Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse."

Transkript

1 Gregory Bateson & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte dele af Gregory Batesons arbejde og koble disse overvejelser til en række perspektiver på ledelse ved i alle afsnit at komme med eksempler, der antyder mulige implikationer for lederes praksis. Introduktion til Gregory Bateson. Selvom Bateson også arbejdede indenfor antropologi og psykiatri, så han sig selv primært som biolog. Han var optaget af at forstå naturen, og hans hypotese var, at naturens sprog udtrykkes i relationer og mønstre. Bateson var med til på de berømte Macy konferencer, der begyndte i New York i 1946, at grundlægge kybernetikken 1, hvor målet var, med udgangspunkt i at forstå kommunikation som feedbackloops og mønstre i lukkede kredsløb, at etablere en videnskab funderet i tænkning om mønstre og relationer på tværs af akademiske discipliner. Med inspiration fra Norbert Wiener udviklede Bateson en tænkning om Mind som et system, der responderer på forskel. Mind blev for Bateson en grundlæggende metafor for livsprocesserne og erkendelse. Batesons projekt udtrykkes i titlerne på hans to hovedværker: Steps to an ecology of mind fra 1972 og Mind and nature a nessesary unity fra , hvor han forsøger at lægge grundstenene til en kybernetisk forståelse af begrebet Mind. I Steps samler Bateson sine tidligere artikler (fra 1930 erne og frem) i et forsøg på at formulere, hvordan disse grundsten kan lægges. Projektet rundes for Batesons vedkommende af i Mind and nature a nessesary unity, hvor han tager afstand fra en dualisme (dvs. fra en cartesiansk forståelse) mellem begreberne natur og Mind, og i stedet ser dem som nødvendigt forbundne. Mind is the essence of being alive (Bateson IN Capra 1997, 174). Og derved sidestiller Bateson kognitionsprocessen med livsprocessen. Det betyder også, at det ikke er nødvendigt med en hjerne for at have Mind, men at Mind er del af ethvert levende system som bakterier og planter. Batesons centrale pointe udtrykkes i spørgsmålet: The argument took the shape of Do you ask what it is made of earth, wind, water, etc.? Or do you ask, What is its pattern? (Bateson IN Capra 1997, 18). For Bateson er det således afgørende, at Mind er en kvalitet ved mønsteret, ikke den enkelte del. Mind is immanent in the larger system man plus environment (Bateson 1972, 317). 1 Begrebet kommer af det græske Kybernetes, der betyder styrmand. 2 Dansk oversættelse i

2 Pointen er for Bateson, at et system består af dele eller komponenter, der gensidigt påvirker hinanden. Systemet er større og mere end summen af delene, fordi relationen ikke blot udgør en addition af delene, men skaber noget nyt. F.eks. er H 2 O noget andet end to brintatomer og et iltatom. Denne forståelse fører til den systemiske visdom, at vi må opgive myten om kontrol i betydningen af at ville forudsige og styre levende systemer. Med dette mener Bateson: We know that no part of such an internally interactive system can have unilateral control over the remainder or of any other part. The mental characteristics are inherent or immanent in the ensemble as a whole (Bateson 1972, 315). En del i et system kan altså ikke kontrollere en helhed, der er større end den selv. I forhold til ledelsesbegrebet i sociale systemer betyder dette, at lederen ikke kan styre og kontrollere ændringerne i den helhed (f.eks. en organisation), som lederen er del af. Med Baesons mindbegreb bliver det således spørgsmålet om ledelsesmønsteret, der bliver det afgørende, fordi det ifølge Bateson er i relationen, at systemets og organisationens egenskaber, som f.eks. ledelse, eksisterer. Vi vil i det følgende tydeliggøre denne grundtænkning ved at præsentere fire centrale temaer i Batesons arbejde: viden og epistemologi, kommunikation og information, kontekst og relationer og cirkularitet og punktuering. Viden og epistemologi. Til at forstå begrebet viden bruger Bateson begreberne epistemologi og tautologi. Traditionelt er epistemologi blevet brugt som læren om viden og erkendelse og ontologi som læren om det værende. Dvs. traditionelt skelnes der mellem virkeligheden og menneskets erkendelse af den. Det er denne dikotomi som Bateson bryder med ved at bruge begrebet epistemologi som en fælles betegnelse, fordi Bateson betvivler illusionen om objektivitet, som han mener hele vor civilisation er baseret på. Bateson mener ikke, at der er neurologisk basis for en sådan antagelse. Viden er tautologisk, hvilket vil sige, at vores forståelser er konsistente beskrivelser, der refererer til sig selv (Bateson 1984). Vi kan ikke have viden om andet end disse ideer. På den måde bliver vores viden en samling af grundantagelser, der tautologisk viser tilbage til sig selv. Sandhed i betydningen endegyldig viden er således uopnåelig. I forhold til ledelse betyder dette et skift fra at søge den rigtige og sande løsning til en tænkning om, at der altid vil være usikkerhed forbundet med de valg, man gør, hvorfor målet som leder bliver at finde brugbare løsninger. Videnskab er en metode til at opfatte og skabe, hvad vi kan kalde mening i vores opfattelser (Bateson 1984, 17). Dvs. videnskab undersøger, den beviser ikke. Derved bryder Bateson med myten om objektivitet (Ibid.). 1

3 Derfor er Bateson optaget af at forstå principperne og logikkerne i vores tautologier, og han er kritisk overfor de tautologier, der ukritisk bygger på en antikontekstuel hypotese. Som eksempel på en sådan antikontekstuel epistemologi fremfører Bateson i The Cybernetics of Self (Bateson 1972) en beskrivelse af de epistemologiske antagelser forbundet med alkoholisme. Ifølge Bateson lever alkoholikeren som ædru med en fejlagtig epistemologisk antagelse om, at alkoholikeren styrer og kontrollerer sig selv. Denne ide om kontrol må ifølge Bateson forlades som det første skridt i behandlingen, inden alkoholikeren kommer videre. Philosophically viewed, this first step is not a surrender; it is simply a change in epistemology, a change in how to know about the personality-in-theworld. And, notably, the change is from an incorrect to a more correct epistemology (Bateson 1972, 313). Bateson er kritiker af at personificere det tingsliges verden. Ideen om at en billardkugle giver en anden kugle energi, når den rammer, er udtryk for et misforstået sprogbrug, som måske nok er rimeligt harmløst, men som menneskeliggør det tingsliges verden, og som bringer forvirring i vores forståelser, fordi vi begynder at tro på dem. Og det bliver endnu værre, når vi med mekaniske metaforer af-personificerer det levendes verden, og taler om ydre stimulus for mennesker. F.eks. er der forskellige problemer med den traditionelle epistemologi og brugen af det personlige pronomen jeg. Den syntaktiske overensstemmelse mellem sætningerne jeg fælder træet og kuglen rammer den anden kugle skaber en antagelse om, at jeg også er en genstand, hvilket er en epistemologisk fejltagelse, der fastholder Mind som et noget, der tilhører personen og reificerer træet som noget ydre. Men hvad er grænsen for selvet? Og hvad er det erkendende system? For at tydeliggøre paradokset bruger Bateson eksemplet med den blinde og stokken. Hvad skal regnes med til det erkendende system? Hvor slutter Selvet? Ifølge Bateson er det forkert at sætte grænsen ved manden i sig selv. Det erkendende system udgøres af manden med stokken i relation med omverdenen. Selvet forstået som iboende den enkelte er en falsk reifikation af en del af det større system, der udgør Mind (Bateson 1972). Vi har i dette afsnit redegjort for, hvordan Batesons systemiske forståelse af Mind-begrebet fører til et brud med en objektiv forståelse af viden. For Bateson er viden altid tautologisk, og dette har betydninger for begreberne kommunikation og information. Kommunikation og information. Den måde Bateson bryder med myten om objektivitet er ved at redefinere begreberne kommunikation og information. Han låner begrebet information fra kybernetikken, men bruger det på en anden måde. Information er ikke en repræsentation af en ydre virkelighed, men er registrering af forskelle i det det neurologiske systems. Information består af forskelle, der gør en forskel (Bateson 1984, 95). 2

4 Batesons forståelse af information som forskelle implicerer en bestemt forståelse af kommunikation. Det centrale ved denne forståelse af kommunikation er, at ikke-kommunikation også er kommunikation, fordi ikke-kommunikation kan også være en forskel. Nemlig en forskel fra en kommunikation, som man havde håbet på eller forventet. Et eksempel er miden, der kravler op i et træ, og sætter sig på en gren. Hvis den lugter sved, vil den lade sig falde for at lande på et pattedyr. Men hvis den ikke lugter sved, vil den også lade sig falde og kravle op i et andet træ (Bateson 1984). På den måde kan fraværet af en begivenhed, 0, også være betydningsbærende i en given sammenhæng, fordi det er modtageren af budskabet, der skaber sammenhængen (Ibid.). I relation til ledelsesbegrebet kunne vi forestille os den situation, hvor en medarbejder en dag ikke kommer på arbejde. Pointen er så, at lederen givetvis ikke vil kunne undgå at forholde sig til, at medarbejderen ikke kommer (fordi medarbejderens hænder mangler), enten ved at betragte det som sygdom, eller pjæk, ved at blive bekymret for om medarbejderen er kommet ud for et uheld, eller noget fjerde. Med dette fokus på forskelle handler sproget for Bateson om mønstre, forstået som samspil og relationer. At en genstand er let forudsætter, at vi som observatør registrerer genstanden til forskel fra en anden genstand, som vi registrerer som tung eller noget andet (Ibid.). Sproget henviser således til relationer, enten til de indre relationer i genstande, eller til forholdet mellem den talende og genstanden. I begge tilfælde er der tale om netop samspil eller relationer. Vi uddyber dette i næste afsnit om kontekst og relationer. For Bateson handler kommunikation derfor om at forstå sammenhængen for en begivenhed, og det arbejder han med i artiklen De logiske kategorier for læring og kommunikation (Bateson 1998). Stimulus er et elementært signal, internt eller eksternt. Stimuluskonteksten er et metabudskab, der klassificerer det elementære signal. Stimuluskontekstens kontekst er et metametabudskab, der klassificerer metabudskaber. Og så videre. (Ibid. 72). Det er denne tænkning om kommunikation, der inspirerede Bateson til at formulere doublebindteorien, i hvilken han ser skizofreni som en kommunikativt fænomen, forårsaget af doublebindkommunikation. En doublebind opstår i en relation, hvor den ene part udtrykker to modsatrettede budskaber, f.eks. jeg elsker dig og gå væk, og modtageren fratages mulighed for at kommentere på denne tvetydighed samtidig med, at modtageren fastholdes i kommunikationen (Bateson 1972). Hvis vi kobler dette til ledelsesbegrebet kunne vi forestille os følgende eksempel: En mellemleder får følgende tre modstridende budskaber fra sin leder: a) Du skal være dynamisk og selvstændig, b) Du skal gøre, som jeg siger og c) Her har vi ikke tid til at kommunikere. a) og b) er gensidigt udelukkende, og mellemlederen kan på grund af c) ikke bryde paradokset 3

5 ved at kommunikere om det. Mellemlederen er altså i en situation, hvor mellemlederen ikke kan handle rigtigt. Det centrale ved kommunikation er, at budskabet aldrig rummer betydningen i sig selv, men at det får betydning af den større sammenhæng, som budskabet indgår i. Det er denne sammenhæng, som Bateson kalder for kontekst, som vi vil redegøre for i det følgende. Kontekst og relationer. I dette afsnit vil vi gå grundigt i dybden med Batesons begreber om kontekst og relation, som vi ser som de mest centrale i hans teori. Den vigtigt systemiske pointe med kontekstbegrebet er, at ting altid skal forstås i relation. Vi vil illustrere dette grundigt i forhold til ledelse med et længere eksempel. Kontekst eller kon-tekst betyder egentligt medtekst, og Batesons pointe er, at det er denne medtekst, der bestemmer betydningen af teksten. Kun hvis man holder fast i relationens forrang og fortrin, kan man undgå dormative (red. Slumrende) forklaringer. Opium indeholder intet dormativt princip, og mennesket indeholder intet aggressivt instinkt ( ) En sådan forklaring, der flytter opmærksomheden fra relationer mellem mennesker til kunstige indre tendenser, principper, instinkter og hvad ved jeg, er efter min mening rent sludder, som kun skjuler de virkelige spørgsmål (Bateson 1984, 137). Denne antagelse om, at fænomener er indbyggede i tingen selv eller inde i tingen (f.eks. antagelsen om, at adrenalin indeholder et oplivende princip), ser ikke, at det er relationen mellem adrenalin og person der udgør det interessante system. Det er denne relation, som Bateson kalder kontekst. Hvad vi kalder kontekst, omfatter subjektets adfærd så vel som de ydre begivenheder (Bateson 1998, 83). En organisme reagerer forskelligt på samme stimulus i forskellige sammenhænge. Reaktionsmåden afhænger af de kontekstmarkører, der klassificerer hvilken kontekst, der er meningsgivende til situationen. Kontekstmarkører er markeringer af sammenhænge, der hjælper os til at tolke, hvilken betydning vi skal tillægge situationen, eller hvilken punktuering vi skal foretage (Bateson 1984). En kontekstmarkør kan være mange ting. Et ord der markerer en bestemt sammenhæng, f.eks. men. En bevægelse eller et kropsligt udtryk. Eller noget der varsler kommende sammenhænge, f.eks. manden der tager remmen kan være en kontekstmarkør for hunden om at nu skal vi gå tur. Disse udgør hvad Bateson kalder relationelle kontekstmarkører. Steder kan også være en kontekstmarkører. Det at blive kaldt ind på chefens kontor giver samtalen en anden kontekst end den samtale, der foregår i kantinen. Endeligt kan tiden være en central kontekstmarkør. 4

6 Menneskelige sanseorganer kan kun modtage budskaber om forskel, og forskellene må være kodet som begivenheder i tid (Ibid., 64). F.eks. står vores afleveringsdato for dette speciale som en vigtig markør for vores overvejelser og vores dispositioner. Det er vigtigt, at det ikke er den enkelte, der kan bestemme, hvad konteksten er. Konteksten er udtrykt ved den dobbelte beskrivelse, som to personer laver i en sammenhæng 3. Til sammen udgør de to personer det dobbeltperspektiv, der er relationen. Indlæring af livssammenhænge er et spørgsmål, der må diskuteres, ikke internt, men som et spørgsmål om den ydre relation mellem to væsener. Og relationer er altid resultatet af en dobbelt beskrivelse (Ibid., 136). Med denne tautologi bliver det afgørende spørgsmål: hvad er konteksten? Eller hvad er relationen? Bateson skelner her overordnet mellem to typer af relationer: symmetriske og komplementære (Ibid.). De symmetriske relationer er kendetegnet ved, at en given adfærd X fra person A, efterfølges af en lignende adfærd Y fra person B, der igen fører til flere lignende handlinger fra A. Eksempler relateret til ledelse kan være stressspiraler, hvor en stresset adfærd fra en leder, fører til stresset adfærd fra en medarbejder, der yderligere fremkalder den stressede adfærd fra lederen. Det kunne også dreje som om kontrol mellem to ledere. Når leder A prøver at få kontrollen, så reagerer leder B ved at prøve at få kontrollen, hvilket forstærker leder As forsøg på at få kontrollen, osv. Til forskel er den komplementære relation kendetegnet ved, at A og Bs handlinger kan være forskellige, men være tilpasset hinanden. Et eksempel relateret til ledelse kan være, at lederen tydeligt leder sine medarbejdere ved at gå forrest i, hvilket får medarbejderne til at følge lederen, hvilket får lederen til at gå forrest, osv. Fælles for begge typer af relationer er, at de begge bryder med de forklaringer hvor fænomenet forstås som personen iboende, og ser begreber som ledelse, stress og kontrol som noget, der knytter sig til relationen mellem mennesker. Et lidt længere eksempel på, hvordan ledelse kan knytte sig til kontekstbegrebet, kommer fra et job med værdiafklaring for en afdeling på et stort sygehus. Pointen med eksemplet er, at to af lægerne i hospitalskonteksten har en ledelsesrelation, men i militæret har de den omvendte ledelsesrelation. På værdiafklaringsdagen blev afdelingen delt op i deres arbejdsgrupper, der alle skulle komme med forslag til afdelingens fælles værdier, funderet i konkrete historier for afdelingens hverdag. En gruppe kom frem til, at humor var en af de centrale værdier for deres arbejde, og det eksempel de nævnte på humor, illustrerer kontekstens betydning for ledelse: 3 Batesons bruger begrebet dobbelt beskrivelse med reference til analogi øjnene, hvor oplevelsen af dybde opstår som forskellen af information fra de to nethinder, altså fra det dobbelte perspektiv, som den enkelte organisme selv frembringer. 5

7 De havde siddet til frokost i en gruppe, hvor der bl.a. andet havde været en overlæge og en yngre reservelæge. Overlægen var en stor, midaldrende mand. Reservelægen var en ung kvinde og lille af kropsbygning. Både i en kontekst der afhænger af kropslig fremtoning, alder og i hospitalskonteksten er overlægen klart leder for reservelægen. I hospitalssammenhængen er der kontekstmarkører, der tydeliggør denne kontekst for deres relation. F.eks. bærer de begge kitler med navneskilte og titler. Humoren i situationen opstod, da det gik op for gruppen, at reservelægen var kaptajn i hæren, hvor overlægen var sergent. I tilfælde af krig, vil de mødes i en omvendt ledelsesrelation. Her vil reservelægen som kaptajn være leder for overlægen. Det gav anledning til mange grin. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at der også i en militær sammenhæng af mange kontekstmarkører, der tydeliggør denne relation. F.eks. striberne på skuldrene. Den centrale pointe i dette eksempel og afsnittet som helhed er, at ledelse og andre begreber ikke knytter sig til personen, men til relationen og kommunikationen mellem personer. D.v.s. ledelse er i Batesons forståelse et relationelt og kommunikativt fænomen, der får sin betydning i konteksten, hvor der er kontekstmarkører for, hvilken relation personerne har til hinanden. Og dette bringer os til det sidste tema: cirkularitet og punktuering. Punktuering og cirkularitet. Vi vil i dette afsnit vise, hvordan konteksten bestemmes af, hvad Bateson kalder en punktuering 4. Punktueringer kan med en relationel forståelse ikke foretages af én person, men er med begrebet om cirkularitet en forhandling mellem to personer i relation til hinanden. For Bateson er det afgørende, at vi hele tiden handler ind i hinandens handlinger uafhængigt af, om disse handlinger er kropslige eller sproglige. Dette giver en uendelig handlesekvens illustreret mellem to mennesker som x i y i x i+1 y i+1 x i+2 y i+2 x i+3 For Bateson er den mindste enhed for en beskrivelse af relationen, at den rummer tre elementer: x i y i x i+1 Kald de tre elementer stimulus, reaktion og forstærkning. Af disse tre er den anden forstærkning for den første og den tredje forstærkning for den anden (Bateson 1984, 138). Dermed bryder Bateson med ideen om, at en handling (lederen der roser) er en forstærkning. Det er det fra lederens perspektiv. Og det er det måske også for medarbejderen. Men en anden beskrivelse af situationen kunne være, at medarbejderens senere rigtige adfærd er en forstærkning af lederens adfærd ros. Batesons pointe er, at vi laver en opdeling af strømmen af handlinger. Denne opdeling kalder Bateson for punktuering. En punktuering kan hverken være sand eller falsk. Vores punktuering er vores måde at skabe sammenhæng og mening: hvad er det for en kontekst, jeg er i? 4 Begrebet forklares i det følgende. 6

8 Bateson var optaget af to forskellige måder at punktuere situationer på: lineære og cirkulære punktueringer. Vi vil forklare forskellen ved at koble til eksempler med ledelse. Vi forestiller os følgende to eksempler med lineære punktueringer mellem en leder og dennes medarbejdere: Medarbejderne gør ikke noget, så jeg må som leder tage initiativ. Dvs. lederen ser sine handlinger som forårsaget af en simpel kausalitet. Jeg gør det jeg gør, fordi medarbejderne gør det, de gør. Det interessante ved en sådan punktuering er, at den kun tager højde for lederens perspektiv. Det andet perspektiv (medarbejdernes) kunne være: Vi vil ikke gøre noget, for vores leder vil alligevel bestemme. Begge disse punktueringer svarer til det, Bateson kalder en lineær punktuering af begivenhederne, og den vil styre vores forståelse af situationen og vores handlinger i den. Hvilken er den rigtige? For Bateson er det som nævnt målet at nå til en cirkulær punktuering af situationen, der indeholder begges perspektiv, jf. begrebet om dobbeltbeskrivelse. En ny punktuering af situationen kunne være: medarbejderne tager ikke initiativ, hvilket får lederen til at tage beslutningen, hvilket får medarbejderne til ikke at tage initiativ, hvilket Dette er logikken i den cirkulære logik. Vi er hinandens årsag og vi kan skabe andre punktueringer af vores interaktioner. Der er således ikke én beskrivelse af situationen, der er endegyldig, men den er åben til fortolkning. Dvs. vi kan gen-forstå de sammenhænge, vi lever i (Keeney 1983). Dette har betydning for vores forståelse af ledelsesbegrebet på et teoretisk niveau. Ledelse knytter sig ikke til personer i sig selv. I stedet knytter ledelse sig til personer i relation med hinanden og til bestemte sammenhænge. Det er ikke den enkelte handling der bærer meningen ledelse, men det mønster af handlinger, som lederen handler ind i. Dvs. meningen med ledelse skabes i relationen. Ledelse er således et resultat af den dobbelte beskrivelse af to mennesker, der i fællesskab laver en skelnen eller punktuering af deres interaktion. Vi har i denne artikel redegjort for, hvordan Batesons systemiske forståelse af Mind fører til en relationel og kontekstuel forståelser af fænomener, som ledelse. Den vigtige pointe i forhold til ledelse er, at ledelse ifølge Bateson ikke skal forstås som noget, der knytter sig til én person, men til den måde mindst to personer i fællesskab bruger kommunikation til at punktuere og dermed skabe mening i deres interaktion. Her bliver målet for Bateson at nå til en cirkulær beskrivelse af situationen, der indeholder de forskellige perspektiver, som personerne har. Litteratur: Bateson, G. (1972). Steps to an ecology of Mind Collected essays in anthropology, psychiatry, evolution and epistgemology. Intertext Books. London. Bateson, G. (1984). Ånd og natur En nødvendig enhed. Rosinante. Charlottenlund. 7

9 Bateson, G. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. I: Hermansen, M. Fra læringens horisont. Forlaget Klim, Århus. Capra, F. (1997). The web of life A new Scientific Understanding of Living Systems. Anchor Books, USA. Keeney, B. P. (1983). Aesthetics of change. The Guilford Press. N.Y. 8

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse.

Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

En teori om leg og fantasi. 1

En teori om leg og fantasi. 1 Gregory Bateson En teori om leg og fantasi. 1 1. Sproglig kommunikation kan foregå på mange abstraktionsniveauer, som rækker i to retninger fra det tilsyneladende simple betydningsgivende (denotative)

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl

Den systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Den systemiske terapeut Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Indholdsfortegnelse 1) Indledning og problemformulering... 2 2) Afgrænsning af den systemiske konstruktionisme... 3 2.1) Den første fase...

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Konsultation i organisationer

Konsultation i organisationer Konsultation i organisationer Andreas Granhof Juhl, 2009 Ved læsning af organisations- og konsultationslitteraturen er 2 spørgsmål afgørende og ofte ikke gjort tydelige: 1. Hvilke forskellige grundantagelser

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Workshop KL s Projektlederkonference, Århus den 11. juni 2012 Julie Becher, Strategi- og sekretariatschef, jube@holb.dk Hvad er det for et landskab,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: 1 Indholdsfortegnelse: Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 3 Batesons teori om præmisser. CMM. s.5 De tre domæner. s.6 Konflikthåndteringsmodel 1. s. 10 Konflikthåndteringsmodel 2, s. 11 Konklusion

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Danske elevers udfordringer i matematik. Uffe Thomas Jankvist AU (DPU) & RUC

Danske elevers udfordringer i matematik. Uffe Thomas Jankvist AU (DPU) & RUC Danske elevers udfordringer i matematik Uffe Thomas Jankvist AU (DPU) & RUC Disposition for de næste 30 min. Matematikspecifikke udfordringer matematikvanskeligheder Hvad ved vi fra PISA set fra et fagdidaktisk

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS

Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune. v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Styrke i TR-rollen - Kursus for TR i Aalborg Kommune v. Timo Klindt Bohni og Thomas Phillipsen Perspektivgruppen ApS Formål/mål Formålet er at styrke din gennemslagskraft i TRrollen Målene er: at styrke

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere