Høringsnotat Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299)

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Høringsnotat Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag til Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale Indledning Høringsnotatet vedrører forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag til Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Lovforslaget fremsættes i folketinget for at sikre, at Kongeriget Danmark overholder sine internationale sikkerhedskontrolforpligtelser i forbindelse med udnyttelse og eksport af nukleart materiale. En arbejdsgruppe bestående af danske og grønlandske myndigheder fastslog i sin rapport fra 2013, at der er behov for lovgivning herom, såfremt Grønland ønsker at udvinde og eksportere nukleart materiale, herunder uran. Lovforslaget er - sammen med lovforslag om eksportkontrol, der fremsættes af erhvervs- og vækstministeren - den lovgivningsmæssige opfølgning på uranarbejdsgruppens arbejde fra dansk side. Udenrigsministeriet har sendt lovforslaget i ekstern høring den 4. februar 2016 med frist til den 2. marts Beslutningsforslaget har været sendt i høring i Grønland fra den 4. februar 2016 med frist til den 2. marts 2016 hos følgende myndigheder, organisationer m.v. Finansdepartementet Formandens Departement Råstofdepartementet Udenrigsdirektoratet Departementet for Sundhed Grønlandske Advokater SIK Grønlands Erhverv ICC KANUKOKA Transparency Grønland Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia 1

2 Selvstyrets Høringsportal Følgende har afgivet høringssvar: KANUKOKA på vegne Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia, ICC, Greenpeace, Inuusuttut Ataqatigiit. Følgende har afgivet høringssvar men ikke haft bemærkninger til beslutningsforslaget: Grønlandske Advokater, Råstofdepartementet, Udenrigsdirektoratet, Grønlands Erhverv (GE), Finansdepartementet,). Kommuneqarfik Sermersooq har oplyst at det ikke har været muligt at overholde de udmeldte høringsfrister, hvorfor kommunens høringssvar ikke er blevet behandlet i høringsnotatet. De modtagne høringssvar vedlægges. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk. 1. KANUKOKA og Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia finder lovforslaget støtteværdigt. KANUKOKA anbefaler at berørte kommuner høres inden der træffes beslutninger i medfør af loven. KANOKOKA henviser til at der er tale om erhvervsprojekter af stor betydning for berørte kommuner. Kommentar: Lovforslaget vedrører internationale sikkerhedskontrolforpligtelser, som er et udenrigsanliggende som ligger udenfor det kommunale ansvarsområde. På de områder hvor kommunale interesser er berøres af et mineprojekt vil kommunen efter råstoflovgivningens regler blive inddraget i spørgsmål om lokal beskæftigelse, inddragelse af lokale virksomheder og som part i IBA aftaler m.v. KANUKOKA anbefaler at bemyndigelse fra danske myndigheder gives til Naalakkersuisut og ikke til et bestemt departement. Kommentar: Lovforslaget er baseret på aftale af 26. januar 2016 mellem Naalakkersuisut og den danske regering samt den tilknyttede Fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol med nukleare materialer Det fremgår af Fælleserklæringen at sikkerhedskontrolmyndighederne i Danmark og Grønland skal være funktionelt uafhængige af uretmæssig påvirkning, jf. IAEA retningslinjer om uafhængighed og adskillelse af regulerende funktioner. For at sikre at sikkerhedskontrolmyndigheden i Grønland er adskilt fra den råstofmyndighed, der udsteder tilladelser er det Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, der angivet som part i Fælleserklæringen. Dette er gengivet i lovforslaget for at sikre at 2

3 sikkerhedskontrolmyndigheden udøver deres funktioner organisatorisk uafhængigt af den tilladelsesgivende råstofmyndighed. Tilsvarende er Udenrigsministeriet nævnt som den anden part i Fælleserklæring og Udenrigsministeriet er anført som myndighed på området i lovforslaget. 2. Greenpeaces høringssvar omfatter både Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale Greenpeace mener ikke, at der med de foreslåede lovforslag er skabt fuld kontrol med og sikkerhed for, at Grønlandsk uran ikke vil kunne misbruges til ikke-fredelig udnyttelse. Det må som minimum sikres, at grønlandsk uran ikke må beriges over 20 % (m.h.t. uran-235) og ikke må oparbejdes. Og derfor bør eksport af uran eksempelvis forbydes til ikke-atomvåbenlande med berigningsanlæg og/eller oparbejdningsanlæg lande eller til atomkraftlande, som får oparbejdet deres brugte reaktorbrændsel. Kommentar: Det fremgår af de almindelige bemærkninger (afsnit 5.4. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler), at i overensstemmelse med højeste internationale standarder og ud fra et ikkespredningshensyn vil der i de mellemstatslige modtagerstatsaftaler også blive stillet krav om forudgående skriftlig tilladelse til modtagerlandet til genoparbejdning af nukleart materiale og berigelse af nukleart materiale til 20 pct. eller mere i isotopen uran-235. Det er Greenpeace anbefaling, at man venter med behandlingen af det fremsatte lovforslag indtil, at der: 1. Er foretaget en informeret folkeafstemning af den generelle ophævelse af nultolerancen og 2. Er foretaget en konkret vurdering af Kvanefjeldsprojektets lokale og nationale konsekvenser for miljø, sundhed og natur. Kommentar: Lovforslaget vedrører ikke miljø, natur eller sundhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med minedrift. Lovforslaget vedrører heller ikke tilladelse til udnyttelse at malm. Tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer sker efter Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor(råstofloven). Efter råstofloven skal udnyttelse af mineralske råstoffer ske på en forsvarlig måde med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed. Råstofloven finder også anvendelse på udnyttelse af uran og andre radioaktive grundstoffer. Råstofloven indeholder endvidere detaljerede regler om krav til VVM og SIA undersøgelser og regler om gennemførelse af forhøring og høring, der sikrer at befolkningen informeres og inddrages inden der kan meddeles udnyttelsestilladelse. Greenpeace anbefalinger er således allerede fulgt i den gældende lovgivning på råstofområdet. Forslag til Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materialer har alene det afgrænsede formål at Kongeriget Danmark kan 3

4 overholde sine internationale sikkerhedskontrolforpligtelser i forbindelse med udnyttelse og eksport af nukleart materiale og herunder bidrage til at der globalt sker overholdelse af NPT traktaten om ikke spredning af atomvåben. 3. ICC høringssvar omfatter både Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende forslag om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. ICC bemærker i sit høringssvar at man i høringsvaret har valgt stort set at undlade at gå ind i substansen af beslutningsforslaget. Som forklaret i høringssvaret skyldes det først og fremmest en opfattelse af at de forudgående og basale beslutninger er taget uden den nødvendige inddragelse af landets befolkning. ICC støtter imidlertid at der finder en international regulering sted mht. den nødvendige kontrol af udvinding, transport, salg og brug af uran. ICC anbefaler en folkeafstemning. Kommentar: Naalakkersuisut har noteret sig de anførte synspunkter og kan bekræfte at beslutningsforslagene om udtalelse til forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og forslag om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale netop handler om at Grønland bliver omfattet af en regulering, der skal bidrage til at der globalt sker overholdelse af internationale sikkerhedskontrolforpligtelser herunder NPT traktaten om ikke spredning af atomvåben. 4. Inuusuttut Ataqatigiit bemærker i sit høringssvar at man er imod al form for udvinding og eksport af nukleart materiale i Grønland. Vi mener ikke at der bør laves en lov vedrørende nukleart materiale FØR END der har været nok uvildige oplysningskampagner til befolkningen og vi foreslår at al lovgivning vedrørende standses indtil dette. Kommentar: Inuusuttut Ataqatigiit og ICC berører begge i deres høringssvar behovet for oplysninger og borgerinddragelse. Naalakkersuisut har noteret sig de anførte synspunkter. Fra de seneste år kan dog nævnes følgende oplysende tiltag iværksat af Naalakkersuisut i spørgsmålet om udnyttelse af uran. Oplysning og borgermøder Repræsentanter fra Selvstyret, DCE og GEUS gennemførte en uranoplysningstur til Uummannaq, Ilulissat, Aasiaat, Kangerlussuaq og Sisimiut i juni KNR producerede i den forbindelse en række tv-udsendelser på dansk og grønlandsk. Repræsentanter fra Selvstyret, DCE, GEUS og AAU var på uranoplysningstur til Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, Narsarsuaq og Qassiarsuk i maj/juni og august KNR lavede radioudsendelser. 4

5 Forskellige Naalakkersuisut medlemmer har i årenes løb deltaget i en række borgermøder i bl.a. Sydgrønland, hvor uran har været drøftet. GME har gennem flere år afholdt en række informations- og interessentmøder. I august-oktober 2014 blev der gennemfør en forhøring om Kuannersuit projektet efter bestemmelserne i råstoflovens kapitel 18 a. På baggrund af denne forhøring blev der udarbejdet et opdateret kommissorium og en hvidbog indeholdende alle høringssvar. Når Kuannersuit projektet går i offentlig høring vil dette ske med udgangspunkt i råstoflovens bestemmelser herom i kapitel 15 og 16 om VSB- og VVM. I den forbindelse afholdes offentlige høringsmøder, der vil indgå i Naalakkersuisut s behandling af en ansøgning om udnyttelse af Kuannersuit forekomsten. Publikationer. I de sidste to år er der udarbejdet og offentliggjort følgende publikationer relateret til uran: Rejserapport vedr. urantur til Australien (2014). Rejserapport vedr. urantur til Canada (2015). Information og fakta om udvinding af uran i Grønland (Uran 2015). Responsum om udenrigspolitiske beføjelser i forhold til uran. Af tidligere publikationer om uran kan nævnes: Uranredegørelse (bind 1+2), 2009 Uranfolder Rapport om uranudvinding og eksport oktober 2013 Rapport om forhold vedr. ophævelse af nultolerancepolitikken, Oversigt over internationale forpligtelser Rejserapport vedr. urantur til Canada (2010). Information om Kvanefjeld. Alle publikationer, inklusiv ovenstående samt øvrige råstofrelaterede rapporter såsom VSB-redegørelser og IBA-aftaler, er gjort offentligt tilgængelige på 5