Branchevejledning om TAGDÆKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning om TAGDÆKNING"

Transkript

1 November 2015 Branchevejledning om TAGDÆKNING

2

3 Indhold INDHOLD 6 Indledning 7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...7 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...8 Leverandørens ansvar og pligter...9 Entreprenørens/arbejdsgiverens ansvar og pligter...9 De ansattes ansvar og pligter Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...11 Opstartsmøde...11 Internt informationsmøde Adgangs- og transportveje Generelt...13 På terræn...13 Til tag...13 Flugtveje...14 Skærm og overdækning Sikring mod nedstyrtning Generelle krav...15 Taghældning mindre end 15 grader...15 Hældningstage 15 eller derover...16 Særligt for hældningstage 34 eller derover...17 Særligt for hældningstage over Krav til rækværk m.m...17 Arbejde ved gavl...18 Indhak i facaden...19 Sikring mod nedstyrtning uanset højden...19 Gennemføringer...19 Markeringer Sikring mod gennemstyrtning Arbejde i faldsikringsudstyr...20 Montage og inddækning af ovenlys...20 Montage...20 Vinterforanstaltninger 3

4 Indhold Inddækning Renovering/Service Gennemstyrtningsfarer...22 Nedfaldende materialer...22 Støv...22 Arbejde i nærheden af sendemaster...22 Vind- og vejrforhold...23 Orden og ryddelighed...23 Brandsikring...23 Førstehjælpsudstyr Placering og håndtering af materialer Materialeplads på jorden...24 Materialeplads på taget...24 Gasflasker...24 Transport til og fra taget...25 Manuel håndtering...25 Tagpap og folie...25 Isolering...25 Ovenlys...25 Brug af gas...26 Vurdering af tunge løft...26 El på byggepladsen Stoffer og materialer Generelle krav...27 Sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning...27 Arbejdspladsbrugsanvisning...27 Særlig risikovurdering (kemisk APV)...28 Bitumenprodukter med organiske opløsningsmidler...28 Luftforureninger...28 Temperaturgrænser...29 Rengøring af materiel og værktøj Personlige værnemidler Åndedrætsværn...30 Beskyttelse af hud...30 Værnefodtøj TAGDÆKNING

5 Indhold Velfærdsforanstaltninger...31 Uddannelse Noter TAGDÆKNING 5

6 Indledning INDLEDNING Denne vejledning handler om en række af de forhold, som er forudsætningen for, at arbejdet med tagdækning kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen indeholder derfor også en beskrivelse af de nødvendige overvejelser i forbindelse med projekteringen og planlægningen af projektet. Vejledningen er en revision af den tidligere vejledning fra 2008 og indeholder bl.a. de nye bygherrekrav til koordinering af arbejdsmiljøet i både projekterings- og planlægningsfasen. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. 6 TAGDÆKNING

7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har både bygherren, den projekterende, arbejdsgiveren/entreprenøren og de ansatte en række pligter, der er med til at sikre, at projektet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Bygherrens ansvar og pligter Bygherren har væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet både på byggepladsen og i det færdige byggeri. Derfor er der også en række forpligtelser, som bygherren skal opfylde. Foruden beskrivelserne i denne vejledning henviser BAR Bygge & Anlæg til vejledningen om Bygherrens pligter og ansvar, som er mere detaljeret. Find vejledningen og få mere hjælp på og Bygherren skal sørge for: At udpege arbejdsmiljøkoordinatorer (koordinator P og B), hvis der må forventes 2 eller flere arbejdsgivere beskæftiget på byggepladsen samtidigt. Formålet er at sikre koordinering af arbejdsmiljøet både under projekteringen og under udførelsen At udarbejde - under projekteringen - en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggepladsens indretning og drift, hvis der forventes 2 eller flere arbejdsgivere og flere end 10 personer beskæftiget på pladsen samtidig, eller hvis der er tale om særligt farligt arbejde At afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder gennem aftaler om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne At afholde opstartsmøder for alle virksomheder på pladsen, hvis der forventes 2 eller flere arbejdsgivere og flere end 10 personer beskæftiget på pladsen samtidigt At der på større byggepladser gennemføres sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag At udarbejde en journal, som indeholder en liste over emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri At anmelde byggepladser over en vis størrelse til Arbejdstilsynet Hvis bygherren ikke ønsker at fungere som koordinator eller ikke opfylder kompetencekravene, skal bygherren sikre, at koordinering varetages af personer med de lovpligtige kvalifikationer. Det skal fremgå af PSS, hvem der varetager koordineringen. Bygherren kan dog ikke overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved tagdækning skal bygherren sikre, at: særlige risici i forbindelse med det konkrete projekt er identificeret, undersøgt og vurderet det forud for arbejdet er undersøgt, om taget er trædesikkert, og om der eventuelt skal udbedres skader og mangler i forhold til dette sikkerhedsforanstaltninger på fællesarealer, som fx tag samt adgangs- og transportveje, er koordineret med de forskellige entreprenører og fremgår af plan for sikkerhed og sundhed det i journalen angives, hvordan fremtidig vedligeholdelse og reparationsarbejde kan gennemføres TAGDÆKNING 7

8 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, såfremt det ikke allerede fremgår af projektet, hvordan der fx sikres mod nedstyrtning Særligt i forbindelse med varmt arbejde Hvis der er tale om varmt arbejde, er der nogle helt særlige forhold, man skal være opmærksom på. Som fx at oplyse om, hvorvidt der er særlige brandmæssige risici ved arbejdsstedet. Læs mere i vejledningen fra Brandteknisk Institut ( Husk også - ikke mindst af hensyn til forsikringen - at indgå en aftale om varmt arbejde. Der findes en aftaleblanket til netop dette formål i samme vejledning fra DBI. Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal med sine angivelser i projektet sikre grundlaget for, at: arbejdsmiljøloven kan overholdes også ved den efterfølgende vedligeholdelse der er mulighed for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, hvis en manuel håndtering vil indebære risiko for sikkerhed og sundhed (gælder også ved den efterfølgende vedligeholdelse) særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet bestemmelserne i byggepladsbekendtgørelsen kan overholdes Er der flere projekterende, skal de medvirke til, at grænsefladerne mellem de enkelte projektdele klarlægges. Rådgiveren og den projekterende har pligt til at oplyse bygherren om, hvilke forpligtelser denne har efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med det konkrete projekt. Hvis den projekterende er udpeget til arbejdsmiljøkoordinator i projekteringsfasen, vil det desuden være den projekterende, der praktisk står for udarbejdelsen af PSS. I forbindelse med tagdækning skal projekterende/rådgiver sikre, at: materialer kan placeres hensigtsmæssigt, enten i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet eller på et oplagringsted med adgangs- og køreveje for tekniske hjælpemidler det er beskrevet, hvis en arbejdsproces som fx svejsning oven på eksisterende coating giver særlige risici i form af sundhedsskadelige dampe og lignende der kan etableres et friareal omkring bygningen, hvis det er nødvendigt af hensyn til de valgte sikkerhedsforanstaltninger fremtidig reparation og serviceeftersyn kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt fx i form af projektering af permanente sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning 8 TAGDÆKNING

9 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Leverandørens ansvar og pligter Leverandøren eller importøren af byggematerialer skal altid udarbejde brugsanvisninger, som bl.a. beskriver: - materialets vægt og de nødvendige løfteanvisninger herunder de sikkerhedsmæssige krav til håndtering og transport, fx oplysninger om, hvilket transport-, løfte- og montagegrej der skal anvendes samt - evt. særlige beslag, krav om brug af særlig værktøjer eller transportmetoder m.m. Brugsanvisningen skal således indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at transportere, oplagre, håndtere, opstille, montere og vedligeholde byggeelementet/bygningsdelen sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvis der under brug/bearbejdning af byggeelementet/bygningsdelen kan frigives stoffer, som udgør risici for sikkerhed og sundhed, skal det fremgå af brugsanvisningen både hvilke stoffer og risici der er tale om, samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige. Vær desuden opmærksom på, at stoffer og materialer, der er anvendt til at fremstille byggeelementet/bygningsdelen, kan udløse særlige krav til brugsanvisningen ifølge reglerne om stoffer og materialer. Ligeledes skal leverandører eller importører udarbejde og levere en dansk leverandørbrugsanvisning sammen med maskiner og tekniske hjælpemidler samt et sikkerhedsdatablad i forbindelse med kemiske stoffer. Entreprenørens/arbejdsgiverens ansvar og pligter Arbejdsgiveren har bl.a. pligt til at sørge for, at: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt virksomheden er repræsenteret på bygherrens koordinerende sikkerhedsmøder de ansatte instrueres i, hvordan arbejdet udføres sikkert herunder etablering af sikkerhedsforanstaltninger samt brug af tekniske hjælpemidler og håndtering af særlige risici ved de konkrete arbejdsopgaver stille de nødvendige personlige værnemidler til rådighed samt, at sørge for at de ansatte oplæres og om fornødent trænes i brugen af fx faldsikring der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid hvor den manuelle håndtering udgør en risiko for sikkerhed og sundhed brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler er til stede på arbejdsstedet, og at der er på baggrund af sikkerhedsdatabladene for stoffer og materialer udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) de ansatte instrueres i aftaler vedrørende fællesområder samt indholdet af plan for sikkerhed og sundhed (hvis der er krav om en sådan) orientere bygherre og arbejdsmiljøkoordinator, hvis man påregner at bruge underentreprenører udarbejde en beredskabsplan, hvori der tages stilling til, hvordan højderedning skal foregå, hvis der TAGDÆKNING 9

10 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet under arbejdet anvendes faldsikringsudstyr virksomheden har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) Ved tagdækning skal arbejdsgiveren sørge for, at: leverancer er planlagt, så de leveres og lagres så tæt på montagestedet som muligt der ved særligt farligt arbejde er udarbejdet en skriftlig vurdering fx som en del af sags-apven. Ved særligt farligt arbejde er der desuden krav om, at bygherren udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed uanset antallet af beskæftigede på pladsen alle, der arbejder med tagdækning, har den lovpligtige uddannelse/særlige instruktion. Se side 29 De ansattes ansvar og pligter De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder bl.a., at de ansatte har pligt til at: bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med instruktionerne meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen, som ikke er forsvarlige eller i orden 10 TAGDÆKNING

11 Før arbejdet går igang FØR ARBEJDET GÅR I GANG Projektgennemgangsmøde Selv når aftalegrundlaget (kontrakterne) er entydigt, kan det være nødvendigt specielt på større opgaver at holde et projektgennemgangsmøde med det formål at få detaljerne i det samlede projekt på plads. På mødet bør følgende behandles og fastholdes i et referat: Grænseflader/koordinering mellem aktørerne Tidsplanen (fx hvornår der er behov for brandvagt) Fælles sikkerhedsforanstaltninger og flugtveje Projektgennemgangsmødet er også et oplagt forum for aftale om varmt arbejde: Herunder afklaring af, om bygherre stiller brandvagt til rådighed, og hvornår der vil være behov for denne. Læs mere i vejledningen fra DBI. Opstartsmøde På større byggepladser med mere end 1 virksomhed og 10 personer i arbejde på pladsen samtidigt er bygherre eller dennes koordinator forpligtiget til at afholde opstartsmøder med entreprenørerne på pladsen, inden de går i gang - altså også når der kommer nye arbejdsgivere eller underentreprenører til undervejs. Opstartsmødet er vigtigt, fordi der er her, at aftalerne fra PSS kombineres med entreprenørernes valg af arbejdsmetoder for sammen at give et godt arbejdsmiljø. På mødet indgås aftaler om følgende: gennemgang af det kontraktlige grundlag tids- og procesplaner grænseflader/koordinering mellem aktørerne fælles sikkerhedsforanstaltninger og vinterforanstaltninger om der er særlige risici, og hvordan de minimeres gennemgang og justering af plan for sikkerhed og sundhed retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser muligheden for at anvende de planlagte tekniske hjælpemidler indretning af arbejdspladsen, herunder sikring af afstand mellem gasflasker og brandbart oplag samt sikkerhedsafstand mellem byggematerialer på taget hvem der deltager i sikkerhedsmøder hvem der deltager i sikkerhedsrunderinger hvem der underretter koordinator ved brug af underentreprenører Det er i alles interesse, at aftaler bliver ført til referat. TAGDÆKNING 11

12 Før arbejdet går igang Internt informationsmøde Det er vigtigt, at arbejdsmiljørelevant information som fx aktuelle forhold fra APVen, vurderingen af særligt farligt arbejde samt aftaler fra opstartsmødet kommer videre til de enkelte entreprenørers ansatte. Dette kan foregå på et internt møde for tagdækkerne på pladsen. Her kan projektmaterialet ligeledes gennemgås sammen med leverandørenes brugsanvisninger og evt. andre relevante oplysninger fra projektgennemgangsmødet, som fx aftale om varmt arbejde. Alle arbejdsmiljørelevante dokumenter og brugsanvisninger skal udleveres/være tilgængelige for de ansatte på pladsen, og det interne informationsmøde kan evt. fungere som forum for instruktion. 12 TAGDÆKNING

13 Adgang og transportveje ADGANGS- OG TRANSPORTVEJE Generelt Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. (Se evt. branchevejledningerne om henholdsvis belysning og elforsyning samt færdsel på byggepladsen.) På terræn På byggepladsen etableres tilstrækkeligt med adgangs- og transportveje til, at personer kan færdes sikkert, og materialer kan transporteres på betryggende vis til arbejdsstedet. Adgangs- og transportveje skal være indrettet, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes. Det skal så vidt muligt sikres, at kørende og gående trafik holdes adskilt, og kørevejene gøres ensrettede. Endvidere skal det sikres at: veje er bæredygtige uanset vejrliget adgangsveje fra offentlig vej og fra parkeringsplads til omklædningsrum og veje mellem skure kan befærdes i normalt fodtøj adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladsen kan befærdes i arbejdsfodtøj (det skal fx ikke være nødvendigt at benytte gummistøvler for at komme på taget) adgangsveje for gående skal have en bredde på mindst 80 cm. Hvis der ikke transporteres materialer, kan bredden dog reduceres til 60 cm Til tag Der skal altid benyttes hensigtsmæssige adgangsveje til taget. Trapper i bygningen bør anvendes, hvis de er egnede. Husk i projekteringen at tage hensyn til, at permanente trapper kan etableres så hurtigt som muligt Ved jævnlig færdsel fra et niveau til et andet eller ved længerevarende arbejde skal der etableres trappetårne eller lignende som adgangsvej. Vær opmærksom på, at der med længerevarende arbejde menes den samlede periode med tagarbejde; altså fx montage af trapezplader, udlægning af isolering, tagpap, ventilation m.m. Som minimum etableres trappetårne ved arbejder over 3 uger samt ved adgang til tag med over 6 m til tagkant/tagfod. Hvis der anvendes stillads fx som værn mod nedstyrtning langs facaden, kan dette også anvendes som adgangsvej til taget ved opgaver af kortere varighed forudsat, at stilladset er forsynet med stiger, trapper eller lignende. Det øverste dæk må maks. være 50 cm under tagfod, og der skal opsættes tagskærm. Hvis flere end 2 personer arbejder på stilladset samtidig, skal stilladset have separate opgangsfelter med trapper, hvis det er højere end 5 meter og længere end 10 meter. TAGDÆKNING 13

14 Adgang og transportveje Elevator (hejs) kan med fordel benyttes på særlige arbejdsopgaver, fx ved større opgaver på høje bygninger. Anvendes stiger som adgangsvej ved kortvarigt arbejde, skal de fastgøres og nå mindst 1 m op over adgangsstedet. Flugtveje Der skal altid være én flugtvej ud over adgangsvejen således, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Stiger som flugtvej skal altid fastgøres. Elevatorer accepteres ikke som flugtvej. Flugtvejene skal altid holdes frit passable, men det anbefales at markere opgangsfeltet med en kæde eller lignende. Skærm og overdækning Over adgangs- og transportveje, hvor der er risiko for nedfaldende materialer, skal der anbringes skærme eller anden form for overdækning. 14 TAGDÆKNING

15 Sikring mod nedstyrtning SIKRING MOD NEDSTYRTNING Generelle krav På byggepladser med mere end 1 arbejdsgiver, der arbejder på taget, betragtes taget som fællesområde. Bygherren eller dennes koordinator afgrænser og koordinerer sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning. Som udgangspunkt skal der etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af rækværk, net eller lignende. Sikkerhedsforanstaltningerne skal udføres på en sådan måde, at de kan anvendes til alle arbejdsprocesser - også kantinddækning. Fx sceptre fastgjort i inserts i facade, beslag for sceptre i elementsamlinger, stillads eller lignende. Rækværker, stillads eller anden kollektiv foranstaltning til sikring mod nedstyrtning kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af egnet faldsikringsudstyr. Efter Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde op til ca. 4 mandetimer. Ved kortvarige opgaver, hvor faren ved at etablere og fjerne fx rækværk er større end den fare, der skal afværges, kan de kollektive sikkerhedsforanstaltninger erstattes af egnet faldsikringsudstyr. Arbejdet må under ingen omstændigheder påbegyndes, før sikkerhedsforanstaltningerne er i orden. Det gælder uanset, hvem der har ansvaret for at udføre foranstaltningerne. Ved arbejde og færdsel på tage skal der alt efter tagets hældning træffes nedenstående kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra tagkant og tagfod. Taghældning mindre end 15 På flade tage kan der arbejdes uden sikring, hvis faldhøjden er under 3,5 meter, og der hverken er særlig risiko for at falde eller særlig risiko for tilskadekomst ved et fald til terræn. Se mere i afsnittet om Sikring uanset højden. Derimod skal der etableres rækværk, hvis tagkanten er mere end 3,5 m over terræn.. Udføres arbejdet under gode vind- og vejrforhold og på jævnt og skridsikkert underlag, kan ovennævnte grænse efter en konkret vurdering af sikkerheden hæves til 5 meter. Hvis arbejde og færdsel ikke foregår nærmere end 2 meter fra kanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering 2 meter fra kanten. Uden for markeringen må der hverken ske færdsel eller placering af materialer. TAGDÆKNING 15

16 Sikring mod nedstyrtning Hældningstage 15 eller derover På hældningsstage skal der sikres mod nedstyrtning ved gavlen, hvis arbejdet foregår mindre end 2 meter fra kanten. Se mere i afsnittet om arbejde ved gavl. Desuden skal der inden arbejdet påbegyndes, etableres stillads, skærm eller lignende ved tagfoden, hvis: tagfodens højde over det omgivende underlag er mere end 2 m, og der skal foregår arbejde/færdsel i en højde af mere end 5 m over det omgivende underlag. 16 TAGDÆKNING

17 Sikring mod nedstyrtning Hvis taget er glat, skal der anvendes tagstiger eller broer - uanset arbejdshøjden. Ved tagdækning af tage over ca. 25 er anvendelse af skærm ved tagfod ikke velegnet. Her anbefales stillads, hvor der kan arbejdes fra, og hvor materiel kan placeres. Stilladser til sikring mod nedstyrtning ved tagfoden, skal opstilles, så de udgør en forsvarlig sikring mod nedstyrtning og tilskadekomst. Stilladsdækket må højst være placeret 0,5 m under overkant af tagfoden (tagfladen) og etableres med tæt finerafdækning uden opragende genstande, samt tæt finer- eller fiberskærm på stilladsets rækværk. Læs mere i standardblade for stilladser på Særligt for hældningstage 34 eller derover Arbejde og færdsel udføres fra tagstiger. Hvis den lodrette afstand fra arbejdsstedet til stillads overskrider 5 m, skal der samtidigt etableres tagskærm. Særligt for hældningstage over 60 Arbejde og færdsel udføres fra tagstiger eller broer. Hvis den lodrette afstand fra arbejdsstedet til stillads overskrider 2 m, skal stilladset føres med op ad taget. Krav til rækværk m.m. Rækværk, der bruges som sikring mod nedstyrtning ved tagkanten, skal uanset om det er et systemrækværk eller et rækværk, der konstrueres på stedet være tilstrækkeligt højt, have den fornødne styrke og være forsvarligt udført, så det effektivt kan forhindre, at en person falder ned. Kravene er opdelt i klasser alt efter tagets hældning 1. Vælger man at lave rækværk på stedet, skal rækværket overholde samme krav. Taghældning 0-10 Rækværker (klasse A) skal bestå af en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højdeog en fodliste. Fodlisten skal minimum være 150 mm høj, men kan undværes, hvor der er murkrone/opkant på minimum 150 mm. Anvendes rækværk af træ (god kvalitet) med en dimension på 32x125 mm, kan belastningskravene normalt overholdes med en sceptreafstand på 2,25 meter. Træet styrkesorteres på byggepladsen, så træ med store gennemgående knaster og lignende frasorteres. Dette er en opgave, der kræver særskilt instruktion. 1 Rækværker skal som min. leve op til kravene i EN/DS-standard for midlertidige rækværker. TAGDÆKNING 17

18 Sikring mod nedstyrtning Taghældning Systemrækværk (klasse B) skal bestå af en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste. Fodlisten skal minimum være 150 mm, men kan undværes, hvor der er murkrone/opkant på min 150 mm. Åbningerne mellem listerne må ikke være mere end 25 cm. Laves rækværket på stedet, kan dette klares med en ekstra knæliste. Taghældning over 15 Systemskærm (klasse B) bestående af en håndliste i 1 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste, hvor åbningerne mellem listerne maksimalt er 25 cm, eller der er indsat en ekstra knæliste, kan anvendes, hvis den lodrette faldhøjde ned af tagfladen ikke overstiger 2 meter. Hvis faldhøjden overstiger 2 meter, anvendes klasse C-skærm, hvor afstanden mellem listerne ikke må være mere end 10 cm. I praksis betyder det brug af plade eller lignende. Arbejde ved gavl Foregår der arbejde eller færdsel nærmere end 2 m fra gavlen, og højden til det omgivende underlag er større end 2 m, skal denne fare imødegås. Dette kan ske ved: opsætning af stillads/rækværk langs gavl, eller undtagelsesvis og ved kortvarigt arbejde, brug af faldsikringsudstyr. Se afsnit herom. 18 TAGDÆKNING

19 Sikring mod nedstyrtning Indhak i facaden Facader med indhak forøger risikoen for nedstyrtning, og derfor skal der ved opgaver på sådanne bygninger altid etableres sikkerhedsforanstaltninger, når højden over terræn overstiger 2 m. Foranstaltningerne kan bestå af rækværk/stillads eller en markering 2 m fra tagfoden/- kanten, hvis taghældningen er under 15. Sikring mod nedstyrtning uanset højden Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at etablere sikring mod nedstyrtning uanset højden. Vær opmærksom på, at kældernedgange, lyskasser og lignende, som udgør en fare i forbindelse med nedstyrtning, i alle tilfælde vil kræve sikkerhedsforanstaltninger - uanset faldhøjden. Det samme gælder for arbejde i stærk vind, for arbejde med fx undertagsplader (der kan gribes af vinden og fungere som sejl), for arbejde på glat underlag eller ved manglende ryddelighed. Samt for opmærksomhedskrævende arbejde eller baglæns arbejde tæt ved tagkanten. Man skal endvidere være opmærksom på, at forholdene kan ændre sig undervejs i projektet, fx midlertidig placering af materiel og materialer langs facaden. Det kan derfor anbefales, at der etableres et friareal langs facaden, som friholdes for genstande, der kan udgøre en fare i forbindelse med nedstyrtning. Gennemføringer Alle åbninger i tagfladen, der udgør en fare, skal uanset størrelse og falddybde enten afdækkes, markeres eller afspærres. Det skal altid være aftalt, hvem der udfører og vedligeholder afdækninger og markeringer. Afdækninger/afspærringer skal udføres med materiale af tilstrækkelig styrke og være sikret mod enhver form for udskridning/forskydning. Markeringer Markeringer skal udføres med tydeligt markeringsmateriel. Det kan fx være kegler med lægter, plastkæde eller lignende i 1 m højde. Minestrimmel må ikke benyttes, da det ikke opfylder kravet om holdbarhed. Markeringen skal anbringes minimum 2 m fra åbning/ kant, og afstanden mellem markeringskeglerne anbefales at være maks. 3 m. TAGDÆKNING 19

20 Sikring mod gennemstyrtning SIKRING MOD GENNEMSTYRTNING I forbindelse med renoveringsopgaver kan den eksisterende tagkonstruktion være svækket så meget, at der er risiko for gennemstyrtning. Forud for arbejdet undersøges, om taget er bæredygtigt. Eventuelle mangler udbedres, eller der etableres sikkerhedsforanstaltninger. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, hvis taget ikke har den fornødne bæreevne. Arbejde i egnet faldsikringsudstyr Ifølge Arbejdstilsynets praksis kan brugen af faldsikringsudstyr normalt kun accepteres, hvis arbejdet samlet har en varighed på mindre end 4 mandetimer, fx servicearbejde, mindre reparationer og inspektion samt etablering af rækværk og lignende. Fastgørelse skal altid foregå i godkendt ankerpunkt, der skal kunne tage et træk på 1200 kg. Kontrol, eftersyn, brug og opbevaring af faldsikringsudstyret skal foretages efter leverandørens anvisninger. Leverandørbrugsanvisningen er således grundlaget for arbejdsgiverens oplæring og instruktion af de ansatte i brugen af faldsikringsudstyr. Tjek altid alle enkeltdele for revner og slidtage inden brug. Desuden skal der udarbejdes en beredskabsplan, hvori der tages stilling til, hvordan højderedning skal foregå, hvis en falddæmper udløses under arbejdet. Gennemgang af beredskabsplanen er ligeledes en del af instruktionen. Montage og inddækning af ovenlys I forbindelse med montering og/eller inddækning af ovenlys er det næsten altid nødvendigt at afmontere den midlertidige afdækning eller den tilhørende kuppel, hvorved der opstår en øget risiko for nedstyrtning, der skal imødegås. For at minimere risikoen for at en midlertidig afdækning glemmes eller svigter, og at andre, der arbejder på taget, på den baggrund udsættes for en øget risiko, skal tagdækkeren derfor, allerede inden arbejdet påbegyndes, sikre sig, at alle materialer og alt værktøj er til stede, så det ikke er nødvendigt at forlade arbejdsstedet unødigt. Montage 1. Afdækningspladen fjernes, umiddelbart forinden karmen/kuplen monteres. 2. Såfremt det kan foregå uden risiko for sikkerhed og sundhed, løftes karmen på plads ved hjælp af hjælpehåndtag, som sikrer et bedre greb og som eventuelt kan mindske rækkeafstanden (hvis hjælpehåndtag ikke kan anvendes ved montage af kuppel, kan disse undlades). 3. Afdækningspladen genmonteres eller erstattes med anden sikring straks efter, at karmen er monteret. 20 TAGDÆKNING

21 Sikring mod gennemstyrtning Ved ovenlys større end 30x30, såsom lysbånd, shedlys og lignende, skal der anvendes faldsikring, eller der skal sikres mod nedstyrtning nedefra fx i form af en lift. Inddækning Kuppel eller afdækningsplade forskydes, så kun den side af karmen, der arbejdes på, er fri, og således at maks. 30 cm af udsparingen er åben. Hvis arbejdsstedet forlades, selv for et kort tidsrum, skal der altid etableres en sikring. TAGDÆKNING 21

22 Renovering/Service RENOVERING/SERVICE Særligt for besigtigelse og inspektion Når det i forbindelse med besigtigelse, inspektion, fejlfinding, opmåling eller lignende meget kortvarigt arbejde er nødvendigt at færdes på tage under 15, kan det ske uden de normalt krævede sikkerhedsforanstaltninger, hvis færdslen ikke foregår nærmere end 2 meter fra tagkanten. Det er en forudsætning, at arbejde og færdsel sker under gode vind og vejrforhold og taget ikke er glat. Ligeledes er det en forudsætning, at tagfladen er bæredygtig, så der er sikret mod gennemstyrtning. Det gælder også under arbejde med opstilling af en tydelig holdbar markering. Færdsel fra adgangsvej og 2 meter ind på taget kan også ske uden de normale sikkerhedsforanstaltninger, hvis det i øvrigt kan ske uden fare for nedstyrtning. Gennemstyrtningsfarer Ved renoveringsopgaver kan der være usikkerhed om tagets bæreevne. Hvor dette er tilfældet, skal der fortages en undersøgelse og træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, fx afstivning, afspærring eller brug af fx tagstiger. Særligt ved ikke-bæredygtige eternittage eller træbeton anvendes tagstiger eller lignende. Nedfaldende materialer Når man fjerner fx tagbeklædning, isoleringsmaterialer, ovenlysvinduer eller kantinddækning, skal risikoen for faldende materialer indgå i planlægningen. Sørg for løbende oprydning og sortering af affald og brug affaldsrør og tekniske hjælpemidler til større materialer og elementer. Sørg for at afspærre under arbejdsområder, hvor der risiko for, at materialerne kan falde ned fx gennem huller i taget eller langs tagkanten samt under evt. kraningsområder. Risikoen skal også fremgå af tidsplanen. Støv Ved støvende arbejdsprocesser skal støvet fjernes, inden der er risiko for at indånde det. Dette kan fx ske ved at anvende maskiner, der kan kobles til udsugning, således at støvet fjernes på udviklingsstedet. Alternativt kan der anvendes et egnet åndedrætsværn. Ved afrivning af isoleringsmaterialer skal støvpåvirkningen begrænses. Der skal anvendes egnet åndedrætsværn. Hvis der forekommer asbestholdige materialer, skal dette fremgå af udbudsmaterialet. Er der tvivl - så kontakt bygherre/entreprenør. I øvrigt henvises til branchevejledningerne om Arbejde med isoleringsmaterialer og Når du støder på asbest Arbejde i nærheden af sendemaster Ved arbejde inden for sikkerhedsafstanden fra en sendemast skal det sikres, at masten er slukket, mens arbejdet foregår. Sørg for allerede i tilbudsfasen at få en aftale med bygherren om, hvordan dette organiseres. (Se evt. branchevejledningen Mobiltelefoni - vejledning om arbejde i nærheden af sendemaster fra Industriens BAR.) Ved arbejde nærmere end 40 m fra varslingssirener, skal disse afbrydes, så længe arbejdet står på. Det kan ske ved henvendelse til det kommunale civilforsvar (teknisk forvaltning). 22 TAGDÆKNING

23 Renovering/Service Vind- og vejrforhold Erfaringsmæssigt er det vanskeligt at udlægge tagmaterialer, når vindhastigheden overstiger m/sek. Under sådanne forhold må der kun arbejdes på taget, hvis der er etableret værn mod nedstyrtning. I bygevejr kan der pludselig forekomme vindstød. Vær desuden opmærksom på de lokale forhold, Fx kan der på høje bygninger forekomme særligt voldsomme vindstød og turbulens (sug og tryk). Store folieduge/-baner, store isoleringsplader o.l. udgør en særlig risiko, idet de let gribes af vinden. Vindhastigheden kan måles på stedet, hvis firmaet har en vindmåler til rådighed. Alternativt kan den aktuelle vindhastighed oplyses hos Danmarks Meteorologiske Institut. Orden og ryddelighed Der skal til stadighed være ordentligt og ryddeligt på arealer, hvor der foregår arbejde og færdsel samt på flugtveje. (Læs mere i branchevejledningen om Færdsel på byggepladsen.) Der må således ikke placeres materialer og materiel i disse områder på en måde, der er til fare for de ansatte, eller som forhindrer transport og brug af tekniske hjælpemidler. Affald skal løbende fjernes. Om vinteren skal der foretages snerydning og evt. grusning på adgangsveje m.m. (Se evt. branchevejledningen om Vinterforanstaltninger.) Vær desuden opmærksom på at der under udlægning af isolering, hvor der sker færdsel direkte på fx krydsfiner eller ståltrapetzplader, kan være meget glat. Elkabler og ledninger skal anbringes i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, og i øvrigt så de ikke er til fare for arbejde og færdsel. (Se evt. branchevejledningen om Belysning og elforsyning på byggepladsen.) Rækværk, afskærmning, personlige værnemidler og lignende skal jævnligt efterses af brugeren jf. leverandørens anvisning. Hvis der konstateres fejl og mangler ved en sikkerhedsforanstaltning, er det brugerens ansvar omgående at medvirke til, at disse rettes. Brandsikring Der skal altid være slukningsmateriel på taget ved varmt arbejde. De specifikke retningslinjer om sikring mod brand er udførligt beskrevet i DBI vejledning nr. 10. Førstehjælpsudstyr Der skal altid forefindes førstehjælpsudstyr på arbejdspladsen. Ved tagarbejder er det på grund af forbrændingsrisikoen af hud og øjne særligt påkrævet, at der altid er mulighed for at få fat i rent vand. TAGDÆKNING 23

24 Placering og håndtering af materialer PLACERING OG HÅNDTERING AF MATERIALER Materialeplads på jorden Opbevaring af materialer på jorden skal foregå på et jævnt og stabilt underlag og med friholdte tilkørselsforhold, således at der kan benyttes truck, kran eller løftevogn, når materialerne skal transporteres videre. Materialeplads på taget Materialerne placeres på taget, så tekniske hjælpemidler kan anvendes. Materialerne bør placeres i den rækkefølge, de skal bruges og inden for rimelig transportafstand. Tagets bæreevne skal vurderes i forhold til den påtænkte belastning. Materialerne placeres, så de kan håndteres inden for de sikkerhedsforanstaltninger, der er etableret som sikring mod nedstyrtning. Gasflasker Tomme flasker kan ligge ned og stables til en højde af maks. 2 meter, såfremt der sikres mod udskridning. I depot skal flasker med gas være lukkede og monteret med beskyttelseshætte. Ved længerevarende pauser eller skift i arbejdsopgaver skal ventilen på flasken lukkes og slangen afmonteres. Beskadigede flasker skal anbringes på et sikkert sted og så hurtigt som muligt sendes til reparation. Området omkring flaskerne skal være ryddeligt og fri for oplagrede brandbare materialer. Der skal skiltes med Trykflasker fjernes ved brand og Rygning og brug af åben ild forbudt. Tilsyn med brandsikkerheden foretages af den lokale brandmyndighed. 24 TAGDÆKNING

25 Placering og håndtering af materialer Transport til og fra taget Materialer og værktøj skal i videst muligt omfang hejses til taget. Manuel transport må kun foretages, hvis den kan ske uden risiko for sikkerhed og sundhed. Anvendes stige som adgangsvej, skal begge hænder kunne bruges til at holde fast, så lette og håndterbare materialer medbringes i en rygsæk, sømbæltet eller lignende. På de fleste tagarbejder er det mest hensigtsmæssigt at benytte kran/hejs til op- og nedhejsning af materialer samt til nedhejsning af affald. Under kraning er det vigtigt, at der bæres hjelm, og at arbejdet koordineres med kranfører og øvrige på pladsen. Der kan være tale om forskellige krantyper (fx tårnkran, mobilkran, lastbilkran) eller materialehejs. Manuel håndtering Manuel håndtering af tunge byrder skal minimeres ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, anvendes materialer i mindre pakninger eller jobrotation. Tagpap og folie Manuelle løft og transport af tunge tagdækningsruller, der udgør risiko for sikkerhed og sundhed, skal undgås. Brug sækkevogn eller lignende til transport af tagdækningsruller frem til udlægningsstedet. Hvis det er muligt, anvendes tekniske hjælpemidler ligeledes til justering af tunge tagdækningsruller forud for fastgørelse. Hvor dette ikke er muligt, anvendes tagdækningsruller på maks. 25 kg, såfremt håndteringen ikke medfører en sundhedsskadelig belastning. Tagdækningsruller placeres altid så tæt på udlægningsstedet som muligt. Isolering Manuel håndtering af isoleringsmaterialer må ikke medføre risiko for sikkerhed og sundhed.. Alt efter vægt og rækkeafstand kan det anbefales at reducere vægten og øge håndterbarheden ved at minimere størrelsen på pladerne. Alternativt anvendes tekniske hjælpemidler i forbindelse med udlægningen. Ovenlys Som udgangspunkt monteres ovenlys ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Dette gælder altid lysbånd og shedlys samt ovenlys med motorer. TAGDÆKNING 25

26 Placering og håndtering af materialer Karm og kuppel til mindre ovenlys kan dog monteres manuelt af 2 personer ved anvendelse af hjælpehåndtag - forudsat at vægten ikke medfører risiko for sikkerhed og sundhed. Brug af gas Flasker skal stå på fast underlag og være sikret mod væltning. Manuel håndtering af gasflasker, der medfører risiko for sikkerhed og sundhed skal undgås. De skal derfor som udgangspunkt håndteres med egnede tekniske hjælpemidler, fx med flaskevogne ved vandret transport. Håndteringen af gasflasker vurderes ikke at give anledning til tunge løft, såfremt de primært håndteres med tekniske hjælpemidler, fx flaske-/sækkevogn. Lettere manuel håndtering kan accepteres, hvis det sker med en kombination af træk, skub og rul. På mindre opgaver minimeres belastningen ved manuel håndtering ved, at flaskerne placeres på terræn, og der benyttes lange gasslanger. Vurdering af tunge løft 2 Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed og sundhed, skal undgås, og det skal vurderes, hvilke foranstaltninger der kan sikre dette. Forpligtelsen gælder alle parter og derfor skal: den projekterende med sine angivelser i projektet sørge for, at der kan bruges nødvendige egnede tekniske hjælpemidler ved håndtering af tunge byrder leverandøren beskrive i brugsanvisningen, hvordan produkterne kan håndteres virksomheden i sin APV tage stilling til, hvordan belastningerne ved manuel håndtering generelt kan minimeres, ligesom der skal instrueres i forhold til den konkrete opgave fx på baggrund af en sags-apv. 2 Se Arbejdstilsynets vurderingskriterier på under Løft og arbejdsstillinger. 26 TAGDÆKNING

27 Placering og håndtering af materialer El på byggepladsen Inden arbejdet påbegyndes, skal det sikres, at der er fremført tilstrækkelig elforsyning til arbejdsstedet, herunder at det aktuelle effektbehov kan dækkes. Der skal endvidere være etableret et tilstrækkeligt antal eltavler (strømkasser). Det skal jævnligt kontrolleres, at eltavler og kabler er i forsvarlig stand - min. hver 3. måned. Tavlerne skal være sikret med overdækning mod vand og fugt og i øvrigt opfylde kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen. Alt elektrisk håndværktøj skal efterses 2 gange om året. STOFFER OG MATERIALER Generelle krav Når der arbejdes med faremærkede kemiske stoffer og materialer, fx produkter der indeholder bitumen, gælder bl.a. følgende krav: Sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning I forbindelse med køb/salg af produktet skal leverandøren udlevere et sikkerhedsdatablad. Anvisningerne fortæller, hvilke forholdsregler der skal tages ved brug af produktet (fx om anvendelse af personlige værnemidler). Arbejdspladsbrugsanvisning Anvendes bitumenholdige- eller andre produkter med et sikkerhedsdatablad, skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning på dansk. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal indeholde de samme punkter som sikkerhedsdatabladet/leverandørbrugsanvisningen, og kan derfor udformes som et tillæg til sikkerhedsdatabladet, men arbejdspladsbrugsanvisningen skal desuden beskrive forhold, der vedrører den konkrete brug på arbejdspladsen. En arbejdspladsbrugsanvisning er altså specifik for den enkelte arbejdsproces/-plads. Alle ansatte skal instrueres og have adgang til sikkerhedsdatabladene for de produkter, de arbejder med. Her kan en samlet mappe med arbejdspladsbrugsanvisninger være et godt redskab. Endelig skal der laves en samlet liste over alle de produkter, I bruger i virksomheden. TAGDÆKNING 27

28 Stoffer og materialer Særlig risikovurdering (kemisk APV) Der skal udarbejdes en særlig risikovurdering af arbejdet, når der arbejdes med eller der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer. Farlige stoffer og materialer er fx produkter mærket med faresymbol, men også produkter med 1% eller derover af et sundhedsfarligt stof eller et stof med en grænseværdi. Herudover skal der også udarbejdes en særlig vurdering af stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske egenskaber og/eller den måde, de anvendes på, kan indebære en risiko for påvirkning. I mange tilfælde vil den særlige vurdering være dækket ind af arbejdspladsbrugsanvisningen, men vær opmærksom på, at kravet om udarbejdelse af den særlige vurdering ikke kun gælder arbejde med kemiske produkter, som ved fx påføring, men også udsættelse for kemiske påvirkninger ved fx bearbejdningsprocesser. Det kunne fx være opvarmning af bitumen- eller pcb-holdige materialer eller brænding af rodhæmmende pap, der giver luftforurening (støv, partikler, gasser). Læs evt. mere om den særlige risikovurdering/kemisk APV på Bitumenprodukter med organiske opløsningsmidler Bitumenprodukter med opløsningsmidler må generelt ikke påføres ved udsprøjtning. Ved broisolering kan udsprøjtning af bitumenprodukter med opløsningsmidler dog tillades i vinterperioden fra 1. oktober til 1. april, hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et andet produkt eller påføringsmetode - fx på grund af arbejdets karakter sammenholdt med trafikforhold. Luftforureninger Ved tagarbejde kan der opstå luftforurening i form af støv i forbindelse med svejsning på gamle tagflader, bitumenrøg i forbindelse med arbejdet fra bl.a. gryder og ved svejsning samt afdampning fra opløsningsmidler i støvbindingsprodukter. Disse forureninger skal så vidtmuligt fjernes eller begrænses på udviklingsstedet. Dette kan fx gøres ved at tage hensyn til vindretningen, så luftforureninger blæser væk fra operatørens indåndingszone samt ved tilrettelæggelse af arbejdsgangen. Hvis dette ikke er muligt, skal åndedrætsværn benyttes. Gryder til opvarmning af bitumen skal være forsynet med termostat jf. asfaltreglerne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer. Det anbefales herudover, at der anvendes sikkerhedsgryder, som ved deres udformning minimerer risikoen for skoldning i forbindelse med ilægning af bitumenblokke. Ved brug af kold-flydende produkter skal de foreskrevne optørringstider overholdes. Arbejdet skal planlægges, så andre håndværksgrupper ikke udsættes for gener og sundhedsfarlig påvirkning fra tagdækningsarbejdet. Planlægning skal fremgå af plan for sikkerhed og sundhed Når der arbejdes med foliemateriale, skal de anførte temperaturer for svejsning overholdes. 28 TAGDÆKNING

29 Stoffer og materialer Temperaturgrænser Temperaturen spiller en væsentlig rolle for dannelsen af luftforureningen. Ved arbejdemed bitumenmaterialer skal temperaturerne derfor være så lave som muligt, og der må ikke arbejdes ved en højere temperatur end angivet i nedenstående skema: Temperaturgrænser for varme processer Tagdækning Oxyderet bitumen Broisolering Maks. 230 grader C Maks. 250 grader C Bitumentype: B 115/15-B 95/35 Kedlerne skal være forsynet med termostater, der sikrer, at temperaturen ikke overskrides på udlægningsstedet, ligesom kedlerne bør være afskærmede og indrettet således, at de ansatte er sikret mod at blive ramt af bitumenstænk i forbindelse med efterfyldning og eventuel overkogning. De ansatte skal endvidere have mulighed for at kontrollere anvendelsestemperaturen på selve udlægningsstedet. Rengøring af materiel og værktøj Materiel og værktøj, der forurenes med bitumenmaterialer under arbejdet, skal rengøres jævnligt. Rengøringen skal foretages på en sådan måde, at forureningen spredes mindst muligt, og således at sundhedsskadelig påvirkning undgås. Vandbaserede rensemidler uden organiske opløsningsmidler bør anvendes, hvor det er muligt. Hvis man er nødt til at supplere rengøringen med brug af et opløsende rensemiddel, kan det fx gøres således: håndværktøj og mindre effekter rengøres i lukket kar større maskiner, biler, trailere og lignende rengøres på vaskeplads med olieudskiller Brugt rensemiddel og opløst bitumen skal bortskaffes som kemikalieaffald efter de gældende regler herfor. Ved rengøring af materiel og værktøj skal der bruges personlige værnemidler - se bl.a. sikkerhedsdatabladet og arbejdspladsbrugsanvisningen for det anvendte rensemiddel. TAGDÆKNING 29

30 Personlige værnemidler PERSONLIGE VÆRNEMIDLER VED TAGPAP- ARBEJDE OG ANDET ARBEJDE MED BITUMENHOLDIGE PRODUKTER Åndedrætsværn Ved varmklæbning og svejsning skal arbejde i røgfanen undgås. Hvis dette ikke er muligt, eller hvis der arbejdes med opløsningsmiddelholdige produkter, skal der benyttes egnet åndedrætsværn. Bemærk, at de nævnte eksempler ikke udelukker, at der skal anvendes egnet åndedrætsværn ved andre arbejdsprocesser, hvor der er sundhedsfare, som ikke kan imødegås ved andre foranstaltninger. Opvarmningstemperaturen har en afgørende betydning for udviklingen af røg og bør derfor holdes så lav som mulig, jf. foregående afsnit. Der skal normalt anvendes mindst halvmaske med filtertype A2/P2 eller turbomaske med samme filtertype. Ved arbejde med klæbemidler skal åndedrætsværnet være i overensstemmelse med kodenummerreglerne. Almindelig filtermaske må højst anvendes i sammenlagt 3 timer om dagen. Hvis arbejdet forventes at strække sig ud over 3 timer, skal der anvendes turbomaske eller luftforsynet åndedrætsværn fra arbejdets begyndelse. Åndedrætsværn skal altid være til rådighed og normalt anvendes: ved arbejde i lukkede rum hvor arbejdsstedet er overdækket når arbejdet foregår i røgfanen, og der ikke er tilstrækkelig naturlig ventilation ved arbejdsprocesser, hvor der anvendes bitumenprodukter med organiske opløsningsmidler ved arbejdsprocesser, hvor der foretages udlægning ved sprøjtning Beskyttelse af hud Som arbejdstøj anbefales en kombination af bomuld og brandhæmmende benklæder. Hvor der er risiko for hudkontakt med asfaltmaterialer, skal der benyttes personlige værnemidler i form af beskyttelsestøj/handsker, der skal hindre gennemtrængning af stænk og partikler samt eventuelle opløsningsmidler. I tilfælde af arbejde med varme asfaltmaterialer skal de personlige værnemidler kunne tåle varme. Derfor: start ikke arbejdsdagen med arbejdstøj, der er i stykker eller gennemvædet sørg for, at der er et ekstra sæt arbejdstøj til rådighed skift til det rene sæt ved gennemvædning/stærk tilsmudsning vask det forurenede tøj, før det bruges igen Der skal anvendes egnede handsker både til varmt arbejde og generelt, så hudkontakt undgås. 30 TAGDÆKNING

31 Personlige værnemidler Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for den nødvendige rengøring og vedligeholdelse af personlige værnemidler, og der kan ikke indgås aftaler om, at den ansatte selv påtager sig vask af personlige værnemidler som forurenet beskyttelsestøj. Den ansatte skal efterlade personlige værnemidler på arbejdsstedet og må ikke medbringe dem til eget hjem. Værnefodtøj Der skal anvendes fodtøj, som tåler varme. Ved valg af sko skal der tages hensyn til, at de har de rette værneegenskaber. Herudover skal fodtøjet vælges ud fra de forhold, der i øvrigt arbejdes under, fx temperatur, fugtighed, underlagets beskaffenhed m.m. Fodtøjet skal desuden være tilpasset den enkelte medarbejders behov. Velfærdsforanstaltninger 3 Ansatte, som arbejder med asfaltmaterialer, skal enten have velfærdsforanstaltninger efter reglerne i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning eller efter reglerne i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Arbejde med asfaltmaterialer omfattet af bilag IV i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer vil normalt blive betragtet som stærkt tilsmudsende arbejde og dermed som arbejde, hvor det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet asfaltmaterialet fra huden. Dette indebærer bl.a., at den ansatte i forbindelse med spisepauser og toiletbesøg skal have mulighed at vaske hænder og bruge egnet rensemiddel samt, at der skal være stillet brusebad til rådighed, og at gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt. Velfærdsfaciliteterne skal findes eller etableres i egnede lokaler, der er til rådighed under arbejdet på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette, eller er etableret i skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end 4 personer om benyttelsen, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelsen om indretning af skurvogne o.l., eller er til rådighed i et af arbejdsgiveren etableret samlingssted, udgangssted eller lignende Den ansatte vil normalt ikke kunne henvises til at benytte velfærdsfaciliteterne i egen bolig, ligesom den ansatte normalt ikke vil kunne henvises til velfærdsfaciliteter på offentlige rastepladser, cafeterier o.l. steder, hvor der er andre end arbejdsgiverens ansatte, der benytter sig af de samme faciliteter. Førerkabinen vil ikke kunne accepteres som egnet velfærdsfacilitet, medmindre arbejdet ikke er tilsmudsende eller ikke medfører hudkontakt med asfaltmaterialer. 3 At-vejledning C.0.16 TAGDÆKNING 31

32 Personlige værnemidler Hvis fx spisning og omklædning skal kunne foregå i førerkabinen, nødvendiggør det en særlig indretning af kabinen, så bl.a. de hygiejniske krav til indretningen af velfærdsfaciliteterne er overholdt. Normalt vil det betyde, at der adskilt fra den øvrige førerkabine skal være et særligt aflukke, indrettet til dette formål, som endvidere skal kunne opvarmes. Uddannelse Alle, der arbejder med tagdækning, skal have gennemgået kurset Tagdækning Sikkerhed bitumen og asfaltmaterialer. Har man arbejdet med området før den 1. januar 2012, kan man undtages fra kursuskravet, hvis man er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået et sådant kursus. Kurserne indgår i tagdækkeruddannelsen, men tilbydes også særskilt på erhvervsskolerne. Vær desuden opmærksom på, at forsikringsselskabet kan kræve bevis for gennemført uddannelse i udførelse af varmt arbejde. 32 TAGDÆKNING

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Arbejde i højden. stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI ARBEJDE I HØJDEN

Arbejde i højden. stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI ARBEJDE I HØJDEN Arbejde i højden stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI 1 Dagens program 12.30 13.30 Lovgivning Særligt farligt arbejde PSS Planlægning af farligt arbejde 13.30 13.45 Pause 13.45 14.45 Rækværker

Læs mere

Branchevejledning om TAGDÆKNING

Branchevejledning om TAGDÆKNING Marts 2015 Branchevejledning om TAGDÆKNING Indhold InDhold 6 Indledning 7 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...7 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...8 Leverandørens

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT 12/2015 Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...6 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...7

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder I medfør af 11a, 15, stk. 2, 33, stk. 1, 35, 56 og 67 i Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland,

Læs mere

1. Tage med hældning på under 15 grader

1. Tage med hældning på under 15 grader 1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning

Læs mere

Det gælder din sikkerhed

Det gælder din sikkerhed Det gælder din sikkerhed DU BLIVER HØRT Sikkerhedsregler for arbejde på Esbjerg Kommunes byggepladser For at forbedre sikkerheden er det vigtigt for bygherren at blive orienteret om nærved ulykker Du er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fald fra højden ved arbejde på tage

Fald fra højden ved arbejde på tage De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde og færdsels på tage på byggepladser. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ordensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for F - gas Maj 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr@aarhus.dk. www.aarhus.dk/aabr

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE

08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE 08/2016 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 8 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...8 Opstartsmøde...8 Planlægning og

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering 24.januar2011 Arbejdspladsvurdering B E Stål A/S Januar 2011 SLIBNING Vinkelsliber: Høre- og øjenværn skal benyttes. Skærme skal være monteret. Ledninger skal udskiftes ved ar i beskyttelses

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

Sikkert arbejdsmiljø. for mennesker og materiel

Sikkert arbejdsmiljø. for mennesker og materiel Sikker BETONpumpning Sikkert arbejdsmiljø for mennesker og materiel Sikker adgangsvej Sikkerhedszoner Sikker opstilling Sikkerhed i højden Sikkert arbejdsmiljø på pladsen Sikker betonpumpning Ansvarsforhold

Læs mere

Februar Branchevejledning om TAGDÆKNING. Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

Februar Branchevejledning om TAGDÆKNING. Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Februar 2018 Branchevejledning om TAGDÆKNING Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Adgangs- og transportveje Generelt...5 På terræn...5 Til tag...5 Flugtveje...6

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-vejledning A.2.1 November 2005-3. udgave juni 2008 Erstatter december 2002 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko Nyhedsbrev nr. 10/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i november måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde 1)

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde 1) BEK nr 1516 af 16/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20100045510 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)

Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) (opgave) Indsæt billede Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Arbejdspladsens organisation... 3 2. Arbejdsmiljøorganisation... 6 3. Afgrænsning... 6 4. Tidsplan

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold

Læs mere

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Arbejdstilsynet, juni 2014 ved Hasse Mortensen, tilsynschef, TC Øst Kim Bennedsen, Tilsynsførende i TC Syd Anne Mette Wilhelmsen, tilsynsførende

Læs mere

JUMBO JUMBO BUKKESTILLADS MONTAGEVEJLEDNING. 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi

JUMBO JUMBO BUKKESTILLADS MONTAGEVEJLEDNING. 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi Montagevejledning EN 1298-IM-DK MONTAGEVEJLEDNING JUMBO BUKKESTILLADS 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi 4. Opstilling af buk 5. Forhøjelse af buk 6. Montage af platform 6.1

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9/ 2011

Nyhedsbrev nr. 9/ 2011 Nyhedsbrev nr. 9/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes

Læs mere

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Udarbejdelse af udbudsmateriale Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelse af udbudsmateriale for afhentning af dagrenovation. Checklisten

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fald fra højden på byggepladser

Fald fra højden på byggepladser De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde i højden. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge-

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

1. Stilladsopstillerens ansvar som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser

1. Stilladsopstillerens ansvar som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser 1. som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser som leverandør indebærer, at stilladset skal kunne anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, når det overdrages til den, der har bestillet

Læs mere

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3

Plan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3 1.1 Fælles regler på pladsen Planen for byggepladsens Sikkerhed og Sundhed skal sammen med den enkelte entreprenørs arbejdspladsvurdering (APV) sikre, at alle, der er beskæftiget på byggepladsen, har et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser

Arbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle

Læs mere

Arbejde på tag i driftsfasen

Arbejde på tag i driftsfasen Arbejde på tag i driftsfasen Koordinators rolle? 2017-08-06 Jørgen B. Harder Chefkonsulent, Arbejdsmiljø Bygningskonstruktør 2222 2125 jobh@niras.dk Faldsikring 2 - Jørgen B. Harder Har vi et problem?

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 3 Indledning 4 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 5 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...5

Læs mere

Arbejdets tilrettelæggelse

Arbejdets tilrettelæggelse Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdet bliver planlagt og tilrettelagt, så personalet kan udføre det sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan arbejdsgiveren gøre ved

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Stilladsopstillerens ansvar

Stilladsopstillerens ansvar De vigtigste regler om stilladsopstillerens ansvar som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser samt om stilladsopstillerens ansvar som arbejdsgiver for de ansatte, der opstiller stilladserne.

Læs mere

Vejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside:

Vejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING 2008, 2. udgave Indhold 3 Forord 4 Projektering og planlægning 4 Bygherren 4 Projekterende 5 Entreprenøren 5 Projektgennemgangsmøde 5 Opstartsfasen 6 Sikkerhed i planlægningsfasen

Læs mere

Sejlklubben Sundet. Ordensreglement og Information. for. Landpladsen

Sejlklubben Sundet. Ordensreglement og Information. for. Landpladsen Sejlklubben Sundet Ordensreglement og Information for Landpladsen Version 1.1 1. juli 2008 Indhold 1. Indledning.... 4 2. Generelt... 4 Vedligeholdelse af din båd.... 4 2.1. Slibning og skrabning.... 4

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006 At-VEJLEDNING GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. Juni 2006 GRØNLAND 2 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde på en bygge- og anlægsplads er altid

Læs mere

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Strakspåbud ved grove overtrædelser

Strakspåbud ved grove overtrædelser Kvalitetsprocedure Strakspåbud ved grove overtrædelser Kvalitetsprocedure G-204 Anvendelsesområde: Generelt for tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 1. kontor Ikrafttræden: 1. april 2007 Senest revideret: 1. juli

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE

BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE BRANCHEVEJLEDNING OM SIKKERHED VED STENSAVE Indhold 3 Indledning 4 Typer af stensave Save med horisontal kørende klinge Bevægeligt emne 7 Præcisionsarbejde 8 Generelt Betjening Manglende udsyn 9 Vær opmærksom

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 02/ 2008. Indholdsfortegnelse:

Nyhedsbrev nr. 02/ 2008. Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 02/ 2008 Arbejdsmiljøklagenævnet har i perioden januar 2008 - til og med marts 2008 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil i deres helhed blive

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1990L0269 DA 27.06.2007 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og

Læs mere

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Lovkrav angivet Andre krav angivet Støj se også under brugsanvisning Acceptværdier Følgende A-vægtede lydtrykniveauer må ikke overskrides, når maskinen er i drift

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Vejledning om unges arbejde

Vejledning om unges arbejde Vejledning om unges arbejde 88112 «VIRKNAVN» / «LOBENR» side 3/ BAGGRUND Baggrunden for udarbejdelsen af en vejledning målrettet ungarbejdere inden for lager og transportvirksomheder er, at ulykkesrisikoen

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Monterings- og brugsanvisning

Monterings- og brugsanvisning ZAP Monteringsplatform Sammenklappelig Z600 Z600 Monterings- og brugsanvisning Dansk Monterings- og brugsanvisning ZAP-monteringsplatform, sammenklappelig Indhold 1. Informationer om vejledningen...54

Læs mere

Maskiner. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes ved brug af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Maskiner. Gode råd og værktøjer, som kan anvendes ved brug af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Maskiner Gode råd og værktøjer, som kan anvendes ved brug af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev nr. 9/ 2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i september måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt

Læs mere

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE

TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE Fakta om TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE I forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse har vi i vejledningen om byggepladsveje beskrevet, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og

Læs mere

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

JUMBO FOLDESTILLADS. Opbygning og brugsanvisning. Registreringsnr: 44 312 09 367528

JUMBO FOLDESTILLADS. Opbygning og brugsanvisning. Registreringsnr: 44 312 09 367528 Opbygning og brugsanvisning JUMBO FOLDESTILLADS Registreringsnr: 44 312 09 367528 1 Betingelser. 2 Garantibestemmelser. 3 Anvendelse og funktion. 3.1 Ergonomi 4 Komponent oversigt. 5 Almindelige regler

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298

MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298 MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298 CUSTERS RULLESTILLADS Materielhuset A/S, Havdrup - DK, March 2005 Med forbehold af alle rettighederingen dele af denne publikation må reproduceres/kopieres eller publiceres

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

SVEJSEUNDERMEMBRAN PF 4900 SBS RODHÆMMET. Varenr. 939-039 PR-nr. -

SVEJSEUNDERMEMBRAN PF 4900 SBS RODHÆMMET. Varenr. 939-039 PR-nr. - SIKKERHEDSDATABLAD udarbejdet af Byggeriets Arbejdsmiljøcenter Dato: 1. april 2011 Erstatter: September 2002 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF LEVERANDØREN Handelsnavn: SVEJSEUNDERMEMBRAN PF

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n

L y n g b y - T a a r b æ k b r a n d v æ s e n afbrænding b r u g a f g r i l l, u k r u d t s b r æ n d e r e m v. Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n Afbrænding af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende er forbudt,

Læs mere

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj 2012. Rækværker TEMA TRÆSEKTIONEN Maj 2012 2 Stillads Huskeregler ved brug af stilladser Stilladser og tagarbejde Adgang på stillads må først ske, når det er meldt klar og der er skiltet korrekt. Skilt skal angive: Hvad

Læs mere

VARMT ARBEJDE - værd at vide

VARMT ARBEJDE - værd at vide Introduktion Generel indledning Varmt arbejde er skyld i mange brande. Brande, hvoraf langt de fleste kan undgås ved omtanke, større forsigtighed samt kendskab til reglerne for udførelse af varmt arbejde.

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj Maskinsikkerhed, Specielt vedr. maskiner i sløjdlokaler: Nødstop Spændingsfaldsudløser Afskærmning Tvangsafbryder/ switch på skærm Bremse på klinge, bånd eller lign. Aflåsning af maskiner Processug Skiltning

Læs mere

Arbejdsmiljøleder Initialer: Arbejdsmiljørepræsentant Initialer: Arbejdsleder Initialer:

Arbejdsmiljøleder Initialer: Arbejdsmiljørepræsentant Initialer: Arbejdsleder Initialer: Arbejds- og sikkerhedsbeskrivelse (AOS) BIOFOS ønsker at opretholde et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. For at sikre dette skal der før en arbejdsopgave påbegyndes udarbejdes et AOS-skema.

Læs mere

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Tagkonstruktioner opstilling og afstivning af spær Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Brugermanual til Custers Rullestillads.

Brugermanual til Custers Rullestillads. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion. 2. Garanti og erstatningsansvar. 3. Leveringskontrol. 4. Sikkerhedsinstruktioner. 4. 1 Kontrol før opstilling. 4. 2 Opstilling. 4. 3 Stilladsdele hejses op. 4. 4 Støtteben.

Læs mere

VVS- og blikkenslager brancheundervisningsnotat

VVS- og blikkenslager brancheundervisningsnotat VVS- og blikkenslager brancheundervisningsnotat 19. september 2014 Indledning Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.

Læs mere