Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 version 22. okt 2014

2 Forord I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Winnie Jensen 8/10/ Kommentar [1]: Rettes til af fakultetet 1

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold 3 KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil 4 KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE 5 MODUL BESKRIVELSER 7 1. SEMESTER 7 3 RD SEMESTER 19 4 TH SEMESTER 20 KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION 21 KAPITEL 5: ANDRE REGLER Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Eksamensregler Dispensation Afslutning af kandidatuddannelsen Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Uddybende information 22 2

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i idræt er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [2]: Rettes til af fakultetet 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under 3

5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i idræt forudsætter en bacheloruddannelse i idræt fra et dansk universitet eller tilsvarende. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. Winnie Jensen 22/10/ Kommentar [3]: 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i idræt. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in sport science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat i idræt har alsidige kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et tværfagligt videnskabeligt forskningsmiljø med fokus på idræt og fysisk aktivitet. Kandidatens kompetencer afspejler herved den brede faglighed, der er repræsenteret i idrætsfaget. Kandidaten har igennem uddannelsen opnået en grundlæggende indsigt i de forskellige forskningsmiljøer, hvorefter det har været muligt for den enkelte kandidat at specialisere sig indenfor enten en human-/ samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig retning, og kan dermed varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for at arbejde og videreuddanne sig som forsker (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt og kritisk anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil En kandidat i Idræt har følgende viden, færdigheder og kompetencer. Viden Har viden på højeste niveau af international forskning indenfor flere af følgende fagområder: Arbejds-/træningsfysiologi Motorisk kontrol i relation til træning Læring, motivation og coaching Talentudvikling på differentierede niveauer Sundhedsfremmende tiltag i relation til idræt Færdigheder Kan indenfor flere af ovenstående fagområder: anvende og integrere videnskabelige metoder og redskaber til forskning evaluere og vælge videnskabelige teorier og metoder og identificere videnskabelige problemer formidle problemer, metoder og resultater videnskabeligt Kompetencer Kan identifiicere problemstillinger og finde løsninger i komplekse situationer Kan initiere og indgå i samarbejdsrelationer med interne og/ eller eksterne samarbejdspartnere på tværs af fagområder med henblik på at udvikle innovative løsninger Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 4

6 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studie. Et modul er et fagområde eller en gruppe af fagområder, der har som mål at give den studerend faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: projektarbejde case-baseret arbejde forelæsninger workshops opgaveløsning feedback fra undervisere og medstuderende faglig refleksion over egen praksis 5

7 Uddannelsesoversigt Uddannelsens opbygning understøtter at den enkelte studerende kan vælge at profilere sin kandidatuddannelse i henholdsvis en human/samfundsvidenskabelig eller en naturvidenskabelig retning gennem valg af projektmodul på første semester og kursusmodul på andet semester, men sikrer samtidig gennem obligatoriske kursusmoduler at alle idrætsstuderende opnår indsigt i begge videnskabelige retninger. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Et af følgende moduler vælges: 15 7-trinsskala Intern Projektmodul 1a. Fra fysiske arbejdskrav og kapacitet til præstation eller Projektmodul 1b. Fysisk aktivitet. Motion, sport eller idræt? Effekter af udholdenhedstræning 5 B/IB Intern Motivation, identitet og kultur i 5 B/IB Intern idræt Motivation, læring og fysisk 5 B/IB Intern træning for grupper med særlige forudsætninger og behov 2. Træning, talent og sundhed 15 7-trinsskala Ekstern Effekter af styrke og power træning 5 B/IB Intern Coaching og anerkendelses 5 B/IB Intern betydning for individ og fællesskab Et af følgende moduler vælges: 5 B/IB Intern Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [4]: Engelske titler mangler på alle moduler Pia Elberg 22/10/ Kommentar [5]: Præstation og træningsprogrammer? Valgmodul 2a: Organisering af talentudvikling og sundhedsfremme eller Valgmodul 2b: Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning 3. (Anvendelse af )idrætsvidenskab i en samfundskontekst (kan kombineres med 4. semester til et 60 ECTS kandidatspeciale) 4. Idrætsvidenskab (Kandidatspeciale) 30 or none 30 or 60 I alt trinsskala 7-trinsskala Intern Ekstern Pia Elberg 22/10/ Kommentar [6]: Foreslås slettet Lars Domino Østerga, 15/10/ Kommentar [7]: Måske skal vi droppe muligheden for at lave lang-afgang? Det skal lige vendes med kollegaerne og SN 6

8 Modul beskrivelser 1. semester Undervisningsform Projektmodul 1a Fra fysiske arbejdskrav og kapacitet til præstation (From physical work demands and capacity to performance) Se adgangskriterier I projektmodulet skal de studerende med udgangspunkt i teorier eller teoretiske modeller forankret i relevant litteratur på højt internationalt niveau kunne diskutere og vurdere eksempler på idrætsfaglige træningsprogrammer. Eksemplerne de studerende arbejder med kan enten have form af casestudier, feltobservationer eller laboratorieforsøg. Studerende som gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for hvordan analyse af fysiske arbejdskrav til enhver idrætsdisciplin eller motionsaktivitet kan gennemføres Kan forklare hvorledes udvalgte tests og målemetoder kan bruges til at evaluere specifikke aspekter af et individs fysiske kapacitet. Kan forklare hvorledes disciplinspecifikke træningsprogrammer og andre interventioner baseret på arbejdskrav og kapacitetskrav, kan forbedre fysisk præstationsevne Forstår videnskabelige kommunikationsprocesser relateret til konferencepræsentationer og publicering af videnskabeligt materiale i peer-reviewede tidsskrifter Færdigheder: Kan analysere fysiske arbejds- og kapacitetskrav til enhver idræts- og motionsaktivitet baseret på basal biomekanisk viden og nyeste arbejdsog træningsfysiologiske viden. Kan udføre laboratorie- og/eller felttests af udvalgte variable med relevans for arbejdskravs- og kapacitetsanalyse (eller interventioner) Kan formidle projektarbejdets resultater i form af et abstract, en artikel og en poster i henhold til anerkendt videnskabelig praksis Kan strukturere en mundtlig præsentation af et videnskabeligt arbejde Kan strukturere dokumentation af forsøgi henhold til videnskabelig praksis Kompetencer Kan på et videnskabeligt grundlag vurdere sammenhænge mellem fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og træning samt andre interventioner Kan kritisk reflektere over den anvendte litteratur og identificere relevante videre undersøgelser Kan evaluere strukturer i videnskabelige præsentationer Projektarbejde, der leder frem til følgende projektaflevering: 1. En artikel formuleret efter gældende kriterier for humanvidenskabelige publikationer, som videreformidler centrale aspekter fra projektarbejdet. 2. Supplerende arbejdsblade, der underbygger og uddyber elementer af artiklen samt dækker andre læringsmål fra modulet, der ikke berøres i artiklen. Som den del af projektarbejdet, indgår der tre forelæsninger om videnskabelig 7 Pia Elberg 21/10/ Kommentar [8]: Præstation og træningsprogrammer (forslag) Pia Elberg 21/10/ Kommentar [9]: Forslag skal tjekkes Pia Elberg 22/10/ Kommentar [10]: Der står felttests i færdigheder... felttest eller feltobservationer? Pia Elberg 21/10/ Kommentar [11]: Menes der alle tænkelige, alle relevante ift. det konkrete eksempel der arbejdes med eller noget tredie? Pia Elberg 21/10/ Kommentar [12]: De tests de vælger at arbejde med i projektarbejdet eller alternativer til dem de vælger at arbejde med? Pia Elberg 21/10/ Kommentar [13]: Som ovenfor Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [14]: foreslår at harmonisere med IDR TECH Pia Elberg 21/10/ Kommentar [15]: foreslår vi fjerner feltet, idet kravene til færdigheder giver anledning til at aflevere de fornødne dokumenter... og så kan detaljer oplyses i semesterbeskrivelsen og frit opdateres/forbedres/ændres...

9 kommunikation, og det forventes at studerende deltager i en afsluttende konferencedag, hvortil de skal bidrage med 1. Et abstract der på forhånd er afleveret online og efterfølgende er blevet reviewet af anonyme reviewere. For at projektarbejdet kan præsenteres på den efterfølgende konferencedag, skal abstractet accepteres af reviewer eller projektvejleder. 2. En poster, der fremhæver de væsentligste resultater fra projektarbejdet 3. En kort mundtlig præsentation efter skitserede kriterier. Mundtlig prøve 8

10 Projektmodul 1b Fysisk aktivitet. Motion, sport eller idræt? Se adgangskriterier I projektmodulet skal de studerende med udgangspunkt i teorier eller teoretiske modeller forankret i relevant litteratur på højt internationalt niveau kunne diskutere og vurdere eksempler på fysisk aktivitet. Eksemplerne de studerende arbejder med kan enten have form af casestudier eller feltobservationer. Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan generelt redegøre for de kontekster, hvori fysisk aktivitet foregår samt den kulturelle sammenhæng som fysisk aktivitet indgår i Kan redegøre for lærings- og/eller motivationsteorier der er anvendelige i større kontekstuelle sammenhænge Kan teoretisk redegøre for sammenhæng mellem fysisk aktivitet, motivation og/ eller læring i en konkret kontekst Kan redegøre for videnskabelige kommunikationsprocesser relateret til konferencepræstationer og publicering af videnskabeligt materiale i peerreviewede tidsskrifter Kan redegøre for kvalitative metoder, deres brug og deres begrænsninger. Pia Elberg 21/10/ Kommentar [16]: kan større præciseres? Undervisningsform Færdigheder Kan analysere og/eller udforme forløb, hvori fysisk aktivitet indgår som en væsentlig del i form af motion, sport eller idræt Kan analysere kulturelle aspekter i en kontekst hvori fysisk aktivitet indgår Kan argumentere for hvilke konsekvenser en given fysisk aktivitet har for individers eller gruppers motivation og/ eller læring Kan formidle projektarbejdets resultater i form af et abstract, en artikel og en poster i henhold til anerkendt videnskabelig praksis Kan strukturere en mundtlig præsentation af et videnskabeligt arbejde Kan strukturere dokumentation af forsøgi henhold til videnskabelig praksis Kompetencer Kan udvælge, anvende og forholde sig kritisk til relevante teoretiske modeller der kan belyse sammenhæng mellem motivation, læring og fysisk aktivitet Kan forholde sig kritisk til metodevalget i projektarbejdet Kan kritisk reflektere over den videnskabelige formidling af eget projektarbejde Projektarbejde, der leder frem til følgende projektaflevering: 1. En artikel formuleret efter gældende kriterier for humanvidenskabelige publikationer, som videreformidler centrale aspekter fra projektarbejdet. 2. Supplerende arbejdsblade, der underbygger og uddyber elementer af artiklen samt dækker andre læringsmål fra modulet, der ikke berøres i artiklen. Som den del af projektarbejdet, indgår der tre forelæsninger om videnskabelig kommunikation, og det forventes at studerende deltager i en 9 Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [17]: foreslår at harmonisere med IDR TECH Pia Elberg 21/10/ Kommentar [18]: samme kommentar som for 1a

11 afsluttende konferencedag, hvortil de skal bidrage med 1.Et abstract der på forhånd er afleveret online og efterfølgende er blevet reviewet af anonyme reviewere. For at projektarbejdet kan præsenteres på den efterfølgende konferencedag, skal abstractet accepteres af reviewer eller projektvejleder. 2. En poster, der fremhæver de væsentligste resultater fra projektarbejdet 3. En kort mundtlig præsentation efter skitserede kriterier. Mundtlig prøve 10

12 Effekter af udholdenhedstræning (Effects of endurance training) Basal anatomi, fysiologi og arbejdsfysiologi svarende til en bachelorgrad indenfor dræt. Se adgangskriterier Studerende som gennemfører modulet: Undervisingsform Viden Kan detaljeret redegøre for hvorledes organsystemerne tilpasser sig både anatomisk (strukturelt) og fysiologisk (funktionelt) til udholdenhedstræning Kan forklare hvorledes organsystemernes tilpasninger til udholdenhedstræning influerer på den fysiske præstationsevne Kan redegøre for de vigtigste sundhedsmæssige strukturelle og funktionelle effekter af udholdenhedstræning Færdigheder Kan anvende eksisterende forskningsbaseret viden til at analysere observerede effekter af udholdenhedstræning Kan analysere og kritisk vurdere relevant videnskabelig litteratur med hensyn til validitet og reliabilitet Kan selvstændigt tilegne sig ny forskningsbaseret viden vedrørende fysiologiske effekter af udholdenhedstræning Kan vurdere effekter af udholdenhedstræning i relation til optimering af fysisk præstationsevne, generel fysisk form samt fysisk rehabilitering Kompetencer: Kan på en videnskabelig baggrund evaluere programmer for udholdenhedstræning med det formål at optimere fysiologiske adaptationer og fremme fysisk præstation Forelæsninger, workshops og/eller seminarer Mundtlig eller skriftlig prøve Pia Elberg 21/10/ Kommentar [19]: Foreslås fjernet generelt fordi undervisningsformer er beskrevet generelt i særskilt afsnit 11

13 Motivation, identitet og kultur i idræt Se adgangskriterier Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for præsenterede motivationsteorier, der er anvendelige indenfor idrætsfeltet Kan forklare udvalgte kultur- og identitetsteorier, deres samspil samt relation til idræt. Kan forklare sammenhænge mellem de teoretiske retninger indenfor motivation og læring samt deres relationer til samfundsmæssige paradigmer Færdigheder Kan analysere en given case imed henblik på at identificere motiverende faktorer Kan analysere kulturelle aspekter i relation til forskellige idrætskontekster Kan analysere identitetsdannelse i relation til forskellige idrætskulturelle sammenhænge Kompetencer Kan forholde sig kritisk til præsenterede teorier og deres praktiske anvendelse i forhold til idrætsfeltet Kan udvælge og kombinere viden fra de præsenterede teorier og på et kvalificeret grundlag diskutere handlemønstre i en given kontekst Undervisingsform Forelæsninger og workshops Mundtlig eller skriftlig prøve 12

14 Motivation, læring og fysisk træning for grupper med særlige forudsætninger og behov Se adgangskriterier De studerende skal lære at arbejde tværvidenskabeligt med udgangspunkt i et antal cases, de bliver præsenteret for. De enkelte cases præsenteres fra både fra en humanvidenskabelig og en naturvidenskabelig synsvinkel. Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan redegøre for forskellige gruppers forudsætninger, behov og handlemuligheder i relation til fysisk træning Kan redegøre for forskellige teorier, der anskuer læring i krydsfeltet mellem det kropslige og det kognitive Skal have viden om og forståelse af kostsammensætningens indflydelse på psykisk velvære og kroppens evne til at modtage fysisk træning Kan forklare samspillet mellem fysisk træning, læring og motivation Færdigheder Kan analysere og argumentere for samspillet mellem fysisk træning, læring og motivation med henblik på rådgivning af grupper eller personer med særlige forudsætninger og behov Kan foretage en behovsanalyse for grupper eller individer med særlige forudsætninger med henblik på at sammensætte træningsforløb der understøtter gruppens psykiske velvære Pia Elberg 21/10/ Kommentar [20]: Dette læringsmål falder udenfor titlen... menes der viden om fysisk trænings indflydelse på grupper på særlige diæter? (vegetarer, over-/under-vægtige,???) Kompetencer Kan perspektivere en given problemstilling ud fra forskellige videnskabelige synsvinkler Kan på et videnskabeligt grundlag vurdere et træningsforløb til grupper og individer med særlige forudsætninger i relation til motivation og læring Undervisningsform Undervisningen tager udgangspunkt i en række cases i relation til idræt, som belyses fra hhv. en natur- og humanvidenskabelig vinkel. Undervisningen består af gruppearbejde centreret omkring de enkelte cases, der understøttes med supplerende forelæsninger. Hver case afsluttes med en fælles opsamling. Skriftlig eller mundtlig prøve Pia Elberg 21/10/ Kommentar [21]: Alt for meget binding af underviserne 13

15 2 nd semester Undervisningsform Træning i konkrete kontekster med henblik på talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag Har viden, færdigheder og kompetencer svarende til 1. semester idrætskandidat I projektmodulet skal de studerende teoretisk, empirisk og analytisk fordybe sig i forskellige vidensområder, der er relateret til idrætstræning, talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag. Projektet kan enten baseres på tværfaglig viden eller funderes i hhv. human- eller naturvidenskab indenfor flere områder. Projektarbejdet på 2. semester skal være forankret i empirisk arbejde der udføres i laboratorium eller i en konkret kontekst, og diskuteres ift. relevante teorier eller teoretiske modeller. Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan teoretisk redegøre for træning i relation til forskellige kontekster og med forskellig sigte Kan detaljeret redegøre for kvalitative og/ eller kvantitative metoder og deres anvendelse indenfor en given kontekst Kan argumentere for valgte teorier i relation til idrætstræning og enten talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag. Færdigheder Kan anvende relevante kvalitative og/ eller kvantitative metoder til undersøgelser i konkrete kontekster Kan argumentere for hvordan viden indenfor de valgte vidensområder er gensidigt forbundet Kan analysere en given træningsmetode i forhold til de valgte vidensområder Kan diskutere elementer i en træningsmetode/-pas i forhold til enten talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag Kompetencer Kan forholde sig analyserende og kritisk til samspillet mellem de valgte vidensområder Kan kombinere forskningsbaseret viden indenfor udvalgte vidensområder og på et analytisk grundlag vurdere træning i en given kontekst i relation til enten talentudvikling eller sundhedsfremmende tiltag Undervisningen gennemføres som projektarbejde i grupper med vejledning Projekt Mundtlig prøve Pia Elberg 21/10/ Kommentar [22]: Forslag til kortere titel: Træning med henblik på talentudvikling eller sundhedsfremme 14

16 Effekter af styrke- og power-træning (Effects of strength- and power-training) Se adgangskriterier Studerende som gennemfører modulet: Viden: Kan detaljeret redegøre for hvorledes organsystemerne tilpasser sig både anatomisk (strukturelt) og fysiologisk (funktionelt) til styrke- og powertræning. Kan forstå hvorledes organsystemernes tilpasninger til styrke- og powertræning influerer på den fysiske præstationsevne. Kan forstå de vigtigste sundhedsmæssige strukturelle og funktionelle effekter af styrke- og powertræning. Færdigheder: Kan anvende eksisterende videnskabelig information og forskningsbaseret viden til at analysere observerede effekter af styrke- og power-træning. Kan analysere og kritisk vurdere relevant videnskabelig litteratur med hensyn til validitet og reliabilitet Kompetencer: Kan selvstændigt tilegne sig ny forskningsbaseret viden om fysiologiske effekter af styrke- og power-træning. Kan vurdere effekter af styrke- og power-træning i relation til optimering af fysisk præstation, generel fysisk form samt fysisk rehabilitering Kan på et videnskabeligt grundlag diskutere programmer for styrke- og power-træning med det formål at optimere fysiologiske adaptationer og fremme fysisk præstation Undervisingsform Forelæsninger, workshops og/eller seminarer Mundtlig eller skriftlig prøve 15

17 Coaching og anerkendelses betydning for individ og fællesskab Se adgangskriterier Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for forskellige teoretiske tilgange i forhold til individuel coaching og teamcoaching, herunder mulige anvendelser af forskellige modeller for coaching Kan redegøre for anerkendelse som teoretisk begreb Kan redegøre for refleksionsbegrebet med særlig fokus på dette begrebs almene potentiale samt dets anvendelse i coachingprocessen Færdigheder: Kan argumentere for og anvende individuel coaching som et refleksionsskabende redskab i idrætslige kontekster Kan argumentere for og anvende individuel coaching som en anerkendende kommunikationsform Kan planlægge og anvende teamcoaching med henblik på at optimere proces og resultat i et fællesskab Kan identificere og diskutere konkrete problemstillinger med relation til coaching, refleksion og anerkendelse indenfor idræt til relevante målgrupper Kompetencer: Skal kunne udvælge og vurdere metoder ift. coaching, anerkendelse og refleksion i nye og komplekse idrætslige sammenhænge Undervisingsform Forelæsninger og workshops Eksamen afvikles som en intern mundtlig prøve. Prøven indeholder både teori og praksis. Prøven kan afvikles individuelt eller i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke-bestået. Mundtlig eller skriftlig prøve 16

18 Organisering af talentudvikling og sundhedsfremme (valgmodul 2.a) Se adgangskriterier Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan redegøre for nationale såvel som internationale historiske perspektiver på såvel talentudvikling som sundhedsfremmende tiltag Kan forklare udvalgte samfundsfaglige teorier og kan relatere dem til en idrætsfaglig kontekst Kan redegøre for organisatoriske sammenhænge og implikationer i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag Kan teoretisk redegøre for talentudvikling på forskellige niveauer Kan forklare forskelle mellem udvikling, selektion og identifikation som tilgange til organisering af ungdomsidræt Færdigheder: Kan analysere og diskutere udvalgte strategier i relation til organisering af enten talentudvikling eller sundhedsfremme Kan diskutere tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for aktører ifm. organisering af hhv. talentudvikling og sundhedsfremmende tiltag Kan diskutere samspillet mellem børn og unges organiserede idrætsdeltagelses rolle i forhold til hhv. talentudvikling og sundhedsfremme Kompetencer: Kan selvstændigt forholde sig kritisk til præsenterede teorier og strategier indenfor hhv. talentudvikling og sundhedsfremme Kan på baggrund af præsenterede teorier vurdere nye tiltag rettet mod talentudvikling og/eller sundhedsfremme Kan perspektivere historisk udvikling til nutidige tendenser i talentudvikling og/eller indenfor sundhedsfremmende tiltag Pia Elberg 22/10/ Kommentar [23]:? i forhold til? Pia Elberg 22/10/ Kommentar [24]: roller i organiseret idrætsdeltagelse? Undervisingsform Forelæsninger og workshops Skriftlig eller mundtlig prøve 17

19 Neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning (valgmodul b) (Neuromuscular adaptations to exercise and training) Se adgangskriterier Studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan detaljeret redegøre for det neuromuskulare systems anatomi (struktur) og fysiologi (funktion) Kan forklare hvorledes det neuromuskulære system reagerer og tilpasser sig strukturelt og funktionelt, når det påvirkes af fysisk aktivitet og træning Kan specifikt og dybdegående forklare hvordan nervesystemet reagerer og tilpasser sig til fysisk aktivitet og træning, både på supraspinalt niveau (hjerneniveau) og spinalt niveau (rygmarvsniveau) Kan forklare hvorledes fysisk aktivitet og træning kan influere på bevægelsers neuromuskulære kontrol Kan redegøre for målemetoder og procedurer med hvilke neuromuskulære reaktioner og tilpasninger til fysisk aktivitet og træning evalueres og/eller kvantificeres Færdigheder: Kan anvende forskningsbaseret viden/litteratur til at analysere og evaluere observerede neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning Kan kritisk analysere og vurdere relevant videnskabelig litteratur med hensyn til observationers validitet og reliabilitet Kan evaluere validitet og reliabilitet af udvalgte procedurer med hvilke neuromuskulære reaktioner og tilpasninger til fysisk aktivitet og træning kvantificeres Kan analysere og evaluere neuromuskulære tilpasninger til fysisk aktivitet og træning med hensyn til optimering af fysisk præstation, generel fysisk form og fysisk rehabilitering Pia Elberg 22/10/ Kommentar [25]:? Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig ny forskningsbaseret viden og videnskabelige færdigheder vedr. neuromuskulære reaktioner og tilpasninger til fysisk aktivitet og træning Kan på et videnskabeligt grundlag vurdere neuromuskulære tilpasningers betydning for fysisk aktivitet, træning samt optimering af fysisk præstation Undervisningsform Foredrag, laboratoriedemonstrationer, seminarer og/eller workshops Mundtlig eller skriftlig prøve 18

20 3 rd semester Idrætsvidenskab i en samfundskontekst Har viden, færdigheder og kompetencer svarende til 2. semester idrætskandidat I projektmodulet skal de studerende relatere forskningsbaseret viden til en konkret praksis i en selvvalgt kontekst. De studerende skal så vidt muligt udføre deres projekt i samarbejde med en ekstern virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution. Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan redegøre for videnskabeligt arbejde der har relevans for den konkrete praksis. Kan udvælge og perspektivere teorier og teoretiske modeller med relation til den konkrete praksis Kan detaljeret beskrive den den konkrete kontekst, hvori projektarbejdet foregår, og på hvilken måde konteksten relaterer sig til idræt eller anden fysisk aktivitet. Færdigheder Kan analysere konkrete idrætslige problemstillinger i en given kontekst på baggrund af teoretisk viden med relation til idræt Kan forholde sig relationelt og kritisk til den konkrete samarbejdspartner Kan formidle problemer, undersøgelsesmetoder og fremkomne resultater i relation til idrætslige problemstillinger i en given kontekst Kan implementere teoretiske såvel som praktiske løsningsmodeller i relation til konkrete idrætslige problemstillinger Kompetencer Kan selvstændigt reflektere over projektarbejdets videnskabeligt relevante bidrag Kan selvstændigt samarbejde med ekstern partner med henblik på at udvikle innovativ og tværfaglig viden og løsninger Undervisningsform Undervisningen gennemføres som projektarbejde i grupper med vejledning Projekt Mundtlig prøve 19

21 4 th semester Idrætsvidenskab (Sports Science) Alle eksaminer på 1., 2. og 3. semester skal være bestået. Hvis kandidatspecialet er kombineret med projekt på 3.semester, skal såvel projekter som moduler på 1. og 2. semester været bestået, og der skal være gennemført en uformel midtvejsevaluering af det kombinerede projekt. Kandidatspecialet er det sidste element i en videnskabelig uddannelse, og de studerende har derved mulighed for at integrere og uddybe tidligere erhvervede kompetencer i form af et selvstændigt videnskabeligt arbejde. Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan redegøre for international forskningsbaseret viden inden for et selvvalgt vidensområde relateret til udfoldelse af idræt eller anden form for fysisk aktivitet Kan redegøre for de mest relevante teorier og modeller inden for det selvvalgte vidensområde Færdigheder Kan på baggrund af en veldokumenteret problemstilling selvstændigt planlægge og designe en videnskabelig undersøgelse indenfor det valgte vidensområde vha. relevante kvalitative eller kvantitative metoder Kan selvstændigt argumentere for, udvælge og integrere videnskabelige metoder og redskaber til undersøgelse af det eller de valgte vidensområder Kan sammenholde, diskutere og vurdere de i projektarbejdet anvendte videnskabelige teorier og metoder Kan formidle problemer, metoder og resultater indenfor det eller de valgte videnskabelige fagområder på akademisk niveau både mundtligt og skriftligt Kompetencer Kan identificere videnskabeligt interessante problemstillinger indenfor idræt og innovativ problemløsning Kan initiere fagligt samarbejde indenfor og på tværs af eget fagområde Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Winnie Jensen 22/10/ Kommentar [26]: WJ check med Malene Pia Elberg 22/10/ Kommentar [27]: Skal ikke stå her enten særskilt 60 ECTS projektmodul eller ingen mulighed for lang afgang Undervisningsform Projekt som udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 3 studerende med vejledning i henhold til Rammestudieordningen Projekt Mundtlig prøve 20

22 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. sept 2015 Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra xx, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen xx, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [28]: rettes til at fakulteet Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [29]: rettes til at fakulteet Winnie Jensen 15/10/ Kommentar [30]: rettes til at fakulteet 21

23 Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. det eller de 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 22