Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse."

Transkript

1 Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte dele af Gregory Batesons arbejde og koble disse overvejelser til en række perspektiver på ledelse ved i alle afsnit at komme med eksempler, der antyder mulige implikationer for lederes praksis. Introduktion til Gregory Bateson. Selvom Bateson også arbejdede indenfor antropologi og psykiatri, så han sig selv primært som biolog. Han var optaget af at forstå naturen, og hans hypotese var, at naturens sprog udtrykkes i relationer og mønstre. Bateson var med til på de berømte Macy konferencer, der begyndte i New York i 1946, at grundlægge kybernetikken 1, hvor målet var, med udgangspunkt i at forstå kommunikation som feedbackloops og mønstre i lukkede kredsløb, at etablere en videnskab funderet i tænkning om mønstre og relationer på tværs af akademiske discipliner. Med inspiration fra Norbert Wiener udviklede Bateson en tænkning om Mind som et system, der responderer på forskel. Mind blev for Bateson en grundlæggende metafor for livsprocesserne og erkendelse. Batesons projekt udtrykkes i titlerne på hans to hovedværker: Steps to an ecology of mind fra 1972 og Mind and nature a nessesary unity fra , hvor han forsøger at lægge grundstenene til en kybernetisk forståelse af begrebet Mind. I Steps samler Bateson sine tidligere artikler (fra 1930 erne og frem) i et forsøg på at formulere, hvordan disse grundsten kan lægges. Projektet rundes for Batesons vedkommende af i Mind and nature a nessesary unity, hvor han tager afstand fra en dualisme (dvs. fra en cartesiansk forståelse) mellem begreberne natur og Mind, og i stedet ser dem som nødvendigt forbundne. Mind is the essence of being alive (Bateson IN Capra 1997, 174). Og derved sidestiller Bateson kognitionsprocessen med livsprocessen. Det betyder også, at det ikke er nødvendigt med en hjerne for at have Mind, men at Mind er del af ethvert levende system som bakterier og planter. Batesons centrale pointe udtrykkes i spørgsmålet: The argument took the shape of Do you ask what it is made of earth, wind, water, etc.? Or do you ask, What is its pattern? (Bateson IN Capra 1997, 18). For Bateson er det således afgørende, at Mind er en kvalitet ved mønsteret, ikke den enkelte del. Mind is immanent in the larger system man plus environment (Bateson 1972, 317). 1 Begrebet kommer af det græske Kybernetes, der betyder styrmand. 2 Dansk oversættelse i

2 Pointen er for Bateson, at et system består af dele eller komponenter, der gensidigt påvirker hinanden. Systemet er større og mere end summen af delene, fordi relationen ikke blot udgør en addition af delene, men skaber noget nyt. F.eks. er H 2 O noget andet end to brintatomer og et iltatom. Denne forståelse fører til den systemiske visdom, at vi må opgive myten om kontrol i betydningen af at ville forudsige og styre levende systemer. Med dette mener Bateson: We know that no part of such an internally interactive system can have unilateral control over the remainder or of any other part. The mental characteristics are inherent or immanent in the ensemble as a whole (Bateson 1972, 315). En del i et system kan altså ikke kontrollere en helhed, der er større end den selv. I forhold til ledelsesbegrebet i sociale systemer betyder dette, at lederen ikke kan styre og kontrollere ændringerne i den helhed (f.eks. en organisation), som lederen er del af. Med Baesons mindbegreb bliver det således spørgsmålet om ledelsesmønsteret, der bliver det afgørende, fordi det ifølge Bateson er i relationen, at systemets og organisationens egenskaber, som f.eks. ledelse, eksisterer. Vi vil i det følgende tydeliggøre denne grundtænkning ved at præsentere fire centrale temaer i Batesons arbejde: viden og epistemologi, kommunikation og information, kontekst og relationer og cirkularitet og punktuering. Viden og epistemologi. Til at forstå begrebet viden bruger Bateson begreberne epistemologi og tautologi. Traditionelt er epistemologi blevet brugt som læren om viden og erkendelse og ontologi som læren om det værende. Dvs. traditionelt skelnes der mellem virkeligheden og menneskets erkendelse af den. Det er denne dikotomi som Bateson bryder med ved at bruge begrebet epistemologi som en fælles betegnelse, fordi Bateson betvivler illusionen om objektivitet, som han mener hele vor civilisation er baseret på. Bateson mener ikke, at der er neurologisk basis for en sådan antagelse. Viden er tautologisk, hvilket vil sige, at vores forståelser er konsistente beskrivelser, der refererer til sig selv (Bateson 1984). Vi kan ikke have viden om andet end disse ideer. På den måde bliver vores viden en samling af grundantagelser, der tautologisk viser tilbage til sig selv. Sandhed i betydningen endegyldig viden er således uopnåelig. I forhold til ledelse betyder dette et skift fra at søge den rigtige og sande løsning til en tænkning om, at der altid vil være usikkerhed forbundet med de valg, man gør, hvorfor målet som leder bliver at finde brugbare løsninger. Videnskab er en metode til at opfatte og skabe, hvad vi kan kalde mening i vores opfattelser (Bateson 1984, 17). Dvs. videnskab undersøger, den beviser ikke. Derved bryder Bateson med myten om objektivitet (Ibid.). 1

3 Derfor er Bateson optaget af at forstå principperne og logikkerne i vores tautologier, og han er kritisk overfor de tautologier, der ukritisk bygger på en antikontekstuel hypotese. Som eksempel på en sådan antikontekstuel epistemologi fremfører Bateson i The Cybernetics of Self (Bateson 1972) en beskrivelse af de epistemologiske antagelser forbundet med alkoholisme. Ifølge Bateson lever alkoholikeren som ædru med en fejlagtig epistemologisk antagelse om, at alkoholikeren styrer og kontrollerer sig selv. Denne ide om kontrol må ifølge Bateson forlades som det første skridt i behandlingen, inden alkoholikeren kommer videre. Philosophically viewed, this first step is not a surrender; it is simply a change in epistemology, a change in how to know about the personality-in-theworld. And, notably, the change is from an incorrect to a more correct epistemology (Bateson 1972, 313). Bateson er kritiker af at personificere det tingsliges verden. Ideen om at en billardkugle giver en anden kugle energi, når den rammer, er udtryk for et misforstået sprogbrug, som måske nok er rimeligt harmløst, men som menneskeliggør det tingsliges verden, og som bringer forvirring i vores forståelser, fordi vi begynder at tro på dem. Og det bliver endnu værre, når vi med mekaniske metaforer af-personificerer det levendes verden, og taler om ydre stimulus for mennesker. F.eks. er der forskellige problemer med den traditionelle epistemologi og brugen af det personlige pronomen jeg. Den syntaktiske overensstemmelse mellem sætningerne jeg fælder træet og kuglen rammer den anden kugle skaber en antagelse om, at jeg også er en genstand, hvilket er en epistemologisk fejltagelse, der fastholder Mind som et noget, der tilhører personen og reificerer træet som noget ydre. Men hvad er grænsen for selvet? Og hvad er det erkendende system? For at tydeliggøre paradokset bruger Bateson eksemplet med den blinde og stokken. Hvad skal regnes med til det erkendende system? Hvor slutter Selvet? Ifølge Bateson er det forkert at sætte grænsen ved manden i sig selv. Det erkendende system udgøres af manden med stokken i relation med omverdenen. Selvet forstået som iboende den enkelte er en falsk reifikation af en del af det større system, der udgør Mind (Bateson 1972). Vi har i dette afsnit redegjort for, hvordan Batesons systemiske forståelse af Mind-begrebet fører til et brud med en objektiv forståelse af viden. For Bateson er viden altid tautologisk, og dette har betydninger for begreberne kommunikation og information. Kommunikation og information. Den måde Bateson bryder med myten om objektivitet er ved at redefinere begreberne kommunikation og information. Han låner begrebet information fra kybernetikken, men bruger det på en anden måde. Information er ikke en repræsentation af en ydre virkelighed, men er registrering af forskelle i det det neurologiske systems. Information består af forskelle, der gør en forskel (Bateson 1984, 95). 2

4 Batesons forståelse af information som forskelle implicerer en bestemt forståelse af kommunikation. Det centrale ved denne forståelse af kommunikation er, at ikke-kommunikation også er kommunikation, fordi ikke-kommunikation kan også være en forskel. Nemlig en forskel fra en kommunikation, som man havde håbet på eller forventet. Et eksempel er miden, der kravler op i et træ, og sætter sig på en gren. Hvis den lugter sved, vil den lade sig falde for at lande på et pattedyr. Men hvis den ikke lugter sved, vil den også lade sig falde og kravle op i et andet træ (Bateson 1984). På den måde kan fraværet af en begivenhed, 0, også være betydningsbærende i en given sammenhæng, fordi det er modtageren af budskabet, der skaber sammenhængen (Ibid.). I relation til ledelsesbegrebet kunne vi forestille os den situation, hvor en medarbejder en dag ikke kommer på arbejde. Pointen er så, at lederen givetvis ikke vil kunne undgå at forholde sig til, at medarbejderen ikke kommer (fordi medarbejderens hænder mangler), enten ved at betragte det som sygdom, eller pjæk, ved at blive bekymret for om medarbejderen er kommet ud for et uheld, eller noget fjerde. Med dette fokus på forskelle handler sproget for Bateson om mønstre, forstået som samspil og relationer. At en genstand er let forudsætter, at vi som observatør registrerer genstanden til forskel fra en anden genstand, som vi registrerer som tung eller noget andet (Ibid.). Sproget henviser således til relationer, enten til de indre relationer i genstande, eller til forholdet mellem den talende og genstanden. I begge tilfælde er der tale om netop samspil eller relationer. Vi uddyber dette i næste afsnit om kontekst og relationer. For Bateson handler kommunikation derfor om at forstå sammenhængen for en begivenhed, og det arbejder han med i artiklen De logiske kategorier for læring og kommunikation (Bateson 1998). Stimulus er et elementært signal, internt eller eksternt. Stimuluskonteksten er et metabudskab, der klassificerer det elementære signal. Stimuluskontekstens kontekst er et metametabudskab, der klassificerer metabudskaber. Og så videre. (Ibid. 72). Det er denne tænkning om kommunikation, der inspirerede Bateson til at formulere doublebindteorien, i hvilken han ser skizofreni som en kommunikativt fænomen, forårsaget af doublebindkommunikation. En doublebind opstår i en relation, hvor den ene part udtrykker to modsatrettede budskaber, f.eks. jeg elsker dig og gå væk, og modtageren fratages mulighed for at kommentere på denne tvetydighed samtidig med, at modtageren fastholdes i kommunikationen (Bateson 1972). Hvis vi kobler dette til ledelsesbegrebet kunne vi forestille os følgende eksempel: En mellemleder får følgende tre modstridende budskaber fra sin leder: a) Du skal være dynamisk og selvstændig, b) Du skal gøre, som jeg siger og c) Her har vi ikke tid til at kommunikere. a) og b) er gensidigt udelukkende, og mellemlederen kan på grund af c) ikke bryde paradokset 3

5 ved at kommunikere om det. Mellemlederen er altså i en situation, hvor mellemlederen ikke kan handle rigtigt. Det centrale ved kommunikation er, at budskabet aldrig rummer betydningen i sig selv, men at det får betydning af den større sammenhæng, som budskabet indgår i. Det er denne sammenhæng, som Bateson kalder for kontekst, som vi vil redegøre for i det følgende. Kontekst og relationer. I dette afsnit vil vi gå grundigt i dybden med Batesons begreber om kontekst og relation, som vi ser som de mest centrale i hans teori. Den vigtigt systemiske pointe med kontekstbegrebet er, at ting altid skal forstås i relation. Vi vil illustrere dette grundigt i forhold til ledelse med et længere eksempel. Kontekst eller kon-tekst betyder egentligt medtekst, og Batesons pointe er, at det er denne medtekst, der bestemmer betydningen af teksten. Kun hvis man holder fast i relationens forrang og fortrin, kan man undgå dormative (red. Slumrende) forklaringer. Opium indeholder intet dormativt princip, og mennesket indeholder intet aggressivt instinkt ( ) En sådan forklaring, der flytter opmærksomheden fra relationer mellem mennesker til kunstige indre tendenser, principper, instinkter og hvad ved jeg, er efter min mening rent sludder, som kun skjuler de virkelige spørgsmål (Bateson 1984, 137). Denne antagelse om, at fænomener er indbyggede i tingen selv eller inde i tingen (f.eks. antagelsen om, at adrenalin indeholder et oplivende princip), ser ikke, at det er relationen mellem adrenalin og person der udgør det interessante system. Det er denne relation, som Bateson kalder kontekst. Hvad vi kalder kontekst, omfatter subjektets adfærd så vel som de ydre begivenheder (Bateson 1998, 83). En organisme reagerer forskelligt på samme stimulus i forskellige sammenhænge. Reaktionsmåden afhænger af de kontekstmarkører, der klassificerer hvilken kontekst, der er meningsgivende til situationen. Kontekstmarkører er markeringer af sammenhænge, der hjælper os til at tolke, hvilken betydning vi skal tillægge situationen, eller hvilken punktuering vi skal foretage (Bateson 1984). En kontekstmarkør kan være mange ting. Et ord der markerer en bestemt sammenhæng, f.eks. men. En bevægelse eller et kropsligt udtryk. Eller noget der varsler kommende sammenhænge, f.eks. manden der tager remmen kan være en kontekstmarkør for hunden om at nu skal vi gå tur. Disse udgør hvad Bateson kalder relationelle kontekstmarkører. Steder kan også være en kontekstmarkører. Det at blive kaldt ind på chefens kontor giver samtalen en anden kontekst end den samtale, der foregår i kantinen. Endeligt kan tiden være en central kontekstmarkør. 4

6 Menneskelige sanseorganer kan kun modtage budskaber om forskel, og forskellene må være kodet som begivenheder i tid (Ibid., 64). F.eks. står vores afleveringsdato for dette speciale som en vigtig markør for vores overvejelser og vores dispositioner. Det er vigtigt, at det ikke er den enkelte, der kan bestemme, hvad konteksten er. Konteksten er udtrykt ved den dobbelte beskrivelse, som to personer laver i en sammenhæng 3. Til sammen udgør de to personer det dobbeltperspektiv, der er relationen. Indlæring af livssammenhænge er et spørgsmål, der må diskuteres, ikke internt, men som et spørgsmål om den ydre relation mellem to væsener. Og relationer er altid resultatet af en dobbelt beskrivelse (Ibid., 136). Med denne tautologi bliver det afgørende spørgsmål: hvad er konteksten? Eller hvad er relationen? Bateson skelner her overordnet mellem to typer af relationer: symmetriske og komplementære (Ibid.). De symmetriske relationer er kendetegnet ved, at en given adfærd X fra person A, efterfølges af en lignende adfærd Y fra person B, der igen fører til flere lignende handlinger fra A. Eksempler relateret til ledelse kan være stressspiraler, hvor en stresset adfærd fra en leder, fører til stresset adfærd fra en medarbejder, der yderligere fremkalder den stressede adfærd fra lederen. Det kunne også dreje som om kontrol mellem to ledere. Når leder A prøver at få kontrollen, så reagerer leder B ved at prøve at få kontrollen, hvilket forstærker leder As forsøg på at få kontrollen, osv. Til forskel er den komplementære relation kendetegnet ved, at A og Bs handlinger kan være forskellige, men være tilpasset hinanden. Et eksempel relateret til ledelse kan være, at lederen tydeligt leder sine medarbejdere ved at gå forrest i, hvilket får medarbejderne til at følge lederen, hvilket får lederen til at gå forrest, osv. Fælles for begge typer af relationer er, at de begge bryder med de forklaringer hvor fænomenet forstås som personen iboende, og ser begreber som ledelse, stress og kontrol som noget, der knytter sig til relationen mellem mennesker. Et lidt længere eksempel på, hvordan ledelse kan knytte sig til kontekstbegrebet, kommer fra et job med værdiafklaring for en afdeling på et stort sygehus. Pointen med eksemplet er, at to af lægerne i hospitalskonteksten har en ledelsesrelation, men i militæret har de den omvendte ledelsesrelation. På værdiafklaringsdagen blev afdelingen delt op i deres arbejdsgrupper, der alle skulle komme med forslag til afdelingens fælles værdier, funderet i konkrete historier for afdelingens hverdag. En gruppe kom frem til, at humor var en af de centrale værdier for deres arbejde, og det eksempel de nævnte på humor, illustrerer kontekstens betydning for ledelse: 3 Batesons bruger begrebet dobbelt beskrivelse med reference til analogi øjnene, hvor oplevelsen af dybde opstår som forskellen af information fra de to nethinder, altså fra det dobbelte perspektiv, som den enkelte organisme selv frembringer. 5

7 De havde siddet til frokost i en gruppe, hvor der bl.a. andet havde været en overlæge og en yngre reservelæge. Overlægen var en stor, midaldrende mand. Reservelægen var en ung kvinde og lille af kropsbygning. Både i en kontekst der afhænger af kropslig fremtoning, alder og i hospitalskonteksten er overlægen klart leder for reservelægen. I hospitalssammenhængen er der kontekstmarkører, der tydeliggør denne kontekst for deres relation. F.eks. bærer de begge kitler med navneskilte og titler. Humoren i situationen opstod, da det gik op for gruppen, at reservelægen var kaptajn i hæren, hvor overlægen var sergent. I tilfælde af krig, vil de mødes i en omvendt ledelsesrelation. Her vil reservelægen som kaptajn være leder for overlægen. Det gav anledning til mange grin. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at der også i en militær sammenhæng af mange kontekstmarkører, der tydeliggør denne relation. F.eks. striberne på skuldrene. Den centrale pointe i dette eksempel og afsnittet som helhed er, at ledelse og andre begreber ikke knytter sig til personen, men til relationen og kommunikationen mellem personer. D.v.s. ledelse er i Batesons forståelse et relationelt og kommunikativt fænomen, der får sin betydning i konteksten, hvor der er kontekstmarkører for, hvilken relation personerne har til hinanden. Og dette bringer os til det sidste tema: cirkularitet og punktuering. Punktuering og cirkularitet. Vi vil i dette afsnit vise, hvordan konteksten bestemmes af, hvad Bateson kalder en punktuering 4. Punktueringer kan med en relationel forståelse ikke foretages af én person, men er med begrebet om cirkularitet en forhandling mellem to personer i relation til hinanden. For Bateson er det afgørende, at vi hele tiden handler ind i hinandens handlinger uafhængigt af, om disse handlinger er kropslige eller sproglige. Dette giver en uendelig handlesekvens illustreret mellem to mennesker som x i y i x i+1 y i+1 x i+2 y i+2 x i+3 For Bateson er den mindste enhed for en beskrivelse af relationen, at den rummer tre elementer: x i y i x i+1 Kald de tre elementer stimulus, reaktion og forstærkning. Af disse tre er den anden forstærkning for den første og den tredje forstærkning for den anden (Bateson 1984, 138). Dermed bryder Bateson med ideen om, at en handling (lederen der roser) er en forstærkning. Det er det fra lederens perspektiv. Og det er det måske også for medarbejderen. Men en anden beskrivelse af situationen kunne være, at medarbejderens senere rigtige adfærd er en forstærkning af lederens adfærd ros. Batesons pointe er, at vi laver en opdeling af strømmen af handlinger. Denne opdeling kalder Bateson for punktuering. En punktuering kan hverken være sand eller falsk. Vores punktuering er vores måde at skabe sammenhæng og mening: hvad er det for en kontekst, jeg er i? 4 Begrebet forklares i det følgende. 6

8 Bateson var optaget af to forskellige måder at punktuere situationer på: lineære og cirkulære punktueringer. Vi vil forklare forskellen ved at koble til eksempler med ledelse. Vi forestiller os følgende to eksempler med lineære punktueringer mellem en leder og dennes medarbejdere: Medarbejderne gør ikke noget, så jeg må som leder tage initiativ. Dvs. lederen ser sine handlinger som forårsaget af en simpel kausalitet. Jeg gør det jeg gør, fordi medarbejderne gør det, de gør. Det interessante ved en sådan punktuering er, at den kun tager højde for lederens perspektiv. Det andet perspektiv (medarbejdernes) kunne være: Vi vil ikke gøre noget, for vores leder vil alligevel bestemme. Begge disse punktueringer svarer til det, Bateson kalder en lineær punktuering af begivenhederne, og den vil styre vores forståelse af situationen og vores handlinger i den. Hvilken er den rigtige? For Bateson er det som nævnt målet at nå til en cirkulær punktuering af situationen, der indeholder begges perspektiv, jf. begrebet om dobbeltbeskrivelse. En ny punktuering af situationen kunne være: medarbejderne tager ikke initiativ, hvilket får lederen til at tage beslutningen, hvilket får medarbejderne til ikke at tage initiativ, hvilket Dette er logikken i den cirkulære logik. Vi er hinandens årsag og vi kan skabe andre punktueringer af vores interaktioner. Der er således ikke én beskrivelse af situationen, der er endegyldig, men den er åben til fortolkning. Dvs. vi kan gen-forstå de sammenhænge, vi lever i (Keeney 1983). Dette har betydning for vores forståelse af ledelsesbegrebet på et teoretisk niveau. Ledelse knytter sig ikke til personer i sig selv. I stedet knytter ledelse sig til personer i relation med hinanden og til bestemte sammenhænge. Det er ikke den enkelte handling der bærer meningen ledelse, men det mønster af handlinger, som lederen handler ind i. Dvs. meningen med ledelse skabes i relationen. Ledelse er således et resultat af den dobbelte beskrivelse af to mennesker, der i fællesskab laver en skelnen eller punktuering af deres interaktion. Vi har i denne artikel redegjort for, hvordan Batesons systemiske forståelse af Mind fører til en relationel og kontekstuel forståelser af fænomener, som ledelse. Den vigtige pointe i forhold til ledelse er, at ledelse ifølge Bateson ikke skal forstås som noget, der knytter sig til én person, men til den måde mindst to personer i fællesskab bruger kommunikation til at punktuere og dermed skabe mening i deres interaktion. Her bliver målet for Bateson at nå til en cirkulær beskrivelse af situationen, der indeholder de forskellige perspektiver, som personerne har. Litteratur: Bateson, G. (1972). Steps to an ecology of Mind Collected essays in anthropology, psychiatry, evolution and epistgemology. Intertext Books. London. Bateson, G. (1984). Ånd og natur En nødvendig enhed. Rosinante. Charlottenlund. 7

9 Bateson, G. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. I: Hermansen, M. Fra læringens horisont. Forlaget Klim, Århus. Capra, F. (1997). The web of life A new Scientific Understanding of Living Systems. Anchor Books, USA. Keeney, B. P. (1983). Aesthetics of change. The Guilford Press. N.Y. 8

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas).

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Al magt til folket? - et sprogfilosofisk essay om magt i ledelse

Al magt til folket? - et sprogfilosofisk essay om magt i ledelse Al magt til folket? - et sprogfilosofisk essay om magt i ledelse Af Jacob Storch & Andreas Juhl, 2004 Essayet belyser et centralt emne, som ledere ofte må forholde sig til i deres udfoldelse af deres ledergerning,

Læs mere

Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse.

Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 LP-modellen på CPH WEST Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014 Hvad er LP? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Refleksions- og analysemodel - ikke en metode LP-modellens baggrund Udviklet i

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Matematiske metoder - Opgaver

Matematiske metoder - Opgaver Matematiske metoder - Opgaver Anders Friis, Anne Ryelund 25. oktober 2014 Logik Opgave 1 Find selv på tre udtalelser (gerne sproglige). To af dem skal være udsagn, mens det tredje ikke må være et udsagn.

Læs mere

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem?   1 DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? www.diamantforlobet.dk 1 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? www.diamantforlobet.dk 2 www.diamantforlobet.dk 3 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser

Læs mere

Tema: Sociale historier

Tema: Sociale historier Tema: Sociale historier 1 Sociale historier Hvad er en social historie? Beskriver en social situation Giver information om, hvad personen gør, tænker og føler i situationen Giver anvisning på, hvordan

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Før-leder-forløb 2016 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016

Før-leder-forløb 2016 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016 Før-leder-forløb 2016 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016 Program formiddag: 09.00-09.20: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.20-10.00: For-Lab i forhold til siden

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Rikke Heimark Coaching

Rikke Heimark Coaching Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

On The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019

On The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019 George Herbert Mead (1863-1931) "Romanticism is a reconstruction of the self through the self's assuming the roles of the great figures of the past" HISTORIE KONTEKST RELATIONER HISTORIE: Filosofi graduate

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere