Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status"

Transkript

1 Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse som en lige linje ned gennem det jyske højderyg, men det ser dog ud til at den i de senere år er blevet mere hyppig også vest for højderyggen. Bestanden tiltog generelt fra midten af 1970erne, men er siden begyndelsen af 1990erne aftaget igen. Den er trækfugl, og overvintrer i det sydlige og østlige Afrika, syd for ækvator. Det er en art med nordøstlig yngleudbredelse, og Danmark ligger på sydvestgrænsen af udbredelsesområdet, der omfatter det østligste af Nordeuropa fra det sydlige Norge, det sydlige Sverige og Finland og ind over Rusland til det vestligste Sibirien. Syd og vest for os afløses den af den nært beslægtede art sydlig nattergal som stort set årligt bliver set og hørt, men nok ikke yngler. Nattergale blev tidligere anbragt i en gruppe man kaldte smådrosler sammen med arter som rødhals, stenpikkere, rødstjerter og bynkefugle. Droslerne har nu fået en selvstændig familie, og nattergalene, sammen med de førnævnte er nu anbragt sammen med fluesnappere. Der er fire arter nattergaleslægten (Luscinia), foruden sydlig nattergal er det blåhals, som for nyligt er indvandret som ynglefugl, flest i Sønderjylland, men nu også flere steder i landet. Desuden rubinnattergal, som er en meget sjælden strejfgæst fra Sibirien. 1

2 Birdlife International angiver den europæiske bestand til imellem 3,7 og 6,9 millioner ynglepar, og den europæiske bestand vurderes til at udgøre imellem halvdelen og tre fjerdedele af verdensbestanden. Data for nattergal Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar i Art Vægt (g) (cm) (cm) (cm) (år)* DK** Status# Nattergal (18-35) ,5 8,5-9, YT/TG * Fund af ringmærkede individer ** 2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst Tabellen angiver hvornår nattergalen kan ses i Danmark. Da den lever meget skjult, er det uden for sangperioden ganske få nattergale der ses, selvom de sidste først trækker bort i løbet af september. Nattergal Hvornår ses nattergalen i danmark Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Levested (habitat) Nattergalen holder til i tilvoksede moser med pilekrat. Kan undertiden yngle i fugtig løvskov med tæt underskov. Træk/vandringer Nattergalen er langdistancetrækker, som kun tilbringer 3-4 måneder i Danmark. Den ankommer med nogle få individer fra de allersidste dage i april, men langt de fleste ankommer først i løbet af den anden uge i maj, og de forlader os igen i løbet af august til lidt ind i september. Trækretningen er syd/sydøstlig og vinterkvarteret er i det sydøstlige tropiske Afrika, syd for ækvator. En årlig rundrejse på ca km for de danske ynglefugle. En undersøgelse med lysloggere på svenske nattergale har vist, at efterårsturen tages i nogle trin, først et 3 ugers stop i det sydlige Europa, dernæst et længere stop i Sahelområdet (Sudan) på 6-7 uger, herefter et stop syd for i Kenya på ca. 1 måned før det endelige vinterkvarter i det sydøstlige Afrika nås. De to stop i Afrika før det endelige vinterkvarter nås, falder tæt sammen med perioden efter en regntid, hvor der er mange insekter, som udgør et godt fødeunderlag. Det har i øvrigt vist sig at nattergale, baseret på magnetfelter, med al sandsynlighed kan bestemme hvor de er, og hvis det er et punkt, hvorefter der forestår en længere rejse over vand eller ørken, øge fødeoptaget, og bygge en fedtreserve op. Man fangede svenske nattergale i det sydlige Sverige, og udsatte en gruppe for magnetfeltet svarende til feltet i det nordlige Ægypten. De øgede fødeindtaget og fedtreserverne betydeligt mere end en gruppe hvor magnetfeltet ikke blev manipuleret. Den eksperimentelle gruppe havde i løbet af 10 dage taget 8 gram på, hvor de ikke manipulerede kun havde taget 4 gram på. Nedenstående illustration opsummerer forholdene. 2

3 Fugle benytter forskellige systemer til at orientering og navigering. De vigtigste er solen, stjernerne og jordens magnetfelt. For at navigere, må fuglene dels vide hvor de er, og hvor de skal hen. Man har tidligere vist, at hos f.eks. stære trækker de unge fugle retningsbestemt, dvs. at de har en indbygget opfattelse af hvilken retning, og hvor længe de skal flyve for at komme til målet. Erfarne stære derimod trækker målbestemt og har en opfattelse af hvor målet er, uafhængigt af udgangspunkt, og korrigere hvis de bliver forflyttet. Langdistancetrækkere som nattergale, som på deres trækrute møder forhindringer som Middelhavet og Sahara, hvor det er vigtigt at have energireserver nok, skal vide hvor de er, så de kan tanke op inden de skal krydse havet eller ørkenen. Der er derfor nødt til på en eller anden måde at besidde et kort, der fortæller dem hvor de er. Jordens magnetfelt er en kandidat til et sådant kort, og forsøg udført med svenske nattergale har vist, at de ved ændring af magnetfeltet fra sydsvensk til nordægyptisk, altså en position lige før de skal krydse ørkenen, æder mere, og øger deres vægt mere end fugle der forbliver under sydsvenske feltforhold, hvilket er et indicium for, at jordens magnetfelt kan danne basis for et sådant kort. Vægtforøgelse hos trækkende nattergale fanget i det sydlige Sverige. De fangne nattergale blev delt op i to grupper, den ene gruppe forblev i det lokale magnetfelt, mens den anden blev udsat for et magnetfelt svarende til feltet i det nordlige Ægypten. Nattergalene blev i 10 dage holdt i volierer og begge grupper kunne æde melorme ad libitum. Fuglene blev vejet dagligt i perioden og deres vægtforøgelse registreret. Den eksperimentelle gruppe, udsat for det nordægyptiske magnetfelt, tog dobbelt så meget på som kontrolgruppen i uændret sydsvensk magnetfelt. Vægtforøgelse: Sydsvensk magnetfelt ( ): 4 g Nordægyptisk magnetfelt ( ): 8 g Andre længere stop ( ) Endelige vinterkvarter ( ) Føde Nattergalens hovedføde er insekter, insektlarver og andre mindre hvirvelløse dyr, som bænkebidere, tusindben etc. I sensommeren og efteråret også en del bær. Fældning Nattergalen har én fuldstændig fældning efter yngletiden, fra begyndelsen af juli til slut august, således af fældningen er overstået inden trækket for alvor sætter ind. Ungfuglene har en delvis fældning af kropsfjer og de flest dækfjer. Tidspunktet afhænger af klækningstidspunktet, og begynder når de er ca. en måned gamle, fra midten af juli, og den er afsluttet i september. Ynglebiologi Nattergalene bliver kønsmodne efter et år, men mange yngler ikke før de er to år gamle, og er socialt monogame i en sæson. Hannerne ankommer de allersidste dage i april, men de fleste først i løbet af den anden uge i maj, og etablerer i løbet af et par uger et territorium. Hunnerne ankommer en uges tid eller to efter hannerne. Reden placeres oftest direkte på jorden ved roden af en busk eller mindre træ og i tæt urtevegetation, undertiden lidt hævet, men sjældent mere end cm. Det er hunnen der i løbet af 3-5 dage bygger reden, som yderst består af strå og småkviste, dernæst af et lag finere plantemateriale og endeligt med en foring af hår. Det kan være en ret stor konstruktion med en diameter på cm og en dybde på cm, dvs. en dyb, nærmest en lukket rede. Der lægges 4-6 æg og rugningen begynder efter sidste æg. Hunnen er alene om rugningen der tager dage, og må sandsynligvis selv sørge for føden i denne periode. Når ungerne klækkes bliver hunnen på reden de første 5 dage, og det er hannen der bringer 3

4 føde. Herefter deltager begge fugle i fodringen af ungerne, som forlader reden efter 9-11 dage. Forældrefuglene tager sig herefter af ungerne de følgende 2-3 uger. Yngleforløbet hos nattergal Nattergalen har i Danmark et kuld i løbet af en sæson, men kan ved tidlig ødelæggelse af kuld eventuelt begynde et nyt. Føringstid Redetid Klækning Rugning De enkelte perioder Æglægning: 5-6 dage Rugning: dage Klækning: 1 dag Redetid: 9-11 dage Føringstid: Ca. 2-3 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Æglægning April Maj Juni Juli August September Oktober Som nævnt ankommer hannerne en til to uger før hunnerne, og de benytter tiden til at etablere yngleterritorier. Nattergalens sang har to hovedfunktioner, ud over at være artsspecifik, dels til at etablere og forsvare et yngleterritorium, dels til at tiltrække en hun. Nattergalene er kendt for at synge om natten, men de synger også om dagen. Hos sydlig nattergal holder hannen op med natsang, når den har tiltrukket en hun, men fortsætter med dagsang, og tolkningen er derfor at natsangens hovedfunktion er at tiltrække en mage, hvor dagsangen hovedsagligt har med territoriehævdelse at gøre. Det kan vel tænkes at det samme gør sig gældende for nattergalen. Sammensætningen af nattergalens sang er relativ kompleks, dels består den af nogle basale stavelser eller elementer, som sammensættes i forskellige rækkefølge, sangtyper, som så igen kan gentages i bestemte rækkefølger: 1. Sangelementer/stavelse hvoraf det enkelte individ har omkring Sangtyper, rækkefølgen af de enkelte elementer i en sang, hvoraf det enkelte individ har imellem 20 og 40 typer. Dvs. at der er stor variation i den enkelte hans formåen, hvilket givetvis har betydning for både territorieetableringen og tiltrækning af en mage. 3. Rækkefølgen af sangtyper er desuden individspecifik, hvor nogle sangtyper, hos et individ, typisk følger efter hinanden i en bestemt rækkefølge. Det har desuden vist sig at hanner deler flere sangtyper med lokale hanner end med hanner fra andre områder, altså en slags dialekt, der tilkendegiver hvorfra en han kommer og har tilknytning. Man har tolket det derhen, at hanner der synger den lokale dialekt, har større chance for at tiltrække en mage, end hanner der synger en anden dialekt, idet det kan vise, at hannen er kendt med det specielle område, og derfor vil være effektiv i fødesøgning mm., og derfor også vil være effektiv i opfostringen af ungerne. 4

5 Hos sydlig nattergal der i øvrigt har et noget større sangrepertoire, er det specielle enkeltelementer i sangen der er afgørende for hvor attraktiv sangen opfattes af hunnerne. Det er antallet af nogle, muligvis krævende, summende elementer og hurtige trillende lyde der synes at være særligt tiltrækkende. Alder og dødelighed Den ældste kendte fritlevende nattergal blev knap 10 år, men gennemsnitlige levetid er meget kortere, nok under 3 år. 5

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm) Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150

Læs mere

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status Rørhøg Videnskabeligt navn: Circus aeruginosus (L) Gammel han Status Rørhøgen er en almindelig yngletrækfugl i den sydlige og østlige del af landet, langs den jyske vestkyst, og det østlige Jylland. Derimod

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.1: ) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.1: ) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt) Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.0: ) Havterne. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.0: ) Havterne. Status og udbredelse Havterne Videnskabeligt navn. (Sterna paradisae) (L) Status og udbredelse Havternen er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor ynglebestanden har været relativ stabil over de seneste år, hvor der estimeres

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Bogfinke. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Bogfinke. Status og udbredelse Bogfinke Videnskabeligt navn (Fringilla coelebs) (L) Status og udbredelse Bogfinken er en af vore talrigeste ynglefugle, og som er udbredt over hele landet, med en bestand på ca. 1,3 millioner ynglepar.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status#

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status# Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Musvit. Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Musvit. Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen. Musvit Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen Videnskabeligt navn: Parus major (L) Folkelige navne: Savfiler (henviser til den rytmiske stemme) Status Musvitten er

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Spurvehøg ungfugl Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tornirisk. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tornirisk. Status og udbredelse Tornirisk Videnskabeligt navn (Linaria (Carduelis) cannabina) (L) Status og udbredelse Tornirisken er udbredt over hele landet og der regnes med ca. 100000 ynglepar. Den er desværre, som mange andre fugle

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Natugle. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Natugle. Status Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gøg. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gøg. Status og udbredelse Gøg Videnskabeligt navn (Cuculus canorus) Status og udbredelse Gøgen er i Danmark en almindelig yngletrækfugl, og er udbredt over hele landet. Gøgen er udbredt i hele Europa til det nordlige Skandinavien,

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,

Læs mere

Fuglehåndbogen.dk (BBJ) (vs.1.1: ) Skarv

Fuglehåndbogen.dk (BBJ) (vs.1.1: ) Skarv Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Hvordan finder fuglene vej

Hvordan finder fuglene vej Hvordan finder fuglene vej Fuglene kan på baggrund af deres flyveevne bevæge sig over lange afstande, og det kræver selvsagt, at de er i stand til at orientere sig og navigere effektivt. ærligt trækfuglene,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig

Læs mere

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl

Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A177 Version: 1 Oprettet:

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Asiatisk Løve. Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde for truede dyrearter (EEP) på i alt 21 af havens dyrearter.

Asiatisk Løve. Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde for truede dyrearter (EEP) på i alt 21 af havens dyrearter. Afrikansk Elefant Aalborg Zoo har haft elefanter siden 1948. I mange år var det asiatisk elefant, men i 1982 skiftede man til de afrikanske elefanter. Aalborg Zoo har i dag 3 afrikanske elefanter. Aalborg

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Skarv. Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn

Skarv. Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris

[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris [Skovfyr] Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris Fuldvoksen Skovfyr Hankogler Beskrivelse: Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er sprækkende og gråbrun.

Læs mere

[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus

[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus [Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle

Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle Fugle af to verdener kortlægning af danske fugles træk til Afrika viser vejen for vidensbaseret beskyttelse af trækfugle? Anders P. Tøttrup DOF SV 15. Marts 2013 Aristoteles (ca. 300 fkr): Fuglene forvandler

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018 GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Best Practice. Fodring af hønsefugle

Best Practice. Fodring af hønsefugle Best Practice Fodring af hønsefugle INDEN DU GÅR I GANG Fodring bør ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Med andre ord er det vigtigt,

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Ynglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel

Ynglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2013 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere