Vejen til en sundere arbejdsplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til en sundere arbejdsplads"

Transkript

1 dialogv SUND ARBEJDSPLADS DIALOGVÆRKTØJ Vejen til en SUND ARBEJDSPLADS sundere arbejdsplads

2 Indhold 3 Udvikling af en sund arbejdsplads 5 Kom godt i gang med dialogværktøjet 7 Tjekliste Kom godt i gang og hold fast i processen 8 Inspiration til sundhedsfremmeaktiviteter 9 TEMA 1: Dialog om den sunde arbejdsplads motivation og involvering 12 TEMA 2: Arbejdspladskulturens betydning for en sundhedsindsats 15 TEMA 3: Organisering af den sunde arbejdsplads 18 TEMA 4: Ledelse og organisation 21 TEMA 5: Fra projekt til hverdag Sundhed er mere end gulerødder og fitnessrum BAR FOKA har i samarbejde med syv virksomheder gennemført nytænkende sundheds- og trivselsfremmende projekter. Projekterne Sund Arbejdsplads og Krop og Kontor bygger på en bred forståelse af sundhed og en positiv sundhedsforståelse, hvor formålet er vitalitet og involvering af den enkelte eller gruppen. Ønsket har været at få udviklet sundhedsindsatser, der kom videre end gulerødder og fitnessrum og som gav plads til både fysisk og psykisk velvære. Sundhed er mere end frihed fra sygdom, frihed fra smerte og frihed fra tidlig død. Sundhed vil sige den højest mulige fysiske, psykiske og sociale funktion, samt velbefindende. WHO Det har betydet, at: Projekterne har taget udgangspunkt i deltagernes egen opfattelse af sundhed og i det, de allerede gør, som er fremmende for sundheden Der er arbejdet med et bredt sundhedsbegreb, som også omfatter balance mellem familie og arbejdsliv Målet har været, at deltagerne både individuelt og kollektivt fik ejerskab og kompetencer til at arbejde med deres sundhed. Dette dialogværktøj tager afsæt i de erfaringer, som er gjort i projekterne. 2

3 Udvikling af en sund arbejdsplads Dette dialogværktøj er målrettet samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationerne på BAR FOKAs virksomheder, som gerne vil udvikle en sund arbejdsplads. Værktøjet giver gennem cases og spørgsmål inspiration til jeres indledende arbejde, hvor I skaber et grundlag for en sundhedsindsats. Udviklingen af en sund arbejdsplads kan foregå sådan: Grundlag for sundhedsindsatsen: Samarbejds- eller MED-udvalget tager initiativet og bruger dialogværktøjet til at diskutere: Hvad vil vi, hvad kan vi, hvordan kan vi organisere indsatsen mm. Pilotindsats sættes i gang: Medarbejderne byder ind med tanker og ønsker til en sund arbejdsplads og konkrete aktiviteter sættes i værk inden for en fast tidsramme Sundhedspolitik, strategi og handlingsplan: Pilotindsatsen evalueres og danner grundlag for en strategi og handlingsplan for sundhed på arbejdspladsen fremover. Hvad er sundhed og hvad er en sund arbejdsplads? Er det frugtordninger og fitnessrum? Mindfulness og humor? En organisation som fremmer det fysiske miljø og det sociale netværk? Spørgsmålene er mange, når man skal udvikle en sundere arbejdsplads så brug spørgs målene i dialogværktøjet og tag fat på diskussionen. Tænk sundhed strategisk et par gode råd Tænk sundhed og trivsel strategisk og gør det til en del af jeres værdisæt Få ledelsen til at gå forrest Involver medarbejderne i planlægning og valg af indsatser Planlæg efter kulturen og organisationen Få indsatsen forankret i organisationen giv ansvar og giv tid. 3

4 Inspiration fra sunde arbejdspladser I projekt Sund Arbejdsplads har syv arbejdspladser gjort en masse erfaringer med at arbejde med sundhed og trivsel. Indsatserne har haft meget forskellig karakter nogle har haft fokus på bevægelse, nogle har haft fokus på den psykiske balance gennem mindfulness, andre har arbejdet med tidsstyring og andre igen har kigget på deres kost. Projekterne har arbejdet ud fra et bredt sundhedsbegreb og har involveret medarbejderne, da aktiviteterne skulle bestemmes. Se mere på Kom godt i gang Fra projekt Sund Arbejdsplads har vi samlet en række erfaringer og udvalgt fem temaer, som det er vigtigt at forholde sig til, før I skyder en indsats i gang. Temaerne er Dialog om den sunde arbejdsplads motivation og involvering Arbejdspladskulturens betydning for en sundhedsindsats Organisering af den sunde arbejdsplads Ledelsen og organisation Fra projekt til hverdag. Erfaringer fra Tyskland viser et Return of investment på mellem 2,5 og 5 baseret på bl.a. fald i sygefravær, øget produktivitet, kvalitet og arbejdsmoral, tvær fagligt samarbejde mm. (Sundhedsstyrelsen 2010) I kan også vælge et enkelt tema ud, som I vurderer er vigtigst at få diskuteret som afsæt for en sundhedsindsats på jeres arbejdsplads. Under hvert tema er der en generel introduktion til emnet, tre korte interview, hvor projektdeltagere fortæller om deres erfaringer og holdninger samt spørgsmål til jeres diskussion i samarbejds- eller MED-udvalget. På næste side: Kom godt i gang med dialogværktøjet, kan I hente ideer til, hvordan I kan bruge værktøjet og komme videre i processen. 4

5 Kom godt i gang med dialogværktøjet Formål Dialogværktøjet skal hjælpe relevante aktører, fx MED-udvalg og samarbejdsudvalg, til at få diskuteret en række spørgsmål, som giver et godt grundlag for at udvikle en sund arbejdsplads. Hvad får I ud af at bruge dialogværktøjet? Ved en diskussion af alle temaer får I afklaret: Hvordan I vil motivere og involvere medarbejderne Hvilke ting i jeres organisations arbejdspladskultur, der kan fremme og hæmme en sundhedsfremmeindsats og hvilke typer aktiviteter, der kan passe til kulturen Hvordan I kan organisere og forankre en sundhedsfremmeindsats på jeres arbejdsplads Hvilken rolle I ønsker ledelsen skal have Hvordan I kan allerede nu kan tænke sundhedsindsatsen langsigtet. Tid Sæt tid af på et MED-udvalgsmøde, samarbejdsudvalgsmøde e.l. Diskussionen kan sagtens blive lang, men værktøjet kan tilpasses den tid I har. I kan udvælge de temaer og spørgsmål, I synes er vigtigst, og som passer til tiden. Der bør bruges mindst 30 min. pr. tema. Fremgangsmåde Her følger forslag til forskellige fremgangsmåder: Før mødet: Læs teksten som forberedelse til mødet enten i print eller på skærmen. Noter hver især, hvad I synes var tankevækkende og hvad I synes, kræver opmærksomhed i jeres organisation. Under mødet: Vælg en processtyrer og en referent. Processtyreren skal ud fra antallet af deltagere tage beslutning om formen. Er I fx op til seks personer tilstede, kan diskussion af spørgsmålene foregå i plenum. Er I over seks, kan I dele jer i mindre grupper. Plenumdiskussion I en plenum diskussion kan processtyreren læse et spørgsmål op ad gangen og være ordstyrer. Processtyreren skal sætte en fast tidsramme for hvert tema og holde tiden. Processtyreren kan også få hver deltager til at læse et spørgsmål efterfulgt at refleksioner/kommentarer. Gruppediskussion - 1 Del jer i grupper på 3-6 personer. Diskuter spørgsmålene til et tema ad gangen. Sæt en halv time af til diskussionen og 3 min pr. gruppe til fremlæggelse for resten af gruppen. Gruppediskussion - 2 Lav fem grupper. Lad dem diskutere hver deres tema. I hver gruppe skal der vælges en tovholder, der styrer tid og proces. Grupperne får en halv time til deres arbejde. Lad hver gruppe fremlægge i 5 min. Gruppediskussion - 3 Lad deltagerne sidde to og to og diskutere spørgsmålene til et tema. Hvert tema får 20 minutter. Lav opsamlingsrunder efter hvert tema, hvor parrene byder ind til en fælles flipover. Afrunding på mødet Ordstyreren samler op og skriver pointer ned på en flipover. Inden mødet slutter, skal I beslutte, hvad næste skridt er i processen. Skal I holde flere møder? Skal I have mere viden, fx ang. ressourcer? Hvem gør hvad til næste gang I ses? Brug evt. tjeklisten ved næste møde. 5

6 Tjekliste - Kom godt i gang og hold fast i processen Her finder du en liste over en række punkter, som I kan overveje, når I går i gang med en sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen. Brug af tjekliste I kan bruge tjeklisten, når I i fællesskab skal afklare nogle spørgsmål og forhold før I går i gang med en indsats. Men den kan også bruges undervejs i processen. En god forberedelse, ledelses- og medarbejderinvolvering samt en åben kommunikation er med til at sikre udviklingen af en sund arbejdsplads. Aktører Aktører, som kan tage stafetten i udviklingen af en sund arbejdsplads kan være: MED-udvalget Samarbejdsudvalget Den lokale TRIO (Arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og leder) Arbejdsmiljøudvalget. 6

7 Tjekliste Til styring af en indsats om sundhedsfremme på arbejdspladsen Opmærksomhedspunkter Formål Hvad vil I gerne opnå ved at sætte fokus på sundhed på arbejdspladsen? Hvordan vil I gerne kunne mærke/se/dokumentere, at arbejdspladsens sundhed og trivsel er styrket? Hvem (faggrupper/enheder/organisatoriske niveauer) skal kunne en mærke en forskel? Hvilke tiltag er der behov for? Ressourcer Hvilke ressourcer kræver indsatsen skal der afsættes ekstra ressourcer? Hvilke arbejdsopgaver skal løses? Hvordan skal ledelsen inddrages? Hvilke andre sundheds/trivselsindsatser har I i gang? Kan I skabe en synergieffekt mellem aktiviteterne? Hvordan kan i sikre koordinering mellem aktiviteterne? Ledelsesprioritering og beslutningskraft Har indsatsen den øverste ledelses opmærksomhed og prioritet? Hvordan skal medarbejderne mærke dette? Hvordan er ledelsen involveret i indsatsen? Medarbejderinvolvering Hvordan sælges ideen om opbygning af en sundhedsfremmeindsats til medarbejderne? Hvordan vil I inddrage medarbejderne i indsatsen: I opstarten Undervejs. Organisering af indsatsen Hvem skal styre indsatsen og være ansvarlig? Hvilken rolle har MED-udvalget/samarbejdsudvalget? Hvilken rolle skal andre ledere have? Projektplan Er det klart, hvem der laver en plan for indsatsen med tidsplan og aktiviteter? Hvordan undgår I, at projektet går i stå? Kommunikation Hvem skal informeres om indsatsen? Hvem er interessenter? Hvem skal informere? Hvordan vil I informere om indsatsen? Ved opstart Undervejs i projektet Envejskommunikation eller dialog? Er der behov for en kommunikationsplan? Hvem er ansvarlig for at følge op på denne tjekliste? 7

8 Inspiration til sundhedsfremmeaktiviteter I projekt Sund Arbejdsplads er der gennemført en række forskellige aktiviteter, der både har haft fokus på fysisk og psykisk sundhed. Her finder du en liste over nogleaf aktiviteterne. Du kan desuden læse mere om dem på Kursus i mindfulness. Kursus og opfølgning i tidsstyring. Humor workshop. Yogalektioner. Kursus i bedre møder. Månedens motion. Fx ishockey, kajak, mountainbike mm. Madregistrering. Køb af licenser til hjemmeside, hvor man registrerer alt, hvad man spiser Løbekursus og løbeklub Events lagkageløb, kursus i at lave Sushi mm Foredrag om kunsten at få nye vaner og kost og ernæring Kvalitative bevægelser i det daglige. Elastik og boldøvelser i dagligdagen. 8

9 Motivation og involvering Dialog om den sunde arbejdsplads motivation og involvering Det skal være sjovt, det skal være meningsfuldt, det skal give sammenhold det er med til at motivere medarbejdere til sundheds- og trivselsprojekter. Sundhedsambassadørerne var gode til at holde os til ilden og motivere der skal være nogen, der tager initiativ. For det er en udfordring at holde motivationen i længden. I starten er det nyt og spændende. Men i en arbejdsdag kan man hurtigt glemme projektet. (Lone Sarauw, Ålborg Universitet) Motivation og involvering Meningsfuldt Sjovt > Behovet for at styrke motivationen afhænger af, hvilket afsæt man har for at arbejde med sundhed. Er udviklingen af en sund arbejdsplads allerede i gang. Eller er det nyt for arbejdspladsen overhovedet at diskutere sundhed? Motivation for at gå i gang Der er altid ildsjæle, som gerne vil være med i noget nyt de er lette at motivere. Og så er der de, der ikke lige har lyst til at skulle forholde sig til andet end det arbejde, de er ansat til at udføre. Derfor skal en indsats/projekt kickstartes og visionen og ideen skal være klar. Kollektiv og individuel motivation I en sundhedsindsats er det vigtigt både at appellere til den kollektive og den individuelle motivation. I projekt Sund Arbejdsplads var sundhed allerede på dagsordenen i virksomhederne. Men alle ønskede at komme videre end frugtkurv og fitnessrum. De ønskede at arbejde med sundhed ud fra et bredere perspektiv og få integreret de sunde tiltag i hverdagen fx bevægelse. Den kollektive motivation skal i fokus fra dag ét. Der skal skabes en fælles stemning om projektet, så medarbejderne kan motivere og fastholde hinanden i processen. Og så skal succeserne løbende fejres og den gode historie skal fortælles det opbygger selvforståelsen. Den individuelle motivation kan fx sættes i gang af en sundhedstest, samtaler, konkurrencer, oplæg mm. Målet er, at motivationen bliver selvbærende, når den enkelte kan mærke en positiv forskel. Indre og ydre motivation negativ/positiv motivation Motivation for forandring kan komme af: en indre drivkraft og erkendelse af behovet for forandring en ydre påvirkning (foredrag, sundhedstjek), der skaber erkendelse om behovet en negativ hændelse, fx ondt i nakken eller hovedet en positiv oplevelse af nye vaner. 9

10 Motivation og involvering Tre eksempler på motivations- og involveringsmetoder Sundhedstjek var en øjenåbner På Ålborg Universitet fik alle medarbejdere tilbudt et sundhedstjek i starten og slutningen af projektperioden. Det virkede motiverende og som en god igangsætter, fortæller Lone Sarauw: Sundhedstjekket fik sundhed på dagsordenen og betød, at flere gerne ville være med i aktiviteterne. Nogle synes jo ikke, at arbejdspladsen skulle blande sig i deres sundhed og ville først ikke være med. Men da de andre kom med deres kondital, fedtprocent mm. ville de alligevel gerne. De konkrete tal gav en motivation for at komme videre og i gang. En, der var lidt overvægtig, viste sig fx at have en god iltoptagelse og det motiverede hende til at dyrke endnu mere motion. Og nogen fik at vide, at de skulle søge læge pga. forhøjet blodtryk. Sundhedstjekket gav megen fælles snak om, hvad sundhed er og for flere førte det også til en eller anden form for erkendelse af, hvordan deres sundhed er og skal være. Så for os var det en god måde at få et konkret afsæt for aktiviteterne og det gav både individuel og kollektiv motivation. Workshop gav fælles fodslag Hos If forsikring var initiativet til at deltage i Sund Arbejdsplads kommet fra en lille gruppe. Så udfordringen var at få involveret alle medarbejdere og få fælles fodslag i projektet. En workshop blev startskuddet til projekt Sund Arbejdsplads hos If, og den var en god igangsætter, fortæller leder Halldor Machholm. Det var kanon at holde de workshops. Vi fik en fælles forståelse af, at sundhed er mere end fysisk sundhed, men også handler om at trives. Det var spændende at diskutere trivsel og hvad vi vil med sundhed på vores arbejdsplads. Vi kom måske med en forståelse af, at sundhed er et godt kondital, sund mad, ikke rygning mm. Da vi blev spurgt om, hvad sundhed er, så gav vi først alle de klassiske svar. Men der gik ikke lang tid før det kom frem, at balance, mental ro og glæde også indgik i vores forståelse af sundhed. Arbejdsmetode, og samarbejdsrelationer var også et tema og det fortæller, hvor mange forskellige faktorer, der har betydning for vores trivsel. På workshoppen opnåede vi konsensus om det brede sundhedsbegreb det handler ikke kun om mad og motion. Workshoppen blev et godt afsæt for projektgruppens videre arbejde. Vi grupperede de input vi havde fået. Og vi kunne se to meget store grupper 1) kost og motion og 2 mental helse. Humor som isbryder Humor og glæde blev brugt til at motivere medarbejderne i Vejle Voksenservice. Og hverdagen er ellers ikke altid decideret munter. Medarbejderne arbejder med svære og problemfyldte sager og det kræver lidt modvægt, fortæller leder Mette Heidemann: Workshoppen i humor var en isbryder i forhold til projektet. Det er godt at grine sammen og se hinanden i nogle fjollede situationer. Vi skulle også røre ved hinanden, fx løbe med hinanden i hånden. Og humoren og den fysiske kontakt gjorde, at vi fik skabt nogle nye bånd. Det var vigtigt for det videre forløb, at medarbejderne oplevede, at de havde flere relationer at trække på. Vi var ca. 70 deltagere fra forskellige afdelinger. Og for de videre aktiviteter var det vigtigt, at folk havde lyst til at deltage, selvom nogle fra deres egen afdeling ikke gjorde. Udover workshoppen i humor, havde vi en vandreudstilling om arbejdsglæde. Den forandrede sig og gav også anledning til snak og grin. For os handler sundhed meget om trivsel gennem glæde og rummelighed på arbejdspladsen. 10

11 Motivation og involvering Spørgsmål Hvordan tror I, at I bedst kan involvere medarbejderne i at udvikle en sund arbejdsplads? Hvilke erfaringer har I med at involvere medarbejdere i beslutninger på jeres arbejdsplads? Hvordan kan I skabe holdånd omkring en sundhedsindsats? Hvordan kan I skabe motivation hos den enkelte medarbejder til at indgå i en sundhedsindsats? Hvordan kan I fastholde motivationen hos den enkelte, så sundhed bliver en del af hverdagen på jeres arbejdsplads? 11

12 Arbejdspladskultur Arbejdspladskulturens betydning for en sundhedsindsats Plads til forskellighed, anerkendelse og åbenhed - det er nogle af de træk i en arbejdspladskultur, der fremmer en sundhedsindsats. Nye vaner kan være en udfordring i en veletableret arbejdspladskultur, for hvor meget nyt kan kulturen rumme? Før en sundhedsindsats sættes i søen, er det godt at se nærmere på kulturen på jeres arbejdsplads det giver et afsæt for at bestemme typer af initiativer/aktiviteter, omfang mv. Erfaringerne fra projekt Sund Arbejdsplads viser, at arbejdspladskulturen både har betydning, når man formulerer projektet, er en forudsætning under projektet og påvirker udbyttet og forankringen af projektet. Arbejdspladskultur Forskellighed Anerkendelse Åbenhed > Hvad er en arbejdspladskultur? En arbejdspladskultur opstår på baggrund af de værdier, normer og relationer, vi udvikler med hinanden, og stille og roligt bliver det sædvanen. Det betyder også, at vi ikke altid er os bevidste om, hvad der er karakteristisk for kulturen. Man kan undersøge arbejdspladskulturen ved at se på: Det der er tilladt, og det der ikke er tilladt Arbejdspladsens billede af sig selv hvis I skal beskrive jeres arbejdsplads for andre, hvad siger I så? De værdier arbejdspladsen står for Det der opleves som succes Det der opleves som fiasko. Vi har en uformel, imødekommende og nysgerrig kultur. Men vi har også en travl og pligtopfyldende kultur og den del har indimellem været en barriere for projektet. Mette Heidemann Vejle Voksenservice 12

13 Arbejdspladskultur Tre eksempler på arbejdspladskulturer og udfordringer Plads til at eksperimentere Ålborg Universitet har en kultur, hvor der er plads til at eksperimentere og hvor folk godt tør kaste sig ud i noget nyt. Men der er også forskel på kulturen i de forskellige afdelinger, og det skal der tages hensyn til, siger Lone Sarauw. Vi har en kultur, hvor vi godt tør noget og gerne vil prøve noget nyt. Men der er også stor forskel på afdelingerne. I nogle afdelinger er kulturen præget af en vis form for konkurrence, i en afdeling er kulturen meget seriøs og arbejdsfokuseret og i en anden er kulturen præget af humor og lyst til at prøve noget nyt. I en vis grad er kulturen i afdelingerne også præget af, om der er mange kvinder eller mænd. Kulturen kunne derfor godt bære, at vi begyndte at lave øvelser. Men det var med forskellig succes i de enkelte afdelinger. I min afdeling har vi fået en kollega fra en anden afdeling. Han er først begyndt at lave øvelser nu, hvor han sidder sammen med os og det siger jo noget om kulturforskellene i afdelingerne. Men også,at vi påvirker hinanden som medarbejdere altså at vi kan hive hinanden både op og ned i engagement og deltagelse i aktiviteterne. I en afdeling, hvor kulturen er konkurrencepræget, der fik de gang i øvelserne ved at lave en konkurrence om, hvem der lavede flest. Præstationskultur Præstationsmål for den enkelte medarbejder hvert år det præger kulturen i If. Men folk har ret frie rammer til at administrere deres tid bare de løser deres opgaver inden for de givne retningslinjer. Derfor er det også op til den enkelte at vurdere, om han/hun vil prioritere sundhedstilbud, fortæller leder Halldor Machholm. Vores kultur er præget af præstationer og effektivitet, og den enkelte tager stilling til, hvad han/hun vil bruge sin tid på. En sundhedsindsats kræver derfor, at medarbejderne kan se en pointe i at deltage og bruge tid på aktiviteter. Vi har en uformel omgangsform, men alligevel ser man op til lederen. Og han præger holdninger og valg i hverdagen. Det betyder, at lederen skal være det gode eksempel og deltage i aktiviteterne. I de afdelinger, hvor lederen har deltaget i fx mindfulness, der har medarbejderne også gjort det. Så lederen er i høj grad med til at præge kulturen. Ny kultur Hos SAS blev kulturen udfordret i projekt Krop og Kontor. Men på den gode måde. Og i dag er kulturen forandret, mener Anne-Mette Filippson. Kulturen er delvist karakteriseret af de opgaver, vi sidder med. En afdeling er meget præget af en leder, der ofte laver udviklingsseminarer og kreative processer. En anden afdeling er der flere analytikere og de sidder i et mere stille miljø osv. Vi havde ikke tænkt over kulturen inden vi gik i gang. Vi kastede os ud i det. Jeg havde en lang snak med Martin Spang Olsen inden og mine øjenbryn hævede sig mere og mere -jeg synes godt nok, det lød alternativt for vores kultur. Vi skød projektet i gang på Hilton og så stod Martin med bare tæer på et bord. Og vi skulle tage skoene af for at løbe rundt som en ildflue. Det synes mange var ret grænseoverskridende. Og nogen var ved at hoppe af projektet. Næste udfordring var, da Martin kom rundt i afdelingerne. Her var musikken et problem. Der var nogle afdelinger lige ved siden af, som laver ting, hvor de skal koncentrere sig meget. Så det krævede lidt at få andre til at tolerere projektet. Men jeg synes, resultatet er, at vi har fået en mere rummelig kultur og en kultur, hvor der er plads til at tage hensyn til vores krop. 13

14 Arbejdspladskultur Spørgsmål Hvordan vil I beskrive kulturen på jeres arbejdsplads? (konkurrence, fællesskab, åben, dømmende, anerkendende, nysgerrig mv.) Er der plads i jeres arbejdspladskultur til at gøre noget anderledes? Hvilke sundhedsfremmende tiltag vil passe i jeres arbejdspladskultur? Hvordan viser I rummelighed på arbejdspladsen? Er der noget, som I godt kunne tænke jer anderledes i jeres arbejdspladskultur? Hvordan anerkender I hinanden på jeres arbejdsplads? Hvilke gode erfaringer og succesoplevelser har I haft med sundhedsfremmeindsatser? I kan også afdække jeres kultur ved at afslutte følgende udsagn: På vores arbejdsplads kan man: På vores arbejdsplads kan man ikke: På vores arbejdsplads må man: På vores arbejdsplads må man ikke: 14

15 Ledelse og organisation Ledelse og organisation Synlig ledelse, prioritering af ressourcer og klar ansvarsfordeling fremmer målet om en sund arbejdsplads. Ledelsens opbakning og synlighed i et sundhedsindsats er en væsentlig faktor for succes. Erfaringerne fra Sund Arbejdsplads viser, at ledere har stor betydning for medarbejdernes engagement og deltagelse i et sundhedsfremmeprojekt. Lederen blåstempler projektet og gør det legalt at bruge tid på aktiviteterne. Ledelse og organisation Opbakning Synlighed Prioritering > Klar ansvarsfordeling Hvis en sundhedsindsats ikke skal drukne i hverdagens mange arbejdsopgaver, er det helt centralt at lave en klar ansvarsfordeling fra start. Det skal være synligt for alle, hvem der har ansvar for hvad og hvornår forskellige aktiviteter foregår. Ligeledes skal der være beslutningskompetence i eventuelle arbejdsgrupper. Hvis virksomheden er løst organiseret, skal man tage højde for det i planlægningen og organiseringen. Lederen skal motivere og bakke op. Medarbejderne har svært ved at prioritere sundhed, hvis ledelsen ikke er med. I de flade strukturer er mellemlederne vigtige at få på banen. Mads Andreasen Sundhedsekspert 15

16 Ledelse og organisation Tre eksempler på ledelse og organisering Medarbejdere ude af huset en udfordring På Rigshospitalet er en stor del af medarbejderne meget ude af huset i deres arbejde. Derfor blev det svært at få samlet folk og skabe en fælles ånd omkring projektet. Pernille Wallentin fortæller: Det har været en udfordring, fordi vi er meget ude af huset. Vores organisation er ret fragmenteret. Vi havde ikke gjort os klart, at projektet krævede så meget fællesskab. Tanken var, at vi skulle lave øvelserne sammen på bestemte klokkeslæt, men det var meget vanskeligt at få gennemført. Medarbejderne kunne måske godt være i afdelingen, men pga. mange arbejdsopgaver og begrænset tid, prioriterede at besvare s og telefoner, når de endelig var på kontoret og havde derfor ikke lyst til at være med. Det var først, da vi kom i gang, at det gik op for os, hvad det krævede og at vi skulle lave øvelserne sammen. Så der blev brugt for meget tid på koordinering og finde tidspunkter, hvor vi skulle lave øvelserne. Det gav dårlig samvittighed, når man ikke deltog men måske havde man kun en halv time, hvor der skulle besvares mails, forberedes undervisning og planlægges projekter. En anden udfordring for os var, at vi nåede at få ny leder to gange i løbet af projektperioden. De nye ledere sagde ok til, at vi brugte tid på projektet, men engagerede sig ikke selv i det, fx ved at lave øvelserne. Og den opbakning manglede vi. Ledelsen skal deltage Hos If har projektet vist, hvor meget ledelsens engagement påvirker medarbejdernes deltagelse i projektet. Leder Halldor Machholm: Vi valgte i projektgruppen, at det skulle være frivilligt at deltage. Og der var flere af lederne, der ikke har deltaget. Det er ærgerligt og fik større betydning end jeg havde regnet med. De skulle have været mere med i projektafviklingen. Og vi skulle have haft mere fodslag i ledelsen. Jeg ville gerne have fortalt alle lederne, at de skulle have deltaget i mindst 14 dage. For når lederne deltager så har medarbejderne lettere ved at gå med i aktiviteterne. Specielt i en organisation som vores, hvor der er pres på og folk arbejder efter årsmål. Og selvom medarbejderne er meget selvledende, så spejler de ofte lederens adfærd. Jeg kan se, at hele afdelinger er faldet ud af projektet, mens der i min afdeling har været 100% tilslutning til mindfulness, hvor jeg også har deltaget. Så vi har som ledere et stort ansvar. Alle skulle deltage I Bornholms Regionskommune var det et krav, at alle 65 medarbejdere i Borgercenteret skulle deltage i projekt Krop og Kontor. Det var en klar udmelding fra leder Michael Bager: Jeg sagde helt fra starten, at det var et organisationsudviklings projekt og alle skulle deltage. Det var også aftalt i MED udvalget. Men der var 25%, der rystede på hovederne. Vi lokkede og lokkede og jeg sagde, at de skulle være med i en periode og prøve det. Og så gjorde jeg det meget klart, at vi ikke ville acceptere, at de rynkede på næsten eller trak dem ned, der gerne ville. Og det hjalp. Jeg fik meget positiv respons på min klare udmelding efterfølgende fra de, der gerne ville. Og de andre accepterede min beslutning. Jeg tror, man som leder skal træde i karakter, hvis man vil noget med sådan et projekt. Det bliver et diktat til medarbejderne men de er også på arbejde. Og de får løn for at lave noget bestemt. Der er selvfølgelig en grænse for, hvad der giver mening. Hvis vi havde sagt, at alle skulle tage 20 armbøjninger om dagen, så havde jeg overskredet en grænse. Men der var et bredt tilbud fra øvelser til en gåtur rundt om rådhuset. Vi har spurgt dem om, hvad de kunne tænke sig. Og så har jeg selvfølgelig også selv deltaget i aktiviteterne også dem, som jeg synes var lidt grænseoverskridende som fx dans. 16

17 Ledelse og organisation Spørgsmål Hvad skal en leder gøre for at fremme sundhed på arbejdspladsen? Hvordan skal relationen mellem medarbejder og leder være for at skabe sundhed på arbejdspladsen? Hvordan er jeres organisation og hvad betyder den for en sundhedsindsats? Sidder I meget på jeres pladser? Er I meget ude af huset? Har I store eller små afdelinger? Skal det være frivilligt at deltage i en sundhedsindsats? 17

18 Forankring og organisering Organisering af den sunde arbejdsplads En tydelig organisering, arbejdsgrupper med beslutningskompetence og et netværk af ildsjæle er med til at sikre fremdrift i udviklingen af en sund arbejdsplads. Der er flere niveauer i organiseringen: Den strategisk overordnede organisering: fx styregruppe, MED, SU, AMU Den daglige organisering: sundhedsambassadører, holdkaptajner, information om aktiviteter. Forankring og organisering Ildsjæle Arbejdsgrupper Fremdrift > Styregrupper sætter kursen Styregrupperne i Sund Arbejdsplads har været vigtige for projekternes fremdrift. De har bestået af medarbejderrepræsentanter og en ledelsesrepræsentant. Styregrupperne har haft faste møder og beslutningskompetence. Sundhedsambassadører holder aktiviteterne i gang På nogle af arbejdspladserne har man uddannet sundhedsambassadører, der dagligt har taget initiativ til aktivitet. Sundhedsambassadørerne har fået en firedages uddannelse og har dannet et netværk, hvor de har erfaringsudvekslet og fået inspiration. Netværkene har haft stor betydning for sundhedsambassadørerne. Det kan være krævende konstant at være frontløber og igangsætter derfor har de brug for opbakning og anerkendelse fra hinanden, de øvrige medarbejdere og ledelsen. Vi fik forankret projektet gennem vores sundhedsambassadører. Uden dem var det ikke gået. Der skal være nogle til at tage initiativet, når der skal laves øvelser. På de mere overordnede linjer, er det styregruppen, der har haft beslutningskompetencen. Anne-Mette Filippson SAS 18

19 Forankring og organisering Tre eksempler på forankring og organisering Arbejdsgruppen sikrede fremdrift I Københavns Kommune var der tre afdelinger, der skulle deltage i projekt Sund Arbejdsplads. Afdelingerne har ikke meget kontakt med hinanden i hverdagen. Det var derfor vigtigt at få forankret projektet i en arbejdsgruppe. Nikolai Bülow Tronche, projektleder: Vi nedsatte en arbejdsgruppe, hvor to fra hver afdeling deltog. Som afsæt for projektet og arbejdsgruppens arbejde gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spurgte til livsstilsvaner, psykisk arbejdsmiljø, sundhedsfremme mm. Den gav arbejdsgruppen et godt grundlag for at udvikle aktiviteter i projektet. Men en arbejdsgruppe fungerer ikke bare af sig selv. Det var jo folk, der ikke havde arbejdet sammen før. Derfor lavede vi en halvdags workshop for gruppen, hvor de fik input til deres arbejde og havde tid til diskussion. Arbejdsgruppen har været bærende i forhold til at gennemføre projektet. Og det er den, der har sikret fremdrift i projektet. Men den store involverende dialog med alle deltagere har vi ikke haft. De blev hørt gennem spørgeskemaet og så har arbejdsgruppen taget beslutninger. Det synes jeg, andre skal overveje om er den rigtige måde at gøre det på. Vi har fået et godt projekt ved vores organisering, men jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde haft en mere direkte dialog. Udfordringen er at få det organiseret med 100 mennesker, der har travlt. Sundhedsambassadører holdt projektet i gang I SAS blev kernen i organiseringen af sundhedsprojektet 10 sundhedsambassadører. Det blev dem der løbende skulle holde de andre til ilden og sørge for, at de fik lavet deres øvelser. Anne-Mette Filippson: Det er genialt at organisere et projekt omkring nogle sundhedsambassadører de bliver et godt omdrejningspunkt og dem, der holder dampen oppe. Sundhedsambassadørerne fik en fire dages uddannelse, så de blev klædt på til opgaven. Jeg tror, det er fuldstændig afgørende, at der er en krumtap af personer, der holder fast i, at bevægelse er en daglig aktivitet. De tager initiativ til, at man får lavet sine øvelser, går en tur eller andet. Det er meget nødvendigt, at nogen påtager sig opgaven at styre det og holde fast. Jeg ser det som en arbejdsopgave. Når de siger ja, så siger de også ja til, at det er en del af arbejdet. Men sundhedsambassadørerne har også haft deres udfordringer. Mads og jeg har forsøgt at holde deres motivation ved at samle dem til møde en gang om måneden. Her har vi fået snakket om de løbende udfordringer: de, der ikke ville være med, hvordan man skaber respekt mellem de der var med i projektet og ikke var. Det er vigtigt at skabe en identitet for denne gruppe. Møderækken er stoppet pt. Men vi skal tilbage til rutinen, så vi kan holde gejsten oppe. Bred organisering og masser af information En fast gruppe af holdkaptajner og faste aktiviteter har være grundstammen i organiseringen i Bornholms Regionskommune. Leder Michael Bager: Vi var og er 10 i holdkaptajn gruppen. 1-2 fra hvert team og ledelsen. Vi mødes før personalemødet, så vi kan fortælle om kommende aktiviteter der. Den brede organisering og løbende information er vigtig både under projektet, men lige så meget efter. Man kan ikke have en person, der skal motivere 65 personer. Det er vigtigt, at få nogle drivkræfter ud i hele organisationen - der skal være energi alle steder. Man har jo heller ikke en leankonsulent pr. 65 medarbejdere. Derudover har jeg som leder været synlig i aktiviteterne. Det er også med til at forankre projektet. Ligegyldigt hvad så legitimerer lederen indsatsen og kan være med til at fremme motivationen. 19

Vejen til en sundere arbejdsplads DIALOGVÆRKTØJ 1 VEJEN TIL EN SUNDERE ARBEJDSPLADS

Vejen til en sundere arbejdsplads DIALOGVÆRKTØJ 1 VEJEN TIL EN SUNDERE ARBEJDSPLADS Vejen til en sundere arbejdsplads DIALOGVÆRKTØJ 1 VEJEN TIL EN SUNDERE ARBEJDSPLADS Indhold 3 Udvikling af en sund arbejdsplads 5 Kom godt i gang med dialogværktøjet 7 Tjekliste Kom godt i gang og hold

Læs mere

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forsøgsprojekt. Program for workshoppen. Velkomst og kort oplæg om projektet. Afprøvning af en af metoderne i projektet

Forsøgsprojekt. Program for workshoppen. Velkomst og kort oplæg om projektet. Afprøvning af en af metoderne i projektet 1 Forsøgsprojekt 1 Program for workshoppen Velkomst og kort oplæg om projektet Afprøvning af en af metoderne i projektet Opsamling fra interviewafprøvningen Workshoppen Casevirksomheden Hvilke indsatsområder

Læs mere

Kom godt i gang med social kapital

Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser

Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser Forår 2009 Kontormotion, der virker! AfMartinSpangOlsen Konceptet Krop & Kontor er navnet på et koncept, som Martin Spang Olsen i samarbejde med Mads Andreasen har udviklet til Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Trivselsundersøgelsen

Trivselsundersøgelsen Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

trivsel i liv og arbejde

trivsel i liv og arbejde trivsel i liv og arbejde perspektiver på den sunde arbejdsplads Ta et kort og få gang i dialogen Udgiver: BAR FOKA, Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K. Oplag: 8.500. Udgivet: August 2007. Redaktion:

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

DIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne. Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1

DIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne. Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1 DIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1 Indhold Et kort møde - trin for trin...3 Personalemøde - trin for

Læs mere

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: 1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning

Læs mere

Formål. Sunde arbejdspladser & social kapital AM2010 30/11/10. Baggrund i to BAR FOKA projekter: Social Kapital og Den sunde arbejdsplads

Formål. Sunde arbejdspladser & social kapital AM2010 30/11/10. Baggrund i to BAR FOKA projekter: Social Kapital og Den sunde arbejdsplads Sunde arbejdspladser & social kapital AM2010 Formål Baggrund i to BAR FOKA projekter: Social Kapital og Den sunde arbejdsplads Diskutere og undersøge social kapital og arbejdet med et bredt sundhedsbegreb

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017

STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN. Arbejdsmiljødagene 2017 STYRKELSE AF ARBEJDSMILJØGRUPPENS ROLLE PÅ ARBEJDSPLADSEN Arbejdsmiljødagene 2017 Lidt om mig Lidt om Jer Hvem er her i dag håndsoprækning: Arbejdsmiljørepræsentanter? Arbejdsmiljøledere? Hele arbejdsmiljøgruppen?

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Perspektiver på travlhed og stress

Perspektiver på travlhed og stress Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

KERNEOPGAVEN I CENTRUM SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30

Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30 Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30 AMR har ikke mod på genvalg revitalisering af AMO Arbejdsmiljøorganisationen i PPG/Dyrup Ulla Siggaard EHS Manager Scandinavia Architectural

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere