Repræsentanter ved kollektive gældsforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Repræsentanter ved kollektive gældsforhold"

Transkript

1 Af advokat Line Støving og advokat Morten Hoveroust (begge LETT Advokatpartnerselskab) Det er positivt, at der i dansk ret nu er taget stilling til anvendelsen af repræsentanter (herunder security agents) ved kollektive gældsforhold. Men hvad betyder det i praksis, og hvilke praktiske konsekvenser og tiltag har en regulering af dette område affødt? Denne artikel har fokus på repræsentantordningens omfang for så vidt angår kollektive gældsforhold samt udvalgte beslægtede praktiske problemstillinger, herunder tinglysning af pant. 1. Indledning Den 1. januar 2014 trådte lov nr af 26. december 2013 ( Loven ) i kraft. Loven, der er baseret på anbefalingerne fra november 2012 fra Udvalget om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder ( Udvalget ), 1 indfører bl.a. en regulering af et refinansieringsregister med en tilknyttet repræsentant (tilsynsførende), og der fastsættes regler for anvendelse af repræsentanter 2 ved udstedelser af erhvervsobligationer. Derudover indføres der regler om anvendelse af repræsentanter ved kollektive gældsforhold (herunder syndikerede lån). 1.1 Baggrund for lovændringen Lovens overordnede formål er at gøre det mere attraktivt for pengeinstitutter at låne ud til virksomheder. Ved at oprette et refinansieringsregister er det bl.a. hensigten at lette adgangen til sekuritisering 3 af erhvervslån, hvorved et pengeinstituts lån til virksomheder kan flyttes fra pengeinstituttets balance (hvormed lånene ikke længere udgør en kreditrisiko) og dermed øge pengeinstituttets likviditet. 4 Disse regler for anvendelsen af repræsentanter ved erhvervsobligationer skal smidiggøre kommunikationen mv. mellem udstederen og erhververne af obligationerne, da der blot vil være et enkelt point of contact for obligationsejerne. Samtidig er det tanken, at den omfattede delegering af beslutningskompetence fra obligationsejerne til repræsentanten vil give langt større fleksibilitet i beslutningsprocessen. 1.2 Ændring af eksisterende lovgivning I lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 5 blev med Loven indsat som nye bestemmelser 152 i 152 y, der regulerer refinansieringsregisteret, og der skete derudover en række mindre ændringer og konsekvensændringer i FIL. I lov om værdipapirhandel ( VPHL ) 6 blev indsat et nyt kapitel 2a vedrørende anvendelsen af repræsentan- 1 Udvalgets anbefalinger er tilgængelige på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside via oem/pdf/2012/pressemeddelelser-2012/ udvalget-om-erhvervsobligationer/rapport-udvalget-om-erhvervsobligationer ashx 2 I den angelsaksiske retstradition betegnet trustees og i Norge kendt som Tillitsmann. 3 Sekuritisering kan defineres som en transformering af gæld til værdipapirer. Sekuritisering er således et finansielt virkemiddel, hvor gæld/fordringer overdrages til et særligt selskab, som finansierer dette køb ved at udstede obligationer til investorer. Disse obligationer udstedes med sikkerhed i den overdragne portefølje af fordringer. 4 Se Bemærkningerne side 11, 1. spalte, nederst. 5 Lov nr. 453 af 10. juni 2003 med senere ændringer. 6 Lov nr af 20. december 1995 med senere ændringer. Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

2 ter ved obligationsudstedelse mv. Derudover medførte Loven, at der blev foretaget mindre tilpasninger af både lov om finansiel stabilitet 7 og lov om tinglysning ( TL ). 8 Enkelte af reglerne om repræsentanter ved obligationsudstedelser, der er blevet til på baggrund af Udvalgets anbefalinger, gælder også ved kollektive gældsforhold, 9 jf. VPHL 4g. Baggrunden herfor er, at tilsvarende udfordringer gør sig gældende i begge situationer, eksempelvis i forbindelse med varetagelsen af relevante sikringsakter ved ændringer blandt långiverne i kollektive gældsforhold. 10 Selvom der ikke ændres i gældsbrevsloven, 11 skal det indledningsvis bemærkes, at Loven, med indførelsen af muligheden for salg og lån via refinansieringsregisteret, indebærer en fravigelse af udgangspunktet i gældsbrevslovens 31, hvorefter overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant kræver denuntiation over for skyldneren Artiklens fokusområde En gennemgang af Udvalgets rapport og bemærkningerne til lovforslaget 13 ( Bemærkningerne og Lovforslaget ) viser, at reguleringen af repræsentanter ved kollektive gældsforhold ikke er Lovens væsentligste reguleringsområde. Det er dog alligevel denne del af Loven, der vil være i fokus i denne artikel, da vi er stødt på forskellige problemstillinger vedrørende anvendelsen af repræsentanter ved syndikerede lån, som vi umiddelbart forventer kan håndteres mere fleksibelt efter Lovens ikrafttræden. Der er dog efter vores opfattelse fortsat anledning til at stille spørgsmålstegn ved forskellige forhold efter Lovens ikrafttræden. Det skal indledningsvis bemærkes, at de nye regler reelt er udtryk for en anerkendelse af et fuldmagtsforhold udadtil, som det også tidligere har været muligt at indgå långiverne imellem i et kollektivt gældsforhold, jf. afsnit 2.2 nedenfor. Hidtil har det langt hen ad vejen været nødvendigt at dokumentere fuldmagtsforholdet udadtil, hvilket ifølge Bemærkningerne ikke længere vil være nødvendigt. De mere konkrete følger af dette, nu lovbestemte fuldmagtsforhold, samt den forventede håndtering heraf i praksis i forskellige situationer og forskellige instanser vil blive behandlet i denne artikel. Artiklen vil således ikke omhandle de øvrige lovændringer som følge af Loven, herunder reglerne vedrørende anvendelse af repræsentanter ved obligationsudstedelser. Repræsentantordningen ved obligationsudstedelser er blandt andet behandlet i Repræsentanter ved obligationsudstedelse Et nyt fuldmagtsinstitut i dansk ret af Lennart Lynge Andersen og Peer Schaumburg-Müller i Erhvervsjuridisk Tidsskrift (herefter ET ). 14 Der vil dog blive draget paralleller til reglerne for repræsentanter ved obligationsudstedelser samt foretaget en afgræsning hertil. 1.4 Artiklens struktur Artiklen er opbygget således, at retsstillingen inden lovens ikrafttræden vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Herefter vil de med Loven indførte regler blive beskrevet, og forskellene i forhold til reglerne for repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser blive belyst. De med Loven indførte reglers påvirkning på en række udvalgte situationer, eksempelvis tinglysning af pant, fuldbyrdelse af pantet, pantsætters konkurs, udskiftning af repræsentanten, repræsentantens konkurs og repræsentantens erstatningsansvar, vil blive behandlet efterfølgende. Afslutningsvis vil der blive samlet op på de forventede implikationer af Loven samt de belyste problemsituationer og mulige løsninger, der har været diskuteret igennem artiklen. 7 Lov nr af 10. oktober 2008 med senere ændringer. 8 Lov nr. 111 af 31. marts 1926 med senere ændringer. 9 Herved forstås låneforhold, hvor der er to eller flere långivere. 10 Bemærkningerne side 23, 2. spalte, over midten. 11 Lov nr. 146 af 13. april 1938 med senere ændringer. 12 Bemærkningerne side 15, 1. spalte, nederst. 13 Lovforslag nr. 46 af 31. oktober Se også Nye danske regler om sekuritisering og repræsentanter ved udstedelse af erhvervsobligationer af Jesper Münther i Erhvervsjuridisk Tidsskrift Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

3 2. Retstilstanden før Lovens ikrafttræden 2.1 Anvendelse af repræsentanter Det er i kollektive gældsforhold (herunder syndikerede lån) praksis at opbygge strukturen således, at långiverne udadtil og over for låntageren repræsenteres af en udpeget repræsentant (agent/security agent). Især ved kollektive gældsforhold, hvor kredsen af långivere løbende skifter og kan være inddelt i forskellige grupper/niveauer, er dette praktisk. En security agent kan eksempelvis underskrive underliggende sikkerhedsdokumenter på vegne af samtlige långivere. Mængden af sådanne underliggende dokumenter er ofte omfangsrig, og der kan også være behov for at foretage småændringer, som er langt nemmere at gennemføre rent praktisk, når ikke samtlige långivere skal involveres og underskrive. Långivernes indbyrdes forhold, herunder en security agents beføjelser, reguleres typisk i en såkaldt Intercreditor Agreement. For så vidt angår pant i fast ejendom og diverse løsøre foretages selve sikkerhedsstillelsen ofte ved brug af ejerpantebreve. Fra 1. juli 2013 blev det derudover muligt at anvende ejerpantebrev ved tinglysning af virksomhedspant, 15 hvorfor det er nærliggende at forvente, at virksomhedspant vil blive hyppigere anvendt i de tilfælde, hvor den pågældende finansiering bliver sikret ved en såkaldt sikkerhedspakke, der også omfatter fast ejendom og/eller diverse løsøre. 16 Anvendelsen af ejerpantebreve har indtil indførelsen af det digitale tinglysningssystem været forholdsvis ligetil, idet en security agent blot var meddelelseshaver på ejerpantebrevet og fik dette i håndpant og således holdt pantet på de samlede långiveres (det samlede syndikats) vegne. Med indførelsen af det digitale tinglysningssystem blev dette dog besværliggjort, idet hvert enkelt underpant skal tinglyses særskilt. Långiverne er som oftest en blanding af både danske og primært udenlandske banker mv., som hverken har NemID eller digital signatur. For at kunne registrere tinglysningen kræver Tinglysningsretten derfor som udgangspunkt indsendelse af originale fuldmagter fra samtlige underpanthavere samt dokumentation for de tegningsberettigede for hver underpanthaver, hvilket til tider ikke kan fremskaffes, da mange lande ikke har et register svarende til CVR-registret. Det er i praksis sjældent en hverken holdbar eller brugbar løsning, hvis der skal indsamles og indsendes op mod originale fuldmagter fra hele verden til Tinglysningsretten inden for den normale frist på 2 uger, og til tider har det endda gjort det noget nær umuligt at få sikkerhed for syndikerede lån i fast ejendom. Det er ikke som sådan en juridisk problemstilling, men derimod skaber det en stor mængde administrativt arbejde, som alt sammen påfører de involverede parter yderligere omkostninger (i praksis vil disse omkostninger typisk være pålagt låntager). Derudover er der en række øvrige problematikker i forhold til brugen af ejerpantebreve efter indførelsen af det digitale tinglysningssystem, herunder overdragelse af underpant som i praksis skal ske ved at tinglyse et nyt underpant, hvilket nu også kræver låntagerens tiltrædelse, førend det tidligere underpant kan aflyses Kodificering af gældende ret eller nye regler? Det fremgår af Bemærkningerne, at der med Loven var tiltænkt en præcisering af muligheden for at anvende repræsentanter i kollektive gældsforhold, 18 og at det efter ikrafttrædelsen eksplicit fremgår af lovgivningen, at sådanne repræsentanter kan holde pant på vegne af flere skiftende långivere. 19 Det må skulle forstås således, at det er lovgivers opfattelse, at repræsentanter i kollektive gældsforhold allerede inden Lovens ikrafttræden også burde have været anerkendt udadtil, herunder i forbindelse med pantsætning. Som det fremgår af afsnit 2.1 ovenfor, lader dette imidlertid ikke til at have været tilfældet i praksis. Der er dog kendskab til et enkelt tilfælde, hvor Tinglysningsretten anerkendte en security agent. Baggrunden herfor var dog formentlig, (i) at der var ganske kort tid mellem digitaliseringen (af det i forvejen tinglyste pantebrev) og frigivelsen samt (ii) at der forelå en oversat Intercreditor Agreement. Tanken med anvendelsen af repræsentanter på lovbestemt grundlag må imidlertid 15 Ved lov nr. 519 af 28. maj En hyppigt anvendt sikkerhedspakke omfatter pant i aktier, pant i fordringer og pant i bankkonti, hvilket ikke indebærer tinglysning. 17 Dette er også beskrevet af Advokat Marcel Goldin i artiklen Hvad skal vi med ejerpantebreve? i Magasinet Ejendom, nr. 2 februar 2012, s. 56 f. 18 Der er reelt tale om et fuldmagtsforhold og den i mellemmandsretten anvendte terminologi kunne derfor også være blevet anvendt i artiklen. Imidlertid har vi valgt at anvende repræsentantbegrebet, idet dette er Lovens terminologi. 19 Bemærkningerne s. 23, 2. spalte. Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

4 antages at være, at den pågældende repræsentant som udgangspunkt ikke behøver at fremvise dokumentation for sine beføjelser, når repræsentanten er registreret som sådan i tinglysningssystemet. Dermed fremstår det uafklaret, hvorvidt retstilstanden forud for lovændringen rent faktisk var således, at en security agent udadtil anerkendtes som sådan uden fremvisning af dokumentation. Umiddelbart må det kunne forventes, at der nu efter Lovens ikrafttræden vil være en forskel i forhold til kravet om fremvisning af dokumentation, når repræsentanten er registreret som sådan i tinglysningssystemet, eftersom der nu er tale om en lovbestemt beføjelse for en security agent, men det må stadigvæk forventes, at en security agent i visse situationer skal kunne fremvise en form for dokumentation, hvilket fortsat kan være problematisk. 3. Indholdet af den nye lovgivning 3.1 De konkrete bestemmelser Som nævnt reguleres anvendelsen af repræsentanter ved kollektive gældsforhold ved indsættelsen af VPHL 4g, hvorefter bestemmelsen i VPHL 4f, stk. 1 (om repræsentanter ved udstedelse af erhvervsobligationer) finder tilsvarende anvendelse ved kollektive gældsforhold. Det er dermed fastslået ved lov, at det er muligt for en repræsentant at holde pant (optræde som panthaver i enhver henseende) på vegne af andre ved kollektive gældsforhold. 20 Et væsentligt formål med indsættelsen af VPHL 4g var som nævnt ovenfor at skabe juridisk klarhed om adgangen til at anvende en repræsentant ved kollektive gældsforhold, og ved en lovbestemt fuldmagt opnås dette formål i udgangspunktet. Det er kun 4f, stk. 1, der også finder anvendelse ved kollektive gældsforhold. Det skal fremhæves, at 4f, stk. 1 omfatter alle typer sikkerheder, herunder også kautioner, garantier mv. Det er desuden væsentligt at bemærke, at de særlige krav til repræsentanten, eksempelvis registreringskravet hos Finanstilsynet, og obligationsudstedelsens tilknytning til Danmark ikke finder anvendelse ved kollektive gældsforhold. 21 Denne afgrænsning i forhold til repræsentanter ved obligationsudstedelser er behandlet nærmere i afsnit 3.2 nedenfor. De øvrige regler i kapitel 2a i VPHL finder således ikke anvendelse ved kollektive gældsforhold. Den lovbestemte fuldmagt til en repræsentant må forventes at medføre en større fleksibilitet for långivere i kollektive gældsforhold, idet repræsentanten vil kunne benytte sin fuldmagt udadtil, herunder i forhold til tinglysning og foretagelse af øvrige sikringsakter. Det fremstår imidlertid ikke klart, hvordan dette vil blive håndteret i praksis af de forskellige instanser såsom Tinglysningsretten. Det er hensigten med reguleringen, at repræsentanten skal være berettiget til både at holde pantet, træde til pantet og modtage provenu på vegne af långiverne ved fuldbyrdelse af pantet. Det er derimod ikke hensigten, at repræsentanten på baggrund af bestemmelsen skal kunne indgive konkursbegæring mod låntageren, jf. afsnit 4.3 nedenfor, omend denne bemyndigelse kan aftales internt mellem långiverne og tillægges repræsentanten. Hvor sikringsakten er denuntiation, vil dette skulle foregå som hidtil, idet der gives meddelelse både til opfyldelse af sikringsakten og af hensyn til legitimation af repræsentanten. Hvis sikringsakten er tinglysning, er det hensigten, at repræsentanten kan blive tinglyst som den berettigede alene, således at repræsentanten fremstår som panthaver i enhver henseende Repræsentanter ved kollektive gældsforhold kontra repræsentanter ved obligationsudstedelser Ikke krav om registrering, etc. Som nævnt i afsnit 3.1 er der en række krav til repræsentanter ved obligationsudstedelser, der ikke gælder for repræsentanter i kollektive gældsforhold, idet det kun er VPHL 4f, stk. 1, som finder anvendelse ved kollektive gældsforhold, jf. VPHL 4g. Kravet om en tilknytning til Danmark 23 (jf. VPHL 4a, stk. 1) finder ikke anvendelse ved kollektive gældsforhold. Tilsvarende gælder der heller ikke et krav om, at 20 Bemærkningerne side 23, 2. spalte, over midten og s. 54, 2. spalte, nederst. 21 Bemærkningerne side 23, 2. spalte, under midten. 22 Bemærkningerne, s. 54, 2. spalte, nederst. 23 Tilknytningskravene, hvoraf mindst 1 ud af 3 skal være opfyldt for repræsentanter ved obligationsudstedelser, omfatter tilknytning i form af 1) markedsføring af udstedelsen i Danmark, 2) udsteder er en virksomhed med hjemsted i Danmark og 3) udstedelsen har i øvrigt nær tilknytning til Danmark. 56 Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

5 repræsentanten skal være registreret hos Finanstilsynet (jf. VPHL 4a, stk. 1, jf. 4b), at repræsentanten skal være etableret i en bestemt selskabsform (jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 1), eller at repræsentanten skal have hjemsted inden for visse bestemte jurisdiktioner (jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 2). Derudover indebærer dette også, at der ikke er krav om fastsættelse af en procedure for at udskifte repræsentanten (jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 4) uanset om dette sker med eller uden repræsentantens samtykke. Dette vil være et forhold, der typisk er reguleret i Intercreditor Agreement, jf. også afsnit 4.4 nedenfor. Baggrunden for at VPHL 4f, stk. 1 tillige gælder ved kollektive gældsforhold, er ifølge bemærkningerne til det vedtagne lovforslag 24 at der ved kollektive gældsforhold opstår tilsvarende udfordringer ved en repræsentants varetagelse af sikringsakter ved udskiftning blandt långiverne. Der er dog også en række andre situationer, hvor repræsentanten ved kollektive gældsforhold kan tænkes at stå over for tilsvarende udfordringer som en repræsentant ved obligationsudstedelse, men hvor lovgiver har valgt, at reglerne for repræsentanter ved kollektive gældsforhold ikke skal være gældende. Især spørgsmålet om repræsentantens søgsmålskompetence på vegne af samtlige långivere er værd at overveje nærmere Manglende søgsmålskompetence En repræsentants uanset om der er tale om en repræsentant ved obligationsudstedelser eller ved kollektive gældsforhold søgsmålskompetence på vegne af den gruppe, vedkommende repræsenterer, bygger som udgangspunkt på dansk rets almindelige fuldmagtsregler. Der har hidtil hersket tvivl om, hvorvidt repræsentanten har søgsmålskompetence på gruppens vegne, og tvivlen er ikke blevet mindre i det tilfælde, hvor en af gruppens medlemmer har overdraget sin fordring og dermed forbundne rettigheder til en tredjemand, siden fuldmagten til repræsentanten blev givet, og tredjemand ikke efter sin indtræden har bekræftet fuldmagten over for repræsentanten. 25 Derudover kan der opstå uhensigtsmæssige situationer, hvis repræsentanten ikke selv har et krav mod udstederen af obligationen (eksempelvis fordi repræsentanten ikke selv er blandt långiverne), idet repræsentantens retlige interesse i en sag mod låntageren herved bortfalder, og kravet i sidste ende kan forhindre, at repræsentanten bliver fyldestgjort for et eventuelt krav mod låntageren. Disse spørgsmål har hverken været behandlet i dansk lovgivning eller retspraksis, og derfor er tvivlen herom ikke blevet afklaret før Lovens ikrafttræden. Efter VPHL 4d, stk. 4, nr. 3 kan det i vilkårene for obligationsudstedelsen eller en aftale knyttet hertil 26 være reguleret, hvorvidt repræsentanten er bemyndiget til at anlægge en sag på vegne af obligationsejerne for så vidt angår spørgsmål, der vedrører obligationerne. Som tidligere nævnt er det kun VPHL 4f, stk. 1, der også finder anvendelse ved kollektive gældsforhold. VPHL 4d, stk. 4 opremser en række forhold, udover søgsmålkompetence, som kan være omfattet af repræsentantens dispositionsret. At denne bestemmelse ikke finder anvendelse, ej heller delvist, ved kollektive gældsforhold virker umiddelbart uhensigtsmæssigt, især henset til at begrundelsen for, at 4f, stk. 1, finder anvendelse, er, at tilsvarende situationer gør sig gældende ved kollektive gældsforhold. Modsat kan det anføres, at VPHL 4d, stk. 4, blot er en opremsning af eksempler og således for så vidt er overflødig, da den hverken er tiltænkt som en deklaratorisk eller præceptiv bestemmelse. 27 Hvis bestemmelsen tilsvarende var gældende for kollektive gældsforhold, kunne dette bidrage til en afgrænsning af omfanget af repræsentantens beføjelser, da det i så fald ville være klart, at søgsmålskompetencen rent faktisk kunne uddelegeres til repræsentanten. Derudover har det hidtil været uafklaret, hvorvidt det under dansk ret er muligt at indgå såkaldte no-action clauses. Ved obligationsudstedelser ville dette indebære, at obligationsejerne kunne fraskrive sig retten til individuelt at forfølge et krav mod obligationsudstederen, således at det kun er repræsentanten, der vil kunne rejse et krav mod obligationsudstederen på vegne af gruppens medlemmer. Ved VPHL 4d, stk. 5, er der gjort op med denne usikkerhed, idet det kan følge af vilkårene for obligationerne, at obligationsejerne ikke individuelt 24 Bemærkningerne side 23, 2. spalte, midt for. 25 Bemærkningerne side 20, 2. spalte, nederst (fortsættes på den følgende side). 26 En reference til vilkårene for obligationsudstedelsen eller obligationsvilkårene vil herefter også omfatte andre aftaler knyttet til vilkårene for obligationsudstedelsen. 27 Dette synspunkt gøres gældende i ET Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

6 kan udøve de beføjelser, som repræsentanten er blevet tildelt, jf. VPHL 4d, stk. 4. Ligeledes for så vidt angår denne bestemmelse kan antages det synspunkt, at denne bestemmelse er overflødig og unødvendig, idet det må antages at skulle kræve en positiv lovbestemmelse imod, førend et sådant vilkår ikke kunne aftales. 28 VPHL 4d, stk. 4 og 5, der skal bidrage til at fastlægge omfanget af repræsentantens fuldmagt, gælder som nævnt ifølge Loven kun ved obligationsudstedelser. Dermed er rækkevidden af repræsentantens fuldmagt ved kollektive gældsforhold stadigvæk usikkert for de forhold, der ikke vedrører pantsætning. 29 Ved kollektive gældsforhold må det derfor anbefales, at långiverne tager udtrykkeligt stilling til eksempelvis repræsentantens søgsmålskompetence i en Intercreditor Agreement, men for at repræsentanten på nuværende tidspunkt kan udøve sin eventuelle søgsmålskompetence, må det formodes, at det stadigvæk vil indebære, at den pågældende Intercreditor Agreement (eller i det mindste fuldmagtsdelen heraf) vil skulle oversættes (hvis nødvendigt) og fremlægges i forbindelse med en retssag. 4. Udvalgte problemstillinger 4.1 Tinglysning Som beskrevet ovenfor i afsnit 2 er ejerpantebrevet et ofte brugt instrument i kollektive gældsforhold. Både i forbindelse med sikkerhed i fast ejendom, men også som sikkerhed i løsøre, eksempelvis immaterielle rettigheder såsom varemærker, patenter, design og domænenavne. Som beskrevet er denne mulighed blevet besværliggjort betydeligt efter introduktionen af det digitale tinglysningssystem. Det er hensigten, at repræsentanten fremover skal kunne registreres i tinglysningssystemet som den berettigede alene og således fremstå som panthaver, jf. afsnit 3.1. Derudover fremgår det af Bemærkningerne, at det er tanken, at det i tinlysningssystemet vil blive muligt at anføre i et bemærkningsfelt, hvem der er panthaverrepræsentant. 30 Tinglysningssystemet kunne indrettes således, at fuldmagtens omfang kunne beskrives nærmere i et kommentarfelt, der dog også vil fremgå af tingbogsudskrifter, eller alternativt i form af en check-the-box løsning, der ligeledes ville fremgå af tingbogsudskrifter. I praksis lader denne hensigt ikke til at være slået igennem ved Tinglysningsretten, i hvert fald ikke i skrivende stund. Ved henvendelse til Tinglysningsretten spurgte vi, hvordan tinglysning af underpant med registrering af en panthaverrepræsentant skulle foretages korrekt i forhold til denne nye regulering, og hvilke tiltag Tinglysningsretten ville sætte i værk for at tage højde for denne nye lovgivning. Tinglysningsretten har oplyst, at der ikke vil blive foretaget ændringer i det digitale tinglysningssystem på baggrund af Loven. Tinglysningsretten oplyste derudover, at repræsentanten foreslås anført som kreditor i tinglysningssystemet. På baggrund af Tinglysningsrettens tilbagemelding må vi konkludere, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget højde for anvendelsen af repræsentanter i det digitale tinglysningssystem, og at der ikke er planlagt ændringer. Den eneste mulighed er at angive oplysningerne i feltet, hvor meddelelser til Tinglysningsretten skal angives. Hvad der angives i dette felt svarer imidlertid blot til, hvad man før det digitale tinglysningssystem ville skrive i et følgebrev til Tinglysningsretten, og det i feltet angivne vil således ikke fremgå af det konkrete ejerpantebrev eller det registrerede underpant i tingbogen. En repræsentant vil typisk også blive registreret som meddelelseshaver 31 på ejerpantebrevet. Imidlertid har en meddelelseshaver ikke de samme bemyndigelser, som det ifølge Bemærkningerne er hensigten, at en repræsentant skal have. I kollektive gældsforhold er det ikke usædvanligt, at der er et begrænset antal såkaldte oprindelige (originale) långivere, og at disse alle bliver tinglyst som underpanthavere, idet der typisk ikke er udskiftning iblandt disse. I en sådan situation vil det være hensigtsmæssigt, såfremt repræsentanten ligeledes er berettiget til alene at aflyse underpantet for disse originale långivere, hvis dette måtte blive aktuelt, eksempelvis i forbindelse med indgåelse af en ny låneaftale, eller foretage øvrige påtegninger alene på vegne af den samlede långiverkreds på trods 28 Jf. tillige ET Bemærkningerne, side 21, 1. spalte, midt for. 30 Bemærkningerne, s. 54, 2. spalte, nederst. 31 Modtager af retslige meddelelser i henhold til Retsplejelovens (lov nr. 90 af 11. april 1916 med senere ændringer) kap. 51 (for så vidt angår fast ejendom) samt øvrige meddelelser, der i henhold til Retsplejeloven skal sendes til pantekreditor. 58 Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

7 af at flere långivere er registreret som underpanthavere. Det fremgår ikke af Bemærkningerne, hvorledes dette skal håndteres ved Tinglysningsretten. Ud fra en formålsfortolkning heraf må det være en del af hensigten med repræsentantordningen, at en sådan situation også skal omfattes, og derfor skal det også kunne håndteres af Tinglysningsretten. 4.2 Realisation af pantet Repræsentanten skal, som beskrevet i afsnit 3.1, kunne tvangsrealisere pantet på vegne af den samlede långiverkreds. 32 Dette må skulle forstås således, at repræsentanten udadtil er legitimeret til at gennemføre en tvangsfuldbyrdelse på sædvanlig vis, det vil sige i form af sædvanlig individualforfølgning. Man kan forestille sig, at det långiverne imellem er aftalt, at der eksempelvis skal opnås et provenu svarende til en vis procentdel af et ejerpantebrevs hovedstol. I så fald må den aftalte begrænsning i repræsentantens rettigheder være et forhold långiverne imellem, og at repræsentanten udadtil (herunder over for fogedretten) under henvisning til den lovbestemte fuldmagt er berettiget til at gennemføre og acceptere en tvangsauktion med et lavere provenu. For så vidt angår repræsentantens potentielle erstatningsansvar over for låntagerne henvises der til afsnit 4.6. Fogedretten må med andre ord kunne stole på, at repræsentanten handler i overensstemmelse med sin bemyndigelse. Ligeledes er det hensigten, at fogedretten skal kunne udbetale provenuet til repræsentanten, 33 hvorfor repræsentanten også i den forbindelse vil fremstå som umiddelbart legitimeret over for fogedretten. Repræsentantens fuldmagt er på den måde, for så vidt angår bemyndigelse og legitimation, ikke anderledes end ved et almindeligt fuldmagtsforhold, dog er legitimationen i dette tilfælde lovbestemt. 4.3 Låntagers konkurs Som beskrevet i afsnit 3.1 er det ikke hensigten, at repræsentanten på baggrund af VPHL 4g skal kunne indgive konkursbegæring mod låntageren. Af Bemærkningerne 34 fremgår det, at repræsentanten ikke kan indgive konkursbegæring af udsteder. Udsteder må imidlertid i denne sammenhæng være ment som låntager, idet denne bemærkning er til 4g, som kun vedrører kollektive gældsforhold. Det er ikke nærmere beskrevet, hvorfor repræsentantens rettigheder begrænses i forhold til konkursbegæring. Et nærliggende argument for at foretage denne afgrænsning er, at en konkursbegæring alt andet lige er mere indgribende for både låntageren, långiverne og andre kreditorer, end en tvangsfuldbyrdelse af et pantsat aktiv. Modsat kan det anføres, at en konkursbegæring kan være et naturligt skridt at tage for den samlede långiverkreds i et kollektivt gældsforhold. Samtidig skal Bemærkningerne vel næppe forstås således, at en repræsentant, der som oftest også selv er kreditor, ikke kan indgive konkursbegæring mod låntager i sin egenskab af individuel kreditor, medmindre repræsentanten i sin egenskab af kreditor er bundet af en no action clause. Det kan i den forbindelse ikke være afgørende, om repræsentanten efter omstændighederne indgiver begæringen på vegne af den samlede långiverkreds eller kun på egne vegne. Såfremt repræsentanten ikke selv er kreditor (hvilket især kan tænkes ved obligationsudstedelser), er der tale om en begrænsning for repræsentanten, eftersom repræsentanten ikke kan indgive en konkursbegæring mod obligationsudstederen. Ved en konkursbehandling af en låntager vil repræsentanten ofte være bemyndiget af de øvrige långivere til at repræsentere den samlede långiverkreds i forhold vedrørende konkursen. Det vil typisk være i forhold til anmeldelse af krav i boet, realisation af pantsatte aktiver, modtagelse af dividende mv., idet det dog må forventes, at boet/kurator vil efterspørge dokumentation for fuldmagtsforholdet. Det kan imidlertid også tænkes at omfatte søgsmål vedrørende krav i boet, hvilket som beskrevet ovenfor i afsnit 3.2 begrænses af, at søgsmålskompetence ikke er omfattet af den lovbestemte fuldmagt. Det må derfor på det nuværende lovgrundlag skulle dokumenteres, at repræsentanten har den fornødne søgsmålskompetence og bagvedliggende bemyndigelse. Det kan ligeledes overvejes, hvorvidt forhold såsom forkyndelse og procesfuldmagt ved afvisnings- og/ eller omstødelsessager er omfattet eller ej, idet dette dog ikke vil blive behandlet yderligere i denne artikel. 32 Bemærkningerne, s. 55, 2. spalte, lige over midten. 33 Bemærkningerne, s. 55, 2. spalte, lige over midten. 34 Bemærkningerne, s. 55, 2. spalte, over midten. Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

8 4.4 Udskiftning af repræsentanten For repræsentanter ved obligationsudstedelser følger det af VPHL 4d, stk. 1, jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 4, at der i obligationsvilkårene skal fastsættes procedurer for udskiftning af repræsentanten. I forbindelse med registrering af repræsentanten, jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 4, påser Finanstilsynet, at kravet iagttages, men Finanstilsynet foretager ikke en vurdering af hensigtsmæssigheden af proceduren. 35 Såfremt der ikke er fastsat en procedure for udskiftning af repræsentanten, vil Finanstilsynet nægte at registrere repræsentanten. Udskiftning af repræsentanten vil skulle ske i overensstemmelse med den herom fastsatte procedure i obligationsvilkårene. Hvis repræsentanten udskiftes, indebærer dette forskellige skridt i forhold til de sikringsakter, som den forhenværende repræsentant har iagttaget. Der vil således eksempelvis skulle ske påtegning om udskiftning af repræsentanten i tingbogen, og i andre situationer vil der på ny skulle denuntieres for at sikre den nye repræsentants legitimation. Det skal i den forbindelse fremhæves, at en udskiftning af repræsentanten ikke vil blive anset for at være en overdragelse af de stillede sikkerheder. 36 Indtil de forskellige meddelelser og registreringer er iagttaget, vil retsvirkningen af udskiftningen af repræsentanten kun være gældende inter partes mellem obligationsejerne og den nye repræsentant (samt tredjemænd, der er vidende om udskiftningen). I kollektive gældsforhold vil en udskiftning af repræsentanten i hovedreglen være reguleret i Intercreditor Agreement. Ligesom ved repræsentanter ved obligationsudstedelser vil der ved udskiftning af en repræsentant i kollektive gældsforhold skulle gives meddelelse etc. om udskiftning af repræsentant for at sikre dennes legitimation. Det ovenfor anførte vedrørende påtegning om udskiftningen i tingbogen og andre registre, og at der ved udskiftningen ikke er tale om en overdragelse af sikkerhederne, finder tilsvarende anvendelse ved kollektive gældsforhold. Det kan overvejes, om udskiftning af repræsentanten vil have betydning for en eventuel omstødelsesperiode, eftersom der eksempelvis foretages ændring af registreringen i tinglysningssystemet og denuntieres på ny. Disse ændringer og denuntiationer vil ikke have karakter af en ny sikringsakt, og dermed er der intet, der peger på, at udskiftning af repræsentanten skulle medføre andet end henholdsvis udtræden og indtræden for den afgående og tiltrædende repræsentant, og der er derfor heller ikke grundlag for, at dette skulle have indflydelse på omstødelsesperioden. 4.5 Repræsentantens konkurs, obligationsejers konkurs og udenlandske repræsentanter For at kunne blive godkendt af Finanstilsynet som repræsentant ved obligationsudstedelser er det en forudsætning, at repræsentanten er etableret som et kapitalselskab (eller en tilsvarende udenlandsk selskabsform), jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 1. Herved sikres det, at repræsentanter ved obligationsudstedelser har en vis organisation og kapital. Der stilles derudover visse krav til kapitalselskabernes egenkapital, regnskaber samt ledelsesform. 37 Den krævede procedure for udskiftning af repræsentanten, jf. VPHL 4d, stk. 1, jf. VPHL 4b, stk. 2, nr. 4, skal indeholde bestemmelser om udskiftning af repræsentanten i tilfælde af dennes konkurs. 38 Ved repræsentantens konkurs følges de almindelige fuldmagtsregler, 39 hvorefter konkursboet ikke omfatter aktiver, der holdes på vegne af andre, jf. konkurslovens og 82. Konkursboet indtræder dermed heller ikke i fuldmægtigens rolle og har således ikke råderet over obligationerne. 41 Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke gælder en pligt til at udpege en ny repræsentant for obligationsejerne, medmindre den konkursramte repræsentant eksempelvis netop har holdt pant på vegne af obligationsejerne. 42 Da ovenstående vedrørende obligationsudstedelser bygger på de almindelige fuldmagtsregler i tilfælde af fuldmægtigens konkurs, vil dette også være gældende 35 Dette behandles mere indgående i ET Bemærkningerne, s. 55, 1. spalte, midt for. 37 Bemærkningerne, s. 22, 1. spalte, under midt. 38 Bemærkningerne, s. 51, 2. spalte, over midten. 39 Bemærkningerne, s. 51, 2. spalte, midt på. 40 Lov nr. 298 af 8. juni 1977 med senere ændringer. 41 Bemærkningerne, s. 51, 2. spalte, midt på. 42 Bemærkningerne, s. 51, 2. spalte, under midten. 60 Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

9 for repræsentanter i kollektive gældsforhold, medmindre långiverne har aftalt andet i Intercreditor Agreement, der ikke strider mod præceptive regler, da VPHL 4g ikke indeholder en særlig regulering herom. Eftersom VPHL 4d, stk. 2, 2. led, (om adskillelse af repræsentantens aktiver fra obligationsejernes aktiver) ikke finder anvendelse ved kollektive gældsforhold, kan det overvejes, om der kunne opstå problemer i en situation, hvor repræsentanten oppebærer provenu på vegne af obligationsejerne/ långiverne, som er blevet sammenblandet med repræsentantens likvide midler, således at det pågældende provenu kan blive omfattet af konkursmassen. Det vil selvfølgelig afhænge af de konkrete omstændigheder, men en sådan situation kan formentlig ikke udelukkes. Adskillelse af aktiver og midler virker yderst relevant ligeledes i forbindelse med repræsentanter ved kollektive gældsforhold, hvor repræsentanten netop er bemyndiget til at oppebære provenu. Derfor havde det umiddelbart været hensigtsmæssigt, at VPHL 4d, stk. 2, i sin helhed ligeledes fandt anvendelse, eftersom hensynet bag og formålet med det 1. led af bestemmelsen, der fastlår, at repræsentanten skal varetage obligationsejernes interesser i forhold til udstederen, umiddelbart uden videre også er relevant ved kollektive gældsforhold. I tilfælde af en fuldmagtsgivers (hvilket på baggrund af Lovens udgangspunkt vil være en obligationsejers) konkurs, er det dansk rets udgangspunkt, at fuldmægtigen ikke vil kunne disponere over konkursmassen, herunder eventuelle obligationer, jf. aftalelovens og Fuldmagtens nærmere omfang vil dog ofte være usikkert, når der er udenlandske obligationsejere involveret. 45 Med Loven fraviges dette udgangspunkt, idet det følger direkte af VPHL 4c, stk. 5, at udpegningen af repræsentanten (herunder eventuelle udskiftninger af repræsentanten i overensstemmelse med obligationsvilkårene) er bindende for konkursboet i tilfælde af en obligationsejers konkurs. 46 Bestemmelsen i VPHL 4c, stk. 5, finder ikke anvendelse i forbindelse med kollektive gældsforhold, og medmindre parterne har aftalt andet, gælder aftalelovens bestemmelser således ved kollektive gældsforhold. Fuldmagtshaveren mister dermed råderetten over fordringen mod låntager på vegne af fuldmagtsgiveren, idet fuldmagtsgiveren fra konkursdekretets afsigelse mister råderetten over sine aktiver (jf. konkurslovens 29), og fordringen mod låntager bliver en del af konkursmassen (jf. konkurslovens 32). I tillæg til ovennævnte krav om selskabsform mv. for repræsentanter ved obligationsudstedelser, skal repræsentanten have hjemsted i Danmark, et andet EU-land eller et land som EU har indgået aftale med på det finansielle område, jf. VPHL 4b, stk. 2, nr I VPHL 4b, stk. 5 er der indsat en bemyndigelse for Erhvervsog Vækstministeren til at udvide listen med godkendte lande. Selvom repræsentanten ikke kommer fra Danmark, kan repræsentanten blive registreret i det Centrale Virksomhedsregister, jf. VPHL 4f, stk Ingen af disse begrænsninger finder anvendelse for repræsentanter i kollektive gældsforhold, og der ses ikke umiddelbart grundlag for, at disse forhold skulle være lovreguleret for kollektive gældsforhold. 4.6 Repræsentantens erstatningsansvar Dette afsnit vedrørende repræsentantens erstatningsansvar bygger på en forudsætning om, at erstatningsansvaret skal vurderes efter dansk ret, uanset om dette følger af en lovvalgsaftale eller de internationale privatretlige regler. Især syndikerede låneaftaler vil generelt indeholde en lovvalgs- og voldgiftsklausul, hvorefter aftalen ofte vil være underlagt engelsk eller amerikansk ret. Det følger af VPHL 4d, stk. 3, at repræsentantens handlinger har umiddelbar retsvirkning over for obligationsejerne, hvilket indebærer, at repræsentanten ikke skal indhente obligationsejernes samtykke eller give meddelelse om sine handlinger til obligationsejerne, medmindre et krav herom følger af obligationsvilkårene. 49 Ob- 43 Lov nr. 242 af 8. maj 1917 med senere ændringer. 44 Bemærkningerne, s. 21, 1. spalte, over midten. 45 Bemærkningerne, s. 21, 1. spalte, midt for. 46 Bemærkningerne, s. 22, 2. spalte, over midten og Bemærkningerne, s. 53, 1. spalte, midt for. 47 På nuværende tidspunkt er dette Schweiz, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan og USA. 48 Det fremgår af Bemærkningerne, s. 55, 1. spalte, nederst, at dette forventes at kunne rummes inden for rammerne af 11, stk. 6 i lov nr. 417 af 22. maj 1996 med senere ændringer (CVR-loven). 49 Bemærkningerne, s. 53, 2. spalte, under midten. Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

10 ligationsvilkårene eller låneaftalen indeholder typisk en ret eller måske endda en pligt for repræsentanten til at handle ved indtræden af i forvejen fastsatte situationer (såkaldte events of default ), eksempelvis ændringer i kontrol eller bestemmende indflydelse, betalingsmisligholdelse eller ændring af forretningsområde. Hvis repræsentanten tillægges en ret til at handle, vil dette kunne sammenlignes med en situation, hvor repræsentanten er enekreditor. Det er således op til repræsentanten at vurdere, hvilke skridt (om nogen) der skal iværksættes over for obligationsudstederen henholdsvis låntageren. Repræsentanten skal dog til enhver tid varetage obligationsejernes samlede interesser, jf. VPHL 4d, stk. 2 (der ikke gælder ved kollektive gældsforhold). Ved kollektive gældsforhold vil dette være reguleret i Intercreditor Agreement, og i dansk ret følger dette desuden af fuldmagtslæren. 50 Det ses til tider, at repræsentanten skal indhente samtykke fra obligationsejerne eller långiverne enten ved enstemmighed eller ved opfyldelse af en fastsat majoritet før repræsentanten må skride til handling i tilfælde af obligationsudstederens henholdsvis låntagerens overtrædelse af de aftalte vilkår. Man kunne også forestille sig en situation, hvor repræsentantens handling kræver samtykke fra samtlige de oprindelige (originale) långivere. Repræsentantens manglende overholdelse af en sådan samtykkebestemmelse vil naturligvis være erstatningspådragende for repræsentanten. Loven indeholder ikke særlige regler til regulering af repræsentantens erstatningsansvar over for obligationsejerne. Såfremt repræsentanten overtræder omfanget af sin fuldmagt (legitimation), vil dansk rets almindelige erstatningsregler regulere dette, medmindre andet følger af obligationsvilkårene. 51 Ved kollektive gældsforhold er det sædvanligt, at repræsentantens beføjelser (legitimation) er reguleret i Intercreditor Agreement, som også typisk vil indeholde en høj grad af ansvarsfraskrivelser og skadesløsholdelse til fordel for repræsentanten. I mangel af aftale om andet, vil repræsentantens ansvarspådragende handlinger dog skulle vurderes efter dansk rets almindelige erstatningsregler (såfremt forholdet konkret er underlagt dansk ret). Med andre ord vil repræsentantens handlinger skulle vurderes ud fra en uagtsomhedsvurdering (culpa norm), herunder aftalelovens Både i forbindelse med obligationsudstedelser og ved kollektive gældsforhold må det forventes, at repræsentanten i hovedparten af tilfældene vil være en professionel aktør, hvilket medfører at uagtsomhedsvurderingen i disse tilfælde vil være baseret på et professionsansvar. 53 Professionsansvaret indebærer, at repræsentantens handlinger eller undladelser skal vurderes i forhold til, hvordan en professionel havde ageret i stedet for den traditionelle bonus pater vurdering. 54 Til tider er det blevet anført i den juridiske litteratur, at vurderingen ikke skulle baseres på en almindelig professionel på området, men derimod i forhold til den dygtigste inden for faget (optimus standard). 55 Dette synspunkt ses dog ikke at have fundet udtryk i retspraksis, og vurderingsgrundlaget må derfor antages at være en almindelig god professionel aktør. 56 Herved er der tale om en objektivering af den almindelige culpa norm, idet ansvarsvurderingen vil ske på baggrund af branchestandarden. 57 Bevisbyrden påhviler dog ikke repræsentanten, og der foreligger dermed ikke en formodning for et erstatningsansvar (præsumptionsansvar) i tilfælde af et tab. 58 Det bemærkes, at professionsansvarsnormen ikke er afhængig af, hvorvidt repræsentanten faktisk er en professional aktør, men derimod finder anvendelse, såfremt repræsentanten har slået sig op på at være en professionel aktør eller i øvrigt har givet udtryk for at være eller har ageret som en professionel aktør. 50 Aftaler og Mellemmænd af Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen, 6. udgave, Karnov Group, side Bemærkningerne, s. 23, 1. spalte, nederst og Bemærkningerne, s. 55, 1. spalte, midt for. 52 Ifølge denne bestemmelse er en fuldmægtig erstatningsansvarlig overfor tredjemand som følge af, at fuldmægtigen ikke har oplyst om fuldmagten. 53 Jf. tillige ET Erstatningsretlige grænseområder Professionsansvar, produktansvar og offentlige myndigheders erstatningsansvar af Vibe Ulfbeck, 2. udgave, DJØF, 2010 (herefter Vibe Ulfbeck ), s Vibe Ulfbeck, s Vibe Ulfbeck, s Vibe Ulfbeck, s Vibe Ulfbeck, s Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

11 Et nærliggende spørgsmål er, hvorvidt repræsentanten kan ifalde erstatningsansvar, såfremt dennes indsats ikke medfører et resultat. Medmindre andet er aftalt eller utvivlsomt fremgår af omstændighederne, vil repræsentanten kun være underlagt en indsatsforpligtelse og ikke en resultatforpligtelse. 59 Dette indebærer, at såfremt repræsentanten på baggrund af de kendte omstændigheder, samt eventuelt efter yderligere undersøgelser, hvis dette må anses for nødvendigt, eller der foreligger en særlig anledning hertil, har vurderet, at iværksættelse af visse foranstaltninger vil opnå det ønskede resultat, vil repræsentanten som udgangspunkt ikke ifalde et erstatningsansvar over for långiverne, uanset om det ønskede resultat bliver opnået. I stedet for at kunne kræve erstatning på baggrund af et dokumenteret tab, hvilket er dansk rets udgangspunkt, vil en bodsbestemmelse kunne indgå i obligationsvilkårene eller Intercreditor Agreement. Dette indebærer, at repræsentanten tilpligtes at betale en bod, såfremt denne ikke overholder de for repræsentanten gældende vilkår. Det bemærkes desuden, at en generel ansvarsfraskrivelse ikke accepteres under dansk ret. Der er dog intet til hinder for, at repræsentanten fraskriver sig erstatningsansvar for indirekte tab, force majeure etc., som det accepteres under dansk ret. 60 Over for en tredjemand vil dansk rets almindelige erstatningsregler også finde anvendelse ved kollektive gældsforhold. Udgangspunktet vil derfor også i denne situation være en culpa-vurdering af repræsentantens adfærd, jf. ovenfor om professionsansvaret. 5. Sammenfatning Indførelsen af VPHL 4g har skabt juridisk klarhed om muligheden for at anvende repræsentanter til at holde sikkerheder på vegne af andre ved kollektive gældsforhold. Det er dog endnu uvist, hvordan dette i praksis vil blive håndteret af bl.a. Tinglysningsretten. Det er hensigten, at det i tinglysningssystemet vil blive muligt at anføre i et bemærkningsfelt, hvem der er panthaverrepræsentant. I praksis lader denne hensigt ikke til at være slået igennem ved Tinglysningsretten, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, da der ikke i det digitale tinglysningssystem er taget højde for anvendelsen af repræsentanter. En repræsentant vil typisk også blive registreret som meddelelseshaver på ejerpantebrevet. Imidlertid har en meddelelseshaver ikke de samme bemyndigelser, som det ifølge Bemærkningerne er hensigten, at en repræsentant skal have. I stedet kunne tinglysningssystemet med fordel indrettes således, at fuldmagtens omfang og repræsentantens beføjelser kunne beskrives nærmere i et kommentarfelt, der dog også vil fremgå af tingbogsudskrifter, eller alternativt i form af en check-the-box løsning, der ligeledes ville fremgå af tingbogsudskrifter. Selvom baggrunden for indførelsen af VPHL 4g er at tage højde for situationer, hvor der er tilsvarende problemstillinger ved obligationsudstedelser og kollektive gældsforhold, begrænses de nye bestemmelsers anvendelse ved kollektive gældsforhold ved, at bestemmelsen i VPHL 4g kun henviser til VPHL 4f, stk. 1. Der er dog en række forhold, hvor det efter vores opfattelse vil være nærliggende at overveje, hvorvidt reglerne for repræsentanter ved obligationsudstedelse ikke også burde finde anvendelse ved kollektive gældsforhold, eksempelvis repræsentantens søgsmålskompetence på vegne af långiverne. Der ses ikke at være væsentlige argumenter, der taler imod anvendelsen af eksempelvis VPHL 4d, stk. 4, som angiver en række forhold, der kan være omfattet af repræsentantens dispositionsret, ved kollektive gældsforhold. Derudover gør VPHL 4d, stk. 5 op med usikkerheden i dansk ret om anerkendelsen af no action clauses, idet det herefter kan følge af obligationsvilkårene, at obligationsejerne ikke individuelt kan udøve de beføjelser, som er blevet tillagt repræsentanten. Rækkevidden af en repræsentants fuldmagt ved kollektive gældsforhold er således stadigvæk usikker for så vidt angår andre forhold end pantsætning. Repræsentanten kan ikke på baggrund af VPHL 4g tildeles kompetence til at indgive konkursbegæring mod låntager på vegne af långiverne, men dette hindrer ikke repræsentanten i at indgive konkursbegæring mod låntager i sin egenskab af individuel kreditor. Det skal dog bemærkes, at såfremt repræsentanten ikke selv er kreditor, er der tale om væsentlig indskrænkning i repræsentantens fuldmagtsforhold. VPHL 4c, stk. 5 indebærer, at udpegning af repræsentanten er bindende for en obligationsejers konkursbo. 59 Vibe Ulfbeck, s Vibeke Krag og Andreas Tamasauskas (2004). Securisation i Danmark Udvalgte juridiske problemstillinger: Repræsentation af obligationsejere. I: L. Lynge Andersen (red.), Erhvervskreditretlige emner (s ). København: Gads Forlag Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

12 Denne fravigelse af dansk rets udgangspunkt finder dog ikke anvendelse ved kollektive gældsforhold. I kollektive gældsforhold vil en långivers konkurs derfor medføre, at fuldmagtshaveren mister råderetten over fordringen mod låntageren, da råderetten ved långivers konkurs falder tilbage til konkursboet (dvs. kurator). Samlet set er det meget positivt, at der med Loven er gjort op med usikkerheden om, hvorvidt repræsentanter ved kollektive gældsforhold anerkendes. Det tyder på, at repræsentantordningen ved kollektive gældsforhold ikke har været fokusområdet ved det forberedende arbejde med Loven. Dermed fremstår det ikke klart, på hvilken baggrund, lovgiver har valgt at begrænse anvendelsesområdet af denne repræsentantordning set i forhold til ved obligationsudstedelser. Er begrænsningen foretaget ud fra en betragtning om, at området i forvejen er tilstrækkeligt aftalereguleret, at yderligere lovregulering ikke er hensigtsmæssig, eller skyldes begrænsningen ene og alene det forhold, at denne repræsentantordning er en mindre tilføjelse, som ikke har været i fokus? Eftersom årsagen ikke fremgår af forarbejderne, må man være tilbøjelig til at tro på sidstnævnte. I første omgang er det således interessant at se, hvorvidt de i denne artikel belyste problematikker bliver aktuelle, og hvordan de i så fald vil blive håndteret i praksis. 64 Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard Erhvervsobligationer Selskabsdagen 2013 26. september 2013 Advokat Morten Krogsgaard Nyhedens interesse Erhvervsobligationer Finansiering af små og mellemstore virksomheder er stadig i fokus Seneste debat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). D O M Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). 19. afd. nr. B-763-13: Dantil Pantebrevsinvest ApS (advok Claus Hastrup

Læs mere

Indkaldelse til Obligationsejermøde

Indkaldelse til Obligationsejermøde Til ejere af obligationer i serierne PLUS 7 Index Super 2012, PLUS Råvarer Super 2013, PLUS Råvarer 2013, PLUS 7 Index Super 2013 og PLUS Bonusrente 2013 Indkaldelse til Obligationsejermøde På vegne af

Læs mere

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7? Konkurs Erhvervslejeret Eksamensspørgsmålet Konkurs Introduktion Generelt om lejers eller udlejers konkurs Konkurslovens kapitel 7 Omhandler gensidigt bebyrdende aftaler Formål: At sikre at skyldners konkursbo

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom)

Høring over bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att. Lennart Houmann Høring over bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Den finansielle sektor har modtaget udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden

Udkast. Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden Lovafdelingen Udkast Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0103 Dok.: RLM40267 Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden I medfør af 7, stk. 5, 8, stk. 3, 14, stk.

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag. til 1 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om

Læs mere

Derfor bør det altid være muligt at anvende kursen på tidspunktet for udmåling af lånet.

Derfor bør det altid være muligt at anvende kursen på tidspunktet for udmåling af lånet. 7. januar 2011 S1039 - D20789 Kommentarer til de enkelte punkter 1 1 Udvid undtagelsen til at anvende dagskurs på låneudmålingstidspunktet Vi foreslår, at undtagelsen, der giver adgang til at anvende dagskursen

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Kompendium Formueret III InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Morten Frank MANU KURSER A/S KOMPENDIUM I FORMUERET III Kreditorforfølgning SL forlagene Morten Frank Kompendium

Læs mere

sig om indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

sig om indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven,

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Fuldmagt (fast ejendom) Udgivet 30. september 2010 version 1.5

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Fuldmagt (fast ejendom) Udgivet 30. september 2010 version 1.5 Digital Tinglysning Vejledning til Fuldmagt (fast ejendom) Udgivet 30. september 010 version 1.5 Inden du starter (1/3) Hvornår skal en tinglysningsfuldmagt benyttes? I de tilfælde, hvor en person ikke

Læs mere

PROBLEMSTILLINGER (1)

PROBLEMSTILLINGER (1) PROBLEMSTILLINGER (1) FULDMAGTER 1. Registrering og rettelser af fejl 2. Fuldmagter i forbindelse med privat skiftede boer ADKOMSTER 3. Skøder lyst med frist 4. Endelighedspåtegning (skøder lyst før 08.09.2009)

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love Side 1 af 24 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSV 199 Den fulde tekst Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2011-0025937) Anmeldelse

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs Den 24. september 2009 Erhvervsseminar Hindsgavl Slot Dansk Ejendomsmæglerforening Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs V/Advokat (H), Partner i Husen Advokater Rasmus Mehl www.husenadvokater.dk

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Af Alexander Kielland og Morten

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Page 1 of 5 LOV nr 522 af 06/06/2007 Gældende (Forældelsesloven) Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1336 af 19/12/2008 11 LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Navn: CPR/CVR-nr.: Ikke registreret i DK: Har fuldmagtsgiver hverken et cpr- eller cvr-nummer skal Ikke registreret i DK markeres.

Navn: CPR/CVR-nr.: Ikke registreret i DK: Har fuldmagtsgiver hverken et cpr- eller cvr-nummer skal Ikke registreret i DK markeres. *ETLTB0001* *ETLTB0001* Fuldmagt til brug for tinglysning (Fast ejendom) Fuldmagten skal udfyldes maskinelt. Fuldmagtsgiver: CPR/CVR-nr.: Ikke registreret i DK: Telefon: Email: Har fuldmagtsgiver hverken

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0268 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0268 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jacob Andreasen og Jens Saugstrup Valby Langgade 203 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 20.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte

Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte Afdelingen for Uddannelsesstøtte Kontor for Voksenuddannelsesstøtte Vester Voldgade 123, 1. 1552 København V Tlf. 3392 6005 Fax 3392 5666 Mail sustyrelsen@su.dk www.udst.dk Vejledning vedrørende fuldmagt

Læs mere

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Indhold 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme 2 Moms på salg af byggegrunde 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Af advokat Jette

Læs mere

Nedenfor anførte parter har indgået følgende aftale om rådgivning vedrørende køb/salg af fast ejendom. Ejendomsmæglervirksomheden

Nedenfor anførte parter har indgået følgende aftale om rådgivning vedrørende køb/salg af fast ejendom. Ejendomsmæglervirksomheden Rådgivningsaftale Sagsnr.: KOBERRADGIVNING Dato: 05-04-2015 Nedenfor anførte parter har indgået følgende aftale om rådgivning vedrørende køb/salg af fast ejendom. 1. Parterne Kunden Kunden Navn: Adresse:

Læs mere

Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne?

Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? 10. september 2010 Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? Den 2. november 2010 bliver Bilbogen digital. Det kan komme til at betyde ændringer i arbejdsgangene hos forhandlere

Læs mere