VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING"

Transkript

1 VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR, PRODUKTIVITET OG ADGANG TIL FINANSIERING Kim Abildgren, Carina Moselund Jensen, Mark Strøm Kristoffersen og Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling, Mark Niels Strøger Hansen og Oxana Skakoun, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Private virksomheder finansierer sig via gæld og egenkapital, hvor egenkapital også kan stamme fra tilbageholdt indtjening. Forholdet mellem en virksomheds gæld og egenkapital betegnes ofte som virksomhedens kapitalstruktur. I Abildgren mfl. (214) er der foretaget et detaljeret empirisk studie af sammenhængen mellem kapitalstrukturen i ikke-finansielle virksomheder i danske byerhverv og virksomhedernes lønsomhed, produktivitet og adgang til finansiering. I denne oversigtsartikel sammenfattes analysens vigtigste resultater og konklusioner, ligesom der belyses aspekter af landbrugets gældsforhold og adgang til finansiering. Analysen indikerer, at der ikke er nogen kapitalstruktur, som understøtter virksomhedernes lønsomhed og produktivitet bedre end andre. Kapitalstrukturen har betydning for fordelingen af afkastet af virksomheden mellem kreditorer og ejere, men ikke for virksomhedens lønsomhed eller produktivitetsudvikling og -niveau. En virksomheds kapitalstruktur har derimod betydning for andre forhold. Alt andet lige er en virksomhed mere robust over for stød til udviklingen i økonomien, desto højere dens egenkapital er i forhold til dens samlede aktiver. En høj solvensgrad reducerer sandsynligheden for, at virksomheden går konkurs. Det gør det ligeledes mindre sandsynligt, at virksomhedens bankforbindelser lider tab på udlån til virksomheden. En høj soliditetsgrad blandt private ikke-finansielle virksomheder har dermed en positiv indflydelse på den finansielle stabilitet. Endvidere giver en høj soliditetsgrad den enkelte virksomhed større fleksibilitet i valget mellem alternative finansieringskilder og større sikkerhed for at opnå den ønskede finansiering. Virksomheder med en høj soliditet har større sandsynlighed for at få accepteret en ansøgning om banklån end virksomheder med lav polstring mod underskud. Analysen indikerer således, at svagt polstrede virksomheder får lettere adgang til finansiering fra pengeinstitutter, hvis de ændrer deres kapitalstruktur i retning af en højere soliditetsgrad. Det gælder også i landbruget, hvor andelen af svagt polstrede bedrifter har været stigende de seneste år. Der er også en tendens til, at børsnoterede aktieselskaber er mere solide end unoterede aktieselskaber. Ved at øge soliditetsgraden får virksomhederne større modstandsdygtighed over for stød til økonomien og større finansieringsmæssig fleksibilitet. De empiriske resultater i artiklen indikerer, at der ikke er omkostninger ved en højere soliditetsgrad i form af tabt lønsomhed (før skat) eller produktivitet. Efter skat kan der dog være en omkostning målt på lønsomheden grundet favoriseringen af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering i det danske skattesystem. Favoriseringen skyldes, at virksomhederne med visse begrænsninger kan fradrage renteudgifter i indkomstopgørelsen på linje med øvrige driftsomkostninger, mens aflønningen af egenkapitalen ikke kan fradrages. Analysen i artiklen indikerer endvidere, at bankernes kreditvurdering i kølvandet på udbruddet af finanskrisen i stor udstrækning giver anledning til, at lånekapitalen allokeres til de mest solide, lønsomme og produktive virksomheder. Det er en vigtig og nødvendig betingelse for, at DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

2 banksystemet fungerer som en effektiv formidler af lånekapital. Før finanskrisen var der derimod ingen signifikant sammenhæng mellem bankernes accept af låneansøgninger og virksomhedernes lønsomhed og produktivitet. VIRKSOMHEDERNES KAPITALSTRUKTUR Gæld er ofte den vigtigste finansieringskilde for danske ikke-finansielle virksomheder i private byerhverv. I 211 havde virksomhederne i gennemsnit en gæld svarende til omkring 6 pct. af de samlede bogførte aktiver. Der er imidlertid betydelige forskelle på gældskvoten i forskellige brancher, jf. figur 1 (venstre), hvor fordelingen af gældskvoten på tværs af 82 brancher er vist. 12 pct. af brancherne havde en gæld, som udgjorde mere end 7 pct. af de samlede aktiver, fx læderog fodtøjsindustrien, rejsebureauer og restauranter. I den anden ende af spektret finder man fx medicinalindustrien og virksomhedskonsulenter med gældskvoter under 4 pct. Den overordnede fordeling af gældskvoter på tværs af brancher har været nogenlunde uændret siden midten af 2 erne, dog med en tendens i retning af lavere gældskvoter efter finanskrisen. Der er ligeledes en betydelig variation af gældskvoterne mellem de enkelte virksomheder inden for samme branche, jf. figur 1 (højre). Alt andet lige er en virksomhed mere robust over for stød til udviklingen i økonomien, desto højere dens egenkapital er i forhold til dens samlede aktiver. Det reducerer sandsynligheden for, at virksomheden går konkurs. Det gør det ligeledes mindre sandsynligt, at virksomhedens bankforbindelser lider tab på udlån til virksomheden. I figur 2 (venstre) vises soliditeten i danske virksomheder inden for private byerhverv i 211 fordelt efter virksomhedernes antal ansatte omregnet til fuldtid. Ser man bort fra de mindste virksomheder, så er der en tendens til, at virksomheder med op til 5 ansatte er mindre polstrede med egenkapital end store virksomheder. Det overordnede billede var omtrent det samme i 26. Der har dog været en tendens til, at de mindre virksomheder med under 1 ansatte er dårligere polstrede efter finanskrisen, mens de store virksomheder har øget deres kapitalisering. Virksomheder med over 5 fuldtidsansatte stod i 211 for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse og mere end halvdelen af den samlede værditilvækst inden for de ikke-finansielle private byerhverv, jf. figur 2 (højre). De ikke-finansielle virksomheders investeringsog finansieringsaktivitet er nærmere belyst i figur 3 (venstre). Erhvervsvirksomhedernes investeringer består såvel af reale bruttoinvesteringer i produktionsapparatet og lagre som finansielle investeringer i likvide aktiver (kontanter, bankindskud og værdipapirer), direkte investeringer i udlandet Fordeling af gældskvote på tværs af brancher og virksomheder Figur 1 Fordeling på tværs af brancher Akkumuleret fordeling af observationer, pct [2;25[ [25;3[ [3;35[ [35;4[ [4;45[ [45;5[ [5;55[ [55;6[ [6;65[ [65;7[ [7;75[ [75;8[ [8; [ Gæld i procent af samlede aktiver Fordeling på tværs af virksomheder inden for branche Gæld i procent af samlede aktiver Metalvareindustri anlæg handel handel restaurant Bygge og Engros- Detail- Hotel og 9. percentil 75. percentil Median 25. percentil 1. percentil Anm.: Figuren til venstre er baseret på branchespecifik regnskabsstatistik for 82 brancher inden for ikke-finansielle private byerhverv. Figuren til højre er baseret på virksomhedsspecifikke oplysninger bag samme regnskabsstatistik for 211. Rent regnskabsteknisk er egenkapitalen negativ for de virksomheder, hvor gælden udgør mere end 1 pct. af de samlede bogførte aktiver. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). 62 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

3 Virksomhedernes soliditet, værditilvækst og beskæftigelse Figur [;2[ [2;3[ [3;4[ Soliditetsgrad, median [4;5[ [5;6[ [6;7[ [7;8[ [8;9[ [9;1[ [1;5[ [5;25[ [25; [ Beskæftigelse, antal årsværk [;2[ [2;3[ Værditilvækst og beskæftigelse [3;4[ [4;5[ [5;6[ [6;7[ [7;8[ [8;9[ [9;1[ [1;5[ [5;25[ [25; [ Beskæftigelse, antal årsværk Andel af samlet værditilvækst Andel af samlet beskæftigelse Anm.: Beregninger på baggrund af virksomhedsspecifik regnskabsstatistik for ikke-finansielle private byerhverv. Soliditetsgrad er defineret som egenkapital i procent af de samlede aktiver. Figuren til højre er baseret på data for 211. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik. osv. Midlerne til de reale og finansielle investeringer tilvejebringes via ekstern finansiering (låntagning, aktieudstedelser mv.) og intern finansiering (bruttoopsparing). Forud for finanskrisen øgede virksomhederne deres beholdning af likvide aktiver betydeligt og havde et stort omfang af lånefinansiering, jf. figur 3 (højre). Siden midten af 29 har bruttoopsparingen oversteget de reale investeringer, så virksomhederne har haft et opsparingsoverskud (positiv nettofordringserhvervelse) på 459 mia. kr. Opsparingsoverskuddet er på nettobasis primært blevet anvendt til nedbringelse af lån (97 mia. kr.), placering i likvide beholdninger (36 mia. kr.) og direkte investeringer i udlandet (166 mia. kr.). Tendensen til at holde en større andel af balancen i likvide beholdninger i årene forud for krisen gjorde sig gældende blandt virksomheder i alle størrelsesgrupper og brancher, jf. figur 4. Blandt virksomhederne i euroområdet så man ligeledes en forøgelse af de kortfristede finansielle aktiver i årene forud for finanskrisen, jf. ECB (213). Virksomhedernes investeringer, finansiering og opsparingsoverskud Figur 3 Investeringer og finansiering af BVT Finansielle investeringer Reale bruttoinvesteringer Ekstern finansiering Intern finansiering Opsparingsoverskud af BVT Likvide aktiver Direkte investeringer Lån Andet Opsparingsoverskud Anm.: 4 kvartalers glidende gennemsnit af finansielle transaktioner og bruttoværditilvækst, BVT, for ikke-finansielle selskaber i nationalregnskabet og statistikken over direkte investeringer. Likvide aktiver er kontanter, indskud, obligationer, porteføljeaktier mv. Direkte investeringer er danske virksomheders direkte investeringer i udlandet fratrukket udlandets direkte investeringer i danske virksomheder. Lån er opgjort netto. Andet inkluderer forsikringstekniske reserver, handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

4 Virksomhedernes likviditetskvote, opdelt efter virksomhedsstørrelse og branche Figur 4 Likvide aktiver i procent af samlede aktiver, gennemsnit [;1[ [1;5[ [5;25[ [25; [ Beskæftigelse, antal årsværk Likvide aktiver i procent af samlede aktiver, gennemsnit Industri Bygge og anlæg af forpligtelsen til at servicere kreditorerne til tiden, jf. også den klassiske litteratur om principal agent-problemer, fx Holmström (1979). Dele af den empiriske litteratur synes at understøtte dette. Nickell og Nicolitsas (1999) fandt eksempelvis en positiv sammenhæng mellem renteudgifter og totalfaktorproduktivitet for britiske virksomheder i perioden Et alternativt argument kunne være skattemæssig favorisering af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering, idet virksomheder i mange lande kan fradrage renteudgifter i skatteregnskabet, men ikke udbytte til ejere, jf. Modigliani og Miller (1963) og De Mooij og Ederveen (28). En høj gældskvote reducerer alt andet lige virksomhedens skattebetalinger og giver dermed en højere afkastningsgrad (efter skat). Reduktionen af den skattemæssige favorisering af gæld gennem nedsættelserne af selskabsskattesatsen i Danmark siden slutningen af 198 erne har været fulgt af en øget soliditet inden for fremstillingsvirksomhed, jf. figur 5. De Økonomiske Råd (28), Produktivitetskommissionen (214) og Finansrådet (214) har tidligere behandlet favoriseringen af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering i det danske skattesystem og har stillet forslag om en mere ensartet skattemæssig behandling af de forskellige finansieringsformer. Der er imidlertid også dele af litteraturen, som argumenterer for en negativ kausal sammenhæng fra gældskvote til afkastningsgrad og produkti- Engroshandel Detailhandel Hotel og restaurant Anm.: Beregninger på baggrund af virksomhedsspecifik regnskabsstatistik for ikke-finansielle private byerhverv. Der benyttes et bredt mål for de likvide aktiver: omsætningsaktiver bestående af likvide beholdninger, beholdning af værdipapirer og kapitalandele, igangværende arbejder for fremmed regning samt andre tilgodehavender. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik. KAPITALSTRUKTUR OG VIRKSOMHEDENS LØNSOMHED OG PRODUKTIVITETSVÆKST Et klassisk resultat inden for finansieringsteori er det såkaldte Modigliani-Miller-teorem, jf. Modigliani og Miller (1958). Under en række stiliserede forudsætninger herunder komplette og konkurrenceprægede markeder, fravær af skatter og transaktionsomkostninger og ingen informationsmæssige asymmetrier siger det, at en virksomheds kapitalstruktur er uden betydning for værdien af virksomheden. Kapitalstrukturen har kun betydning for fordelingen af afkastet af virksomheden mellem forskellige kreditorer og ejere, men ikke for størrelsen af virksomhedens afkastningsgrad eller produktivitet. Visse dele af litteraturen har sat spørgsmålstegn ved den praktiske gyldighed af Modigliani-Miller-teoremets forudsætninger og implikationer. Der kan argumenteres for at være en positiv kausal sammenhæng fra gældskvote til afkastningsgrad og produktivitet, jf. Jensen (1986). Et argument herfor kunne være, at frie likvide midler hæmmer incitamenterne til omkostningskontrol. Forpligtelsen til at betale relativt store renter og afdrag som følge af en høj gældskvote kunne tænkes at reducere mængden af frie midler, som ellers kunne finde vej til mindre profitable formål i en virksomhed. Ifølge denne tankegang kan gæld ses som en disciplineringsmekanisme som følge 64 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

5 Selskabsskattesats og solvensgrad inden for fremstillingsvirksomhed Figur 5 Selskabsskattesats Solvensgrad Anm.: Soliditet er beregnet som egenkapitalen i procent af de samlede aktiver. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Skatteministeriet. vitet. En høj soliditetsgrad kan eksempelvis give rum for investering i mere risikable projekter, som kan øge produktiviteten, jf. Myers (1977). I en undersøgelse baseret på italienske virksomhedsdata fra fandt Nucci mfl. (25), at virksomheder med en højere egenkapitalandel havde flere investeringer i forskning og udvikling og højere produktivitet end andre virksomheder. Der ses ligeledes argumenter for, at aktive aktionærer med tæt overvågning af virksomhedens ledelse virker fremmende på produktiviteten sammenlignet med gældsfinansiering fra passive kreditorer. Pushner (1995) fandt således en negativ sammenhæng mellem gearing og produktivitet blandt japanske virksomheder i perioden Nogle studier peger på en positiv sammenhæng mellem gældskvote og vækst i totalfaktorproduktivitet op til et vist gældsniveau, hvorefter sammenhængen bliver negativ, fx Coricelli mfl. (211), som anvender virksomhedsspecifikke data fra Central- og Østeuropa for perioden Derimod finder Brogaard og Staal (211) overordnet set ingen signifikant sammenhæng mellem kapitalstruktur og produktivitet ved brug af data fra Købmandstandens Oplysningsbureau (Experian) for danske virksomheder i perioden Visse studier peger på omvendte kausale sammenhænge, fx at lønsomhed kan have betydning for kapitalstrukturen. Ifølge den såkaldte pecking order -teori har eksterne kreditorer mindre information om virksomheden end virksomhedsejeren, hvilket gør ekstern finansiering dyrere end finansiering med interne midler, jf. Myers (1984). Virksomheder kan derfor foretrække intern finansiering frem for lånefinansiering. En sådan tankegang skulle give en negativ sammenhæng mellem gældskvote og lønsomhed (fx målt ved afkastningsgraden), hvilket fx er fundet for virksomheder i den japanske maskinindustri (Tsuji, 213) og amerikanske virksomheder (Barton og Gordon, 1988). Chittenden mfl. (1996) fandt ligeledes en negativ sammenhæng mellem gæld og lønsomhed for små og mellemstore britiske virksomheder i begyndelsen af 199 erne. Sammenfattende må det konkluderes, at der ikke findes entydige resultater i litteraturen omkring sammenhængen mellem ikke-finansielle virksomheders kapitalstruktur og deres lønsomhed og produktivitet. Figur 6 viser sammenhængen mellem gældskvoten i 2 og den gennemsnitlige afkastningsgrad i årene for 82 brancher inden for private ikke-finansielle danske byerhverv. Som det fremgår, synes der ikke at være nogen klar sammenhæng mellem kapitalstruktur og afkastningsgrad. Det samme gør sig gældende, når man på brancheniveau ser på sammenhængen mellem gældskvote i 2 og væksten i arbejdsproduktivitet og totalfaktorproduktivitet i den efterfølgende 1-årige periode, jf. figur 7. Vurderet ud DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

6 Lønsomhed versus gældskvote Figur 6 Gennemsnitlig afkastningsgrad 21-11, pct Gæld i procent af samlede aktiver, ultimo 2 Anm.: Figuren er baseret på branchespecifik regnskabsstatistik for 82 brancher inden for ikke-finansielle private byerhverv. Afkastningsgraden er beregnet som overskud før skat (tillagt finansielle omkostninger) i procent af samlede aktiver. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). fra branchespecifikke data synes kapitalstrukturen således ikke at have betydning for hverken lønsomhed eller produktivitetsudvikling inden for danske byerhverv. Der kan dog argumenteres for, at branchefordelte data er lidet velegnede for en sådan analyse. Der kan være forskelle mellem forretningsrisiko og kapitalindsats brancherne imellem, og disse forskelle vil alt andet lige kunne afspejle sig i afkastningsgrad og arbejdsproduktivitet. I Abildgren mfl. (214) er der derfor foretaget en analyse af sammenhængen mellem danske ikke-finansielle virksomheders kapitalstruktur og deres lønsomhed og produktivitet inden for de Produktivitet versus gældskvote Figur 7 Arbejdsproduktivitet Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst 21-9, pct Gæld i procent af samlede aktiver, ultimo 2 Totalfaktorproduktivitet Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst 21-9, pct Gæld i procent af samlede aktiver, ultimo 2 Anm.: Figuren til venstre er baseret på branchespecifik regnskabs- og nationalregnskabsstatistik for 62 brancher inden for ikke-finansielle private byerhverv. Figuren til højre er baseret på samme datagrundlag, men omfatter kun 36 brancher inden for ikke-finansielle private byerhverv. Vækst i arbejdsproduktivitet er beregnet som vækst i real værditilvækst pr. arbejdstime. Vækst i totalfaktorproduktivitet angiver den del af væksten i real værditilvækst, som ikke kan forklares med øget indsats af kapital eller arbejdskraft. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). 66 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

7 enkelte brancher på basis af virksomhedsspecifikke data. Inden for brancherne metalvareindustri og maskinindustri synes der eksempelvis ikke at være en klar sammenhæng mellem en virksomheds kapitalstruktur og dens lønsomhed og produktivitetsvækst, jf. figur 8. Der kan dog måske anes en vis tendens til, at en høj gældskvote giver lavere afkastningsgrad. Lønsomhed og produktivitetsvækst for forskellige gældsniveauer i udvalgte industrier Figur 8 Metalvareindustri Afkastningsgrad, pct Maskinindustri Afkastningsgrad, pct Lav gæld Medium gæld Høj gæld -2 Lav gæld Medium gæld Høj gæld Metalvareindustri Årlig vækst i arbejdsproduktivitet, pct Maskinindustri Årlig vækst i arbejdsproduktivitet, pct Lav gæld Medium gæld Høj gæld -6 Lav gæld Medium gæld Høj gæld Metalvareindustri Årlig vækst i totalfaktorproduktivitet, pct. 6 Maskinindustri Årlig vækst i totalfaktorproduktivitet, pct Fordeling på tværs af virksomheder inden for branche Gæld i pct. af samlede aktiver Metalvareindustri Bygge -6 Lav gæld Medium gæld Høj gæld og anlæg Engroshandel Lav gæld handel restaurant Medium gæld Høj Detail- Hotel og gæld 9. percentil 75. percentil Median 25. percentil 1. percentil Anm.: Gældsniveauet refererer til gælden i procent af de samlede aktiver i det foregående år. Lav gæld dækker virksomheder med gældskvoter under 6 pct., medium gæld dækker virksomheder med gældskvoter mellem 6 og 8 pct., mens høj gæld dækker virksomheder med gældskvoter over 8 pct. Kilde: Egne beregninger baseret på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

8 Ovenstående resultater er imidlertid rent deskriptive og omhandler kun to udvalgte brancher. I Abildgren mfl. (214) er der derfor foretaget en formel økonometrisk analyse af sammenhængen mellem virksomheders kapitalstruktur og deres lønsomhed og produktivitet inden for 42 brancher. Analysen bekræfter, at der ikke eksisterer en klar sammenhæng mellem en virksomheds kapitalstruktur og dens lønsomhed og produktivitet, jf. boks 1. Samme resultater fås, såfremt analysen foretages på datamaterialet opdelt i tre grupper efter virksomhedsstørrelse (virksomheder med henholdsvis under 1, 1-5 og over 5 fuldtidsbeskæftigede) eller i delperioder (2-7 og 28-11). Endelig fås også samme resultater, når virksomhedernes gæld opgøres netto for likvide aktiver. Analyse af sammenhængen mellem virksomheders kapitalstruktur og deres lønsomhed og produktivitet med virksomhedsspecifikke data Boks 1 I analysen af sammenhængen mellem på den ene side kapitalstruktur og på den anden side lønsomhed og produktivitet benyttes virksomhedsspecifikke regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for private byerhverv i perioden Landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, kreditinstitutter, forsikring og pension, almene boligselskaber, offentlig administration mv. indgår ikke i datagrundlaget. De vigtigste variable i analysen er indikatorer for kapitalstruktur, lønsomhed og produktivitet. Kapitalstrukturen måles ved gældskvoten, dvs. virksomhedens gæld i procent af de samlede bogførte aktiver. Som mål for lønsomheden benyttes afkastningsgraden beregnet som overskud før skat (tillagt renteomkostninger og lignende) i procent af de samlede bogførte aktiver. Som produktivitetsmål anvendes både arbejdsproduktivitet og totalfaktorproduktivitet, TFP. Arbejdsproduktiviteten opgøres som real værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget. TFP angiver den del af den reale værditilvækst, som ikke kan forklares med indsatsen af kapital og arbejdskraft. Det kan i forbindelse med TFP være nyttigt at have følgende produktionsfunktion for en given branche i tankerne: (1) Y = AL K hvor Y kan være output eller værditilvækst, β (;1), β (;1), L er inputtet af arbejdskraft, K er inputtet af kapital, mens A angiver totalfaktorproduktiviteten. Produktionsfunktionen kan være kendetegnet ved faldende, konstant eller stigende skalaafkast. I praksis vil estimation af ovenstående ligning dog medføre en række økonometriske problemer. Derfor anvendes i analysen en metode udviklet af Levinsohn og Petrin (23), jf. Abildgren mfl. (214) for en nærmere beskrivelse af data og metode. For at belyse sammenhængen mellem gældskvote og lønsomhed estimeres følgende regressionsmodel for hver branche separat: hvor ROA er afkastningsgraden for virksomhed i i periode t og DR er gældskvoten. Der kontrolleres desuden for en række oplagte baggrundsvariable, hvor SIZE er virksomhedens størrelse (målt som antal fuldtidsbeskæftigede), AGE er virksomhedens alder (i antal år), og T angiver tidsdummies (indikatorer), der inkluderes for at kontrollere for konjunkturer og strukturelle ændringer over tid inden for den pågældende branche. De forklarende variable på højresiden er laggede i forhold til venstresidevariablen for at adressere det oplagte endogenitetsproblem, der opstår som følge af muligheden for omvendt kausalitet. Dette løser dog ikke alle problemer med endogenitet. Det kan fx tænkes, at der eksisterer en ikke-observeret faktor, som påvirker såvel lønsomhed som gældskvote, fx hvis virksomheden har et patent, som påvirker dens aktiver, men som også påvirker dens muligheder for finansiering. Der findes ikke et oplagt instrument til at løse dette problem. For at belyse sammenhængen mellem gældskvote og produktivitetsvækst estimeres følgende model for hver branche separat: (3) Z +₁ Z = α γ DR ₁ θ ln SIZE ₁ Z η AGE ₁ 211 =₂₀₀₁ δ T μ ε hvor Z er produktivitet (arbejdsproduktivitet eller TFP), dvs. venstresiden angiver produktivitetsvæksten fra år t til år t 1. Der inkluderes såkaldte virksomheds-fixed-effects, μ. Dermed tages der højde for den tidsinvariante del af den uobserverbare forskel blandt virksomhederne inden for hver branche. I modsat fald ville estimation af ligning (3) formentlig delvist afspejle den såkaldte catching up -effekt, dvs. lavproduktive virksomheder oplever vækst, da de kan udnytte innovation og teknologiske fremskridt blandt de højproduktive virksomheder. ROA = α γ DR ₁ θ ln SIZE ₁ (2) 211 η AGE ₁ δ T ε =₂₀₀₁ 68 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

9 Boks 1 fortsat I den endelige stikprøve er virksomhederne inddelt i 42 brancher. Disse er 1) Føde-, drikke-, tobaksvare; 2) Tekstil- og læderindustri; 3) Træindustri; 4) Papirindustri; 5) Trykkerier mv.; 6) Kemisk industri; 7) Medicinalindustri; 8) Plast- og gummiindustri; 9) Glas- og betonindustri; 1) Fremstilling af metal; 11) Metalvareindustri; 12) Elektronikindustri; 13) Fremstilling af elektrisk udstyr; 14) Maskinindustri: 15) Fremstilling af motorkøretøjer; 16) Fremstilling af andre transportmidler; 17) Møbel og anden industri; 18) Reparation og installation af maskiner mv.; 19) Renovation, affaldsbehandling mv.; 2) Bygge og anlæg; 21) Bilhandel og -værksteder mv.; 22) Engroshandel; 23) Detailhandel; 24) Landtransport; 25) Skibsfart; 26) Luftfart; 27) Hjælpevirksomhed til transport; 28) Post og kurertjeneste; 29) Hoteller og restauranter; 3) Udgivervirksomhed; 31) Radio, TV mv.; 32) Telekommunikation; 33) It- og informationstjenester; 34) Advokat, revisor mv.; 35) Arkitekter og rådgivende ingeniører; 36) Forskning og udvikling; 37) Reklame- og analysebureauer; 38) Dyrlæger og anden videnservice; 39) Udlejning og leasing af materiel; 4) Arbejdsformidling, vikarbureauer; 41) Rengøring, anden forretningsservice; 42) Reparation af husholdningsudstyr. En central antagelse bag resultaterne i analysen i Modigliani og Miller (1958) er, at virksomhederne er homogene og tilhører samme klasse. Den præcise definition af klasse er ikke angivet, men Modigliani og Miller anfører, at branche kan ses som en approksimation for klasse : Our concept of a class, while not identical to that of the industry is at least closely related to it. Certainly the basic characteristics of the probability distributions of the returns on assets will depend to a significant extent on the product sold and the technology used. (side 267 i Modigliani og Miller, 1958). Forskelle mellem forretningsrisiko og kapitalindsats brancherne imellem vil alt andet lige kunne afspejle sig i afkastningsgrad og arbejdsproduktivitet. Analysen på baggrund af virksomhedsdata udføres derfor for hver branche for sig. Analysen på baggrund af virksomhedsspecifikke data bekræfter konklusionerne fra analysen med de aggregerede, branchespecifikke data. Der synes ikke at være en klar sammenhæng mellem en virksomheds kapitalstruktur og dens lønsomhed, jf. figuren nedenfor (venstre). Opgjort ved et 5 pct.s signifikansniveau er sammenhængen insignifikant i 26 af de 42 betragtede brancher. For visse brancher synes der at være en tendens til, at højere gældskvote giver lavere afkastningsgrad, men sammenhængen er ikke robust ved hensyntagen til yderligere virksomhedsspecifikke forskelle, jf. figuren nedenfor (højre). Det underbygger, at der ikke synes at eksistere en robust sammenhæng mellem kapitalstruktur og lønsomhed. Effekt på lønsomheden af en 1 procentpoints stigning i gældskvoten, mindste kvadraters-metode og fixed effects-metode Mindste kvadraters-metode Effekt på lønsomheden (afkastningsgrad), procentpoint,15,1,5, -,5 -,1 Fixed effects-metode Effekt på lønsomheden (afkastningsgrad), procentpoint,15,1,5, -,5 -,1 -,15 Estimat Branche 95 pct. konfidensinterval -,15 Estimat Branche 95 pct. konfidensinterval Anm.: Figuren til venstre viser parameterestimater og resulterende 95 pct. konfidensintervaller fra estimation af ligning (2) separat for hver af de 42 brancher. Figuren til højre viser tilsvarende resultater fra estimation af ligning (2), når der inkluderes såkaldte virksomheds-fixed-effects. Gældskvoten angiver gælden i procent af de samlede aktiver. En oversigt over de forskellige brancher fremgår ovenfor. I figuren til venstre benyttes klyngerobuste standardfejl (på engelsk clustered ) på virksomhedsniveau, mens der anvendes robuste standardfejl i figuren til højre. Kilde: Egne beregninger baseret på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

10 Boks 1 fortsat I analysen på baggrund af virksomhedsspecifikke data findes heller ikke nogen sammenhæng mellem kapitalstruktur og produktivitetsvækst. Sammenhængen mellem kapitalstruktur og vækst i arbejdsproduktivitet er insignifikant i 38 af de 42 brancher opgjort ved et 5 pct.s signifikansniveau, jf. figuren nedenfor (venstre). Det samme gør sig gældende for sammenhængen mellem kapitalstruktur og vækst i totalfaktorproduktivitet, jf. figuren nedenfor (højre). Analysen i Abildgren mfl. (214) finder heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem kapitalstruktur og produktivitetsniveau. En række robusthedskontroller bekræfter, at der ikke eksisterer en klar sammenhæng mellem en virksomheds kapitalstruktur og dens lønsomhed og produktivitet, fx inkludering af flere lags af gældskvoten på højresiden af ligning (2) og (3), estimationer opdelt i delperioder (2-7 og 28-11), estimationer opdelt efter virksomhedsstørrelse (henholdsvis under 1, 1-5 og over 5 fuldtidsbeskæftigede) samt estimation udelukkende for virksomheder, der overlever til 211. Endelig fås samme resultater, selv om virksomhedernes gæld opgøres netto for likvide aktiver. Effekt på produktivitetsvækst af en 1 procentpoints stigning i gældskvoten Arbejdsproduktivitet Effekt på produktivitetsvækst, procentpoint 1,5 1,,5, -,5-1, Totalfaktorproduktivitet Effekt på produktivitetsvækst, procentpoint 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Estimat Branche 95 pct. konfidensinterval -1,5 Estimat Branche 95 pct. konfidensinterval Anm.: Figurerne viser parameterestimater og resulterende 95 pct. konfidensintervaller fra estimation af ligning (3) separat for hver af de 42 brancher og separat for hvert produktivitetsmål. Gældskvoten angiver gælden i procent af de samlede aktiver. En oversigt over de forskellige brancher fremgår ovenfor. Standardfejlene er robuste. Arbejdsproduktivitet er opgjort som real værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget. Kilde: Egne beregninger baseret på data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). Samlet set indikerer analysen af såvel branche- som virksomhedsspecifikke data, at der ikke er nogen kapitalstruktur, som understøtter lønsomhed og produktivitet bedre end andre. Kapitalstrukturen har betydning for fordelingen af afkastet af virksomheden mellem kreditorer og aktionærer, men ikke for virksomhedens lønsomhed eller niveau og udvikling i virksomhedens produktivitet. ADGANG TIL FINANSIERING I PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER Selv om en virksomheds kapitalstruktur ikke synes at have betydning for dens lønsomhed og produktivitet, kan kapitalstrukturen være vigtig for virksomhedens finansieringsvilkår. I figur 9 vises andelen af virksomheder, der i 29-1 fuldt ud fik opfyldt deres ansøgning om lånefinansiering i pengeinstitutter, opdelt efter soliditetsgrad, lønsomhed og produktivitet. Datagrundlaget bag figuren er Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse 1 om adgangen til finansiering blandt små og mellemstore virksomheder (5-249 ansatte) sammenkoblet med regnskabsstatistikken for private byerhverv. Det fremgår af figuren, at velpolstrede og lønsomme virksomheder generelt havde lettere ved at opnå bankfinansiering end mindre solide virksomheder. Det samme gjorde sig gældende for lånefinansiering via kassekreditter og bevilgede overtræk, jf. også Abildgren mfl. (213). Figur 9 indikerer ligeledes, at der var en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitetsniveau og deres muligheder for at opnå 1 Jf. Danmarks Statistik (21). 7 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

11 Udfald af virksomhedernes låneansøgning i pengeinstitutter, 29-1 Figur 9 Acceptprocent opdelt efter soliditet Acceptprocent Kvartil for soliditetsgrad Acceptprocent opdelt efter afkastningsgrad Acceptprocent Kvartil for afkastningsgrad Acceptprocent opdelt efter arbejdsproduktivitet Acceptprocent Kvartil for arbejdsproduktivitet Acceptprocent opdelt efter totalfaktorproduktivitet Acceptprocent Kvartil for totalfaktorproduktivitet Anm.: Figurerne viser andelen af virksomhederne, der fuldt ud fik godkendt deres ansøgning om lån i pengeinstitutter. Soliditetsgraden er opgjort som egenkapitalen i procent af de samlede aktiver. Soliditetsgrad, lønsomhed og produktivitet er alle opgjort ultimo 28. Lønsomhed og produktivitet er justeret for branchespecifikke forskelle. For en nærmere beskrivelse af begrænsningen af stikprøven henvises til Abildgren mfl. (214). Kilde: Egne beregninger på baggrund af data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). lånefinansiering i pengeinstitutter. Det bekræftes af en nærmere empirisk analyse af sammenhængen mellem adgangen til pengeinstitutlån og virksomhedernes soliditet, lønsomhed samt produktivitetsniveau, jf. boks 2. Resultaterne er uændrede, såfremt der tages hensyn til, at de virksomheder, som ansøger om banklån, adskiller sig fra de virksomheder, som ikke søger om banklån, jf. Abildgren mfl. (214). I et studie baseret på virksomhedsspecifikke data for Italien 25-1 finder Albareto og Finaldi (212) på tilsvarende vis, at virksomheder med høj produktivitetsvækst har lettere adgang til kredit end andre virksomheder. Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse indeholder ligeledes information om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering i 27. Selv om disse data skal tages med forbehold, da de først blev indsamlet i 21, er det værd at bemærke, at der i 27 ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem udfald af låneansøgning og lønsomhed samt produktivitetsniveau. For 27 kan der således ikke findes nogen signifikant sammenhæng mellem adgangen til pengeinstitutlån og virksomhedernes lønsomhed og produktivitet. Det understreger, at kreditstandarderne før krisen blev lempet til et uholdbart lavt niveau. I Rangvid-rapporten om finanskrisens årsager peges der ligeledes på de lempelige låneforhold før finanskrisen, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (213). Ovenstående analyse indikerer, at svagt polstrede virksomheder kan få lettere adgang til finansiering fra pengeinstitutter, hvis de ændrer deres kapitalstruktur i retning af en højere soliditetsgrad. Danmarks Statistiks undersøgelse af små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering dækker kun private ikke-finansielle byerhverv, mens landbrug ikke er omfattet. Tidligere analyser har DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

12 Analyse af sammenhængen mellem adgangen til pengeinstitutlån og virksomhedernes produktivitetsniveau Boks 2 I denne boks opsummeres resultatet af en empirisk analyse af sammenhængen mellem adgangen til pengeinstitutlån og virksomhedernes soliditet, lønsomhed samt produktivitetsniveau, jf. Abildgren mfl. (214). Der foretages en regressionsanalyse, hvor sandsynligheden for accept af ansøgning om banklån modelleres som en funktion af soliditetsgrad, afkastningsgrad, produktivitetsniveau samt observerbare forskelle i form af virksomhedens størrelse, alder og branche. Sandsynligheden er i tabellen rapporteret som tal mellem og 1. Analysen viser, at sandsynligheden for at opnå lånefinansiering er større for høj- end for lavproduktive virksomheder, jf. tabel. Kun afkastningsgrad og totalfaktorproduktivitet er individuelt signifikante, når både soliditet, afkastningsgrad og produktivitet inkluderes simultant i estimationen, hvilket dog må ses i lyset af det øgede antal forklarende variable. Derimod er de fire variable samlet set signifikante ved et signifikansniveau på 1 pct. Den betragtede model er ikke-lineær, og derfor præsenteres såkaldte marginale effekter. De marginale effekter viser effekten af en stigning på en enhed i den forklarende variabel på sandsynligheden for at opnå accept af ansøgning om banklån. Som eksempel vil en stigning i afkastningsgraden på 5 procentpoint øge sandsynligheden for accept af ansøgning om banklån med 3,7 procentpoint, jf. søjle (2). Endvidere indikerer eksempelvis søjle (1), at en stigning i solvensgraden på 1 procentpoint vil øge sandsynligheden for accept af låneansøgning med 2,5 procentpoint. Estimation af sandsynligheden for accept af ansøgning om banklån, 29-1 (1) (2) (3) (4) (5) Soliditetsgrad,62**,27 (i pct.) (,28) (,31) [,25] [,11] Afkastningsgrad,182***,117** (i pct.) (,51) (,58) [,73] [,47] Arbejdsproduktivitet,4**,1 (tusinde 25-kroner (,2) (,3) pr. person) [,2] [,] Totalfaktorproduktivitet,25***,16* (tusinde 25-kroner pr. (,7) (,9) vægtet produktionsinput) [,1] [,6] Antal observationer Anm.: Tabellen viser resultatet af en probit-estimation, hvor der ud over de viste variable er kontrolleret for virksomhedernes antal ansatte, branchetilhørsforhold og alder, jf. Abildgren mfl. (214). Sandsynligheden er her et tal mellem og 1. *, ** og *** angiver signifikans på henholdsvis 1, 5 og 1 pct.s niveau. Standardfejl er i runde parenteser, og marginaleffekter i firkantede parenteser. Marginaleffekterne er evalueret i gennemsnittet af de forklarende variable. Afkastningsgrad og produktivitetsniveauer er justeret for forskelle på tværs af brancher ved at fratrække medianen i branchen i det pågældende år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren mfl. (214). imidlertid vist, at egenkapitalgrundlaget i mange danske landbrugsbedrifter er svagt, jf. Buchholst mfl. (214). Desuden har andelen af svagt polstrede bedrifter været stigende de seneste år, jf. figur 1 (øverst til venstre). Denne tendens har været gældende for hele landet, og i særdeleshed for region Midtjylland, region Nordjylland og region Syddanmark, jf. figur 1 (øverst til højre). Tendensen til et svagere kapitalgrundlag har været den samme inden for forskellige bedriftstyper (figur 1, nederst til venstre), men har i høj grad fundet sted blandt yngre og dermed relativt nyetablerede landmænd (figur 1, nederst til højre). De væsentligste finansieringskilder for landbruget er penge- og realkreditinstitutter. I figur 11 er der foretaget en nærmere belysning af landbrugsbedrifternes optagelse af nye lån i 213. Omkring 55 pct. af landbrugsbedrifter med en gældskvote over 8 pct. optog lån i 213. Der er en klar tendens til, at landbrug med høje gældsprocenter i højere grad optog banklån end landbrugsbedrifter med lavere gældsprocenter, som enten 72 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

13 Landbrugsbedrifter opdelt efter gældskvote Figur <2 pct. 2-4 pct. 4-6 pct. 6-8 pct. >8 pct Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark <2 pct. 2-4 pct. 4-6 pct. 6-8 pct. >8 pct Planteavl Kvægavl Svineavl <2 pct. 2-4 pct. 4-6 pct. 6-8 pct. >8 pct Under 45 år år 55 år og derover <4 pct. 4-6 pct. 6-8 pct. >8 pct. Anm.: Kun heltidsbedrifter. Gældskvoten viser bedriftens gæld i procent af de samlede aktiver. Resultaterne er opregnet til populationsniveau på baggrund af årlige stikprøver omfattende ca. 12 pct. af populationen. Bedrifter i Region Hovedstaden er inkluderet i Region Sjælland (figur øverst til højre). Inddeling af bedrifter efter type (figur nederst til venstre) er først tilgængelig fra 21. Kvægavl i figuren nederst til venstre omfatter såvel bedrifter med mælkeproduktion som bedrifter med kødproduktion. Aldersinddelingen (figur nederst til højre) er foretaget på baggrund af ejerens alder, og af fortrolighedshensyn er inddelingen af bedrifter i gældskvotegrupperinger mindre detaljeret end i de øvrige figurer. Kilde: Egne beregninger på basis af data på bedriftsniveau fra Danmarks Statistik. Landbrugsbedrifternes optagelse af nye lån i 213 Figur 11 6 Andel af landbrugsbedrifter, der optog nye lån 1 Fordeling på gældskvote < 4 pct. 4-6 pct. 6-8 pct. > 8 pct. Gældskvote Optaget Optaget Ikke optaget bankgæld i 213 realkreditgæld i gæld i < 4 pct. 4-6 pct. 6-8 pct. > 8 pct. Anm.: Kun heltidsbedrifter. Landbrugsbedrifter, der optager gæld, er defineret som dem, der har en stigning i den udestående bank- og realkreditgæld i løbet af året, for realkreditgæld dog undtaget stigninger som følge af kursændringer. Der er anvendt en bagatelgrænse på 1. kr. for stigningen i henholdsvis bank- og realkreditgæld. Bankgæld omfatter gæld til såvel danske som udenlandske pengeinstitutter, og en stigning i bankgælden kan både skyldes nyudlån og træk på eksisterende kassekreditter. Resultaterne er opregnet til populationsniveau på baggrund af en stikprøve på bedrifter (12 pct. af heltidsbedrifterne i Danmark). Kilde: Egne beregninger på basis af data på bedriftsniveau fra Danmarks Statistik. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

14 ikke havde behov for lån, eller som i højere grad kunne basere sig på realkreditlån, som typisk er lavere forrentet. Videncentret for Landbrug (212) har tidligere påpeget, at der for landbrugsbedrifter med høje gældsprocenter vil være klare fordele ved at tilstræbe en større andel af egenfinansiering, såsom mulighed for billigere kreditter, mindre eksponering over for udsving i økonomi og jordpriser samt lettere adgang til kredit i det hele taget. ADGANG TIL MARKEDSBASERET FINANSIERING Danske ikke-finansielle virksomheders finansieringsstruktur svarer overordnet set til den gennemsnitlige finansieringsstruktur for virksomheder i de øvrige EU15-lande, jf. figur 12. Danske virksomheder benytter sig dog i mindre grad af obligationer og børsnoterede aktier og mere af unoterede aktier og andre kapitalandele end gennemsnittet i EU15. Den mere udbredte brug af unoterede aktier i Danmark kan muligvis afspejle betydningen af erhvervsdrivende fonde i dansk erhvervsliv. Det mindre omfang af erhvervsobligationer i Danmark kan tilsvarende afspejle den store danske obligationsfinansierede realkreditsektor, som indirekte giver danske virksomheder basis for at opnå lån mod sikkerhed i fast ejendom på obligationsmarkedslignende vilkår. I Abildgren mfl. (214) er der foretaget en nærmere analyse af de børsnoterede danske ikke-finansielle aktieselskabers kapitalstruktur, lønsomhed og produktivitet sammenlignet med unoterede danske aktieselskaber. Analysen er foretaget ved at kombinere virksomhedsspecifikke oplysninger fra Danmarks Statistiks regnskabssta- Virksomhedernes finansieringsstruktur i EU15-landene, gennemsnit Figur 12 Børsnoterede aktier af samlede aktiver EU15-gennemsnit UK FI US NL GR DE SE FR NO DK LU ES IE IT AT BE PT Obligationer af samlede aktiver EU15-gennemsnit US UK JP AT FR NO FI PT GR NL LU SE DK DE IT BE IE ES Unoterede aktier og andre kapitalandele af samlede aktiver 6 5 EU15-gennemsnit BE LU DK FR PT AT SE ES IT US NL GR IE FI DE UK NO af samlede aktiver Lån EU15-gennemsnit IE NO GR AT NL BE ES JP DK PT IT DE FI SE UK LU FR US Anm.: Gennemsnit for 1. kvartal 1999 til 4. kvartal 213. Data for Irland, Luxembourg og Holland dækker ikke hele perioden. Data for Irland begynder i 1. kvartal 22 og for Luxembourg og Holland i 1. kvartal 25. Tallene for USA, Japan og Norge er baseret på årlige nationalregnskaber for perioden Opdelingen på noterede og unoterede aktier er ikke tilgængelig for Japan. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data på sektorniveau fra Deutsche Bundesbank, Oesterreichische Nationalbank, Central Bank of Ireland, ECB, OECD og Eurostat, jf. Abildgren mfl. (214). 74 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

15 Soliditetsgrad for danske aktieselskaber Figur 13 Alle aktieselskaber Median soliditetsgrad, pct Børsnoterede aktieselskaber Unoterede aktieselskaber Aktieselskaber med mindst 1 fuldtidsbeskæftigede Median soliditetsgrad, pct Børsnoterede aktieselskaber Unoterede aktieselskaber Anm.: Soliditetsgrad er defineret som egenkapital i procent af de samlede aktiver. Datagrundlag består af virksomhedsspecifikke oplysninger fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for ikke-finansielle byerhverv og virksomhedsspecifikke oplysninger fra Danmarks Nationalbanks værdipapirstatistik. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, jf. Abildgren mfl. (214). tistik for ikke-finansielle byerhverv med virksomhedsspecifikke oplysninger fra Nationalbankens værdipapirstatistik. Analysen viser, at de børsnoterede aktieselskaber er mere velpolstrede med kapital end de unoterede aktieselskaber, jf. figur 13. Det svarer til resultatet fra en tidligere undersøgelse på området, jf. Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet (26), hvor der kontrolleres for en række forhold, herunder virksomhedernes størrelse. Der findes ligeledes en tendens til, at børsnoterede aktieselskaber har et højere produktivitetsniveau end unoterede aktieselskaber, mens der ikke er de store forskelle at finde med hensyn til lønsomheden. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Sammenfattende viser analysen, at virksomheder med en høj soliditetsgrad har større fleksibilitet i valget mellem alternative finansieringskilder og større sikkerhed for at opnå den ønskede finansiering. Såfremt fleksibiliteten udnyttes til gældsfinansiering, vil soliditeten alt andet lige falde, og soliditeten skal i givet fald genetableres, såfremt virksomheden skal fastholde samme niveau af fleksibilitet som før gældsfinansieringen. Analysen indikerer således, at svagt polstrede virksomheder får lettere adgang til finansiering fra pengeinstitutter, hvis de ændrer deres kapitalstruktur i retning af en højere soliditetsgrad. En høj soliditetsgrad gør endvidere en virksomhed mere robust over for stød til udviklingen i økonomien, hvilket igen understøtter stabiliteten i det finansielle system. Det fremgår meget klart af Nationalbankens konkursmodel, at jo mindre en virksomheds gældskvote er, desto mindre er virksomhedens konkursrisiko, jf. Lykke mfl. (24) og Abildgren og Damgaard (212). Det gælder, selv om der kontrolleres for virksomhedens størrelse, afkastningsgrad, selskabsform, alder, geografiske tilhørsforhold, branche og den generelle konjunktursituation. Det ses ligeledes ud fra overlevelseskurverne i figur 14 (venstre). I en række lande har man set eksempler på, at virksomhedssektoren i en længere årrække har haft behov for en massiv konsolidering som følge af en svag kapitalisering i kølvandet på en finansiel krise med store fald i aktivpriser, fx Japan i 199 erne, jf. Koo (211) og ECB (212). En svagt kapitaliseret virksomhedssektor kan således skabe problemer for den makroøkonomiske stabilitet. I Danmark så man ligeledes en kraftig konsolidering i virksomhedssektoren i anden halvdel af 198 erne og begyndelsen af 199 erne, som var præget af bank- og valutakriser og en usædvanlig lang periode med lav vækst, jf. figur 14 (højre). Analysen i artiklen indikerer, at der ikke er omkostninger i form af mindre lønsomhed (før skat) DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

16 Overlevelseskurver og ikke-finansielle virksomheders nettofordringserhvervelse Figur Andel af overlevende virksomheder Lav gældskvote i 2 Høj gældskvote i 2 af BNP Nettofordringserhvervelse Danmark USA Japan Anm.: Lav gæld dækker virksomheder, hvor gælden i procent af de samlede aktiver udgjorde under 6 pct. i 2, mens høj gæld dækker virksomheder med en gældskvote over 8 pct. i 2. Overlevende virksomheder dækker virksomheder med et uændret CVR-nummer i forhold til 2. Ikke-overlevende virksomheder dækker såvel ophørte virksomheder som virksomheder, der er blevet opkøbt eller på anden vis har skiftet CVR-nummer. Kilde: Overlevelseskurver: Egne beregninger på baggrund af data for private byerhverv på virksomhedsniveau fra Danmarks Statistik, jf. beskrivelsen af stikprøven i Abildgren mfl. (214). Nettofordringserhvervelse: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og OECD. eller ringere produktivitetsniveau eller -udvikling forbundet ved en kapitalstruktur med høj polstring med kapital sammenlignet med en kapitalstruktur med meget gæld (høj grad af gearing). Efter skat kan der dog være en omkostning målt på lønsomheden grundet favoriseringen af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering i det danske skattesystem. Albareto, Giorgio and Paolo Finaldi (212), Financial fragility and growth prospects: credit rationing during the crisis, Bank of Italy Working Paper, nr Barton, Sidney L. og Paul J. Gordon (1988), Corporate strategy and capital structure, Strategic Management Journal, vol. 9, nr. 6. LITTERATUR Abildgren, Kim og Jannick Damgaard (212), Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansielle system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, Del 2. Abildgren, Kim, Peter Askjær Drejer og Andreas Kuchler (213), Banks loan rejection rates and the creditworthiness of the banks corporate customers, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 151, nr. 2. Abildgren, Kim, Mark Niels Strøger Hansen, Carina Moselund Jensen, Mark Strøm Kristoffersen og Oxana Skakoun (214), Corporate capital structure and profitability, productivity and access to finance, Danmarks Nationalbank, Working Paper, nr. 91. Brogaard, Martin og Søren Staal (211), Developments in total factor productivity within the danish manufacturing sector reallocation, technical efficiency and capital structure, kandidatspeciale, Aarhus School of Business, Aarhus Universitet. Buchholst, Birgitte Vølund, Peter Askjær Drejer og Erik Haller Pedersen (214), Dansk landbrug, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal. Chittenden, Francis, Graham Hall og Patrick Hutchinson (1996), Small firm growth, access to capital markets and financial structure: Review of issues and an empirical investigation, Small Business Economics, vol. 8, nr DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 214

17 Coricelli, Fabrizio, Nigel Driffield, Sarmistha Pal og Isabelle Roland (211), Optimal leverage and firm performance: an endogenous threshold analysis, Brunel University CEDI Working Paper, nr. 5. Lykke, Morten, Kenneth Juhl Pedersen og Heidi Mølgaard Vinther (24), A failure-rate model for the Danish corporate sector, Danmarks Nationalbank Working Papers, nr. 16. Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet (26), Aktiemarkedet og globaliseringen, Schultz. Myers, Stewart C. (1977), Determinants of corporate borrowing, Journal of Financial Economics, vol. 5, nr. 2. Danmarks Statistik (21), Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, TemaPubl, nr. 1. De Mooij, Ruud A. og Sjef Ederveen (28), Corporate tax elasticities: a reader s guide to empirical findings, Oxford Review of Economic Policy, vol. 24, nr. 4. De Økonomiske Råd (28), Dansk økonomi, efterår. ECB (212), Comparing the recent financial crisis in the United States and the euro area with the experience of Japan in the 199s, ECB, Monthly Bulletin. ECB (213), Corporate finance and economic activity in the euro area. Structural issues report 213, ECB Occasional Paper Series, nr Erhvervs- og Vækstministeriet (213), Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring, Schultz. Finansrådet (214), Rapport om risikovillig kapital. Myers, Stewart C. (1984), The capital structure puzzle, Journal of Finance, vol. 39, nr. 3. Modigliani, Franco og Merton H. Miller (1958), The cost of capital, corporation finance and the theory of investment, American Economic Review, vol. 48, nr. 3. Modigliani, Franco og Merton H. Miller (1963), Corporate income taxes and the cost of capital: a correction, American Economic Review, vol. 53, nr. 3. Nickell, Stephen og Daphne Nicolitsas (1999), How does financial pressure affect firms?, European Economic Review, vol. 43, nr. 8. Nucci, Francesco, Alberto Franco og Fabiano Schivardi (25), Is firm s productivity related to its financial structure? Evidence from microeconomic data, Rivista di Politica Economica, vol. 95, nr. 1. Produktivitetskommissionen (214), Skat og produktivitet. Baggrundsrapport. Holmström, Bengt (1979), Moral hazard and observability, Bell Journal of Economics, vol. 1, nr. 1. Jensen, Michael C. (1986), Agency costs of free cash flow, corporate finance, and takeovers, American Economic Review, vol. 76, nr. 2. Koo, Richard C. (211), The world in balance sheet recession: causes, cure, and politics, Real-World Economics Review, vol. 58. Levinsohn, James og Amil Petrin (23), Estimating production functions using inputs to control for unobservables, Review of Economic Studies, vol. 7, nr. 2. Pushner, George M. (1995), Equity ownership structure, leverage and productivity: Empirical evidence from Japan, Pacific-Basin Finance Journal, vol. 3, nr Tsuji, Chikashi (213), Corporate profitability and capital structure: the case of the machinery industry firms of the Tokyo Stock Exchange, International Journal of Business Administration, vol. 4, nr. 3. Videncentret for Landbrug (212), Landbrugets egenfinansiering udvikling, ønsker og muligheder. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

18

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER

VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER VIRKSOMHEDERNES GÆLD OG INVESTERINGER Andreas Kuchler, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske virksomheder opbyggede en betydelig gæld i årene op til finanskrisen og reducerede under

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Kredit og konjunkturer

Kredit og konjunkturer 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 29 62 Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2015 Lavere ordrebeholdning ved indgangen til året har påvirket

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012

Lønsomhed, vækst og finansiel risiko. En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012 Lønsomhed, vækst og finansiel risiko En analyse af danske virksomheder i perioden 1997-2012 Indhold Forord.... 3 Hovedkonklusioner.... 4 Population og metode.... 8 Indledende observationer vedrørende indtjening

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST 30. august 2011 Væksthus Sjælland og Vækstfonden Arbejdsgruppens anbefalinger Dialog med de rette aktører om udbredelse af Vækstkaution og KIG-lån.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere