Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg. Børnehaven

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg Børnehaven

2 Pædagogiske læreplaner Daginstitution Egebjerg Forord: Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. De pædagogiske læreplaner skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Derudover har Horsens Kommune har besluttet, at kommunens værdier Helhed Resultat Respekt Kvalitet skal være mærkbare i de pædagogiske læreplaner. Endvidere er det besluttet, at følgende indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget, skal indarbejdes i de pædagogiske læreplaner: Inklusion Udeliv Sprog Digitale medier Vi har bestræbt os på, at ovenstående afspejles i vores pædagogiske læreplaner og praksis, - og håber naturligvis det er lykkedes. Hvis du vil vide mere, kan du altid henvende dig til pædagogerne eller søge information på vores hjemmeside: horsens.inst.dk (klik på dagpleje & -institutioner og herefter Daginstitution Egebjerg) Venlig hilsen Anni Jacobsen, Daginstitutionsleder

3 Tema 1 - Barnets alsidige personlige udvikling Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid Viden, fantasi, kreativitet og initiativ At forstå og håndtere følelser Sammenhæng: Den grundlæggende sunde udvikling af personligheden og selvværdet, afhænger i høj grad af muligheden for at være deltager i udviklende og inkluderende fællesskaber. Den enkeltes udvikling af empatiske evner, af kreativitet og af selvtillid/selvværd, sker i samspil med en omverden der responderer adækvat på initiativer og kontakt. Derfor skal det læringsmiljø vi skaber i institutionen være båret af en anerkendende og empatisk kommunikation, der har fokus på at støtte børnenes evner til at sætte ord på egne og andres følelser handlinger. Gennem grundlæggende tryghed i relationen til børn og voksne støttes børnenes lyst til læring, og mod nye udfordringer. Læringsmål: Børnene skal lære: At de er værdifulde At de er en del af et fællesskab At de har indflydelse på og betydning for fællesskabet Hvem de selv er, i forhold til egne muligheder og begrænsninger (integritet) At der er andre som er anderledes fra dem selv. At aflæse andre, og respektere og anerkende forskelligheder. Indgå i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge, og opleve sig i forskellige roller At de har indflydelse på deres egen hverdag og udvikling, ved at være nysgerrige og søgende i forhold til ny læring. At tage imod udfordringer. Tiltag: Metodik: Vi anerkender og sætter ord på barnets følelser og handlinger og via vejledt deltagelse støtter vi barnets handlemuligheder.

4 Vi vil skabe rammerne for inkluderende fællesskaber i børnegruppen og minimere eksklusion via legegrupper At vi har øje for og tid til alle børn. At børnene møder nærværende, tilgængelige, responderende voksne. At vi er åbne og nysgerrige overfor børnenes motiver og perspektiv. Børnene skal møde autentiske voksne - der skal være overensstemmelse i mellem det vi siger og det vi gør. Konkret pædagogisk praksis: Arbejde med sammenhængen mellem hjem og institution o Ved at; lave/videreudvikle barnets bog, bede om billeder hjemmefra, tage billeder af de første dage og sende med hjem. o Ved at; være tilgængelige voksne, ved at prioritere mødet med barn og familie. Invitere forældrene ind som deltager i institutionens fællesskab o Ved at; være et åben hus, hvor forældre er velkomne til alle tider og i alle sammenhænge. Vi vil gå i dialog med forældrene om betydningen af og muligheden for deres deltagelse i deres barns hverdag. Arbejde med den røde tråd fra børnehave til storbørnsgruppe o Ved at; sikre at det er kendte voksne der overleverer børnene til de nye voksne på storbørnsgruppen. Samt sikre, at kendskab til familie og barn ikke går tabt. Arbejde med børnenes evne til empati o Ved at; anerkende, i talesætte og spejle barnets følelser og handlinger. Forudsætningen for at evne empati, er respekten af forskelligheder, og accepten af at det enkelte barn tilbydes divergerende muligheder. Arbejde med situations og persons bestemt relationsarbejde. o Ved at; de voksne tager ansvar for hvordan relationen udvikler sig. Vi vil i den konkrete situation være opmærksomme på børnenes perspektiv og via vejledt deltagelse arbejde med fælles forståelse og læring med fokus på barnets evne til tilknytning. Arbejde med børne fællesskaber. o Ved at; sikre at alle har mindst én ven. o Ved at; opfordre forældre til at invitere forskellige børn med hjem. o Ved at; orientere forældrene om betydningen af differentierede børnefællesskaber, og om vigtigheden af deres deltagelse. o Ved at; være opmærksomme på om alle er inkluderede i et børnefællesskab, og være parate til at gå i dialog med forældrene og komme med konkrete forslag til legeaftaler.

5 Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Barnets alsidige personlige udvikling. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: Vi ser trygge børn, der udviser glæde og begejstring Vi ser børn, der har selvværd, og som tager imod udfordringer og deltager i fællesskabet Vi ser børn der udviser lyst til læring, og som oplever sig som god til at lære Vi ser børn, der udviser glæde ved og lyst til at kunne selv Vi ser børn, der viser følelser Vi ser børn med tillid til de voksne Vi hører børn, der stiller spørgsmål og er nysgerrige Vi ser børn, der på baggrund af et nuanceret kendskab til sig selv og andre, og med opmærksomme på forskelle og ligheder, kan tage hensyn til hinandens behov Vi ser børn, der i tale og handling viser omsorg og tager sig af andre børn Vi ser nye venskaber blandt børnene Vi ser, at alle børn har mindst én ven Vi oplever børn, der tænker og taler både om mig og os Vi ser børn, der ved overgange viser kendskab til og er fortrolige med det nye sted og begyndende tilknytning til nye voksne. Personale: Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser personale, der skaber gode relationer, og via positiv tilknytning støtter børnenes alsidige personlige udvikling Vi ser voksne, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi hører voksne, der ser barnets perspektiv og støtter børnene i at søge svar, frem for voksne, der skælder ud, formidler færdige svar og gode råd Voksne der i høj grad udviser respekt og indlevelse for det enkelte barns behov og som i fællesskabet skaber muligheder for inklusion

6 Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre Vi ser personale færdes og integrere sig i andre aldersgrupper end den de er tilknyttet Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter Vi ser forældre, der forstår betydningen af, at det er et fælles ansvar, at alle BØRN og voksne får mulighed for at være med og være en del af fællesskaber i børnehaven Vi oplever forældre, der tager initiativ til nye legeaftaler Vi oplever forældre, der åbner deres hjem, og inviterer børn (og forældre) med hjem Vi oplever forældre, der viser interesse for både deres eget, men også andre børn i børnehaven. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: Børneinterview Praksisfortællinger Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børneinterview og praksisfortællinger. Alle ansatte har et ansvar for at lave børneinterview og praksisfortællinger, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring?

7 o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo 2014.

8

9 Tema 2 Sociale kompetencer Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber Sammenhæng: Sociale kompetencer handler i høj grad om børnenes handle- og læringskompetencer, og om hvorvidt børnene kan omsætte disse til en adfærd der betyder inklusion i fællesskabet. Derfor er fokus, når vi taler om social inklusion, på de børnefællesskaber der opstår og som vi er ansvarlige for at skabe og udvikle. Den måde vi i talesætter børnene og deres kompetencer på (ressourcesyn), har stor betydning for deres mulighed for deltagelse i fællesskaberne, og vi har en særlig forpligtelse til at være opmærksomme på eksklusionsrisici og på egen praksis i forhold til dette. Derfor er den pædagogiske praksis rettet mod vejledt deltagelse og læring i praksisfællesskaber, med den anerkendende tilgang som udgangspunkt. Læringsmål: Børnene skal lære: At de er værdifulde deltagere i fællesskaber, hvilket vil sige, at det enkelte barns bidrag til fællesskabet er udviklende for aktiviteten/legen, og opleves som værende meningsfuldt. At mærke sig selv i fællesskabet med andre, og mærke og handle på egne og andres grænser. At agere anerkendende og inkluderende, dvs. at de er imødekommende og åbne overfor hinanden, inviterer hinanden ind i leg, og kan tage andres perspektiv herunder at børnene lærer og kan anvende strategier til konfliktløsning. Tiltag: Metodik: Vejledt deltagelse baseret på børnenes NUZO Sproglig bevidsthed gennem bevidst i talesættelse (sproglig stilladsering) Læring gennem praksisfællesskaber og differentierede fællesskaber. Situeret læring, med fokus på børnenes transfer.

10 Legitim perifer deltagelse. Konkret pædagogisk praksis Vi sætter ord på børnenes handlinger og motiver, bl.a. ved at gøre børnene opmærksomme på hinandens verbale og nonverbale ytringer, og støtter børnene i at agere derefter. De voksne er sproglige rollemodeller, bl.a. ift. invitationer til leg, konflikthåndtering og anerkendende måder, at kommunikere på. Vi inddrager børnene i dagligdags gøremål, og støtter derigennem evnen til turtagning og følelsen af at være værdifuld for fællesskabet. De voksne initierer og støtter det enkelte barns adgang til fællesskaber, ved at være på gulvet og deltage afstemt i børnenes aktiviteter. Vi deler børnene i mindre grupper, hvor fællesskaberne er mere overskuelige. Vi har særligt fokus på børnenes transfer, fra den situerede, strukturerede læringssituation, til børnenes egenaktivitet. Vi anerkender perifer deltagelse som en legitim deltagelsesform, men har fokus på at hjælpe børnene til andre deltagelsesformer, hvis nødvendigt. Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Sociale kompetencer. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: At børnene i stigende grad sætter ord på egen social ageren. At børnene i højere grad bliver i stand til at aflæse og respondere på andres sociale ageren. Vi oplever børn, som i stigende grad acceptere at vente på tur, og som gerne deltager i dagligdagens gøremål. Vi ser børn som danner relationer i nye fællesskaber, og indtager forskellige positioner.

11 At vi spontant i børnenes egenaktivitet ser spor af den sociale læring, som vi igangsætter. Vi oplever børn som bliver bedre til at anvende og udvikle strategier ift. konfliktløsning. Børnene bliver i stigende grad bedre til at kommunikere anerkendende, og til at inkludere hinanden. Vi ser børn, som bliver mere bevidste om at de er en del af et fællesskab, og som dermed i stigende grad giver plads til andre, og udviser empati. Børnene bliver bedre til at forstå andres perspektiver (motiver), og agere derefter. Personale: Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser personale, der skaber gode relationer, og via positiv tilknytning støtter børnenes sociale kompetencer Vi ser voksne, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi hører voksne, der ser barnets perspektiv og støtter børnene i at søge svar, frem for voksne, der skælder ud, formidler færdige svar og gode råd Voksne der i høj grad udviser respekt og indlevelse for det enkelte barns behov og som i fællesskabet skaber muligheder for inklusion Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre Vi ser personale færdes og integrere sig i andre aldersgrupper end den de er tilknyttet Forældre: Forældre der gør brug af legeaftaler udenfor institutionen. Forældre der taler positivt om andre børn og forældre i institutionen. Forældre der viser åbenhed, ærlighed og respekt overfor børn i vanskeligheder. Forældre der er med i gruppens hverdag og aktiviteter. Dokumentation: Børneinterview Praksisfortællinger Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børneinterview og praksisfortællinger. Alle ansatte har et ansvar for at lave børneinterview og praksisfortællinger, og skabe rum for dette i hverdagen.

12 Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring?

13 o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo 2014.

14 Tema 3 - Sprog Overordnede mål: De overordnede mål, er at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne At udvikle sprog gennem leg og samvær At have lyst til og mod på, at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Sammenhæng: Både internationalt og nationalt er der udbredt enighed om, at solide sproglige og skriftsproglige færdigheder hos børn og unge, er en vigtig forudsætning for udviklingen af sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Læringsmål: Børnene skal lære: En kommunikativ sprogevne, dvs. at det enkelte barn kan udvikle en sproglig viden og udvikle sprogfærdigheder, som er nødvendige for at kunne klare alle de forskellige kommunikationsbehov der måtte opstå i barnets hverdag. Et godt sprogligt fundament i færdigheder indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, samt lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer. At udvikle sig i positiv retning i generel, fokuseret eller særlig indsats. Tiltag: Metodik: Sprogstimulering Dialogisk oplæsning NUZO Gøre alle hverdagssituationer til sprogsituationer Sproglig vejledt deltagelse Konkret pædagogisk praksis: Bruge hverdagssituation i garderobe og badeværelse til at snakke om her-og-nu og der-og-da.

15 Stimulere barnets auditive og visuelle hukommelse igennem sproglige aktiviteter. Vi er sproglige rollemodeller, både verbal og nonverbal, og er bevidste om at hjælpe barnet med at sætte ord oplevelser og kropsudtryk, samt sætte ord på ting og handlinger i hverdagen. Anvende samling som en sproglig udviklende aktivitet (vente på tur, aktiv lytning, sanglege historiefortælling, fortælling af oplevelser mm.) Hjælpe barnet til at udvikle en begyndende forståelse for anvendelse af sproget i forskellige situationer. Sproglig hjælp til konflikthåndtering og løsning. Lave sproglige aktiviteter som begrebslege, rim og remser, bogstavlege, sange mm. Anvende understøttende sprogstrategier (sprogpakken) Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Sprog. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: At det enkelte barn har et alderssvarende sprog indenfor det produktive talesprog, det receptive talesprog, de lydlige kompetencer og de kommunikative kompetencer. At det enkelte barn har en fortsat positiv sproglig udvikling. At barnet viser interesse og motivation for at deltage og være aktiv i de sproglige tiltag ud fra de pædagogiske læreplaner. At det enkelte barn ved eget initiativ eller invitation deltager sprogligt i fællesskaber på stuen/fælles i huset Personale: Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi hører voksne, der ser barnets perspektiv og støtter børnene i at søge svar, frem for voksne, der skælder ud, formidler færdige svar og gode råd

16 Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre Forældre: Vi ser forældre der støtter børnene i deres sproglige udvikling Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: Børneinterview Praksisfortællinger Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børneinterview og praksisfortællinger. Alle ansatte har et ansvar for at lave børneinterview og praksisfortællinger, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge?

17 Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo 2014.

18

19 Tema 4 Krop og bevægelse Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse Sammenhæng: Det er igennem kroppen at mennesket lever, oplever og erkender sig selv og sin eksistens (Duelund 1999) Forskningen viser, at børn der har en god fysisk form, er potentielt bedre stillet med hensyn til koncentration, kreativitet, indlæring og kropsbevidsthed. Kroppen er dog mere end et værktøj til at bevæge sig med det er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, læring, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk sundhed. Læringsmål: Børnene skal lære: At bruge og mærke deres krop gennem fysisk udfoldelse At fysisk udfoldelse kan danne rammen om værdifulde fællesskaber Om kroppens funktion, styrker og bevægelsesudtryk Vigtigheden af personlig hygiejne Selvhjulpenhed via de udfordringer hverdagen stiller Tiltag: Metodik: Opfordre børnene til at prøve nye og måske grænseoverskridende fysiske aktiviteter gennem vejledt deltagelse. Fokus på differentieret og perifær deltagelse, så alle børn kan videreudvikle deres motoriske og sansemæssige færdigheder. Kroppe imiterer kroppe, derved er det vigtigt, at personalet gør sig overvejelser over, hvordan man er til stede og aktiv med sin krop i samvær med børnene. Opfordre barnet til at blive selvhjulpent

20 Gøre brug af de områder i og omkring institutionen, der udfordrer børnenes motoriske og fysiske udfoldelsesmuligheder, f.eks. legepladsen, kælderen, skoven, og grusgraven. Arbejde med sanserne høre, se, lugte, smage og føle. Lære børnene om vigtigheden af hygiejne Konkret pædagogisk praksis: Fra oftest at vælge gyngen til at prøve løbecykler/ mooncar. Fra at få en hånd når de går på line, til selv at holde balancen med en voksen ved siden af. fra at skulle hjælpes med at hænge i ringe til klare det selv. Fra at gå med en voksen i hånden rundt på legepladsen til at være i leg, aktivt med i et fællesskab. Fra at vælge mere stille siddende aktiviteter til at få pulsen op og mærke sin krop. På gå turen give plads til at børnene kan løbe og få pulsen op fx på stisystemer. Balancere på træstammer og kanter, gerne hævet over jorden uden at holde en voksen i hånden, så de mærker at de kan selv og rykker deres grænse. Hænge i grene, klatre op i træer og løfte sig op i grene ved egen kræft. Svinge i tov udover kanter Blive ved med at udfordre børnene i at krybe, kravle og trille, da det er essentielle motoriske færdigheder der skal holdes ved lige. Vekslende bevægelsestempo Mundmotoriske lege Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Krop og bevægelse. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: Barnet viser interesse, glæde og er motiveret for at være i bevægelse. Barnet ved eget initiativ eller ved invitation deltager i motoriske og kropslige fællesskaber.

21 Barnet kan tåle at trille, vippe, gynge, rutsje, svinge og dreje med hovedet i alle planer. Barnet kan veksle i bevægelses tempo Barnet udvikler begyndende selvhjulpenhed. Barnet har kendskab til kropsdele og funktioner Barnet er selvhjulpen Barnet kender til kropsdele og dets funktioner Personale: Se barnet i samvær med voksne som er engagerede aktive og indlevende medspillere. Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Voksne der i høj grad udviser respekt og indlevelse for det enkelte barns behov og som i fællesskabet skaber muligheder for inklusion Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter Forældre der er kropslige rollemodeller, ved f.eks. at barnet selv går ind og ud af institutionen, tager tøj af og på, osv. Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: Børneinterview Praksisfortællinger Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børneinterview og praksisfortællinger. Alle ansatte har et ansvar for at lave børneinterview og praksisfortællinger, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde.

22 Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde.

23 Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo 2014.

24 Tema 5 Natur og naturfænomener Overordnede mål: De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen At være nysgerrig i forhold til og få læring om livsforhold i naturen At opnå selvtillid og koncentrationsevne At udvikle respekt for naturen Sammenhæng: Naturoplevelser i barndommen bidrager til både den følelsesmæssige, mentale, sociale og fysiske udvikling, og gennem dette får børnene mulighed for fordybelse og aktiv læring. Læringsmål: Børnene skal lære: Om de fire elementer: Luft, ild, vand og jord herunder naturens kredsløb Om naturens dyr, planter og materialer, samt få kendskab til årstidernes skiften via førstehåndsindtryk Tiltag: Metodik: Praktiske forløb og forsøg i Skovgården og i Kaskelotten. Vi vil gå foran, ved siden af og bagved børnene i forhold til at formidle, udforske, opleve og sanse sammen med børnene. Vi vil gøre brug af digitale medier og bøger. Vi vil tage naturen med ind i Skovgården og Kaskelotten i form af udstillinger, akvarium og Skovgårdsmappen, der fortæller om årets gang i Skovgården. Vi vil melde os ind i Grønne Spirer under Friluftsrådet. Udarbejdelse af idékatalog med aktiviteter i naturen.

25 Konkret pædagogisk praksis: Kryb og kravl - vi går på jagt efter insekter, biller, orme og larver. Ild vi laver bål, bager brød og laver mad. Luft - vi flyver med drager. Jord fra jord til bord med vores køkkenhave ved Skovgården. Vi sår, luger og høster. Vi smager på gulerødderne, ærterne, hindbærrene og jordbærrene. Vi sylter rødbeder, laver marmelade og koger æblegrød. Dyrene skovens, markens og havens dyr. Vi ser på udstoppede dyr i Skovgårdens Naturcenter og snakker om, hvor dyrene lever, hvad de spiser og hvem der spiser hinanden og dem. Vi går i skoven for at finde dyrene og den mad de spiser. Vand vi iagttager livet ved søen, over og under overfladen i vores akvarium. Vi sejler med skibe. Skoven vi leger skovdetektiver og leder efter planter, træer, dyr og dyrespor i skoven. Årstiderne når vi er i naturen, vil vi iagttage og samle ting, som kendetegner de forskellige årstider. Strand mindst en gang om året tager hver stue en tur til stranden evt. sammen med medarbejderen i Skovgården. Naturens kredsløb - vi anlægger en lille kompostplads på legepladsen med to kompostbeholdere. Alle sorterer frugt- og grøntaffald fra, når vi spiser frugt. Børnene skiftes til at lægge det i kompostbeholderne og hjælper til med at passe komposten. Jorden bruger vi senere til plantekasser og bede. Naturmaterialer gennem forskellige lege og aktiviteter vil vi inspirere børnene til at bruge naturens materialer ler, blade, grene, sten etc. Affald og genbrug vi deltager i den årlige Saml-skrald-dag Vand vi tager til vandet med net, mikroskop og kikkert. Vi tager de små vanddyr med hjem til vores akvarium i Kaskelotten. Forældreinddragelse 1-2 gange om året er der åbent hus i Skovgården for børn og forældre, f.eks. kl Uden tilmelding. Forældreinddragelse I samarbejde med Naturcenter Skovgårdens naturvejleder arrangeres en skovtur, strandtur eller lignende for alle interesserede børn og forældre. Med tilmelding. Ledelsen, pædagogerne og medarbejderen i Skovgården, har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Natur og naturfænomener. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer

26 Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: At børnene viser respekt for naturen. At børnene viser glæde ved og lyst til at færdes i naturen. At børnene inspirerer og inddrager hinanden i deres oplevelser. At børnene viser lyst til at komme ud i naturen samt komme på legepladsen og i Skovgården. At børnene udviser nysgerrighed og evne til fordybelse i deres udforskning af naturen. At børnene uopfordret deler deres viden om naturen med andre børn og med forældre. At børn fortæller, at de har været på tur sammen med deres forældre i naturen inspireret af aktiviteter i institutionen. Personale: Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser engagerede voksne, der går foran, ved siden af og bagved børnene Vi ser voksne, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre Vi ser voksne som viser glæde ved og lyst til at færdes i naturen Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets/skovgårdens aktiviteter Vi oplever forældre, der tager initiativ til nye legeaftaler At forældrefortæller, at de har været på tur sammen med deres barn i naturen inspireret af aktiviteter i institutionen. Dokumentation: Børneinterview Praksisfortællinger Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børneinterview og praksisfortællinger. Alle ansatte har et ansvar for at lave børneinterview og praksisfortællinger, og skabe rum for dette i hverdagen.

27 Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater?

28 o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo 2014.

29 Overordnede mål: Tema 6 Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familienormer. Sammenhæng: Mange kulturelle møder og oplevelser giver børnene en bredere og mere nuanceret oplevelse af verden, dem selv og andre. Læringsmål: Børnene skal lære: At udtrykke sig kreativt og udvikle egne kreative evner gennem brug af moderne digitale medier, værkstedsaktiviteter, musik og drama. Om kulturelle og personlige forskelle, samt erfaringer med, at se denne forskellighed som noget positivt, spændende og ressourcebærende. Tiltag: Metodik: Skab tid og rum til fordybelse og eksperimenter med forskellige værksteds- og kunstneriske materialer, herunder snak med børnene om materialer, teknikker og egne udtryk. Syng sange og brug musik til at danne ramme om fællesskaber. Skab indsigt i dansk kultur, og i perspektiv hertil giv kendskab til andre landes kulturer (med særligt fokus på kulturer som er repræsenteret i stuen/institutionen). Inddrag elementer fra kulturen for børn (fra de digitale medier) i aktiviteter med børnene ex. fra tv-programmer, film eller bøger. Sæt ord på personlige forskelle i samværet med børnene, særligt i børnenes egne relationer, samt gør brug af børnenes egne kulturelle forskelle (hvis der er børn fra andre lande) ved at inddrage disse i aktiviteter. Skab traditioner og skikke på stuen, som giver børnenes en fælles kulturel historie et fælles grundlag.

30 Konkret pædagogisk praksis: Anvend mindre grupper og differentierede fællesskaber hvor de individuelt kan inspirere hinanden og i fælles projekter samarbejde. Have fokus på selve processen i de kreative aktiviteter, frem for et endeligt produkt, for at skabe fordybelse og større læringsmuligheder. Støt børnene til at tænke anderledes og bruge deres fantasi i at skabe egne udtryk i de kreative processer. Tilbyd barnet aktiviteter og samvær der inspirerer og motivere til egne kreative processer vi vil være rollemodeller for børnenes udfoldelse. Skab bevidsthed og forståelse om personlig forskellighed gennem fokus på individualiteten i måden, at forstå og gøre ting på sæt ord her på overfor børnene, samt inddrag det i aktiviteter. Samarbejd med vuggestuen/dagplejen og med personalet i storbørnsgruppen, for at skabe en god overgang samtale, besøg, leg mv. Inviter forældre til at deltage i dagligdagen og inddrag dem i diverse aktiviteter og arrangementer. Ledelsen og pædagogerne har det overordnende ansvar for at få formidlet de pædagogiske værdier, mål og metoder, så det bliver forstået af alle og indarbejdet, som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Det pædagogisk uddannende personale har også ansvaret for systematiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet med Kulturelle udtryksformer og værdier. Alle ansatte har et ansvar for at sætte sig ind i og arbejde ud fra de pædagogiske læreplaner. Alle skal være deltagere, være reflekterende, kritiske og tage initiativer Altid det er et dagligt og vedvarende arbejde Tegn: Børn: At barnet viser interesse og motivation for, at deltage i de kulturelle tiltag At det enkelte barn giver udtryk for ønske om, at skabe egne kreative udtryk At vi ser at børnene udvikler deres kreative evner. At vi ser at børnene gør brug af deres nye viden og oplevelser i egne relationer og lege Personale:

31 Vi ser imødekommende voksne, der er nærværende og aktive i børnehøjde. Vi ser voksne, der er bevidste om deres sprog og handlinger og om deres betydning som rollemodeller. Vi ser personale, der bruger deres faglige pædagogiske indsigt i dialog med forældre Vi ser personale færdes og integrere sig i andre aldersgrupper end den de er tilknyttet Forældre: Vi ser forældre deltage i stuens/husets aktiviteter Vi ser forældre, der byder ind med deres viden om andre kulturer, f.eks. forældre fra en anden kultur At vi hører fra forældrene, at børnenes oplevelser sætter sig spor hjemme (at de snakker om det, laver kreative aktiviteter mv.) Vi oplever forældre i dialog med personale om betydningsfulde emner. Dokumentation: Børneinterview Praksisfortællinger Ledelsen og pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver dokumenteret via børneinterview og praksisfortællinger. Alle ansatte har et ansvar for at lave børneinterview og praksisfortællinger, og skabe rum for dette i hverdagen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at dokumentationsformerne/arbejdet med disse bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde. Evaluering: Evaluering 1 den løbende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag?

32 Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? o Hvorfor? o Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret løbende. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 1 bliver et fast punkt på teammøder og storteammøder. Ledelsen har ansvaret for, at der 1-2 gange om året tages op som et punkt på personalemøde, samt 1 gang sammen med Forældrebestyrelsen. Evaluering 2 den afsluttende evaluering: Følgende spørgsmål besvares i forhold til børn, personale, forældresamarbejde og overgange: Summativ evaluering status? o Så vi de tegn vi gerne ville? Formativ evaluering justering? o Hvad skal vi have justeret til næste gang? Dynamisk evaluering uventede resultater? o Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? o Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Pædagogerne har det overordnede ansvar for at læreplanstemaet bliver evalueret på teammøde/storteammøde. Ledelsen har ansvaret for, at læreplantemaet bliver evalueret både på personalemøde, og sammen med Forældrebestyrelsen. Alt pædagogisk personale har det overordnede ansvar for, at evaluering 2 bliver et punkt på teammøde/storteammøde ultimo Ledelsen har ansvaret for, at evaluering 2 tages op som et punkt på personalemøde, samt sammen med Forældrebestyrelsen ultimo 2014.

33