REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Transkript

1 REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Thomas Secher Jensen og Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, Århus Tommy Dalgaard og Peder Klith Bøcher, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

2 REFUGIA Formål Forøge - samfundets - beslutningstageres - forbrugeres viden om effekten af økologisk dyrkning på naturen ved at undersøge - fødekæder - artsdiversitet - genetisk diversitet og deres sammenhæng i den vilde flora og fauna i økologiske jordbrug sammenlignet med konventionelt jordbrug

3 Økologisk jordbrugs rolle som refugium for artsdiversiteten med fokus på fødekæder. Baggrund - Ingen tydelig sammenhæng mellem ukrudtsbiomasse og insektbiomasse i konventionelle kornmarker..for lidt ukrudt eller for mange insekticider? Undersøgelse - Samme undersøgelse i økologiske kornmarker DMU, Aarhus Universitet, Marianne Bruus

4 Indsamling af insekter med D- vac Høst af ukrudt og afgrøde

5 Take-home Lav dyrkningsintensitet (dvs. lavt udbytte) kan øge - mængden af vilde planter - men ikke nødvendigvis mængden af insekter

6 Hegn på økologiske jordbrug 100 m transekt 10 på sandjord 10 på lerjord Nord-Syd > 50 år Biodiversitet i hegn total N sand = 0.9 mg/kg total N ler = 1.6 mg/kg Ingen pesticider Hegn på konventionelle brug 100 m transekt 5 på sandjord 5 på lerjord Nord-Syd > 50 år total N sand = 1.2 mg/kg total N ler = 1.4 mg/kg Pesticider DMU, Aarhus Universitet, Beate Strandberg

7 Biodiversitet i hegn Etablering af nye arter tager tid! Kontinuitet er VIGTIG Take-home Kontinuert økologisk drift er afgørende for en positiv effekt på artsdiversiteten (planter) i levende hegn og andre nabohabitater

8 Økologisk jordbrugs rolle som refugium for artsdiversiteten med fokus på små pattedyr Konklusion Der er kun en svag tendens til, at der findes flere småpattedyr i økologiske jordbrug sammenlignet med konventionelle jordbrug Take-home Antallet og arealet af småbiotoper har større betydning for diversiteten af småpattedyr end dyrknings-formen Naturhistorisk Museum, Thomas Secher Jensen, Kent Olsen

9 DMU, Aarhus Universitet, Chiara Marchi, LW Andersen Økologisk jordbrugs rolle som genetisk ressource for arter i agerlandet MARKMUS - Små bestandsstørrelser og lille genudveksling øger risikoen for genetisk isolerede bestande, indavl (uddøen) - Udveksling af gener begrænses af: veje pløjemarker manglende forbindelser mellem habitater - Bestandsstørrelser kan begrænses af: manglende habitater dyrkningsmetoder Hvordan kan man undgå disse negative effekter? Hvilke faktorer betyder noget?

10 Design Faktorerne, der er undersøgt Fussingø Tipperne Områder Kalø - 2 områder med både konventionel og økologiske marker - 1 naturområde med græs Metode - Genetiske markører - Dyrkningsform - Mængden af egnet habitat - Mængden af egnet uforstyrret habitat - 3 mål for sammenhængen af landskabet - Veje - Afstand mellem indsamlingsområderne

11 Betydningen af dyrkningsform - Økologisk dyrkning er ikke den vigtigste faktor til at forudsige bestandsstørrelser og genetisk diversitet for markmusen - Økologiske marker fungerer ikke som genetisk ressource for denne art Take-home Der skal inddrages andre faktorer end dyrkningsformen (f.eks. naturarealer og antallet af småbiotoper) for at bevare en bredere vifte af arter i agerlandet (højere biodiversitet)

12 ALMaSS - Animal Landscape & Man Simulation System DMU, Aarhus Universitet, Chris Topping see

13 ALMaSS - Animal Landscape & Man Simulation System En simulationsmodel der her bruges til at evaluere hvordan - ændringer i arealet af økologiske jordbrug - placering i landskabet - landbrugs-type påvirker faunaen eller vildtet i landskabet. Der er udvalgt 3 forsøgslandskaber der repræsenterer - struktureret landskab med marker, skove og byer (Bjerringbro) - mindre struktureret, mindre marker og mange hegn (Herning) - store marker og få hegn (Præstø) Arterne: lærke, agerhøne, markmus, hare, edderkop og bille

14 Forsøgs landskaber Bjerringbro 16 forskellige landbrugstyper Herning Præstø

15 Landbrugs typer i modelleringen 16 typer af landbrug benyttet i simuleringen økologisk hobby ekstensivt økologisk plante ekstensivt økologisk kvæg ekstensivt økologisk svin ekstensivt økologisk hobby intensivt økologisk plante intensivt økologisk kvæg intensivt økologisk svin intensivt konventionel hobby ekstensivt konventionel plante ekstensivt konventionel kvæg ekstensivt konventionel svin ekstensivt konventionel hobby intensivt konventionel plante intensivt konventionel kvæg intensivt konventionel svin intensivt konv/intensivt = 100% udbytte, konv/ekstensivt = 80% udbytte, okø/intensivt = 80% udbytte, øko/ekstensivet = 64% udbytte

16 Resultater af modelleringerne 1. Strukturen i landskabet - f.eks. størrelsen på markerne - mængden af skov - by påvirker tætheder og udbredelsen af arterne meget- men påvirkningen er ikke ensartet for alle typer af brug. 2. Mest gavnlige for arterne er - ekstensive økologiske kvægbrug - ekstensive økologiske svinebrug 3. Større effekt på tæthederne og udbredelsen hos f.eks. hare og agerhøne hvis -mængden af ukrudt i afgrøderne øges -der findes områder med bar jord i markerne ( dårligt landmandsskab )

17 Resultater af modelleringerne Take-home Specielle målrettede tiltag (f.eks. flere hegn og bar jord i afgrøderne) er nødvendige for at opnå større påvirkninger af vildtet/faunaen på marken Kilde: Topping et al. (2010)

18 Strukturen i økologisk jordbrug i Danmark Økologisk areal (ha) Økologisk kvæg (dyreenheder) Take-home Når - fordelingen af økologisk dyrkede arealer - fordelingen af landbrugstyperne er kendt kan biodiversitets-effekten evt. øges ved at målrette tiltagene efter placering af eksisterende naturarealer. Kilde: Dalgaard et al. (2008)