K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET. Budget 2016

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Budget 2016 Godkendt af bestyrelsen den 8. december 2015

2 INDHOLD 1. Resumé 2 2. Rektors budgetberetning og indstilling 3 BILAG 8 Bilag 1. Resultatbudget Bilag 2. Balancebudget Bilag 3. Bestyrelsens Strategiske pulje Bilag 4. Fakulteternes flerårsbudgettering Bilag 5. Bygningsbudget Bilag 6. Budgetproces- og forudsætninger F o rs id e fo to: T o m I n g v a r s e n 1

3 1. Resumé De seneste års finanslove frem til 2015 har skabt relativ sikkerhed om KU s tilskudsindtægter med treårige bevillingsperioder både i forhold til basisforskningsmidler fra forskningsreserven og takst 1-forhøjelsen. Den nye regering, der tiltrådte i juni 2015 har med finanslovsforslag 2016 også videreført budgetsikkerheden til 2018 i relation til forskningstilskud og takst 1-forhøjelsen. Regeringen har samtidig foreslået indførelsen af et omprioriteringsbidrag på 2 procent årligt, akkumulerende til 8 procent i Bidraget vil kraftigt reducere universiteternes tilskud, ikke mindst på uddannelse. Samtidig har regeringen med finanslovsforslaget fjernet KU s huslejeregulering på 70 mio. kr. årligt fra Regeringen fastholder formelt den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på lidt mere end 1 procent af BNP, men hvor den i 2015 var budgetteret på et niveau på 1,09 procent af BNP, er den i 2016 reduceret til 1,01 procent af BNP en nedgang i de frie forskningsråd og Innovationsfonden på 600 mio.kr, der med en vis tidsforskydning vil resultere i færre bevillingstilsagn til KU samt afledte færre overheadindtægter. Hvor KU således primo 2015 så frem imod et svagt stigende vækstscenarium kombineret med en KU-strategi om stimulering af kerneforretningen ved at nedspare en del af KU s egenkapital, står KU nu overfor et scenarium med behov for konsolidering og betragtelige reduktioner. I det mindst ringe scenarium kan KU miste godt 300 mio. kr. i 2019 (omprioriteringsbidrag og huslejeregulering). Hvis andre usikkerheder også slår igennem i 2019, kan KU stå i et væsentligt værre scenarium. Disse andre usikkerheder angår, bortfald af taxameterforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, juridiske, teologiske og humanistiske uddannelser efter 2018, effekt af kommende taxameterreform, evt. konsekvens af studiefremdriftsreformen i forhold til manglende studietidsreduktion (bøde), effekt af igangværende byggeprojekter og endelig nedgang i årlige bevillingstilsagn fra offentlige fonde. Samtidig står KU i en situation, hvor der er behov for at reducere eller standse trækket på egenkapitalen, i forhold til at denne også vil skulle genopbygges efter Der præsenteres derfor her et budget 2016, der ved første øjekast i niveau og aktiviteter ser ud som i 2015, men hvor 2016 vil være et overgangsår, præget af store tilpasninger og reduktioner i omkostningerne for at sikre et permanent lavere omkostningsniveau frem mod KU s finanslovstilskud forventes at falde med godt 50 mio. kr. fra 2015 til 2016 i løbende priser, som kan tilskrives dels bortfald af huslejereguleringen som følge af ibrugtagning af det nye KUA 2 & 3,der i 2016 var estimeret til 22 mio. kr., dels fald i forskningstilskuddet som følge af udløb af tidligere reserver samt indregning af forskeruddannelsesprogrammer. KU s samlede indtægter forventes at stige med 116 mio. kr., fra 2015 til 2016 som udelukkende skyldes en forventning om højere aktivitetsniveau på de allerede eksisterende eksterne projekter. Det er planen, at der fra 2017 vil ske en årlig omkostningsreduktion på 300 mio. kr. og at der yderligere igangsættes tiltag til at forbedre KU s økonomi med 200 mio. kr., ift. yderligere imødegåelse af de økonomiske risici som finansloven viser for KU. Det bemærkes også at KU gennem de seneste år har trukket ca. 200 mio. kr. årligt på egenkapitalen, hvilket må ophøre senest fra Præmisserne for tilpasninger har henover efteråret været drøftet og fastlagt i KU s Ledelsesteam og forelægges til Bestyrelsens godkendelse. Efter Bestyrelsens godkendelse vil tilpasningsplanen konkretiseres og implementeres i organisationen. Det konstaterede behov for at reducere KU s omkostninger med 300 mio. kr. frem mod 2019, giver anledning til store tilpasninger i løbet af 2016, hvor det ikke kan undgås, at der vil ske personalemæssige reduktioner. Samtidig er årene behæftet med betragtelig usikkerhed i indtægtskilderne, som gør, at der fortsat kan blive behov for at justere på strukturen og forbruget af ressourcer lokalt, så der sikres balance mellem omkostninger og fremtidig indtægtsgrundlag i alle enheder. Der er dog midler på Forskningsreserven på mio. kr. i 2019 og på ministeriets omstillingsreserve på 500 mio. kr. i Det er dog usikkert om nogle af midlerne vil tilgå universiteterne. 2

4 2. Rektors budgetberetning og indstilling Rektors samlede indstilling Rektor indstiller: At bestyrelsen vedtager det samlede budget for Københavns Universitet for 2016 således som det aktuelt foreligger. I den løbende ledelsesinformation i løbet af 2016 vil bestyrelsen blive orienteret om de justerede forventninger/prognoser. At bestyrelsen godkender yderligere træk på egenkapitalen i 2016 som følge af omkostninger til fratrædelsesordninger At bestyrelsen betragter budgetforslaget for budgetoverslagsårene som vejledende, som følge af de generelle usikkerheder der knytter sig til indtægtsgrundlaget, og ikke mindst forventningerne til reduktionen af omkostningssiden At bestyrelsen betragter balancebudgettet i 2017 og genopbygning af egenkapitalen for budgetoverslagsårene som vejledende. Rektors budgetberetning Regeringen har d. 29. september 2015 fremsat Forslag til Finanslov 2016 (FFL16), der vil påvirke KU s økonomi negativt i I det mindst ringe fremtidige scenarium mister KU godt 300 mio. kr. i Hvis andre usikkerheder også slår igennem i 2019, kan KU stå i et væsentligt værre scenarium med nedgang på mio. kr. Det er derfor nødvendigt at KU tilpasser aktiviteterne til de nye økonomiske rammevilkår. Nedgangen på godt 300 mio. kr. i 2019 skyldes, at alle universiteter bliver underlagt et årligt omprioriteringsbidrag på 2 procent, stigende til 8 procent i 2019, samt at KU mister 70 mio. kr. i huslejeregulering. Det årlige omprioriteringsbidrag på 2 procent vil i reducere bachelor- og kandidatbonus, mens taksterne på heltidsuddannelse reduceres med hele 5,8 procent i KU s øvrige finanslovselementer (øvrige formål, myndighedsbetjening mv.) reduceres også i Denne del af omprioriteringsbidraget bliver fjernet fra universiteterne og vil finansiere regeringens og folketingets andre politiske prioriteringer i samfundet. Basisforskningstilskuddet bliver først reduceret med 2 procents omprioriteringsbidrag i Pengene overføres til ministeriets omstillingsreserve, og universiteterne kan have en formodning om, at pengene til sin tid tilbageføres til sektoren. Bortfald af huslejereguleringen til KU udgør i mio. kr. årligt, og anses for KU, som et aftalebrud fra regeringens side. Reserven til dækning af KU s husleje i de nye bygninger på Amager har været stipuleret i aktstykke 233, godkendt af Folketingets finansudvalg i 2001, og KU har set frem til denne regulering i takt med at KUA byggerierne er blevet færdigbygget og ibrugtaget. KU kan stå i et endnu værre økonomisk scenarium i 2019 med en nedgang på mio. kr. Det skyldes usikkerhed om bortfald af taxameterforhøjelsen til de samfundsvidenskabelige, juridiske, teologiske og humanistiske uddannelser efter 2018, effekt af en kommende taxameterreform, evt. konsekvens af studiefremdriftsreformen i forhold til manglende studietidsreduktion (bøde), effekt af igangværende byggeprojekter og endelig nedgang i årlige bevillingstilsagn fra offentlige fonde (med afledt effekt på overhead-indtægter). Endelig er bevillingssikkerheden på basisforskningstilskuddet ikke videreført efter 2018, hvilket genåbner den forskningsmæssige bevillingsskrænt. Samlet betyder FFL16, at forventningen fra foråret 2015 om et svagt stigende vækstscenarium i kombineret med en strategi om stimulering af kerneforretningen ved at nedspare en del af KU s egenkapital, nu er afløst af udsigt til betragtelige reduktioner i og behov for at konsolidere KU s økonomi. Bestyrelsen er i september-oktober blevet orienteret om de ændrede økonomiske forventninger. KU s ledelsesteam har i oktober-november med input fra KU s ledere og Hovedsamarbejdsudvalget opstillet en samlet 3

5 tilpasningsplan, som er indarbejdet som præmis for dette budget. Efter Bestyrelsens godkendelse af budget 2016 vil ledelsen konkretisere og implementere tilpasningsplanen i KU s organisation. Tilpasningsplanen består af flere tiltag, som skal friholde KU s forskning og uddannelse mest muligt, reducere omkostninger og øge indtægter samtidig, samt skabe en sund og bæredygtig økonomi med et handlerum i For det første reduceres KU s omkostninger med 300 mio. kr. med virkning fra Dette tiltag skal sikre, at KU kan imødekomme den sikre nedgang på godt 300 mio. kr. i For det andet gennemføres tiltag (fx øge indtægter, bedre indkøb, proces- og organisationsoptimering), som kan forbedre KU s økonomi med yderligere 200 mio. kr. i Det samlede resultat for 2016 viser et underskud på 132 mio. kr. Foruden et træk på KU s centrale egenkapital på 35 mio. kr. til bl.a. at finansiere KU s fælles it- og digitaliseringsstrategi har fakulteterne indarbejdet et træk på egenkapitalen på 97 mio. kr. Egenkapitalforbruget ligger i dette budget for årene på samlet 240 mio. kr., mod sidste års forventede forbrug på 610 mio. kr.. KU har således nedjusteret fakulteternes disponering af deres opsparinger i perioden i forhold til tidligere. Trækket på egenkapitalen i 2016 skyldes primært, at der er nødvendige flytte- og indretningsomkostninger som fakulteterne skal afholde, i relation til KU s samlede bygningsfornyelser. Egenkapital trækket i 2016 kan blive forøget, som følge af udbetaling af evt. fratrædelsesgodtgørelse. Der pågår analyser af det forventede træk på egenkapitalen i forbindelse med udbygningen af Statens Naturhistoriske Museum, og trækket er derfor ikke aktuelt indarbejdet i disponeringen af egenkapitalen frem til Bestyrelsen vil blive præsenteret for en opdateret plan for disponering i forbindelse med budget I forhold til permanent at have reduceret omkostningerne med 300 mio. kr. fra 2017, skal genetableringen af egenkapitalen efter 2017 sikre at KU rustes til at imødegå nogle af de kendte risici i 2019, samt langsigtet at arbejde hen imod en fleksibel egenkapital på det ønskede niveau på 7,5 procent af omsætningen. I bilag 2 er KU s forventede egenkapital i perioden nærmere beskrevet. Forskning KU forventer, at forskningstilskuddet samlet set er nogenlunde stabilt i det 3-årige perspektiv I 2016 er tilskuddet på 2,9 mia. kr., tilnærmelsesvist status quo med Forskningstilskuddet består bl.a. af basisforskningsmidler fra forskningsreserven og af midler fra omstillingsreserven. I KU s budget er der ikke indarbejdet forventning om midler fra puljerne i Basisforskningstilskuddet reduceres med omprioriteringsbidrag på 2 procent i 2019, men pengene bliver ifølge ministeriet i sektoren Forskningstilskuddet består endvidere af en fast profil på 384 mio. kr. til ph.d. og post.docs. Disse midler er øremærket med henblik på at fastholde universitetets ph.d.-optag på et højt niveau. Ved ansættelse af ph.d.- studerende følger en række omkostninger i form af vejledning, drift, husleje, bygningsdrift og administration. De reelle udgifter er således langt højere end de midler, der afsættes i forskningstilskuddet til ph.d. og post.docs. Regeringens ambitiøse plan forudsætter et samlet optag af ph.d ere årligt i sektoren, hvoraf KU s andel er et årligt optag på 820 ph.d ere, om end dette niveau ikke længere er kontraktligt fastlagt i Udviklingskontrakten. Som led i KU s tilpasning er det årlige optag reduceret til 750 med fuld effekt fra Eksterne midler Københavns Universitet har i en længere periode haft en relativ pæn vækst i de eksterne midler dog aftagende vækstrater i 2013 og På trods af stagnation i 2013 og 2014 er der forventninger til vækst fra 2014 til Q (7,5 procent) og 2016 (yderligere 5 procent), hvorefter der ses et svagt fald. Regeringen har d. 29. oktober 2015 indgået aftale med alle folketingets partier om udmøntning af i alt 671 mio. kr. fra forskningsreserven, hvoraf de 4

6 124 mio. kr. afsættes til Det Frie Forskningsråd, mens Danmarks Innovationsfond Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation tildeles 298 mio. kr. Der er stadig tale om et fald i forskningsmidlerne, med en nedgang på 600 mio. kr. fra 2015 til Der er tale om konkurrenceudsatte midler, som KU skal søge i konkurrence med andre institutioner, og KU s andel er usikker. Når de frie forskningsråd, og den strategiske forskning oplever nedgang, er det endnu mere nødvendigt at forsøge at supplere de gængse bevillingsgivere og tænke nyt i forhold til ansøgninger og eksterne fonde, i forhold til at bibeholde status quo/vækste i de eksterne midler. Der er da også en tro på, at det i endnu højere grad end i dag er muligt at opdyrke det internationale marked for eksterne fondsbevillinger, finde uopdyrkede markeder for eksterne bevillinger internt i Danmark og styrke de tværfakultære ansøgninger. Ud over EU gøres der forsøg på at opdyrke det amerikanske marked, herunder National Institutes of Health (NIH), som kan være med til at sikre en fortsat finansiering af forskningsmiljøerne og støtteaktiviteterne. Tiltrækningen af store internationale forskernavne til KU har ofte den positive effekt, at det genererer yderligere tiltrækning af eksterne midler fra det internationale marked. Uddannelse I de seneste år har der været en pæn fremgang i sommeroptaget på bachelorstuderende, ikke mindst som følge af de politiske signaler om større optag. Med endelig fastlæggelse af dimensionering, er der nu politisk fokus på at begrænse adgangen til uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse er i den lavere ende. Det endelige optag på KU i 2015 er identisk med optaget i I forhold til forventningen til KU's produktion af studenterårsværk (STÅ) ses en mindre vækst fra TB2015 til 2016 svarende til en forbedring af STÅ-produktionen på 1,2 procent. De stigende forventninger til en øget STÅ produktion i 2016 skyldes først og fremmest at STÅ-produktionen i 2015 blev lidt bedre end forventet, og det har en positiv effekt på forventningen til Fra 2017 til 2019 er der indarbejdet en STÅ-prognose, som er let nedadgående. Dette er en kombination af dels nedtoning af tidligere ambitiøse forventninger, og dels dimensioneringen. Regeringen har med finanslovsforslaget for 2016 videreført taxameterforhøjelsen på kr. (takst 1), frem til og med Dog er midlerne for såvel 2017 som 2018 placeret på en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Udmøntningen af reserven er gjort betinget af, at universiteterne sikrer øgede undervisnings- og vejledningstimer samt bedre forskerdækning. De faktiske betingelser er pt. ikke nærmere defineret. Udover uddannelsesindtægten for heltidsuddannelse (STÅ) genererer KU også uddannelsesindtægter for deltidsuddannelse, ind- og udrejsende studerende samt færdiggørelsesbonus. I alt er der på finanslovsforslaget mio. kr. til færdiggørelsesbonus til fordeling mellem universiteterne, hvoraf godt 165 mio. kr. er betinget af studietidsreduktion. Der er generelt stor usikkerhed omkring fordelingen af midlerne mellem universiteterne, da disse er baseret på gennemførelsestiderne for det enkelte universitets studerende. Ligeledes er der tale om en fast pulje for sektoren samlet, så bedre præstation i hele sektoren vil ikke udløse mere bonus til KU. I det ringeste scenarium, hvor hverken sektoren eller KU opfylder kravene, vil størstedelen af midlerne ikke udmøntes, og KU vil tilnærmelsesvis ingen bonus få. Med de mange ukendte faktorer i forhold til universiteternes uddannelsesfinansiering i en kommende taxameterreform, samt krav om fremdrift og kvalitetsudvikling, er KU s uddannelsesøkonomi særlig usikker. 5

7 Strategiske satsninger Strategi 2016 (som er forlænget til 2017) sætter rammerne for universitetets udvikling og fornyelse. Strategien sætter fokus på uddannelse, samarbejdet med omverdenen samt det interne samarbejde og den fælles identitet på universitetet. De strategiske initiativer understøttes via Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP). Et nyt initiativ i 2016 er prioritering af ønsket om at sætte fokus på feedback til studerende i uddannelserne, hvorfor der i 2016 og i 2017 i hvert af årene afsættes 1 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af kompetenceudviklingstilbud til undervisere om feedback og pilotprojekter om udvikling af feedback. Ellers er flere initiativer, i lyset af den økonomiske situation reduceret eller nedskaleret. I Bilag 3 er der redegjort for afsætningerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP). Et af de centrale initiativer i Strategi 2016 har været at opprioritere det tværfakultære samarbejde på både forskning- og uddannelsesområdet. Gennem 2016 Puljen er der siden 2013 igangsat en række interne tværgående uddannelses- og forskningsprojekter. Samlet set er der afsat 468 mio. kr. i perioden 2013 til En anden intern prioritering, er den interne EU-præmiering ved hjemtagelse af større EU-projekter blev i 2014 afløst af Horizon 2020, hvor større samarbejdsprojekter med Københavns Universitet som koordinator, udløser én mio. kr. i belønning pr. projekt. Yderligere forudsætninger for at udløse præmiering er, at den samlede projektbevilling skal være større end én mio. Euro, og KU s andel skal være mere end Euro. I 2015 har der i årets første 11 måneder været hjemtagelse af 5 Horizon 2020 projekter, der udløser præmiering, og der er stadig forventning om 3 mere. Der er konkret afsat 12 mio. kr. i 2016 til denne ordning. Personale Budget 2016 er stort set status quo i forventet lønforbrug til videnskabelige medarbejdere (VIP). De seneste års indsats for at øge antallet af fastansat videnskabeligt personale samt en øget aktivitet i relation til ansættelser i forbindelse med 2016 Puljen, er afløst at status quo i 2016, og et efterfølgende fald, bl.a. som følge af at 2016-puljen udløber (i 2016). Ansættelser af videnskabeligt personale er i høj grad påvirket af fakulteternes generelle økonomi, og derfor er det også i relation til VIP ansættelser af fast personale helt afgørende, at den eksterne virksomhed øges. Et væsentligt element i den nye udviklingskontrakt er ansættelse af flere faste VIP, hvilket under den nuværende økonomiske situation vil være urealistisk. KU vil arbejde for at genforhandle målet i udviklingskontrakten. Det teknisk-administrative personale er opdelt i to personaletyper; TAP-FU (forskning og uddannelse) og TAP-AS (administration og service). TAP-FU er ansatte, der er meget tæt knyttet til forskning, undervisning eller formidling f.eks. medarbejdere, der udvikler apparatur eller beregninger, der anvendes direkte i forskningen. TAP-FU udviser et fald på næsten 35 mio. kr. fra 2015 til 2016, svarende til en reduktion på 4,3 procent, mens TAP-AS bibeholdes på niveauet for Fakulteterne giver overordnet set udtryk for, at de har stor opmærksomhed på TAP-AS udviklingen. Øgede eksterne midler giver i mange tilfælde et øget behov for administration og flere og mere omfattende ministerielle analyser og reformer ligger også beslag på administrativt personale. Til imødegåelse af nogle af de administrative byrder universiteterne er underlagt, arbejder KU og Danske Universiteter med forslag til at afbureaukratisere de statslige rammer og regler. De statslige rammer og regler, fx til rapporteringer og målinger mv. driver mange administrative ressourcer på alle niveauer af KU. KU har konkret fremsendt 5 punkter til afbureaukratisering til Uddannelsesministeren. I et fremtidigt scenarie med personalemæssige tilpasninger på det administrative område, skal det sikres, at de administrative byrder både lettes ved afbureaukratisering og ved bortfald af opgaver og ændret serviceniveau. Det konstaterede behov for at reducere KU s omkostninger med 300 mio. kr. frem mod 2019, giver anledning til universitetsbred tilpasning af personalet i løbet af 2016, således at tilpasningen har fuld effekt primo Der vil derfor primo 2016 være behov for strukturelle tilpasninger på det personalemæssige område. Samtidig er årene behæftet med betragtelig usikkerhed i indtægtskilderne, som gør, at der fortsat kan blive behov for at justere på strukturen og forbruget af ressourcer lokalt, så der sikres balance mellem omkostninger og fremtidig indtægtsgrundlag i alle enheder. 6

8 Bygningsområdet Der er i budget 2016 udarbejdet et 10-årigt bygningsbudget, der indeholder vedtagne beslutninger i forbindelse med KU s campusplaner og investeringsplaner. Gennemførelsen af et teknologisk løft til universiteterne, der blev vedtaget med Finanslov 2010, er godt i gang. De store byggeprojekter er under opførelse og de første byggerier overdrages til KU primo KU s planlagte, men endnu ikke i alle tilfælde effektuerede, fraflytninger medfører, at universitetets fortætningsplaner forventes opfyldt, hvilket også er tilkendegivet fra henholdsvis BYGST og Styrelsen for Videregående Uddannelser. KU fortsætter arbejdet med den besluttede campusplan samt videreudvikling med fortsat fortætning. Byggeri af KUA3 har i sommeren 2015 kunnet fejre rejsegilde og Niels Bohr Bygningen er godt i gang. Gennemførelsen af nybyggerier til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ventes at medføre, at de resterende fortætninger kan gennemføres. Statens Naturhistoriske Museum blev endelig finansieret i december 2014 og den videre planlægning og projektering af byggeriet pågår. Museumsløsningen indgår fortsat i den samlede fortætning i henhold til aktstykke 148. KU afventer stadig ministerens tilbagemelding på KU s ansøgning om bygningsmæssigt selveje. De skitserede vurderinger samt kapacitetsanalysen af KU har været gennemført i foråret 2015, men den endelige afrapportering udestår stadig. Budgetusikkerheder Den forventede budgetusikkerhed på især de aktivitetsafhængige finanslovstilskud er generelt højere, end de tidligere år. Dertil kommer usikkerhed om manglende basisforskningsmidler i 2019 og generel usikkerhed om faldende eksterne midler. Nedenfor er de væsentligste usikkerheder oplistet. For budget er den ministerielle dimensionering indarbejdet i STÅ-prognosen. KU besluttede allerede inden den ministerielle dimensioneringsmodel at reducere bacheloroptaget, hvorfor KU allerede i budgettet for 2015 nedsatte optaget med 350. Foruden dimensioneringsmodellen er der økonomiske uvisheder forbundet med Studiefremdriftsreformen. KU s egne forventninger til Studiefremdriftsreformen er fortsat, at de økonomiske konsekvenser for uddannelsesindtægterne (STÅ) er neutrale, mens usikkerheden i forhold til færdiggørelsesbonus er yderst usikre. Endelig forventes det, at Omkostningsstrukturanalysen, der nu har været i teknisk høring på universiteterne medfører en omlægning af den nuværende taxameterstruktur. Der er stor usikkerhed behæftet med færdiggørelsesbonus frem mod 2019, da en stadig stigende del af bonussen er betinget af studiefremdriften ift. reduktion af studietiden både i sektoren samlet og på KU. I det ringeste scenarium, hvor hverken sektoren eller KU opfylder kravene, vil størstedelen af midlerne ikke udmøntes, og KU vil tilnærmelsesvis ingen bonus få. Budgetsikkerheden i de kommende år er for KU endvidere udfordret af at de offentlige forskningsmidler reduceres fra 2015 til Budgetterne til Det frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond er på finanslovsforslaget reduceret med godt 600 mio. kr. Nedgangen vil få negativ konsekvens for KU i form af en årlig nedgang i bevillingstilsagn til KU s konkurrenceudsatte eksterne midler og nedgang på overheadindtægt. Konkret er forventningerne til den eksterne virksomhed nedjusteret. Det er set i lyset af udfordringerne på uddannelsesområdet ret kritisk, da de eksterne midler alt andet lige får en større og større betydning for KU s budgetsikkerhed. Fakulteterne er bevidste om, at sætte fuld fokus på at øge tiltrækningen af de eksterne forskningsmidler og have fokus på at supplere de gængse bevillingsgivere og - ikke mindst i en tid, hvor der opleves fald i de offentlige råd at tænke nyt i forhold til ansøgninger og eksterne fonde. Der henstår generelt mio. kr. på forskningsreserven i Hvorvidt der vil ske udmøntning herfra til universiteterne er meget tvivlsom. Der henstår derudover godt 500 mio. kr. i 2019 i omstillingsreserven. Der er i herværende notat ikke indregnet forventninger til basisforskningstilskud fra omstillingsreserven i 2019, men KU har en tiltro til, at disse midler føres tilbage til universiteterne. KU s potentielle andel burde være ca. 30 procent svarende til en andel på op til 150 mio. kr. 7

9 BILAG BILAG 1. Resultatbudget Resultatbudget Mio. kr./løbende priser Budget 2015 Prognose Q Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Uddannelsesindtægter 2.061, , , , , ,5 Forskningstilskud 2.923, , , , , ,2 Basistilskud 369,1 363,0 336,9 318,3 302,6 287,5 Eksterne midler 2.714, , , , , ,1 Bygningsrelaterede indtægter 72,3 96,0 98,1 98,5 98,5 97,8 Andre indtægter 284,2 213,7 233,0 263,3 289,9 324,6 Indtægter 8.425, , , , , ,7 Løn - VIP 3.155, , , , , ,0 Løn - TAP-FU 819,9 785,9 784,3 749,0 742,0 728,1 Løn - TAP-AS 1.242, , , , , ,7 Øvrig løn 1,4 8,5 1,9 0,6 0,6 1,1 Bygningsdrift 1.750, , , , , ,7 Øvrig drift 1.536, , , , , ,3 Afskrivninger 108,2 104,2 125,2 147,7 153,8 158,6 Ordinære driftsomkostninger i alt 8.614, , , , , ,6 Resultat før finansielle poster -189,0-143,5-136,9-7,9 20,1-9,9 Finansielle poster 19,0 3,2 4,9 7,9 9,9 11,9 Årets budgetterede resultat -170,0-140,3-132,0 0,0 30,0 2,0 8

10 Indtægter På indtægtssiden tilvejebringes universitetets samlede økonomiske råderum primært via 3 hovedkilder: 1) Finanslovstilskud inkl. uddannelsesindtægter, 2) Eksterne midler og 3) øvrige indtægter Budget Budget (BO1) (BO2) (BO3) mio kr./løbende priser 2015-niveau 2016-niveau 2016-niveau 2016-niveau 2016-niveau Heltidsuddannelse 1) 1.751, , , , ,4 Deltidsuddannelse 16,6 15,1 14,7 14,4 13,7 Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) 171,2 169,1 163,3 166,3 216,6 Fripladser og stipendier 13,9 15,5 12,8 12,3 11,8 Udvekslingsstuderende 17,5 17,8 18,1 17,9 17,1 Småfag 11,6 11,4 11,2 10,9 10,3 Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM 2) 79,2 79,7 77,5 77,5 77,5 Uddannelsestilskud 2.061, , , , ,5 Forskningstilskud 2.562, , , , ,2 - Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs 383,8 383,8 383,8 383,8 383,8 Omstillingsreserven 3) 162,5 205,9 46,6 92,0 0,0 Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 4) 198,5 204,3 202,5 201,2 Forskningstilskud 2.923, , , , ,2 Øvrige formål 5) 431,5 400,3 382,5 367,6 353,3 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 22,0 21,1 20,3 19,5 18,7 Administrativ effektiviseringer -84,4-84,5-84,5-84,5-84,5 Basistilskud fra UFM 369,1 336,9 318,3 302,6 287,5 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 2.428, , , , ,9 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 47,4 63,2 44,1 37,1 29,1 Retsmedicinske ydelser 187,4 191,0 190,7 190,7 190,6 Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed 50,9 59,7 59,4 60,6 60,5 Eksterne midler 6) 2.714, , , , ,1 Fremleje, driftsrefusioner mv. 72,3 98,1 98,5 98,5 97,8 Bygningsrelaterede indtægter 72,3 98,1 98,5 98,5 97,8 Salg af varer og tjenester 157,6 148,6 146,8 147,1 148,8 Øvrige indtægter 7) 126,6 84,4 116,6 142,8 175,8 Andre indtægter 284,2 233,0 263,3 289,9 324,6 Indtægter i alt 8.425, , , , ,7 9

11 I figur 3 er indtægtskilderne illustreret. Finanslovstilskud Den væsentligste del af KU s indtægter stammer fra finansloven. Finanslovsindtægterne består dels af aktivitetsafhængige tilskud (uddannelsesindtægter), hvorved der kan opstå usikkerhed omkring tilskuddets størrelse, som følge af ændret produktion og/eller takstfastsættelse, dels af forsknings- og basistilskud, hvor der er en noget større sikkerhed om tilskuddenes størrelse. Til gengæld er disse ofte udsat for besparelser og styret af politiske forhandlinger sent i budgetprocessen. Uddannelsesindtægter Prognosen er beregnet på baggrund af antallet af optagne studerende pr. 1. oktober 2015, de eksisterende studerende samt forventninger til deres adfærd i form af beståede eksaminer. Budgettet er baseret på den forventede STÅ-produktion, som har været i høring og til justering på fakulteterne. Uddannelsesindtægten er afhængig af den endelige STÅ-produktion, hvorfor der er usikkerhed forbundet med midlerne. Generelt har STÅ-prognosen på det korte sigt været rimelig pålidelig. Den forventede STÅproduktion i 2016 er opjusteret med 322 STÅ siden Til gengæld ses en faldende STÅ produktion i , hvilket bl.a. er et udtryk for dimensioneringen. I budget 2016 er eventuelle effekter af studiefremdriftsreformen vurderet til at være neutrale. Gevinsten ved, at nogle studerende kan forbedre deres effektivitet, modsvares af manglende STÅ for de studerende, der må forventes at blive udskrevet. I forhold til 2015 er uddannelsestaxameteret generelt reduceret med 2 procent. Alligevel vækster uddannelsesindtægterne samlet set i forhold til 2015 grundet indarbejdelsen af en ny STÅ-prognose. I det flerårige perspektiv forventes dog lavere STÅ-produktion, og sammenholdt med at såvel takst 1 ikke er videreført i 2019, samt at omprioriteringsbidraget på STÅ i 2019 er på hele 5,8 procent, så falder de forventede STÅindtægterne dramatisk. Udover uddannelsesindtægten for heltidsuddannelse (STÅ) genererer KU også uddannelsesindtægter for deltidsuddannelse, ind- og udrejsende studerende (internationaliseringstaxameter) og færdiggørelsesbonus. Taxameterbonusmodellen for færdiggørelse af bachelorer og kandidater blev fuldt indfaset i Bonustaksten bliver reguleret efter det faktiske antal kandidater og bachelorer som opfylder betingelserne om studiegennemførelse og vil først blive endelig fastsat på Tillægsbevillingsloven 2016 (TB16) i november Udover den ordinære STÅ-produktion har KU diverse uddannelsesaktiviteter finansieret af Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM), som ligger udenfor 19.2 (Forskning- og Universitetsuddannelser), samt uddannelsesproduktion fra Undervisningsministeriet (UVM). Disse aktiviteter er prognosticeret af fakulteterne, og indgår som en del af Uddannelsesindtægter. Forskningstilskud KU s forskningstilskud i 2016 er tilnærmelsesvist på niveau med Heri er indregnet et forventet forbrug af forskerskolemidler fra balancen (ca. 15 mio. kr. i 2015, og 2 mio.kr i 2016). I forskningstilskuddet i 2016 er der indarbejdet 2014 mio. kr. i basisforskningsmidler fra forskningsreserven og 206 mio. kr. i forskningsmidler fra omstillingsreserven, som indeholder den årlige 2 procents reduktion af KU s tilskud. Efter forliget om forskningsreserven og en endelig vedtagelse af Finansloven 2016 ligger forskningstilskuddet fast for året. 10

12 Basistilskud KU s basistilskud dækker dels over Øvrige formål, Forskningsbaseret myndighedsbetjening samt Administrative effektiviseringer. KU er underlagt en årlig administrativ besparelse på 84 mio. kr., som har til hensigt at sikre en fortsat effektivisering af det administrative område. Den administrative besparelse er fordelt efter en fast, årlig negativ profil pr. fakultet. KU udfører Forskningsbaseret Myndighedsbetjening for Fødevareministeriet vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedrørende skovovervågning; i 2016 overføres der 22 mio. kr. til myndighedsbetjening på KU som går til SCIENCE. Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over en teknisk omlægning af det tidligere kapitaltilskud. Øvrige formål dækker således bl.a. tilskud til bygningsvedligeholdelse, tilskud til ejendomsskatter, tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker m.m. I 2015 er Øvrige formål endvidere opskrevet, som følge af at 2. og 3. etape af KUA udløser en huslejeregulering. I perioden 2016 til 1018 forventes yderligere huslejereguleringer i takt med, at KUA-bygningerne ibrugtages. Eksterne midler Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Retsmedicinske ydelser og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Disse midler tilfalder den enkelte optjenende enhed. De bidrager til den ordinære virksomhed via overhead/ administrationsbidrag. Siden 2008 er alt optjent overhead tilfaldet det enkelte fakultet. Alle eksterne midler er budgetteret af fakulteterne. Der forventes i 2016 eksterne midler for ca mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til budget 2015 på ca. 192 mio. kr. (i løbende priser), svarende til 7,1 procent. Den tilskudsfinansierede forskning udviser i alt en stigning på 164 mio. kr. i løbende priser (svarende til 6,8 procent) fra budget 2015 til budget Der er generelt knyttet relativ stor usikkerhed til budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate i forbindelse med ansøgninger, dels afhænger af den aktuelle produktion og dermed overførsel af løn og drift til forskningsaktiviteter på de enkelte projekter i budgetåret. Figur 4 viser forventningen til omsætning i , fordelt på eksisterende projekter samt forventningen til nye projekter. Overgangen mellem programmer i EU er en reel årsag til, der er en usikkerhed i forhold til fremtidens projektindtægter, men også finanslovsforslagets reduktion i offentlige forskningsmidler, giver anledning til afdæmpede forventninger i budgetoverslagsårene. Såvel fakulteter som institutter har fokus på at øge de eksterne projektmidler ikke mindst i takt med at basis- og forskningsmidler i stigende grad mindskes og øremærkes. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter udviser en stor stigning fra 2015 til 2016, på i alt 33 procent. Retsmedicinske ydelser udviser en svag stigning på 3,6 mio. kr. svarende til 2 procent, mens den kommercielle indtægtsdækkede virksomhed stiger med godt 9 mio. kr. svarende til ca. 17 procent i løbende priser. 11

13 Øvrige indtægter Bygningsrelaterede indtægter De bygningsrelaterede indtægter stammer fra KU s udlejning af lokaler til eksterne lejere. Udover huslejebetaling indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål, da KU opkræver ejendomsskat og bidrag til vedligeholdelse. Andre indtægter KU s Andre indtægter består primært af salg af varer og tjenester, kompendier, deltagerbetaling samt øvrige indtægter. Der er en vis usikkerhed forbundet med budgetteringen af Øvrige indtægter, som stiger hen over årene. Usikkerheden relaterer sig til ændret registreringspraksis i forbindelse med overgangen til en ny registreringsramme. Andre indtægter budgetteres af det decentrale niveau. Ordinære driftsomkostninger Institutterne har foretaget konkret budgettering af udgifterne i Sammenholdt med forventningerne til investeringsomfanget og ændring i feriepengehensættelse er fakulteternes konsoliderede budgetter korrigeret, så de optræder omkostningsbaseret. De ordinære omkostninger forventes at ligge på mio. kr. i Lønomkostninger De samlede lønomkostninger er budgetteret til mio. kr. i Lønomkostningerne udgør knap 60 procent af de samlede ordinære omkostninger. Lønnen er fordelt på løn til videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP), hvoraf VIP lønnen udgør 60,7 procent af de samlede lønomkostninger og den samlede TAP-løn udgør 39,3 procent, heraf løn til TAP-FU på 15,1 procent og løn til TAP-AS på 24,1 procent. Såvel VIP- som TAP-AS løn er status quo fra budget 2015 til 2016, mens TAP-FU falder en smule. De samlede lønomkostninger er budgetteret knap 37 mio. kr. lavere end ved budget 2015 (løbende priser). Der er dog generelt knyttet stor usikkerhed til fordelingen mellem løn og drift, ikke mindst i den eksterne virksomhed, hvor endnu ikke realiserede projekter skal estimeres og budgetteres. Bygningsdrift og øvrig drift Driftsomkostninger er samlet budgetteret til mio. kr. i 2016, hvilket er en stigning på 100,8 mio. kr. ift. budget Driften udgør 40,3 procent af de ordinære omkostninger og omfatter bygningsdrift, øvrig drift og afskrivninger. Der er budgetteret med bygningsrelaterede omkostninger på mio. kr. i Fra og med budget 2014 er 50 procent af huslejen og ejendomsskatterne udlagt til fakulteterne. I 2016 er fakulteternes andel af huslejebetalingen på 514,4 mio. kr. Omvendt får fakulteterne tilført en øremærket afsætning til huslejeudgiften på 513,3 mio. kr. Den øremærkede afsætning til husleje er ikke identisk med den andel af huslejen, som fakulteterne bliver opkrævet i huslejebetaling. Differencen skyldes dispositioner foretaget af fakulteterne, der har indflydelse på deres husleje. Det kan være nye lejemål, ændringer i udlejning, etc. Udgangspunktet for fastsættelsen af omkostninger til husleje og dermed størrelsen af den øremærkede afsætning til husleje, tager afsæt i de gældende campusplaner, dvs. at der kan forekomme ændringer i udlægningen, hvis disse allerede indgår i campusplanerne. Bygningsomkostningerne er nærmere beskrevet i bygningsbudgettet, jf. bilag 5. 12

14 Afskrivninger Afskrivningerne er baseret på den eksisterende aktivmasse, og på det forventede investeringsomfang i Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne. Bruttoinvesteringerne fordeler sig gennemsnitligt med ca. 45 procent til forskningsudstyr og maskiner, ca. 11 procent til itinvesteringer, ca. 39 procent til bygningsrelaterede investeringer samt ca. 6 procent til øvrige investeringer (inventar og transportmateriel) henover perioden. Afskrivninger Prognose mio kr./løbende priser 2015-Q3 B Bruttoinvesteringer 308,5 298,3 282,8 124,3 139,1 Donationsneutralisering 121,7 81,0 53,0 29,7 15,5 Nettoinvesteringer 186,8 217,3 229,8 94,5 123,6 Bruttoafskrivninger 216,3 232,2 244,4 237,5 232,3 Donationsneutralisering 112,1 107,0 96,7 83,7 73,7 Nettoafskrivninger 104,2 125,2 147,7 153,8 158,6 Note: På grund af afrundinger afviger totalen for nettoinvesteringer og nettoafskrivninger fra delsummerne. Forskellen mellem brutto- og nettoafskrivninger skyldes donationsneutraliseringen, der i stedet påvirker donationsforpligtelsen på balancen. Bygningsrelaterede investeringer er estimeret af Campus Service og angår primært fjernkøling på Nørre Campus i 2015 og hovedsageligt laboratorierenoveringer og fjernvarmetilslutning i årene Fakulteternes indmeldinger viser et stagnerede investeringsniveau frem mod Nye estimeringer baseret på mere sikker viden efterhånden som vi rykker nærmere 2019 vil formentlig vise et større investeringsniveau, end det der fremgår af oversigten. Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto Der er i 2016 budgetteret med finansielle poster på 4,9 mio. kr. i indtægter. Det meget lave renteniveau gør det nærmest umuligt at få et renteafkast. Der er her forudsat et ændret mandat til justering af KU s placeringsstrategi i retning af mere risikofyldte finansielle aktiver så som aktier. Der er samtidig stadig stor fokus på at optimere afkastet af de likvide midler samtidig med, at fokus er øget på muligheden for at få anvist forskud på projekter samt hurtigere opfølgning på tilgodehavender. 13

15 BILAG 2. Balancebudget Med udgangspunkt i 3. kvartalsrapport for 2015, er der opstillet et balancebudget for den resterende del af 2015, samt for året Balancebudget Forventet Forventet Primo ultimo ultimo Mio.kr kr./løbende priser Immaterielle anlægsaktiver 13,6 15,0 15,0 Materielle anlægsaktiver 824,1 917,2 975,8 Finansielle anlægsaktiver 112,2 715,4 715,4 Anlægsaktiver i alt 949, , ,2 Varebeholdning Tilgodehavender 1.326, , ,0 Kortfristede obligationer 1.689, , ,0 Likvide beholdninger 879,1 865,0 455,0 Omsætningsaktiver i alt 3.894, , ,0 Aktiver i alt 4.844, , ,2 Egenkapital 647,4 604,4 655,4 Regulering direkte i egenkapital (gældsbreve) 86,5 689,8 689,8 Periodens resultat -168,5-140,3-132,0 Henlæggelser 425,5 300,0 108,7 Egenkapital 990, , ,9 Hensatte forpligtelser 43,8 45,0 47,0 Langfristede gældsforpligtelser 173,3 180,1 158,5 Kortfristede gældsforpligtelser 3.636, , ,8 Gældsforpligtelser 3.809, , ,3 Passiver i alt 4.844, , ,2 Aktiver Anlægsaktiver Samlet forventes immaterielle og materielle anlægsaktiver at blive forøget med 58,6 mio. kr. som følge af, at de samlede investeringer anslås til 298,3 mio. kr., mens bruttoafskrivningerne er budgetteret med 239,8 mio. kr. i Donerede investeringer forventes at udgøre 81,0 mio. kr. og donationsafskrivningerne vil være på 114,6 mio. kr. i Omsætningsaktiver Tilgodehavender på i alt 1.174,0 mio. kr. ultimo 2016 består primært af tilgodehavender vedr. eksterne projekter på 700,0 mio. kr. De likvide beholdninger og investeringerne i kortfristede obligationer forventes samlet at udgøre 2.155,0 mio. kr. ultimo 2016, og beholdningen forventes samlet set at falde med -410,0 mio. kr. i 2016 fra 2.565,0 mio. kr. ultimo Nedbringelsen af de likvide beholdninger med 410 mio. kr. i 2016 skyldes primært et fortsat højt investeringsniveau på 217,3 mio. kr. i 2016, som ikke er finansieret via donerede projekter, og et fald i kortfristet gæld på 232,9 mio. kr. 14

16 Der kan endvidere forventes betydelige udsving i de likvide midler gennem året, og fordelingen kan ændre sig mellem investering i obligationer og likvide midler. Passiver Egenkapitalen 1 KU s egenkapital defineres i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning og Årsregnskabsloven, som forskellen mellem KU s ejendele (aktiver), og KU s gæld (fremmedkapital). KU definerer egenkapitalen i to lag: Teknisk kapital er regnskabstekniske poster, som følger af lovkrav til kapitalen eller af at KU udviser sin ejer-andel af bestemte aktiver (fx anlæg og likvider) og fleksibel kapital er regnskabsposter, som følger af de løbende overskud/underskud i resultatopgørelsen. Det langsigtede mål for en passende størrelse af KU s egenkapital er defineret til, at den fleksible kapital skal udgøre 7,5 procent af omsætningen. Det skyldes, at den tekniske kapital ikke er en styringsmekanisme, da den er bundet og illikvid. Den samlede egenkapital ( teknisk og fleksibel kapital) kan således godt være større end 7,5 procent af universitetets omsætning. 7,5 procent af den forventede omsætning i 2016 svarer til 641 mio. kr. og i 2019 svarer det til 594 mio. kr. Målet bør ikke ses som en automatisk mekanisme, men som et ledelsesmæssigt pejlemærke for at træffe beslutninger, der rettidigt kan sikre op-/nedsparring afhængigt af risici i KU s økonomi og investeringsbehov. KU s tekniske kapital forventes at udgøre 933 mio. kr. primo 2016, idet KU i 2015 har optaget gældsbreve vedr. Mærsk-donation på 603,3 mio. kr. til den nye Mærsk bygning ved Panum. KU s fleksible kapital forventes at udgøre 521 mio. kr. ultimo 2015, 389 mio. kr. ultimo Det skyldes, at der er forventes et driftsmæssigt underskud på 140,3 mio. kr. ved Q3-2015, samt et driftsmæssigt underskud i 2016 på 132,0 mio. kr., opgjort efter indmeldinger fra fakulteterne og Fællesadministrationen. Ultimo 2019 vil den fleksible kapital udgør 423 mio. kr., hvilket er under 7,5 procent målet i 2019 på 594 mio. kr. Den forventede disponering af egenkapitalen i kan henføres til Fakulteters flytte- og indretningsomkostninger ved ibrugtagning af nye bygninger (fx KUA3, Copenhagen Plant Science Center, Niels Bohr Bygningen, Mærsk-bygningen) Bundne strategiske initiativer på enkelte fakulteter Enkelte fakulteter har endvidere reserveret træk på opsparing til fratrædelsesordninger i Bestyrelsen drøftede egenkapitalens definition, sammensætning og størrelse (7,5-procent målet i fleksibel kapital) på bestyrelsesmødet 27. oktober

17 Den forventede disponering af egenkapitalen i indeholder ikke omkostninger til udbygning af Statens Naturhistoriske Museum 2. Der pågår aktuelt analyser af det forventede omfang af udbygningen og flytningen og bestyrelsen vil blive præsenteret for en opdateret plan i forbindelse med budget Risikovurdering Som følge af Rigsrevisionens rapport om universiteternes egenkapital i 2013 skal universiteterne foretage en vurdering af indtægter og udgifter for budgetperioden. Hovedkilderne til indtægter på KU er uddannelsesindtægter, tilskudsindtægter og projektindtægter. Uddannelsesindtægter plejer at udvikle sig efter et bestemt mønster, der er lagt ind i frekvensrækkemodellen, der bruges til at prognosticere uddannelsesindtægterne. Studiefremdriftsreform, en kommende taxameterreform, bortfald af TAKST-1 og den ministerielle dimensionering giver markante usikkerheder og udfordringer med prognosticering af indtægterne i periode KU vurderer risikoen kan være årlige fald på 3 procent i perioden (høj usikkerhed) Tilskudsindtægterne er med undtagelse af uddannelsesindtægterne relativt sikre grundet den treårige budgetsikkerhed frem til Usikkerheden om fremtidig forskningstilskud i 2019 er dog større end tidligere forventet, da bevillingsskrænten på KU s finanslovstilskud er øget. KU vurderer risikoen kan være årlige fald på 1 procent i perioden (lav usikkerhed) Projektindtægterne har gennem de seneste år været pænt stigende med ca. 4-5 procent årligt. I budget ses et mindre fald bl.a. som følge af nedgang i offentlige råd og fonde som følge af FFL16. Der er fuld fokus på de eksterne midler og udviklingen følges nøje. KU vurderer risikoen kan være årlige fald på 2,5 procent i perioden (høj usikkerhed) På omkostningssiden er risici forholdsvis begrænsede og knytter sig primært til huslejeudgifter i forbindelse med nybyggerier. I budget 2016 går godt 60 procent af KU s samlede omkostning til løn. Det vurderes at risici for øgede lønomkostninger ud over det budgetterede er begrænsede. KU vil i videst muligt omfang undgå strukturelle personaletilpasninger inden for det videnskabelige personale, da det kræver en vist kontinuitet at drive et universitet og kan svække KU s evne til international rekruttering på et stærkt specialiseret marked. Omvendt står KU også med et behov for at tilpasse lønomkostningerne i de kommende år. KU vurderer risikoen kan være en årlig stigning på 0,1 procent i (lav usikkerhed) I budget 2016 er knap 40 procent drifts- og bygningsomkostninger. Bygningsomkostningerne er langsigtede, og kan ikke tilpasses hurtigt. Opsigelser af bygninger på et universitet kræver rømninger af kerneaktiviteter, opsigelser og derefter udfasning af huslejen. Bygningsudgifterne og især KU s nybygningsportefølje rummer imidlertid betydelige risici, da det viser sig, at de priser nybyggerierne besluttes på meget ofte stiger inden bygningerne er færdige, hvilket fører til stigende huslejeudgifter i SEA-ordningen over de kommende år. De almindelige driftsudgifter er forholdsvis fleksible på kort sigt, men skal efter hurtig opbremsning finde et nyt leje, der sikrer opretholdelse af kerneydelserne. KU vurderer risikoen kan være årlig stigning i driftsomkostninger på 0,1 procent i (lav usikkerhed) og årlig stigning i bygningsomkostninger på 1 procent i (lav usikkerhed). Såfremt alle de nævnte risici indtræffer samtidigt kan KU stå med et indtægtsfald på 664 mio. kr. i perioden og en stigning i omkostninger på ca. 99 mio. kr. i Samlet beløber risici sig i perioden til 763 mio. kr., svarende til 8,9 procent af den forventede omsætning i Med et langsigtet egenkapitalmål på 7,5 procent, svarende til 641 mio. kr. i 2016, vil KU s fleksible kapital kunne dække risici i ca. 3,5 år. KU s faktiske fleksible kapital forventes at udgøre 389 mio. kr. med udgangen af 2016, hvilket svarer til at kapitalen kan dække risici i 2 år. 2 Bestyrelsen har tidligere tiltrådt, at KU kan anvende 300 mio. kr. af egenkapitalen i i forbindelse med at samle og udbygge Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have. 16

18 Med andre ord er der behov for at KU fortsat har fokus på at konsolidere den fleksible kapital i perioden ved at gennemføre stram styring af omkostninger og undgå væsentlige fald i indtægter. Desuden vil tilpasningsinitiativer på +200 mio. kr. skulle bidrage til at KU få en langsigtet fleksibel kapital, som kan dække KU s risikobillede og give KU s ledelse et handlerum i Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til åremålsforpligtelser samt reetablering af lejemål. I forbindelse med indretning af lejede lokaler, kan der ved fraflytning pålægges Københavns Universitet at reetablere lejemålene til den stand de havde før lejemålets indgåelse. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med ombygninger, der i højere grad var tilpasset de ønsker undervisningen eller forskningen krævede. I den forbindelse er der hensat et beløb til tilbageførsel af lejemål til den oprindelige anvendelse. Gældsforpligtelser Den langfristede forpligtelse vedrører den langfristede del af de periodiserede donationer vedr. anlægsinvesteringer. Den kortfristede del (et års afskrivninger) er opført under de kortsigtede gældsforpligtelser. I de kortsigtede gældsforpligtelser indgår der gæld til leverandører og anden almindelig varegæld, indbetalte legater til senere udbetaling, hensatte beregnede feriepenge til ansatte, forudindbetalte beløb af finanslovsindtægterne (12.-dels rate), forud indbetalte beløb til forskningsprojekter og forskeruddannelsesprogrammer (forskerskoler), opgørelseskonto (gæld) for Retsmedicinske ydelser samt anden gæld mv. Til den kortfristede gæld indgår også skyldige feriepenge til fratrådte medarbejdere og kortvarige periodiserede beløb. Den kortfristede gæld ultimo 2016 på i alt 3.507,8 mio. kr. består af gæld til kreditorer på i alt 300,0 mio. kr., feriepengeforpligtelse med i alt 645,0 mio. kr., forud indbetalte bundne tilskud til forskningsaktiviteter mv ,7 mio. kr., forud indbetalte finanslovsindtægter (12.-dels rate) med 418,5 mio. kr. og anden gæld m.v. med i alt 296,6 mio. kr. Den kortfristede gæld forventes at falde med 232,9 mio. kr. i Ved udgangen af 2015 har KU stadig bogført en del af forudbetalingerne fra Mærsk-fonden vedr. Panum-bygningen, men når byggeriet er færdigt i løbet af 2016, bliver kortfristet gæld reduceret. En anden væsentlig årsag er en forventning om et fald i det meget høje niveau for forudbetalinger fra bevillingsgiverne vedr. de eksternt finansierede forskningsprojekter. 17

19 BILAG 3. Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP) Bestyrelsens Strategiske pulje (BSP) består af en række aktiviteter, opdelt på formål. Nedenfor er de enkelte formål nærmere specificeret. Hovedposter på BSP i mio. kr./løbende priser 2015 B Ledelses- og organisationsudvikling 6,8 6,1 3,6 3,6 3,6 Forskning 36,4 26,6 20,7 6,8 6,8 Uddannelse 41,6 40,3 25,2 13,8 9,7 Formidling 2,8 1,0 1,0 0,0 0,0 Øvrige initiativer 8,7 6,0 6,5 5,5 5,5 Udisponeret 5,0 2,1 3,0 3,0 3,0 BSP buffer (kommende aktiviteter) 0,0 0,0 0,0 27,4 31,5 Resultat 101,3 82,0 60,0 60,0 60,0 Ledelses- og organisationsudvikling Der afsættes i ,5 mio. kr. til ledelsesudvikling og ledelsesevaluering gennem fortsættelse af KU`s ledelsesudviklingsprogram (påbegyndt i 2012) som bl.a. har fokus på ledelsesrollen i ledelsesgrupper og på de relationelle aspekter af ledelse. Der afsættes 0,8 mio. kr. til det videre arbejde med udviklingen af en tenure track - model for karriereforløb for videnskabeligt personale. Målet er fortsat at gøre KU mere attraktiv i den intensiverede internationale konkurrence om at tiltrække de mest talentfulde forskere. Der afsættes 0,8 mio. kr. til udstationering. I alt afsættes 6,1 mio. kr. til ledelses- og organisationsudvikling i 2016, mens aktiviteterne nedskaleres fra Forskning Der afsættes i ,3 mio. kr. til afløb af den forrige handleplans ( ) aktiviteter for at øge mangfoldigheden blandt forskere og ledere på KU (inkl. 0,6 mio. kr. til førlederkurser og mentorordning). Aktiviteterne udløber med udgangen af I afsættes årligt 4,0 mio. kr. til Proof of Concept` (PoC). PoC-midler anvendes til videreudvikling af forskningsresultater med nyttiggørelse for øje. Midlerne blev første gang afsat i KU s budget 2014 efter ophør af en særlig statslig pulje i Der afsættes 4,3 mio. kr. til arbejdet med en række services til KU s internationale forskere og ph.d. studerende. Der afsættes i 2016 i alt 26,6 mio. kr. til forskning. Uddannelse Studiemiljø og uddannelse Der afsættes i ,8 mio. kr. til studiemiljøstrategien `Vej til bedre læring`, som bestyrelsen besluttede i 2013, der handler om at understøtte den gode gennemførelse med et attraktivt og velfungerende fysisk, psykosocialt og digital studiemiljø. 0,75 mio. kr. af puljen øremærkes til studenterinitierede studiemiljøaktiviteter. I 2017 afsættes i alt 8,4 mio. kr. I forlængelse af KU s ønske om at `sætte studenten i centrum, afsættes i ,6 mio. kr. til udvikling og implementering af studenterkommunikation, herunder bl.a. opfølgning på den touchpoint analyse, der blev foretaget i

20 Der blev i 2015 igangsat en ny plan for integrering af innovation og entreprenørskab (I&E) i uddannelserne. Der afsættes i lighed med ,3 mio. kr. til projektet. Det bemærkes, at CIEL-projektet der var en del af I&E projektet i 2015, lukkes ved udgangen af Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 til Talentprogram, som omhandler udvikling af en fælles ramme for udvikling af KU s talentprogrammer, herunder global talents. Der afsættes 5,5 mio. kr. i 2016 til indsatsen for at udvikle pædagogik og didaktik. Indsatsen er igangsat i 2013 og er et element i uddannelsesdelen af `strategi Indsatsen løber til og med Der afsættes i ,8 mio. kr. til institutionsakkreditering. Feedback I forlængelse af KU s ønske om at sætte fokus på feedback til studerende i uddannelserne afsættes i mio. kr. til udvikling og gennemførelse af kompetenceudviklingstilbud til undervisere om feedback, til pilotprojekter om udvikling af feedback, og til revidering af skabelon for kursusbeskrivelse til kursusdatabasen, så det fremgår hvilken form for feedback der gives i det enkelte kursus. Senest i 2017 skal feedbackplanen være gennemført. Internationalisering I forlængelse af tidligere års initiativer afsættes der i ,8 mio. kr. til IARU-samarbejdet. I lighed med 2015 afsættes der i ,0 mio. kr. til KU s sprogstrategiske satsning flere sprog til studerende som skal understøtte universitets arbejde for at udvikle og udbyde internationalt anerkendte uddannelser, bl.a. ved at styrke de studerendes sprogkompetencer på flere sprog som fx spansk, tysk, fransk og portugisisk samt dansk som andetsprog. Der er i alt afsat 40,3 mio. kr. til uddannelsesinitiativer, herunder studiemiljø og internationalisering. Formidling Som et led i KU s strategi for prærekruttering (gymnasiekontakt, studieafklaring mv.) og skoletjenester afsættes der i ,0 mio. kr. til tværgående koordination og udvikling af området. Øvrige initiativer I forlængelse af KU s tidligere klimasatsning er der i 2016 afsat 0,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i 2017 til Sustainability Science Center, som er et netværk der beskæftiger sig med bæredygtighed. Der afsættes i ,5 mio. kr. til KIC (Knowledge and Innovation Community, som er et element i Horizon 2020, under `European Institute of Technology - EIT). Deltagelse i forskellige KIC er en strategisk prioritet for KU, både på grund af det brede samarbejde med andre forskningsinstitutioner, forskningstunge virksomheder og offentlige institutioner, som det omfatter og fordi det vurderes at skabe grobund for deltagelse i andre forskningsaktiviteter under Horizon 2020 og dermed kan være medvirkende til fortsat succes i hjemtagningen af EU-midler. Der er i alt afsat 6,0 mio. kr. til øvrige initiativer. Udisponeret og kommende aktiviteter Der er i 2016 udisponerede midler på 2,1 mio. kr., stigende til 3,0 mio. kr. fra Der er i 2018 og 2019 ligeledes indlagt en buffer til kommende strategiske initiativer. 19