sygeplejerskens virksomhedsområde At lede sygepleje DORTE SAMSON ELDRUP OG TINE GLASSCOCK (RED.) GADS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sygeplejerskens virksomhedsområde At lede sygepleje DORTE SAMSON ELDRUP OG TINE GLASSCOCK (RED.) GADS FORLAG"

Transkript

1 At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde DORTE SAMSON ELDRUP OG TINE GLASSCOCK (RED.) GADS FORLAG

2

3 At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde

4

5 Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock (red.) At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde Gads Forlag

6 At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde 2014 Leni Abrahamsen, Janne Friis Andersen, Rikke Juul Dalsted, Birgitte Danielsen, Dorte Samson Eldrup, Jeanette Finderup, Mette From, Tine Glasscock, Dorthe Hjort Jakobsen, Mette S. Jakobsen, Jacob Liljehult-Kristensen, Mette Spliid Ludvigsen, Anne Munck, Britta Ravn, Anne-Marie Schrader, Susanne Zielke Schaarup, Anni Seerup, Annette Sommer og Gads Forlag ISBN trykt udgave: ISBN e-bog: Projektledelse: Birthe Kamp Nielsen Forlagsredaktion: Torben Christiansen Omslag: Stoltzedesign E-bogsproduktion: Narayana Press Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand.

7 Indhold Forfatterpræsentation Forord Kapitel 1 Ledelse Af Anne Munck Kapitel 2 Kompetence Af Tine Glasscock og Anni Seerup Kapitel 3 Sygeplejeprofession og autorisation Af Tine Glasscock Kapitel 4 Delegation Af Tine Glasscock Kapitel 5 Plejeformer og kontaktpersonordning Af Dorte Samson Eldrup og Anne-Marie Schrader Kapitel 6 Grundlag for klinisk beslutningstagning Af Susanne Zielke Schaarup Kapitel 7 Forløbsbeskrivelser Af Jacob Liljehult-Kristensen og Annette Sommer Indhold 5

8 Kapitel 8 Accelererede patientforløb Af Dorthe Hjort Jakobsen og Mette S. Jakobsen Kapitel 9 Pakkeforløb for kræft- og hjerteområdet Af Janne Friis Andersen Kapitel 10 Forløbsprogrammer Af Birgitte Danielsen Kapitel 11 Sygeplejerskens rolle i det tværprofessionelle patientforløb Af Rikke Juul Dalsted Kapitel 12 Kvalitetsudvikling Af Leni Abrahamsen Kapitel 13 Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Af Mette Spliid Ludvigsen og Jeanette Finderup Kapitel 14 Den Danske Kvalitetsmodel Af Mette From Kapitel 15 Implementering Af Britta Ravn Register Indhold

9 Forfatterpræsentation Redaktører Dorte Samson Eldrup er sygeplejerske, har SD i ledelse er cand.cur. og ansat som lektor ved sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol i København. Eldrup har i mange år undervist i sygeplejerskeuddannelsen med hovedvægt på faget organisation og ledelse samt kvalitetsudvikling og patientforløb. Hun har i flere år også været ansvarlig for et valgmodul med samme tema og underviser i emnerne på efter- og videreuddannelsesniveau. Interessen for at arbejde målrettet med patientforløb og plejeformer udspringer af mange års klinisk og ledelsesmæssig ansættelse i sygeplejen. Tine Glasscock er sygeplejerske, intensivsygeplejerske, master i læreprocesser (MLP) og er ansat som adjunkt på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Glasscock underviser bl.a. i faget organisation og ledelse på modul 5 og 10. Hun underviser også i tværprofessionelle innovationsforløb, i pædagogik og har undervisningsforløb både på den ordinære uddannelse og på den netbaserede uddannelse. Hun har mange års klinisk erfaring i intensiv sygepleje samt erfaring som uddannelses- og udviklingsansvarlig og som afdelingssygeplejerske. Udvikling af sygeplejen har altid været omdrejningspunktet i hendes praksis, og hun har derfor bl.a. arbejdet med dokumentation og kvalitetsudvikling af sygeplejen, lærings- og forandringsprocesser samt implementeringsprocesser. Profession, delegation og kompetenceudvikling skal i lyset af ovenstående bl.a. ses som elementer, der er vigtige at begribe for at kunne udvikle sygeplejen. Som nøglen til sygeplejefaglig kvalitet er Glasscocks særlige interesseområde derfor at styrke læreprocessen for de studerende. Forfatterpræsentation 7

10 Forfattere Leni Abrahamsen er sygeplejerske, SD i ledelse og master i kvalitet og ledelse i sundhedssektoren (MPQM). Hun er ansat som oversygeplejerske på Hjerte-, lunge-, karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Hun har mange års erfaring som leder og i at arbejde med bl.a. kvalitetsudvikling og implementering. Desuden har hun fungeret som ekstern surveyor i relation til akkreditering på baggrund af DDKM og har i flere år været bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS). Hun underviser sundhedsfaglige kandidatstuderende (cand.scient.san.) i, hvordan man arbejder med kvalitetsudvikling på et hospital. Janne Friis Andersen er sygeplejerske, SD i ledelse og er Master of Health Management (MHM). Friis Andersen har arbejdet som leder på forskellige niveauer i sygehusvæsnet gennem mange år og har stor indsigt og erfaring fra kvalitets- og uddannelsesområdet. Hun har været ansat som oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, hvor arbejdsområderne var sundhedsplanlægning, herunder pakkeforløb for kræft- og hjerteområdet, forløbsprogram for kroniske sygedomme, fokus på den ældre medicinske patient m.m. Friis Andersen er for nuværende ansat som adjunkt på professionshøjskolen Metropol, hvor hun bl.a. underviser på modul 10, Sygepleje Akut og kritisk syge patienter/borgere og organisation og ledelse. Rikke Juul Dalsted er ph.d. i folkesundhedsvidenskab, sociolog (cand.scient.soc.) og sygeplejerske. Dalsted arbejder med udvikling af sundhedsvæsner i både Danmark og udlandet og har en særlig interesse for, hvordan tværprofessionelt samarbejde finder sted på den bedst mulige måde undervejs i patientforløb. Dalsted underviser på diplomuddannelsen på professionshøjskolen Metropol i København i bl.a. kvalitative metoder og kvalitetsudvikling. Hun arbejder for Læger Uden Grænser som udsendt sundhedsfremmer og sygeplejerske. Birgitte Danielsen er sygeplejerske, sundhedsplejerske og master i sundhedspædagogik. Hun er ansat som koordinerende uddannelsesansvarlig i Københavns Kommune, Lokalområde Amager, og arbejder med den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende på modul 1, 5, 6, 11, 12 og 13. Danielsen har gennem egen praksiserfaring og samarbejdet med de kliniske vejledere fået indsigt i de særlige problemstillinger, som primær sektor byder på. Et felt er kronisk sygdom, og heraf kommer interessen for forløbsprogrammer. 8 Forfatterpræsentation

11 Jeanette Finderup er sygeplejerske, master i voksenuddannelse (MHR) og ansat som uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital. Finderup er ansvarlig for uddannelse af studerende på modul 4, 11 og 12 samt vejleder på klinisk forankrede bachelorprojekter. Hun har i flere år varetaget funktionerne som patientsikkerhedskoordinator samt kvalitetskoordinator og har desuden undervist sygeplejersker på diplomniveau i kvalitet og patientsikkerhed. Mette From er sygeplejerske, master i humanistisk sundhedsvidenskab (MHH) og ansat som klinisk udviklings- og uddannelsesansvarlig i CPK, regionshospitalet Silkeborg, HE-midt. From har en sundhedsfaglig diplomuddannelse og har i mange år været klinisk vejleder for studerende og kursister på specialuddannelserne i anæstesi og intensiv sygepleje. Hun har overvejende arbejdet med studerende i de sidste moduler, hvor der arbejdes med kendskab til organisationen og med kvalitet, udvikling og forskning. From har som udviklingsansvarlig været ansvarlig for og deltaget i processen frem mod akkreditering af afdelingen i 2011 og Hun er særlig optaget af, at arbejdet med kvalitet i sundhedsvæsnet bliver en naturlig del af sygeplejerskens arbejde. Dorthe Hjort Jakobsen er sygeplejerske, master i klinisk sygepleje og ansat som klinisk oversygeplejerske på Rigshospitalet. Hjort Jacobsen har arbejdet med udvikling og implementering af accelererede operationsforløb sammen med professor Henrik Kehlet siden Hendes forskningsområder har haft fokus på rekonvalescens efter udskrivelsen og accelererede operationsforløbs indflydelse på sygeplejen. Hun har været initiativtager til etablering af et internationalt samarbejde for sygeplejersker, der arbejder med accelererede forløb (ERAS Nursing Group). Mette S. Jakobsen er uddannet sygeplejerske og har derudover en diplomuddannelse i ledelse og en M-MBA. Hun arbejder som selvstændig rådgiver i forandringsledelse og er forløbsspecialist i sundhedssektoren. Jakobsen har arbejdet med udvikling og implementering af accelererede operationsforløb siden 2000 i tæt samarbejde med professor Henrik Kehlet og klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen. Mette S. Jakobsen har arbejdet målrettet med udbredelsen af accelererede patientforløb og har ligeledes været med i Enhed for Perioperativ Sygepleje ( ) som implementeringsagent. Hun er særlig optaget af, hvad der skal til for at opnå succesfuld implementering og fastholdelse i komplekse hospitalsorganisationer. Forfatterpræsentation 9

12 Jacob Liljehult-Kristensen er sygeplejerske, læser sundhedsvidenskab (cand.scient. san.) på Københavns Universitet og er ansat som klinisk sygeplejespecialist på Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød. Liljehult-Kristensen har arbejdet med patientsikkerhed, tværfagligt samarbejde og udarbejdelse og implementering af patientforløb, primært inden for apopleksiområdet. Mette Spliid Ludvigsen er uddannet sygeplejerske, cand.cur. og har en ph.d. i sundhedsvidenskab. Ludvigsen har været ansat som forsker pa Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, hvor hendes forskning rettede sig mod udviklingen af et program for overgangen til voksenlivet for unge og unge voksne nyretransplanterede. Endvidere arbejder hun for en evidensbaseret sygeplejepraksis og implementering af en sådan samt metodologiske spørgsmål i relation til fx spørgeskema, feltarbejde, metasyntese m.m. Siden september 2014 ansat som seniorforsker på Regionshospitalet Randers. Anne Munck er cand.cur. og har diplomeksamen i systemisk ledelse. Munck er ansat som uddannelsesleder på Via University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Hun har beskæftiget sig med ledelse siden 1998, dels som afdelingssygeplejerske, dels som oversygeplejerske/afdelingsleder på Aarhus Universitetshospital. Som leder har Muncks fokus været forandrings- og udviklingsprocesser, herunder optimering og effektivisering, både med et mono- og et tværprofessionelt perspektiv. Hun har desuden arbejdet med implementering af specialuddannelse i intensiv sygepleje samt organisering og facilitering af forskning/udvikling i sygeplejen. Britta Ravn er sygeplejerske og leder af Center for Telemedicin i Region Midtjylland. I 2004 var Ravn med til at tilpasse og indføre gennembrudsmetoden i Danmark. Siden da har hjertet banket for at forstå og understøtte implementeringsprocesser. Ravn har været projektleder for og faciliteret adskillige implementeringsprojekter inden for somatikken, psykiatrien og det sociale område. Endvidere deltager hun i et internationalt netværk om implementering og har oversat flere bøger, der kan anvendes som inspiration og værktøjer i arbejdet med implementering og opskalering af nye tiltag i praksis. Anne-Marie Schrader er sygeplejerske, har SD i ledelse og er Master of Public Health. Schrader er ansat som lektor i Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol i København. Hun har undervist på modul 10 i faget organisation og ledelse gennem mange år og i efter- og videreuddannelsesregi tillige i organisering 10 Forfatterpræsentation

13 af sundhedsvæsnet. Desuden har hun deltaget i et forskningsprojekt om kontinuitet og organisering af patientforløb. Susanne Zielke Schaarup er sygeplejerske, master i sygeplejevidenskab (MHSc) og ansat som klinisk oversygeplejerske på Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden. Hun underviser på modul 13 i valgfaget Kliniske retningslinjer på Professionshøjskolen Metropol København. Schaarup har mange års erfaring med udvikling af neurologisk sygepleje og implementering af kliniske retningslinjer, vejledninger og retningsgivende dokumenter i klinisk praksis. Hun har på nationalt niveau deltaget i udarbejdelsen af patientforløbsprogrammer og referenceprogrammet for behandling til patienter med apopleksi. Schaarup har desuden deltaget i udviklingen af evidensbaserede indikatorer i det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedr. apopleksi, i dag Dansk Apopleksiregister (DAP). Anni Seerup er sygeplejerske og master i læreprocesser (MLP). Seerup er ansat som uddannelsesansvarlig ved Hospitalsenhed Midt, hvor hun har et overordnet ansvar for de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Hun har en bred klinisk erfaring som sygeplejerske. Hendes interesse for kompetenceudvikling stammer dels herfra og dels fra arbejdet med de sygeplejestuderende. Hun har specielt interesse for læreprocessens betydning for kompetenceudvikling. Annette Sommer er sygeplejerske, kandidat i sygeplejevidenskab (cand.cur.) og ansat som udviklings- og kvalitetskoordinator i Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital. Sommer har erfaring med klinisk sygepleje, projektledelse, kompetenceudvikling, dokumentation, patientsikkerhed samt udvikling og implementering af patientforløbsbeskrivelser og programmer inden for epilepsi, hjernetumorer og apopleksi. Forfatterpræsentation 11

14

15 Forord Baggrunden for denne bog er, at vi som undervisere har oplevet, at faget organisation og ledelse på modul 10 i sygeplejerskeuddannelsen kan have svære kår, fordi de studerende ofte finder det svært helt at se fagets mening. Det medfører, at de kan have vanskeligt ved at integrere det som del af sygeplejen i den efterfølgende kliniske uddannelse på modul 11 og 12. Bogen har derfor særlig fokus på den studerendes læring, og indholdsmæssigt er den nøje sammensat af centrale emner, som er væsentlige for sygeplejerskens organisatoriske kompetence og fortsatte udvikling heraf. Hensigten med bogen er, at den sygeplejestuderende eller nyuddannede sygeplejerske opnår viden, færdigheder og kompetence i forhold til at varetage ledelse og organisering af patientforløb i klinisk sygeplejepraksis. Ledelse som sygeplejerskens virksomhedsområde og herunder ledelse af patientforløb danner således udgangspunkt for bogens indhold. Organisatorisk kompetence handler i sin helhed om, at sygeplejersken forstår den organisation, hun er del af, samt de rammer, der er for patientforløbet. Ud fra dette vil hun kunne organisere, planlægge, delegere og forbedre kvaliteten af de aktiviteter, der er i forbindelse med sygeplejen til den enkelte patient eller en gruppe patienter. Kort sagt vil hun kunne varetage virksomhedsområdet at lede sygepleje. At lede sygeplejen er en integreret del af sygeplejerskens praksis og skal sikre, at patienterne får tilgodeset deres sundhedsfaglige behov på bedst mulig vis. At lede sygeplejen retter sig udelukkende mod en uformel faglig ledelse af sygeplejen til en patient eller en gruppe af patienter. Organisatorisk kompetence er en nødvendig del af sygeplejerskens samlede kompetence for at kunne skabe sammenhæng og kontinuitet i patientforløbet, hvilket er en afgørende forudsætning for kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet i sundhedsvæsnet. Organisatorisk kompetence går hånd i hånd med den kliniske kompetence. Ledelse af patientforløb udøves både i primær og i sekundær sundhedssektor, og patientforløbene kan være både elektive, akutte eller kroniske. Bogen tager højde for alle de organisatoriske niveauer og sammenhænge, som kan udgøre rammen for ledelse af patientforløb i sygeplejepraksis. Forord 13

16 Bogen henvender sig til sygeplejestuderende på modul 10, 11 og 12 samt til nyuddannede sygeplejersker. Den studerendes læring er i fokus, og det udmøntes ved, at hvert kapitel indledes med en case, som henleder opmærksomheden på organisatoriske problemstillinger relateret til praksis. Casens problemstillinger er tæt knyttet til teksten, hvorfra svarene kan udledes. Undervejs perspektiveres der i de fleste kapitler og/eller i de afsluttende studiespørgsmål til den pågældende case med henblik på at øge forståelsen gennem dette praksisnære perspektiv. Bogens centrale nøgleord er ledelse, organisatorisk kompetence, patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed og implementering. Igennem hele bogen benævnes sygeplejersken for nemheds skyld hun. Kapitlernes rækkefølge er tiltænkt som en gradvis opbygning af læring om de roller og kompetencer, som sygeplejersken skal være i besiddelse af for at kunne varetage virksomhedsområdet at lede sygepleje. I forhold til det fremstilles bogens kapitler i en logisk rækkefølge, men de kan også læses i vilkårlig rækkefølge i forhold til det emne, der måtte være relevant for læseren i en konkret sammenhæng. Som redaktører af bogen vil vi gerne takke forlagsredaktør Birthe Kamp Nielsen for at støtte op om udgivelsen af denne bog, men ikke mindst takker vi vore familier for deres opbakning og tålmodighed undervejs i processen med bogens tilblivelse. God fornøjelse med bogen. København, august 2014 Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock 14 Forord

17 Kapitel 1 Ledelse Af Anne Munck Kapitlets formål Formålet med dette kapitel er, at den sygeplejestuderende og den nyuddannede sygeplejerske opnår indsigt i og forståelse for den kompleksitet, der præger sundhedsvæsnets organisationer, og får styrket sin rolle og sit ansvar i forhold til ledelse og organisering af sygeplejen, herunder samarbejdet med ledelsen. Kapitlets udgangspunkt er afdelingssygeplejerskens perspektiv, da det er hendes overvejelser i relation til de mangeartede og til tider også modsatrettede opgaver, der kan illustrere kompleksiteten og bidrage til de refleksioner, som sygeplejersken må gøre sig for at indgå kompetent i det daglige samarbejde om organisering og ledelse af sygeplejen til patienter/borgere. Kapitlet indledes med en praksisforankret case, der skal illustrere nogle af de ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, som sygeplejerskerne i et afsnit/område løbende skal forholde sig til. I løbet af kapitlet trækkes tråde til casens scenarier, som ligeledes inddrages i de afsluttende studiespørgsmål. Et hospital og de samarbejdende kommuner i en af regionerne har i fællesskab udarbejdet en sundhedsaftale, som skal danne baggrund for, hvordan de to sektorer skal håndtere patientforløbene på tværs af sektorgrænserne. Ud over overordnede beskrivelser indeholder sundhedsaftalen en 3 4-årig strategi, der er udviklet på baggrund af en fælles vision og deres fælles værdier. Strategien skal være det fælles ledelses- og virksomhedsgrundlag, som skal guide de ansatte på hospitalet og i kommuner i arbejdet med at udmønte aftalen og dermed sikre, at hver enkelt patient får det optimale forløb. Nu ønsker hospitalsledelsen og den kommunale direktion at sikre, at medarbejderne kender aftalen og tager ejerskab til den i forhold til at implementere den i det Fortsættes næste side Kapitlets formål 15

18 daglige arbejde. De har derfor indkaldt til en række informationsmøder med alle ledere i de respektive afdelinger/afsnit og områder. Katrine er afdelingssygeplejerske i et større afsnit, hvor der bl.a. er ansat sygeplejersker. I afsnittet arbejdes der tæt sammen med andre faggrupper, herunder læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Medarbejdersammensætningen i afsnittet er præget af, at der både er unge og nyuddannede sygeplejersker, der er optaget af at lære specialet at kende, samt ældre og meget erfarne sygeplejersker, som har arbejdet i afsnittet i mange år og har en tendens til at fastholde tidligere tiders vaner og rutiner. Fælles for dem alle er, at de primært har patienterne og deres behov i fokus, og at de har svært ved at forstå og acceptere, at de hele tiden bliver forstyrret af nye krav og tiltag fra oven. Katrine har været til informationsmøde med den overordnede ledelse, hvor det blev understreget, at implementeringen af sundhedsaftalen er en opgave, der skal prioriteres meget højt. Det blev samtidig understreget, at arbejdet med implementeringen ikke må gå ud over arbejdet med patienterne, og at det i øvrigt heller ikke må påvirke alle de andre opgaver i afsnittet med fx uddannelse, udvikling, kvalitetssikring osv. Katrine ser en række dilemmaer og udfordringer i arbejdet med at integrere den nye aftale i hverdagen, og hun stiller derfor sig selv en række spørgsmål: Hvordan sikrer hun, at de nye sygeplejersker forstår, hvad det er, de er en del af? Hvordan motiverer hun de erfarne sygeplejersker til den forandring, som aftalen indebærer? Hvordan kan hun drage nytte af medarbejdernes forskellige faglige og personlige kompetencer i processen? Hvordan sikrer hun, at pleje og behandling af patienterne opretholdes, når der skal rettes opmærksomhed på noget nyt? Hvordan sikrer hun, at medarbejdernes fokus også fastholdes på alle de øvrige tiltag i afsnittet, fx kvalitet, uddannelse, udvikling osv.? Tilbage i afsnittet overvejer Katrine nu, hvordan hun skal lede implementeringen af aftalen, så hun imødegår nogle af dilemmaerne. Ledelse og organisering Et udgangspunkt for at se den sammenhæng, man som sygeplejerske er en del af, og hvad der får betydning for det daglige arbejde, er at forstå den organisation, man arbejder i, herunder bl.a. de grundlag og sammenhænge, som beslutningerne træffes ud fra. 16 Kapitel 1 Ledelse

19 Helt enkelt kan man sige, at en organisation opstår, når to eller flere mennesker arbejder sammen om at nå et mål, og de organiserer sig netop med det formål at ordne noget, så det fungerer på en planlagt og systematisk måde (Orvik 2006). Det afsnit, Katrine leder, er med andre ord en organisation bestående af bl.a. sygeplejersker, og den har primært det formål at organisere sygeplejen til patienterne på en planlagt og systematisk måde. Sygeplejen i et hospitalsafsnit er ofte organiseret som gruppepleje, primærpleje eller en blanding af de to plejeformer, hvor et mindre antal sygeplejersker varetager plejen af en større eller mindre gruppe patienter. I hjemmesygeplejen har sygeplejersken oftest den funktion, at hun varetager den pleje og behandling, som kræver sygeplejefaglig viden og kvalifikationer, fx sårpleje, medicinkontrol og intravenøs behandling (Bydam et al samt se kapitel 5). Selvom det i det daglige arbejde umiddelbart virker, som om Katrines afsnit fungerer selvstændigt, så eksisterer det alligevel ikke blot i kraft af sig selv. Det er en del af en større organisation, først en afdeling, som igen er del af en endnu større organisation, hospitalet. Hospitalet hører under regionen, dvs. den sekundære sektor. I hjemmesygeplejen vil den større enhed være et område, som hører Den politisk ledede organisation I modsætning til store private organisationer, som har bestyrelser i baggrunden, består de offentlige organisationers bestyrelser af politikerne, nationalt, regionalt og kommunalt. Politikerne fastlægger rammerne for sundhedsområdet, og hvordan det skal udvikles. Det er også politikerne, der tager de overordnede beslutninger om, hvor mange penge der skal bruges, fx på forebyggelse og behandling. Politikerne har forskellige hjælpeorganisationer, som bidrager med at sætte de faglige rammer for organisationerne. Eksempelvis er det Sundhedsstyrelsen, der fastsætter de sundhedsfaglige rammer, og IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), der fastsætter standarder på kvalitetsområdet. Hvor målet for de private firmaer altovervejende er at tjene penge til aktionærer, så er målet for fx hospitalet at sikre pleje og behandling til syge borgere, og da behovet er omfattende, er det en politisk beslutning, hvordan de overordnede prioriteringer skal være. Regeringens politiske farve har stor betydning for, hvordan prioriteringerne bliver, ligesom patientsager/-historier i medierne kan påvirke politikere til at træffe nye valg. Samtidig er offentlige organisationer betalt af de skatter, som alle bidrager med, og der er derfor stort politisk fokus på, at organisationerne drives effektivt. At være politisk styret betyder dermed, at skiftende politiske dagsordener i princippet kan ændre organisationernes virksomhedsgrundlag fra det ene øjeblik til det andet. (Bendix et al. 2012; Jespersen 2005). Ledelse og organisering 17

20 under kommunen, dvs. den primære sektor. Såvel den primære som den sekundære sektor indgår samlet set i det danske sundhedsvæsen, der helt overordnet er styret af det politisk-administrative system. En organisation består lidt forenklet af tre elementer: en struktur, dvs. selve organiseringen, det arbejdsmæssige, dvs. de processer, der foregår i organisationen, og kulturen, som er de værdier, holdninger og normer, som præger både struktur og processer. De tre elementer påvirker gensidigt hinanden på en måde, så det ikke nødvendigvis er tydeligt, hvad der er struktur, og hvad der er kultur, og dermed hvad processerne baserer sig på (Bakka og Fivelsdal 2010). Organisationer er i denne sammenhæng ikke altid lige gode til at opfylde formålet med deres eksistens, men kan i stedet lukke sig om sig selv og dermed skabe deres eget liv ude af trit med, hvad mål og formål egentlig er. Struktur, processer og kultur Som eksempel på, at de tre elementer påvirker hinanden gensidigt, og at organisationen lukker sig om sig selv, kan nævnes, at arbejdsgange ikke løbende tilpasses nye tiltag. Indførelsen af den elektroniske patientjournal har i mange tilfælde afsløret, at de eksisterende arbejdsgange har været forældede, og når medarbejdere er blevet spurgt, hvorfor de gør, som de gør, er svaret ofte, at det ved de egentlig ikke. De har blot overtaget tidligere medarbejderes rutiner. Således påvirker kulturen både processer og struktur. Et andet eksempel på, at organisationen kan lukke sig om sig selv, er afsnit eller områder, der som konsekvens af den faglige specialisering, der har fundet sted gennem 1980 erne og 1990 erne, bliver så optaget af egen faglige kvalitet og sikkerhed, at medarbejdere fuldstændig glemmer, at de er en del af en større helhed. For patienterne betyder det, at de får en helt unik behandling på et afgrænset område, mens helheden i forløbet kan mangle. Det kunne være manglende genoptræning efter en ortopædisk operation eller manglende identificering af behov for fx hjemmesygepleje. For at sikre, at en organisation lever op til formålet med sin eksistens, er det nødvendigt med ledelse i form af en teamleder i hjemmesygeplejen eller en afdelingssygeplejerske på en hospitalsafdeling. Sideløbende med virksomheders skiftende behov er der igennem tiden udviklet mangfoldige teorier om ledelse. Den helt klassiske måde at beskrive det på er at definere ledelse som: at udstikke en retning for arbejdet, fordele og koordinere de tilstedeværende ressourcer og kontrollere, at medarbejderne gør, som de skal, samt at den faglige kvalitet er i orden. (Orvik 2006). 18 Kapitel 1 Ledelse

21 Selvom denne definition er meget forenklet og tager udgangspunkt i en rationel tilgang til ledelse som en måde at styre mennesker på, så præger den stadig især de offentlige organisationer, hvor langt de fleste sygeplejersker arbejder (Dansk Sygeplejeråd 2008). Den klassiske definition af ledelse knytter sig til industrisamfundets mere forenklede processer, hvor der var brug for ledelse af opgaver og produktion samt kontrol af medarbejdere og kvaliteten af deres arbejde. Her blev lederen rekrutteret på baggrund af sine faglige kvalifikationer frem for de personlige og menneskelige kompetencer (kapitel 2). Behovet for både at tænke organisering og ledelse på nye måder udvikler sig imidlertid sideløbende med, at samfundet udvikler sig fra det moderne industrisamfund til det, man i dag kalder det postmoderne samfund eller videnssamfundet (kapitel 2). Udviklingen i samfundsstrukturen Man taler traditionelt om det præmoderne landbrugssamfund som den første egentlige samfundsstruktur. I forlængelse af den industrielle revolution opstår det moderne samfund eller industrisamfundet, som det moderne ledelsesparadigme knytter sig til. I det moderne ledelsesparadigme arbejdes der ud fra, at der findes en uomgængelig sandhed om, hvordan opgaverne bedst løses. Opgaven for lederen er derfor at være en personificeret udgave af denne sandhed og at være rollemodel for alle medarbejderne. Det postmoderne samfund udvikles i slutningen af 1980 erne. Der gøres op med ideen om, at der findes en objektiv sandhed. Sandheder bliver kontekstafhængige og lokale og konstrueres gennem en fælles sprogliggørelse og samskabende praksis. I forlængelse af dette taler man om det postmoderne ledelsesparadigme, hvor lederen ikke længere har den overordnede sandhed om, hvordan opgaven skal løses, men tværtimod står med en række komplekse opgaver, som hun skal have til at spille sammen med henblik på at opfylde organisationens mål (Lüscher 2012). Fordi det postmoderne samfund er præget af høj grad af kompleksitet, bliver Katrines ledelsesopgave i dag også tilsvarende mere kompleks. Den retter sig ikke kun mod at sikre retning og fordele ressourcer, men i langt højere grad mod at lede mennesker, som både skal og også selv er i stand til at træffe beslutninger ud fra deres faglige kunnen (Lüscher 2012). Ledelse og organisering 19

22 Katrine skal derfor ikke længere som leder også være den dygtigste fagperson i afsnittet. Hun skal derimod være i stand til at motivere og skabe rammer og muligheder for medarbejdernes faglige og personlige trivsel. Forskellen på organisation og ledelse er altså, at en organisation er en gruppe mennesker, der er samlet med et bestemt formål for øje. Ledelse er at sikre, at organisationen/gruppen går den rigtige vej hen imod det overordnede fælles mål. Rammer for den daglige ledelse af sygepleje Både hospitalet og kommunen er i vid udstrækning organiseret i en hierarkisk ledelsesstruktur. I en hierarkisk organisationsform indtager et eller nogle få individer en dominerende position og har under sig flere niveauer med gradvis faldende indflydelse (Den Danske Ordbog 2014). I hospitalet er det afdelingssygeplejersken, der er nederst i ledelseshierarkiet, og i kommunen er det teamlederen. De forskellige ledelseslag kan have en større eller mindre stab af medarbejdere til rådighed, som hjælper med at udføre udvalgte opgaver. Hospitalsledelsen har fx en kvalitetsafdeling til at sikre, at kvaliteten i hospitalets ydelser er, som den skal være. Områdechefen i kommunen har fx en uddannelsesansvarlig til at koordinere og sikre uddannelsen af elever og studerende. Afdelingssygeplejersken har fx en specialeansvarlig sygeplejerske, der sikrer, at afsnittet er opdateret inden for de faglige politikker, retningslinjer og instrukser. Langt de fleste hospitaler og kommuner har beskrevet deres organisation og lagt denne beskrivelse på deres respektive hjemmesider. Af beskrivelserne fremgår det, at en hierarkisk organisation kan bygges op på mangfoldige måder. Den traditionelle hierarkiske organisationsform stammer som sagt fra industrisamfundets behov for effektiv ensartet produktion, styret af regler og kontrol. Selvom det på mange måder er en gammeldags organiseringsform, er den fortsat gældende i hospitaler og kommuner. En væsentlig grund til det er, at der stadig er et stort politisk behov for kontrol med processerne i disse organisationer (Bendix et al. 2012). Både hospitaler og kommuner er bemandet med en række professioner, fx læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, hvis primære mål er at pleje og behandle patienter og borgere ud fra det, som den enkelte profession opfatter som bedste standard og kvalitet. At være en del af en profession indebærer traditionelt, at man påberåber sig retten til at sætte den faglige dagsorden, få adgang til de begrænsede ressourcer, lede og fordele eget arbejde, definere kvalitet osv. (Bendix et al. 2012; Hjort 2004). Det betyder, at der kan opstå mange interne kampe inden for den 20 Kapitel 1 Ledelse

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause

Program: Velkomst og åbning af temadagen. Til kamp for omsorg og pleje. Pause Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor fokus er den ældre medicinske patient og de sygeplejersker, der varetager borger-/patientforløbet i det sammenhængende sundhedsvæsen. Kom og oplev faglige

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE

PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE TEMAER I WEBINARET Praksisnære uddannelser Hvorfor? Fordele Opgaver/job efter endt uddannelse Typiske benyttede, praksisnære

Læs mere

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N jeajee@rm.dk Dokumentation i plejeplaner

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

MUUSMANN: Tilknyttet konsulentfirmaet MUUSMANN som eksterne konsulent. www.muusmann.dk

MUUSMANN: Tilknyttet konsulentfirmaet MUUSMANN som eksterne konsulent. www.muusmann.dk Sårcentret under Dermatologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital Facilitering af temadag herunder arbejds- og kulturanalyse. Fokus på fælles arbejdsprocesser og patientforløb. Kontaktperson: Afdelingssygeplejerske

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Best.nr. HØ0115HN Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 5566 www.auh.dk Forsknings- og udviklingsstrategi Fysioterapi- og

Læs mere

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur. Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere