Pejlemærker for PPR, Sporet og Ungdomsskolen 2015/16 og 2016/17: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:

Transkript

1 Pejlemærker for PPR, Sporet og Ungdomsskolen 2015/16 og 2016/17: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: PPR skal sikre, at der etableres en enkel og opsøgende indsats over for børn med angst og inddrage deres betydningsfulde voksne. PPR s beredskab skal være parat til proaktiv handling på pludseligt opståede tendenser i forhold til børn i udsatte positioner. Desuden skal PPR etablere en indsats over for børn i alle aldre, hvis forældre lider af en livstruende sygdom. Sporet: Sporet skal udbrede deres viden og erfaringfra indsatsen med specialenhedens udgående funktion til almenskolen. Sporet skal ligeledes videndele om den udgående funktion for at opkvalificerekommunens øvrige specialenheder, så de på lignende måde kan udbrede deres specialviden til kommunens almene skoler. Ungdomsskolen: Ungdomsskolen skal sikre en udvikling af nye veje til uddannelse og job for unge, som ikke kan gå den lige vej i uddannelsessystemet. Dette kan betyde, at der med afsæt i individuelle behov og udvikling for den unge, renonceres på den fulde fagrække. Der skal dog stadig være fokus på at opnå minimum et 2-tal ved afgangsprøven i dansk, matematik og engelsk. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Dialogmål 1: PPR : Fokus på angst hos børn Hvad vil vi? PPR vil i skoleårene 2016/17 og 2017/18 tilbyde Cool Kids til børn og familier1, der er ramt af angst. Cool Kids er gruppebaserede angstforløb for børn fra almenområdet og deres forældre. De børn, der grundet angst er i fare for eller er begyndt at have skolefravær, vil PPR give deres lærere, pædagoger og forældre redskaber til at nedbringe angsten, så børnene fortsat kommer eller begynder at gå i skole igen.

2 Hvorfor vil vi det? PPR oplever flere og flere børn, der kommer i mistrivsel og bliver væk fra skole grundet angst. Det påvirker barnets udvikling og mulighed for læring og hele familiens trivsel. PPR tager udgangspunkt i Cool Kids som er et videnskabeligt afprøvet kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsprogram for børn og unge med angstlidelser. Hvad har vi gjort? PPR gennemfører Cool Kids forløb til familier med børn i 1.-6.klasse eller unge mellem år, der er ramt af angst eller svære bekymringer. Cool Kids er gruppebaserede angstforløb for børn fra almenområdet og deres forældre. Indsatsen sættes i værk efter aftale på skolens tværfaglige netværk. Inden deltagelse kommer hver familie komme til en forsamtale med en psykolog fra PPR. Børn og forældre udfylder et skema der beskriver, hvor meget angsten eller bekymringerne fylder i hverdagen. På baggrund af forsamtalen vurderer psykologen, om barnet / den unge er i målgruppen til Cool Kids. I Cool Kids grupperne arbejdes der med skabe forståelse for, hvordan tanker, følelser og kroppens reaktioner hænger sammen. Formålet er at blive bedre i stand til at håndtere angsten eller bekymringerne. Grupperne arbejder med konkrete øvelser, og der er hjemmeopgaver. Grupperne mødes 10 eftermiddage á 2 timer og bliver ledt af 2 PPR-psykologer. Det er lukkede grupper med tavshedspligt, hvor der mødes 4 8 børn og deres forældre. For børn hvor PPR-psykologen vurderer, at barnet / den unge ikke vil kunne profitere af et gruppetilbud kan tilbydes et enkeltforløb. I skoleårene 2016/17 har PPR gennemført 3 Cool Kids forløb. I 2017/18 starter PPR et forløb med 8 børn i uge 44. PPRs Cool Kids forløb har fået positiv omtale i Hvidovre Avis:

3 Dialogmål 2: PPR , Fokus på børn hvis forældre lider af en livstruende sygdom Hvad vil vi? Vi vil give lærere og pædagoger redskaber til at kunne møde børn hvis forældre lider af livstruende sygdomme på den bedst mulige måde i hverdagen Vi vil hjælpe barnet og familien med at få den nødvendige hjælp til at håndtere det, at en forælder lider af en livstruende sygdom Hvorfor vil vi det? PPR oplever, at nogle børn har det meget svært i hverdagen, fordi en af deres forældre lider af en livstruende sygdom. Dels kan det være svært for dem, fordi pædagoger og lærere omkring dem ikke har viden om, hvordan de bedst møder barnet i hverdagen. Dels kan det være svært, fordi barnets hverdag hjemme måske ændrer sig, og barnet går rundt med tanker og følelser, som det ikke kan dele med andre, fordi de andre voksne i netværket også er præget af sorg. Hvad har vi gjort? PPR har udarbejdet pjecen Om børn med alvorligt syge forældre, som er ved at blive trykt og vil blive uddelt til kommunens pædagoger og lærere. Pjecen er tiltænkt dem, der i deres daglige arbejde vil møde børn og unge, hvis forældre oplever livstruende sygdomme. Den er et redskab til at hjælpe pædagoger og lærere til at møde barnet bedst muligt i hverdagen. Den beskriver, hvordan forældre kan reagere forskelligt på, at en af parterne har fået en livstruende sygdom, og hvordan pædagoger og lærere kan støtte familierne. Pjecen omhandler hvilke reaktioner, der kan opstå hos børn med alvorligt syge forældre og giver anbefalinger til, hvordan pædagoger og lærere kan agere i forhold til børnene. Der er henvisninger til bøger og pjecer til børn, unge og voksne og oplysninger om PPR, Sundhedscentret og andre relevante rådgivningstilbud. Pjecen skal ses som et supplement til PPRs samarbejde med pædagoger og lærere om børn og familier. PPR og Sundhedsplejen tilbyder også sorggrupper for børn.

4 Sporet Mål: Dele viden i en udgående funktion til lærerne fra de specialiserede skoletilbud Sporets mål vedr. arbejdet i den udgående indsats kom sig i konteksten af, at der var et ønske om, at udvide ordningen til at andre af kommunens specialiserede indsatser skulle have udgående indsatser. Der var konkret igangsat et undersøgende indledende arbejde på baggrund af Sporets erfaringer fra skoleåret 15/16 med det formål af afsøge mulighederne for, at andre specialiserede indsatser i kommunen kunne arbejde på en lignende måde. Denne udvidelse af kommunens udgående korps måtte skrinlægges relativt hurtigt, da flere af de andre tilbud af ressourcemæssige årsager ikke kunne deltage. Vi nåede således ikke engang at deltage i konkrete møder med de andre skoler omkring udvidelsen. Dermed var grundlaget for at arbejde med målet ændret. Vi besluttede efterfølgende, at vi ville påbegynde arbejde om at udbringe viden om hvad det vil sige at arbejde med udgående funktion ved deltagelse i møderækken AKT hvor flere ansatte fra gruppeordningerne samt specialklasserækkerne også var med. Dette mødefora deltog begge medarbejder i hele skoleåret og havde i denne kontekst drøftelser og diskussioner med flere af deres kollegaer. Konkret har vi tidligere holdt oplæg på Langhøjskolen, Avedøre skole samt Gungehusskolen omkring indsatsen. Det har ikke ført til, at vi har løst opgaver ind i de andre specialiserede tilbud, men det var sådan set heller ikke målet med den udgående funktion. Drøftelserne om arbejdet med udgående funktion har Sporets leder også løbende haft med lederne fra de almene skoler der har specialtilbud. Hverken drøftelserne på medarbejder niveau eller drøftelserne på lederniveau har ført til konkrete tiltag i forhold til om andre også skulle have udgående funktion. Sporets mål må derfor siges kun at være delvist opfyldt.

5 Erfaringerne med arbejde med målet har været, at alle kommunens gruppeordninger og eller specialklasserækker, er travlt og dedikeret optaget af, at sikre kvaliteten i eget tilbud. Hvis man skal arbejde med udgående funktion, skal man tilknytte medarbejdere fra eget tilbud og i deres sted ansætte nye medarbejdere. Man bliver også nødt til, for at vedligeholde personalets løbende erfaringsopsamling, samt opkvalificering med relevant viden, at sikre at medarbejderne har en fod i eksisterende tilbud. Det er således ikke nogen god ide at oprette et korps af medarbejdere, som er de koblet den praksis de kommer fra og den viden de på daglig basis samler op der. Det gør det organisatorisk bøvlet at arbejde med. Vi mener at have belæg for at sige at flere tilbud end Sporet har mere en relevant faglig ballast til i princippet at kunne sparre/supervisere ud i almenområdet indenfor deres faglighed. Ungdomsskolen Ungdomsskolen har arbejdet ud fra to overordnede mål et kvalitativt og et kvantitativt: 1. Mere end 2 elever påbegynder nyudviklet model for lempeligere overgang til Erhvervsuddannelse og Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 2. Succesfuldt valg og overgang til uddannelse gennem praktikforstærket heltidsundervisning Hvidovre Ungdomsskoles afrapportering på mål indgået med afsæt i den dialogbaserede styringsmodel a. Er det/de konkrete mål opfyldt? Hvis ikke, hvad vurderes så at være udslagsgivende? b. Hvilke erfaringer har der været i arbejdet med målene? Hvidovre Ungdomsskoles afrapportering I 2015 konstaterede Ungdomsskolen, at der var et uudnyttet potentiale i Ungdomsskoleforankret EGU (erhvervsgrunduddannelse), som kan bruges direkte af Hvidovres ikke-uddannelsesparete unge. EGU er en toårig, praktisk, kommunalt forankret uddannelse. Man kan integreres EGU med Ungdomsskolens Heltidsundervisning og i kraft af lovsynergi er uddannelsen en direkte mulighed for unge fra 16 år, som er ikke-uddannelsesparate. Ad a) I 2016 fik Ungdomsskolen formuleret sine mål.

6 1) Nyudviklet model for lempeligere overgang til EGU eller EUD, som påbegyndes af mindet 2 elever. 2) Valg og overgang til uddannelse gennem praktikforstærket heltidsundervisning Målopfyldelse / Status nu medio 2017 er: Ad a) 1) og 2) Nyudviklet model delvist udviklet. Vi har uddannelsesrettet erhvervspraktik som en rutinemæssig del af de pædagogisk/uddannelsesmæssige værktøjer. Er endnu ikke lykkedes at integrere EGU i Heltidsundervisningen pga. strukturelle forhold ift. UU. Det konkrete mål er opfyldt. 1 elev er via praktikforstærket heltidsundervisning begyndt på EGU indenfor det grønne område med gennemførelsesstøtte fra heltidsundervisningen. 1 elev er via praktikforstærket heltidsundervisning begyndt på EUD indenfor gulvpålægning med gennemførelsesstøtte fra heltidsundervisningen. Ad b) Erfaringerne fra arbejdet har været gode. Vi har haft en særlig skærpet fokus på de valgte mål.