Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Samfundsfag

Transkript

1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Samfundsfag Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af fagkonsulent Lillian Dahl Redigeret af afdelingsleder Lone Hindby, fagkonsulent Bent Mortensen og souschef Louise Richter 3. elektroniske udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord til Religion og filosofi samt Samfundsfag 6 Samfundsfag 6 Fagets selvforståelse Prøverne i faget Generelt om den skriftlige og den mundtlige prøve 7 Indledning Læringsmål og kategorier Skriftlig prøve 8 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Del 1, den faktaorienterede del Del 2, den emneorienterede del Afvikling af den skriftlige prøve Del 1, den faktaorienterede del Del 2, den emneorienterede del Sprog ved den skriftlige prøve Eksempler på opgaver til del 1, den faktaorienterede del Eksempler på spørgsmål med flere svarmuligheder Eksempler på opgaver til del 2, den emneorienterede del Generelt Eksempler på emner i et opgavesæt Emne: Globalisering Emne: Arbejdsløshed Emne: Erhverv Vurdering af elevbesvarelserne Den faktaorienterede del Den emneorienterede del Den samlede vurdering og karaktergivning Mundtlig prøve 12 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Tekstopgivelser Sammenhæng mellem den daglige undervisning, tekstopgivelser og prøveoplæg Indledning Eksempel 1 Emne: Arbejdsløshed Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Eksempel 2 Emne: Globalisering Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Øvrige korte eksempler på mundtlige prøveoplæg Sprog ved den mundtlige prøve Afvikling af prøven Klargøring af tidsplan, lokaler og prøveoplæg mm. Trækning af prøveoplæg Forberedelsestid Fremlæggelse Votering 3

4 Hvad lægges der vægt på ved vurdering af eleverne Læreren og den daglige undervisning 22 Anbefalede undervisningsformer Den løbende evaluering Årskarakterer Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 25 Anvendelse af computer til prøverne 33 Råd og vink pc ved prøverne, bilag til eleverne 35 Bilag 37 Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Vurderingsskema til skriftlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig emnedel Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord til Religion og filosofi samt Samfundsfag Mennesket er født ind i et givent fællesskab, og gennem opvæksten møder det andre fællesskaber. Således indtræder mennesket i adskillige sociale cirkler. Mennesket kan derfor betragtes som et subjekt i mødet med andre subjekter, og igennem disse møder udvikler mennesket sig i kraft af fælles oplevelser, erfaringer og ved brug af sprog. De humanistiske fags sigte er overordnet: - en konstant kredsen om og forholden sig til elevens liv; fra det helt nære, skolelivet, det lokale, det kommunale og det globale både set i forhold til elevens religiøse forståelse og sprog herom, som set i forhold til elevens oplevelse af at være kulturbærer og aktiv formidler af et demokratisk samfund - at give eleven et rum, hvor indsigt i ovennævnte cirkler opnås gennem samtaler og en kritisk tilgang til kilder og samfundsmæssige som religiøse forhold - at belyse de mange syn på tilværelsen, og hvorledes disse kan påvirke mennesket i forsøget på at finde sin egen identitet. Således skal det understreges, at disse fag ikke primært handler om udenadslære, men mere om udfordringer, fantasifuldhed og forståelse for andres og eget liv. Og at det daglige arbejde med fagene sker optimalt gennem tværfaglige undervisningsforløb, hvor eleverne gives mulighed for at fordybe sig i tilværelsens mange fortolkningsmuligheder igen fra det helt nære praktiske til livets åndelige dimensioner. Samfundsfag Fagets selvforståelse: Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet. Faget omfatter viden og færdigheder fra fagområderne kulturgeografi, historie og samtidsorientering. Fagets omdrejningspunkt er menneskelig virksomhed og fællesskab gennem tiderne. På den måde har faget nogle særlige berøringsflader med skolens øvrige fag og fagområder som fx Religion og filosofi, Personlig udvikling og kulturdelen i sprogfagene. Endvidere er der tæt forbindelse til disciplinerne teknologi og naturgeografi under Naturfag. Det vil derfor være givtigt, at relevante dele af undervisningen tilrettelægges tværfagligt eller tæt koordineret med disse fag. Et vigtigt sigte med Samfundsfag er at bidrage til at forme og udvikle en positiv selvopfattelse hos eleverne og skabe en tryg forankring i egen kultur og samfund. På den måde bliver eleverne i stand til at møde andre kulturer og samfund på en ligeværdig måde, der er præget af åbenhed, tillid og med respekt for mangfoldigheden. Endvidere er kendskabet til landets historie og udvikling et vigtigt redskab for eleven for at forstå sin samtid, men også vigtig i udviklingen af forestillinger om og ønsker til fremtidens samfund. Samfundsfag er ikke blot et vidensfag, men i høj grad også et fag, hvor følgende vigtige færdigheder indgår: Indsamling og bearbejdning af informationer Kritisk vurdering af kilder Selvstændig stillingtagen Meningsdannelse og diskussion heraf Træning i aktiv deltagelse i samfundets beslutningsprocesser. 6

7 Faget har altså en bred vifte af funktioner: at give fag-faglige færdigheder, at eleven opnår samfundsmæssig og flerkulturel viden, at formidle tradition, at opbygge identitet og at give indsigt og mod til at indgå i dialoger om samfund samt træning i at forholde sig til viden og sin hverdag gennem kritiske spørgsmål og stillingtagen. Prøverne i faget: Kravene til undervisningen i faget er beskrevet i læringsmålene i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, som er grundlaget for den daglige undervisning, men også basis for indholdet i prøverne. Den skriftlige og den mundtlige prøve er prøver inden for ældstetrinnets læringsmål og har det sigte, at eleven viser sin faglige og alsidige viden inden for faget. Ved den mundtlige prøve skal eleven også vise evne til i samtale at formidle sin viden. Den skriftlige og den mundtlige prøve i Samfundsfag ligger i 10. klasse. Hvert år i november meddeles det den enkelte prøveafholdende skole, om faget er prøvefag på netop den skole. Hvis faget ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i faget. Generelt om den skriftlige og den mundtlige prøve Indledning Inden for fagformålets 4 dimensioner skal eleven kunne: anvende viden og færdigheder, herunder at anvende grundlæggende historiske, kulturgeografiske og andre samfundsfaglige beskrivelsesmetoder og forklaringsmodeller. Desuden have viden om levevilkår, tankesæt og samfundsformer lokalt, nationalt og globalt i fortid og nutid vise kritiske sans og evne til selvstændigt at analysere, vurdere og tage stilling til politiske, økonomiske og ideologiske udsagn og problemstillinger lokalt, nationalt og globalt vise indsigt i politiske og samfundsmæssige spørgsmål, problematikker og de historiske forudsætninger samt forskellige værdier, som kan ligge bag holdninger og handlinger i politik, interessegrupper og beslutninger i samfundet vise, hvorledes det enkelte menneske alene og i samarbejde med andre kan øve indflydelse på beslutninger i et demokratisk samfund. Læringsmål og kategorier Læringsmålene for faget Samfundsfag er inddelt i de følgende 5 kategorier: 1. Samfundsfag i anvendelse 2. Kultur og samfund før og nu 3. Politisk organisation, lov og ret 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring. I den almindelige daglige undervisning vil undervisningsforløb ofte inddrage flere af disse områder. På samme måde vil det gøre sig gældende for prøverne, at både den skriftlige og den mundtlige prøve skal inddrage flere læringsmål. Prøverne formuleres på baggrund af fagets læringsmål for ældstetrinnet. 7

8 Skriftlig prøve Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til den skriftlige prøve i Samfundsfag kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i et års skriftlige prøve, men et varieret og bredt udsnit heraf vil indgå i prøven. Den skriftlige prøve skal berøre flere kategorier i faget, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret i prøven. Den skriftlige prøve varer i alt 2 timer og består af del 1 og del 2. Del 1, den faktaorienterede del (Varighed: minutter) Til del 1 gives opgaveark, der indeholder et antal spørgsmål (15 20 stk.), hvor der er opstillet flere svarmuligheder på hvert spørgsmål (multiple choice). Ved multiple choice opgaver bliver eleven givet 4 svarmuligheder, hvor kun den ene er korrekt. Eleven skal med et kryds angive det rigtige svar. Del 2, den emneorienterede del (Varighed: resten af prøvetiden) Til del 2 gives et opgavesæt, der indeholder 3 emner. Eleven skal vælge et af de 3 emner til sin besvarelse. Emnerne kan være bygget op af en analyserende og friere del. 1. Den analyserende del er den del, hvor eleven skal beskrive og konkretisere tekstens budskab og/eller indhold samt forholde sig analyserende hertil. 2. Den friere del er den del, hvor eleven skal perspektivere eller relatere til egen personlig viden enten opnået gennem den daglige undervisning eller hentet fra egen erfaringsverden. Prøven er individuel, og der gives 1 karakter for hele besvarelsen. Afvikling af den skriftlige prøve Før prøvens begyndelse uddeles papir til kladde og indskrivning. Eleven forsyner forsiden af hvert stykke af de udleverede papirer med sit navn og nummer ifølge karakterlisten (cpr. nr.), skolens navn, prøvens og opgavens art samt klasse eller hold. Eleven medbringer selv skriveredskaber og egne noter. Den skriftlige prøve falder i to dele: del 1 og del 2. Del 1, den faktaorienterede del Opgaveark til del 1 af prøven uddeles til eleverne. Eleven påfører på selve opgavearket til del 1 af prøven: navn, nummer (cpr. nr.), skole og hold. Eleven må ikke anvende hjælpemidler til del 1 af prøven. Eleven besvarer nu del 1 af prøven. Besvarelsen skrives på selve opgavearket. Eleven har minutter til besvarelse af denne del. Det betyder, at eleven har minimum 10 minutter og maksimum 20 minutter til besvarelsen. Tidligst efter 10 minutter kan en elev altså aflevere sin besvarelse til de tilsynsførende, og senest efter 20 minutter skal alle eleverne have afleveret deres besvarelserne til de tilsynsførende. 8

9 Eleverne marker med håndsoprækning, at de ønsker at aflevere deres besvarelse af del 1 til de tilsynsførende. Når besvarelsen til del 1 er afleveret, starter del 2 af prøven for eleven. Del 2, den emneorienterede del Ved starten af del 2 af prøven uddeles opgavesættet til eleven. Det indeholder 3 emner, hvor eleven skal vælge 1 emne til besvarelse. Eleven kan skrive en kladde først og herefter udforme den endelige besvarelse på indskrivningspapir. Hjælpemidler, som eleverne må benytte til del 2 af prøven, er relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Det er vigtigt, at eleven tydeligt med overskrift i sin besvarelse angiver, hvilket emne der er valgt. Hvert emne kan bestå af flere spørgsmål med underspørgsmål, der skal besvares. Eleven kan i sin besvarelse angive med tal eller bogstaver, hvilket spørgsmål i emnet, der besvares. Eleven kan også vælge at besvare 2 eller flere spørgsmål under et i så fald skal eleven i sin besvarelse angive hvilke. Elevens besvarelse skal omfangsmæssigt være af en sådan længde, at spørgsmålene er besvaret nogenlunde fyldigt og fagligt rammende i forhold til den tid, eleven har til rådighed. Elevbesvarelsen skal udføres med holdbar skrift og skal være letlæselig. Når prøvetiden er udløbet, afleveres elevbesvarelserne til de tilsynsførende. Sprog ved den skriftlige prøve Eleven skal inden prøven have valgt, hvilket sprog i opgaveark eller opgavesæt de ønsker udleveret. Under prøven kan eleven efter anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte til sin besvarelse. Eleven vælger selv, hvilket sprog besvarelsen skal udformes på. Eksempler på opgaver til del 1, den faktaorienterede del Eksempler på spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice) Hvornår blev hjemmestyret indført? Hvornår er nationaldagen? 1. maj 17. juni 21. juni 5. september Hvad er Grønlands vigtigste erhverv? Minedrift Turisme Fangst Fiskeri 9

10 Eksempler på opgaver til del 2, den emneorienterede del Generelt Hvert emne er opbygget af tekster, billeder og/eller diagrammer med tilhørende spørgsmål, som kan være af følgende type: Beskriv grafen og relater den til teksten. Giv udtryk for din holdning til oplæggets samfundsmæssige spørgsmål. Sammenlign de 2 partiers synspunkter i den aktuelle politiske konflikt, der kommer til udtryk i oplægget. Hvert emne kan bestå af forskellige mængder tekst. I nogle tilfælde skal eleven forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Billeder, fotos, diagrammer og andre illustrationer indgår på samme måde. Det er vigtigt, at eleverne i det daglige arbejde har lært at tømme, dvs. beskrive, analysere, vurdere og perspektivere såvel tekster som billeder, fotos og illustrationer for indhold. Eksempelvis er det vigtigt, at eleven kan: uddrage det væsentlige af debatoplæg, artikler eller politiske udsagn, herunder vurdere hvilke spørgsmål, svar, værdier og politiske holdninger fremstillingen kan ses som udtryk for vurdere kilders troværdighed såsom ophavsforhold og kontekst relatere en tekst til andet fagligt stof anvende sine overvejelser, som de forelagte tekster/materialer har givet anledning til, i perspektiverende sammenhæng. Kilder vil blive angivet tydeligt, når det skønnes hensigtsmæssigt og blive præsenteret med støttekommentarer eller forklarende bemærkninger. Tekstbaserede kilder, som i deres originale udformning skønnes for svære, vil så vidt muligt være tilpasset til elevmålgruppen såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Nedenfor følger kort beskrevet eksempler på emner og tilhørende oplæg. Eksempler på emner i et opgavesæt Emne: Globalisering Emnet kan tage udgangspunkt i en collage og en tekst, hvor eleven skal besvare de tilhørende spørgsmål. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Beskriv og forklar mindst 3 ting, som efter din opfattelse er udtryk for globalisering. 2. Hvilke fordele har Grønland af at være med i en globaliseret verden og hvorfor? 3. Hvilke ulemper for Grønland kan du pege på og hvorfor? De tilhørende frie spørgsmål kan være: 1. Hvordan kunne du selv tænke dig, at udviklingen fortsatte? 2. Hvordan tror du, at udviklingen kommer til at se ud? 10

11 Emne: Arbejdsløshed Et andet emne kan have sit udgangspunkt i 2 avisartikler, hvor emnet er set fra 2 forskellige synsvinkler: fra den enkelte arbejdsløses side og fra samfundets side. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Hvilke årsager mener familien, der er til deres arbejdsløshed? 2. Hvad mener borgmesteren, der er årsag til byens problemer? 3. Beskriv kort nogle hovedårsager til arbejdsløshed i Grønland. De tilhørende frie spørgsmål kan være: 1. Beskriv kort nogle problemer, som arbejdsløshed kan skabe for den enkelte og for samfundet. 2. Nævn 3 vigtige ting, der kan nedbringe arbejdsløsheden i Grønland. Begrund dit svar. Emne: Erhverv Et tredje emne kan have udgangspunkt i 2 artikler, hvor emnet beskrives dels fra en overordnet synsvinkel med mange erhvervsmuligheder, dels fra en synsvinkel om, hvordan man helt konkret udvikler et erhverv. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Inden for hvilke områder er der ifølge artiklen mulighed for erhvervsudvikling? 2. Beskriv kort, hvor du ser udfordringer, problemer eller hindringer for erhvervsudvikling. Begrund dit svar. Et tilhørende friere spørgsmål kan være: 1. Beskriv kort andre områder, hvor du ser muligheder for erhvervsudvikling. Begrund dit svar. Vurdering af elevbesvarelserne Den faktaorienterede del I spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice) vurderes det, om elevens svar er rigtigt eller forkert. Vurderingen af den faktaorienterede del indgår i den samlede vurdering. Den emneorienterede del Censor og lærer skal se fordomsfrit på elevbesvarelser, idet hver enkelt elev skal respekteres for sin mening, uanset om censor eller lærer er enig heri. Elevbesvarelsen vurderes ud fra følgende kriterier: En sikker og varieret besvarelse o alle nødvendige spørgsmål i det valgte emne er besvaret o det er nemt at orientere sig i elevbesvarelsen o opgavebesvarelsen er fyldig Faglige begrundelser for egne overvejelser o de faglige begreber anvendes korrekt o der er argumenteret klart og tydeligt for en eller flere holdninger o der relateres og perspektiveres til elevens egen erfaring 11

12 Fagets forklaringsmodeller o der perspektiveres til viden samt til større sammenhænge. Den samlede vurdering og karaktergivning Der gives en samlet karakter for hele besvarelsen, både den fakta- og den emneorienterede del. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering, hvor faktadelen i vurderingen tæller med ¼ og emnedelen tæller med ¾. Det skal pointeres, at det er det faglige indhold i elevbesvarelsen, som er afgørende for den endelige vurdering ved den skriftlige prøve i Samfundsfag. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen andet end i det omfang, sproget på afgørende vis hæmmer forståelsen af elevens besvarelse. Mundtlig prøve Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til den mundtlige prøve i Samfundsfag kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i de mundtlige prøveoplæg, men et bredt og varieret udsnit skal indgå i oplæggene. Ved den mundtlige prøve skal der opgives et alsidigt sammensat stof, der skal omfatte alle fagets kategorier. De enkelte prøveoplæg skal berøre flere af fagets kategorier, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Det er læreren i faget, der udarbejder prøveoplæggene. De enkelte prøveoplæg er en tekst, et diagram, en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform, fx film- eller videoklip, musik, billeder og foto mm. Prøveoplæg skal have sammenhæng med det opgivne stof og må ikke være anvendt i undervisningen. Hvis prøveoplægget er en genstand eller en anden udtryksform, skal det være ledsaget af en tekst på ½ - 1 normalside. Eleven prøves i evnen til at: - gøre rede for prøveoplægget - perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag - anvende faglige begreber - vurdere, analysere og anvende kilder - fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højest 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Eleven må under forberedelsen tage notater og må desuden benytte relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger som hjælpemidler. Elevens notater fra forberedelsestiden må medbringes og benyttes under fremlæggelsen. Eleverne bedømmes individuelt, og der gives 1 karakter. 12

13 Tekstopgivelser Tekstopgivelserne i Samfundsfag danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning. De danner endvidere grundlag for valg af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en fælles referenceramme for samtalen ved prøven. Tekstopgivelserne skal indeholde materiale, som eleverne har arbejdet med i 10. klasse. Læreren skal sikre, at læringsmålene for ældstetrin er repræsenteret. Tekstopgivelserne skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på i alt normalsider, fx: historiske tekster politiske tekster avisartikler lovtekster andre baggrundstekster. Foruden tekster skal der også opgives andre udtryksformer, fx: Ikke-fiktion diagrammer og kort statistikker dokumentarfilm genstande, der indgår i kulturelle sammenhænge pressefoto. Fiktion musik og musikvideoer kunstbilleder sange og digte. De andre udtryksformer medtælles ikke i de normalsider, men er opgivelser herudover. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle læringsmål for ældstetrin og repræsentere alle fagets kategorier. Det alsidigt sammensatte tekstudvalg skal opføres gruppevis med de respektive kategorier i faget som overskrift, dvs. med overskrifterne: 1. Samfundsfag i anvendelse 2. Kultur og samfund før og nu 3. Politisk organisation, lov og ret 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring. For såvel tekster som andre udtryksformer skal der angives relevante kildeoplysninger, fx titel, forfatter, forlag og udgivelsesår mm. Eleverne skal orienteres om regler for tekstopgivelser og skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. Såfremt tekstopgivelserne ikke er ens for alle elever i en klasse, skal det af tekstopgivelsen eller evt. bilag fremgå, hvorledes opgivelserne fordeles på den enkelte elev eller grupper af elever. 13

14 Eleverne skal være bekendte med tekstopgivelserne, og der skal udleveres en kopi af opgivelserne til hver enkelt elev. Det bemærkes, at det er skolelederen, som med sin underskrift skal godkende opgivelserne og har det formelle ansvar for, at opgivelserne lever op til de gældende bestemmelser. Sammenhæng mellem den daglige undervisning, tekstopgivelser og prøveoplæg Indledning Samfundsfag er med Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen blevet prøvefag. Dette giver faget en ny status og skal ses som en udfordring for hvordan kommer man omkring så mange spændende, vigtige og til tider komplicerede emner på kort tid? Som en løsning på den manglende tid kan man overveje at integrere faget i de øvrige fag, dvs. at det tværfaglige aspekt er en vigtig faktor for at komme omkring faget. Den oplagte tværfaglige makker er Religion og filosofi, men også Grønlandsk eller Dansk, da mange af de kulturtekniske elementer i disse fag lægger sig op af kravene til den mundtlige og skriftlige prøve i Samfundsfag. Derfor er det oplagt i fag med flere timer at træne kulturteknikker også på Samfundsfags vegne, for det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen får et godt udgangspunkt til at bearbejde fagligt stof skriftligt såvel som mundtligt med fremlæggelse, så eleven kan leve op til de faglige krav ved prøverne. De nedenstående 2 eksempler på undervisningsforløb med tilhørende prøveoplæg i faget fremstår ikke som tværfaglige forløb, men skal inspirere til den daglige undervisnings opbygning og indhold. Eksempel 1 Emne: Arbejdsløshed (8 10 timer) Emnet er et eksempel på et undervisningsforløb i kategorien Samfundsfag i anvendelse. Målbeskrivelse Målet er, at eleverne i fællesskab lærer at gennemføre en undersøgelse af og tager stilling til en aktuel national problemstilling og efterfølgende bidrager til diskussionen om arbejdsløshed. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og se konkrete problemstillinger vedrørende arbejdsløshed at eleven kan analysere indsamlede data, formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder om arbejdsløshedsproblematikken at eleven kan fremlægge resultaterne af sit arbejde samt argumentere for sine tolkninger og forklaringer med inddragelse af forskellige medier at eleven kan vurdere og sammenligne primære og sekundære kilders troværdighed og gyldighed i forhold til arbejdsløshedsproblematikken. Delmål: at indsamle relevante data om arbejdsløshed at sammenligne kilders holdning til arbejdsløshedsproblematikken at foretage analyse af mulige årsager til arbejdsløshed at vurdere mulige samfundsmæssige og personlige konsekvenser af arbejdsløshed at fremkomme med begrundede forslag til nedbringelse af arbejdsløshed i Grønland. 14

15 Introduktion af emnet Indbudte oplægsholdere, som hver repræsenterer forskellige synsvinkler på arbejdsløshedsproblematikken, besøger klassen og kommer med hver deres oplæg. De er i øvrigt åbne overfor elevernes efterfølgende spørgsmål. Oplægsholderne kan være en repræsentant fra kommunen og en arbejdssøgende person. Forslag til produkt Eleverne skal udarbejde en rapport og på baggrund af denne også udarbejde en fremlæggelse. Eleverne skal skrive om og belyse følgende spørgsmål: Hvad er arbejdsløshed? Hvem er arbejdsløs? Hvordan ser alders- og kønsfordelingen ud? Illustrer med grafer. Hvor stor er arbejdsløsheden i de enkelte kommuner? Er der forskel? Hvordan ser arbejdsløsheden ud om sommeren og om vinteren? (konjunkturarbejdsløshed) Hvilke konsekvenser kan det have for en familie, der er ramt af arbejdsløshed? Hvilken betydning har det for økonomien kommunalt og nationalt, at nogle af landets indbyggere er arbejdsløse? Organisering og arbejdsformer Klassen bruger oplæggene til inspiration i forbindelse med en brainstorm på emnet om arbejdsløshed. Ideer, underemner og begreber skrives på plancher. Efter brainstormen inddeles eleverne i arbejdsgrupper. Efter første afklaringsfase kan eleverne vælge, at inddelingen sker efter elevernes interesseområder. Læreren strukturerer arbejdsgangen for grupperne. Arbejdsgangen skal som et minimum indeholde følgende fremgangsmåde: 1. Indhentning af oplysninger 2. Bearbejdning af oplysninger, herunder vurdering af kilder 3. Analysering og vurdering af gruppens nuværende fakta 4. Udarbejdelse af disposition til mundtlig fremlæggelse og øvelse heri (herunder fordeling af fremlæggelsespunkter til gruppens deltagere) 5. Fremlæggelse af nuværende viden i gruppen overfor klassen 6. Feedback fra klassens elever. Herefter udarbejdelse af skriftlig rapport ud fra følgende 5 interesseområder, som eleverne kan vælge sig ind på, dog max. 4 deltagere i hver gruppe: - Sociale sider af arbejdsløsheden - Hvordan er arbejdsløsheden fordelt regionalt, kommunalt, alder, køn mm.? - Hvilke erhverv er mest eller mindst påvirket af arbejdsløshed? - Hvilke politiske tiltag gøres i forhold til arbejdsløshedsproblematikken? - Udarbejd et fremtidsscenarium om arbejdsløshed i Grønland. Fremtidsscenariet skal være underbygget af mindst 2 kilder. 15

16 Materialer Grupperne får udleveret forskelligt inspirationsmateriale: artikler, statistikker, oplysninger og data fra For alle grupper gælder det i øvrigt, at der i rapporten skal indgå et interview. Derudover har grupperne mulighed for selv at søge viden og andre relevante oplysninger gennem medier, venner og bekendte, aviser og Internettet. Anvend avisartikler, AG, avis og hjemmeside: og Sermitsiaq, avis og hjemmeside: Øvrige links: Øvrige inspirationskilder kan være: Ungdomssociologi af Mogens Nygaard Christoffersen, Columbus Basissamf.dk af Jørgen Winding, Systime Politik og økonomi af Gregers Friisberg, Columbus Forslag til evaluering Logbog over dagens arbejde Samtale med gruppen om fremstilling af rapporten Feedback fra de øvrige grupper på hinandens rapporter og fremlæggelser Lærerfeedback til hver gruppe om arbejdsindsats, samarbejde og kvalitet af fagligt indhold. Tekstopgivelser Allerede på dette tidspunkt efter afslutningen af et emne skal læreren overveje og udvælge, hvilke af de læste tekster i undervisningen og eksempler på andre udtryksformer der til sin tid kan indgå i tekstopgivelserne for faget. Samtidig er det relevant, at læreren gør sig overvejelser over og finder materiale til et eller flere mundtlige prøveoplæg i relation til emnet. Dette materiale må ikke være anvendt i undervisningen. Men prøveoplæg skal udarbejdes, så eleverne kan relatere indholdet i oplægget til opgivne tekster og emner i den daglige undervisning. Efterfølgende er der vist et eksempel på et mundtligt prøveoplæg i relation til emnet. Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Overskrift: Arbejdsløshed - Ledighed Emnet er et eksempel på et undervisningsforløb ud fra kategorierne Kultur og samfund før og nu og Økonomi, erhverv og teknologi. Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Statistikker og tekst Sangtekst Kildeangivelse 1. Statistikker over arbejdsløshed ledighed, fx oversigt 13.6 (inkl. redigeret tekst) og tabel 13.6 i Statistisk Årbog 2005, side Sangteksten Staten og arbejderne af bandet Inneruulat. 16

17 Kommentar til prøveoplæg Arbejdsløshedsproblematikken er en vigtig og væsentlig diskussion at tage med eleverne i Samfundsfag. Problemet er relativt stort i Grønland, og alle elever vil på en eller anden måde have et personligt eller privat kendskab til emnet. Det er vigtigt, at eleven viser en forståelse af, at der er stor forskel på, hvor mange der er arbejdsløse, alt efter hvor i Grønland, man bor. Et begreb som konjunkturforskelle skal være kendt af eleven. Desuden skal eleven kunne aflæse statistikker. I forbindelse med emnet kan eleven fx se, at byer og bygder med meget fiskeri er stærkt afhængige af, hvor godt det går med fiskeriet. Når der er mange fisk, er der få arbejdsløse og omvendt. Et begreb som fangstkvoter skal være kendt af eleven, og hvorledes størrelsen på fangstkvoter kan påvirke antallet af arbejdsløse i Grønland. Eleven skal også kunne se problematikken fra den arbejdsløses side. Hvad er de menneskelige omkostninger ved at være arbejdsløs? Hvorledes kan et barn, der vokser op i et hjem med arbejdsløshed, blive påvirket? Ovennævnte elementer er alle delelementer i forsøget på at kortlægge problematikken. Efterfølgende skal eleven også kunne inddrage øvrige erhverv, der kan være med til at mindske arbejdsløsheden ved fx nye erhverv eller ved udbygning af eksisterende erhverv. Her vil det også være interessant at vurdere de politiske tiltag på området. Eksempel 2 Emne: Globalisering (6-8 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om det grønlandske samfunds stilling i det internationale samfund og får kendskab til og forståelse for kultur- og samfundsudviklingen i Grønland og i andre lande. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og konkrete problemstillinger vedrørende globalisering at eleven kan analysere indsamlede data, formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder på globaliseringsmulighederne og -problemer at eleven kan vurdere og sammenligne forskellige primære og sekundære kilders troværdighed og gyldighed i forhold til globaliseringens muligheder og problemer. Delmål: at afgrænse og undersøge et konkret eksempel på globalisering at kende begreberne eksport og import at analysere og vurdere muligheder og problemer ud fra kilder i forbindelse med globalisering at opnå indsigt i, hvordan globaliseringen kan påvirke det enkelte menneske. Introduktion af emnet Læreren holder et oplæg om, hvordan globalisering påvirker dagligdagen i Grønland. Lærerens oplæg er inspirationskilde til klassens efterfølgende brainstorm. Under brainstormen skrives begreber og forskellige underemner på plancher. Efterfølgende vurderes og diskuteres elevernes mange ideer fra brainstormen. Gennem diskussionen bliver det muligt at ordne en del af ideerne, således at det efterfølgende arbejde i grupper fremgår tydeligt. 17

18 Forslag til produkt Hver gruppe skal vælge et firma, der laver et produkt, som eleverne er i berøring med i deres hverdag. De skal udarbejde en skriftlig rapport. De skal finde ud af følgende om firmaet: 1. Firmaets beliggenhed 2. Omsætning 3. Vigtigste produktionssteder eller filialer 4. Beskrivelse af produkter og deres anvendelse 5. Beskrivelse af firmaets vækst med en kurve gennem de sidste 5 år 6. Besøge firmaets hjemmeside og undersøge firmaets personalepolitik, beskyttelse af miljøet og om firmaet evt. har en holdning til menneskerettigheder 7. Kontakte firmaet angående uddybende spørgsmål. Henvisning For de næste afsnit Organisering og arbejdsformer, Forslag til evaluering og Tekstopgivelser henvises der til side i denne vejledning, idet kommentarerne er de samme som her. Materialer Internettet, medier og avisartikler samt diverse relevante fagbøger fx: Basissamf.dk af Jørgen Winding, Systime Politik og økonomi af Gregers Friisberg, Columbus Ideologi og politik af Hans-Erik Lystrup, Systime Global politik af Hans Branner, Columbus Øvrige links: På baggrund af dette undervisningsforløb kan der udarbejdes følgende mundtlige prøveoplæg. Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Overskrift: Globalisering Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Statistik om import og eksport med tekst Billedcollage Kildeangivelse 1. Find relevante statistikker om import og eksport med forklarende tekst på Grønlands Statistiks hjemmeside eller i Statistisk Årbog, se fx kapitel 11 for Fremstil en collage, der viser forskellige fotos af eller reklamer for fx Coca cola, Great Greenlands design og brændstof: benzin og diesel. Kommentar til prøveoplæg Eleven skal demonstrere sin viden om, hvordan samhandlen mellem lande foregår og på forskellig vis hænger sammen. 18

19 Eleven kan komme ind på udveksling af varer landene imellem en udveksling der betyder, at der er visse varegrupper, som er kendt over hele verden. Det vil i denne forbindelse også være oplagt at komme ind på, hvordan forskellige landes økonomier er afhængige af hinanden. Ud fra billedcollagen vil det være muligt for eleven at gennemgå de viste varer og fx komme ind på mode. Eleven kan bl.a. komme ind på, hvor stor en betydning mærkevarer har for unge mennesker i en amerikansk storby, i en fransk modemetropol og herhjemme i grønlandske byer og bygder. Eleven kan også komme ind på bagsiden af globaliseringen forskellige steder i verden fx: - Grønlandsk identitet bliver konstant udfordret af den vedvarende tilstrømning af udenlandske varer, trends og livsstil - Den globale økonomi har sine negative konsekvenser, hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere - Multinationale selskaber, der er så stærke, at de har indflydelse på og til dels styrer politik, miljødebat og verdensøkonomi. Desuden skal eleven kunne aflæse statistikken og fortælle, hvad Grønland importerer, og hvad Grønland eksporterer. Her vil det også være interessant, at eleven kommer med bud på, hvorfor importen er større end eksporten, og hvorfor Grønland og andre lande er så afhængige af at kunne importere forskellige varegrupper. Øvrige korte eksempler på forslag til mundtlige prøveoplæg Overskrift: Kultur og samfund før og nu Materiale Kildeangivelse Foto eller tegning Billedcollage 1. Billede af trommedanser i sangkamp fra bogen Sjæl gør dig smuk ved Ole Jørgensen, side 143 og 145. Forlag KLIM. 2. En fremstillet collage, der viser forskellige billeder af nutidige kommunikationsformer fx mobiltelefoner, og anvendelse af Internet. Overskrift: Unge mødre Materiale Kildeangivelse Artikler Billeder. 1. Artikel: Antal af fødsler af Simigaq Broberg, MIPI (Videnscenter om børn og unge i Grønland, 2005) 2. Artikel: De betragter dem som dukker af Sara Werney, sundhedsplejerske i Nuuk, MIPI (Videnscenter om børn og unge i Grønland, 2005). 3. Billede af baby og billede af dukke fra samme kilde. Overskrift: Økonomi, erhverv og teknologi Materiale Kildeangivelse Artikler 1. Avisartikel fra AG, den 1. februar 2007: Stadig større ulighed i Grønland end i USA. 19

20 Billeder 2. Billede af fattig grønlænder og rig grønlænder. Sprog ved den mundtlige prøve Eleven eller gruppen af elever bestemmer selv i god tid, hvilket sprog, grønlandsk eller dansk, de ønsker at fremlægge på. Hvis der i en klasse er elever med begge sprog, skal prøveoplæggene også være udarbejdet på begge sprog: enten i 2 ens versioner, ét med grønlandsk tekst og ét med dansk tekst eller med begge sprog i samme oplæg. Ved den sidste mulighed skal læreren være opmærksom på, at oplægget ikke bliver for tungt og tæt tekstmæssigt, så det er svært at overskue for eleverne. Afvikling af prøven Klargøring af tidsplan, lokaler, prøveoplæg mm. Læreren og eleverne har inden prøven afklaret, om prøven skal foregå individuelt, i grupper eller begge dele i en klasse. Læreren har på den baggrund udarbejdet en tidsplan for afvikling af prøven, hvor det fremgår, hvornår eleven eller en gruppe af elever skal begynde prøven. Læreren har endvidere klargjort prøvelokalet og et eller flere lokaler til elevernes forberedelse. I prøvelokalet skal der være samtlige prøveoplæg og sedler til lodtrækning af disse. Lodtrækningssedlerne skal være uigennemsigtige. I forberedelseslokalet skal der være de relevante hjælpemidler: opslagsværker og ordbøger samt papir og skriveredskaber. Trækning af prøveoplæg Prøven starter herefter med, at en elev eller en gruppe af elever kommer ind i prøvelokalet og trækker er seddel. Både lærer og censor skal være til stede ved lodtrækningen. Eleven eller gruppen af elever skal kunne vælge mellem mindst 4 oplæg. Læreren finder nu det udtrukne prøveoplæg og giver det til eleven eller gruppen af elever. Ved en gruppe af elever skal alle eleverne have et eksemplar af prøveoplægget. Læreren skal spørge, om eleven eller gruppen af elever forstår oplægget, og eleven eller gruppen af elever har lov til at stille opklarende spørgsmål i forbindelse med prøveoplægget. Forberedelsestid Læreren følger nu eleven eller gruppen af elever til forberedelseslokalet. Eleverne må medbringe deres egne noter til forberedelsen. Hvis der er flere enkelte elever eller flere grupper af elever i samme forberedelseslokale, skal der være tilsyn. Under forberedelsen er det vigtigt, at eleverne kan disponere tiden fornuftigt og gøre relevante notater til fremlæggelsen. I vejledningen af eleverne skal det derfor understreges, at det væsentlige ved prøven ikke er at opremse fakta fra medbragte noter eller opslagsværker, men i langt højere grad forberede sig på gennem samtale at vise, at de kan bearbejde prøveoplægget i forhold til faglige begreber, personlig stillingtagen og perspektivering til andet kendt stof. 20

21 Fremlæggelse Ved fremlæggelsen må eleverne kun benytte de notater, der er udarbejdet under forberedelsen. Eleven eller gruppen af elever skal have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller korrektioner af det fremlagte kan ofte vanskeliggøre elevens eller gruppen af elevers disposition og redegørelse for prøveoplægget. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven eller gruppen af elever tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i den efterfølgende samtale. Efter fremlæggelsen af det forberedte stof fortsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Samtalen føres stadig på elevens eller gruppen af elevers præmisser det er dog læreren, der leder samtalen og guider eleverne trygt igennem. Dette skal ske, uden at læreren overtager samtalen eller fremfører egne pointer. Spørgsmål fra lærer og eventuelt fra censor skal understøtte eleverne i at udtrykke deres faglige kunnen. Det er ikke relevant for censor og lærer at afsløre, hvad eleverne ikke ved, ikke kan eller bore i forhold, som tydeligvist ligger eleverne fjernt. Målet er, at eleverne får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. Votering Når fremlæggelsen er afsluttet, forlader eleven eller gruppen af elever prøvelokalet. Herefter voterer lærer og censor, dvs. samtaler om den enkelte elevs præstation og giver en karakter for hver enkelt elev. Læreren meddeler herefter den enkelte elev karakteren for prøven. Censor skal være til stede, når eleven får meddelt sin karakter. Hvad lægges der vægt på ved vurdering af eleverne Den mundtlige prøve i Samfundsfag kan betragtes som en samtalesituation med eleven eller en gruppe af elever. I den situation er det elevens opgave at formidle sine overvejelser, vurderinger, viden og synspunkter til lærer og censor. Hvor godt dette lykkes, afhænger i vid udstrækning af elevens færdighed i at disponere sin fremlæggelse kunne anvende fagets termer og udtryk se sammenhæng fra egen erfaringsverden kunne anvende sin viden hentet fra den daglige undervisning. Det er vigtigt, at eleven kan redegøre og argumentere for sine synspunkter og konklusioner, ligesom det vurderes højt, hvis eleven kan indgå i drøftelse af forhold i prøveoplægget og efterfølgende tage stilling til lærerens eller censors spørgsmål og argumenter. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse, der sker ud fra en vurdering af præstationens grad af målopfyldelse af de læringsmål, som prøveoplægget er relateret til. I vurderingen er det vigtigt at medtage følgende i helhedsvurderingen. Kan eleven: - gøre rede for prøveoplægget - perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, egen hverdag og kulturrelaterede og samfundsmæssige spørgsmål - anvende faglige begreber - vurdere, analysere og anvende kilder, herunder kildekritik samt primære og sekundære kilder - fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet? Ved afgivelse af prøvekarakter anvendes den gældende karakterskala. Karaktergivningen må ikke foretages ved en sammenligning af eleverne. 21

22 Læreren og den daglige undervisning Anbefalede undervisningsformer Arbejdsformerne i Samfundsfag lægger op til en gradvis udvikling af selvstændighed hos eleverne med henblik på at opbygge handlingskompetencer i samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål. Eleverne opøver til stadighed disse kompetencer gennem deres evne til at: indsamle ordne analysere og tolke informationer drage egne konklusioner på baggrund af den indsamlede viden omsætte denne viden til stillingtagen. Det er vigtigt for faget Samfundsfag, at underviseren møder eleverne der, hvor de er, og i den daglige undervisning gør brug af forskellige metodiske indfaldsvinkler, både for at gøre faget spændende og alsidigt, men lige så meget fordi vi ved, elever lærer forskelligt. Derfor vil en mangesidig undervisning møde en større del af eleverne end en ensidig undervisning. I bund og grund er her tale om et opgør med faget som kedeligt og tørt. I det efterfølgende vil forskellige undervisningsformer og metodik kort blive opridset: At fortælle eller gengive: En metodisk udfordring for både underviseren og eleverne. For læreren er her muligheden for at gengive en teori med egne ord. Ligeledes er det en god ide, at eleverne får mulighed for at fortælle om egne oplevelser i forhold til kulturelle og politiske emner. At samtale: Samtalen er en vigtig arbejdsform, der fungerer rigtigt godt, når man opbygger et spørgende og undersøgende fællesskab i en klasse. Dette sker gennem formulering af spørgsmål, undersøgelse af virkeligheden samt videre fælles refleksion over den nye viden, der igen fungerer som grundlag for nye spørgsmål. At vurdere kilder og deres udsagn: Teorier og beskrivelse af begivenheder kan vurderes ved at sammenligne flere kilder med hinanden. Desuden bør kilder vurderes ud fra, hvorvidt de fremstår som primære eller som sekundære kilder. At dramatisere: Igennem denne arbejdsform får eleverne mulighed for gennem drama at leve sig ind i, hvorledes en anden person i en anden tid, et andet sted og i en fjern kultur har tænkt, følt, drømt og levet. Feltarbejde eller opsøgende virksomhed: Her får eleverne selv mulighed for at iagttage erhvervsrelaterede og politiske anskuelser. Denne arbejdsform kræver dog en del forberedende arbejde, samtaler og drøftelser, før eleverne eventuelt går ud og interviewer. Ligeledes skal underviseren være fuldt orienteret om elevernes aftaler uden for skolen. Kildesamlinger og opsalgsværker: Fagets valgte grundbøger fungerer som grundmateriale. Desuden indgår udvalgte tekster, eventuelt i bearbejdet form, i undervisningen. Det kan fx være illustrerede tekstsamlinger, der omhandler bestemte emner og temaer. Bøger og andre medier hører også med i denne sammenhæng og kan være udgangspunkt for oplæsning, fortælling, drama osv. Også skønlitterære bøger, tegneserier, film, musik og computerprogrammer, der indgår i en økonomiske og/eller politiske kontekst, kan inddrages. Andre materialer: Mange materialer arbejder med afgrænsede faglige eller tværgående områder. Det vil derfor være muligt i undervisningen at anvende emne- og temabøger, dias-serier, film og video, drama og musicals. Poesi, sange, musik og musikvideoer med faglig relevans 22

23 kan også inddrages. Brug skolebibliotekets skønlitterære samling af børne- og ungdomslitteratur, som inddrager politiske og sociale problemstillinger eller historiske fortællinger om personer og steder. Brug Inerisaavik og biblioteker. I forbindelse med bearbejdningen af etisk og andet samfundsfagligt stof er aviser og tidsskrifter oplagte. Herudover er udstillinger med kunst, genstande, redskaber, figurer og klædedragter vigtige håndgribelige elementer, som kan give eleverne indblik i og oplevelse af menneskers dagligdag til forskellige tider. Elevernes materialer: Elevernes brug af undervisningsmaterialer og fremstilling af materialer og produkter, såsom: plancher, genstande, dramatiske optrin, etiske spil, interviews, radioprogrammer, fotos, malerier, videofilm osv. Det omgivende samfund: Det gælder fx brug af forældre og familie, gæstelærere, ture og ekskursioner til virksomheder, museer og besøg hos politiske bevægelser. Tværfaglige forløb: Faget har mange berøringsflader med andre fag, fx Religion og filosofi, Personlig udvikling, Lokale valg, Grønlandsk og Dansk, og kan derfor indgå i undervisningsforløb, der er organiseret med tværgående emner. Fx kan et emne om demokrati sat sammen med skønlitterære tekster, sangtekster og tekster fra avisen danne baggrund for tværfagligt arbejde. Arbejdsmetoderne i faget skal selvfølgelig supplere hinanden. Underviseren skal i øvrigt være opmærksom på muligheden for integrering af IT og den praktisk/musiske dimension. Alsidighed og variation er fagets metodiske nøgleord. Den løbende evaluering Evaluering er mange ting og kan forstås på mange måder. I nedenstående kan du finde inspiration til evaluering af den daglige undervisning og i forbindelse med emnearbejder. Læreren kan fx vælge i sit evalueringsarbejde med eleverne at: 1. fokusere på elevernes engagement: Er dine elever engagerede i jeres fælles arbejde? Lytter de aktivt? Deltager de i samtalen? Kan eleverne se forbindelse mellem det faglige stof og egen erfaringsverden? 2. fokusere på elevernes evne til at formidle og give udtryk for den nye og faglige viden på baggrund af fremlæggelser ved hjælp af forskellige medier eller brug af plancher og øvrige egne produkter. 3. fokusere på elevernes evne til og grad af stillingtagen på baggrund af jeres fælles arbejde, som de kan tale personligt og engageret om. 4. debriefe, således at arbejdet med hvert emne evalueres med en fælles samtale i klassen, hvor indholdet, arbejdsformen og jeres fælles nye viden ridses op og drøftes. Anvend evt. nogle af følgende generelle spørgsmål: Hvad handlede vores emne om? Hvilke aktiviteter har vi lavet? Individuelt? I grupper? Har vi fået ny viden? Har vi set og hørt noget nyt og anderledes? Hvad var rigtigt godt at arbejde med? Hvorfor? Var der noget, der ikke var så godt at arbejde med? Hvorfor? 23

24 Er der endnu noget, I gerne vil vide om emnet? Hvad kan vi bruge vores nye viden til? Kan I stille spørgsmål til denne nye viden? 5. anvende logbog eller dagbog. Her er det vigtigt, at du som lærer vurderer, om elevens notater skal omhandle tilegnelse af faktuel viden eller være elevens beskrivelse af indsigter og overvejelser inspireret af diskussioner i klassen eller af kulturelle værdier. Vurdér den enkelte elevs evne til selv at formulere sig om disse tanker, eller om I i fællesskab skal formulere noget indledningsvis, så det beskrevne reflekterer jeres fælles samtale om undervisningen og klassens nye viden og tanker herom. 6. bruge portfolio til opsamling af diverse materialer, I får udarbejdet. Det kan være kopisider eller gode oversigter, I har fået udarbejdet, men også supplerende tekstmaterialer til emnearbejder og selvfølgelig elevernes tegninger, fotos og andre produkter. Årskarakterer Vidnesbyrd og standpunktskarakterer: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer gives i faget ved afslutningen af 10. klasse. De afgives inden afholdelse af prøverne på baggrund af den løbende evaluering og med udgangspunkt i læringsmålene. De skal dokumentere, i hvilket omfang læringsmålene for ældstetrinnet er nået. I vidnesbyrdet vurderes elevens faglige kompetencer i forhold til læringsmålene på trinnet. Vidnesbyrdet og standpunktskaraktererne udtrykker lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene. 24