Titel: Tekniske konsekvenser ved brugen af naturgas i Danmarks energisystem

Transkript

1 1

2 Titel: Tekniske konsekvenser ved brugen af naturgas i Danmarks energisystem Tema: Klimaforandringer og planlægningsværktøjer Projektperiode: 3. februar. til 3. juni Projektgruppe: Thomas Rasmus Breinbjerg Nielsen Synopsis: Deltagere: Thomas Rasmus Breinbjerg Nielsen Vejleder: Jakob Zinck Thellufsen Oplagstal: 3 Sideantal: 31 Bilagsantal og -art: 12 Afsluttet: 3. juni Energinet.dk har udbygget Danmarks naturgasinfrastruktursystem, med en ekstra kapacitet imod Tyskland. Dette er sket selvom Energinet.dks egne prognoser viser en nedgang i naturgasforbruget, over de næste 10 år. Projektet omhandler konsekvenser ved brugen af naturgas, samt hvilke alternative energisystemer, der kan moduleres, som er i stand til at levere samme ydelse, som Danmarks eksisterende energisystem. Dette vil blive analyseret ved udarbejdelsen af tre scenarier, et reference, 100 procent naturgas, og 0 procent naturgas energisystemer, som sammen holdes på tre nøgle parametre, som identificere deres ydelse. Ved sammenligning af denne ydelse på de tre scenarier, hvor der også er integreret en vedvarende energikilde, kan et teknisk bedst system identificeres. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Historie Gasinfrastrukturen i Danmark Gasinfrastrukturen i fremtiden i Danmark Gasforbruget i Danmark Politiske målsætninger for naturgasforbruget Gassen egenskaber Opsamling Problemformulering Metode Metode for besvarelse af problemstillingen Energyplan Opstilling af scenarier Reference scenarie, 100 procent og 0 procent naturgas scenarier Delkonklusion på de tre scenarier Indsætning af vedvarende energi i scenarierne Reference system procent naturgas procent naturgas Diskussion Konklusion Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Forord Projektet er udarbejdet af Thomas Rasmus B. Nielsen på 6. semester ved uddannelsen By-, Energi- og Miljøplanlægning på Aalborg Universitet. Dette semesters overrendende tema er Klimaforandringer og planlægningsværktøjer. Projektet er udarbejdet i perioden 2. februar til 3. juni i Projektgruppen vil gerne rette en særlig tak til følgene for deltagelse i interview Søren Juel Hansen fra Energinet.dk Læsevejledning Kilderne i projektet er angivet ved Harvard-kildehenvisningsmetoden. 4

5 1.0 Indledning Det startede med en undre over hvordan vi bruger gas i Danmark og om gas kan bruges bedre og om det kan opfylde nogle af Danmarks CO 2 mål, eftersom gas udleder mindre CO 2 pr. energi enhed end olie og kul. Først bliver historien for naturgas kort, hvor dette skal give en begrundelse for hvorfor, der overhovedet er et naturgassystem i Danmark samt hvilke ideer, der lå til grund for denne investering i et nyt energiinfrastruktursystem. Derefter beskrives naturgasinfrastruktur er i Danmark i dag, hvor udbredelsen af naturgassystem kortlægges og hvordan naturgassystemet kan se ud i frem, hvilket skal give en forståelse for hvor meget naturgassystemet er udbygget. Der næst beskrives gasforbruget i Danmark er og hvad fremtiden byder på, på dette område og sammen med infrastrukturen giver et indblik i hvor integreret naturgassystemer er i Danmarks energisystem. Gasbruget viser Danmarks nuværende og fremtidige afhængighed af naturgas, hvis fremskrivninger holder. Hvilket leder over til de politiske målsætninger, som viser hvad politik, der eksisterende på området, og om der er nogle mål, der skal overholdes. Derefter redegøres der for hvilke egenskaber gas har, som andre energiformer ikke besidder, for at identificere eventuelle styrker og svagheder. Derefter kommer en opsamling på de belyste emner og en diskussion af dem, for at identificere hvilke problemstillinger, der omhandler naturgas i Danmark. 1.1 Historie Verdenen oplevede en oliekrise i og Danmark var ikke undtaget her, hvilket gjorde at der fra politisk side blev gjort tanker om, hvordan en nedsætning af Danmarks afhængighed af olie kunne opnås, eftersom at næsten hele Danmark energiforsyning var baseret på olie, før oliekrisen. (Energistyrelsen, 2014) (EOF, 2014) Det blev besluttet at kul og naturgas skulle overtage en andel af olien på energiforsyningens side, som et led i at dette kunne blive muligt, vedtog folketinget den. 30. maj 1979 et naturgasprojekt, om at etablerer et landsdækkene naturgasforsyningssystem, som DONG havde ansvaret for. Økonomien var hård ved naturgasselskaberne i starten af projektet, og op igennem 1980erne, hvor der var faldende olie priser og diverse energibesparelser, gjorde at naturgasselskaberne kom i gæld. Folketinget kom naturgassen til undsætning, ved en friholdelse af afgifter, som bl.a. olie og kul var underlagt. Dette gav naturgassen et opsving, økonomisk set, i 1990erne, men ikke nok for alle, hvor DONG opkøbte de to naturgasselskaber med mest gæld, Naturgas Syd (i 1999) og Naturgas Sjælland (i 2001). DONG sammen med de regionale naturgasselskaber, havde monopol på salg af naturgas i Danmark indtil vedtagelsen af EU s gasdirektiv i 1998, som blev implementeret i dansk lovgivning den 1. juli 2000, der langsom åbnede op for andre selskaber, på det danske naturgasmarked. Ved en lovændring af gasdirektivet den. 26. juni 2003, skulle det være muligt for erhvervskunder at have fuld markedsadgang til naturgasselskaberne fra 1. juli 2004 og alle andre naturgaskunder fra 1. juli (Energistyrelsen, 2014) 1.2 Gasinfrastrukturen i Danmark. Gasinfrastrukturen i Danmark består af to dele, en overordnet del, transmissionsnettet, der er rygraden i gasnettet, og distributionsnettet er koblet op på dette og distribuere gassen til gaskunderne. Energinet.dk har ansvaret for transmissionsnettet, hvor forsyningsselskaber samt kommercielle gasleverandører står for distributionsnettet. Her under er vist to billeder, hvor figur 1 er transmissionsnettet og figur 2 er distributionsnettet (gasmarked, 2012). 5

6 Figur 1. Transmissionssystemet i Danmark Figur 2. Distributionssystemet i Danmark Naturgassen til de danske gaskunder, være det, private borgere eller kraftværker, kommer enten fra de danske gasfelter i Nordsøen eller ved import fra Tyskland. Naturgassen fra Nordsøen sendes via rørledninger ind til fastlandet i Nybro, hvor gassen behandles, hvis dette er nødvendig, og trykket justeres, så det kan sendes ud i naturgassystemet. I naturgassystemet kan det enten sendes til gasforbrugere, gaslagere eller eksportes. (Energinet.dk, 2011) 1.3 Gasinfrastrukturen i fremtiden i Danmark Klima- og energiministeren gav i 2010 godkendelse til en ledningsdublering i Danmark mellem Ellund og Egtved samt kompresserstationer, hvor dette var nødvendigt, og i juni 2011 anses forudsætninger at være opfyldt, bl.a. VVM godkendelse og kommuneplantillæg, for projektet og her efter kunne anlægsfasen gå i gang. Ved Ellund Egtved hvor ledningsdubleringen skal finde sted, og ved dette arbejde, forventes der at kapaciteten til import fra Tyskland udvides fra Nm 3 /h til mindst Nm 3 /h 1 og det ventes færdig i 2013, med en forøgelse til Nm 3 i 2014 fra Tysk side af. Tyskland forventes i 2015 at have øget deres kapacitet mod Danmark til mindst Nm 3 /h. (Energinet.dk, 2011) 1 De Nm 3 /h er den maximale import kapacitet, altså begge ledninger til sammen, og det samme gælder for de Nm 3 /h fra tysk side. 6

7 1.4 Gasforbruget i Danmark Naturgasforbruget i Danmark har været rimelige stabil igennem de seneste 10 år. Som det ses på figur 3 har det danske naturgasforbrug ligget omkring 4 mia. m 3 pr. år og dette forbrug følger årene 2011 og 2012, med et forbrug på henholdsvis ca. 3,9 og 3,7 mia. m 3. (Energistyrelsen, 2013) Figur 3. Naturgasforbruget delt på lande fra 2003 til (Energinet.dk, 2011) I figur 4 og 5 her under er der vist naturgasforbruget fordelt på forskellige sektorer, og en fremskrivning af naturgasforbruget i disse sektorer frem til 2020 og I Figur 5 tages der ikke højde for mulig gasforbrug til transportsektoren Alle sektorer falder en smule, og den som har den største nedgang er de decentrale kraftvarmeværker. (Energinet.dk, 2011) Figur 4. Naturgasforbruget fordelt på forskellige erhverv fremskrevet til (Energinet.dk, 2011) 7

8 Figur 5. Naturgasforbruget fordelt på erhverv, fremskrevet til (Energinet.dk, 2013) Naturgas bliver brugt i forskellige sektorer, men el og kraftvarme er den største forbruger af naturgas. Elproduktionen i 2010 i Danmark er fordelt således: MWe Installeret effekt (MW e ) ialt Centrale kraftværker Vindkraft *) Decentrale kraftvarmeanlæg Industriel kraftvarme *) Dette er ikke kraftvarme, men medtages til 680 orientering (Naturgasfakta, 2010) Ud af MWe på de centrale og decentrale anlæg udgør naturgas det, som vist i skemaet nedenunder, og tallene om effekten i skemaet, er det el, der produceres. Gasmotorer Gasturbiner (Naturgasfakta, 2010) 900 stk. med effekt på ca. 900 MWe Ca. 50 stk. med effekt på 700 MWe 8

9 1.5 Politiske målsætninger for naturgasforbruget Den. 22. marts 2012, indgik den daværende regering sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative folkeparti og Enhedslisten en energiaftale, som strækker sig fra 2012 til 2020, som skal understøtte en omstilling til vedvarende energi og mulighed for at opnå fælles EU målsætninger vedrørende CO 2 udslip. De målsætninger i energiaftalen vedrørende naturgas, er vist herunder: - Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. (Regeringen, 2012) - Parterne er enige om, at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer. (Regeringen, 2012) - For at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til opvarmningsformer baseret på vedvarende energi afsættes i en pulje på i alt 42 mio. kr. til at fremme initiativer for samt udarbejdelse af analyser for energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Herefter evalueres ordningen. (Regeringen, 2012) 1.6 Gassen egenskaber Gas kan ligesom benzin og diesel, anvendes i en motor, og en sådan motor kan tændes og slukkes, hvilket betyder, at den hurtig kan starte op og lukke ned igen. Hvor kul og biomasse brændes af i en kedel, hvor dampen bruges til at drive en turbine, som driver en generator, der laver el. El virkningsgraden i en motor, baseret på gasafbrænding, er på mellem % og i en gasturbine ca. 28 %, og en varmevirkningsgrad på mellem 48 og 60 % hvilket giver en samlet energieffektivitet på 85 til 99 % (Naturgasfakta, 2010). En kedels el virkningsgrad ligger på mellem % og en samlet energi virkningsgrad på ca. 90 % (Wikipedia, 2014). Ifølge Danmarks energimål skal 50 % af den el, som bliver brugt, stamme fra vindmøller, der udover skal 30 % af det samlede energiforsyning, undtagen transportsektoren 2, stamme fra vedvarende energikilder i (Nielsen, 2010) (Energistyrelsen, 2014) I 2050 skal Danmark være fri for fossile brændsler, og hvis dette mål skal nås, vil andelen af energikilder som vind, sol og anvendelsen af biomasse, højst sandsynlig blive udvidet. Biomasse som brændsel behøver ikke kun være flis og træpiller, som kan bruges i kraftvarmeværker, det kan også forgasses og derved bruges i naturgassystemet. Den traditionelle metode til at lave biogas er ved at forgasse gylle, og dette har en virkningsgrad på ca. 50 %, hvilket svarer til 20 m 3 pr. ton gylle (Energinet.dk, 2011). Med el, som kunne komme fra sol-, og vindenergi, kan der produceres gas, og denne gas kan f.eks. produceres via elektrolyse, men ved denne metode, så længde den er under 100 grader celsius, er der et stort varmetab. Dette kan delvis undgås ved brug af en brændselscelle. En ny udviklet brændselscelle kaldet, SOEC( Soild Oxide electrolyser Cell), kan få en virkningsgrad op på næsten 100 %, dog er brændselscellen ikke kommet på det kommercielle marked endnu. SOEC bruger el, CO 2 og vand, som bliver 2 Transportsektoren skal opnå 10 % vedvarende energiforbrug i

10 til CO, O 2 og H 2 3, og den gas som kommer ud af processen har næsten samme brændværdi(de næsten 100 % virkningsgrad), som den el der bruges i processen. (Energinet.dk, 2011) 1.7 Opsamling Dette afsnit har til formål at identificere problemstillingerne ved brugen af naturgas. I Danmark har vi som udgangspunkt ikke nogle planer til at styrer et ønsket forbrug af naturgas fra politisk side, men nødvendigheden af en sådan plan er muligvis ikke stor, da forbruget kan blive styret på anden vis. Vedrørende planer, om gasområdet, i Danmark udtaler Søren Juel Hansen fra Energinet.dk: Der er måske ikke behov for den store planlægning, du kan sige at, gas i dag er et brændsel eller en energikilde i konkurrence med andre, så det gør jo at, når et nyt område skal forsynes så prøver man jo at lave en eller anden business case på det, der er mest hensigtsmæssig, eller hvis en ny virksomhed skal så kan en enhver virksomhed komme til et gasselvskab, et af distributionsselskaberne, altså hvis man f.eks. bor i Nordjylland, jamen så kan du gå til HMN distributionsselvskab, jamen så kan du sige kan I ikke lige give et tilbud på en tilslutningsaftale [...].. Det gør at det er mere markedsbaseret. (Bilag 4) Konkurrencen på energimarkedet, gør at det som er billigst oftest bliver valgt, så hvis et kraftvarmeværk bruger naturgas, som brændsel, men dette nu ikke længere kan betale sige, laves en analyse af hvad muligheden for at økonomien stadigvæk kan kører rundt er, hvilket evt. kunne være biomasse, da dette er billigere end naturgas. (Fjernvarme, 2013) En anden årsag til den mulige nedgang, i naturgasforbruget kunne være, at et særligt tilskud, kaldet grundbeløbet, til elproduktion, ved naturgasfyrene decentrale kraftvarmeværker, med stor sandsynlighed, forsvinder i (Wittrup, 2013) Samtidig er der faldende elpriser, på grund af billig vindmølle strøm, hvilket besværliggør brugen af naturgas, på af dens forholdsvis høje pris, og især hvis den kun bruges til at producere varme. (Mitchell, 2013) (Hvelplund, 2014). Det er økonomien for kraftvarmeværker, der bestemmer hvilket energibrændsel de bruger. Hvis økonomien gør at kraftvarmeværket skifter fra naturgas til f.eks. biomasse, og derved laver en investering i kedler mv. bliver det bekostelig at skifte det tilbage, og samtidig mister gasindustrien investeringer. Mistende investeringer for gasindustrien, kan betyde at deres teknologier falder bagud, i forhold til de konkurrerende energikilder, som f.eks. biomasse, men hvis nu gas er bedst i fremtidens energisystem er det muligvis ikke muligt for gas at konkurrere på det marked, da det nu ikke længere er en etableret energiteknologi. Vind og sol som energikilder, er fluktuerende, hvilket betyder, at de ikke leverer en stabil mængde energi, som f.eks. kul, biomasse og gas kan gøre. Der er vind- og solenergi, når det enten blæser eller solen skinner, hvilket vil give huller i vores energiforsyning, hvis Danmarks energisystem udelukkende var basseret på disse. Biomasse er et alternativ til kul, olie og gas i de danske kraftvarmeværke, hvor vind og sol, så kan komme ind og hjælpe, samt erstatte, når det er muligt. Et problem med biomasse er at denne ressource skal bruge areal, hvilket betyder at dette areal ikke kan bruges til f.eks. fødevareproduktion. Samtidig er forudsigelserne omkring verdensbefolkningen, at der vil være 9,1 mia. mennesker i 2050, mod ca. 7 mia. i dag, og levestandarden for mange af disse vil stige, hvilket betyder at deres forbrug stiger (udviklingstal, 3 H 2 og CO, er tilsammen syntesegas, som så igen kan laves om til CH 4, også kaldet metan. 10

11 2009). Biomasse potentiale i Danmark er på 80 Pj, men en effektivisering vil kunne fordoble dette, men vil det være nok til at kunne overtage alle de steder olie, kul og gas bruges, eller skal den kunne overtage en del af det, og i så fald hvilken? Biomasse har nogle specielle egenskaber, den kan nemlig overtage for olie, ved bl.a. produktionen kemikalier og plastic-materialer. (Kirchgässner, 2009) Hvis biomasse potentialet I Danmark skal forstærkes, er der ifølge nogle forskere fra Århus Universitet nogle initiativer, som kan hjælpe med potentialet for biomasse i Danmark. Dette går bl.a. ud på at udskifte nogle af de sorter, som i dag dyrkes i dansk landbrug. En af disse er hvede, som så skal udskiftes med elefantgræs. Elefantgræs kan bruges som dyrefoder og det er samtidig en energiafgrøde hvor det kan blive til, brændsel til kraftvarme og biodiesel. En mark med elefantgræs kan give samme mængde dyrefoder som en hvede mark, men 2/3 af elefantgræsset vil kunne bruges til andre formål end dyrefoder, som f.eks. energiformål, hvis et bioraffinaderi benyttes. (Jørgen E. Olesen, 2012) Ved at bruge naturgas i vores energisystem, kan CO 2 -udledningen nedsættes, da den pr. energienhed udleder % mindre end olie og 50 % mindre end kul. Der udover kan investeringer i naturgas og dens system, bruges til at bane vejen for VE-gasser. (energinet.dk, 2012) VE-gas kan bl.a. blive produceret ved hjælp af el, så strømen kan lagres i VE-gassen, og bruges når der er et behov for den, og derved kan vindmølle strømen lagres energieffektivt, da der næsten ikke er noget energitab ved lagering af gas. Energinet.dk forventer at Danmarks naturgasforbrug falder over den næste årrække, og samtidig har Energinet.dk udvidet Danmarks naturgassystem, og hvordan hænger det så lige sammen? Ifølge Søren Juel Hansen fra Energinet.dk er denne udvidelse på grund af en øget efterspørgsels imod og fra Tysklands siden af naturgassystemet fra naturgasselskaber, og at sikre forsyningssikkerheden, dog er hoved drivkraften bag udvidelsen efterspørgslen. Denne investering skal altså sikre konkurrence på energimarkedet og forsyningssikkerhed på naturgasområdet. Kan denne investering også hjælpe med at opfylde Danmarks andre energimål, som bl.a. består af en CO 2 -udlednings reduktion på kraftvarme- og elsektoren på 100 % i 2035 og 100 % fri for fossile brændsler i alle energisektorer i Danmark i 2050 (Energistyrelsen, 2014)? Ved at investere i et infrastruktursystem, skal det også gerne benyttes, og når Danmark ikke må bruge naturgas, da det er et fossilt brændsel, i 2035 i kraftvarme- og elsektoren og 2050 i resten af energisektorerne. Derved kan der argumenteres for, at en investering i VE-gasser, som kan erstatte naturgas, er en nødvendighed for at brugen af Danmarks naturgassystem kan forsættes efter Forsyningssikkerhed er også en faktorer, der skal tænkes ind, for skal vi være selvforsynende med energi, eller er det acceptabel at Danmark importerer energi? I 2013 var Danmark ikke selvforsynende med energi, ifølge Energistyrelsens foreløbige energistatistik, og det er første gang siden 1996 (Energistyrelsen, 2014). Der kan være risici ved at gøre sig afhængige af andre landes energi. Hvor et eksempel herpå er krisen i Ukraine, hvor Rusland står for størstedelen af Ukraines import af naturgas, hvilket lå på 63 % i 2012 (EIA, 2014), og derved kan Rusland bruge dette som et politisk middel til at få sine politikker igennem (Burcharth, 2014). Ikke at sige at det samme vil ske for Danmark, men det er svært at forudsige fremtiden, når ressourcerne, som kul, olie og naturgas svinder ind, kan Danmark måske stå i samme situation, hvis en afhængighed af andre landes energi forsættes. 11

12 2.0 Problemformulering Danmark skal være fossil fri 2050, men vejen der til er ikke fastlagt fra politisk eller videnskabelig side endnu. Der er udarbejdet nogle bud på hvordan et 100 procent vedvarende energisystem kan se ud, og en af disse er CEESA rapporten, som har tre scenarier på hvordan et sådan system kan se ud (Lund, et al., 2011). Kul, olie og naturgas, er alle tre fossile brændsler, og de skal udskiftes helt før et fossil frit samfund kan opnås, men de bliver brugt i et stort omfang i Danmarks energisektor. Andelen af de fossile brændstoffer på energiforbruget i Danmark i 2011 var på 76 %, olie, naturgas og kul tilsammen (Skiftergasnejtak, 2014). Kul bruges hovedsagelig på kraftvarmeværker, olie i transportsektoren og naturgas i kraftvarmesektoren. Naturgas, som dette projekt omhandler, vil have en nedgang ifølge fremskrivninger, fra Energinet.dk, over de næste 10 år, men alligevel er infrastrukturen til naturgas blevet udbygget, Jf. afsnit 1.4. Faldende elpriser, på grund af billig vindmølle strøm, gør at kan det ikke betale sig at producere el på mange kraftvarmeværker, som så vil skifte fra at bruge naturgas, til f.eks. biomasse eller kul, som er billigere, når der kun skal produceres varme til fjernvarme (Mitchell, 2013) (Hvelplund, 2014). Ved brugen af mindre naturgas, vil vi muligvis ikke få behov for den mulige kapacitet, infrastrukturen kan tilbyde. Den mængde naturgas, som bliver brugt, frem mod 2050 skal enten udskiftes helt med en anden energiform, som f.eks. biomasse eller energiforbruget kan overgå til VE-gas. Ved at fastlægge sig på en bestemt energiform, hvor investeringer i bl.a. infrastruktur er nødvendig, gør at en radikal ændring, som et skift helt væk fra brugen af gas, bliver besværlig gjort, da den allerede etablerede investering i så vil være spildt eller delvis spildt, alt efter hvor radikal ændringen vil være. Dette har ledt frem til nedenstående problemstilling. Problemstilling: - Hvilke tekniske konsekvenser er der ved brugen af naturgas i det nuværende Danske energisystem og hvilke alternative energisystemer kan udføre tilsvarende ydelse? Ved alternative energisystemer menes der scenarier, der beskriver brugen af naturgas og om disse kan levere samme ydelse, målt som en række parametre, som en reference. 12

13 3.0 Metode I dette afsnit beskrives hvor problemformuleringen vil blive besvaret, samt beskrives der hvordan analyseværktøjet Energyplan er i forhold til dens styrker og svarheder, samt hvordan det kan blive brugt i dette projekt. 3.1 Metode for besvarelse af problemstillingen De tekniske konsekvenser for brugen af naturgas i Danmark, er de parametre som er valgt for at kunne indikere om et energisystem er bedre, ud fra disse parametre, end et andet. For at finde disse parametre, er der blevet fokuseret på hvad, der er vigtig for energisystemet i dagens Danmark og hvordan Energyplan kan analysere energisystemer. Energyplan er valgt som værktøj på grund af praktiske årsager, og dens egenskaber i at kunne simulere energisystemer hurtig, effektivt og på en lang række parametre. Først bestemmes der om det er marked eller teknisk optimering, hvilket bestemmes i optimisation strategy under fanebladet regulation. Her er der blevet valgt technical optimisation og der efter er technical regulation strategy valgt, som er nummer 3, hvor både varme og el behov er i fokus. Til de analyser, som skal udarbejdes i forbindelse med dette projekt, er den tekniske optimering valgt hvor el og varme begge er i fokus. For at kunne regne med at lukket system skal transmission line capacity, som er under fanebladet regulation i Energyplan, være nul. Der er nogle elementer som er vigtige at få på plads, hvad deres rolle er i at simulere energisystemer for at være i stand til at forstå de resultater, som kommer ud. I regulations fanebladet under CEEP, er der en række procedure, som kan reguleres, og en af disse er nummer 7, reducing power plant in combination with RES1, RES2, RES3 and RES4. Hvilket simpel betyder at der bliver slukket for vindmøllerne når der ikke er behov for deres el, hvilket også vil give en CEEP på nul. Derudover benyttes også 2, 3, 4 og 5 under samme regulation som reducing power plant in combination with RES1, RES2, RES3 and RES4. Derfor er der blevet valgt at analysere antal vindmølle produktionstimer(avpt) i stedet for. Antal vindmølle produktionstimer fortæller i timer, hvor meget vindmøllerne er tændte. I reference scenariet er der en række teknologier og deres effektivitet indtastet, og disse bliver der ikke ændret ved. De resterende elementer under fanebladet regulation i Energyplan holdes som de er, da de anses for acceptable til de simulationer, der skal udarbejdes i dette projekt. De foretagne ændringer i reference systemet blev valgt på baggrund af den slags analyse, som dette projekt har i fokus, som er tekniske analyser i et lukket system. De bliver udarbejdet to scenarier og der bliver brugt et allerede udarbejdet reference scenarie til udarbejdelsen af analyserne. Reference scenariet bliver brugt som en reference til de to andre scenarier, for at kunne identificere om de alternative scenarier, som bliver opstillet faktisk kan være bedre end det allerede eksisterende system. 100 procent naturgas scenariet bruges til at se en side af energisystemet hvor alt fossilt brændsel er overgået til naturgas, og se hvordan et sådan system forholder sig til det eksisterende energisystem, målt på relevante parametre. 0 procent naturgas scenariet bliver opstillet med formål at identificere hvordan et sådan system uden naturgas forholder sig til det eksisterende energisystem, målt på relevante parametre. 100 procent og 0 procent naturgas scenarierne har til formål at se ydre kanterne af et energisystem på naturgas området, for at være i stand til at identificere den maksimale og minimale konsekvens af brugen af naturgas ud fra et teknisk synspunkt. 13

14 3.2 Energyplan Energyplan værktøjet er blevet udviklet af Energi-instituttet ved Aalborg Universitet. Energyplan kan bruges til at lave alternative energisystemer, hvor radikale ændringer 4 fra det nuværende energisystem er mulige. Eksisterende teknologier, institutioner, infrastrukturer og markeder er ikke en del af modelen som udgangspunkt, for i tilfældet hvor det er, ville radikale ændringer i energisystemet ikke være muligt. Energyplan bruger time til time simulations beregninger, i modsæt til samlet årlige simulations beregninger. Ved at bruges time til time simulationer kan der opnås en mere detaljeret analyse af et energisystem, hvilket er en nødvendighed hvis det modulerede energisystem er på regional eller national niveau. Hvor samlede årlige simulations beregninger, egner sig bedre til at kommunikerer ud end time til time simulations beregninger. Analyserne som Energyplan kan foretage er teknisk analyse af et energisystem, en økonomisk analyse af et energisystem, og disse to samlet, derudover kan der indsættes forskellige reguleringer med fokus på styringen af forhold mellem kraftvarmeværker og fluktuerende vedvarende energikilder. Eftersom Energyplan er en time til time model kan den tage højde for season forskelle for varmeforbrug, elforbrug og vedvarende energiproduktion som f.eks. vind. Selvom model beregningerne foregå time for time, kommer resultatet ud for et år, som udgangspunkt dog kan Energyplan også udskrive timeresultater. (Lund, 2009) Energyplan kan fokusere på at optimere det teknologiske del af et energisystem, og derved undersøge om et energisystem, teknisk kan hænge sammen, hvilket kan være på to måde. Den ene hvor varmeforbruget er i fokus og den anden er hvor både varme- og elforbrug er i fokus. Den kan også fokusere på en marked optimering, ved at identificere laveste pris pr. produktion unit. Dette bliver bestem under regulation i Energyplan ved faneblad, Chose optimation strategy. Dette skal forstås som, at Energyplan er i stand til at udarbejde begge strategier, forskellen ligger i, hvilket fokus, der skal sættes. (Lund, 2009) 4 Radikale ændringer betyder en ændring i et af disse fire elementer, teknologi, viden, organisation og produkt. Hvor en ændres og hvis denne ændring vedholdes, og flere eller alle de resterene elementer følge med vil dette skabe en radikal ændring. (bogen side 36) 14

15 4.0 Opstilling af scenarier I dette afsnit vil der blive belyst hvordan to scenarier vedrørende Danmarks energisystem forholder sig til hinanden samt et reference scenarie. Det ene scenarie tager udgangspunkt i et system med 100 procent naturgas og det andet med 0 procent naturgas. 4.1 Reference scenarie, 100 procent og 0 procent naturgas scenarier Reference scenariet bruges som et start scenarie, hvor meningen er at scenarier med henholdsvis 100 procent og 0 procent naturgas, ikke må være dårligere tekniske systemer. Et reference energisystem er beskrevet i Energyplan, og dette vil blive brugt til at muliggør udarbejdelsen af alternativer til dette energisystem, ved at ændre forskellige inputs i reference scenariet og så kører simulationen. Det er dog vigtig at vide hvilke parametre, som skal måles på, da dette bestemmer hvilken analyse Energyplan skal gøre. I dette projekt vil transport blive udtaget fra scenarierne, men det vil ikke blive udtaget fra Energiplan analyserne. De energiområder, der vil blive taget med i analyserne er Distrit heating, individual og industry. Reference systemet som bliver brugt er udarbejdet af energi instituttet fra Aalborg Universitet, og er fra De reguleringer, der vil blive brugt, vil ikke blive ændret på noget tidspunkt igennem udarbejdelsen af scenarierne, for at have et sammenligneligt grundlag. De tekniske parametre, som er blevet valgt at fokusere på er CO 2, antal vindmølle produktionstimer(avpt) og brændstofforbrug. CO 2 er blevet valgt på grund af dens vigtighed i nutidens politiske målsætninger vedrørende klima ændringer, derfor skal det holdes så lav som mulig. AVPT, er vigtig da der bliver arbejdet med et lukket system i værktøjet Energyplan, som bliver brugt til udarbejdelsen af scenarierne. Grunden til at et lukket system er valgt, er for at have en specifik system afgrænsningen og fordi analysen drejer sig om Danmarks energisystem og ikke Europas eller verdens. Brændstofforbruget linker sig til effektivitet på de forskellige energiteknologier, hvilket anses for væsentlig. For at udarbejde parametre for reference systemet, kører simulation uden andre ændringer end, dem som allerede er foretaget. 15

16 Reference systemets parametre er vist herunder i tabellen. Hvor AVPT er udregnet: 5,7/(2726/ ) = 2091 CO 2 -udledning(årlige i Mt) 52,457 AVPT 2091 Brændstofforbrug (TWh/år) Total forbrug: 234,14 Kul: 46,93 Olie: 94,12 Naturgas: 51,32 Biomasse: 34,75 For at udarbejde et system baseret på 100 procent naturgas, forstået på den måde, at det er den eneste fossile energikilde, som bruges, skal nogle elementer i systemet ændres. Under district heating ved distribution of fuel, sættes kul og olie til nul hele vejen igennem og biomasse holdes på det nuværende niveau, fordi biomasse er sat til fixed, hvilket betyder at biomasse ikke tager en ekstra energi mængde og derved sættes alt energi fra kul og olie over til naturgas. Under individuel sætte kul og olie til nul, hvor biomasse holdes på nuværende niveau, og her er biomasse også fixed, naturgas øges så, at heating demand holdes på det niveau, som det var ved reference. Under industri er kul og olie sat til nul i både industry og various og de er blevet lagt direkte sammen med naturgas, hvor biomasse er igen holdt på det nuværende niveau og her er biomasse også fixed. 100 procent naturgassystems parametre er vist i tabellen herunder. Hvor AVPT er udregnet: 5,7/(2726/ ) = 2091 CO 2 -udledning(årlige i Mt) 43,956 AVPT 2091 Brændstofforbrug (TWh/år) Total forbrug: 233,81 Kul: 0 Olie: 61,2 Naturgas: 130,84 Biomasse: 34,75 Grunden til at der stadigvæk bliver brugt olie er på grund af transportsektoren, men efter som dette projekt omhandler el og kraftvarme sektorerne, er transportsektoren ikke relevant. For at få udarbejdet et energisystem uden brug af naturgas, ændres district heating, individuel og industri ud fra reference scenariet. Under district heating sættes naturgas til nul hele vejen igennem og biomasse, kul og olie holdes på det nuværende niveau, hvor biomasse er fixed, og energi mængde fra naturgas bliver fordelt på kul og olie efter der allerede etableret fordeling. Under individuel sættes forbruget fra naturgas over i olie fordi det antages at kul opvarmning i private boliger ikke bruges længere og biomasse forbruget 16

17 skal holdes nede. Under industri sættes naturgas til nul og det flyttes over til olie, på grund af ligheder mellem de to, hvor kul forbliver det samme. Under individuel og industri er biomasse fixed. 0 procent naturgassystems parametre er vist i tabellen herunder. Hvor AVPT er udregnet: 5,7/(2726/ ) = 2091 CO 2 -udledning(årlige i Mt) 57,170 AVPT 2091 Brændstofforbrug (TWh/år) Total forbrug: 234,59 Kul: 66,14 Olie: 126,68 Naturgas: 0 Biomasse: 34, Delkonklusion på de tre scenarier På CO 2 udledningen for de tre scenarier ses en tydelige forskel. Den ligger på 52,457 for reference scenariet, 43,956 for 100 procent naturgas scenariet og 57,170 for nul procent naturgas scenariet. Denne forskel er begrundede i at naturgas udleder mindre CO 2 end kul og olie, pr. energi enhed, og med et system bestående af 100 procent naturgas, som den eneste fossile energikilde, vil det udlede mindre CO 2 end et, som benytter kul og olie, som energikilder, og energisystem med 0 procent naturgas, benytter mere kul og olie end reference systemet hvorfra dennes ekstra udledning stammer. Ved at AVPT ligger på 2091 i de tre scenarier indikere at, der bliver produceret den samme mængde el, i alle tre scenarier, hvilket giver mening da, det ikke ændres på andelen af MW vindmøller og ændringer i forbruget bliver styret igennem fossile brændsler. Brændstofforbruget varierer ikke meget imellem scenarierne, fordi det er stor set samme mængde energi, der er nødvendig, i de tre scenarier, det er mængderne imellem energikilderne, som varierer, og dette tager Energyplan ikke højde for. 17

18 5.0 Indsætning af vedvarende energi i scenarierne I dette afsnit indsættes vedvarende energi i de tre scenarier, for at identificere hvilket system, hvor vedvarende energi bedst kan integreres. De tre systemer, som er beskrevet herunder er udarbejdet på det grundlag, at der bliver sat mere vedvarende energi ind i system, for at belyse hvilken ændring dette vil have i forhold til de tre parametre, AVPT, CO 2 -udledning og brændstofforbrug. Den vedvarende energi, som vil blive sat ind i disse tre analyser er vind, og mængder er som følge: 2726, 3000, 4000, 5000, 6000, 7000, 8000, 9000, 10000, og Udgangspunktet er valgt på baggrund, at det er denne mængde vind, der er i det nuværende reference system, hvor de andre er sat ud fra, at der skal være en øgning i den vedvarende energi mængde. De resultater, som er i tabellerne her under er udregnet i Energyplan ved at bruge funktionen under fanebladet, output, som hedder, run serial calculations to clipboard. Der efter er inputtet blevet defineret som RES1 vind, og de to output, som er blevet anvendt er CO 2 (Mt), og total fuel(twh/år). De input værdier, som er blevet anvendt, er dem, som er beskrevet tidligere. For at kunne udregne AVPT, bruges RES(TWh/år) som output, og de resultater, som kommer, sætte ind i formelen: AVPT = output fra RES, altså vindproduktion/(mw vind installeret/ , for at få MW til TW.) Eksempel fra reference systemet: 7,02/(2726/ ) = Reference system MW CO 2 (Mt) AVPT (timer) Brændstofforbrug(TWh/år) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,39 18

19 procent naturgas MW CO 2 (Mt) AVPT Brændstofforbrug(TWh/år) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , procent naturgas MW CO 2 (mt) AVPT Brændstofforbrug(TWh/år) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,84 Ved reference systemet falder CO 2 udledninger med jo mere vind energi, der bliver sat ind i systemet og der samme er gældende for 100 procent naturgas- og 0 procent naturgassystemerne. AVPT ligger på det samme niveau igennem i systemerne på alle tre scenarier. Brændstofforbruget for reference systemet, 100 procent naturgas- og 0 procent naturgassystemerne falder jo mere vind, der bliver sat ind i systemerne. Grunden til at brændstofforbruget falder i alle scenarierne er på grund af den stabilisation share der er sat i Energyplan under regulation. 19

20 6.0 Diskussion I dette afsnit diskuteres de udarbejdede scenariers indhold og data samt hvordan de forholder sig hinanden. I scenariernes udarbejdelse er der ikke blevet taget hensyn til hvilke teknologier, som kan gå ind og påvirke parametrene. Det er et relevant punkt i det, hvis der satses på 100 procent naturgas som energisystem, vil der blive brugt en bestem teknologi til naturgas, som evt. kunne være en gasmotor eller et gasturbine anlæg med combined cycle. Hvor hvis der satse på et energisystem med 0 procent naturgas, vil energikilderne være biomasse, kul og olie, hvilket benytter dampturbine til generator teknologi. Disse teknologier har ikke samme el og varme virkningsgrad, hvilket betyder at deres virkningsgrad i Energyplan værktøjet skulle justeres, så de vil passe til en valgt teknologi. At identificere hvilken teknologi det enkle kraftvarmeværk vil benytte, er ikke lige til, der kan være idelogier, som at være grøn, bag et valg og der kan være økonomi bag et valg. Selve energiinfrastrukturen sammensætning af kraftvarmeværker, vil også være forskellig i de to naturgas scenarier, f.eks. ved 100 procent naturgas, vil der muligvis blive satset mere på decentrale kraftvarmeværker hvor ved 0 procent naturgas vil centrale kraftvarmeværker være at foretrække. På de to energikilder til henholdsvis 100 procent og 0 procent naturgas ses der ikke det helt store forskel i brændstofforbruget i de to scenarier, men mængde mæssig er der. Naturgas indeholder 39 MJ/m 3 hvor kul indeholder 25 MJ/kg og olie 40,7 MJ/kg (Stein, 2014). Mængden, som det energien fylder fysisk er meget forskellig alt efter hvilket brændsel, der benyttes, hvilket også er en overvejelse, som skal tages til efterretning når en energikilde skal vælges, ligesom transporten af selve energikilden til kraftvarmeværket. Som det kan ses i de opstillede scenarier, er 100 procent naturgas det bedste valg, ud fra de opstillede parametre. Jo mere naturgas jo bedre, men er det virkelig også sådan? Der er også andre parametre som ikke er taget med i disse analyser, som at fra 2035 må der ikke længere være naturgas i kraftvarme sektoren, hvilket betyder at et 100 procent naturgas energisystem kun vil have en levetid på 20 år hvis der blev lavet en fuld omstilling af Danmark energisystem. For at have et 100 procent gassystem skal naturgassen erstattes, af andre gasser, som f.eks. biogas, også kommer der andre problemstillinger, og hvordan skal de så takles. 20

21 7.0 Konklusion Ved at vurdere parametrene i de tre scenarier, ses det at det scenarie med mindst CO 2 udledning og mindst brændstofforbrug er det med 100 procent naturgas, og eftersom alle har det samme AVPT er dette ikke relevant til en sammenligning, dog kan der siges, at jo mere vind, der indsættes i alle scenarierne jo lavere bliver antal produktions timer, hvilket giver en ineffektivitet. Det konkluderes at 100 procent naturgas er det bedste system, ud fra de valgte parametre. Det er vigtig at det er de tekniske rammer omkring systemet, der gør det bedst, hvor disse rammer defineres som den valgte regulering og de valgte ændringer i reference systemet, der udgjorde omstillingen fra brugen af alle fossile brændsler til brugen af kun naturgas. 21

22 Referencer Burcharth, M., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 30 maj 2014]. EIA, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 30 maj 2014]. energinet.dk, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 19 maj 2014]. Energinet.dk, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 juni 2014]. Energinet.dk, A., Gas i Danamrk, s.l.: Energinet.dk. Energinet.dk, B., OmEnergi, s.l.: s.n. Energistyrelsen, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 8 april 2014]. Energistyrelsen, A., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 3 april 2014]. Energistyrelsen, B., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 3 maj 2014]. Energistyrelsen, C., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 29 maj 2014]. 22

23 Energistyrelsen, D., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 29 maj 2014]. EOF, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 3 april 2014]. Fjernvarme, D., [Online] Available at: %C3%A5r%20stor%20naturgaskedel%20af%20banen.aspx [Senest hentet eller vist den 19 maj 2014]. Forsidebillede, [Online] Available at: [Senest henter eller vist den. 2. juni 2014]. gasmarked, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 april 2013]. Hvelplund, F., Bem62014, s.l.: s.n. Jørgen E. Olesen, U. J., videnskab.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 23 maj 2014]. Kirchgässner, M., ing.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 19 maj 2014]. Lund, H. et al., Coherent Energy and Environmental System Analysis, Aalborg: Department of Development and Planning. Lund, H., Choice awarenedd and renewable energy systems. Aalborg: s.n. Mitchell, B. S. L. S., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 16 maj 2014]. Naturgasfakta, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 24 april 2014]. 23

24 Nielsen, R., DR.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 3 maj 2014]. Regeringen, Energiaftale, s.l.: s.n. Skiftergasnejtak, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 16 maj 2014]. Stein, O., [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 2 juni 2014]. udviklingstal, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 3 maj 2014]. Wikipedia, [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 7 maj 2014]. Wittrup, S., Ingeniøren. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 13 april 2014]. 24

25 Bilag 1 Reference scenariet print out sheet: 25

26 26

27 Bilag procent naturgas print out sheet: 27

28 28

29 Bilag 3 0 procent naturgas print out sheet: 29

30 30

31 Bilag 4 Her er der udarbejdet et referrat af et interview med Søren Juel Hansen fra Energinet.dk den 9. maj. 2014, hvor det skal læses sådan at der kommer et spørgsmål, hvilket er skrevet som det er fortalt og der efter et referrat af Søren Juel Hansen svar. Spørgsmål: Hvis gasmarkedet i EU er liberaliseret, så de forskellige gasforbruger kan købe gas af hvem de vil, og de regionale distributionsselvskaber i Danmark skal indrapportere gaskundernes forbrug, men hvis de nu ikke er leverandør til den enkle, hvordan kan de så se hvor meget denne kunder forbruger? Svar: Distributionsselvskaber er opdelt i to. I den tjede liberaliserings pakke blev de er opdelt i et netselskab, og netselskabet har styr på alle dens forbrugere og alle deres data. Hvor det andet er et forsyningsselskab, som f.eks. shell, hvor et netselskab for Nordjylland vil være HMN. Et netsselskab kan også godt være et forsyningsselskab. For at vi er effektive og har væsk, så har man konkurrence, hvilket gør at der skal være konkurrence på leverangsen af gas. Det er for fjollet hvis vi laver dobbelt gasrør i vejene osv. Vi skal have skilt transmission og engroshandel ad. Spørgsmål: Hvad er forskellen for afbrydelig forsyning og uafbrydeligforsyning? Svar: Disse begreber bliver brugt forskellige steder, og historisk er der to forskellige steder hvor man har brugt det. Det ene er på kapaciteter, transportrettigheder i systemet, hvor man har sagt at man har en mængde man er sikker på at man altid kan transportere i systemet når gassen kommer, og den har man solgt som uafbrydelig kapacitet, også når man har kommet ud over den grænse, har man sagt nåja, hvis der nu ikke er nogen som benytter deres så kan andre jo godt få transporteret alligevel eller hvis der nogen som transportere den modsatte retning, så kan vi sende en tilsvarende mængde i den retning, altså udligne de to flows. Der er også nogle andre muligheder som hedder at man skan lave en afbrydelig kapacitet, som gjorde at man f.eks. hvis man tager Danmark Tyskland, så vi i mange haft det sådan at der kun flød gas fra Danmark mod Tyskland og rent fysisk kunne vi ikke importere gas fra Tyskland, man alligevel solgte vi afbrydelig kapacitet fra Tyskland fordi vi kunne se at hver gang vi sendte gas mod Tyskland, så kunne vi vælge bare at reducere flow mod Tyskland og derved have en virtuel importering af gas fra Tyskland af. Dette er nok den mest karakteristiske afbrydelig kapacitet, så det er når vi snakker kapacitet. Det andet sted hvor man tidligere har talt om afbrydelighed og uafbrydelighed det er i forhold til, det her med beskyttede og ikke beskyttede forbrugere i forhold til nødforsyningsbegivenheden, men der er afbrydelighed og uafbrydelighed det er ikke en term man bruger mere. Og i denne sammenhæng handler afbrydelighed og uafbrydelighed om kapacitet. Spørgsmål: Hvorfor valgte i at gasforsyningskapaciteten skulle udvides til Nm 3 /h, i mellem Danmark og Tyskland? Svar: Lige præcis er der lavet en rapport, som ligger på energistyrelsen hjemmeside. Der blev en open season, som er en slag udbud på infrastruktur. Hvor der undersøges om der er en efterspørgsels, på baggrund om der et nogle som gerne vil lave nogle lange kontrakter. Hvis der nogen som gerne vil binde sig på over 10 år, er dette en stærk indikation på at der en markedsefterspørgsels på en kapacitet. Vi fik kun få, 31

32 men store efterspørgsels signaler og de var imod Tyskland. Når en sådan udvidelse skal laves, skal den være markedsfremmende. Vi bygger det som bliver efterspurgt, men vi bygger også noget til det kortsigtede marked, for at sikre at der kan blive en vis konkurrence. I forhold til forsyningssikkerheden, kunne vi spare rigtig mange penge, ved at kunne dække nogle situationer sikker af, ved at lave et ordentligt nul igennem til Tyskland, og så ente vi med den dimensionering som vi gjorde. Når der snakkes om distribution selskab, så snakkes der om netselskaber. Spørgsmål: Hvad er jeres argumenter for at gasforbruget vil falde, og de områder hvor I mener det vil, hvorfor lige dem? Svar: Der bliver udarbejdet prognoser, hvor der er analyser som ligger til grund for disse, og vi analyserne går energinet.dk ind og ser på hvor der foregår i samfundet. Helt overordnet skal der en energieffektivisering mange steder. Stærke krav om energi effektivisering fra regeringens side. Mange gasforbruger i husholdningssektoren, for nogle få år siden. Tror også at det vokser lige nu, men der er udarbejdet love som siger at i nye bygninger, må der ikke installeres gas, men bruge vedvarende energikilder. Ved ikke hvordan det går lige nu. Mere og mere energieffektiv bygningsmasse, og det samlede resultat og den lang sigtede forventning om at vi går over til mere vedvarende energikilder, og samtidig med regeringens politik om bl.a. fossil fri kraftvarme og el sektor i 2035, gør at energinet.dk ikke forventer at forbruget stiger. Biomasse fritages helt for afgifter, ifølge energiaftalen til 2020, hvilket gør at det bliver meget konkurrence dygtig i forhold til gas, hvilket gør at energinet.dk har en klar forventning om at de vil miste et meget stort gasforbrug i kraftvarme sektoren, hvilket energistyrelsen er enig i. Der er potentiel vækst i gas i transport, ikke nogen initiativer, som de kan se i Danmark endnu, men der er i bl.a. Sverige og Italien. Energisektoren er gået fra det man kan kalde markeds økonomi til det man kan kalde public affairs økonomi. Altså de brændsler, der bliver valgt, dels at det passer med det folk gerne vil, og energikilder som biogas og biomasse for nogle subsidier og slipper billigt i afgift. Hvor en energikilde som biogas og biomasse nu er politisk favorit, gør at den nu er konkurrence dygtig. 32