Radon og Radioaktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radon og Radioaktivitet"

Transkript

1 2010 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 4 Radon og Radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter Hvad er radon og er det farligt? Hvad viser den danske radon-undersøgelse? Hvor er der radon i Danmark? Hvordan kommer radon ind i huset? Hvordan dannes radon? Hvad er sammenhængen mellem Radon og mobiltelefoner?

2 Radon og Radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter den radioaktive ædelgas radon findes naturligt i luft, vand og jordlag. Hvis store mængder radon trænger gennem sprækker i husmure og fundamenter kan der opbygges et stort indhold i indeluften, som kan påvirke befolkningen og forårsage alvorlige sygdomme som fx lungekræft. Også højt radonindhold i drikkevandet er en fare for helbredet. Landsdækkende kortlægning af radon i indeluften har vist, hvad der er de vigtigste faktorer, som bestemmer radonkoncentrationen i enfamiliehuse, og hvor i landet risikoen for høje radonværdier er til stede. Radon i indeluften stammer især fra jordlagene under og omkring husene. Jordlagene afgiver radon ved henfald fra radium i jordpartiklerne, og en del af denne radon bevæger sig med luften i jordens porer mod husene. Uran- og radiumindholdet varierer meget i de forskellige jordarter og bjergarter, og dette har betydning for hvor store mænger radon, der kan frigives. Fra de prækvartære dannelser er det forvitret granit og diabas, ler med højt organisk indhold fra Palæocæn og Miocæn samt tungsand fra Miocæn, der har de højeste værdier for afgivelse af radon. I den lave ende ligger skrivekridt, kalksten og rent kvartssand. Fra de kvartære aflejringer, som udgør den væsentligste del af jordoverfalden, er det oxideret moræneler og smeltevands - ler, der har de højeste værdier for radonafgivelse, mens reduceret moræneler, morænesand og smeltevandssand- og grus der har de laveste værdier. Radon optræder også i grundvandet og i nogle tilfælde også i drikkevandet, men generelt er indholdet af radioaktive komponenter lavt i det danske grundvand og under de referenceværdier som er fastlagt af EU. På Bornholm er der på grund af det højtliggende grundfjeld dog eksempler på høje værdier i grundvandet. Hvad er radon og er det farligt? Jorden blev dannet for ca. 4,5 milliarder år siden og indeholdt fra sin fødsel fra naturens side radioaktive stoffer. Disse radioaktive stoffer er ikke blot ansvarlige for den stadige varmeproduktion i Jordens indre og dermed for de tektoniske og vulkanske processer i jord - skorpen, men også for en væsentlig del af den ioniserende stråling, som Jordens befolkning udsættes for. I denne artikel belyses det efterhånden ganske kendte radioaktive stof radon fra en geologisk synsvinkel. Uran-238 Thorium-234 α 4.5 mia. år Protactinium-234m β 24 dage β 1.2 min. Uran-234 Thorium-230 Radium-226 Radon-222 Polonium-218 Bly-214* α år α år α år α 3.8 dage α 3.1 min. β 27 min. Bismuth-214* Alle radioaktive stoffer har en bestemt halveringstid, der kan variere fra brøkdele af sekunder til mange milliarder år. De radioaktive stoffer, der kan henføres til Jordens fødsel, hører alle til de såkaldte terrestriske henfaldskæder, der starter med uran-238, uran- 235, thorium-232 og kalium-40, der har halveringstider på henholdsvis 4,5; 0,7; 14 og 1,3 milliarder år. Vi skal se nærmere på radon-222 i det følgende blot benævnt radon. Radon tilhører uran-238 henfaldsserien (vist nedenfor) og dannes, når radium-226, der er nummer 6 i henfaldsserien med en halveringstid på 1600 år, henfalder under udsendelse af alfastråling. Radon selv har en halveringstid på 3,82 dage og efterfølges i henfaldsserien af de såkaldte kortlivede radondøtre: polonium-218, bly- 214, bismut-214 og polonium-214. Henfaldsserien slutter med det stabile bly-206. Henfaldsserien for uran-238. α og β står for hhv. alfa- og beta-henfald. De angivne tider er halveringstider. * angiver, at isotopen også har en signifikant gamma-udstråling. β 20 min. Polonium-214 α 160 mikro-sekund β 22 år. Bly-210 β 5.0 dage Bismuth-210 Polonium-210 α 140 dage Bly-206 (stabil) Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse og GEUS NR

3 Morænelers-profiler fra Sønderby Klint på det sydøstlige Mors. Aflejringerne fremstår som en stejl klint. Det gulbrune sandede og grusede moræneler indeholder spredte sten. Moræneleret er under sidste istid blevet aflejret af en gletsjer som kom fra nordøst. Det radioaktive indhold i moræneler er beskrevet på side 15. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS. 250 Radonniveau og lungekræftsdødsfald Antal pr personer efter 75 år 200 Rygere Aldrig-rygere Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse. Radonkoncentration (Bq/m 3 ) Grundstoffet radon tilhører gruppen af ædelgasser i det periodiske system, og det enkelte radon-atom har derfor efter dannelsen fra radium-226 mulighed for at bevæge sig i det uranholdige udgangsmateriale, ja sågar i sjældne tilfælde, i dets relative korte levetid, at overgå til et nærliggende luft- eller vandholdigt medie. Når radonatomet frem til en luftmasse, der tjener som indåndingsluft for mennesker, kan atomet og dets senere kortlivede henfaldsprodukter indåndes og give anledning til bestråling af fortrinsvis lungevævet. Ender radonatomet i drikkevandet, kan atomet og dets senere henfaldsprodukter drikkes af mennesker med bestråling af specielt mave-tarmkanalen til følge. Radon-atomet kan også frigøres til luften i forbindelse med madlavning, badning og vask. Allerede i 1500-tallet blev det observeret, at personer, der arbejdede i sølvminer i Sach - sen (Erzebirge) i stort omfang led af en dødelig lungesygdom i en relativ ung alder, den så - kaldte Schneeberger-minesyge. I dag ved vi, at der var tale om lungekræft og at de pågældende sølvminer havde et stort indhold af uran og derfor også meget høje koncentrationer af radon i mineluften. Det er i dag veldokumenteret for både minearbejdere og folk der bor i enfamiliehuse, at det indebærer en øget risiko for senere i livet at få lungekræft at blive udsat for radon og radon-datterprodukter. Risikoen stiger i takt med mængden af radon, man udsættes for, og i de fleste tilfælde vil de ramte være rygere. Risikoen ved at blive udsat for radon er ca. 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men risikoen er også betydelig for ikke-rygere (figur på side 2). Antal lungekræftdødsfald efter 75 år blandt 1000 rygere eller aldrig-rygere, hvis disse livet igennem udsættes for den samme radonkoncentration. Peter Gravesen... Chefkonsulent, GEUS. Kaare Ulbak... Chefkonsulent, Statens Institut for Strålebeskyttelse, (SIS). Peter Roll Jakobsen... Seniorforsker, GEUS. NR

4 Luften 5 Bq/m 3 Luften 5 Bq/m 3 Byggematrialerr? Bq/m 3 Luften i bolig??? Bq/m 3 Vand Sprække Jorden Bq/m 3 ( Bq/m 3 ) Naturgas Illustration: Carsten E. Thuesen, GEUS. Radon i en bolig. Radon i boliger Forhøjede radon-niveauer i indendørsluften skyldes i langt de fleste tilfælde i Danmark, at jordluft med en høj radonkoncentration kan trænge ind i boligen. Mindre mængder radon fås også fra byggematerialer, og endnu mindre fra drikkevand og naturgas (se ovenfor). Radon kan trænge ind i et hus ved diffusion fra jorden og ved strømning gennem revner og sprækker. Ind - strømning gennem revner og spræk ker i fundament- og gulvkonstruktionen er som regel den dominerende mekanisme. Indstrømningen drives af det svage undertryk, der opstår i huset som følge af temperaturforskellen mellem den varme indendørsluft og den koldere udendørs - luft. Indstrømningen varierer derfor både i døgnets og i årets løb med tilsvarende variation i radon-koncentrationen i indendørsluften, se figuren til højre. Det anbefales derfor at måle radon-koncentrationen i en bolig over 2 3 måneder i fyringssæsonen for at få en rimelig vurdering af årsmiddelværdien. Vores viden om radon-niveauerne i danske boliger stammer primært fra en landsomfattende repræsentativ undersøgelse af radon-koncentrationen i 3019 boliger, der blev gennemført i 2001 af Statens Institut for Stråle- beskyttelse (SIS), Risø DTU og GEUS i fællesskab. Hovedresultatet af undersøgelsen er vist i Boks på side 5. Der blev også udarbejdet et dansk radonkort (side 5), der viste procentdelen af enfamiliehuse i de enkelte gamle kommuner, som estimeredes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m 3 (becquerel pr. kubik meter, se Boks nederst side 5). Som det fremgår af boks øverst side 5 er jord arten under et enfamiliehus en af de bestemmende faktorer for radon-koncentrationen i huset. I den landsomfattende radon-undersøgelse blev jordarten knyttet til det enkelte Radonkoncentration [Bq/m 3 ] Hus 4004 Hus 4185 Hus 4217 enfamiliehus ud fra GEUS digitale jordartskort og de oplyste koordinater, der var blevet bestemt med hjælp af Kort- og Matrikelstyrelsen. Tabellen på side 6 viser en sammenstilling af resultaterne for forekomsten af de enkelte typer jordarter under de 3019 undersøgte enfamiliehuse og de tilhørende radon-koncentra - tioner. Maj 1 Maj 2 Maj 3 Maj 4 Maj 5 Maj 6 Maj 7 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Variationen i radonkoncentrationen i tre enfamiliehuse i løbet af en uge i maj Kilde: Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse, Forskningscenter Risø, NR

5 Landsækkende radonundersøgelse 2001 Hovedkonklusioner Det gennemsnitlige radon-niveau er 77 Bq/m 3 for enfamiliehuse og 18 Bq/m 3 for flerfamiliehuse (gennemsnit for alle danskere er 59 Bq/m 3 ) Omkring 4,6 % af de danske enfamiliehuse (dvs ) har et indendørs radon-niveau over 200 Bq/m 3 De tre vigtigste faktorer, der er bestemmende for radon-koncentrationen i enfamiliehuse: 1. Husets kælderforhold (terrændækhuse giver mest radon) 2. Landsdel (Sjælland, Øerne og Bornholm giver mest radon) 3. Jordart (moræneler, smeltevandsgrus, og morænesand giver mest radon) Radon i danske boliger Kommunekortet viser hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamiliehuse, som vurderes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m3. Kommunerne er inddelt i fem klasser med tilhørende farve på følgende måde: Farve Andel over 200 Bq/m 3 Klasse % 3-10 % 1-3 % 0,3-1 % 0-0,3 % Baseret på radonundersøgelse gennemført af Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter RISØ, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Finansieret af Sundhedsministeriet Kilde: Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-amts-og kommuneværdier, 2001, Statens institut for Strålebeskyttelse. Statens Institut for Strålehygiejne, Januar 2001 Hovedrapporten om undersøgelsen kan ses og hentes på Enheder for radioaktive stoffer Landsdækkende radonundersøgelse i Kort over andelen af enfamiliehuse med radonkoncentrationer over 200 Bq/m3 i de 275 gamle kommuner. Uran måles i ppm: parts per million Radium i Bq/kg: Becquerel pr. kilogram prøve. Sammenhængen er: Hvis der er ligevægt i henfaldskæden, vil 1 ppm uran svare til 12,3 Bq/kg radium. Radonemanationsrater i jord: atomer/sek*kg: Atomer per sekund og kilogram prøve. Radon i vand: Bq/l: Becquerel pr. liter vand. Radon i luft: Bq/m 3 : Becquerel pr. kubikmeter.... NR

6 Forekomst af jordarter i undersøgelsen og tilhørende radonkoncentrationer Forekomst i % af Dk' s overfladeareal Antallet af måleværdier Geometrisk middelværdi Bq/m 3 Observeret %-del med værdier >200 Bq/m 3 Kvartære, postglaciale aflejringer Flyvesand 2, ,0 Ferskvandsgrus 0, ,0 Ferskvandssand 1, ,9 Ferskvandsler 0, ,0 Ferskvandsgytje 0, ,0 Ferskvandstørv 2, ,5 Saltvandsgrus 0, ,0 Saltvandssand 3, ,9 Saltvandsler 0, ,0 Forekomst af jordarter under enfamiliehusene i den landsomfattende radon-undersøgelse i 2001 og tilhørende radon-koncentrationer. Kvartære, senglaciale aflejringer Ferskvandsgrus 0, ,0 Ferskvandssand 7, ,8 Ferskvandsler 0, ,0 Saltvandsgrus 0, ,0 Saltvandssand 1, ,4 Saltvandsler 0, ,0 Kvartære, glaciale aflejringer Issøgrus 0, ,0 Issøler 0, ,0 Smeltvandsgrus 3, ,1 Smeltvandssand 19, ,9 Smeltvandssilt 0, ,0 Smeltvandsler 0, ,2 Morænegrus 0, ,0 Morænesand 2, ,0 Moræneler 52, ,6 Kalkmorænegrus 0, ,0 Andre jordarter Prækambrisk granit eller gnejs 0, ,0 Øvrige jordarter, der ikke er indeholdt i tabellen, udgør 1,1 % af Danmarksoverflade: Saltvandsgytje, Marsk, Miocænt kvartssand, Lillebælt ler, Fyld, Interglacialt smeltevandsler, Eocæn søvind mergel, Maastrichtien skrivekridt, Danien kalk. Kilde: Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier, Statens institut for Strålebeskyttelse. dokumenteret, og at man nu har set signifikante effekter ved de radon-niveauer, man møder i boligmiljøet. En gennemsnitlig radonkoncentration i boligen for alle danskere på 59 Bq/m³ betyder, at radon tegner sig for ca. halvdelen af den ioniserende stråling, som befolkningen udsættes for. Det betyder også, at ca. 300 lungekræftsdødsfald om året i Danmark vurderes at have en sammenhæng med radon i boligen. Sammen med de andre radioaktive stoffer i de fire naturlige henfaldsserier og den kosmiske stråling tegner naturlig strålekilder sig således for ca. ¾ af den samlede bestråling af befolkningen, se nedenfor. Den sidste fjerdedel kommer primært fra den medicinske brug af røntgen og menneskeskabte radioaktive stoffer til undersøgelse og diagnosticering af sygdomme. Danske regler og sammenligning med andre strålekilder En radon-koncentration på 200 Bq/m 3, der har været anvendt som referenceniveau i den lands - omfattende undersøgelse, har i mange år internationalt været det mest anvendte referenceniveau for radon i boliger. I Danmark har Erhvervsog Byggestyrelse, der er den danske bygningsmyndighed, i 2009 skærpet regler og anbefalinger i bygningsreglementet, således at der for nye bygninger nu gælder en grænseværdi på 100 Bq/m 3. For eksisterende bygninger anbefales det, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radon-indholdet er mellem 100 Bq/m 3 og 200 Bq/m 3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radon-indholdet overstiger 200 Bq/m 3. De skærpede regler og anbefalinger kom efter nye interna - tionale anbefalinger om øget fokus på radon i boliger, som et betydende indeklimaproblem. WHO (World Health Organization) og de nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder henviste bl.a. til, at vurderingen af den sundhedsskadelige effekt af radon (lungekræft) er uforandret (samme risikofaktor) men nu meget bedre Den danske befolkning - Årlig middeldosis pr. person Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Kosmisk 0,3 msv Radon 2 msv Medicinsk diagnostik 1 msv 0,0005 msv Erhvervsmæssig bestråling 0,02 msv Nedfald 0,01 msv Tjernobyl 0,01 msv Andet (Stråleterapi ikke medregnet) 74% naturlig 26% menneskeskabt Den danske befolknings udsættelse for ioniserende stråling Årlig middeldosis pr. person. Enheden for stråledosis er msv, millisievert. Kilde: Statens institut for Strålebeskyttelse NR

7 Prækambrium Tidlig Kambrium Ordo. Palæozoikum Silur Devon Karbon Sen Perm Trias Mesozoikum Jura Kridt Neogen Kænozoikum (Tertiær) Palæogen Uforvitret Vang Granit fra Vang Granitbrud, Bornholm. a. Vang Granitten er gennemsat af både lodrette og vandrette sprækker, hvori der kan ske transport af vand og luft. b. Granitten består af lysegrå kvarts, rød feldspat og forskellige sorte mineraler bl.a. glimmer og allanit. Fotos: Merete Binderup, GEUS. a Fra jordlagene til husene Den radon-holdige luft kommer fra de omgivende jordarter og bjergarter og deres karakteristika og indhold af radioaktive stoffer har stor betydning for indeluftens indhold af radon som det ses på diagrammet til højre. Udgangspunktet for radon-indholdet i de fleste danske bjergarter og sedimenter er, at disse indeholder mineraler med radioaktive komponenter, eller at radioaktive stoffer på en eller anden måde er tilknyttet aflejringerne. Oprindelig er de radioaktive grundstoffer uran og thorium dannet ved at smeltede dybgrundsbjergarter er størknet (restmagna), fx i forbindelse med bjergkædedannelser eller ved at flydende bjergartsmasser har bevæget sig op til overfladen. Ved denne proces har uran og thorium fundet vej til en række forskellige mineraler, som nu indgår i bjergarter som fx granitter og andre mere specielle krystalline bjerg - arter. Granitter kendes fra Bornholm, hvor den yngste er dannet for omkring 1200 mio. år siden (se ovenfor). Granitterne indeholder radioaktive mineraler, men i beskedent omfang, og det born - holmske grundfjeld kan karakteriseres som et forholdsvis lav-radioaktivt grundfjeldsområde. Når resten af Danmarks bjergarter og sedimenter indeholder radioaktive stoffer, skyldes det at ler-, silt-, sand- og grusmaterialer er blevet transporteret med floder fra forvitrede grundfjeldsområder i Norge, Sverige, Finland og Bornholm til aflejring i det danske bassin gennem tidsrummet Prækambrium til Kvartær. I Kvartærtiden er det især de store gletsjere, der har bragt materiale frem til aflejring i det danske område. Baggrunden for indholdet af uran og thorium er således forvitring og nedbrydning af grundfjeldsbjergarter og senere transport og aflejring. Geologisk tidsskala mio. år Kvartær 2, Radon i jordluft [Bq/m 3 ] b Ramsø Allinge-Gudhjem Thisted Radon indendørs (årsmiddel) [Bq/m 3 ] Sammenhæng mellem radon i jordluft i 85 cm dybde og radon-koncentrationer i indeluft i 19 huse. Geologiens betydning i form af udgangsmateriale og permeabilitetsforhold ses af fordelingen med høje værdier fra grundfjeldet på Bornholm, lavere værdier fra moræneler på Sjælland og de laveste værdier i kalkaflejringer ved Thisted. Kilde: Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationer i danske enfamiliehuse. Forskningscenter Risø, NR

8 Forvitret Alminding Granit fra et lille granit - brud syd for Almindingen, Bornholm. Den rødbrune granit er gennemsat af lodrette sprækker og tynde lodrette, grønsorte diabasgange. Både granit og diabas er stærkt forvitrede og stedvist omdannet til leret materiale (pil). Radon-emanationen fra de to bjergarter er relativ høj. som zirkon, apatit, titanit, allanit, monazit og flourit, med det højeste indhold. Ved den fremadskridende forvitring vil der i opståede sprækker i de krystalline bjergarter, hvori der afsættes omdannede glimmer- og feldspatmineraler, lermineraler og forskellige oxidforbindelser, ske en stigende koncentration af radioaktive komponenter. I denne forvitringsproces opfører uran og thorium sig forskelligt. I den øverste zone under jordoverfladen, hvor der hersker iltende forhold, vil uran hurtigt blive opløst og transporteret væk i vandig fase. Thorium derimod vil forblive i den iltende zone. Når uran derefter kommer til et reducerende miljø vil det genudfældes især på lerpartikler og organisk materiale. I særlige tilfælde kan der under forvitringen dannes et restmateriale ved jordoverfladen indeholdende særligt mange af de tilbageværende særlige mineraler, som derfor danner et radioaktivt koncentrat. Forvitring af grundfjeldet Det skandinaviske grundfjeldområde har i lange perioder været udsat for både fysisk og kemisk forvitring, hvilket har ændret bjergarternes sammensætning og nedbrudt dem, så floder har kunnet transportere løst materiale væk fra området, se ovenfor. Det er især nedbør og temperatursvingninger, der er ansvarlige for forvitringen. Granitterne indeholder som udgangspunkt radioaktive komponenter på to måder: 1: Fordelt i alle de vigtigste bjergartsdannende mineraler som kvarts, feldspat og glimmer, med det laveste indhold, og 2: Koncentreret i særlige mineraler Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS. Transport og aflejring Materialerne fra grundfjeldet og de forskellige aflejringer ovenpå grundfjeldet er formentlig transporteret med floderne og efterfølgende aflejret i floder, deltaer, laguner, søer og havet i det danske bassin. Endvidere har gletsjere og smeltevandsfloder ført materiale til det danske område. Der er tale om materiale med meget forskellig sammensætning og kornstørrelse, hvilket kan illustreres ved en gennemgang af de sedimenter, som findes øverst i jordlagene i det danske område. Egentlige uranmalme findes ikke i Danmark. Men uran findes i grundfjeldet på Bornholm og i de danske sedimenter, der er transporteret hertil som nedbrydningsprodukter fra de norske og svenske fjelde. Og fordi uran henfalder til radium og derefter radon, er det væsentligt at kende til urans tilstedeværelse i danske sedimenter og bjergarter for at forstå fordelingen af jordarternes radon-indhold. Som tidligere beskrevet henfalder uran til radium. Radium er betydeligt mere stabilt end uran, så når uran under iltede forhold opløses og transpor - teres væk, bliver radium tilbage i sedimenterne. Fra uran til radon i jordarterne Radon er et radioaktivt henfaldsprodukt fra radium. Radium sidder i mineralstrukturer, ad - sorberet på overfladen af lermineraler, jernoxider eller på organisk materiale. Når radon dannes (radon emanation) vil en del af luftarten bevæge sig ind i jordarternes porer. Muligheden og hastigheden for derefter at bevæge sig videre afhænger af jordarternes gennemtrængelighed og om der er vand i porerne. Transporten skal være hurtig inden radon ned NR

9 brydes igen og bl.a. for meget vand hæmmer luftartens bevægelsesmuligheder. Måling af radon-produktionen fra de faste jordpartikler til poreluften angives som en emanations-rate, dvs. hvor mange atomer, der produceres pr. sekund og kilogram jordart. Undersøgelser i Danmark Indholdet af radioaktive komponenter i danske bjergarter og sedimenter er kun blevet undersøgt i begrænset omfang. Alligevel tegner der sig et mønster i fordelingen, som kan danne udgangspunkt for vurdering af radon-indholdet. Vurderingerne kan som udgangspunkt ske ud fra de to geologiske kort over hhv. de prækvartære aflejringer og bjergarter (nedenfor) og de kvartære jordarter (side 10). De kvartære aflejringer dækker for det meste de mange forskellige prækvartære dannelser, men stedvis som på Bornholm og i Ålborg-området stikker de ældre aflejringer gennem de yngre kvartære lag ligesom det kan være tilfældet i råstofgrave og kystklinter. De kvartære aflejringer har således meget forskellig tykkelse i de forskellige dele af landet, strækkende sig fra 0 m til mere end 300 m i Horsens-området. Om uran- og radiumindholdet i de prækvartære aflejringer har betydning for om radon kommer frem til jordoverfladen afhænger således af tykkelsesforholdene i de kvartære aflejringer. Et andet punkt af betydning er, i hvilket omfang de kvartære aflejringer har oparbejdet materiale fra de ældre aflejringer og således Kilde: Eckhart Håkansson & Stig S.A. Pedersen, 1992, VARV. Geologisk Kort over den danske undergrund, når aflejringer fra Kvartærtiden er fjernet. Udbredelsen af aflejringer og bjergarter fra de tidsafsnit, som er omtalt i teksten, kan ses på kortet.... NR

10 Foto: Jørgen Butzbach. Sort radioaktivt gadolinit mineral i pegmatitgang i Rønne Granit, Bornholm. Mineralets radioaktivitet har påvirket krystallerne udenom, således at der er dannet radierende sprækker. Sort, ret fedt ler med et stort indhold af plantemateriale fra Rabekke Formationen, Nedre Kridt. Arnager Bugt, Bornholm. Mængden af plantemateriale i leret er meget højt, og undertiden aflejret i horisontale lag. Tynde horisonter med rødbrunt, oxideret ler ses midt i det sorte ler. betydning for de bebyggelser, som ligger placeret mere eller mindre direkte på grundfjeldsbjergarter. Høje radonværdier i indeluften er blandt andet fundet i kældre, hvor en eller flere vægge består af den rå bjergart. Da radonproduktionen er en kontinuerlig proces, er der mulighed for opbygning af meget høje værdier i luften selv om radon-emanationsraten ikke er så høj. Radon i grundvandet har væsentlig højere værdier end for det øvrige grundvand i Danmark. Dette vender vi tilbage til. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS.... NR

11 Foto: Merete Binderup, GEUS. Kalkaflejringer i Stevns Klint, Stevns, Sjælland. Grænsen mellem Kridt og Danien ses tydeligt under udhænget på klinten. Nedenunder grænsen ses hvid og hvidgrå skrivekridt fra Øvre Kridt med horisonter af sort flint. Grænsen er markeret ved det sorte fiskeler (pilen), som er aflejret i små bassiner. Ovenover leret følger flere forskellige hvide og gullige Danian kalktyper, bl.a. bryozokalk, der danner store banker markeret ved flintlag. Skrivekridt og andre kalk - a flejringer fra Kridt og Danien Igennem Kridttiden var Danmark dækket af et hav og kun meget lidt klastisk materiale (ler, silt, sand, grus og sten) blev ført ud i havet, selvom kysten lå tæt ved. Der blev dannet meget finkornede kalksedimenter af kokkolitter (kalkskallede alger) med få mere lerede horisonter, som opbyggede en lagserie. Efter havniveausænkningen på grænsen mellem Kridt og Palæogen (Tertiær) blev det tynde sorte lerlag aflejret (fiskeleret), hvorefter der igen blev aflejret kalksedimenter i Danien (foto ovenfor). Også i Danien-kalken findes lidt lermateriale. Manglen på det klastiske materiale gør, at det radioaktive indhold er meget lavt i kalksedimenterne. Værdierne ligger for uran på 0,3 1,5 ppm, for radium på 1 20 Bq/kg og for radon på 0,3 1,2 atomer/sek*kg. Der er flere steder i landet, hvor kalkaflejringerne når helt op til jordoverfladen og har betydning for befolkningen. Det lave niveau THISTED 1m 2m Muld Illuvialzone Sand Geologi 0 1m 2m 3m 4m Morænesand Ler i opløsnings grube Slamkalk Sort ler i kalksprække Radon emanation: 42,4 atomer/(s-kg) Profil fra en 2 m dyb udgravning i Thisted, som viser strukturerne på kalkoverfladen. Morænesand ligger på en uregelmæssig kalkoverflade, hvor der er op til 40 cm dybe karstlignende opløsninsgruber. I gruberne og i sprækker i kalken findes sort fedt ler, som har høje radon emanationsrater på 42 atomer/sek*kg. Det er sandsynligtvis leret, som er årsag til, at der er forholdsvis højt radonindhold i indeluften i en del af husene i Thisted. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Rentegnet efter P. Gravesen, P.R. Jakobsen & N. Kelstrup, 1996, Radon i danske jordarter II, GEUS Rap. 1996/ NR

12 Håndstykke fra udgravning på Gemmas Alle, Amager. Stykket viser grænsen mellem København Kalk fra Danien (nederst) og Grønsandskalk fra Selandien. Grønsandskalkens bundlag er rig på det grønne mineral glaukonit og lidt større brunlige knolde af mineralet fosforit. Grænsen viser tegn på erosion og omlejring af materiale fra København Kalken. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. gør, at de fleste områder er uproblematiske, men overraskelser kan opstå, når uventede ting findes ved nærmere undersøgelser. I Thisted-området er påvist høje værdier af radon i husenes indeluft, selv om der er tale om Danien slamkalk under husene. Udgravninger påviste opløste gruber i kalken, hvor omlejret lermateriale, antagelig af yngre leraflejringer, som ellers er eroderet væk, er bevaret. I dette ler er målt meget høje radon-værdier på 42,4 atomer/ sek*kg (tegning side 12). Grønsandsaflejringer og sort ler fra Palæocæn Efter dannelsen af de hvide og lysegrå kalkaflejringer skete en ændring, hvor kalkaflejringerne også blev præget af tilførsel af lermateriale til det danske aflejringsbassin. De marine grønsandaflejringer (foto oven for) indeholder ofte det grønne mineral glaukonit, som kan have et højt radioaktivt indhold. De yngre grå og sorte leraflejringer er ofte høj-radioaktive, og det kan være denne type der findes i opløs - ningsgruberne i kalken. Værdier på det sorte ler, som forekommer tæt ved Thisted på Mors er op til 300 Bq/kg radium og har radon-emanationsrater på op til 130 atomer/sek*kg. Hvorfor det radioaktive indhold når så høje værdier i de palæocæne lerarter vides ikke, men binding til det høje organiske indhold er en mulighed. De tidlig Palæocæne aflejringer kommer kun sjældent op i nærheden af jord - overfladen. Moler og vulkansk aske, plastisk ler og fedt ler fra Eocæn og Oligocæn De marine aflejringer fra disse tidsafsnit startede med dannelse af siltede lerarter og kiselholdige diatoméaflejringer (moler) i det meste af det danske bassin og ca. 180 lag af vulkansk aske karakteriserer forholdene (se foto nedenfor). Indholdet er på op til 120 Bq/kg radium med radon-emanationsrater på op til 22 Foto: Knud E.S. Klint, GEUS. Skarrehage Molergrav på Mors. De vekslende lag af moler (diatomit) og vulkansk aske (Fur Formatio - nen) fra Eocæn er blevet foldet af istidens gletsjere, som først er kommet fra nordøst (fra venstre i billedet), derefter fra øst.... NR

13 Eocæne aflejringer fra klinten ved Albæk Hoved, Juelsminde, Østjylland. Nederst ses horisontale lag af siltet grønligt og blåligt ler og vulkansk aske fra Ølst Formationen. Øverst findes rødbrunt, meget fedt, plastisk ler fra Røsnæs Ler Formationen. Lagene er deformeret af istidens gletsjere, som kom fra øst. Sort glimmerler i klinten ved Skansebakken, Brejning ved Vejle, Østjylland. Det sorte glimmerler med et højt organisk indhold er fra Vejle Fjord Formationen fra grænsen mellem Oligocæn og Miocæn. Stormsandslag Brunt ler fra Gram Lergrav i Sønderjylland. Den brune ler fra Gram Formationen er fra Miocæn. Leret indeholder lidt glimmer og tynde sandlag, der er dannet under storme. Efterfølgende er sandet blevet gennemgravet af dyr, der levede på havbunden. Foto: Merete Binderup, GEUS. Foto: Erik S. Rasmussen, GEUS. Foto: Erik S. Rasmussen, GEUS. atomer/sek*kg. Indholdet af radioaktive komponenter er højt, og det er især askelagene, som kan have op til 22 ppm uran. I den efterfølgende del af Eocæn blev der aflejret særdeles finkornet lermateriale (foto til venstre), men den omfattende lersedimentation afbrydes af episoder med dannelse af tynde glaukonit-lag og horisonter med konkretioner (hårde, kompakte legemer). Det radioaktive indhold er lavt, men ikke undersøgt nærmere og det samme gælder de fede lerarter fra første halvdel af Oligocæn, se midterste foto. Glimmerler, - silt og -sand samt kvartssand fra Oligocæn og Miocæn De brune og sorte leraflejringer fra Oligocæn og Miocæn indeholder ofte megen glimmer og i horisonter findes glaukonit og konkretioner (foto nederst). En del af aflejringerne er dannet i deltaer, laguner og sumpe, hvor der har været omfattende plantevækst. Lagene indeholder derfor et stort organisk materiale strækkende sig fra plantedele, træstammer og rødder til fint fordelt materiale aflejret i et reducerende miljø. De udgør derfor et potentielt område for at opfange opløst uran. Det viser sig også at indholdet er relativt højt med værdier op til mellem 2,5 og 7 ppm uran, Bq/kg radium og radon-emanationsrater på 6,2 39 atomer/sek*kg. Nogle af de højeste værdier findes imidlertid i marine leraflejringer fra yngste Oligocæn og yngste Miocæn. Sandaflejringerne udgøres af det mere finkornede glimmersand og det mere grovkornede kvartssand. Sandlagene vil i mange tilfælde veksle med ler- og siltlag, ofte i tynde rytmiske lag. Begge typer sand er normalt lavradioaktive. I sandaflejringerne træffes tynde lag med koncentrationer af tungsand, der typisk består af zirkon, rutil, turmalin, titanit, apatit og malme. Disse lag er som regel stærkt radioaktive med værdier på ppm uran, 850 Bq/kg radium og radon-emanationsrater på 52 atomer/sek*kg. Glimmeraflejringerne er normalt dækket af forholdsvis tykke kvartære lag, men mange steder i Jylland kommer de helt op til jordoverfladen. De relativt let gennemtrængelige sandlag nedsætter betydningen af radon-indholdet i lagene på grund af radons halveringstid, men i områder med glimmerler under de kvartære aflejringer kan der forekomme høje værdier således også i husene NR

14 Radon i Grønland Radon i grønlandske boliger. NIRAS Greenland A/S og Grønlands Forundersøgelse, Asiaq har i 2005 målt radon i 3 byer. Hovedkonklusioner: Nuuk: Gennemsnitligt radon-niveau på 10 Bq/m 3 og ingen over 200 Bq/m 3 Qaqortoq: Gennemsnitligt radon-niveau på 50 Bq/m 3 og 7 % lå over 200 Bq/m 3 Narssaq: Gennemsnitligt radon-niveau på 170 Bq/m 3 og 28 % lå over 200 Bq/m 3 Niveauerne i de tre byer i forhold til hinanden er i god overensstemmelse med forventningerne ud fra de geologiske forskelle i undergrunden ved de tre byer. Dalen ved Kvanefjeld. Øverst til venstre anes mineindgangen, hvorfra vejen snor sig ned gennem dalen til Narsaq. Restbunkerne fra prøvebrydningen i 1980 ses som et lysebrunt felt midt i billedet. Radon i Kvanefjeldet Kvanefjeld rummer Grønlands mest kendte uranforekomst. Det dominerende uranholdige mineral er steenstrupin, hvis mængde og dermed også mængden af uran varierer i bjergarten. Men området er særdeles godt kendt fra de efterforskninger, som statslige institutioner har udført i området frem til Der er bl.a. gennemført 66 boringer, som har produceret ca meter borekerne i perioden Risø DTU har gennemført målinger af radonniveauet i en ikke-ventileret, aflukket tunnel i Kvanefjeldet efter forsøgsbrydningen i Målingerne gav værdier på omkring Bq/m 3. Indgangen til tunnelen i Kvanefjeldet. Ved fornyede undersøgelser på Kvanefjeldet i 1978 blev der sprængt en 960 m lang tunnel, hvorfra ton malm blev hentet. Det kraftige udsugningsanlæg, som sikrer at radonmængden ledes væk fra minen, foregår via det store gule rør. Fotos: GEUS. Smeltevandssand og -grus fra Vamdrup Grusgrav ved Kongeådalen, Jylland. Den store grusgrav indeholder tykke lag af sand, grus og sten, som er aflejret af en flettet flod på en hedeslette ved smeltning af en stor gletsjer. Glaciale moræne- og smeltvandsaflejringer og interglaciale lag fra Kvartær De glaciale, kvartære aflejringers sammensætning og kornstørrelser er meget mere heterogene og varierende end de ældre jordarters. Moræneaflejringerne (se foto på side 3), hvoraf moræneler helt dominerer i forhold til morænesand, udgør mere end 40 % af aflejringerne på landoverfladen og 1 meter ned. Disse aflejringer dækker de ældre prækvartære aflejringer i det meste af landet og kan opnå store lagtykkelser. Sammensætningen består dels af en finkornet matrix (grundmasse) af ler og silt og dels af mere grovkornet materiale i form af sand, grus, sten og blokke. Det radioaktive indhold kan findes i matrixen, både som primært materiale fra det skandinaviske grundfjeldsskjold og sekundært efter opløsning og transport i et iltende kemisk miljø. Desuden findes det i store grundfjeldsklaster med radio - aktive bjergartsfragmenter og mineraler i moræneleret. Alderen af moræneleret spiller tilsyneladende også en rolle. Typiske værdier for re duceret moræneler er: Uran 1,2 2,6 ppm, radium Bq/kg og radon 2,6 6,5 atomer/sek*kg. For oxideret moræneler er værdierne højere: 1,2 2,0 ppm uran, Bq/kg radium og 5,6 15,6 atomer/sek*kg radon. Det sidstnævnte ler er det, som ligger under langt de fleste huse i Danmark, og det har højere radon-værdier end det underliggende materiale. Smeltevandsaflejringerne sand, grus og sten, som stammer fra de prækambriske bjergarter, er for det meste udsat for talrige gange transport og aflejring og ligeledes har de været blottet mod atmosfæren (foto ovenfor). Det radioaktive indhold har værdier på 5 17 Bq/kg radium og 0,6 8,5 atomer/sek*kg radon, og disse værdier er lavere end for oxideret moræneler. De mere finkornede smeltevandssilt- og leraflejringer (øverst side 16), hvis materiale formodentlig er en blanding af kort og langt transporteret materiale har overraskende høje værdier, der måske kan tyde på et tilskud af materiale fra prækvartære lerarter (24 43 Bq/kg radium og 4,0 31 atomer/sek*kg radon). Både indholdet i moræneaflejringerne og smeltevandsaflejringerne betyder meget, fordi Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS.... NR

15 Foto: Merete Binderup, GEUS. Smeltevandsler fra Karby Klint på det sydvestlige Mors. Det grå, fede, lagdelte smeltevandsler med tynd siltindslag er aflejret i en stor smeltevandssø ved slutningen af Elster Istiden, da isen smeltede. Smeltevandsleret har stor udberedelse lige syd for Lim fjorden og på Thy, Thyholm og Mors. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS. Tørv fra fra Emmerlev Klev, Sydjylland. Tørven er fra Eem interglacial. Den er dannet ved, at en sø er vokset til og er blevet til en mose. Tørven består næsten udelukkende af plantemateriale, som ligger horisontalt. så stor en del af befolkningen bor på disse jord - arter, og vurderinger af radon-indholdet i inde - luften i husene er bl.a. baseret på viden om jord - arterne og kortlægning af dem på landsplan (se boks side 5). Aflejringer efter istiden Aflejringerne, som er dannet efter at istidernes gletsjere var smeltet væk, er af meget forskellig slags. I åer blev der aflejret sand og grus, i søer ler, silt og gytje, i moser tørv og gytje, på klitterne flyvesand og i havet sand, silt og ler. De marine postglaciale aflejringers værdier svinger mellem 2,1 og 4,2 ppm uran, 7 og 24 Bq/kg radium og 0,5 til 17,3 atomer/sek*kg, hvor de højeste værdier er fra ler med højt organisk indhold. Postglacial ferskvandstørv har både meget lave og meget høje værdier afhængigt af, hvor i et profil prøverne er taget (foto ovenfor). Værdierne er på 0,5 1,4 ppm uran, Bq/kg radium og 1,1 10 atomer/sek*kg radon-emanationer. Samlet om radon i jordarterne i Danmark En samlet vurdering af de radioaktive forhold og herunder radon-indholdet i danske jordarter og bjergarter kan pege på tydelige forskelle mellem de prækvartære aflejringer og de kvartære aflejringer. Desuden har de kvartære lags tykkelse stor betydning for at vurdere de prækvartære aflejringers bidrag til fx radonindhold i indeluften i husene, se side 17. Målinger af radon-emanationsrater har ført frem til nedenstående klassifikation af radonindholdet i en ny inddeling i fire klasser: Klasse 1: Radon-emanationsrate på R < 5 atomer/sek*kg Klasse 2: Radon-emanationsrate på 5 < R < 15 atomer/sek*kg Klasse 3: Radon-emanationsrate på 15 < R < 25 atomer/sek*kg Klasse 4: Radon-emanationsrate på R > 25 atomer/sek*kg De prækvartære aflejringer fordeler sig med kalkbjergartene i klasse 1 og granit og ældre mørke lerarter i klasse 2, moler og marine lerarter fra Palæocæn, Eocæn og Oligocæn i klasse 3 og høj-organiskholdige lerarter, forvitrede granitter og diabaser, samt tungsand i klasse 4. De kvartære sedimenter fordeler sig med således: I klasse 1 er reduceret moræneler, morænesand, smeltevandssand og grus og de NR

16 De kvartære lags tykkelse viser store forskelle på landsplan. På Bornholm og og på Nordthy stikker de ældre lag ofte gennem de kvartære lag, mens der i det sydøstlige og det nordlige Jylland er op til 200 m tykke kvartære lag. I nogle af de østjyske tunnel- og fjorddale er der mere end 200 m tykke kvartære lag. Kvartærets tykkelse - beregnet som forskel mellem terræn og top af prækvartær Kilde: Frants von Platen, GEUS. Kvartærets tykkelse i meter Et radon-drikkevandsapparat fra 1920erne. Apparatet indeholdt radium og kunne tilsættes almindeligt vand, som så blev beriget med radon, hvorefter det kunne tappes af igen og drikkes. Apparatet blev produceret af Allgemeine Radium Aktiengesellschaft i Tyskland og kunne lejes for et par måneder ad gangen. Foto: Kaare Ulbak. fleste postglaciale aflejringer. I klasse 2 findes oxideret moræneler og smeltevandssilt og -ler, hvor de sidstnævnte dog i nogle tilfælde har værdier som falder i klasserne 3 og 4. Radon i grundvand Radon kan også findes i grundvand, da luftarten efter emanationen fra radium i jordpartikleren kan følge med vandet i porerne. Generelt er indholdet af radioaktive komponenter i det danske grundvand lavt og langt under de referenceværdier, som er fastlagt af EU. Radonholdigt (radiumholdigt) helsebringende grundvand var frem til 1950 noget der blev tilbudt den danske befolkning på forskellige sanatorier i fx Silkeborg Vandkuranstalt og Rødbjerg kilden (Bornholm Radon-Kurvand) på Nordbornholm og vandet blev også solgt på flasker. Vandet kom fra grundvandsboringer eller kilder, og det radioaktive indhold var almindeligvis lavt omkring Bq/l, men på Nordbornholm ved Rødbjerg, hvor kilden og boring - erne fandtes i fedt, sort organiskholdigt ler fra Nedre Kridt var geokemien meget atypisk med et radon-indhold på 300 Bq/l og et chlorid-indhold på 2520 mg/l, hvilket peger på, at der er tale om en gammel marin aflejring. Denne form for radon medicin tilbydes ikke længere befolkningen i Danmark. Det er dog stadig muligt at opleve helsebringende kurbade i radon-holdigt vand i fx Bad Gastein i Østrig. De forholdsvis sparsomme radon-målinger af grundvandet har dog vist, at der godt kan være et problem på Bornholm. I 1980erne blev to boringer til Listed Vandværk lukket på grund af et radon-indhold på op til 1100 Bq/l i grundvandet, mens der ved Vester Maria Vandværk var et indhold på mellem 480 og 740 Bq/l i grundvandet. Senere målinger af grundvandet i en række boringer på Nordbornholm viser, at radon-indholdet i grundvandet i det bornholmske grundfjeld kan nå værdier på op til 430 Bq/l, hvor grundvandsmagasinet ofte består af opsprækket grundfjeld i kombination med moræneler og sand.... NR

17 Radon og mobiltelefoner e t voksende behov for mobiltelefoner skaber problemer i den tredje verden Har radon og mobiltelefoner noget med hinanden at gøre? I høj grad Foto: Peter Appel, GEUS. En håndfuld columbit (coltan)-malm indeholder formentlig ikke tilstrækkeligt af tantal-metallet til at producere én mobiltelefon. I slutningen af 2009 fik GEUS en henvendelse fra nogle herboende folk fra Somaliland. De havde i deres hjemland fundet en række forskellige mineraler som de troede måske kunne være penge værd. Hvis det var tilfældet kunne GEUS måske hjælpe dem med at etablere en større eller mindre minedrift, så de kunne få etableret arbejdspladser og dermed få mere mad på bordet. De fleste af de mineraler, de bragte til GEUS, var helt uinteressante. Imidlertid var der en nogle helt sorte, bemærkelsesværdigt tunge mineraler. Et kvalificeret gæt var, at det drejede sig om mineralet columbit, der går under handelsnavnet coltan. Diverse analyser på Institut for Geografi og Geologi godtgjorde, at det var columbit. Nu er columbit mange ting, da mineralet kan have et utal af sammensætninger, hvoraf nogle er økonomisk spændende og andre slet ikke. Et par af prøverne blev derfor sendt til Canada for en kemisk analyse. Analyseresultaterne var meget lovende. Prøverne viste sig at indeholde store mængder af metallerne tantal og niob. Hér er det, at vores alle sammens mobiltelefoner kommer ind i billedet. Tantal er nemlig et metal, der indgår som en vital del af enhver mobiltelefon. Fra at være et ret ukendt og lidet benyttet metal, er det nu et metal, vi alle sammen bruger hver eneste dag. Det er faktisk temmelig uundværligt ikke alene i vores mobiltelefoner, men også i playstations og i mange andre lignende produkter, som vi har fået i de seneste årtier. Det var jo rigtig gode nyheder, der kunne gives folkene fra Somaliland. Men analyserne viste desværre, at der var en slange i paradiset. For prøverne indeholdt uran. Uran er jo som bekendt radioaktivt, men strålingen fra uranmalmen har ikke stor rækkevidde. Det problem kunne man nok komme udenom ved en brydning i lille skala. Imidlertid havde folkene fra Somaliland vist nogle billeder af en masse sække med coltan, som de havde opmagasineret i deres hjem. Her kommer problemerne virkelig ind. Strålingen fra uran er ikke specielt slem, men uran omdannes gradvis blandt andet til den radioaktive luftart radon (se side 2 og 3). Den dannede radon ophobes i huset og indåndes af dets beboere. Det er anderledes høje radon-koncentrationer end i Danmark, der hér er tale om. De høje radon-koncentratio - ner betyder, at folkene i Somaliland kun ville kunne bryde coltan på overfladen. I minegange ville koncentrationerne af radon være alt for farlige. På side 3 er beskrevet, hvorfor det er farligt at indånde radon og hvad der sker med radon, når det er kommet ned i lungerne. I Etiopien lige syd for Somaliland brydes coltan i stor målestok. Der brydes faktisk så meget, at tantalen i hver tiende mobiltelefon stammer fra Etiopien. Den coltan, der brydes i minen, indeholder desværre også uran. Det betyder, at når coltan sælges, skal det transporteres i containere, der pr. skib transporteres til destinationen. Under transporten udvikles der store mængder radon, der lige så stille siver ud i skibet og indåndes af besætningen. Det høje uran-indhold i tantal-malmen i Etiopi NR

18 Et coltan-brud i Etiopien. Til højre ses, hvorledes malmen skubbes op til et anlæg, hvori der sker en første oparbejdning af malmen. Fotos: Peter Appel, GEUS. en i kombination med en utilstrækkelig emballering betyder, at den ikke kan eksporteres til Europa eller Nordamerika. I Kina betragtes det dog ikke som et problem. Man køber den uranholdige tantal-malm fra Etiopien og andre steder fra. Blod coltan Etiopien leverer som nævnt tantal til hver tiende mobiltelefon. Hvor kommer den resterende tantal fra? En stor del kommer fra Congo, hvor malmen bliver brudt under meget kummerlige forhold af små-skala minearbejdere, der hurtigt tvinges til at sælge malmen til de rivaliserende militære bander i området. Coltan fra denne del af verden har fået betegnelsen blodcoltan, som det blev vist for nylig (Blood coltan) i de danske biografer. Så det nytter noget at aflevere de brugte mobiltelefoner o.lign. til genbrug. (Tilføjet af redaktionen). Peter Appel... Seniorforsker, GEUS. NR

19 Magasinpost UMM ID-nr Prøvetagning til radonundersøgelse af moræneler ved Andrup, vest for Esbjerg. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Udgiver Geocenter Danmark. Redaktion Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Radioaktivt gadolinit mineral. Foto: Jørgen Butzbach. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK

MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N Y T F R A G E U S G E O L O G I DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N R. 3 N O V E M B E R 1 9 9 8 Muligt nyt råstof i Danmark Christian Knudsen Er der mulighed for at finde titaniumog

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri Lorem ipsum underoverskrift Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst monterer facadesystemet. Systemet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2,6 MIO. ÅR FØR NU Palæogen - Fra drivhus til kølehus Neogen - Da Danmark steg op af havet Palæogen - Fra drivhus til Kølehus Idet

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 15 Offentligt Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Boligudvalget UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Ang. inkludering af radon i tilstandsrapporten

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

radioaktive affald indledning/forhistorie affaldet depotdesign og risikovurdinger kortlægning og lokalisering, geologi andre Steder i verden

radioaktive affald indledning/forhistorie affaldet depotdesign og risikovurdinger kortlægning og lokalisering, geologi andre Steder i verden 2011 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 2 Slutdepot for risøs radioaktive affald indledning/forhistorie affaldet depotdesign og risikovurdinger transportstudier kortlægning og lokalisering, geologi andre

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS I dette dokument som downoades separat fra hovedrappoten vises pot af ae uforstyrrede temperaturogs og de derfra bestemte 5 m- og 20 m-temperaturgradienter.

Læs mere

Radon og enfamiliehuse

Radon og enfamiliehuse Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 6

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 6 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 128 Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 6 Område Skive

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

FORORD... 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...2 INDLEDNING... 3 PRODUKTUDVIKLING OG INDLEDENDE TESTS... 4 RADON OG GRÆNSEVÆRDIER...6

FORORD... 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...2 INDLEDNING... 3 PRODUKTUDVIKLING OG INDLEDENDE TESTS... 4 RADON OG GRÆNSEVÆRDIER...6 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...1 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION...2 3. INDLEDNING...3 4. PRODUKTUDVIKLING OG INDLEDENDE TESTS...4 5. RADON OG GRÆNSEVÆRDIER...6 5.1. Uran, radon og radioaktivitet...6 5.1.1.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 2 0 1 1 Undersøgelse af radioaktiv forurening på

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod

Læs mere

Radon. og boligen. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik

Radon. og boligen. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Radon og boligen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Indhold Forord... 3 Hvorfor bekymre sig om radon?... 4 Hvad er radon?... 6 Radon kan give lungekræft... 6 Hvordan kommer radon ind i

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 125 Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 3 Område Kertinge

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier

Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Radon i danske boliger Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Radon i danske boliger Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier Claus E. Andersen 1 Kaare Ulbak 2 Anders Damkjær 1 Peter Gravesen

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Kystklinten ved Lodbjerg

Kystklinten ved Lodbjerg Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande.

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier for kvalitets- og miljøcertificering i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Certificering? Akkreditering? Certificering Hverken

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO Revideret skønsformel for dekadehældning Et studie af laboratoriedata Jan Dannemand Andersen GEO Konkret problem 11-1-213 2 Skønsformler i DS 415:1977/1984 Dekadehældning: Q = 6 (w-25)/(w+4) Konsolideringsmodul:

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering

Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere