb, der er beskrevet herover. Dette vil i vid udstrækning kunne etableres via udvikling og omlægning af den eksisterende indsats indenfor socialpsykiatrien. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis er behov for en kapacitetsudvidelse på området på samfundsplan. 12 / ET LIV TIL FORSKEL

13 ANBEFALINGER Otte konkrete anbefalinger fra regionerne Regionerne anbefaler, at man gør følgende for at forbedre vilkårene for mennesker med svær spiseforstyrrelse: 1. Patienter med svær spiseforstyrrelse skal sikres et midlertidigt døgntilbud, så snart de er klar til udskrivning fra behandlingspsykiatrien. 2. Tilbuddet skal være i stand til at yde en højt specialiseret social rehabilitering. 3. Mennesker med svær spiseforstyrrelse skal sikres en forpligtende rehabiliteringsplan- og status. 4. Der skal udarbejdes en specialeplan for området vedr. svær spiseforstyrrelse. 5. Der skal udarbejdes et forløbsprogram for området vedr. svær spiseforstyrrelse. 6. En udskrivningssamtale mellem behandlingspsykiatri, kommunal sagsbehandler og en repræsentant fra det kommende døgntilbud skal være obligatorisk. 7. Der skal sikres løbende støtte og kontakt mellem psykiatri og døgntilbud, særligt før, under og efter patientens overgang fra behandlingspsykiatri til døgntilbud. 8. Der skal oprettes omkring 30 pladser på højt specialiserede døgntilbud i regionalt regi. Kilder: Landspatientregistret Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborgscentret (2004) LMS - Landsforeningen mod Selvskade og Spiseforstyrrelser Center for Spiseforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Risskov Anoreksiklinikken, Psykiatrisk Center København De fem regioner DANSKE REGIONER 2012 / 13

14 CASE 1 Fem års konstante indlæggelser En kvinde på 22 år har igennem flere år haft et kaotisk spisemønster og har tabt sig mere og mere. Hun er blevet indlagt akut på lukket afdeling på grund af selvmordstanker og selvskade. Hun er samtidigt voldsomt forpint af anorektiske tanker om mad og vægt og er cirka 10 kilo undervægtig. Efter tre måneder på den lukkede afdeling bliver hun flyttet til Anoreksiafsnittet, hvor hun er indlagt cirka 35 måneder. Under indlæggelsen overflyttes hun fire gange af kortere tid til medicinsk afdeling, fordi hun har prøvet at begå selvmord med piller. Hun overflyttes også syv gange af kortere tid til lukket afdeling på grund af udtalt spisevægring og selvmordstanker. Efter det 35 måneder lange forløb er vægt og spisning nogenlunde stabiliseret. Patientens impulsprægede adfærd er i høj grad blevet dæmpet og hun bliver flyttet videre til et alment psykiatrisk åbent afsnit, hvor hun efter tre en halv måneds indlæggelse omsider bliver bevilget et relevant bosted af sin kommune. Det sker 22 måneder efter, at den første ansøgning om bostedet er afsendt. Efter udskrivelsen har kvinden en noget ustabil periode, hvor hun ryger ud og ind af den psykiatriske afdeling med korte mellemrum. Hun er også kort tid på et daghospital, og endelig må hun genindlægges på åben sengeafdeling til stabilisering i 10 måneder. Kvinden har siden gennemført en højere uddannelse, er nu gift, har to børn og er velfungerende på arbejdsmarkedet. Hun har ikke været indlagt de sidste seks år og holder sin normale vægt og spisning. Hun går stadig til ambulant opfølgning hver anden-tredje måned og er i perioder i behandling med antidepressiv medicin, fordi hun i perioder er deprimeret. Aktuelt er hun dog helt medicinfri. De næsten fem års konstante psykiatriske indlæggelser kunne formentlig ifølge kvindens psykiater - være afkortet af et relevant botilbud på et tidligere tidspunkt, end det blevet givet. Patientens sygdomsforløb er et eksempel på, at det er muligt at komme sig og få et velfungerende familie- og arbejdsliv, selvom man har haft en meget svær spiseforstyrrelse. Det kræver dog tålmodighed, og får patienten ikke den nødvendige rehabilitering undervejs, trækkes sygdomsforløbet ud til gene for patienten og større omkostninger for samfundet. 14 / ET LIV TIL FORSKEL

15 CASE 2 En times ugentlig støtte En 37-årig tidligere sygeplejerske bliver henvist for anoreksi og tvangstanker- og handlinger. Kvinden har en bindevævssygdom og har gennem års sygdom med tiltagende invaliditet tabt sig, så hun er 19 kilo undervægtig. Hun er begyndt at tvangsmotionere og har også fået flere og flere tvangstanker om renlighed, tal, farver og symmetri. Kvinden har fået intensiv ambulant behandling hos en psykolog og en diætist, hvilket har fået hende til at tage 6-8 kilo på. Efterfølgende taber hun sig dog atter og må efter to års ambulant behandling indlægges på Anoreksiklinikken i maj I løbet af fem måneder bliver hendes vægt normaliseret, men hun har stadig kolossale problemer med tvangsmønstre ved måltiderne. Hun må derfor støttes og guides og kan ikke gennemføre måltider uden for afdelingen. Bittesmå afvigelser fra rutiner fører til selvskadende adfærd f.eks. at hun dunker hovedet ind i væggen. Klinik for Angst og OCD bliver inddraget i patientens behandling, og hun får medicin for sine tvangstanker. Hun får daglig intensiv træning, men få dages ferie med familien fører hver gang til øjeblikkeligt vægttab. I maj 2009 begynder man at planlægge, at kvinden kan udsluses til egen bolig med støtte under måltiderne. I august 2009 ansøger man om specialiseret bostøtte fra et privat bosted med særlig ekspertise i spiseforstyrrelser. Men kommunen giver afslag, og i august 2010 (et år efter) får kvinden afslag fra Ankestyrelsen begrundet med, at kommunen selv kan dække hendes behov. Hun bliver tilbudt én times kommunal hjemmevejleder, selvom hendes behov ifølge de involverede psykiatere skønsmæssigt er 25 timers støtte i hjemmet. Kvindens psykiater vurderer, at hun ved udskrivning til én times hjemmevejledning ugentligt hurtigt vil komme i en helbredstruende lav vægt. I november 2010 registreres patienten som færdigbehandlet på psykiatrisk afdeling. Først i maj 2012, hvor hun stadig er indlagt, får kvinden tilbud om støtte fra kommunen til måltider seks dage om ugen. Sygdomsforløbet er et eksempel på, hvor langvarig og kompleks den psykiatriske behandling af en svær spiseforstyrrelse ofte kombineret med andre lidelser som her OCD og somatisk sygdom - kan være. Samtidig viser det, hvor svært det kan være at få den nødvendige rehabilitering bevilget, selvom der påviseligt er behov for intensiv støtte. DANSKE REGIONER 2012 / 15

16 CASE 3 Ingen udsigter til at komme sig En ung pige er som 16- og 18-årig indlagt på grund af vægttab, kaotisk spisemønster, tvangsmotion, misbrug af afføringsmidler og selvskade. Senere (i 2007) bliver hun henvist til ambulant anoreksibehandling først på et privat bosted, siden til offentlig dagbehandling, hvor hun får behandling i over otte måneder. Hun er dog svær at behandle, fordi hun er angst og føler skam ved at udtrykke sig på andre måder end gennem skrift, og hun taber sig derfor løbende. Da kvinden er 20 år (i 2008), indlægges hun på psykiatrisk afdeling, herefter Anoreksiklinikken, hvor hun bliver i knapt to år. Under indlæggelsesforløbet tager hun 19 kilo på og bliver væsentligt mindre angst. Hun blev også bedre til at udtrykke sig mundtligt. Allerede otte måneder efter indlæggelsen ansøger psykiatrien om at udsluse hende til en højt specialiseret privat udslusningsbolig, men kommunen giver afslag. I stedet bliver hun tilbudt en plads i et bofællesskab med tre andre personer med spiseforstyrrelse. Kvinden er nervøs for arrangementet, bl.a. fordi der kun er begrænset personalestøtte, men hun accepterer nødtvungent og får en plads i juli I bofællesskabet er der kun begrænset støtte til måltiderne, og straks efter udskrivelsen begynder kvinden at tabe sig, selvom hun fortsat går i et intensivt ambulant samtaleforløb med psykolog og diætist i regi af sygehuset. Hun er trist, opgivende, tiltagende socialt isoleret og ser ingen fremtid for sig. I januar 2011 må hun genindlægges på psykiatrisk afdeling, og det lykkes at få hende til at tage otte kilo på over syv måneder. Det på trods af tristhed, tendens til selvskade og mange selvmordstanker. Hun kommer dog ikke op på sin normale vægt igen og må derfor igen genindlægges i en måned i september Efterfølgende bliver hun atter udskrevet til bofællesskabet, fordi hun opgiver behandling. Kvinden har således været indlagt et år ekstra på Anoreksiklinikken i mangel af et relevant døgntilbud. Hendes forgæves venten på et specialiseret tilbud og hendes sociale isolation medvirkede, ifølge hendes psykiater, klart til hendes hurtige tilbagefald efter udskrivning. Kvindens vægt og motivation til behandling har ikke kunnet genoprettes ved efterfølgende indlæggelse. Kvinden har derfor ikke udsigter til at komme sig. Sygdomsforløbet viser, hvordan lang ventetid på et tilbud om rehabilitering er til skade for patientens bedring og tærer på psykiatriens ressourcer. Det viser desuden, hvordan et tilbud uden den rette ekspertise og intensive støtte kan risikere at ødelægge den motivation og helbredsmæssige bedring, som en patient med svær spiseforstyrrelse har opnået gennem et langvarigt behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien. 16 / ET LIV TIL FORSKEL

17 Psykiatrisk behandling af spiseforstyrrelser i Danmark Brønderslev Thisted Aalborg Herning Aarhus Hillerød København Esbjerg Roskilde Kolding Odense Augustenborg Region Nordjylland Aalborg Hovedfunktion, regionsfunktion for patienter op til 30 år Ambulant behandling Fire senge til børn og unge Fire senge til voksne Thisted Hovedfunktion for patienter over 30 år Ambulant behandling Brønderslev Hovedfunktion for patienter over 30 år Ambulant behandling Region Midtjylland Århus/Risskov Hovedfunktion, regionsfunktion, højt specialiseret funktion for alle aldersgrupper Ambulant behandling Flerfamiliebehandling Opsøgende behandlingsteams med fokus på familien 14 senge til børn og unge/voksne Herning Hovedfunktion Pårørendebehandling Ambulant behandling Opsøgende behandlingsteams med fokus på familien Region Syddanmark Esbjerg Hovedfunktion Undervisningsdage for børn og forældre Kolding/Augustenborg Regionsfunktion Psykoedukation for pårørende/forældre i gruppe Syv senge til børn og unge Odense Hovedfunktion, regionsfunktion, højt specialiseret funktion for alle aldersgrupper Ambulant behandling 12 senge til børn og unge/voksne Region Hovedstaden Hillerød Hovedfunktion København Hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion (Psykiatrisk Center København, Ballerup, Bispebjerg) Ambulant behandling for børn og unge tre steder og voksne fire steder Opsøgende behandling og samarbejde med lokale døgninstitutioner 10 senge til voksne (Psykiatrisk Center København) Otte senge til børn og unge (Bispebjerg) To senge til børn og unge efter behov (Glostrup) Region Sjælland Roskilde (først fra nov Nuværende behandling i Holbæk) Hovedfunktion, regionsfunktion for alle aldersgrupper Ambulant behandling Pårørendebehandling 11 senge til børn og unge/voksne og fire senge til børn og unge, som deles fleksibelt med børne- og ungepsykiatrien

18 NY 6 pl (BU+VO) Nuværende og fremtidige regionale tilbud for social rehabilitering af mennesker med svære spiseforstyrrelser Nye tilbud NY 4 pl (BU) Eksisterende tilbud 4 pl (VO) NY 12 pl (BU-VO) NY 3 pl (BU) 4 pl (VO) NY 5 pl (VU) 5 pl (15-25 [r) Som kortet herover viser, findes der i dag tre offentlige botilbud til højt specialiseret social rehabilitering af spiseforstyrrelser i Danmark (de lilla nåle). Det drejer sig om: Holmstrupgård, fire pladser til voksne (Region Midtjylland) Pomonahuset, fire pladser til voksne (Region Syddanmark) Platangården, fem pladser til årige (Region Sjælland). De tre tilbud råder i alt over 13 pladser. Hvis alle personer med svær spiseforstyrrelse skal have mulighed for at få den rette rehabilitering efter udskrivning fra sygehuset, er der behov for yderligere 30 pladser fordelt over Danmark. De gule nåle på kortet markerer regionernes bud på type, antal og placering af de fremtidige pladser. Det drejer sig om: Seks pladser til børn, unge og voksne i Region Nordjylland Fire pladser til børn og unge i Region Midtjylland Tre pladser til børn og unge i Region Syddanmark 12 pladser for børn, unge og voksne i Region Hovedstaden Fem pladser for voksne i Region Sjælland Med de eksisterende 13 pladser og de nye 30 pladser, vil der være i alt 43 pladser på landsplan. Pladserne er placeret tæt på behandlingspsykiatrien i regionerne for at skabe de bedste betingelser for samarbejdet mellem den sociale og den sundhedsmæssige indsats. Der er taget hensyn til, at der bør være tilbud til både børn, unge og voksne i hver region. 18 / ET LIV TIL FORSKEL

19

20 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø T F E

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Den gamle historie (indtil ca. 2009)

Den gamle historie (indtil ca. 2009) Hvor er behandlingspsykiatrien på vej hen? Psykiatrien på vej mod ligestilling med det øvrige sundhedsområde DRG konference Herning, 3. oktober 2013 www.regionmidtjylland.dk Den gamle historie (indtil

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere