Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Ny energisparepumpe til det varme vand 526 kwh el 1050 kr kr. 7.

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørre Farimagsgade 57 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 1364 København K BBR-nr.: Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Topdahl ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 240 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/05/09-29/04/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Ældre pumpe til varmeanlægget udskiftes til en energisparepumpe 2 Etablering af loftlem mellem spidsloft og loftrum 1077 kwh el 2150 kr kr. 4.7 år 2.4 MWh Fjernvarme 1370 kr kr. 6.6 år 3 Ny energisparepumpe til det varme vand 526 kwh el 1050 kr kr. 7.6 år 4 Efterisolering af loft i portgennemgang 1.4 MWh Fjernvarme 820 kr kr år 5 Efterisolering af massiv 24 cm teglmur i portgennemgang mod lejlighed 4.5 MWh Fjernvarme 2550 kr kr. 11 år 6 Efterisolering af vinduesbrystninger i lejligheder 28 MWh Fjernvarme, 56 kwh el kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.

2 SIDE 2 AF 9 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 3300 kr./år Samlet besparelse på vand: 4100 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.

3 SIDE 3 AF 9 7 Nye vandbesparende toiletter 90 m³ vand 4050 kr. 8 Når tagkonstruktion skal renoveres skal skråvægge og skunke efterisoleres 9 Enkelte ældre vinduer i kvistlejlighed udskiftes til nye med lavenergiglas samt udskifning af ældre opgangsdøre 4.2 MWh Fjernvarme 2380 kr. 3.6 MWh Fjernvarme 2040 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omfatter ejendommen A/B Nørre Farimagsgade 57-59, 1364 København K, matr.nr Ejendommen består af 1 stk. bygning med ialt 30 lejligheder. Ejendommen er i følge BBR-meddelelsen opført i 1878 med væsentlig ombygning i Anvendelseskode er etageboligbebyggelse (140). Det samlede boligareal for bygningen er i følge BBR-meddelelsen på 1962 m² samt et samlet erhvervsareal på 317 m². Der er - efter aftale med rekvirenten - ikke foretaget destruktive undersøgelser på ejendommen. Bygningsgennemgangen blev foretaget med assistance af beboer Julie Carlslund. Der foreligger så vidt vides ikke månedlige notater vedr. forbrug og driftsforhold. Der opfordres til at der føres driftsjournal. Driftjournalen er en månedlig registrering af forbruget på EL, vand og varme, samt øjebliks temperaturer på varmeanlægget samt ude temperaturen. Driftjournaler kan være yderst informative og kan bruges til at opdage overforbrug på EL, vand og varme. Fjernvarmeforbruget afregnes overfor Københavns Energi som summen af: 1) energiforbruget (MWh) multipliseret med årsprisen pt. 646 kr/mwh 2) tilsluttet effekt (kw) multipliseret med årsprisen pt. 172 kr/kw Fjernvarme leveret af Københavns Energi afregnes ud fra en middel afkøling af fjernvarme vandet på 34 C. Såfremt afkølingen ligger indenfor normalområdet (34 C +/- 5 C - anno 2010) afregnes forbrug med normaltarif. Ligger afkølingen under 29 C betales en "strafafgift" og ligger afkølingen over 39 C opnår forbrugeren en godtgørelse. I følge årsafregning, (2009/2010), fik ejendommen en gennemsnitlig årsafkøling på 19 C, hvilket medførte en strafafgift fra Københavns Energi på ca kr på varmeregningen. Anlægget skal efterses straks, så dette bringes i orden!! Der bør altid tilstræbes at afkølingen er så stor som mulig. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende. Dette energimærke er udarbejdet udfra nævnte håndbogs standardforudsætninger, samt tilgængelige tegninger og egne notater fra besigtigelsen. Hvor tegningsmaterialet har været mangelfuldt er der foretaget skøn. Det forudsættes at bygningen er opvarmet til 20 C.

4 SIDE 4 AF 9 Det her beregnede, teoretiske energibehov (241 MWh) ligger tæt på det oplyste klimakorrigerede forbrug (240 MWh). Bygningens brugstid er regnet til 168 timer pr. uge. Det opvarmede areal for ejendommen fremkommer således: Kælderareal: 407 m² Boligareal: 1692 m² Erhvervsareal i stuen: 254 m² Loftrum: 105 m² Opvarmet areal ialt: 2728 m² Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen er med hanebåndspær og skiffersten. Der er monteret kviste i taget, som er skønnet isoleret med ca. 50 mm. Skunke og skråvægge er skønnet isoleret med 100 mm. mineraluld. Loftet mod det uopvarmet spidsloft er skønnet isoleret med 100 mm. mineralulds granulat indblæst oppe fra i hulrum i etageadskillelsen. Loftet i portgennemgang mod 1. sals lejlighed skønnes uisoleret. Forslag 2: Etablering af loftlem mellem spidsloft og loftrum (ved trappe), så man undgår varmetab fra det lune loftrummet til det kolde spidsloft. Forslag 4: Efterisolering af loft i portgennemgang nedefra med ca. 100 mm mineraluld afsluttet med en plade. Forslag 8: Når tagkonstruktion skal renoveres skal skråvægge og skunke efterisoleres op til gældende normer. Ydervægge Ydervæggene består af 60 cm massiv teglsten (2½ sten) i stuen og 1 sal. Fra 2 til 3 sal er ydervæggene 48 cm massiv teglsten (2 sten), - 36 cm massiv teglsten (1½ sten) på 4 sal. Vinduesbrystningerne i lejlighederne er 1 sten massiv teglsten (24 cm) beklædt med en plade. Det skønnes at vinduesbrystningerne er uisoleret. Ydervæg i stuen mod portgennemgang er 1 sten massiv tegl som skønnes uisoleret.

5 SIDE 5 AF 9 Forslag 5: Efterisolering af vinduesbrystninger i lejligheder med 100 mm mineraluld afsluttet med en plade. Dette vil betyde at radiatorer skal af -og genmonteres og at rørføring skal ændres. Flere radiatorer skal muligvis også skiftes til en tyndere model. Det er dog vigtigt, at de nye radiatorer har den rigtige ydelse, i forhold til hvad de skal opvarme. Forslag 6: Efterisolering af massiv 24 cm teglmur i portgennemgang mod lejlighed med mm mineraluld afsluttet med en eternitplade. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne i ejendommen er fra omkring 2001 med lavenergiruder. Dog er der enkelte vinduer i kvistlejlighed fra ca med "almindelige" termoruder. Hoveddøren mod gade er af nyere dato. Øvrige bagdørene er af ældre dato. Forslag 9: Når enkelte ældre termovinduer i kvistlejlighed skal renoveres, skal de udskiftes til nye med lavenergiglas. Når de ældre opgangsdøre skal renoveres skal de skiftes til nye. Gulve og terrændæk Gulvbelægningen i lejlighederne er generelt trægulve samt fliser/beton i badeværelser. Kælder Kælderydervægge skønnes at være ca. 70 cm murværk af teglsten. Kældergulvet skønnes at være drænet betongulv. Kælderen vurderes til at være inden for den opvarmede del af klimaskærmen. Ventilation Ventilation Luftskiftet i ejendomen sker gennem lodrette aftrækskanaler i køkken og bad og betragtes derfor som naturlig ventilation. Der er monteret et ventilationsanlæg på loftet til at ventilere erhvervslokalerne i stuen, men dette var slukket ved besigtigelsen. Varme Køling Der er ikke etableret mekanisk køling i ejendommen. Varmeanlæg Bygningen opvarmes v.hj.a. fjernvarme fra Københavns Energi fremført gennem

6 SIDE 6 AF 9 fjernvarmemåler (nr ) som ved bygningsgennemgangen viste: 249 MWh m³ 75 C. varme frem 72 C. varme retur 3 C. differens. (meget dårlig afkøling) Se under punktet "Energikonsulentens konklusion og kommentarer". Til opvarmning af radiatorerne er der 1 stk. isoleret pladeveksler af ukendt fabrikat (ingen mærkeplade). Varmeveksleren er placeret i varmecentralen i kælderen. Københavns Energi har desuden etableret en damp hybridveksler i kælderen, som laver fjernvarmedamp om til fjernvarmevand. Radiatoranlægget er et 2-strenget nedre fordelt anlæg. Alle radiatorerne i lejlighederne er forsynet med termostatventiler og varmemålere og radiatorerne er primært placeret under vinduerne. Centralvarmevandet cirkuleres v.hj.a 1. stk. ældre pumpe fabr. Smedegård EV8-92-C ( ). Fordelingsrørerne for radiatoranlægget er ført i kælderen, hvorfra de fordeler sig via lodrette strenge til lejlighederne. Det varmt brugsvand er ført under kælderloftet, hvorfra de fordeler sig via lodrette strenge til lejlighederne og videre op på spidsloftet. Varme og varmtvandsrør i kælderen og loft er isoleret med ca. 2-3 cm. rørisolering. Varmtvandsrør i lejlighederne er primært ført uisoleret i køkken og bad. Forslag 1: Ældre pumpe til varmeanlægget udskiftes til en energisparepumpe. Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 1 stk. varmtvandsbeholder fabr. Reci type GE4x18 på ca liter, fra Beholderen er placeret i varmecentralen i kælderen. Det varme brugsvand cirkuleres rundt i ejendommen v.h.a. 1 stk. ældre pumpe fabr. Smedegård, type EV V ( W). Forslag 3: Cirkulationspumpe til det varme brugsvand udskiftes til en energisparepumpe. Automatik Varmeanlægget styres centralt i varmecentralen af et ældre vejrkompenseringsanlæg fabr. Baelz 6164, som regulerer varmen i ejendommen efter udetemperaturen. El Belysning

7 SIDE 7 AF 9 Belysningen på hovedtrapperne og i kælderen er med lavenergipærer. Lyset betjenes manuelt med trykknap styret af trappeautomater. Belysningen på bagtrapperne er primært glødepærer. Det er oplyst at glødepærerne løbende udskiftes til lavenergipærer. Udendørsbelysningen er med lavenergipærer, som styres af skumringsrelæ. Vand Vand Det er oplyst at ca 50% af toiletterne i ejendommen er nyere vandbesparende toiletter. Bygningens samlede vandforbrug er oplyst til ca. 0,63 m³/m². Da landsgennemsnittet for etageboliger er 0,84 m³/m², betyder det at bygningernes vandforbrug ligger bedre end landsgennemsnittet. Det skønnes at vandforbruget til det varme brugsvand svarer til ca. 200 liter/m²/år. Forslag 7: Når de ældre toiletter går i stykker, skal de skiftes til et vandbesparende toilet (skønnet 15 stk.). Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret solvarme i ejendommen. Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler ikke at etablere solvarme til varmt brugsvand og opvarmning i fjernvarmeområder bl.a. fordi det typisk giver en dårligere afkøling af fjernvarmevandet. Varmepumpe Der er ikke installeret varmepumpe til opvarmning i ejendommen. Solceller Der er ikke installeret solceller i ejendommen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1878 År for væsentlig renovering: 1952 Varme: Fjernvarme (MWh)

8 SIDE 8 AF 9 Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal i følge BBR: 1962 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 766 m² Opvarmet areal: 2728 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Oplysningerne i BBR-meddelelsen af anses med hensyn til bygningens størrelse og anvendelse at være i rimelig overensstemmelse med de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 45 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Den samlede varmeregning fra Københavns Energi, fordeles mellem beboerne på nedenstående måde. a) fast andel, varmt vand (ca. 38% af udgiften) fordeles efter haneandele. b) Fast andel, rumopvarmning (ca. 13% af udgiften) fordeles efter kvadratmeter c) Variabel udgift, rumopvarmning (ca. 49% af udgiften) fordeles i h.t. registreringer på de enkelte varmemålere i lejlighederne. Varmefordelingsregnskabet udarbejdes af firmaet Ista med anlægs nummer De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Type 1: m² kr. Type 2: m² kr. Type 3: m² kr. Type 4: 83 m² kr. Type : 95 m² kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Lerhøj Bagsværd Telefon: martin@topdahl.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.