Ændret struktur giver mere kvalitet til borgerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændret struktur giver mere kvalitet til borgerne"

Transkript

1 PENSIONIST 2011 Ændret struktur giver mere kvalitet til borgerne Ny organisering af ældreområdet medfører mere synlig ledelse og mere kvalitet Nytårsaften er det mange steder en tradition at tælle ned til midtnatsklokken falder i slag. Inden for ældreområdet i Randers Kommune har ledelse og medarbejdere længe talt ned til det kommende årsskifte, fordi netop det markerer en betydelig omorganisering af området. Er det så noget at råbe hurra for, kan du spørge som borger, for kan du ikke være ligeglad med, hvordan Randers Kommunes ældreområde er organiseret? I princippet jo, men når du nu læser videre, vil du opdage, at den nye organisering får positiv betydning for dig. Det var 29 af byrådets 31 medlemmer da heller ikke i tvivl om, da de i maj i år besluttede, at de nuværende ni ældreområder bliver til tre: Område Nord, Område Syd og Område Vest. Men selvom antallet af områder skrumper, så fortsætter de nuværende 22 centre rundt om i kommunen med hver sin centerleder. Lederen må ikke gemme sig Formanden for sundheds- og ældreudvalget, Aage Stenz er ikke i tvivl om, at kvaliteten bliver endnu bedre i den nye organisation. Samtidig har han under vedtagelsen i byrådet glædet sig over en proces, hvor ledere og medarbejdere har engageret sig helt fantastisk i processen, som han udtrykker det. Pensionistavisen har spurgt Aage Stenz, hvorfor det er så vigtigt bl.a. med synlig ledelse? Det er utrolig vigtigt, at beboerne, personalet og de pårørende ved, hvem centerlederen er. Vi lægger stor vægt på, at lederen skal være synlig også i det daglige og ikke gemmer sig bag en PCskærm, men frigøres så meget, at der også er tid til at hilse på og snakke med den enkelte beboer, tid til at tage sig af personale og f.eks. også deltage i nogle af de festligheder og aktiviteter, der er i løbet af året på et center, siger Aage Stenz. Forhindrer konflikter Udvalgsformanden er overbevist om, at synlig ledelse kan være med til at forhindre samarbejdsproblemer f.eks. mellem pårørende og centre. Selvfølgelig kan der altid opstå konflikter. Men det er vigtigt, at der er en synlig leder, så medarbejderne f.eks. også ved, at der er rygdækning til deres beslutninger, siger udvalgsformanden. Han tilføjer, at rent praktisk vil det blive sådan, at centerlederens kontor ofte vil befinde sig tæt på indgangen i det pågældende center. Dermed er det nemt for pårørende og andre at finde det. Endelig ser han også lederen som en væsentlig medspiller i samarbejdet med pårørende-rådene på centrene. Aage Stenz Daglig træning Aage Stenz vurderer også, at den nye organisering styrker indsatsen overfor kommende udfordringer på ældreområdet. Alle ved, at det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i fremtiden. Derfor skal ressourcerne og alle muligheder jo udnyttes optimalt, siger han. Det gælder f.eks. også at tilbyde træning i stedet for praktisk hjælp. Jeg er lidt ked af, at emnet er kommet op i forbindelse med besparelser, for det er en af mine kæpheste. At træne mennesker i at klare de daglige færdigheder handler jo først og fremmest om, hvordan de kan bevare deres værdighed og livskvalitet. Det kan jo virke lidt underligt, hvis vi sørger for, at der kommer medarbejdere og gør rent hos en beboer, hvorefter beboeren senere går ned og træner i motionsrummet eller spiller bowling, lyder det fra udvalgsformanden. Flere demente I den seneste tid har det været fremme, at der Kan du ikke være ligeglad med, hvordan Randers Kommunes ældreområde er organiseret? I princippet jo, men når du nu læser videre, vil du opdage, at den nye organisering får positiv betydning for dig vil komme en stor stigning i antallet af ældre med demens i fremtiden. Over for den udfordring mener Aage Stenz, at man f.eks. skal tage alle nødvendige teknologiske muligheder i brug. Randers Kommune er allerede godt i gang med f.eks. at introducere robotstøvsugere, tænkende toiletter, der både kan gøre sig selv og brugeren rene og fl ere andre teknologiske hjælpemidler. Vi er heldigvis ved at være kommet ud over diskussionen om, at det ikke er værdigt f.eks. at bruge gps-systemer for at fi nde ud af, hvor den demente er henne. Både af hensyn til den enkelte demente og af hensyn til personalesituationen skal vi udnytte alle de kommende, nye teknologier, siger Aage Stenz. Målet med ny organisering: Synlig ledelse Bedre styring af områdets budgetter Styrkelse af fagligheden blandt andet i kraft af fl ere specialistfunktioner Fælles trækkraft Optimal udnyttelse af ressourcerne på alle niveauer.

2 Ny centerleder med erfaring fra området Et af målene med ny organisering på ældreområdet er at skabe synlig ledelse på de 22 centre, som ældreområdet har og øge kvaliteten. Mød en nyansat centerleder, som også er sygeplejerske og vant til mange bolde i luften I den nye organisation inden for ældreområdet fra 2012 er de oprindelige ni områder, som omtalt et andet sted her i avisen, skrumpet ind til tre. Der er ikke lavet om på antallet af centre, som stadig er 22, og af dem er centret i Havndal Aldershvile det mindste. I øjeblikket er der ledige boliger på centret, men det vil centrets nye leder, sygeplejerske Tina Kempel Jensen, gerne lave om på. Ikke mindst fordi, der altid er en fare for, at de mindstre centre med tomme pladser nemt kan komme i søgelyset, hvis der skal nedlægges centre. Tina Jensen, der tiltrådte her 1. december, har dog allerede været i gang med at lave PR for Aldershvile. Jeg har gjort lægerne i lægehuset opmærksom på, at der er tomme pladser på centret, og de troede jo egentlig, at der var venteliste, fortæller hun om et af de initiativer, hun tog, allerede inden hun tiltrådte sin nye stilling. Fire år i lægehuset Og Tina Jensen, der selv bor i Spentrup, kender om nogen Havndal-området, da hun har været sygeplejerske i området både da det lå i den tidligere Mariager Kommune, og efter kommunesammenlægningen i Randers Kommune. De seneste fire år har hun haft en multifunktion som sygeplejerske, sekretær og laborant i lægehuset i Havndal. Derfor kender jeg naturligvis også flere af beboerne og medarbejderne på Aldershvile og ved, at der er et godt og dygtigt pesonale med stabile medarbejdere. Der er en god atmosfære og omsorg for de ældre, siger Tina Kempel Jensen, som får god brug for at videreføre rollen som Tina Kempel Jensen er ny leder på Aldershvile blæksprutte i lægehuset på Aldershvile, fortæller hun smilende. Med i det praktiske For ud over at være den daglige leder af centret, bliver hun også ansvarlig for den sygeplejefaglige del. Og den tvedelte rolle bestående af både et administrativt ansvar og en passende mængde praktisk sygeplejefagligt arbejde passer hende godt. Så selv om hun har kompetencer inden for det administrative arbejde både fra at drive et privat firma sammen med sin mand og fra en årrække som formand for en stor svømmeklub, kan hun godt lide at have hænderne med i det daglige, praktiske arbejde. At være gemt væk på et kontor, er ikke lige mig. Jeg kan godt lide at være sammen med borgere og medarbejdere, konstaterer hun. Frivilligt arbejde Det får hun også rig lejlighed til, da der er mange frivillige i Havndal-området, som driver flere aktiviteter på Aldershvile. De aktiviteter og det arbejde, der udføres af de frivillige, vil hun meget gerne støtte op om og gerne udvide. Ud over at sætte mig ind i alt det, der foregår nu, vil jeg også arbejde med mulighederne i f.eks. besøgsvenner og besøgshunde, som man kender fra andre steder, siger hun, og nævner andre PR-aktiviteter for centret i form af endnu flere informationer på hjemmesiden, foldere om stedet og god kontakt med lokalbefolkningen. Både den opgave og de øvrige opgaver på Aldershvile har Tina Kempel Jensen glædet sig til at bruge sin energi på, ligesom hun ser frem til samarbejdet i den nye organisation. Vore områdeleder har sagt, at vi er én stor familie, og jeg er glad for, at jeg ikke bare er plantet alene i en osteklokke her ude på landet, slutter hun. Ældrerådet glad for synlig ledelse og styrket sygepleje Der er brug for synlig ledelse på centrene og for at vide, hvor man skal gå hen. Det er ikke rart for hverken brugere, beboere eller pårørende ikke at vide, hvem man skal henvende sig til, hvis der er problemer. Sådan siger formanden for ældrerådet i Randers Kommune, Anna Margrete Nielsen, i en kommentar til den nye organisering af ældreområdet. Ældrerådet bakker op om den nye organisation, selv om personaleforhold egentlig er rådet uvedkommende, som formanden udtrykker det. Vi beskæftiger os med betydningen for den enkelte bruger, tilføjer Anna Margrethe Nielsen, som i samme åndedrag påpeger positive ting for brugerne som resultat af organiseringen. Hun glæder sig for f.eks. over, at de mange frivillige, der gør en indsats inden for området, nu får en konsulent, ikke en leder eller chef, som hun siger, men en konsulent, der kan hjælpe de frivillige. Det er godt, at det er gjort tydeligt, at det er en konsulentfunktion en hjælp for det har der været noget forvirring om, siger hun. Anna Margrethe Nielsen Godt med sundhedsklinikker Hun er også glad for, at den sygeplejefaglige del styrkes. Det er virkelig nødvendigt med alle de, der udskrives tidligt fra sygehusene. Det betyder, at der kommer mange flere sygeplejefaglige opgaver end tidligere, og det har man ikke alle steder været beredt til. Man er nødt til at tage hensyn til udviklingen inden for sygehussektoren, hvor man i dag ikke bliver indlagt for at blive passet, men for at blive behandlet, siger Anna Margrethe Nielsen. Hun er også tilfreds med etableringen af sundhedsklinikker rundt om på centrene i kommunen. Det giver mulighed for brugerne at komme til den sundhedsklinik, der passer dem bedst i forhold til f.eks. transport, uanset hvor de i øvrigt bor, lyder det fra hende. Endelig glæder ældrerådsformanden sig over, at der med ansættelse af en ernæringsleder inden for hvert område og ernæringsspecialister tilknyttet også sættes fokus på dette område. Det synes hun - ikke blot med tanke på - at de, der har været tynde hele livet, nødvendigvis skal fedes op, men fordi der ikke allle steder har været tilstrækkeligt fokus på betydningen af den daglige kost kvalitet.

3 PENSIONIST 2011 Sammenhæng i behandlingen skal skabe tryghed hos brugerne Behovet for sygeplejersker med specialviden og sammenhæng i et forløb for en borger, er blandt målene med den ny organisering af ældreområdet Sygeplejerskerne samles under en faglig ledelse. I dag er det sådan, at de referer til en leder, der er leder for for fl ere områder f.eks. sygepleje, aktivitet, træning. Med den ny organisering bliver fokus på den sygeplejefaglige del derfor prioriteret højere, siger Pia Bjærge. Hun føjer til, at det naturligvis kræver, at der stadig samarbejdes på tværs med distriktsledere, med assistenter og hjælpere, så arbejdet og samarbejdet om brugeren styrkes. Endelig er der også i videreuddannelsesforløbet fokus på mere fagspecifi kke områder, der i sidste ende skal komme brugeren til gode. Vi er meget påvirkede af det, der sker inden for hospitalssektoren. Patienterne bliver udskrevet tidligere og tidligere, ofte med et kompliceret behandlingsforløb. Det kræver, at vi har sygeplejersker, der er klædt på til at løse de opgaver. Ordene kommer fra kommunens sygeplejefaglige konsulent Pia Bjærge, som vi har bedt forklare, hvorfor et af målene med omorganiseringen er at styrke den sygeplejefaglige del inden for ældreområdet. Borgerne skal opleve, at der er sammenhæng i forløbet, og at de er trygge ved det, der foregår, fortsætter hun. Som borger kan man jo godt få en følelse af, at man bliver drevet rundt i manegen, fra praktiserende læge til sygehus, fra sygehus til plejecenter o.s.v. På sygehusene bliver man mere og mere specialiserede, så jeg kan godt forstå, at borgerne tænker, hvorfor skal jeg møde så mange forskellige steder, og har de mon styr på det? Det, der er vigtigt, er, at vi skal give dem den bedste behandling, og at de kan føle sig trygge ved, at vi fagligt har styr på tingene, svarer Pia Bjærge. Efteruddannelse For at klæde sygeplejerskerne bedst muligt på til at løse den udfordring, er Randers Kommune i øjeblikket i gang med at videreuddanne alle 114 sygeplejersker. Det sker på det nyindviede VIA University College på Krags Plads i Randers, hvor sygeplejerskerne er i gang med at tage to moduler af den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Da vi har så mange sygeplejersker ansat, har vi kunnet skræddersy de 7 ugers uddannelse til lige det, vi ønsker os og har brug for, og noget af det, der er fokus på, er netop, hvordan vi kan skabe et sammenhængende forløb for patienterne, siger Pia Bjærge. Men hvordan kommer brugerne til at mærke, at den sygeplejefaglige del er blevet styrket? Færre personer i borgerens hjem I styrkelsen af det sygeplejefaglige område indgår også, at samarbejdet med regionshospitalet øges. Hvis en patient f.eks. skal hjemsendes med et komplekst behandlingsforløb, kommer sygeplejersken fra området ind på sygehuset og får oplæring, siger Pia Bjærge. I styrkelsen af det sygeplejefaglige ligger desuden, at fl ere detailopgaver skal klares af andre personalegrupper. Opgaverne skal løses af de, der har kompetencen. Det kan godt være, at nogle sygeplejeopgaver skal løses af assistenter eller hjælpere, så sygeplejerskerne får bedre tid til at se på og løse mere komplekse forløb, fordi vi forventer, at det er det, de kan, siger Pia Bjerge og fortsætter: Vi vil arbejde på, at der kommer så få forskellige personer i borgerens hjem som muligt, så måske vil borgeren opleve, at sygeplejersken kommer samtidig med hjælperen, eller at det er sygeplejersken, der i nogle situationer varetager de daglige plejeopgaver. Hjælpemiddelhuset Kronjylland Randers Kommunes hjælpemiddelhus ligger på Agerskellet 22 i den nordlige del af Randes by. Herfra registreres, ekspederes og udbringes hjælpemidler til borgerne og plejecentrene. Husets 21 ansatte står bl.a. for reparation, rengøring, udbringning, afhentning, afprøvning af hjælpemidler til borgerne. Huset har også ansvaret for at vedligeholde og styre de cirka 1800 nødkaldeanlæg inklusive en fælles vagtcentral i kommunen. Det samlede hjælpemiddels budget er på cirka 57 millioner kroner.

4 Specialister skal sætte fokus på bedre ernæring Når ældreområdet fra årsskiftet får en ny organisation, bliver det med øget fokus på ernæring. I hvert af de tre områder, Syd, Vest og Nord vil der være en ernæringsleder, mens lederen af kommunens centralkøkken Madservice Kronjylland også får status af central konsulent, når det gælder ernæringsspørgsmål. Ikke nok med det. Blandt medarbejderne er der fundet to, der får status som specialister inden for ernæringsområdet. De to skal i det daglige rundt og besøge boenheder for at se på, hvilken mad, der laves og serveres, og give gode råd om kosten. Derfor er de p.t. i gang med at erhverve sig den sidste nye viden om ernæring på et kursus, hvor underviserne er tilknyttet Københavns Universitet. Pensionistavisen har samlet fire af nøglepersonerne inden for ernæring for at høre om, hvad de nye initiativer kommer til at betyde for borgerne. De fire personer er Marianne Sloth Sørensen, leder af Madservice Kronjylland, Dorthe B. Niss, ernæringsleder i Område Nord, Christine Vognsen, specialist i ernæring og Birgitte Frank, der er fællestillidsrepræsentant inden for kost og ernæring. Marianne Sloth Sørensen slår fast, at der nu skal større fokus på ernæring. Det bliver muligt når nogle medarbejdere bliver frigjort fra nogle af deres nuværende opgaver for at få større på fokus på ernæring. Fælles fodslag Det skal specialisterne medvirke til, for med to specialister er det nemmere at få et fælles fodslag og få ledernes opbakning til, at der arbejdes i en bestemt retning, supplerer Christine Vognsen, og kommer med et konkret eksempel fra hverdagen. Hvilke tilbud har de småtspisende beboere om mellemmåltider fra f.eks. klokken 20 om aftenen til klokken 8 om morgenen? Vi har ansvaret for, at de får noget i maven og ikke har 12 timers spisepause, siger hun. Birgitte Frank føjer til: Mange er småtspisende, og halvdelen af deres måltider skal være små mellemmåltider - ofte skal de mødes, og det kan ernæringslederne ikke gøre alene, men de kan sætte det på dagsordenen. Netop det med at sætte kost og ernæring på dagsordenen blandt de øvrige medarbejdere inden for ældreområdet synes at være et kardinalpunkt for de fire nøglepersoner. Christine Vognsen siger, at som ernæringsspecialister kommer hun og kollegaen ud og kan bidrage med praktisk erfaring, f.eks. i de boenheder med mange unge social- og sundhedshjælpere, som ikke alle har så meget erfaring inden for madområdet. Vi vil gerne række hånden ud til plejepersonalet og være sammen om at løse opgaven. Derfor handler det også meget om, hvordan specialisterne får kommunikeret budskabet, siger Marianne Sloth Sørensen. Det gode måltid Og budskabet er mere end at få de småtspisende ældre til at spise mere og bedre, selv om netop På billedet ses (fra venstre): Birgitte Frank, Marianne Sloth Sørensen, Christine Vognsen og Dorthe B. Niss. den problematik har været meget fokuseret i medierne de senere år. Når man er syg, behandles man f.eks. med medicin, men der bør være mere fokus på, at den rigtige kost og ernæring også er med til at helbrede og forebygge, kommer det fra Birgitte Frank og Dorthe Niss byder ind: I dag indlægges mennesker ikke for at komme i bedre ernæringstilstand, men for at blive behandlet. De kommer hjem i boligerne, hvor det er op til os at få dem i bedre ernæringstilstand, så her skal ledere og medarbejdere sammen komme med motivationen. Et andet aspekt af øget fokus på kost og ernæring er det gode måltid. Birgitte Frank understreger, at måltidet ikke alene har betydning for ernæringen, men også kan medvirke til at undgå ensomhed og isolation. Derfor skal borgerne også motiveres til ikke at spise alene. Nøglepersonerne er enige om, at det i hele diskussionen om kost og ernæring også er vigtigt at have fokus på etik og moral. Nok skal de småspisende nødes, men man skal også respektere et nej og borgerens ret til at bestemme over deres eget liv. Specialistens praksis De to ernæringsspecialister, der skal dække områderne Syd, Vest og Nord, bliver nøglepersoner i arbejdet med øget fokus på kost og ernæring. I første omgang vil vi besøge de forskellige boenheder og måske være der en hel uge for at se og drøfte, hvad de spiser, køber ind, være med til måltiderne. Jeg vil se på beboerne, vurdere deres BMI (Body Mass Index). Derfra vil jeg gå videre i et tæt samarbejde med både centersygeplejersken og plejepersonalet, siger Christine Vognsen. Hun er ansat i Område Nord, mens hendes kollega i Område Vest er Anne Marie Halgaard Jensen. Værd at vide De seks største byer i Danmark: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers har et såkaldt 6-by samarbejde, hvor man bl.a. sammenligner nøgletal inden for forskellige områder. Det gælder også ældreområdet. Randers Kommune har i forhold til de øvrige 6-byer en høj andel af ældre indbyggere. Det ses også i nøgletallene for den hjælp, der ydes. F.eks. modtager 46 pr 1000 indbyggere i Randers Kommune hjemmehjælp. Det er det højeste antal blandt 6-byerne. Til gengæld har Randers Kommune det færrest antal visiterede timer pr. uge pr. modtager af hjemmehjælp. Udviklingen i sammensætningen af befolkningen viser, at Randers Kommune står over for en udfordring med et stigende antal ældre frem mod 2020.

5 Lederen er ikke en hyggeonkel men derfor kan han godt svinge harmonikaen Selv om lederen ikke skal være en hyggeonkel, kan Jens Aage Kahr på Asferg Ældrecenter godt akkompagnere morgensangen for beboere og medarbejdere med harmonikaen. at påpege, at hans kontor ligger lige op af indgangen til centret, at den administrative medarbejder sidder lige over for på den anden side af gangen og har styr på hans kalender, så han hurtigt kan kontaktes. Harmonikaens toner fylder spisestuen i blå afdeling i Asferg Ældrecenter. Et kor af medarbejdere, beboere og pårørende stemmer i med Glade jul ved morgenbordet en dag først i december. Scenen er ikke usædvanlig. Det er centerleder Jens Aage Kahr, der fremtryller toner fra harmonikaen, og det er en af hans måder at udøve synlig ledelse på. Det betyder meget også at have fokus på de små ting, når vi taler om synlig ledelse, lyder det fra Jens Aage Kahr, som Pensionistavisen har sat stævne for netop at tale med ham om det emne og om at være herre i eget hus. Jeg kan f.eks. godt tage halvanden time fri fra ledelsesopgaverne for at tage med beboerne til gudstjeneste, eller jeg kan tage med på den løvfaldstur, som beboerne har arrangeret, siger han og giver et tredje eksempel i form at, at han også tager sig tid til at drikke en kop kaffe med de pårørende, som f.eks. har været og pynte op på centret i forbindelse med en højtid. Kan uddelegere Så vidt om den meget praktiske og jordnære side af ledelsesopgaven fra centerlederen, der har været leder forskellige steder inden for det psykiatriske område og ældreområdet siden Med sig i bagagen har Kahr bl.a. en uddannelse som diakon og plejehjemsassistent, men han har også senere været på egentlig lederuddannelse. Man skal naturligvis have noget lederuddannelse, for det er ikke en hyggeonkel, der er brug for, og så skal man have nogle personlige kompetencer, siger han og fortsætter: Jeg er leder i et afgrænset område, hvor jeg er den eneste leder. Det gør det måske lidt lettere. At vi skal tage ansvar hænger godt sammen med min stil. Når jeg kender rammen for mit ansvar og mine kompetencer, har jeg også mulighed for at uddelegere til medarbejderne. Det er krumtappen i den ledelsesfilosofi, jeg respekterer. Skal kende kulturen Jens Aage Kahr lægger vægt på og har fokus på dialog - og helst den værdiskabende dialog og håndtering af konflikter. Han mener, at man skal kende den eksisterende kultur for at kunne medvirke til at ændre retning. Jeg kan uddelegere det ansvar og den kompetence, jeg selv har fået, til medarbejderne, og når jeg gør det, får jeg medarbejdere, der tager initiativ og viser engagement. Når medarbejderne trives, er de i stand til at leve op til de krav og forventninger, de møder fra beboere og pårørende. Vi kan ikke lave et arbejdsmiljø uden konflikter, men vi kan blive i stand til at håndtere dem. Skaber vi kvalitet i hverdagen for beboerne går det også videre til de pårørende, siger centerlederen. Han vender for et øjeblik tilbage til den mere praktiske side af at være en synlig leder, bl.a. ved Respekt for forskellighed Og hvordan er det så med de personlige kompetencer. Ja ud over at spille glimrende på harmonika, hvilket han ofte gør for beboere, medarbejdere og pårørende, så siger han selv, at han er åben for, at han er en del af en værdibaseret organisation. For ham er den bærende værdi respekten for, at mennesker er forskellige, og at vi alle har forskellige platforme, vi står på. Jens Aage Kahr praktiserer synlig ledelse blandt andet ved ofte at være til stede i boenhederne. Jeg skal være i stand til at gå i dialog med vidt forskellige mennesker: Beboere, medarbejdere, pårørende. Jeg er god til at fornemme stemninger. Derfor tager jeg f.eks. tit en samtale en halv times tid med en pårørende. Det kan løse op for mange konflikterne, siger Jens Aage Kahr. Som afslutning kommer en lille formaning til lederrollen: Man skal passe på ikke at være for meget herre i eget hus. Man skal også lade andre komme til. Tal fra ældreområdet Der er 22 kommunale ældrecentre fordelt på tre områder i Randers Kommune. I kommunen er der desuden to selvejende plejecentre. Inden for kommunens ældreområde er der, hvad der svarer til cirka 2000 medarbejdere på fuld tid. Madservice Kronjylland leverer mad til 2000 borgere borgere modtager årligt hjemmesygepleje fra Randers Kommune, mens borgere bruger hjælpemidler fra hjælpemiddelhuset. Randers Kommune bruger cirka 730 millioner kroner årligt på ældreomsorgen.

6 Træning i stedet for hjælp Rengøringshjælp kan blive til et træningstilbud Hvis borgeren søger om hjælp til rengøring, eller hvis han/hun allerede får det, bliver det i 2012 muligvis et helt andet tilbud, nemlig et tilbud om træning i stedet for rengøring. Det er et led i de budgetbesparelser, byrådet har besluttet, men også en konsekvens af den ændrede organisering af ældreområdet og erkendelse af, at ældre helst vil klare sig selv længst muligt uden hjælp fra andre. Ældre ønsker selv at mestre den daglige livsførelse i størst mulig omfang, og opnår ved at være selvhjulpen såvel større livskvalitet som værdighed gennem livet. Derfor vil både kommende og nuværende hjemmehjælpsbrugere, som kommunens visitatorer skønner, vil kunne få udbytte af selv at træne de daglige færdigheder, få tilbudt forskellige former for træning. Hvis borgeren allerede modtager hjemmehjælp, opfordres han/hun derfor til at kontakte sin visitator, hvis han eller hun allerede nu gerne vil i gang med et træningstilbud. Tre kurser Borgeren får et tilbud om et kursus i regøring i et demonstrationslokale med ergonomiske rengøringsredskaber. Redskaberne bedes borgeren i øvrigt selv anskaffe sig. Det drejer sig bl.a. om en støvsuger med langt skaft og lang slange, moppe med lang skaft og gulvspand med vridesystem. Kurset omfatter 2-3 mødegange. Et andet tilbud omfatter vejledning og instruktion i ADL-træning i hjemmet (træning i almindelig daglig livsførelse) i forhold til praktisk hjælp. Her lærer borgeren f.eks. teknikker til at kunne tage støttestrømper på og af, dryppe øjne og f.eks. også selv kunne tage et bad. Her er der tale om 3-4 besøg i borgerens hjem, hvor borgerne i øvrigt selv skal være med til at vurdere, hvor god han/hun er til at udføre den konkrete aktivitet. Det tredje træningstilbud indbefatter, at en ergoterapeut giver træning i borgerens eget hjem, og at terapeuten løbende involverer plejepersonale i, hvordan træningen forløber. Træningstilbuddet omfatter også et forløb med op til 12 ugers træning i et center, hvor der sker vejledning af en fysioterapeut. Træningen retter fokus med borgerens smidighed, balance, koordination, udholdenhed og styrke. Træning kan være med til at styrke både smidighed, balance, koordination, udholdenhed og styrke. Hvis borgeren bliver indstillet til et af de tre tilbud, og borgeren opnår at blive mere selvhjulpen, kan mange helt eller delvis undvære den vante hjemmehjælper. Den hjælp, borgeren tidligere har fået fra hjemmeplejen falder derfor helt eller delvis bort. Der er altid mulighed for at henvende sig igen, hvis borgeren skulle blive syg eller få et nyt eller andet behov for hjælp. Hvis borgeren afviser tilbuddet om træning, kan det resultere i et afslag fra kommunen. Øget specialisering giver bedre tilbud til borgerne Der vil ske en specialisering af personalet, som kommer borgerne til gode, og de får mulighed for at møde nogle, der er i samme situation som dem selv. Sådan siger fællestillidsrepræsentant for fysioterapeuterne i Randers Kommune, Else Marie Foged Jørgensen. Vi har talt med hende og ergoterapeut Helle Schmidt Kjeldgaard, der er trænings- og aktivitetsleder i Område Syd i den nye organisering af ældreområdet fra årsskiftet. Else Marie Foged Jørgensen og Helle Schmidt Kjeldgaard mener, der kan være rationale i at samle genoptræning inden for ét specielt område i et center, mens andre former for aktivitet og træning skal foregå på alle centre. Sammenlægningen af områder resulterer i, at vi får en større pulje af borgere. Vi vil se flere med den samme diagnose, og det vil give bedre muligheder for specialisering og tilbud til dem, konstaterer Else Marie Jørgensen. Hun tror også på, at det resulterer i flere tilfredse medarbejdere, fordi de vil kunne udvikle sig i deres specialer. Samlet set betyder omorganiseringen at borgerne får et mere ensartet tilbud og dermed nås målet om at ramme det samme serviceniveau på tværs af Randers Kommune, fortæller Helle Kjeldgaard. Selv om vi har arbejdet under de samme kvalitetsstandarder, er det ikke sikkert, at vi har gjort tingene på den samme måde, supplerer Else Marie Jørgensen. Borgeren får besked Sociale aktiviteter og den vedligeholdende træning vil foregå på alle centre. Sidstnævnte handler ikke kun om vedligeholdelse af de fysiske færdigheder, men også om at holde de sociale og psykiske færdigheder vedlige og træne dem, understreger de to terapeuter. Udformningen af de konkrete tilbud i forbindelse med organisationsændringen er en proces, der sker over de kommende måneder. Den enkelte borger, det kommer til at vedrøre, får direkte besked. Så længe borgerne ikke har fået andet at vide, skal de gøre som de plejer, siger Helle Kjeldgaard. Tilbud på tværs Borgerne er forskellige, og vi vil tilpasse tilbuddene herefter. Omorganiseringen betyder også, at vi kan lave tilbud på tværs. F.eks. har man på Lindevænget en årelang tradition for at lave revy. Er der nu nogle borgere et andet sted, der godt kunne tænke sig at medvirke til det, så er det en mulighed. Jo mere kendskab, vi får til hinandens områder, jo større muligheder er der for at lave ting på tværs til gavn for borgerne, slår Helle Kjeldgaard fast. Trænings- og aktivitetslederen håber på, at omorganiseringen resulterer i en opkvalificering på flere områder, f.eks. demensområdet, bl.a. i form at bedre aflastning af ægtefæller til demente borgere og det arbejde, der gøres for senhjerneskadede. Øget fokus på frivillige I den ny organisering kommer mere fokus på samarbejde med de frivillige. Der arbejdes hen imod, at hvert område får en frivillig koordinator, så de frivillige kan blive ordentligt nurset. Helle Schmidt Kjeldgaard ser også muligheder i at styrke samarbejdet med motionsvenner, der kan tage rundt til de borgere, der ikke kan komme på centrene. Endelig ser hun et stort potentiale i de sundhedsklinikker, der allerede er etableret på centrene. Her er mulighederne for f.eks. tidlig opsporing af diabetespatienter, så der kan laves forebyggende træning for at undgå følgevirkningerne af deres sygdom.

7 Bedre telefonservice til borgerne Ny telefonservice Ny organisering af telefontjeneste træder i kraft 1. januar 2012 Ingen telefonnumre ændres! Den ny organisering af ældreområdet resulterer i bedre telefonisk betjening af borgerne. Det er i hvert fald målet med den organisering af telefonbetjeningen, som træder i kraft i det nye år, fortæller Maj-Brit Baun Hansen, controller og risikomanager i Sundhed og Ældre. Fremover vil de, der tager telefonen, alle sidde det samme sted, når du som borger ringer til et af ældreområderne eller et af centrene. Det betyder, at tre medarbejdere i dagtimerne udelukkende vil have fokus på at betjene og ekspedere de borgere, der ringer. I dag er det sådan, at de administrative medarbejdere, der tager telefonen, når en borger ringer til for eksempel et ældrecenter, også skal løse andre opgaver. Det kan være, de netop er i gang med en samtale med en borger eller en samarbejdspartner, og så mister de måske et telefonopkald, fortæller Maj-Brit Baun Hansen. Hun føjer til, at der i løbet af en dag faktisk er en del mistede opkald til områderne og de forskellige centre. Målet er at få bragt mistede opkald ned på et lavere niveau. Ingen nye telefonnumre Hver dag i ugen ringer omkring 500 mennesker til ældreområdet. Det er samtaler fra både borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Borgerne ringer f.eks. med spørgsmål om deres hjemmehjælp, de ringer bl.a. også for at bestille en taxa, der kan køre dem til træning på et af centrene, eller for at tale med en sygeplejerske eller en terapeut. Lægerne ringer ofte med besked om ændringer i medicintildeling, ligesom sygehusene ringer, når der i forbindelse med udskrivning skal etableres hjemmesygepleje, siger Maj-Brit Baun Hansen og fortsætter: Det er vigtigt at understrege, at borgerne og alle andre skal blive ved med at ringe til de telefonnumre, de hele tiden har ringet til. Den eneste forskel er nu, at vi bliver i stand til at give en bedre telefonbetjening. Så når du som borger i det nye år ringer til f.eks. Borupvænget i Randers eller Kildevang i Langå, kan de nye telefonmedarbejdere se på deres display, at det er et af de to centre, du forsøger at komme i kontakt med. Medarbejderne vil sørge for, at stille dit opkald om til den rette person, eller hvis det ikke er muligt enten finde en stedfortræder eller sørge for, at der bliver givet besked om dit opkald. Centrale konsulenter og lokale specialister Den ny organisering medfører at ældreområdet får en række centrale konsulenter. Det gælder f.eks. inden for sygepleje og ernæring. Det skal styrke og binde den faglige kvalitet sammen. Ud over Pia Bjærge er også Birgitte Sandahl ansat som sygeplejefaglig konsulent. Erla Buhl, som hidtil har været leder af Rosenvænget og Bakkegården, bliver konsulent inden for området demens, psykiatri og frivillighed, og får en vigtig rolle i arbejdet med at koordinere den store indsats som efterhånden et stort antal frivillige udfører i ældreomsorgen i Randers Kommune. Bente Juulsgaard varetager rollen som uddannelseskonsulent, mens Susanne Karup Hedegaard er konsulent, når det handler om træning og aktivitet. Der udpeges desuden en række specialister, som f.eks. ernæringsspecialisterne, der er omtalt i en anden artikel. Specialisterne er almindelige fagpersoner med specialviden. De har typisk en relevant uddannelse på diplomniveau eller tilsvarende. De skal udgøre en videnbank for hele ældreområdet og vejlede, analysere, samt indføre ny viden og nye metoder og selvfølgelig deltage i praksis. Derudover skal specialisterne skabe læring, formidle viden og coache deres kolleger. Inden for demensområdet er der endnu ikke udpeget specialister, men demenskoordinator på Gudenåcentret, Christina Panduro fortæller at der vil komme en række nye initiativer rettet mod demente. Der vil komme tilbud til bl.a. yngre borgere med demens. Kolonihaven i Bjergbyparken vil blive anvendt yderligere, og i Sundhedscentret får demente og pårørende mulighed for at møde en demenskoordinator. Erla Buhl til venstre og demenskoordinator Christina Panduro Vigtige adresser og telefonnumre OMRÅDE NORD Områdeleder Ditte Bach Sørensen Aldershvile Kirkevej 2A, 8970 Havndal, tlf Bakkegården Lodsejervej 8A, 8900 Randers C, tlf Dronningborg Egholmsvej 4, 8930 Randers NØ, tlf Møllebo Infanterivej 35, 8930 Randers NØ, tlf Møllevang Garnisonsvej 6, 8930 Randers NØ, tlf Rosenvænget P. Knudsens Vej 6, 8930 Randers NØ, tlf Spentrup Ældrecenter Præstevænget 2, 8981 Spentrup, tlf Åbakken Bakkevænget 1, Øster Tørslev, Tlf OMRÅDE VEST Områdeleder Marianne Høegh Hansen Asferg ældrecenter Ternevej 8, Asferg, 8990 Fårup, tlf Bjerregrav Ældrecenter Violvej 2, Ø. Bjerregrav, 8920 Randers NV, tlf Borupvænget Gl. Hobrovej 136, 8920 Randers NV, tlf Fårup Ældrecenter Stadion Allé 3, 8990 Fårup, tlf Kildevang Randersvej 23, 8870 Langå, tlf Kollektivhuset Parkboulevarden 71, 8920 Randers NV, tlf OMRÅDE SYD Områdeleder Erling Lemming Dragonparken Thorsgade 24, 8900 Randers C, tlf Gudenåcentret Gl. Stationsvej 11, 8940 Randers SV, tlf Kristrupcentret Byvænget 12, 8930 Randers SØ, tlf Lindevænget Vestergade 62, 8900 Randers C, tlf Svaleparken Svalevej 11, Assentoft, 8960 Randers SØ, tlf Ældreboligerne Thors Bakke Møllegade 4, 8900 Randers C, tlf Tirsdalen R. Hougårds Vej 42, 8960 Randers SØ, tlf Vorup Plejehjem Bøsbrovej 70, 8940 Randers SV, tlf HJÆLPEMIDDELHUSET KRONJYLLAND Leder Henrik Tanggaard Agerskellet 22, 8920 Randers NV, tlf MADSERVICE KRONJYLLAND Leder Marianne Sloth Sørensen Falstervej 2, 8940 Randers SV, tlf

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014 Medlemmer af Bruger og Pårørenderådet Beboere: Emmy Hansen, Blomsterhaven 5. Elin Jensen, Bøgely 14. Pårørende: Formand: Lars Steen Dan Næstformand: Margurite Elkjær. Medlem: Jytte Hansen Suppleant: Inge

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby

Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard. Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Plejehjemmet Uttrupgaard Lerumbakken 1 9400 Nørresundby Velkommen til Uttrupgaard Jeg og personalet på Uttrupgaard Plejehjem vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og de 2 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11.

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. november 2014 Indkøbskonsulent Pia Rossen byder velkommen. Dagsordenen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 1. maj 2013 Sagsnr. 5-2210-1582/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Randers Kommune 2012 Tilsynene i Randers Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune PLEJECENTRE Kvalitetsstandard 2012 December 2011 Norddjurs Kommune 1. Indledning...3 2. Ydelserne...3 2.1 Tildeling af hjælp...3 2.2 Praktiske opgaver...4 2.3 Personlig hjælp og pleje...5 2.4 Demens...5

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg

Ældrepuljen. Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen Hvad går pengene til? Nyhedsbrev september 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen fortsætter i 2015 Dette nyhedsbrev har til formål at informere om, hvad Lejre Kommune bruger ældrepuljen

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 2014 Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for praktisk hjælp i eget hjem uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Ældrepuljen gør en forskel

Ældrepuljen gør en forskel Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING Informationspjece Indhold Velkommen side 3 1. Indretning side 3 2. Visitering side 3 3. Patientmålgruppe side 4 4. Centrets personale side 5 5. Samarbejde side

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Søbo. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og 1 gruppeleder, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og bruger-

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarder 2014 Personlig hjælp og pleje - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i boliger uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet en

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Velkommen til Hjemmeplejen

Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Egedal Kommunes hjemmepleje leverer både praktisk hjælp (rengøring og tøjvask), personlig pleje og sygepleje til kommunes borgere. I denne pjece kan

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Tidsfrister/ indsatser. Politiske aftaler 2015

Tidsfrister/ indsatser. Politiske aftaler 2015 Scrumboard for aftaler i Pleje og Omsorg i perioden 1.1.2015-31.12.2015 Version 3 Aftale Ejer/ ansvarlig Tidsfrister/ indsatser Status Politiske aftaler 2015 Udvikling af kvalitetsmodellen i hjemme og

Læs mere

Årsberetning 2012. Ældrerådet i Norddjurs Kommune. Formand tlf. 86 32 00 01. Sekretariat tlf. 89 59 10 46

Årsberetning 2012. Ældrerådet i Norddjurs Kommune. Formand tlf. 86 32 00 01. Sekretariat tlf. 89 59 10 46 Årsberetning 2012 Ældrerådet i Norddjurs Kommune Formand tlf. 86 32 00 01 Sekretariat tlf. 89 59 10 46 Ældrerådets medlemmer Svend Erik Christiansen, formand Jens Erik Madsen, næstformand Birgit Jensen

Læs mere

Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17

Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17 Ældreboligplan for Randers Kommune 2013-17 Sundhed og Ældre december 2012 Indhold Indledning... 4 1. Udfordringer på ældreboligområdet... 5 1.1 Borgeren... 5 1.1.1 Demografi... 5 1.1.2 Bevarer funktionsevnen

Læs mere

Til borgeren. Praktisk bistand

Til borgeren. Praktisk bistand Til borgeren Praktisk bistand Sundhed og Omsorg December 2013 1 Praktisk bistand m.v. Hjemmehjælpen lægger vægt på at den hjælp, vi giver, skaber tryghed og trivsel. Dette gør vi ved at give dig hjælp

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Job- og kompetenceprofil

Job- og kompetenceprofil Job- og kompetenceprofil For områdeledere til Hjemmeplejen, Sygeplejen og Plejeboliger Ledelsestruktur Organisatorisk placering en referer til chef for Sundhed og Omsorg. en har informationspligt over

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Inspirations- og kursuskatalog

Inspirations- og kursuskatalog Inspirations- og kursuskatalog for frivillige på ældre- og sundhedsområdet 2015-2016 Inspirations- og kursuskatalog for frivillige på ældre- og sundhedsområdet 2015-2016 Velkommen Det er dejligt, at du

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere