sygeplejerskens virksomhedsområde At lede sygepleje DORTE SAMSON ELDRUP OG TINE GLASSCOCK (RED.) GADS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sygeplejerskens virksomhedsområde At lede sygepleje DORTE SAMSON ELDRUP OG TINE GLASSCOCK (RED.) GADS FORLAG"

Transkript

1 At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde DORTE SAMSON ELDRUP OG TINE GLASSCOCK (RED.) GADS FORLAG

2

3 At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde

4

5 Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock (red.) At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde Gads Forlag

6 At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde 2014 Leni Abrahamsen, Janne Friis Andersen, Rikke Juul Dalsted, Birgitte Danielsen, Dorte Samson Eldrup, Jeanette Finderup, Mette From, Tine Glasscock, Dorthe Hjort Jakobsen, Mette S. Jakobsen, Jacob Liljehult-Kristensen, Mette Spliid Ludvigsen, Anne Munck, Britta Ravn, Anne-Marie Schrader, Susanne Zielke Schaarup, Anni Seerup, Annette Sommer og Gads Forlag ISBN trykt udgave: ISBN e-bog: Projektledelse: Birthe Kamp Nielsen Forlagsredaktion: Torben Christiansen Omslag: Stoltzedesign E-bogsproduktion: Narayana Press Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand.

7 Indhold Forfatterpræsentation Forord Kapitel 1 Ledelse Af Anne Munck Kapitel 2 Kompetence Af Tine Glasscock og Anni Seerup Kapitel 3 Sygeplejeprofession og autorisation Af Tine Glasscock Kapitel 4 Delegation Af Tine Glasscock Kapitel 5 Plejeformer og kontaktpersonordning Af Dorte Samson Eldrup og Anne-Marie Schrader Kapitel 6 Grundlag for klinisk beslutningstagning Af Susanne Zielke Schaarup Kapitel 7 Forløbsbeskrivelser Af Jacob Liljehult-Kristensen og Annette Sommer Indhold 5

8 Kapitel 8 Accelererede patientforløb Af Dorthe Hjort Jakobsen og Mette S. Jakobsen Kapitel 9 Pakkeforløb for kræft- og hjerteområdet Af Janne Friis Andersen Kapitel 10 Forløbsprogrammer Af Birgitte Danielsen Kapitel 11 Sygeplejerskens rolle i det tværprofessionelle patientforløb Af Rikke Juul Dalsted Kapitel 12 Kvalitetsudvikling Af Leni Abrahamsen Kapitel 13 Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Af Mette Spliid Ludvigsen og Jeanette Finderup Kapitel 14 Den Danske Kvalitetsmodel Af Mette From Kapitel 15 Implementering Af Britta Ravn Register Indhold

9 Forfatterpræsentation Redaktører Dorte Samson Eldrup er sygeplejerske, har SD i ledelse er cand.cur. og ansat som lektor ved sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol i København. Eldrup har i mange år undervist i sygeplejerskeuddannelsen med hovedvægt på faget organisation og ledelse samt kvalitetsudvikling og patientforløb. Hun har i flere år også været ansvarlig for et valgmodul med samme tema og underviser i emnerne på efter- og videreuddannelsesniveau. Interessen for at arbejde målrettet med patientforløb og plejeformer udspringer af mange års klinisk og ledelsesmæssig ansættelse i sygeplejen. Tine Glasscock er sygeplejerske, intensivsygeplejerske, master i læreprocesser (MLP) og er ansat som adjunkt på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Glasscock underviser bl.a. i faget organisation og ledelse på modul 5 og 10. Hun underviser også i tværprofessionelle innovationsforløb, i pædagogik og har undervisningsforløb både på den ordinære uddannelse og på den netbaserede uddannelse. Hun har mange års klinisk erfaring i intensiv sygepleje samt erfaring som uddannelses- og udviklingsansvarlig og som afdelingssygeplejerske. Udvikling af sygeplejen har altid været omdrejningspunktet i hendes praksis, og hun har derfor bl.a. arbejdet med dokumentation og kvalitetsudvikling af sygeplejen, lærings- og forandringsprocesser samt implementeringsprocesser. Profession, delegation og kompetenceudvikling skal i lyset af ovenstående bl.a. ses som elementer, der er vigtige at begribe for at kunne udvikle sygeplejen. Som nøglen til sygeplejefaglig kvalitet er Glasscocks særlige interesseområde derfor at styrke læreprocessen for de studerende. Forfatterpræsentation 7

10 Forfattere Leni Abrahamsen er sygeplejerske, SD i ledelse og master i kvalitet og ledelse i sundhedssektoren (MPQM). Hun er ansat som oversygeplejerske på Hjerte-, lunge-, karkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Hun har mange års erfaring som leder og i at arbejde med bl.a. kvalitetsudvikling og implementering. Desuden har hun fungeret som ekstern surveyor i relation til akkreditering på baggrund af DDKM og har i flere år været bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS). Hun underviser sundhedsfaglige kandidatstuderende (cand.scient.san.) i, hvordan man arbejder med kvalitetsudvikling på et hospital. Janne Friis Andersen er sygeplejerske, SD i ledelse og er Master of Health Management (MHM). Friis Andersen har arbejdet som leder på forskellige niveauer i sygehusvæsnet gennem mange år og har stor indsigt og erfaring fra kvalitets- og uddannelsesområdet. Hun har været ansat som oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, hvor arbejdsområderne var sundhedsplanlægning, herunder pakkeforløb for kræft- og hjerteområdet, forløbsprogram for kroniske sygedomme, fokus på den ældre medicinske patient m.m. Friis Andersen er for nuværende ansat som adjunkt på professionshøjskolen Metropol, hvor hun bl.a. underviser på modul 10, Sygepleje Akut og kritisk syge patienter/borgere og organisation og ledelse. Rikke Juul Dalsted er ph.d. i folkesundhedsvidenskab, sociolog (cand.scient.soc.) og sygeplejerske. Dalsted arbejder med udvikling af sundhedsvæsner i både Danmark og udlandet og har en særlig interesse for, hvordan tværprofessionelt samarbejde finder sted på den bedst mulige måde undervejs i patientforløb. Dalsted underviser på diplomuddannelsen på professionshøjskolen Metropol i København i bl.a. kvalitative metoder og kvalitetsudvikling. Hun arbejder for Læger Uden Grænser som udsendt sundhedsfremmer og sygeplejerske. Birgitte Danielsen er sygeplejerske, sundhedsplejerske og master i sundhedspædagogik. Hun er ansat som koordinerende uddannelsesansvarlig i Københavns Kommune, Lokalområde Amager, og arbejder med den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende på modul 1, 5, 6, 11, 12 og 13. Danielsen har gennem egen praksiserfaring og samarbejdet med de kliniske vejledere fået indsigt i de særlige problemstillinger, som primær sektor byder på. Et felt er kronisk sygdom, og heraf kommer interessen for forløbsprogrammer. 8 Forfatterpræsentation

11 Jeanette Finderup er sygeplejerske, master i voksenuddannelse (MHR) og ansat som uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital. Finderup er ansvarlig for uddannelse af studerende på modul 4, 11 og 12 samt vejleder på klinisk forankrede bachelorprojekter. Hun har i flere år varetaget funktionerne som patientsikkerhedskoordinator samt kvalitetskoordinator og har desuden undervist sygeplejersker på diplomniveau i kvalitet og patientsikkerhed. Mette From er sygeplejerske, master i humanistisk sundhedsvidenskab (MHH) og ansat som klinisk udviklings- og uddannelsesansvarlig i CPK, regionshospitalet Silkeborg, HE-midt. From har en sundhedsfaglig diplomuddannelse og har i mange år været klinisk vejleder for studerende og kursister på specialuddannelserne i anæstesi og intensiv sygepleje. Hun har overvejende arbejdet med studerende i de sidste moduler, hvor der arbejdes med kendskab til organisationen og med kvalitet, udvikling og forskning. From har som udviklingsansvarlig været ansvarlig for og deltaget i processen frem mod akkreditering af afdelingen i 2011 og Hun er særlig optaget af, at arbejdet med kvalitet i sundhedsvæsnet bliver en naturlig del af sygeplejerskens arbejde. Dorthe Hjort Jakobsen er sygeplejerske, master i klinisk sygepleje og ansat som klinisk oversygeplejerske på Rigshospitalet. Hjort Jacobsen har arbejdet med udvikling og implementering af accelererede operationsforløb sammen med professor Henrik Kehlet siden Hendes forskningsområder har haft fokus på rekonvalescens efter udskrivelsen og accelererede operationsforløbs indflydelse på sygeplejen. Hun har været initiativtager til etablering af et internationalt samarbejde for sygeplejersker, der arbejder med accelererede forløb (ERAS Nursing Group). Mette S. Jakobsen er uddannet sygeplejerske og har derudover en diplomuddannelse i ledelse og en M-MBA. Hun arbejder som selvstændig rådgiver i forandringsledelse og er forløbsspecialist i sundhedssektoren. Jakobsen har arbejdet med udvikling og implementering af accelererede operationsforløb siden 2000 i tæt samarbejde med professor Henrik Kehlet og klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen. Mette S. Jakobsen har arbejdet målrettet med udbredelsen af accelererede patientforløb og har ligeledes været med i Enhed for Perioperativ Sygepleje ( ) som implementeringsagent. Hun er særlig optaget af, hvad der skal til for at opnå succesfuld implementering og fastholdelse i komplekse hospitalsorganisationer. Forfatterpræsentation 9

12 Jacob Liljehult-Kristensen er sygeplejerske, læser sundhedsvidenskab (cand.scient. san.) på Københavns Universitet og er ansat som klinisk sygeplejespecialist på Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød. Liljehult-Kristensen har arbejdet med patientsikkerhed, tværfagligt samarbejde og udarbejdelse og implementering af patientforløb, primært inden for apopleksiområdet. Mette Spliid Ludvigsen er uddannet sygeplejerske, cand.cur. og har en ph.d. i sundhedsvidenskab. Ludvigsen har været ansat som forsker pa Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, hvor hendes forskning rettede sig mod udviklingen af et program for overgangen til voksenlivet for unge og unge voksne nyretransplanterede. Endvidere arbejder hun for en evidensbaseret sygeplejepraksis og implementering af en sådan samt metodologiske spørgsmål i relation til fx spørgeskema, feltarbejde, metasyntese m.m. Siden september 2014 ansat som seniorforsker på Regionshospitalet Randers. Anne Munck er cand.cur. og har diplomeksamen i systemisk ledelse. Munck er ansat som uddannelsesleder på Via University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Hun har beskæftiget sig med ledelse siden 1998, dels som afdelingssygeplejerske, dels som oversygeplejerske/afdelingsleder på Aarhus Universitetshospital. Som leder har Muncks fokus været forandrings- og udviklingsprocesser, herunder optimering og effektivisering, både med et mono- og et tværprofessionelt perspektiv. Hun har desuden arbejdet med implementering af specialuddannelse i intensiv sygepleje samt organisering og facilitering af forskning/udvikling i sygeplejen. Britta Ravn er sygeplejerske og leder af Center for Telemedicin i Region Midtjylland. I 2004 var Ravn med til at tilpasse og indføre gennembrudsmetoden i Danmark. Siden da har hjertet banket for at forstå og understøtte implementeringsprocesser. Ravn har været projektleder for og faciliteret adskillige implementeringsprojekter inden for somatikken, psykiatrien og det sociale område. Endvidere deltager hun i et internationalt netværk om implementering og har oversat flere bøger, der kan anvendes som inspiration og værktøjer i arbejdet med implementering og opskalering af nye tiltag i praksis. Anne-Marie Schrader er sygeplejerske, har SD i ledelse og er Master of Public Health. Schrader er ansat som lektor i Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol i København. Hun har undervist på modul 10 i faget organisation og ledelse gennem mange år og i efter- og videreuddannelsesregi tillige i organisering 10 Forfatterpræsentation

13 af sundhedsvæsnet. Desuden har hun deltaget i et forskningsprojekt om kontinuitet og organisering af patientforløb. Susanne Zielke Schaarup er sygeplejerske, master i sygeplejevidenskab (MHSc) og ansat som klinisk oversygeplejerske på Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden. Hun underviser på modul 13 i valgfaget Kliniske retningslinjer på Professionshøjskolen Metropol København. Schaarup har mange års erfaring med udvikling af neurologisk sygepleje og implementering af kliniske retningslinjer, vejledninger og retningsgivende dokumenter i klinisk praksis. Hun har på nationalt niveau deltaget i udarbejdelsen af patientforløbsprogrammer og referenceprogrammet for behandling til patienter med apopleksi. Schaarup har desuden deltaget i udviklingen af evidensbaserede indikatorer i det Nationale Indikatorprojekt (NIP) vedr. apopleksi, i dag Dansk Apopleksiregister (DAP). Anni Seerup er sygeplejerske og master i læreprocesser (MLP). Seerup er ansat som uddannelsesansvarlig ved Hospitalsenhed Midt, hvor hun har et overordnet ansvar for de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Hun har en bred klinisk erfaring som sygeplejerske. Hendes interesse for kompetenceudvikling stammer dels herfra og dels fra arbejdet med de sygeplejestuderende. Hun har specielt interesse for læreprocessens betydning for kompetenceudvikling. Annette Sommer er sygeplejerske, kandidat i sygeplejevidenskab (cand.cur.) og ansat som udviklings- og kvalitetskoordinator i Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital. Sommer har erfaring med klinisk sygepleje, projektledelse, kompetenceudvikling, dokumentation, patientsikkerhed samt udvikling og implementering af patientforløbsbeskrivelser og programmer inden for epilepsi, hjernetumorer og apopleksi. Forfatterpræsentation 11

14

15 Forord Baggrunden for denne bog er, at vi som undervisere har oplevet, at faget organisation og ledelse på modul 10 i sygeplejerskeuddannelsen kan have svære kår, fordi de studerende ofte finder det svært helt at se fagets mening. Det medfører, at de kan have vanskeligt ved at integrere det som del af sygeplejen i den efterfølgende kliniske uddannelse på modul 11 og 12. Bogen har derfor særlig fokus på den studerendes læring, og indholdsmæssigt er den nøje sammensat af centrale emner, som er væsentlige for sygeplejerskens organisatoriske kompetence og fortsatte udvikling heraf. Hensigten med bogen er, at den sygeplejestuderende eller nyuddannede sygeplejerske opnår viden, færdigheder og kompetence i forhold til at varetage ledelse og organisering af patientforløb i klinisk sygeplejepraksis. Ledelse som sygeplejerskens virksomhedsområde og herunder ledelse af patientforløb danner således udgangspunkt for bogens indhold. Organisatorisk kompetence handler i sin helhed om, at sygeplejersken forstår den organisation, hun er del af, samt de rammer, der er for patientforløbet. Ud fra dette vil hun kunne organisere, planlægge, delegere og forbedre kvaliteten af de aktiviteter, der er i forbindelse med sygeplejen til den enkelte patient eller en gruppe patienter. Kort sagt vil hun kunne varetage virksomhedsområdet at lede sygepleje. At lede sygeplejen er en integreret del af sygeplejerskens praksis og skal sikre, at patienterne får tilgodeset deres sundhedsfaglige behov på bedst mulig vis. At lede sygeplejen retter sig udelukkende mod en uformel faglig ledelse af sygeplejen til en patient eller en gruppe af patienter. Organisatorisk kompetence er en nødvendig del af sygeplejerskens samlede kompetence for at kunne skabe sammenhæng og kontinuitet i patientforløbet, hvilket er en afgørende forudsætning for kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet i sundhedsvæsnet. Organisatorisk kompetence går hånd i hånd med den kliniske kompetence. Ledelse af patientforløb udøves både i primær og i sekundær sundhedssektor, og patientforløbene kan være både elektive, akutte eller kroniske. Bogen tager højde for alle de organisatoriske niveauer og sammenhænge, som kan udgøre rammen for ledelse af patientforløb i sygeplejepraksis. Forord 13

16 Bogen henvender sig til sygeplejestuderende på modul 10, 11 og 12 samt til nyuddannede sygeplejersker. Den studerendes læring er i fokus, og det udmøntes ved, at hvert kapitel indledes med en case, som henleder opmærksomheden på organisatoriske problemstillinger relateret til praksis. Casens problemstillinger er tæt knyttet til teksten, hvorfra svarene kan udledes. Undervejs perspektiveres der i de fleste kapitler og/eller i de afsluttende studiespørgsmål til den pågældende case med henblik på at øge forståelsen gennem dette praksisnære perspektiv. Bogens centrale nøgleord er ledelse, organisatorisk kompetence, patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed og implementering. Igennem hele bogen benævnes sygeplejersken for nemheds skyld hun. Kapitlernes rækkefølge er tiltænkt som en gradvis opbygning af læring om de roller og kompetencer, som sygeplejersken skal være i besiddelse af for at kunne varetage virksomhedsområdet at lede sygepleje. I forhold til det fremstilles bogens kapitler i en logisk rækkefølge, men de kan også læses i vilkårlig rækkefølge i forhold til det emne, der måtte være relevant for læseren i en konkret sammenhæng. Som redaktører af bogen vil vi gerne takke forlagsredaktør Birthe Kamp Nielsen for at støtte op om udgivelsen af denne bog, men ikke mindst takker vi vore familier for deres opbakning og tålmodighed undervejs i processen med bogens tilblivelse. God fornøjelse med bogen. København, august 2014 Dorte Samson Eldrup og Tine Glasscock 14 Forord

17 Kapitel 1 Ledelse Af Anne Munck Kapitlets formål Formålet med dette kapitel er, at den sygeplejestuderende og den nyuddannede sygeplejerske opnår indsigt i og forståelse for den kompleksitet, der præger sundhedsvæsnets organisationer, og får styrket sin rolle og sit ansvar i forhold til ledelse og organisering af sygeplejen, herunder samarbejdet med ledelsen. Kapitlets udgangspunkt er afdelingssygeplejerskens perspektiv, da det er hendes overvejelser i relation til de mangeartede og til tider også modsatrettede opgaver, der kan illustrere kompleksiteten og bidrage til de refleksioner, som sygeplejersken må gøre sig for at indgå kompetent i det daglige samarbejde om organisering og ledelse af sygeplejen til patienter/borgere. Kapitlet indledes med en praksisforankret case, der skal illustrere nogle af de ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, som sygeplejerskerne i et afsnit/område løbende skal forholde sig til. I løbet af kapitlet trækkes tråde til casens scenarier, som ligeledes inddrages i de afsluttende studiespørgsmål. Et hospital og de samarbejdende kommuner i en af regionerne har i fællesskab udarbejdet en sundhedsaftale, som skal danne baggrund for, hvordan de to sektorer skal håndtere patientforløbene på tværs af sektorgrænserne. Ud over overordnede beskrivelser indeholder sundhedsaftalen en 3 4-årig strategi, der er udviklet på baggrund af en fælles vision og deres fælles værdier. Strategien skal være det fælles ledelses- og virksomhedsgrundlag, som skal guide de ansatte på hospitalet og i kommuner i arbejdet med at udmønte aftalen og dermed sikre, at hver enkelt patient får det optimale forløb. Nu ønsker hospitalsledelsen og den kommunale direktion at sikre, at medarbejderne kender aftalen og tager ejerskab til den i forhold til at implementere den i det Fortsættes næste side Kapitlets formål 15

18 daglige arbejde. De har derfor indkaldt til en række informationsmøder med alle ledere i de respektive afdelinger/afsnit og områder. Katrine er afdelingssygeplejerske i et større afsnit, hvor der bl.a. er ansat sygeplejersker. I afsnittet arbejdes der tæt sammen med andre faggrupper, herunder læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Medarbejdersammensætningen i afsnittet er præget af, at der både er unge og nyuddannede sygeplejersker, der er optaget af at lære specialet at kende, samt ældre og meget erfarne sygeplejersker, som har arbejdet i afsnittet i mange år og har en tendens til at fastholde tidligere tiders vaner og rutiner. Fælles for dem alle er, at de primært har patienterne og deres behov i fokus, og at de har svært ved at forstå og acceptere, at de hele tiden bliver forstyrret af nye krav og tiltag fra oven. Katrine har været til informationsmøde med den overordnede ledelse, hvor det blev understreget, at implementeringen af sundhedsaftalen er en opgave, der skal prioriteres meget højt. Det blev samtidig understreget, at arbejdet med implementeringen ikke må gå ud over arbejdet med patienterne, og at det i øvrigt heller ikke må påvirke alle de andre opgaver i afsnittet med fx uddannelse, udvikling, kvalitetssikring osv. Katrine ser en række dilemmaer og udfordringer i arbejdet med at integrere den nye aftale i hverdagen, og hun stiller derfor sig selv en række spørgsmål: Hvordan sikrer hun, at de nye sygeplejersker forstår, hvad det er, de er en del af? Hvordan motiverer hun de erfarne sygeplejersker til den forandring, som aftalen indebærer? Hvordan kan hun drage nytte af medarbejdernes forskellige faglige og personlige kompetencer i processen? Hvordan sikrer hun, at pleje og behandling af patienterne opretholdes, når der skal rettes opmærksomhed på noget nyt? Hvordan sikrer hun, at medarbejdernes fokus også fastholdes på alle de øvrige tiltag i afsnittet, fx kvalitet, uddannelse, udvikling osv.? Tilbage i afsnittet overvejer Katrine nu, hvordan hun skal lede implementeringen af aftalen, så hun imødegår nogle af dilemmaerne. Ledelse og organisering Et udgangspunkt for at se den sammenhæng, man som sygeplejerske er en del af, og hvad der får betydning for det daglige arbejde, er at forstå den organisation, man arbejder i, herunder bl.a. de grundlag og sammenhænge, som beslutningerne træffes ud fra. 16 Kapitel 1 Ledelse

19 Helt enkelt kan man sige, at en organisation opstår, når to eller flere mennesker arbejder sammen om at nå et mål, og de organiserer sig netop med det formål at ordne noget, så det fungerer på en planlagt og systematisk måde (Orvik 2006). Det afsnit, Katrine leder, er med andre ord en organisation bestående af bl.a. sygeplejersker, og den har primært det formål at organisere sygeplejen til patienterne på en planlagt og systematisk måde. Sygeplejen i et hospitalsafsnit er ofte organiseret som gruppepleje, primærpleje eller en blanding af de to plejeformer, hvor et mindre antal sygeplejersker varetager plejen af en større eller mindre gruppe patienter. I hjemmesygeplejen har sygeplejersken oftest den funktion, at hun varetager den pleje og behandling, som kræver sygeplejefaglig viden og kvalifikationer, fx sårpleje, medicinkontrol og intravenøs behandling (Bydam et al samt se kapitel 5). Selvom det i det daglige arbejde umiddelbart virker, som om Katrines afsnit fungerer selvstændigt, så eksisterer det alligevel ikke blot i kraft af sig selv. Det er en del af en større organisation, først en afdeling, som igen er del af en endnu større organisation, hospitalet. Hospitalet hører under regionen, dvs. den sekundære sektor. I hjemmesygeplejen vil den større enhed være et område, som hører Den politisk ledede organisation I modsætning til store private organisationer, som har bestyrelser i baggrunden, består de offentlige organisationers bestyrelser af politikerne, nationalt, regionalt og kommunalt. Politikerne fastlægger rammerne for sundhedsområdet, og hvordan det skal udvikles. Det er også politikerne, der tager de overordnede beslutninger om, hvor mange penge der skal bruges, fx på forebyggelse og behandling. Politikerne har forskellige hjælpeorganisationer, som bidrager med at sætte de faglige rammer for organisationerne. Eksempelvis er det Sundhedsstyrelsen, der fastsætter de sundhedsfaglige rammer, og IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), der fastsætter standarder på kvalitetsområdet. Hvor målet for de private firmaer altovervejende er at tjene penge til aktionærer, så er målet for fx hospitalet at sikre pleje og behandling til syge borgere, og da behovet er omfattende, er det en politisk beslutning, hvordan de overordnede prioriteringer skal være. Regeringens politiske farve har stor betydning for, hvordan prioriteringerne bliver, ligesom patientsager/-historier i medierne kan påvirke politikere til at træffe nye valg. Samtidig er offentlige organisationer betalt af de skatter, som alle bidrager med, og der er derfor stort politisk fokus på, at organisationerne drives effektivt. At være politisk styret betyder dermed, at skiftende politiske dagsordener i princippet kan ændre organisationernes virksomhedsgrundlag fra det ene øjeblik til det andet. (Bendix et al. 2012; Jespersen 2005). Ledelse og organisering 17

20 under kommunen, dvs. den primære sektor. Såvel den primære som den sekundære sektor indgår samlet set i det danske sundhedsvæsen, der helt overordnet er styret af det politisk-administrative system. En organisation består lidt forenklet af tre elementer: en struktur, dvs. selve organiseringen, det arbejdsmæssige, dvs. de processer, der foregår i organisationen, og kulturen, som er de værdier, holdninger og normer, som præger både struktur og processer. De tre elementer påvirker gensidigt hinanden på en måde, så det ikke nødvendigvis er tydeligt, hvad der er struktur, og hvad der er kultur, og dermed hvad processerne baserer sig på (Bakka og Fivelsdal 2010). Organisationer er i denne sammenhæng ikke altid lige gode til at opfylde formålet med deres eksistens, men kan i stedet lukke sig om sig selv og dermed skabe deres eget liv ude af trit med, hvad mål og formål egentlig er. Struktur, processer og kultur Som eksempel på, at de tre elementer påvirker hinanden gensidigt, og at organisationen lukker sig om sig selv, kan nævnes, at arbejdsgange ikke løbende tilpasses nye tiltag. Indførelsen af den elektroniske patientjournal har i mange tilfælde afsløret, at de eksisterende arbejdsgange har været forældede, og når medarbejdere er blevet spurgt, hvorfor de gør, som de gør, er svaret ofte, at det ved de egentlig ikke. De har blot overtaget tidligere medarbejderes rutiner. Således påvirker kulturen både processer og struktur. Et andet eksempel på, at organisationen kan lukke sig om sig selv, er afsnit eller områder, der som konsekvens af den faglige specialisering, der har fundet sted gennem 1980 erne og 1990 erne, bliver så optaget af egen faglige kvalitet og sikkerhed, at medarbejdere fuldstændig glemmer, at de er en del af en større helhed. For patienterne betyder det, at de får en helt unik behandling på et afgrænset område, mens helheden i forløbet kan mangle. Det kunne være manglende genoptræning efter en ortopædisk operation eller manglende identificering af behov for fx hjemmesygepleje. For at sikre, at en organisation lever op til formålet med sin eksistens, er det nødvendigt med ledelse i form af en teamleder i hjemmesygeplejen eller en afdelingssygeplejerske på en hospitalsafdeling. Sideløbende med virksomheders skiftende behov er der igennem tiden udviklet mangfoldige teorier om ledelse. Den helt klassiske måde at beskrive det på er at definere ledelse som: at udstikke en retning for arbejdet, fordele og koordinere de tilstedeværende ressourcer og kontrollere, at medarbejderne gør, som de skal, samt at den faglige kvalitet er i orden. (Orvik 2006). 18 Kapitel 1 Ledelse

21 Selvom denne definition er meget forenklet og tager udgangspunkt i en rationel tilgang til ledelse som en måde at styre mennesker på, så præger den stadig især de offentlige organisationer, hvor langt de fleste sygeplejersker arbejder (Dansk Sygeplejeråd 2008). Den klassiske definition af ledelse knytter sig til industrisamfundets mere forenklede processer, hvor der var brug for ledelse af opgaver og produktion samt kontrol af medarbejdere og kvaliteten af deres arbejde. Her blev lederen rekrutteret på baggrund af sine faglige kvalifikationer frem for de personlige og menneskelige kompetencer (kapitel 2). Behovet for både at tænke organisering og ledelse på nye måder udvikler sig imidlertid sideløbende med, at samfundet udvikler sig fra det moderne industrisamfund til det, man i dag kalder det postmoderne samfund eller videnssamfundet (kapitel 2). Udviklingen i samfundsstrukturen Man taler traditionelt om det præmoderne landbrugssamfund som den første egentlige samfundsstruktur. I forlængelse af den industrielle revolution opstår det moderne samfund eller industrisamfundet, som det moderne ledelsesparadigme knytter sig til. I det moderne ledelsesparadigme arbejdes der ud fra, at der findes en uomgængelig sandhed om, hvordan opgaverne bedst løses. Opgaven for lederen er derfor at være en personificeret udgave af denne sandhed og at være rollemodel for alle medarbejderne. Det postmoderne samfund udvikles i slutningen af 1980 erne. Der gøres op med ideen om, at der findes en objektiv sandhed. Sandheder bliver kontekstafhængige og lokale og konstrueres gennem en fælles sprogliggørelse og samskabende praksis. I forlængelse af dette taler man om det postmoderne ledelsesparadigme, hvor lederen ikke længere har den overordnede sandhed om, hvordan opgaven skal løses, men tværtimod står med en række komplekse opgaver, som hun skal have til at spille sammen med henblik på at opfylde organisationens mål (Lüscher 2012). Fordi det postmoderne samfund er præget af høj grad af kompleksitet, bliver Katrines ledelsesopgave i dag også tilsvarende mere kompleks. Den retter sig ikke kun mod at sikre retning og fordele ressourcer, men i langt højere grad mod at lede mennesker, som både skal og også selv er i stand til at træffe beslutninger ud fra deres faglige kunnen (Lüscher 2012). Ledelse og organisering 19

22 Katrine skal derfor ikke længere som leder også være den dygtigste fagperson i afsnittet. Hun skal derimod være i stand til at motivere og skabe rammer og muligheder for medarbejdernes faglige og personlige trivsel. Forskellen på organisation og ledelse er altså, at en organisation er en gruppe mennesker, der er samlet med et bestemt formål for øje. Ledelse er at sikre, at organisationen/gruppen går den rigtige vej hen imod det overordnede fælles mål. Rammer for den daglige ledelse af sygepleje Både hospitalet og kommunen er i vid udstrækning organiseret i en hierarkisk ledelsesstruktur. I en hierarkisk organisationsform indtager et eller nogle få individer en dominerende position og har under sig flere niveauer med gradvis faldende indflydelse (Den Danske Ordbog 2014). I hospitalet er det afdelingssygeplejersken, der er nederst i ledelseshierarkiet, og i kommunen er det teamlederen. De forskellige ledelseslag kan have en større eller mindre stab af medarbejdere til rådighed, som hjælper med at udføre udvalgte opgaver. Hospitalsledelsen har fx en kvalitetsafdeling til at sikre, at kvaliteten i hospitalets ydelser er, som den skal være. Områdechefen i kommunen har fx en uddannelsesansvarlig til at koordinere og sikre uddannelsen af elever og studerende. Afdelingssygeplejersken har fx en specialeansvarlig sygeplejerske, der sikrer, at afsnittet er opdateret inden for de faglige politikker, retningslinjer og instrukser. Langt de fleste hospitaler og kommuner har beskrevet deres organisation og lagt denne beskrivelse på deres respektive hjemmesider. Af beskrivelserne fremgår det, at en hierarkisk organisation kan bygges op på mangfoldige måder. Den traditionelle hierarkiske organisationsform stammer som sagt fra industrisamfundets behov for effektiv ensartet produktion, styret af regler og kontrol. Selvom det på mange måder er en gammeldags organiseringsform, er den fortsat gældende i hospitaler og kommuner. En væsentlig grund til det er, at der stadig er et stort politisk behov for kontrol med processerne i disse organisationer (Bendix et al. 2012). Både hospitaler og kommuner er bemandet med en række professioner, fx læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, hvis primære mål er at pleje og behandle patienter og borgere ud fra det, som den enkelte profession opfatter som bedste standard og kvalitet. At være en del af en profession indebærer traditionelt, at man påberåber sig retten til at sætte den faglige dagsorden, få adgang til de begrænsede ressourcer, lede og fordele eget arbejde, definere kvalitet osv. (Bendix et al. 2012; Hjort 2004). Det betyder, at der kan opstå mange interne kampe inden for den 20 Kapitel 1 Ledelse

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Hogaard: E -mail: tobias.viskum.hogaard@systematic.com

Hogaard: E -mail: tobias.viskum.hogaard@systematic.com Regionshospitalet Randers: Projektforløb Klyngeafdelingen gynækologisk/obstetrisk afdeling og børneafdeling, et kompetenceudviklende forløb. Hvordan holder man gejsten og motivationen? Hvordan sørger man

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27 Indhold Forord................................. 9 Forfatterpræsentation......................... 11 Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation 1 Geriatri en problemorienteret tilgang............. 17

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere