PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen"

Transkript

1 PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen

2 GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: Sagsbehandler: Robert Møller RAPPORT UDARBEJDET AF WaterFrame Hejnæsvej 4 DK 8680 Ry Tlf.: Sagsbehandler: Christian Dieperink DECEMBER 2004 Der skal rettes en tak til Einar Eg Nielsen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser for genetiske undersøgelser af laksenes afstamning, og til Gert Holdensgaard, Dansk Center for Vildlaks, for oplysninger om lakseudsætninger i Gudenåen. Også tak til Rasmus Østergaard, Mikkel Sørensen, Rune Kristiansen, Casper Katborg og Nina Høj Christiansen for hjælp ved feltarbejdet, og til Tanja Knudsen for fotografering.

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING...2 ENGLISH SUMMARY...2 BAGGRUND...4 FORMÅL, METODE OG OMFANG FISKEPASSAGE GENNEM FISKETRAPPEN SCREENING FOR LAKSEUNGFISK...7 RESULTATER FISKEPASSAGE GENNEM TRAPPEN SCREENING FOR LAKSEUNGFISK...11 DISKUSSION...21 LITTERATUR...25

4 0 Sammenfatning Den oprindelige laks i Gudenåen uddøde omkring 1930, da dæmningen ved Tange Sø afskar den fra at nå op til de bedste gydepladser. Siden har man bygget og flere gange forbedret fisketrappen ved Tange, men hidtil uden de ønskede resultater. Efter at erhvervsfiskeren ved Tange Sø i kunne berette om bifangster af hundredvis af laks i bundgarn, iværksatte Gudenaacentralen en undersøgelse af laksens opvandring og gydning i Gudenåen ovenfor Tange Sø. I efteråret 2004 er laksen genfundet som naturligt reproducerende fisk i Gudenåen ovenfor Tange-opstemningen. Der er tale om en lille bestand på to-tre hundrede, cm lange lakseungfisk, der har koloniseret de nederste 6-7 km af Tange Å. Lakseyngelen er resultatet af naturlig gydning af moderfisk, som selv med stor sandsynlighed stammer fra udsætninger af svenske Ätran-laks længere nede i Gudenåen. Tilstedeværelsen af naturlige laks ovenfor Tange dokumenterer at det igen er muligt for laksen at finde egnede gydepladser og at finde opstrøms passage igennem fisketrappen, uanset at den måske ikke er optimal. Opvandringen igennem fisketrappen ved Tange er i efteråret 2004 undersøgt ved hjælp af en automatisk Riverwatcher fisketæller. I alt 147 store havørred og laks passerede trappen, med fem laks over 100 cm som de største individer. Den opstrøms fiskepassage igennem Tange-trappen er dermed nu tre gange højere end den fiskepassage der blev registreret i English summary The native salmon of the River Gudenå became extinct around 1930, due to the construction of the Lake Tange hydropower reservoir. Since then, a fish ladder was constructed and several times improved, however without apparent success. During the commercial fisherman at Lake Tange reported the unintentional bycatch of several hundred salmon. On that background, the hydropower company, Gudenaacentralen, launched an investigation on the ascent and spawning of salmon upstream Lake Tange. The result was the discovery of a newly founded population in autumn The small population consists of two-three hundred individuals, cm long parr 2

5 that have colonized the lower 6-7 kilometres of the River Tange, a small tributary to the River Gudenå. Genetic analysis of the salmon parr revealed that they owe their presence to spawning by stray salmon originating themselves from stockings of fish from the Swedish River Ätran. The presence of wild salmon above the weir at the Tange hydropower station documents to the high standards of the stream habitat quality in River Tange, and to the functionality of the fish ladder at the dam, yet still perhaps suboptimal. The function of the fish ladder at Tange was in autumn 2004 investigated with an automated fish counter, a so-called Riverwatcher. A total of 147 salmonids above 45 cm migrated upstream through the fish ladder, with five salmon above 100 cm as the largest individuals. The upstream fish passage through the Tange fish way is thereby three times higher than the passage that was last recorded in

6 1 Baggrund Med ikrafttrædelsen af Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå, af , blev Gudenaacentralen (Tangeværket) givet en fem-årig forlængelse af koncessionen til udnyttelse af vandkraften. Formålet var at sikre tilstrækkeligt råderum for en lokal afklaring, herunder af finansieringsspørgsmålet, samt forberedelse af et eventuelt detailprojekt for et omløb mv.. Fiskenes passage i Gudenåen er det væsentligste problem i forbindelse med Tangeværkets fortsatte udnyttelse af vandkraften. Den oprindelige fisketrappe virkede på grund af sin ringe vandføring (20 l/s) ikke, og Gudenåens oprindelige laksebestand uddøde i 1930-erne. I 1980 blev bygget en ny fisketrappe for at forbedre fiskenes passage forbi værket. Trappen blev dimensioneret til en vandføring på 150 l/s. I 1993 blev der desuden opsat et gitter nedstrøms for værket for at lede fiskene hen til fisketrappen. Fiskepassagen ved Tangeværket blev i perioden beskrevet i en række rapporter 1,2,3,4 som sammenfattende konkluderede, at fiskepassagen i både op- og nedstrøms retning var utilstrækkelig i forhold til Gudenåens status som laksefiskevand. En arbejdsgruppe, nedsat af miljø- og fødevareministeriet, barslede i 2002 med en samlet vurdering af de skitseprojekter der var fremlagt omkring forbedring af fiskepassagen 5. Arbejdsgruppens anbefalinger tog alle udgangspunkt i en fortsat bevarelse af Tange Sø, og i, at det var et hovedmål at genskabe fri passage for alle fiskearter. Arbejdsgruppen lagde i deres bedømmelse stor vægt på muligheden for genskabelse af selvreproducerende ørred- og laksebestande ovenfor Tangeværket. Hovedargumenterne for arbejdsgruppens valg af løsningsmodeller var, at disse skulle kunne skabe grundlag for selvreproducerende bestande af ørred og laks. De foretrukne løsninger blev således argumenteret ud fra at kun disse tillader selvreproducerende bestande af ørred og laks. Arbejdsgruppens vurderinger byggede primært på undersøgelser af fisketrappens funktionalitet, undersøgelser der var gennemført i løbet af 1990-erne. Andre undersøgelser der viste, at opdrættede og udsatte smolt ikke evnede at finde passage nedstrøms forbi Tange Sø, blev ligeledes tillagt stor vægt. I midten af 1990-erne var der kun en ubetydelig opgang af laks gennem fisketrappen ved Tange, og der var ikke etableret en nedstrøms smoltpassage ved Tangeværket. 4

7 I 2000 kunne erhvervsfiskeren ved Tange Sø pludselig rapportere om betydelige bifangster af havørred og laks i hans bundgarn i Tange Sø. I alt fangede han i løbet af det sene efterår (sep.-dec.) stor havørred/laks i søen. Dette fortsatte de følgende år, hvor han registrerede bifangster på henholdsvis 48 stk. (2001) og 386 stk. (2002). Registreringen af laks i Tange Sø er uventet og overrasker især på baggrund af udsætningspositionernes beliggenhed nedenfor Bjerringbro. Laksene har fundet opstrøms passage ved Tange på trods af at ingen laks er udsat ovenfor Tange de seneste 7 år. Lakseudsætninger er siden midten af 1990-erne kun foretaget nedenfor Tangeværket, og udelukkende som forårsudsætning af laksesmolt. De opdrættede laks udvandrer straks efter udsætningen, og vender efter et havophold på ½-2½ år tilbage for at gyde på netop det sted i åen hvor de blev udsat, og hvorfra deres udvandring tog sin begyndelse. Dette fænomen kaldes homing. Dermed burde laksene ikke søge længere opstrøms i Gudenåen end til udsætningslokaliteten, koncentreret omkring strækningen fra Bjerringbro til Langå. I 2004 forelå på to væsentlige punkter et ændret grundlag: 1) den betydelig opgang af laks gennem fisketrappen i , og 2) en forbedret smoltpassage forbi Tangeværket, der i 2003 var blevet forbedret med et mere effektivt gitter og en ungfiskesluse til bortledning af smoltene fra turbinerne. Derfor er det på ny interessant at dokumentere hvor mange laks der benytter fisketrappen, dokumentere hvor disse laks i givet fald gyder, og undersøge om der kommer yngel og smolt ud af anstrengelserne. Dermed vil man samtidig kunne afprøve om de forhold, der var blevet lagt til grund for arbejdsgruppens indstilling, kan være ændret. Dette er baggrunden for, at Gudenaacentralen under arbejdstitlen Forbedret fiskepassage i Gudenåen ved Tange har iværksat et program for undersøgelser af omfanget af gydning, smoltudvandring og opgang af gydefisk (af ørred og laks) opstrøms Tangeværket. Nærværende rapport behandler programmets første resultater, der består af en måling af opgangen gennem fisketrappen og af en screening af de potentielt lakseproducerende vandløb mellem Silkeborg og Tange, inklusive Gudenåens hovedløb, for forekomst af lakseyngel. 5

8 2 Formål, metode og omfang 2.1 Fiskepassage gennem fisketrappen Formål Denne delundersøgelse havde til formål at få dokumenteret hvor mange laks der i løbet af opgangssæsonen (jun.-dec.) vandrer op (og ned) gennem fisketrappen. Metode Undersøgelsen bestod primært af etablering af en automatisk fisketæller i fisketrappen. Den automatiske fisketæller, Vaki Riverwatcher 1, blev i begyndelsen af august 2004 etableret i Figur 1. Fisketællerens ledegitter og scannerkasse (i forgrund). det øverste bassin i fisketrappen. Tælleren registrerede alle større op- og nedvandrende fisk når de passerede to kolonner af infrarøde lysstråler. Tælleren blev placeret i åbningen af et tragtformet gitter, monteret på modstrømstrappens øverste indgang. Kun registreringer, der med sikkerhed kunne erkendes som laksefisk, er medtaget i denne rapport. Data med dato, tidspunkt, længde og højde af fisken, retning (op- eller nedstrøms), hastighed og position i vandsøjlen, blev sammen med to profilbilleder af hver fisk downloadet fra scanneren gennem en telefonforbindelse. Herefter blev alle profilbilleder gennemgået kritisk, og kun hvor der med sikkerhed var tale om fisk, blev registreringen accepteret så den kunne indgå i de videre beregninger. Alle fisk blev inddelt i kategorierne små (mindre end 45 cm), medium (45-70 cm) og store (mere end 70 cm lange). Af hensyn til at skelne mellem laksefisk og andre arter blev kun registreringer af individer over 45 cm medregnet. 1 Vaki, Akralind 4, 201 Kópavogur, Iceland (www.vaki.is) 6

9 Omfang Scanneren skulle i første omgang afprøves i opgangssæsonen 2004, og siden skulle det overvejes at forlænge undersøgelsen ind i en ny opgangssæson, dels for at få bedre dokumentation for opgangens størrelse, dels for at åbne for eksperimenter med ledegitre og andre tiltag for at forøge antallet af fisk der finder trappens indgangsåbning. 2.2 Screening for lakseungfisk Formål Denne delundersøgelse havde til formål at eftersøge og eventuelt kvantificere mængden af naturlig produceret lakseyngel i Gudenåens hoved- og sideløb mellem Silkeborg og Tange. Metode Fire forskellige elfiskemetoder blev taget i anvendelse under screeningen. I det mindste vandløb (1-3 meters bredde) blev anvendt et batteridrevet udstyr under opstrøms vadning. Det rygbårne apparat giver impulser i sekundet og leverer en variabel spænding på V. I lidt større vandløb, hvor vadning stadig var muligt (0-1,3 meters dybde; 2-6 meters bredde) blev anvendt et generatordrevet udstyr som blev trukket i en lille båd. Her blev der anvendt 220 V udglattet vekselstrøm, leveret fra en 2100 W Honda generator og fordelt på to anoder. I de vandløb, hvor vadning ikke var mulig på grund af dybder over ca. 1,3 m, blev der fisket nedstrøms med det generatordrevne udstyr fra en gummibåd (én elektrode). I hovedløbet af Gudenåen blev der i samarbejde med et svensk firma 2 anvendt en særlig elfiskebåd hvor de i alt 7500 W fra generatoren blev fordelt over 5 elektroder der hang ned i vandet fra en bom i bådens stævn (se foto). Der blev fisket mest intensivt på de strækninger af Gudenåen, hvor der er mest lavvandet og stedvise forekomster af Figur 2. Elfiskebåden med dens udskydelige bom i stævnen. Fra bommen hænger fem anoder (wirer) ned i vandet. 2 FAST, Fiskeresursgruppen, Âlvdalens Utbildningscentrum, Box 54, 79622, Âlvdalen, Sverige (www.fiskeresursgruppen.com) 7

10 grus 5, dvs. mellem Svostrup og Kongensbro En kvantitativ bestands-analyse blev gennemført ved, at alle lakseyngel der blev fanget under første gennemfiskning (i slutningen af oktober) blev mærket (fedtfinneklippet) og genudsat. Ved en gentagen befiskning af de lakseførende strækninger (i november) blev forholdet mellem mærkede og umærkede individer anvendt til vurdering af bestandsstørrelsen. Samtidig blev vævsprøver indsendt til Danmarks Fiskeriundersøgelsers genetiklaboratorium for kontrol af artsbestemmelse og for vurdering af afstamning. Omfang Der blev taget udgangspunkt i de eksisterende oplysninger over vandløbsstrækninger hvor laksen kunne tænkes at finde velegnede gydeområder. Dette vil sige de højest målsatte vandløb som var dybe og brede nok til laks. Disse kriterier svarer til dem der blev anvendt ved undersøgelsen i Følgende vandløbsstrækninger blev undersøgt: Tidspunkt Vandløb Metode Strækning 20 28/ Borre Å Opstrøms vadning Udløb til Katvad Mølle S 27 29/ Gjelbæk Opstrøms vadning Udløb til Rampes Mølle c r28/ Aldrup e Bæk Opstrøms vadning Udløb til Sønderbro e n29/9 6/10 Gjern Å Nedstrøms vadning Bolseng n.s. Søbyvad til i2004 udløb n g30/ e n30/ Linå Voel Bæk Opstrøms vadning Opstrøms vadning Udløb til Skellerup Mølle Udløb til Blakgårdsvej b30/9-1/ l Gjelå Opstrøms vadning Udløb til Degnebro e5/10 12/11 Tange Å v2004 Opstrøms vadning Nedstrøms vadning Vej 186 til Kjellerup Vej 186 til Kærgård g e Nedstrøms sejlads Kærgård til udløb n n8/ e m5-7/ f Alling Å Gudenåen Nedstrøms sejlads Bom-elfiskebåd Fra kraftværket til udløb Svostrup-Kongensbro ørt i perioden fra 20. september til 7. december Alle fiskearter blev registreret, men der blev kun foretaget kvantitative undersøgelser de steder hvor der blev fundet laks. 8

11 3 Resultater 3.1 Fiskepassage gennem trappen Driftstop Fisketælleren blev opstillet den 4. august 2004, men der var problemer med at få den til at fungere korrekt. To gange i løbet af efteråret måtte den afmonteres og sendes til reparation hos producenten. Først omkring den 11. september begyndte tælleren at registrere de første sikre fiskeprofiler, men der var generelt meget få fisk i september måned. I midten af oktober viste der sig at være opstået en ny fejl der betød at scannerpladerne måtte sendes til reparation fra den 13. til den 19. oktober. Figur 3. Fisketælleren i position i fisketrappens øverste kammer. Om disse fejl har været årsag til at der ikke blev registreret så mange fisk i perioden fra 11. september til 19. oktober, vides ikke, men da fejlen i scanneren medførte at den ikke kunne danne ordentlige profilbilleder af de passerende fisk, må det antages at en del af de passerende fisk har unddraget sig registrering i perioden frem til 19. oktober. Men siden den 19. oktober har fisketælleren fungeret korrekt frem til 26. december Registrerede passager (op- og nedstrøms) Størstedelen af passagerne forbi tælleren blev registreret i sidste halvdel af oktober måned (se figur 4). Man kan se at op- og nedgang er tidsmæssigt sammenfaldende, men at væsentlig flere fisk finder opstrøms end nedstrøms passage. I alt vandrede der 147 laksefisk over 45 cm s længde op gennem fisketrappen i september-december. I samme periode vandrede 15 fisk over 45 cm ned gennem trappen, så der netto kom 132 fisk op gennem fisketrappen. 9

12 Figur 4. Samlet opgang (øverst) og nedgang (nederst) i fisketrappen ved Tangeværket, efteråret Kun fisk over 45 cm (medium og store) regnes for at være laksefisk. Fiskenes størrelsesfordeling Der kan på figuren ovenfor ses en tendens til at de større fisk vandrer senere op end de mindre. I september og første halvdel af oktober var det næsten udelukkende fisk under 45 cm der benyttede trappen. Mange af de registrerede fisk var af betydelig størrelse, og gennemsnitslængden af de opvandrende fisk (56 cm) var markant højere end for de nedvandrende fisk (42 cm). Der var 5 fisk over 100 cm, og en enkelt der blev målt til 117 cm. Selvom mange af profilbillederne ikke er særligt gode, så er det tydeligt at der er tale om laksefisk, og specielt for de største individer er der næppe tvivl om at de fleste må være laks. Havørred bliver meget sjældent over 100 cm lange. Desuden kan på flere fisk ses en ganske smal halerod, et andet kendetegn for laks. Profilbilleder af de fem største laks der gik gennem fisketrappen i Den største (i midten) var 117 cm lang. 10

13 Figur 5. Størrelsesfordelingen på alle de fisk, der netto (opgang minus nedgang) blev registreret i fisketrappen ved Tangeværket, efteråret Fraregnet de små fisk var der 132 opgangsfisk ialt. 3.2 Screening for lakseungfisk Borre Å På de sidste 200 m inden Borre Å s udløb i Gudenåen er vandløbet flere steder meget dybt, bunden er blød og elfiskeri med batteridrevet udstyr er ikke effektivt. Alligevel blev der registreret 8 arter: Ørred, skalle, grundling, gedde, ål, aborre, hork og knude. Længere opstrøms, op imod Møllebro, øges vandløbets fald og der optræder stedvis grus på bunden. Vandløbet løber her gennem en løvskov, der drives yderst hensynsfuldt. Den betydelige fysiske variation i vandløbet skyldes især at væltede træer får lov at blive liggende i vandløbet. Her blev der ligeledes fanget et par havørreder, men udover ørred, grundling og skalle blev ikke registreret andre arter. Umiddelbart nedstrøms Møllebro er der et større, sammenhængende grusområde, med stor tæthed af årsyngel af ørred. Figur 6. Opstrøms for Møllebro har Borre Å flere åbne partier med pletvis forekomst af grusbund imellem grødeøerne. Mellem Møllebro og Præsteskov løber åen gennem en græsset eng med enkelte elletræer ved brinkerne. Der er en del vandplanter på dette stræk, hvilket er medvirkende til at give åen et slynget og 11

14 dybde- og breddevarierende forløb. På trods heraf er der kun pletvise grusforekomster. Ørred er dominerende fiskeart. Fra vejbroen ved Boskov til Katvad Mølle er der fortsat en god fysisk variation med afvekslende dybe høller og lavvandede stryg. De største sammenhængende grusområder kan findes her. Både ved Skovgård og syd og vest for Delinggård findes meget gydegrus. Der blev observeret meget ørredyngel på denne strækning. Vandløbets grødeøer har stor betydning for fritlægningen af gruspartier i strømrenderne. Generelt vurderes Borre Å at have en del strækninger der kunne være velegnede for laks at gyde på, især nedstrøms for Møllebro, syd for Boskov og på strækningen mellem Boskov og Katvad Mølle. Aldrup Bæk Tilløbet til Borre Å, Aldrup Bæk, er på strækningen fra udløbet til Sønderbro et lille, fysisk varieret vandløb, med en pæn bestand af 1½- årige ørred. Flere steder på den øvre delstrækning blev også iagttaget ørredyngel, men aldrig i stort antal. Bækken har kun stedvis grusforekomster der kan understøtte gydning fra ørred, og den vurderes generelt at være for lille af størrelse til at kunne få betydning som opvækstområde for laks. Udover ørred blev enkelte skaller observeret. Linå Den 30. september 2004 er strækningen fra udløbet i Gudenåen til Skellerup Mølle blevet befisket ved opstrøms vadning. Vandløbet er fysisk varieret; nederst er det smalt og dybt (åbent landskab), øverst er det bredt og lavvandet, idet det gennemløber en galleriskov på strækningen fra Basmølle Bro til Skellerup Mølle. Bunden er sandet og gruset med enkelte partier med sten. Der er glimrende gydeforhold for ørred, og der blev observeret mange ældre ørredgydebanker på især de øvre stræk (foto). Der blev i alt registreret 5 fiskearter: Ørred, ål, grundling, aborre og knude. Figur 7. Elektrofiskeri på de nederste stræk af Linå. Generelt er vandføringen i Linå i underkanten for at tillade store fisk opgang og gydning. På de nederste 500 m er Linå forholdsvis dyb (40 cm i gennemsnitsdybde), men kun ved høje vandføringer vil laks og havørred kunne passere strækningen fra Basmølle Bro til Skellerup Mølle, der er ganske lavvandet (gennemsnitsdybde ca. 20 cm). 12

15 Voel Bæk Der er den 30/ elfisket fra udløbet i Gudenåen til broen ved Blakgårdsvej. Vandstanden var meget lav, og bækken var flere steder fuldstændig tilgroet med mjødurt og brændenælder. Nederst mod udløbet var bækken tidligere reguleret og havde en blød, sandet og mudret bund. Enkelte cm lange ørreder blev observeret, men den lave tæthed og skæve aldersfordeling tydede ikke på naturlig reproduktion. På grund af den ringe vandføring vurderedes bækken ikke at være egnet som laksebiotop. Gjelbæk Gjelbæk blev befisket den 29. september 2004 fra udløbet i Gjern Å til Rampesmølle. Nederst har bækken mange sving, men samtidig er der meget sand i bunden, og foruden gedde, trepigget hundestejle og ål blev kun få cm lange ørreder observeret. Figur 8. Gammel gydebanke i Gjelbæk, det øverste af Gjern Å-systemet. Op imod landevejsbroen øges den fysiske variation, og der optræder flere steder større, sammenhængende partier med gruset-stenet bund, og mange steder ses gamle gydebanker som blotlagte grusdynger. Oven for landevejsbroen løber Gjelbæk i en galleriskov af elletræer, og vandløbet udviser stor fysisk variation med mæanderbuer, gruset-stenet bund, underskårne brinker og mange tidligere anvendte gydebanker, som på grund af den lave vandstand var blotlagte (figur 8). Ørredbestanden er her domineret af årsyngel, men med enkelte individer på op imod 35 cm. 13

16 Samtidig blev der foruden ovennævnte arter registreret én voksen flodlampret og 4-5 smerlinger. Fundet af flodlampretten er bemærkelsesværdig derved, at der ikke blev observeret lampretlarver i bækken, og at fisken, for at kunne være kommet op til Gjelå fra havet, må have passeret op igennem enten kammertrappen eller ålepasset ved Tange-værket. Smerlingen er en af Danmarks mest sjældne fiskearter. I Gudenå-systemet, hvor den tidligere fandtes i flere af tilløbene, findes den i dag kun i Gjelbæk. Smerlingerne blev fanget mellem knytnævestore sten på vandløbsbunden. De var kun synlige når de i et glimt viste deres hvide bug, for de kom ikke op imod elektroden. Men efter at kredsløbet var slukket kunne de pilles op fra stenene med hænderne. Derfor kan der være smerlinger også i Gjern Å, hvor eventuelle smerlinger vil være vanskelige at observere på grund af uklart vand. Gjern Å Figur 9. I Gjelbæk blev observeret både smerling (øverst) og flodlampret (nederst). Fiskeriet i Gjern Å strakte sig over perioden 29. september til 6. oktober 2004, og gennemførtes fra ca. 1 km nedstrøms Søbyvad (Bolseng) til udløbet i Sminge Sø. Gjern å har generelt et godt fald, og der er derfor mange steder en bund som i hvert fald pletvis består af grus og sten. Samtidig er det karakteristisk for Gjern å, at vandet er forholdsvis uklart, hvad der formodentlig skyldes udløbet af algeholdigt vand fra Søbygård Sø. Fiskeriet foregik ved vadning i nedstrøms retning, og derved kunne det konstateres at der mange steder optrådte gruspartier som ikke var synlige fra overfladen. Der kunne på mange af disse grusområder erkendes store topografiske forskelle i vanddybde, hvilket kunne tyde på at der var tale om gydebanker af havørred eller laks. Der blev set ørredyngel stort set overalt, men ikke i særlig stor tæthed, hvilket sandsynligvis skyldes Gjern Å s forholdsvis store dybde, der ikke yder ørredyngelen optimale opvækstforhold. I alt blev der fanget omkring 100 udsatte cm ørreder, der med deres ødelagte finner bar tydelige præg af at stamme fra et dambrug. Af andre fiskearter kan nævnes grundling, knude, skalle, ål, trepigget hundestejle. 14

17 Generelt vurderes Gjern Å at være et vandløb der er velegnet til at kunne anvendes som gydeområde for laks. Mange steder kan findes passende vanddybde, vandhastighed og forekomst af gydegrus. Gjelå Gjelå blev 30. september og 1. oktober 2004 befisket fra udløbet i Gudenåen til broen ved Ågård, syd for Vejerslev. Der blev observeret ørred, trepigget hundestejle og ål. Nederst mod Gudenåen løber Gjelåen i Gudenåens flade dalleje, hvilket medfører langsomt rindende vand og en bund domineret af sand. Ørred var kun talrigt forekommende ved Truust Mølle. Kun på det kunstigt anlagte stryg og umiddelbart nedstrøms herfor blev fundet gruset-stenet substrat Vandløbet gennemløber ovenfor Truust Mølle et fladt moseområde, Tyrengbuske, hvor bunden består af mudder og sand. Her var der umiddelbart inden befiskningen foretaget grødeskæring og fiskefaunaen bestod af enkelte cm lange ørred og enkelte trepiggede hundestejler. På grund af de ringe faldforhold og deraf manglende forekomster af egnet gydegrus vurderes Gjelå ikke at være egnet som laksebiotop. Figur 10. Gjelå har ikke meget fald i det store moseområde Tyrengbuske Tange Å Tilløbet Levring Bæk blev undersøgt på strækningen fra udløbet i Tange Å til ca. 500 m opstrøms vejbroen ved Lillemøllevej. Det 1-3 m brede vandløb er med en gennemsnitsdybde på ca. 20 cm ikke særligt dybt, og må betegnes som værende størrelsesmæssigt i underkanten for gydning af laks. På de nederste 350 m fra vejbroen ved Lillemøllevej til udløbet er der enkelte steder med grusforekomster. Fiskebestanden består næsten udelukkende af ørred, og tætheden af både yngel og ældre ørred er nær optimal. Der blev desuden observeret enkelte trepiggede hundestejler. Ravnholt Bæk er et andet lille tilløb til Tange Å. Vandløbet blev besigtiget den 5. oktober 2004 men fundet for ubetydeligt til at have potentiale som gyde- og opvækstområde for laks. Tange Å blev elektrofisket med batteridrevet udstyr på strækningen fra Levring til Kjellerup. I alt 5 fiskearter blev registreret; ørred, trepigget hundestejle, grundling, ål og skalle. Tange Å løber her gennem dyrkede marker og mere eller mindre afgræssede enge, og vedligeholdes med grødeslåning. Strømmen var jævn og sigtdybden i vandet (ca. 40 cm) var forholdsvis lav på undersøgelses-tidspunktet. 15

18 Bunden er domineret af sand, og der var grus enkelte steder i strømrenderne. I Kjellerup var der dog et større sammenhængende grusområde, hvor der tidligere var foregået gydning af store fisk (se figur 11). Strækningen fra Levring til Lillemølle ved Vodskov blev 15. oktober 2005 befisket med en 2100 W generator, der blev trukket nedstrøms i en gummibåd. Der blev anvendt to positive elektroder. Figur 11. Gydebanke i Tange Å ved Kjellerup. Indtil Vodskov er der kun enkelte træer langs vandløbet, der løber gennem et landbrugsområde med overvejende græsningsenge. Bundforholdene er her præget af et gradvist større fald, og derfor større strømhastigheder end ovenfor landevejsbroen ved vej 186. Bunden er dog stadig mest sandet og leret, selv om grus optræder hyppigt i strømrenderne. Gennemsnitsdybden på undersøgelsestidspunktet var ca. 50 cm. Udover hav- og søørred blev der registreret ørredyngel og ældre ørreder, samt grundling, skalle, gedde, ål og trepigget hundestejle. Strækningen fra Vodskov til udløbet af Tange Å blev befisket oktober Tange Å får i Vodskov gradvist et endnu større fald, og strømmen er flere steder frisk-rivende ( cm s ) med gruset-stenet bund og flere store kampesten. Åen henligger i en nærmest uberørt tilstand, hvor væltede træer får lov at blive liggende midt i åen og derved forøge vandets erosion af brinkerne. Fra Vodskov, sydøst for Elsborg, og til udløbet i Gudenåen blev der i Tange Å den oktober 2004 fanget i alt cm lange laks. Alle laksene havde intakte finner og bar ingen tegn på at være dambrugsopdrættede. Figur 12. Ved Vodskov får Tange å et større fald, og dybe høller veksler med lavvandede stryg med mange store sten. 16

19 Figur 13. De første fire vildlaks fra Tange Å i 80 år! Bemærk det spidse hoved, de grå fedtfinner, orangerøde prikker uden hvid ring, den fligede halefinne og smalle halerod. Lakseyngelen fangedes især på steder med hurtig strøm og lav vanddybde (under 1 meter). Ofte fandtes denne type habitat i de mere lysåbne strækninger, og laksene stod da typisk i kanten af makrofyt-øerne, der på grund af grødeslåning især bestod af båndblade af pindsvineknop. Den største koncentration af laks blev fundet ved den gamle opstemning ved Højbjerg Mølle. Tætheden af lakseyngel aftog både ovenog nedenfor dette meget hurtigt strømmende strækning. Lakseyngelen fangedes især på steder med hurtig strøm og lav vanddybde (under 1 meter). Ofte fandtes denne type habitat i de mere lysåbne strækninger, og laksene stod typisk i kanten af makrofyt-øerne, der på grund af grødeslåning især bestod af båndblade af pindsvineknop. Laksene blev målt, mærket og genudsat, så der ved en gentagen befiskning kunne Figur 14. Typisk åben laksehabitat i den ellers beskyggede Tange Å. foretages en vurdering af bestandens størrelse. Alle laksene lå indenfor størrelsesintervallet cm, hvilket tyder på at der kun var én årgang 1½ år gamle laks tilstede. Mange af hannerne var allerede kønsmodne. For en sikkerheds skyld blev Danmarks Center for Vildlaks (DCV) forespurgt om de havde gennemført lakseudsætninger i Gudenåen ovenfor Tange. Som eneste danske dambrug foretager DCV opdræt af laks til udsætning. Direktør Gert Hol- 17

20 densgaard kunne bekræfte, at der ikke siden 1990-erne er udsat laks ovenfor Tange Procent Længde (cm) Figur 15. Længdefordelingen af en stikprøve (n=84) af lakseyngelen i Tange Å. Biopsier fra i alt 10 individer blev indsamlet og indsendt til genetisk analyse hos Einar Eg Nielsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser. Analyserne viste, at otte af prøverne var laks mens to var hybrider mellem ørred og laks. De fleste af laksene grupperede sig med størst sandsynlighed med Ätranlaks. To prøver lå indenfor hvad man med nogen sikkerhed ville kunne kalde Ätran-laks, men flere var temmelig usikre (6 stk.), heriblandt én som mest lignede en laks fra irske Corrib. I de seneste år er man gået bort fra at anvende mange forskellige udenlandske stammer i opdrættet. Nu anvender man fortrinsvis de laksestammer der kommer fra de nærmest liggende vandløb, hvilket har været Ätran (Sverige). Samtidig så det ud til at laksene stammede fra få gydninger, men sandsynligvis minimum 2 hunner og 2 hanner, vurderet ud fra variationen af alleller. I dagene november blev Tange Å igen gennemfisket. I alt var der fanget og mærket 61 laks under første befiskning, og nu skulle de 6-7 kilometer der havde vist sig at være lakseførende, på ny undersøges. Målet var at finde forholdet mellem mærkede og umærkede lakseyngel. I alt blev der genfanget 53 lakseyngel, hvoraf 9 var mærkede. Mange af hannerne var kønsmodne allerede. Bestandens størrelse blev beregnet ved hjælp af Baileys formel, som baserer sig på fangst, mærkning og genfangst. Baileys formel er: n 1 ( n 2 1) Ñ =, og middelfejlen m ++ 1 SE = 2 ( n ) ( n ) ( n 2 ( m + 1) ( m + 2) 2 m) hvor n 1 er antallet af fisk under første fangst (alle mærkes og genudsættes), n2 er antallet af fisk under anden fangst, og m er antallet af mærkede fisk i n 2. 18

21 Bestanden i Tange Å kan med formlen beregnes til 329 laks (±141). Dette tal er behæftet med den fejl, der skyldes hybridiseringen mellem ørred og laks i Tange Å. Ved hjælp af ovenfor beskrevne stikprøve (på 10 laks, hvoriblandt der fandtes 2 hybrider), kan man korrigere for at ca. en femtedel af de mærkede fisk var hybrider. Et korrigeret skøn over det reelle antal laks er derfor 263 unglaks. Udover laks blev der registreret ørred, flire, skalle, grundling, gedde, ål, trepigget hundestejle og karusse. Flere store havørreder blev observeret i forbindelse med elektrofiskeriet, særligt under anden befiskning i midten af november. Alling Å I Alling Å blev elektrofiskeriet gennemført fra båd fra vandkraftværket ved Allinggård til udløbet. Alling Å er karakteriseret af mange lavvandede stryg med et stort fald og en bund der er meget flad og som består af fint grus iblandet enkelte sten. Imellem strygene er der dybe høller, hvor vadning ikke er muligt. Langs hele den undersøgte strækning findes en galleriskov af elletræer. Figur 16. Alling Å har mange lavvandede og hurtigtløbende stryg. Ørred var den dominerede art, især på strygene, men også gedder, aborrer, hork, helt, rimte og løje blev set. Der blev observeret flere store havørred, men kun få store gydebanker blev set. Alling Å har et godt fald, og mange steder er der på strygene en grusbund der vurderes at være egnet som gyde- og opvæksthabitat for laks. Imidlertid er gruset ikke særligt benyttet i dag, muligvis på grund af fastkitning og deraf manglende porøsitet. Gudenåen 19

22 I Gudenåen blev der i dagene december elfisket på strækningen mellem Svostrup og Kongensbro med en specialkonstrueret elfiskebåd. Der blev fanget mange fiskearter (ørred, gedde, løje, rimte, aborre, hork, helt, skalle, grundling, ål, foruden en enkelt udleget hunlaks. Der blev ikke observeret lakseyngel. Det var meget overraskende at den mest almindelige fisk var rimte, en art der nyligt har etableret sig i Gudenå-systemet. Der blev kun observeret store rimter over 30 cm s længde. Vandet var ganske klart og man kunne se bunden på godt én meters dybde. Strømmen var mange steder meget hurtigløbende, men selvom der blev fisket på flere lokaliteter med hård og gruset bund, blev der ikke observeret gydebanker. Bunden virkede ganske homogen og uden topografisk variation. Gudenåens potentiale som gyde- og opvækstområde for laks er vanskelig at vurdere på grund af åens dybde og størrelse. Der er flere stryg med hurtigtstrømmende partier og fast bund, men groft og porøst grus, som laksene foretrækker som gydesubstrat, findes tilsyneladende ikke. Desuden er der mangel på lidt mere lavvandede partier der kunne fungere som opvækstområder for den spæde yngel. Figur 17. Elfiskebåden ved Kongensbro. Man ser i stævnen den udskydelige bom, hvorfra de positive elektroder hænger ned i vandet. Fra platformen i stævnen samles fiskene op med ketchere. 20

23 4 Diskussion Passagen gennem trappen Undersøgelser i Gudenåen først i 1980-erne 10 og 1990-erne 2 viste at kun ca. 20 havørreder årligt benyttede fisketrappen. I 1993 blev trappens nedre afsnit ombygget, og der blev etableret et skråtstillet 20 mm gitter tværs over åen nedenfor turbineudløbet. Efter ombygningen blev opgangen i undersøgt ved hjælp af en fiskefælde, indbygget i trappen, og der fangedes 51 havørreder pr. år i både 1994 og Opgangen af laksefisk gennem fisketrappen ved Tange var i 2004 næsten tre gange større end påvist ved undersøgelserne i Og på grund af driftsproblemer med fisketælleren må de 147 laksefisk over 45 cm s længde endda vurderes at være et minimumstal for den reelle passage. Den forøgede opgang gennem trappen kan ikke direkte forklares med naturmæssige forbedringer siden 1995, men skyldes sandsynligvis større lakseudsætninger, forbedret opdræt og udsætningsstrategi. Det er også tænkeligt at metoden med at fange opgangsfiskene i en fangstfælde undervurderede den reelle opgang. Fisketællerens målinger af de passerende fisk viste at både havørred og laks benytter trappen. En del af fiskene havde en typisk havørred-størrelse, dvs. under 50 cm lange. Det er sjældent at laks vandrer på gydning i dén størrelse. På samme måde kan det sandsynliggøres, at en del af opgangsfiskene har været laks, idet der var en del fisk på over 90 cm s længde, hvilket er yderst sjældent blandt havørred. Antallet af opgangsfisk skal ses i sammenhæng med hvor mange fisk der forsøger at vandre opstrøms. Tidligere har man anslået, at en opgang gennem trappen på et halvt hundrede laksefisk skulle svare til omkring ¼ af de havørred og laks, som må forventes årligt at ville vandre opstrøms forbi opstemningen ved Tange 3. Med en opgang gennem trappen på halvandet hundrede havørred og laks skulle der således nu være næsten fuld passage. Det er imidlertid forbundet med stor usikkerhed at beregne hvor mange laksefisk der forsøger at passere opstrøms. Dels har man ikke præcise tal for antallet af udtrækkende smolt, dels er dødeligheden under havopholdet så varierende, at den samlede usikkerhed bliver kolossal. Den forøgede opvandring gennem trappen i 2004 betyder derfor ikke nødvendigvis, at der nu er fuld opstrøms passage for alle laks og havørred. 21

24 En opstrøms passage gennem trappen på minimum 147 laksefisk må karakteriseres som værende en signifikant forbedring i forhold til tidligere undersøgelser. Forbedringen er særlig markant fordi den er registreret i et år med moderat opgang i Gudenåen (oplysninger fra Gert Holdensgaard, DCV). Fejlvandring og rekolonisering Laks er i de seneste år ikke udsat opstrøms Tange, og derfor burde der i teorien slet ikke være laks der søger opstrøms passage i fisketrappen. Blandt gydevandrende laksefisk er der ofte enkelte fejlvandrende individer (strejfere) der ikke finder den direkte vej tilbage til deres hjemvandløb. Fejlvandring er for laksefisk den vigtigste naturlige mekanisme til kolonisering af nye vandløb. Laksene der i 2004 benyttede trappen er derfor sandsynligvis strejfere eller i hvert fald afkom af strejfere fra de udsætninger, der er foretaget nedstrøms for Tange. At fejlvandring kan føre til succesfuld gydning kendes også fra andre danske vandløb. I Kolding Å har der i flere år været en fast, naturligt reproducerende bestand af laks (oplysninger fra Michael Deacon, Ribe Amt), på trods af der ikke findes historiske oplysninger om en oprindelig laksebestand i åen. I flere andre jyske vandløb, hvor der ikke har været udsat laks, har man lejlighedsvis kunne finde enkelte lakseungfisk (f.eks. Århus Å). Disse rekoloniseringer er alle sket efter de massive udsætninger der har været gennemført i Gudenåen. Derfor er det mest sandsynligt, at det er strejfere fra udsætningerne i Gudenåen der har fundet nye steder at gennemføre gydning. Naturlig gydning og opvækst af laks i Tange Å Med fundet af ikke-udsatte, vilde lakseyngel i Tange Å har laksen selv peget på hvilke forhold der skal være tilstede for at der kan ske naturlig reproduktion. Laksenes fordeling i Tange Å tyder på at gydeområderne har været koncentreret omkring Højbjerg Mølle, og at laksene siden har spredt sig herfra i op- og nedstrøms retning. De genetiske forskelle mellem de undersøgte lakseungfisk viste at der blandt moderfiskene minimum måtte have været 2 hunner og 2 hanner. At der ikke kun var tale om ét enkelt par af moderfisk indikerer, at unglaksene i Tange Å er mere end blot et enkelt heldigt sammentræf. Laksenes alder blev ikke analyseret af hensyn til at undgå unødvendig håndtering og påvirkning af fiskene. Størrelsesfordelingen tydede på at de alle var 1½ år gamle, dvs. at de succesfulde gydninger var foregået i efteråret Bestanden af laks i Tange er ikke stor, men alligevel er der selv i Skjern Å-systemet ikke lokaliteter, hvor man kan finde naturlige lakseungfisk i tilsvarende tætheder som i Tange Å. Derfor bør man gennemføre en grundig registrering af de abiotiske (fysiske, kemiske, hydrologiske) forhold der findes på de lakseførende stræk af Tange Å. En sådan undersøgelse vil samtidig kunne kaste lys over de forhold der kan genskabe egnede laksebiotoper i andre af Gudenåens tilløb. Dermed vil man kunne effektivisere og målrette indsatsen for at genetablere laksen som gydefisk i Gudenåen. 22

25 Hybridisering mellem laks og ørred Det kan være vanskeligt at artsbestemme unge laksefisk, og specielt når ørred og laks kan parre sig og producere levedygtigt afkom. Det er imidlertid ikke ualmindeligt at laks og ørred hybridiserer. I et vestsvensk vandløb fandt man at op imod 23 % af alle unge laksefisk var naturlige hybrider mellem ørred og laks 8, og i den norske elv Driva har man fundet helt op til 62% af hybrider mellem de 1-årige fisk man antog for at være laks 11. Andre undersøgelser har indikeret at høj hybridiseringsrate mellem laks og ørred kan være en effekt af menneskelige påvirkninger som f.eks. udsætning 9. Afkommet er normalt infertilt. Reproduktion højere oppe i vandsystemet På strækningen fra Silkeborg til Tange findes laks endnu kun i Tange Å, men der er nyligt skabt mulighed for gydning højere oppe i vandsystemet. Med etableringen af faunapassagen ved Silkeborg blev der i 2003 skabt passage for laksen til en stor del af Gudenå-systemet. Der kan således nu være naturlig reproduktion af laks i både hoved- og tilløb opstrøms Silkeborg. Men laksesmolt fra de øvre dele af Gudenå-systemet skal fortsat vandre gennem de mange søer ved Silkeborg. Tidligere undersøgelser har vist at udsatte laksesmolt oplever en stor dødelighed undervejs gennem Gudenåens søer, både de naturlige og de opstemmede. Succesfuld gydning af laks er ikke nok for at genskabe en naturlig laksebestand. Smoltene skal også kunne overleve udvandringen, og et tilstrækkeligt antal moderfisk skal finde tilbage på gydepladserne efter havopholdet. Nu hvor der findes naturlige lakseungfisk i Gudenåen er der mulighed for at undersøge om vilde smolt har samme overlevelse som de opdrættede laks. Det er sandsynligt at laksesmolt som udvandrer fra Tange Å har en højere overlevelse (på grund af den korte afstand i Tange Sø) end fisk som skal hele vejen gennem søen. Potentielle gydeområder for laks I mange af de undersøgte tilløb var der områder med gruset-stenet bund som ville kunne benyttes af laks som gydesubstrat. Men på grund af uklart vand og stor vandybde var det ikke muligt at foretage en kortlægning af alle potentielle gydeområder i tilløbene. Men foruden Tange Å var der i Alling Å, Borre Å og Gjern Å flere lokaliteter med egnet gydegrus. Hovedløbet mellem Silkeborg og Kongensbro vurderes generelt at være for dybt for lakseyngel selv om der enkelte steder findes egnet gydegrus. Passageløsninger må inddrage Tange Å Alle løsningsforslag som arbejdsgruppen i 2002 udarbejdede til forbedringer af faunapassagen forbi Tange 5, indebar at Tange Å skulle have udløb til Tange Sø. Dermed var Tange Å afskåret fra at få gavn af de nye passageforhold. I praksis ville alle modellerne betyde en forværring for fiskene (og laksene) fra Tange Å, fordi en større del af vandet vil gå udenom søen. Mindre vandstrøm gennem søen ville betyde vanskeligere orientering mod søens udløb. 23

26 Når laksen nu gyder med succes i Tange Å og dermed har vist at den her finder forholdene bedst, bør en forbedret faunapassage ved Tange selvfølgelig også omfatte de laks der gyder dér. Derfor bør løsningsforslagene revurderes. Anbefalinger Fisketælleren har vist sig som et godt redskab til at måle passagen af laks og havørred i fisketrappen, og registreringerne bør derfor fortsættes og eventuelt kædes sammen med forsøg på at optimere passagen, f.eks. ved hjælp af strukturelle ændringer af ledegitrene ved trappens åbninger. De hydrauliske, kemiske og vandløbsfysiske forhold ved Højbjerg Mølle bør opmåles, så man kan opstille en model for de habitatkrav laksen stiller. Dermed vil man kunne målrette indsatsen for at genetablere en naturlig laksebestand andre steder i å-systemet. Den vilde laksemolt s overlevelse under udvandring gennem Tange Sø har stor betydning for om det kan lykkes at etablere en fast bestand. Ved at registrere antallet af smolt der passerer Tange vil man kunne måle overlevelsen og samtidig få tal for hvor mange ørred- og laksesmolt der benytter den nye ungfiskesluse ved Tange-værket. 24

27 5 Litteratur 1. Rasmussen P. C Fiskeri og laksefisk - Randers Fjord IFF Rapport Dieperink C Opvandring af ørred og laks i Gudenåen. IFF Rapport 7, 20 sider. 3. Koed A., Rasmussen G., Holdensgård G. og Pedersen C Tangetrappen DFU Rapport 8, 44 sider. 4. FOS-Laks Nedvandring af lakse- og ørredsmolt i Gudenåen og Tange Sø. FOS-Laks Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen & Fødevareministeriet Gudenåens passage ved Tangeværket Sammenfatning af skitseprojekt. ISBN sider. 6. Viborg Amt Undersøgelse af fiskebestanden i Borre Å Notat, 6 s. 7. Moeslund B Optræk af laks og havørred i tilløbene til Gudenå på strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø. Notat udarbejdet af Bio/consult for Viborg Amt og Århus Amt, 33 s. 8. Jansson H., Holmgren I., Wedin K. & Andersson T High frequency of natural hybrids between Atlantic salmon Salmo salar L., brown trout, S. trutta L., in a Swedish river. J. Fish Biol. 39 (Suppl A): Makhrov A.A., Kuzishchin K.V. & Novikov G.G Natural hybrids of Salmo salar with Salmo trutta in the rivers of the White Sea Basin. Journal of Ichthyology Vol. 38, no. 1, pp Dahl J Rapport om kontrol af Tangetrappen i forsøgsperioden Stencileret rapport fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Ferskvandsfiskerilaboratoriet, 16 pp + figurer 11. Johnsen B.O., Hindar K., Balstad T., Hvidsten N.A., Jensen A.J., Jensås J.G., Syversveen M. & Østborg G Laks og Gyrodactylus i Driva status 2004 (foreløbig rapport). NINA Minirapport 78: 14 s. 25

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Laksen tilbage i Gudenåen

Laksen tilbage i Gudenåen G U D E N A A C E N T R A L E N Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86681777 Sagsbehandler: Robert Møller RAPPORT UDARBEJDET AF

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen FISKEPASSAGER I TANGETRAPPEN 2011 ISSN 1904-9730 G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2011 ISSN

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Fiskepassager i Tangetrappen 2008 G U D E N Å C E N T R A L E N Fiskepassager i Tangetrappen 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre.

Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre. Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog stallingelve i Norge. Landskabet medfører, at elvens løb er varieret således, at længere langsomtflydende partier snart afløses af hurtigstrømmende strækninger.

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over 17 og 18 september Konkurrencestart fredag kl. 16 00 Indvejning på Langå Stadion slutter lørdag kl. 16 0 0 Præmieoverrækkelse fra kl. 16 1 5 Grill-menu i teltet ved indvejning fredag kl. 20-23 Billetsalg:

Læs mere