Radon og Radioaktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radon og Radioaktivitet"

Transkript

1 2010 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 4 Radon og Radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter Hvad er radon og er det farligt? Hvad viser den danske radon-undersøgelse? Hvor er der radon i Danmark? Hvordan kommer radon ind i huset? Hvordan dannes radon? Hvad er sammenhængen mellem Radon og mobiltelefoner?

2 Radon og Radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter den radioaktive ædelgas radon findes naturligt i luft, vand og jordlag. Hvis store mængder radon trænger gennem sprækker i husmure og fundamenter kan der opbygges et stort indhold i indeluften, som kan påvirke befolkningen og forårsage alvorlige sygdomme som fx lungekræft. Også højt radonindhold i drikkevandet er en fare for helbredet. Landsdækkende kortlægning af radon i indeluften har vist, hvad der er de vigtigste faktorer, som bestemmer radonkoncentrationen i enfamiliehuse, og hvor i landet risikoen for høje radonværdier er til stede. Radon i indeluften stammer især fra jordlagene under og omkring husene. Jordlagene afgiver radon ved henfald fra radium i jordpartiklerne, og en del af denne radon bevæger sig med luften i jordens porer mod husene. Uran- og radiumindholdet varierer meget i de forskellige jordarter og bjergarter, og dette har betydning for hvor store mænger radon, der kan frigives. Fra de prækvartære dannelser er det forvitret granit og diabas, ler med højt organisk indhold fra Palæocæn og Miocæn samt tungsand fra Miocæn, der har de højeste værdier for afgivelse af radon. I den lave ende ligger skrivekridt, kalksten og rent kvartssand. Fra de kvartære aflejringer, som udgør den væsentligste del af jordoverfalden, er det oxideret moræneler og smeltevands - ler, der har de højeste værdier for radonafgivelse, mens reduceret moræneler, morænesand og smeltevandssand- og grus der har de laveste værdier. Radon optræder også i grundvandet og i nogle tilfælde også i drikkevandet, men generelt er indholdet af radioaktive komponenter lavt i det danske grundvand og under de referenceværdier som er fastlagt af EU. På Bornholm er der på grund af det højtliggende grundfjeld dog eksempler på høje værdier i grundvandet. Hvad er radon og er det farligt? Jorden blev dannet for ca. 4,5 milliarder år siden og indeholdt fra sin fødsel fra naturens side radioaktive stoffer. Disse radioaktive stoffer er ikke blot ansvarlige for den stadige varmeproduktion i Jordens indre og dermed for de tektoniske og vulkanske processer i jord - skorpen, men også for en væsentlig del af den ioniserende stråling, som Jordens befolkning udsættes for. I denne artikel belyses det efterhånden ganske kendte radioaktive stof radon fra en geologisk synsvinkel. Uran-238 Thorium-234 α 4.5 mia. år Protactinium-234m β 24 dage β 1.2 min. Uran-234 Thorium-230 Radium-226 Radon-222 Polonium-218 Bly-214* α år α år α år α 3.8 dage α 3.1 min. β 27 min. Bismuth-214* Alle radioaktive stoffer har en bestemt halveringstid, der kan variere fra brøkdele af sekunder til mange milliarder år. De radioaktive stoffer, der kan henføres til Jordens fødsel, hører alle til de såkaldte terrestriske henfaldskæder, der starter med uran-238, uran- 235, thorium-232 og kalium-40, der har halveringstider på henholdsvis 4,5; 0,7; 14 og 1,3 milliarder år. Vi skal se nærmere på radon-222 i det følgende blot benævnt radon. Radon tilhører uran-238 henfaldsserien (vist nedenfor) og dannes, når radium-226, der er nummer 6 i henfaldsserien med en halveringstid på 1600 år, henfalder under udsendelse af alfastråling. Radon selv har en halveringstid på 3,82 dage og efterfølges i henfaldsserien af de såkaldte kortlivede radondøtre: polonium-218, bly- 214, bismut-214 og polonium-214. Henfaldsserien slutter med det stabile bly-206. Henfaldsserien for uran-238. α og β står for hhv. alfa- og beta-henfald. De angivne tider er halveringstider. * angiver, at isotopen også har en signifikant gamma-udstråling. β 20 min. Polonium-214 α 160 mikro-sekund β 22 år. Bly-210 β 5.0 dage Bismuth-210 Polonium-210 α 140 dage Bly-206 (stabil) Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse og GEUS NR

3 Morænelers-profiler fra Sønderby Klint på det sydøstlige Mors. Aflejringerne fremstår som en stejl klint. Det gulbrune sandede og grusede moræneler indeholder spredte sten. Moræneleret er under sidste istid blevet aflejret af en gletsjer som kom fra nordøst. Det radioaktive indhold i moræneler er beskrevet på side 15. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS. 250 Radonniveau og lungekræftsdødsfald Antal pr personer efter 75 år 200 Rygere Aldrig-rygere Kilde: Statens Institut for Strålebeskyttelse. Radonkoncentration (Bq/m 3 ) Grundstoffet radon tilhører gruppen af ædelgasser i det periodiske system, og det enkelte radon-atom har derfor efter dannelsen fra radium-226 mulighed for at bevæge sig i det uranholdige udgangsmateriale, ja sågar i sjældne tilfælde, i dets relative korte levetid, at overgå til et nærliggende luft- eller vandholdigt medie. Når radonatomet frem til en luftmasse, der tjener som indåndingsluft for mennesker, kan atomet og dets senere kortlivede henfaldsprodukter indåndes og give anledning til bestråling af fortrinsvis lungevævet. Ender radonatomet i drikkevandet, kan atomet og dets senere henfaldsprodukter drikkes af mennesker med bestråling af specielt mave-tarmkanalen til følge. Radon-atomet kan også frigøres til luften i forbindelse med madlavning, badning og vask. Allerede i 1500-tallet blev det observeret, at personer, der arbejdede i sølvminer i Sach - sen (Erzebirge) i stort omfang led af en dødelig lungesygdom i en relativ ung alder, den så - kaldte Schneeberger-minesyge. I dag ved vi, at der var tale om lungekræft og at de pågældende sølvminer havde et stort indhold af uran og derfor også meget høje koncentrationer af radon i mineluften. Det er i dag veldokumenteret for både minearbejdere og folk der bor i enfamiliehuse, at det indebærer en øget risiko for senere i livet at få lungekræft at blive udsat for radon og radon-datterprodukter. Risikoen stiger i takt med mængden af radon, man udsættes for, og i de fleste tilfælde vil de ramte være rygere. Risikoen ved at blive udsat for radon er ca. 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men risikoen er også betydelig for ikke-rygere (figur på side 2). Antal lungekræftdødsfald efter 75 år blandt 1000 rygere eller aldrig-rygere, hvis disse livet igennem udsættes for den samme radonkoncentration. Peter Gravesen... Chefkonsulent, GEUS. Kaare Ulbak... Chefkonsulent, Statens Institut for Strålebeskyttelse, (SIS). Peter Roll Jakobsen... Seniorforsker, GEUS. NR

4 Luften 5 Bq/m 3 Luften 5 Bq/m 3 Byggematrialerr? Bq/m 3 Luften i bolig??? Bq/m 3 Vand Sprække Jorden Bq/m 3 ( Bq/m 3 ) Naturgas Illustration: Carsten E. Thuesen, GEUS. Radon i en bolig. Radon i boliger Forhøjede radon-niveauer i indendørsluften skyldes i langt de fleste tilfælde i Danmark, at jordluft med en høj radonkoncentration kan trænge ind i boligen. Mindre mængder radon fås også fra byggematerialer, og endnu mindre fra drikkevand og naturgas (se ovenfor). Radon kan trænge ind i et hus ved diffusion fra jorden og ved strømning gennem revner og sprækker. Ind - strømning gennem revner og spræk ker i fundament- og gulvkonstruktionen er som regel den dominerende mekanisme. Indstrømningen drives af det svage undertryk, der opstår i huset som følge af temperaturforskellen mellem den varme indendørsluft og den koldere udendørs - luft. Indstrømningen varierer derfor både i døgnets og i årets løb med tilsvarende variation i radon-koncentrationen i indendørsluften, se figuren til højre. Det anbefales derfor at måle radon-koncentrationen i en bolig over 2 3 måneder i fyringssæsonen for at få en rimelig vurdering af årsmiddelværdien. Vores viden om radon-niveauerne i danske boliger stammer primært fra en landsomfattende repræsentativ undersøgelse af radon-koncentrationen i 3019 boliger, der blev gennemført i 2001 af Statens Institut for Stråle- beskyttelse (SIS), Risø DTU og GEUS i fællesskab. Hovedresultatet af undersøgelsen er vist i Boks på side 5. Der blev også udarbejdet et dansk radonkort (side 5), der viste procentdelen af enfamiliehuse i de enkelte gamle kommuner, som estimeredes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m 3 (becquerel pr. kubik meter, se Boks nederst side 5). Som det fremgår af boks øverst side 5 er jord arten under et enfamiliehus en af de bestemmende faktorer for radon-koncentrationen i huset. I den landsomfattende radon-undersøgelse blev jordarten knyttet til det enkelte Radonkoncentration [Bq/m 3 ] Hus 4004 Hus 4185 Hus 4217 enfamiliehus ud fra GEUS digitale jordartskort og de oplyste koordinater, der var blevet bestemt med hjælp af Kort- og Matrikelstyrelsen. Tabellen på side 6 viser en sammenstilling af resultaterne for forekomsten af de enkelte typer jordarter under de 3019 undersøgte enfamiliehuse og de tilhørende radon-koncentra - tioner. Maj 1 Maj 2 Maj 3 Maj 4 Maj 5 Maj 6 Maj 7 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Variationen i radonkoncentrationen i tre enfamiliehuse i løbet af en uge i maj Kilde: Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse, Forskningscenter Risø, NR

5 Landsækkende radonundersøgelse 2001 Hovedkonklusioner Det gennemsnitlige radon-niveau er 77 Bq/m 3 for enfamiliehuse og 18 Bq/m 3 for flerfamiliehuse (gennemsnit for alle danskere er 59 Bq/m 3 ) Omkring 4,6 % af de danske enfamiliehuse (dvs ) har et indendørs radon-niveau over 200 Bq/m 3 De tre vigtigste faktorer, der er bestemmende for radon-koncentrationen i enfamiliehuse: 1. Husets kælderforhold (terrændækhuse giver mest radon) 2. Landsdel (Sjælland, Øerne og Bornholm giver mest radon) 3. Jordart (moræneler, smeltevandsgrus, og morænesand giver mest radon) Radon i danske boliger Kommunekortet viser hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamiliehuse, som vurderes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m3. Kommunerne er inddelt i fem klasser med tilhørende farve på følgende måde: Farve Andel over 200 Bq/m 3 Klasse % 3-10 % 1-3 % 0,3-1 % 0-0,3 % Baseret på radonundersøgelse gennemført af Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter RISØ, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Finansieret af Sundhedsministeriet Kilde: Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-amts-og kommuneværdier, 2001, Statens institut for Strålebeskyttelse. Statens Institut for Strålehygiejne, Januar 2001 Hovedrapporten om undersøgelsen kan ses og hentes på Enheder for radioaktive stoffer Landsdækkende radonundersøgelse i Kort over andelen af enfamiliehuse med radonkoncentrationer over 200 Bq/m3 i de 275 gamle kommuner. Uran måles i ppm: parts per million Radium i Bq/kg: Becquerel pr. kilogram prøve. Sammenhængen er: Hvis der er ligevægt i henfaldskæden, vil 1 ppm uran svare til 12,3 Bq/kg radium. Radonemanationsrater i jord: atomer/sek*kg: Atomer per sekund og kilogram prøve. Radon i vand: Bq/l: Becquerel pr. liter vand. Radon i luft: Bq/m 3 : Becquerel pr. kubikmeter.... NR

6 Forekomst af jordarter i undersøgelsen og tilhørende radonkoncentrationer Forekomst i % af Dk' s overfladeareal Antallet af måleværdier Geometrisk middelværdi Bq/m 3 Observeret %-del med værdier >200 Bq/m 3 Kvartære, postglaciale aflejringer Flyvesand 2, ,0 Ferskvandsgrus 0, ,0 Ferskvandssand 1, ,9 Ferskvandsler 0, ,0 Ferskvandsgytje 0, ,0 Ferskvandstørv 2, ,5 Saltvandsgrus 0, ,0 Saltvandssand 3, ,9 Saltvandsler 0, ,0 Forekomst af jordarter under enfamiliehusene i den landsomfattende radon-undersøgelse i 2001 og tilhørende radon-koncentrationer. Kvartære, senglaciale aflejringer Ferskvandsgrus 0, ,0 Ferskvandssand 7, ,8 Ferskvandsler 0, ,0 Saltvandsgrus 0, ,0 Saltvandssand 1, ,4 Saltvandsler 0, ,0 Kvartære, glaciale aflejringer Issøgrus 0, ,0 Issøler 0, ,0 Smeltvandsgrus 3, ,1 Smeltvandssand 19, ,9 Smeltvandssilt 0, ,0 Smeltvandsler 0, ,2 Morænegrus 0, ,0 Morænesand 2, ,0 Moræneler 52, ,6 Kalkmorænegrus 0, ,0 Andre jordarter Prækambrisk granit eller gnejs 0, ,0 Øvrige jordarter, der ikke er indeholdt i tabellen, udgør 1,1 % af Danmarksoverflade: Saltvandsgytje, Marsk, Miocænt kvartssand, Lillebælt ler, Fyld, Interglacialt smeltevandsler, Eocæn søvind mergel, Maastrichtien skrivekridt, Danien kalk. Kilde: Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier, Statens institut for Strålebeskyttelse. dokumenteret, og at man nu har set signifikante effekter ved de radon-niveauer, man møder i boligmiljøet. En gennemsnitlig radonkoncentration i boligen for alle danskere på 59 Bq/m³ betyder, at radon tegner sig for ca. halvdelen af den ioniserende stråling, som befolkningen udsættes for. Det betyder også, at ca. 300 lungekræftsdødsfald om året i Danmark vurderes at have en sammenhæng med radon i boligen. Sammen med de andre radioaktive stoffer i de fire naturlige henfaldsserier og den kosmiske stråling tegner naturlig strålekilder sig således for ca. ¾ af den samlede bestråling af befolkningen, se nedenfor. Den sidste fjerdedel kommer primært fra den medicinske brug af røntgen og menneskeskabte radioaktive stoffer til undersøgelse og diagnosticering af sygdomme. Danske regler og sammenligning med andre strålekilder En radon-koncentration på 200 Bq/m 3, der har været anvendt som referenceniveau i den lands - omfattende undersøgelse, har i mange år internationalt været det mest anvendte referenceniveau for radon i boliger. I Danmark har Erhvervsog Byggestyrelse, der er den danske bygningsmyndighed, i 2009 skærpet regler og anbefalinger i bygningsreglementet, således at der for nye bygninger nu gælder en grænseværdi på 100 Bq/m 3. For eksisterende bygninger anbefales det, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radon-indholdet er mellem 100 Bq/m 3 og 200 Bq/m 3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radon-indholdet overstiger 200 Bq/m 3. De skærpede regler og anbefalinger kom efter nye interna - tionale anbefalinger om øget fokus på radon i boliger, som et betydende indeklimaproblem. WHO (World Health Organization) og de nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder henviste bl.a. til, at vurderingen af den sundhedsskadelige effekt af radon (lungekræft) er uforandret (samme risikofaktor) men nu meget bedre Den danske befolkning - Årlig middeldosis pr. person Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Kosmisk 0,3 msv Radon 2 msv Medicinsk diagnostik 1 msv 0,0005 msv Erhvervsmæssig bestråling 0,02 msv Nedfald 0,01 msv Tjernobyl 0,01 msv Andet (Stråleterapi ikke medregnet) 74% naturlig 26% menneskeskabt Den danske befolknings udsættelse for ioniserende stråling Årlig middeldosis pr. person. Enheden for stråledosis er msv, millisievert. Kilde: Statens institut for Strålebeskyttelse NR

7 Prækambrium Tidlig Kambrium Ordo. Palæozoikum Silur Devon Karbon Sen Perm Trias Mesozoikum Jura Kridt Neogen Kænozoikum (Tertiær) Palæogen Uforvitret Vang Granit fra Vang Granitbrud, Bornholm. a. Vang Granitten er gennemsat af både lodrette og vandrette sprækker, hvori der kan ske transport af vand og luft. b. Granitten består af lysegrå kvarts, rød feldspat og forskellige sorte mineraler bl.a. glimmer og allanit. Fotos: Merete Binderup, GEUS. a Fra jordlagene til husene Den radon-holdige luft kommer fra de omgivende jordarter og bjergarter og deres karakteristika og indhold af radioaktive stoffer har stor betydning for indeluftens indhold af radon som det ses på diagrammet til højre. Udgangspunktet for radon-indholdet i de fleste danske bjergarter og sedimenter er, at disse indeholder mineraler med radioaktive komponenter, eller at radioaktive stoffer på en eller anden måde er tilknyttet aflejringerne. Oprindelig er de radioaktive grundstoffer uran og thorium dannet ved at smeltede dybgrundsbjergarter er størknet (restmagna), fx i forbindelse med bjergkædedannelser eller ved at flydende bjergartsmasser har bevæget sig op til overfladen. Ved denne proces har uran og thorium fundet vej til en række forskellige mineraler, som nu indgår i bjergarter som fx granitter og andre mere specielle krystalline bjerg - arter. Granitter kendes fra Bornholm, hvor den yngste er dannet for omkring 1200 mio. år siden (se ovenfor). Granitterne indeholder radioaktive mineraler, men i beskedent omfang, og det born - holmske grundfjeld kan karakteriseres som et forholdsvis lav-radioaktivt grundfjeldsområde. Når resten af Danmarks bjergarter og sedimenter indeholder radioaktive stoffer, skyldes det at ler-, silt-, sand- og grusmaterialer er blevet transporteret med floder fra forvitrede grundfjeldsområder i Norge, Sverige, Finland og Bornholm til aflejring i det danske bassin gennem tidsrummet Prækambrium til Kvartær. I Kvartærtiden er det især de store gletsjere, der har bragt materiale frem til aflejring i det danske område. Baggrunden for indholdet af uran og thorium er således forvitring og nedbrydning af grundfjeldsbjergarter og senere transport og aflejring. Geologisk tidsskala mio. år Kvartær 2, Radon i jordluft [Bq/m 3 ] b Ramsø Allinge-Gudhjem Thisted Radon indendørs (årsmiddel) [Bq/m 3 ] Sammenhæng mellem radon i jordluft i 85 cm dybde og radon-koncentrationer i indeluft i 19 huse. Geologiens betydning i form af udgangsmateriale og permeabilitetsforhold ses af fordelingen med høje værdier fra grundfjeldet på Bornholm, lavere værdier fra moræneler på Sjælland og de laveste værdier i kalkaflejringer ved Thisted. Kilde: Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationer i danske enfamiliehuse. Forskningscenter Risø, NR

8 Forvitret Alminding Granit fra et lille granit - brud syd for Almindingen, Bornholm. Den rødbrune granit er gennemsat af lodrette sprækker og tynde lodrette, grønsorte diabasgange. Både granit og diabas er stærkt forvitrede og stedvist omdannet til leret materiale (pil). Radon-emanationen fra de to bjergarter er relativ høj. som zirkon, apatit, titanit, allanit, monazit og flourit, med det højeste indhold. Ved den fremadskridende forvitring vil der i opståede sprækker i de krystalline bjergarter, hvori der afsættes omdannede glimmer- og feldspatmineraler, lermineraler og forskellige oxidforbindelser, ske en stigende koncentration af radioaktive komponenter. I denne forvitringsproces opfører uran og thorium sig forskelligt. I den øverste zone under jordoverfladen, hvor der hersker iltende forhold, vil uran hurtigt blive opløst og transporteret væk i vandig fase. Thorium derimod vil forblive i den iltende zone. Når uran derefter kommer til et reducerende miljø vil det genudfældes især på lerpartikler og organisk materiale. I særlige tilfælde kan der under forvitringen dannes et restmateriale ved jordoverfladen indeholdende særligt mange af de tilbageværende særlige mineraler, som derfor danner et radioaktivt koncentrat. Forvitring af grundfjeldet Det skandinaviske grundfjeldområde har i lange perioder været udsat for både fysisk og kemisk forvitring, hvilket har ændret bjergarternes sammensætning og nedbrudt dem, så floder har kunnet transportere løst materiale væk fra området, se ovenfor. Det er især nedbør og temperatursvingninger, der er ansvarlige for forvitringen. Granitterne indeholder som udgangspunkt radioaktive komponenter på to måder: 1: Fordelt i alle de vigtigste bjergartsdannende mineraler som kvarts, feldspat og glimmer, med det laveste indhold, og 2: Koncentreret i særlige mineraler Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS. Transport og aflejring Materialerne fra grundfjeldet og de forskellige aflejringer ovenpå grundfjeldet er formentlig transporteret med floderne og efterfølgende aflejret i floder, deltaer, laguner, søer og havet i det danske bassin. Endvidere har gletsjere og smeltevandsfloder ført materiale til det danske område. Der er tale om materiale med meget forskellig sammensætning og kornstørrelse, hvilket kan illustreres ved en gennemgang af de sedimenter, som findes øverst i jordlagene i det danske område. Egentlige uranmalme findes ikke i Danmark. Men uran findes i grundfjeldet på Bornholm og i de danske sedimenter, der er transporteret hertil som nedbrydningsprodukter fra de norske og svenske fjelde. Og fordi uran henfalder til radium og derefter radon, er det væsentligt at kende til urans tilstedeværelse i danske sedimenter og bjergarter for at forstå fordelingen af jordarternes radon-indhold. Som tidligere beskrevet henfalder uran til radium. Radium er betydeligt mere stabilt end uran, så når uran under iltede forhold opløses og transpor - teres væk, bliver radium tilbage i sedimenterne. Fra uran til radon i jordarterne Radon er et radioaktivt henfaldsprodukt fra radium. Radium sidder i mineralstrukturer, ad - sorberet på overfladen af lermineraler, jernoxider eller på organisk materiale. Når radon dannes (radon emanation) vil en del af luftarten bevæge sig ind i jordarternes porer. Muligheden og hastigheden for derefter at bevæge sig videre afhænger af jordarternes gennemtrængelighed og om der er vand i porerne. Transporten skal være hurtig inden radon ned NR

9 brydes igen og bl.a. for meget vand hæmmer luftartens bevægelsesmuligheder. Måling af radon-produktionen fra de faste jordpartikler til poreluften angives som en emanations-rate, dvs. hvor mange atomer, der produceres pr. sekund og kilogram jordart. Undersøgelser i Danmark Indholdet af radioaktive komponenter i danske bjergarter og sedimenter er kun blevet undersøgt i begrænset omfang. Alligevel tegner der sig et mønster i fordelingen, som kan danne udgangspunkt for vurdering af radon-indholdet. Vurderingerne kan som udgangspunkt ske ud fra de to geologiske kort over hhv. de prækvartære aflejringer og bjergarter (nedenfor) og de kvartære jordarter (side 10). De kvartære aflejringer dækker for det meste de mange forskellige prækvartære dannelser, men stedvis som på Bornholm og i Ålborg-området stikker de ældre aflejringer gennem de yngre kvartære lag ligesom det kan være tilfældet i råstofgrave og kystklinter. De kvartære aflejringer har således meget forskellig tykkelse i de forskellige dele af landet, strækkende sig fra 0 m til mere end 300 m i Horsens-området. Om uran- og radiumindholdet i de prækvartære aflejringer har betydning for om radon kommer frem til jordoverfladen afhænger således af tykkelsesforholdene i de kvartære aflejringer. Et andet punkt af betydning er, i hvilket omfang de kvartære aflejringer har oparbejdet materiale fra de ældre aflejringer og således Kilde: Eckhart Håkansson & Stig S.A. Pedersen, 1992, VARV. Geologisk Kort over den danske undergrund, når aflejringer fra Kvartærtiden er fjernet. Udbredelsen af aflejringer og bjergarter fra de tidsafsnit, som er omtalt i teksten, kan ses på kortet.... NR

10 Foto: Jørgen Butzbach. Sort radioaktivt gadolinit mineral i pegmatitgang i Rønne Granit, Bornholm. Mineralets radioaktivitet har påvirket krystallerne udenom, således at der er dannet radierende sprækker. Sort, ret fedt ler med et stort indhold af plantemateriale fra Rabekke Formationen, Nedre Kridt. Arnager Bugt, Bornholm. Mængden af plantemateriale i leret er meget højt, og undertiden aflejret i horisontale lag. Tynde horisonter med rødbrunt, oxideret ler ses midt i det sorte ler. betydning for de bebyggelser, som ligger placeret mere eller mindre direkte på grundfjeldsbjergarter. Høje radonværdier i indeluften er blandt andet fundet i kældre, hvor en eller flere vægge består af den rå bjergart. Da radonproduktionen er en kontinuerlig proces, er der mulighed for opbygning af meget høje værdier i luften selv om radon-emanationsraten ikke er så høj. Radon i grundvandet har væsentlig højere værdier end for det øvrige grundvand i Danmark. Dette vender vi tilbage til. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS.... NR

11 Foto: Merete Binderup, GEUS. Kalkaflejringer i Stevns Klint, Stevns, Sjælland. Grænsen mellem Kridt og Danien ses tydeligt under udhænget på klinten. Nedenunder grænsen ses hvid og hvidgrå skrivekridt fra Øvre Kridt med horisonter af sort flint. Grænsen er markeret ved det sorte fiskeler (pilen), som er aflejret i små bassiner. Ovenover leret følger flere forskellige hvide og gullige Danian kalktyper, bl.a. bryozokalk, der danner store banker markeret ved flintlag. Skrivekridt og andre kalk - a flejringer fra Kridt og Danien Igennem Kridttiden var Danmark dækket af et hav og kun meget lidt klastisk materiale (ler, silt, sand, grus og sten) blev ført ud i havet, selvom kysten lå tæt ved. Der blev dannet meget finkornede kalksedimenter af kokkolitter (kalkskallede alger) med få mere lerede horisonter, som opbyggede en lagserie. Efter havniveausænkningen på grænsen mellem Kridt og Palæogen (Tertiær) blev det tynde sorte lerlag aflejret (fiskeleret), hvorefter der igen blev aflejret kalksedimenter i Danien (foto ovenfor). Også i Danien-kalken findes lidt lermateriale. Manglen på det klastiske materiale gør, at det radioaktive indhold er meget lavt i kalksedimenterne. Værdierne ligger for uran på 0,3 1,5 ppm, for radium på 1 20 Bq/kg og for radon på 0,3 1,2 atomer/sek*kg. Der er flere steder i landet, hvor kalkaflejringerne når helt op til jordoverfladen og har betydning for befolkningen. Det lave niveau THISTED 1m 2m Muld Illuvialzone Sand Geologi 0 1m 2m 3m 4m Morænesand Ler i opløsnings grube Slamkalk Sort ler i kalksprække Radon emanation: 42,4 atomer/(s-kg) Profil fra en 2 m dyb udgravning i Thisted, som viser strukturerne på kalkoverfladen. Morænesand ligger på en uregelmæssig kalkoverflade, hvor der er op til 40 cm dybe karstlignende opløsninsgruber. I gruberne og i sprækker i kalken findes sort fedt ler, som har høje radon emanationsrater på 42 atomer/sek*kg. Det er sandsynligtvis leret, som er årsag til, at der er forholdsvis højt radonindhold i indeluften i en del af husene i Thisted. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Rentegnet efter P. Gravesen, P.R. Jakobsen & N. Kelstrup, 1996, Radon i danske jordarter II, GEUS Rap. 1996/ NR

12 Håndstykke fra udgravning på Gemmas Alle, Amager. Stykket viser grænsen mellem København Kalk fra Danien (nederst) og Grønsandskalk fra Selandien. Grønsandskalkens bundlag er rig på det grønne mineral glaukonit og lidt større brunlige knolde af mineralet fosforit. Grænsen viser tegn på erosion og omlejring af materiale fra København Kalken. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. gør, at de fleste områder er uproblematiske, men overraskelser kan opstå, når uventede ting findes ved nærmere undersøgelser. I Thisted-området er påvist høje værdier af radon i husenes indeluft, selv om der er tale om Danien slamkalk under husene. Udgravninger påviste opløste gruber i kalken, hvor omlejret lermateriale, antagelig af yngre leraflejringer, som ellers er eroderet væk, er bevaret. I dette ler er målt meget høje radon-værdier på 42,4 atomer/ sek*kg (tegning side 12). Grønsandsaflejringer og sort ler fra Palæocæn Efter dannelsen af de hvide og lysegrå kalkaflejringer skete en ændring, hvor kalkaflejringerne også blev præget af tilførsel af lermateriale til det danske aflejringsbassin. De marine grønsandaflejringer (foto oven for) indeholder ofte det grønne mineral glaukonit, som kan have et højt radioaktivt indhold. De yngre grå og sorte leraflejringer er ofte høj-radioaktive, og det kan være denne type der findes i opløs - ningsgruberne i kalken. Værdier på det sorte ler, som forekommer tæt ved Thisted på Mors er op til 300 Bq/kg radium og har radon-emanationsrater på op til 130 atomer/sek*kg. Hvorfor det radioaktive indhold når så høje værdier i de palæocæne lerarter vides ikke, men binding til det høje organiske indhold er en mulighed. De tidlig Palæocæne aflejringer kommer kun sjældent op i nærheden af jord - overfladen. Moler og vulkansk aske, plastisk ler og fedt ler fra Eocæn og Oligocæn De marine aflejringer fra disse tidsafsnit startede med dannelse af siltede lerarter og kiselholdige diatoméaflejringer (moler) i det meste af det danske bassin og ca. 180 lag af vulkansk aske karakteriserer forholdene (se foto nedenfor). Indholdet er på op til 120 Bq/kg radium med radon-emanationsrater på op til 22 Foto: Knud E.S. Klint, GEUS. Skarrehage Molergrav på Mors. De vekslende lag af moler (diatomit) og vulkansk aske (Fur Formatio - nen) fra Eocæn er blevet foldet af istidens gletsjere, som først er kommet fra nordøst (fra venstre i billedet), derefter fra øst.... NR

13 Eocæne aflejringer fra klinten ved Albæk Hoved, Juelsminde, Østjylland. Nederst ses horisontale lag af siltet grønligt og blåligt ler og vulkansk aske fra Ølst Formationen. Øverst findes rødbrunt, meget fedt, plastisk ler fra Røsnæs Ler Formationen. Lagene er deformeret af istidens gletsjere, som kom fra øst. Sort glimmerler i klinten ved Skansebakken, Brejning ved Vejle, Østjylland. Det sorte glimmerler med et højt organisk indhold er fra Vejle Fjord Formationen fra grænsen mellem Oligocæn og Miocæn. Stormsandslag Brunt ler fra Gram Lergrav i Sønderjylland. Den brune ler fra Gram Formationen er fra Miocæn. Leret indeholder lidt glimmer og tynde sandlag, der er dannet under storme. Efterfølgende er sandet blevet gennemgravet af dyr, der levede på havbunden. Foto: Merete Binderup, GEUS. Foto: Erik S. Rasmussen, GEUS. Foto: Erik S. Rasmussen, GEUS. atomer/sek*kg. Indholdet af radioaktive komponenter er højt, og det er især askelagene, som kan have op til 22 ppm uran. I den efterfølgende del af Eocæn blev der aflejret særdeles finkornet lermateriale (foto til venstre), men den omfattende lersedimentation afbrydes af episoder med dannelse af tynde glaukonit-lag og horisonter med konkretioner (hårde, kompakte legemer). Det radioaktive indhold er lavt, men ikke undersøgt nærmere og det samme gælder de fede lerarter fra første halvdel af Oligocæn, se midterste foto. Glimmerler, - silt og -sand samt kvartssand fra Oligocæn og Miocæn De brune og sorte leraflejringer fra Oligocæn og Miocæn indeholder ofte megen glimmer og i horisonter findes glaukonit og konkretioner (foto nederst). En del af aflejringerne er dannet i deltaer, laguner og sumpe, hvor der har været omfattende plantevækst. Lagene indeholder derfor et stort organisk materiale strækkende sig fra plantedele, træstammer og rødder til fint fordelt materiale aflejret i et reducerende miljø. De udgør derfor et potentielt område for at opfange opløst uran. Det viser sig også at indholdet er relativt højt med værdier op til mellem 2,5 og 7 ppm uran, Bq/kg radium og radon-emanationsrater på 6,2 39 atomer/sek*kg. Nogle af de højeste værdier findes imidlertid i marine leraflejringer fra yngste Oligocæn og yngste Miocæn. Sandaflejringerne udgøres af det mere finkornede glimmersand og det mere grovkornede kvartssand. Sandlagene vil i mange tilfælde veksle med ler- og siltlag, ofte i tynde rytmiske lag. Begge typer sand er normalt lavradioaktive. I sandaflejringerne træffes tynde lag med koncentrationer af tungsand, der typisk består af zirkon, rutil, turmalin, titanit, apatit og malme. Disse lag er som regel stærkt radioaktive med værdier på ppm uran, 850 Bq/kg radium og radon-emanationsrater på 52 atomer/sek*kg. Glimmeraflejringerne er normalt dækket af forholdsvis tykke kvartære lag, men mange steder i Jylland kommer de helt op til jordoverfladen. De relativt let gennemtrængelige sandlag nedsætter betydningen af radon-indholdet i lagene på grund af radons halveringstid, men i områder med glimmerler under de kvartære aflejringer kan der forekomme høje værdier således også i husene NR

14 Radon i Grønland Radon i grønlandske boliger. NIRAS Greenland A/S og Grønlands Forundersøgelse, Asiaq har i 2005 målt radon i 3 byer. Hovedkonklusioner: Nuuk: Gennemsnitligt radon-niveau på 10 Bq/m 3 og ingen over 200 Bq/m 3 Qaqortoq: Gennemsnitligt radon-niveau på 50 Bq/m 3 og 7 % lå over 200 Bq/m 3 Narssaq: Gennemsnitligt radon-niveau på 170 Bq/m 3 og 28 % lå over 200 Bq/m 3 Niveauerne i de tre byer i forhold til hinanden er i god overensstemmelse med forventningerne ud fra de geologiske forskelle i undergrunden ved de tre byer. Dalen ved Kvanefjeld. Øverst til venstre anes mineindgangen, hvorfra vejen snor sig ned gennem dalen til Narsaq. Restbunkerne fra prøvebrydningen i 1980 ses som et lysebrunt felt midt i billedet. Radon i Kvanefjeldet Kvanefjeld rummer Grønlands mest kendte uranforekomst. Det dominerende uranholdige mineral er steenstrupin, hvis mængde og dermed også mængden af uran varierer i bjergarten. Men området er særdeles godt kendt fra de efterforskninger, som statslige institutioner har udført i området frem til Der er bl.a. gennemført 66 boringer, som har produceret ca meter borekerne i perioden Risø DTU har gennemført målinger af radonniveauet i en ikke-ventileret, aflukket tunnel i Kvanefjeldet efter forsøgsbrydningen i Målingerne gav værdier på omkring Bq/m 3. Indgangen til tunnelen i Kvanefjeldet. Ved fornyede undersøgelser på Kvanefjeldet i 1978 blev der sprængt en 960 m lang tunnel, hvorfra ton malm blev hentet. Det kraftige udsugningsanlæg, som sikrer at radonmængden ledes væk fra minen, foregår via det store gule rør. Fotos: GEUS. Smeltevandssand og -grus fra Vamdrup Grusgrav ved Kongeådalen, Jylland. Den store grusgrav indeholder tykke lag af sand, grus og sten, som er aflejret af en flettet flod på en hedeslette ved smeltning af en stor gletsjer. Glaciale moræne- og smeltvandsaflejringer og interglaciale lag fra Kvartær De glaciale, kvartære aflejringers sammensætning og kornstørrelser er meget mere heterogene og varierende end de ældre jordarters. Moræneaflejringerne (se foto på side 3), hvoraf moræneler helt dominerer i forhold til morænesand, udgør mere end 40 % af aflejringerne på landoverfladen og 1 meter ned. Disse aflejringer dækker de ældre prækvartære aflejringer i det meste af landet og kan opnå store lagtykkelser. Sammensætningen består dels af en finkornet matrix (grundmasse) af ler og silt og dels af mere grovkornet materiale i form af sand, grus, sten og blokke. Det radioaktive indhold kan findes i matrixen, både som primært materiale fra det skandinaviske grundfjeldsskjold og sekundært efter opløsning og transport i et iltende kemisk miljø. Desuden findes det i store grundfjeldsklaster med radio - aktive bjergartsfragmenter og mineraler i moræneleret. Alderen af moræneleret spiller tilsyneladende også en rolle. Typiske værdier for re duceret moræneler er: Uran 1,2 2,6 ppm, radium Bq/kg og radon 2,6 6,5 atomer/sek*kg. For oxideret moræneler er værdierne højere: 1,2 2,0 ppm uran, Bq/kg radium og 5,6 15,6 atomer/sek*kg radon. Det sidstnævnte ler er det, som ligger under langt de fleste huse i Danmark, og det har højere radon-værdier end det underliggende materiale. Smeltevandsaflejringerne sand, grus og sten, som stammer fra de prækambriske bjergarter, er for det meste udsat for talrige gange transport og aflejring og ligeledes har de været blottet mod atmosfæren (foto ovenfor). Det radioaktive indhold har værdier på 5 17 Bq/kg radium og 0,6 8,5 atomer/sek*kg radon, og disse værdier er lavere end for oxideret moræneler. De mere finkornede smeltevandssilt- og leraflejringer (øverst side 16), hvis materiale formodentlig er en blanding af kort og langt transporteret materiale har overraskende høje værdier, der måske kan tyde på et tilskud af materiale fra prækvartære lerarter (24 43 Bq/kg radium og 4,0 31 atomer/sek*kg radon). Både indholdet i moræneaflejringerne og smeltevandsaflejringerne betyder meget, fordi Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS.... NR

15 Foto: Merete Binderup, GEUS. Smeltevandsler fra Karby Klint på det sydvestlige Mors. Det grå, fede, lagdelte smeltevandsler med tynd siltindslag er aflejret i en stor smeltevandssø ved slutningen af Elster Istiden, da isen smeltede. Smeltevandsleret har stor udberedelse lige syd for Lim fjorden og på Thy, Thyholm og Mors. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS. Tørv fra fra Emmerlev Klev, Sydjylland. Tørven er fra Eem interglacial. Den er dannet ved, at en sø er vokset til og er blevet til en mose. Tørven består næsten udelukkende af plantemateriale, som ligger horisontalt. så stor en del af befolkningen bor på disse jord - arter, og vurderinger af radon-indholdet i inde - luften i husene er bl.a. baseret på viden om jord - arterne og kortlægning af dem på landsplan (se boks side 5). Aflejringer efter istiden Aflejringerne, som er dannet efter at istidernes gletsjere var smeltet væk, er af meget forskellig slags. I åer blev der aflejret sand og grus, i søer ler, silt og gytje, i moser tørv og gytje, på klitterne flyvesand og i havet sand, silt og ler. De marine postglaciale aflejringers værdier svinger mellem 2,1 og 4,2 ppm uran, 7 og 24 Bq/kg radium og 0,5 til 17,3 atomer/sek*kg, hvor de højeste værdier er fra ler med højt organisk indhold. Postglacial ferskvandstørv har både meget lave og meget høje værdier afhængigt af, hvor i et profil prøverne er taget (foto ovenfor). Værdierne er på 0,5 1,4 ppm uran, Bq/kg radium og 1,1 10 atomer/sek*kg radon-emanationer. Samlet om radon i jordarterne i Danmark En samlet vurdering af de radioaktive forhold og herunder radon-indholdet i danske jordarter og bjergarter kan pege på tydelige forskelle mellem de prækvartære aflejringer og de kvartære aflejringer. Desuden har de kvartære lags tykkelse stor betydning for at vurdere de prækvartære aflejringers bidrag til fx radonindhold i indeluften i husene, se side 17. Målinger af radon-emanationsrater har ført frem til nedenstående klassifikation af radonindholdet i en ny inddeling i fire klasser: Klasse 1: Radon-emanationsrate på R < 5 atomer/sek*kg Klasse 2: Radon-emanationsrate på 5 < R < 15 atomer/sek*kg Klasse 3: Radon-emanationsrate på 15 < R < 25 atomer/sek*kg Klasse 4: Radon-emanationsrate på R > 25 atomer/sek*kg De prækvartære aflejringer fordeler sig med kalkbjergartene i klasse 1 og granit og ældre mørke lerarter i klasse 2, moler og marine lerarter fra Palæocæn, Eocæn og Oligocæn i klasse 3 og høj-organiskholdige lerarter, forvitrede granitter og diabaser, samt tungsand i klasse 4. De kvartære sedimenter fordeler sig med således: I klasse 1 er reduceret moræneler, morænesand, smeltevandssand og grus og de NR

16 De kvartære lags tykkelse viser store forskelle på landsplan. På Bornholm og og på Nordthy stikker de ældre lag ofte gennem de kvartære lag, mens der i det sydøstlige og det nordlige Jylland er op til 200 m tykke kvartære lag. I nogle af de østjyske tunnel- og fjorddale er der mere end 200 m tykke kvartære lag. Kvartærets tykkelse - beregnet som forskel mellem terræn og top af prækvartær Kilde: Frants von Platen, GEUS. Kvartærets tykkelse i meter Et radon-drikkevandsapparat fra 1920erne. Apparatet indeholdt radium og kunne tilsættes almindeligt vand, som så blev beriget med radon, hvorefter det kunne tappes af igen og drikkes. Apparatet blev produceret af Allgemeine Radium Aktiengesellschaft i Tyskland og kunne lejes for et par måneder ad gangen. Foto: Kaare Ulbak. fleste postglaciale aflejringer. I klasse 2 findes oxideret moræneler og smeltevandssilt og -ler, hvor de sidstnævnte dog i nogle tilfælde har værdier som falder i klasserne 3 og 4. Radon i grundvand Radon kan også findes i grundvand, da luftarten efter emanationen fra radium i jordpartikleren kan følge med vandet i porerne. Generelt er indholdet af radioaktive komponenter i det danske grundvand lavt og langt under de referenceværdier, som er fastlagt af EU. Radonholdigt (radiumholdigt) helsebringende grundvand var frem til 1950 noget der blev tilbudt den danske befolkning på forskellige sanatorier i fx Silkeborg Vandkuranstalt og Rødbjerg kilden (Bornholm Radon-Kurvand) på Nordbornholm og vandet blev også solgt på flasker. Vandet kom fra grundvandsboringer eller kilder, og det radioaktive indhold var almindeligvis lavt omkring Bq/l, men på Nordbornholm ved Rødbjerg, hvor kilden og boring - erne fandtes i fedt, sort organiskholdigt ler fra Nedre Kridt var geokemien meget atypisk med et radon-indhold på 300 Bq/l og et chlorid-indhold på 2520 mg/l, hvilket peger på, at der er tale om en gammel marin aflejring. Denne form for radon medicin tilbydes ikke længere befolkningen i Danmark. Det er dog stadig muligt at opleve helsebringende kurbade i radon-holdigt vand i fx Bad Gastein i Østrig. De forholdsvis sparsomme radon-målinger af grundvandet har dog vist, at der godt kan være et problem på Bornholm. I 1980erne blev to boringer til Listed Vandværk lukket på grund af et radon-indhold på op til 1100 Bq/l i grundvandet, mens der ved Vester Maria Vandværk var et indhold på mellem 480 og 740 Bq/l i grundvandet. Senere målinger af grundvandet i en række boringer på Nordbornholm viser, at radon-indholdet i grundvandet i det bornholmske grundfjeld kan nå værdier på op til 430 Bq/l, hvor grundvandsmagasinet ofte består af opsprækket grundfjeld i kombination med moræneler og sand.... NR

17 Radon og mobiltelefoner e t voksende behov for mobiltelefoner skaber problemer i den tredje verden Har radon og mobiltelefoner noget med hinanden at gøre? I høj grad Foto: Peter Appel, GEUS. En håndfuld columbit (coltan)-malm indeholder formentlig ikke tilstrækkeligt af tantal-metallet til at producere én mobiltelefon. I slutningen af 2009 fik GEUS en henvendelse fra nogle herboende folk fra Somaliland. De havde i deres hjemland fundet en række forskellige mineraler som de troede måske kunne være penge værd. Hvis det var tilfældet kunne GEUS måske hjælpe dem med at etablere en større eller mindre minedrift, så de kunne få etableret arbejdspladser og dermed få mere mad på bordet. De fleste af de mineraler, de bragte til GEUS, var helt uinteressante. Imidlertid var der en nogle helt sorte, bemærkelsesværdigt tunge mineraler. Et kvalificeret gæt var, at det drejede sig om mineralet columbit, der går under handelsnavnet coltan. Diverse analyser på Institut for Geografi og Geologi godtgjorde, at det var columbit. Nu er columbit mange ting, da mineralet kan have et utal af sammensætninger, hvoraf nogle er økonomisk spændende og andre slet ikke. Et par af prøverne blev derfor sendt til Canada for en kemisk analyse. Analyseresultaterne var meget lovende. Prøverne viste sig at indeholde store mængder af metallerne tantal og niob. Hér er det, at vores alle sammens mobiltelefoner kommer ind i billedet. Tantal er nemlig et metal, der indgår som en vital del af enhver mobiltelefon. Fra at være et ret ukendt og lidet benyttet metal, er det nu et metal, vi alle sammen bruger hver eneste dag. Det er faktisk temmelig uundværligt ikke alene i vores mobiltelefoner, men også i playstations og i mange andre lignende produkter, som vi har fået i de seneste årtier. Det var jo rigtig gode nyheder, der kunne gives folkene fra Somaliland. Men analyserne viste desværre, at der var en slange i paradiset. For prøverne indeholdt uran. Uran er jo som bekendt radioaktivt, men strålingen fra uranmalmen har ikke stor rækkevidde. Det problem kunne man nok komme udenom ved en brydning i lille skala. Imidlertid havde folkene fra Somaliland vist nogle billeder af en masse sække med coltan, som de havde opmagasineret i deres hjem. Her kommer problemerne virkelig ind. Strålingen fra uran er ikke specielt slem, men uran omdannes gradvis blandt andet til den radioaktive luftart radon (se side 2 og 3). Den dannede radon ophobes i huset og indåndes af dets beboere. Det er anderledes høje radon-koncentrationer end i Danmark, der hér er tale om. De høje radon-koncentratio - ner betyder, at folkene i Somaliland kun ville kunne bryde coltan på overfladen. I minegange ville koncentrationerne af radon være alt for farlige. På side 3 er beskrevet, hvorfor det er farligt at indånde radon og hvad der sker med radon, når det er kommet ned i lungerne. I Etiopien lige syd for Somaliland brydes coltan i stor målestok. Der brydes faktisk så meget, at tantalen i hver tiende mobiltelefon stammer fra Etiopien. Den coltan, der brydes i minen, indeholder desværre også uran. Det betyder, at når coltan sælges, skal det transporteres i containere, der pr. skib transporteres til destinationen. Under transporten udvikles der store mængder radon, der lige så stille siver ud i skibet og indåndes af besætningen. Det høje uran-indhold i tantal-malmen i Etiopi NR

18 Et coltan-brud i Etiopien. Til højre ses, hvorledes malmen skubbes op til et anlæg, hvori der sker en første oparbejdning af malmen. Fotos: Peter Appel, GEUS. en i kombination med en utilstrækkelig emballering betyder, at den ikke kan eksporteres til Europa eller Nordamerika. I Kina betragtes det dog ikke som et problem. Man køber den uranholdige tantal-malm fra Etiopien og andre steder fra. Blod coltan Etiopien leverer som nævnt tantal til hver tiende mobiltelefon. Hvor kommer den resterende tantal fra? En stor del kommer fra Congo, hvor malmen bliver brudt under meget kummerlige forhold af små-skala minearbejdere, der hurtigt tvinges til at sælge malmen til de rivaliserende militære bander i området. Coltan fra denne del af verden har fået betegnelsen blodcoltan, som det blev vist for nylig (Blood coltan) i de danske biografer. Så det nytter noget at aflevere de brugte mobiltelefoner o.lign. til genbrug. (Tilføjet af redaktionen). Peter Appel... Seniorforsker, GEUS. NR

19 Magasinpost UMM ID-nr Prøvetagning til radonundersøgelse af moræneler ved Andrup, vest for Esbjerg. Foto: Peter R. Jakobsen, GEUS Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Udgiver Geocenter Danmark. Redaktion Geoviden Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Radioaktivt gadolinit mineral. Foto: Jørgen Butzbach. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf: PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. Sal, København S Denmark, Copenhagen www.greenpeace.org København d. 18. juli 2014 Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej

Læs mere

Radon: den ukendte dræber. (Grafi k: Forfatteren)

Radon: den ukendte dræber. (Grafi k: Forfatteren) Radon - den ukendte dræber Af Jesper Bruun Petersen, Niras Hver dag oplever man kampagner rettet mod rygning, alkoholmisbrug, trafiksikkerhed, kræftfremkaldende stoffer og en række andre risici, som vi

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Danmarks digitale jordartskort 1:25000

Danmarks digitale jordartskort 1:25000 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2011/40 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 3.1 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth Tougaard DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Danmarks digitale jordartskort 1:25000

Danmarks digitale jordartskort 1:25000 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 5 / 30 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 4.0 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort.

Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort. Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort. Jordartskortene, som er rentegnede karteringskort, findes nu i digital form. Dette betyder, at GEUS er i stand til at præsentere et kortgrundlag,

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Nitrat i økosystemer

Nitrat i økosystemer Klaus Hinsby Seniorforsker, GEUS khi@geus.dk Nitrat i økosystemer Denne artikel beskriver hvordan nitrat transporteres med vandet fra jord til fjord gennem grundvand, dræn, vandløb og søer, og hvilke effekter

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift

Leca. Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri. Montagevejledning. Lorem ipsum underoverskrift Weber Leca X Radonsikring i nybyggeri Lorem ipsum underoverskrift Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst monterer facadesystemet. Systemet

Læs mere

MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK

MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N Y T F R A G E U S G E O L O G I DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N R. 3 N O V E M B E R 1 9 9 8 Muligt nyt råstof i Danmark Christian Knudsen Er der mulighed for at finde titaniumog

Læs mere

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. sal København S Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn København d. 18. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Blomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C.

Blomstervænget 38. Grundsalg Kalkværksvej 10 Postbox 539 8100 Århus C. Byggemodningsafd. september 2009. 835 Villaparceller. Blomstervænget 38 Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere