- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Transkript

1 - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret april 2019

2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og andre aktører i forhold til den regionale beskæftigelsespolitik og -indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR. Oversigtsnotatet giver et opdateret billede af arbejdsmarkedet i det regionale arbejdsmarkedsområde. Notatet sætter fokus på bl.a. beskæftigelse- og ledighedsudviklingen og rekrutteringsudfordringer. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder. Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i RAR området, hvor der gives et overblik over blandt andet jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet, fordelt på RAR-områder og fordelt på branche. Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger, der er i området. Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey og den nyeste arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-området, kommunerne og fordelt på a-kasser. Herefter følger to afsnit, som indeholder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden. Næstsidste afsnit beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelsesniveau. Endelig beskriver sidste afsnit udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere og deres beskæftigelse fordelt på brancher. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvilke konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling o Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i Vestjylland med 0,5 pct., hvilket svarer til 780 fuldtidspersoner. o Fordelt på brancher er der i perioden antalsmæssigt kommet flest nye beskæftigede inden for Kultur og anden service (605), Erhvervsservice (458) og Landbrug mm. (364). o I de seneste 12 måneder fra november 2018, sammenlignet med 12 måneder forinden, er jobomsætningen i Vestjylland faldet med 2,2 pct. Jobomsætningen er steget i tre ud af syv vestjyske kommuner. o Brancherne med flest forgæves rekrutteringer er Industri (800), Sundhed og socialvæsen (580) og Bygge og anlæg samt Handel (420). Samlet var der i alt forgæves rekrutteringer i Vestjylland. o I februar 201 og et år tilbage faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 422, svarende til et fald på 8,4 pct.

3 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 4. kvartal kvartal 2018, RAR Vestjylland (inklusiv Viborg) Et resultat af den økonomiske krise var et markant fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Fra 4. kvartal 2008 til 1. kvartal 2013 faldt beskæftigelsen med fuldtidspersoner i RAR Vestjylland, hvilket svarer til et fald på 12,2 pct. Fra lavpunktet i 2013 har beskæftigelsen været stigende i Vestjylland. I perioden fra 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2018 er beskæftigelsen steget med fuldtidspersoner en stigning på 7,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2018 (RAR Vestjylland inkl. Viborg) Figur 2 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 3. kvartal 2017 til 3. kvartal 2018 fordelt på RAR-områder. I Vestjylland er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget med 0,8 pct. i perioden, hvilket svarer til fuldtidspersoner. Der er relativt store regionale variationer imellem de viste RAR-områder, hvor stigningen i RAR Vestjylland er på 0,8 pct. (1.268), mens beskæftigelsen i RAR Østjylland er steget med 2,2 pct. På landsplan er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 1,7 pct. det seneste år. Det svarer til en vækst på fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere opgjort på branche (arbejdssted), 4. kvartal kvartal 2018 i Vestjylland (inkl. Viborg) Branche DB07 4. kvt kvt Udv. i antal 4K K 2018 Udv. i pct. 4K K 2018 Alle erhverv ,5% Bygge og anlæg ,3% Ejendomshandl mm ,4% Erhvervsservice ,8% Finansiering og forsikring ,3% Handel og transport mv ,4% Industri mm ,3% Information og komm ,2% Kultur og anden service ,0% Landbrug mm ,7% Offentlige erhverv ,7% Uoplyst ,0% Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i beskæftigelsen er fordelt på brancher i perioden 4. kvartal kvartal Beskæftigelsen er steget seks brancher i Vestjylland. Det største antalsmæssige fald var i ejendomshandel mm. med 552 fuldtidsbeskæftigede. Brancherne, hvor der antalsmæssigt er kommet flest nye beskæftigede i Vestjylland, Kultur og anden service (605), Erhvervsservice (458) og Landbrug mm. (364). Kilde: Danmarks Statistik (LBESK31) og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats.

4 Jobomsætning Figur 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Figur 3 viser, at jobomsætningen i RAR Vestjylland er steget betydeligt siden Over hele perioden er jobomsætningen steget jævnt, dog med et mindre fald i årene 2012 og Fra er jobomsætningen steget med nybesatte job svarende til en stigning på 14 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) I perioden november 2017 november 2018 er jobomsætningen i RAR Vestjylland faldet med 0,4 pct., hvilket svarer til en fald på 11 færre nybesatte jobs. Dem samlede jobomsætning i Vestjylland fra januar november 2018 er på Figur 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner november 2017 november 2018 Figur 4 viser kommunernes jobomsætning i Vestjylland det seneste år. Jobomsætningen er steget i 3 ud af 7 Vestjyske kommuner. Den procentvise udvikling i jobomsætningen de seneste 12 måneder sammenlignet med det foregående år viser, at de største stigninger er i Lemvig (3,0 pct.) og Ikast-Brande (1,1 pct.). Samlet set faldt jobomsætningen fra november 2017 november 2018 i Vestjylland med 2,2 pct. Det største procentvise fald var i Skive med 5,7 pct. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jobomsætningen fordelt på brancher november 2017 november 2018 Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de forudgående 12 måneder i perioden november 2017 og november Jobomsætningen det seneste år er størst i brancherne Sundhed og socialvæsen (7.372), Industri (6.191) og Handel (5.784). sammenlignet med 12 måneder forinden er jobomsætningen steget mest i Rejsebureauer mm. (337) og Sundhed og socialvæsen (107). Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel)

5 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1. halvår halvår 2018 Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2018 i RAR Vestjylland. Fra 1. halvår 2018 til 2. halvår 2018 steg antallet af forgæves rekrutteringer i Vestjylland med 39, svarende til en procentvis stigning på 1,4 pct. Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, februar 2019 Branche i RAR Vestjylland Antal Forgæves rekrutteringsrate Industri % Sundhed og socialvæsen % Bygge og anlæg % Handel % Offentlig administration, forsvar og politi % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Undervisning 110 7% Kultur og fritid % Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service % Videnservice 80 11% Uoplyst aktivitet 60 18% Transport 50 8% Hotel og restauration 50 11% Andre serviceydelser mv % Ejendomshandel og udlejning 40 11% Information og kommunikation 10 7% Finansiering og forsikring Andet* Alle brancher % Kilde: Star rekrutteringssurvey, februar 2019 * Energiforsyning, Råstofindvinding, samt Vandforsyning og renovation Figur 7: Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2019 Fra og med rekrutteringssurveyen fra 4. kvartal 2018 er der anvendt en ny metode, som medfører et databrud. Opdaterede data for den historiske udvikling i forgæves rekrutteringer forventes at være indeholdt i næste opdatering af nøgletallene. Tabel 2 viser den forgæves rekrutteringer fra den seneste rekrutteringssurvey, hvor der er anvendt en ny metode. Følgelig er data ikke sammenlignelige med de historiske data i figur 6. Tabellen angiver i kolonnen yderst til højre andelen af de adspurgte virksomheder, som har haft forgæves rekrutteringer. Målt på både antal forgæves rekrutteringer, findes de største rekrutteringsproblemer i brancherne Industri (800), Sundhed og Socialvæsen (580) samt Bygge og anlæg og Handel (420). Figur 7 viser data for arbejdsmarkedsbalancen gældende for 1. halvår Langt størstedelen af stillingerne Vestjylland er kategoriseret som gode beskæftigelsesmuligheder. I RAR Vestjyllands område er der procentvis færre stillinger i mangel, mindre gode beskæftigelsesmuligheder og paradoks sammenlignet med hele landet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2019

6 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, februar februar 2019, RAR Vestjylland Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, februar 2018 februar % 5% 0% 5% 10% 15% 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 4,5% 1,9% Sæsonkorrigeret Opregnede faktiske 6,2% 7,9% 8,4% 8,8% 9,5% 13,6% 14,1% Figur 8 viser udviklingen i bruttoledigheden, som I RAR Vestjylland har været faldende siden februar 2010, hvor ledigheden toppede med bruttoledige (opregnede faktiske). Ledigheden fortsætter med at falde i gennem og så den sæsonkorrigerede ledighed i var i februar 2019 på bruttoledige i RAR Vestjylland. I løbet af 2017 var der en mindre stigning i ledigheden, hvilket primært skyldes ændret visitationspraksis i forhold til integrationsydelsesmodtagere, der som hovedregel skal visiteres jobparate og dermed indgår i ledighedsstatistikken. Ledigheden er faldet i seks ud af syv vestjyske kommuner i perioden februar 2018 til februar Procentuelt er ledigheden faldet mest i Skive (14,1 pct.), Ikast-Brande (13,6 pct.) og Holstebro (9,5 pct.). I Struer er ledigheden steget med 4,5 pct. hvilket svare til 17 bruttoledige. Gennemsnitlig har der været et fald i RAR Vestjylland 8,4 pct. i perioden, mens der for hele landet har været et fald på 6,2 pct. i perioden. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, februar 2018 februar 2019 Figur 10 viser udviklingen i ledighed fordelt på a-kasser i perioden februar 2018 til februar Ledigheden er i perioden faldet i 15 a- kasser. De største antalsmæssige fald er i FOA (-48), Socialpædagoger (-21) og Økonomier (-- 17). Der er kun ganske små stigninger i ledigheden. Hos Det Faglige Hus A-kasse er ledigheden steget med 20 fuldtidspersoner og hos Akademikerne med 19 fuldtidspersoner. Blandt de ikke-forsikrede er ledigheden faldet med 24,9 pct. i perioden svarende til 394 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

7 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, , RAR Vestjylland 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,7% Bygge og anlæg 3,7% Privat service 2,8% Landbrug mm. 2,2% 0,5% 0,1% I alt Industri Offentlig service Figur 11 viser fremskrivning af beskæftigelsen i Vestjylland frem mod 2021, hvor beskæftigelsen forventes at stige med 2,2 pct. Det er en stigning på i RAR Vestjylland fra 2017 til 2019 svarende til Beskæftigelsen forventes at stige mest mod 2020 i Bygge og anlæg (7,7 pct.) og mindst i Offentlig service (0,1 pct.). De største antalsmæssige stigninger i beskæftigelsen frem mod 2020 forventes inden for brancherne Handel (1.002), Bygge og anlæg (851) og Rejsebureauer mm. (332). Beskæftigelsen forventes at stige i 28 ud af 37 brancher. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Figur 12: Udvikling i ledigheden for RAR Vestjylland, fremskrivning fra 3. kvartal kvartal 2020 Figur 12 viser ledighedsudviklingen og at ledigheden forventes af falde med fuldtidspersoner fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal Det svarer til et fald på 43,8 pct. Fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2020 forventes ledigheden at falde med 607 ledige. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger

8 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, fremskrivning fra (16-64 år), RAR Vestjylland Figur 13 viser at arbejdsstyrken (16-64 år) er faldet markant i perioden fra knap til cirka Befolkningstallet faldt med (16-64 år) i perioden , og det trækker arbejdsstyrken ned. Fra 2008 til 2013 faldt beskæftigelsen med ca , og ledigheden steg med knap Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fra forventes beskæftigelsen og arbejdsstyrken at stige med knap Det er blandt andet en række vedtagne reformer på arbejdsmarkedet, der trækker antal personer i arbejdsstyrken op. Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken i RAR Vestjylland og kommuner (inkl Viborg), Figur 14 viser de fremskrevne forventninger til arbejdsstyrken fra Det forventes at arbejdsstyrken vil stige i alle vestjyske kommuner mest i Herning (2,7 pct.) og mindst i Lemvig (1,3 pct.) Gennemsnittet for RAR Vestjylland er en forventet stigning på 2,2 pct., hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger

9 Uddannelsesniveau for ledige og beskæftigede Figur 15: Beskæftigede fordelt på uddannelser, , RAR Vestjylland Fra 2008 til 2017 faldt beskæftigelsen i RAR Vestjylland med i alt personer. Opdelt på uddannelsesbaggrund er der væsentlige forskelle i udviklingen De ufaglærte har oplevet det største antalsmæssige fald siden 2008, med et fald i beskæftigelsen på i alt De faglærte har ligeledes haft en faldende beskæftigelse på 5.408, hvilket svarer til et fald på 7,8 pct. De videregående uddannede (KVU, MVU og LVU) har i samme periode haft en stigning på fra Den største stigning var blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209, år Figur 16: Ledige fordelt på uddannelser, , RAR Vestjylland Antallet af ledige steg mærkbart i perioden med fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 48,3 pct. Den største antalsmæssige stigning har været på det faglærte område, der i perioden har fået 471 flere ledige, og det svarer til en vækst på 42,2 pct. Kilde: Danmarks Statistik, RAS209, år Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede og ledige, fordelt på uddannelse, , RAR Vestjylland Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvis udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvis udvikling I alt ,28% ,11% Kortuddannede ,24% ,76% Faglært ,96% ,88% KVU ,23% ,20% MVU ,26% ,28% LVU ,67% ,67% Uoplyst 73 2,74% ,71% Når udviklingen mellem ledighed og beskæftigelse sammenholdes i periode , så er der tendenser der er værd at bemærke. Det største fald i beskæftigelsen er blandt de faglærte, hvor beskæftigelsen faldt med , mens ledigheden steg med Samlet set er beskæftigelsen faldet med i perioden fra , og i samme periode er ledigheden steget med Kilde: Danmarks Statistik, RAS209, år

10 Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Vestjylland, januar 2017 januar 2019 Figur 17 viser at antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen over året. I perioden januar 2017 januar 2019 er antallet udenlandske fuldtidsbeskæftigede arbejdstagere steget med I januar 2017 var der fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, mens der i januar 2019 var Det er en stigning på 17,9 pct. I samme periode faldt fuldtidsbeskæftigelsen for danske arbejdstagere med 724, svarende til et fald på 0,6 pct. Kilde: Jobindsats.dk Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, RAR Vestjylland, januar 2019 Figur 18 viser at andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche, ligesom der også er sæsonvariationer hen over året. Udenlandske arbejdstagere udgør 7,9 pct. af beskæftigelsen, men der er navnlig to brancher, som har en væsentlig højere andel Landbrug, skovbrug og fiskeri (39,6 pct.), og Hoteller og restauranter (18,5 pct.). Modsat er der også brancher, hvor de udenlandske arbejdstagere udgør en meget begrænset andel af de beskæftigede. Det gælder i vid udstrækning det offentlige arbejdsmarked. Kilde: Jobindsats.dk

11 Begreber og definitioner Lønmodtagerbeskæftigelsen (figur 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jobomsætning (figur 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jobindsats.dk. Forgæves rekrutteringer (figur 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som et rekrutteringsforsøg, hvor virksomheden enten har opgivet at besætte stillingen eller har besat stillingen med en medarbejder, som ikke havde de ønskede kompetencer. Rekrutteringerne op gøres samlet og på brancher. Der er således både tale om forgæves rekruttering, hvis: 1. Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger inden for de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekruttering, februar 2019, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (figur 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2019, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (figur 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede og ledige fordelt på uddannelse (figur 15 og 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse og ledighed fordelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Registerbaseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (figur 17 og 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvor stor en andel de udgør af beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Data er fra Jobindsats.dk.