For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til"

Transkript

1 Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning for en vellykket vildtager er et kendskab dels til de forskellige vildtarters krav og dels til de mulige afgrøder og deres indpasning under forskellige forhold. En vildtager fungerer som ekstra dækning og/eller som ekstra fødeudbud for vildtet. Vildtagre er derfor med til at øge et områdes bæreevne og bidrager sammen med en række andre faktorer til at sikre et velfungerende levested for vildt - såvel det jagtbare som det ikke jagtbare. For at vildtageren skal fungere optimalt kræves det, at der er fred i området. I mange tilfælde skal en vildtagre give dyrene et kosttilskud på den årstid hvor fødeknapheden er størst, nemlig i sen vinteren og i det tidlige forår. Vildtageren kan også fungere som såt, især i forbindelse med udsætningerne. Man kan også etablerer vildtagere som remiser, som erstatning for rigtige vildtplantninger. Det kunne f.eks. være indtil en nyplantet vildtplantning, blev funktionsdygtig. Målsætning At tilgodese dyrelivet ved at Forbedre og øge fødemængden. Vildtafgrøder giver fødetilskud til vildtet på det tidspunkt af året, hvor føden er knap, nemlig sidst på vinteren (afhængig af afgrøden) og i det tidlige forår. Andre typer vildtafgrøder giver fødetilskud til hønsefuglenes kyllinger og harekillinger i sommerperioden. Skabe bedre og mere skjul/dækning hele året eller give dækning i sensommer og efterår for udsatte fugle. Være spredningskorridorer Skabe variation Holde på vildtet Fungere som aflastning for skovbruget - mindske skader på træer og buske. Give skovgæster bedre muligheder for at iagttage dyrelivet, og undgå at de opsøger vildtet de steder, hvor det skal have fred. Forudsætninger For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til De forskellige vildtarters livskrav Naturbeskyttelse i det pågældende område Brakregler (restriktioner på gødskning/sprøjtning, vanding mm.) Geografi - klima Historisk baggrund. Er det landbrugsjord, der har været i omdrift, eller er det marginaljord? Jordbundsforhold - bonitet

2 Etablering af vildtagre En vildtager skal være så stærk, at ukrudtet ikke bliver dominerende - vildtageren skal virke, når markerne er sorte (bare). Vildtageren skal være af samme kvalitet eller bedre end de omliggende marker, hvis den skal fungere optimalt. Placering Hvor vildtet opholder sig, langs hegn/bryn og skel. Vildtagrene kan være med til at skabe spredningskorridorer mellem remisen, skoven, søen, vandløbet og lign. For at skabe maksimal effekt er det en fordel at anlægge vildtagre i lange smalle stykker fremfor større blokke. Skovspor i yngre bevoksninger kan sagtens fungere som vildtagre uden at det generer skovbruget Jordbundsanalyser For at give maximalt udbytte skal vildtageren være i en tilfredsstillende næringstilstand. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udtage og få analyseret jordbundsprøver på de områder, hvor man ønsker at etablere vildtagre. Det er især jordens reaktionstal (ph) samt indhold af fosfor og kalium, som er interessant. Med resultaterne af jordbundsprøven medfølger en vejledning vedrørende evt. behov for forbedring af jorden ved hjælp af kalkning og gødskning. Det vil være hensigtsmæssigt at udtage jordbundsprøver hvert år. Prøverne skal analyseres på et autoriseret laboratorium, f.eks. hos Hedeselskabet. Jordbearbejdning Det er meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt, og at såningen sker omhyggeligt. Jordbearbejdningen skal man aldrig spare på, da den er altafgørende for en vellykket vildtager. Bedst er pløjning med efterfølgende harvning, men på fugtige steder og humusrige jorder kan det være en fordel at fræse jorden i stedet for at pløje den. Ukrudtet bekæmpes bedst inden jordbearbejdning - enten kemisk eller mekanisk. På arealer med kvik kan gentagen stubharvning ofte udtørre kvikkens rødder. Gødskning For at få det optimale udbytte af vildagrene skal jordbundstilstanden være ideel. Det er en god ide at bruge fast husdyrgødning eller gylle til vildtagre, idet disse gødninger foruden de vigtige næringsstoffer kvælstof (N), kalium (K) og fosfor (P) også indeholder mange andre mineraler, f.eks. mangan, kobber og magnesium. Samtidig forbedrer de jordens struktur. Bælgplanter skal ikke tilføres kvælstofgødning, idet de er i stand til at optage kvælstof fra luften. På de fleste jorder, som benyttes til landbrug, vil 300 kg pr. ha af almindelig handelsgødning, f.eks. NPK eller være passende. Ved lavt reaktionstal (se jordbundsanalyser) er det nødvendigt med tilførsel af kalk. Rå, næringsfattig jord, som ikke tidligere har været dyrket, skal først i gang. Det kan gøres ved at tilføre 7-8 tons kalk pr. ha., samt grundgødning med fosfor og kalium afhængig af resultaterne af jordbundsanalyse. Når jorden først har fået grundgødning, kan man nøjes med hvert år at give afgrøderne vedligeholdelsesgødning i form af husdyr- eller handelsgødning - se ovenfor.

3 Vær opmærksom på restriktioner på anvendelse af gødning på f.eks. brakarealer og i områder omfattet af Naturbeskyttelses loven 3. Såning Afgrøder skal sås, når jordtemperaturen er så høj, at den pågældende afgrøde spirer optimalt. De fleste frø, som anvendes til vildtagre, spirer bedst ved jordtemperaturer på 8-10 C og derover. Det tjener derfor ikke noget formål at så frø i det tidlige forår, hvorefter det først spirer efter 3-4 uger, når jordtemperaturen bliver høj. Inden da vil ukrudtsarter have overtaget såbedet, og vildtafgrøden vil ikke kunne klare konkurrencen. Man kan roligt så 2-3 uger senere, end markafgrøder almindeligvis sås. Derved udsættes modningstidspunktet også, og vildtagrene kan supplere optimalt i det øjeblik, de omliggende marker bliver høstet, og føden/dækningen dermed forsvinder. Ved større vildtagre er det en fordel at anvende såmaskine, men håndsåning er også velegnet til en række af de afgrøder, man benytter i vildtplejen. Efter håndsåningen kan man harve eller tromle, så frøene kommer i jorden. For at opnå lav udsædsmængde, kan man blande såsæden med et eller andet fyldstof. Den kunne være sand eller frø som har mistet spiringsevnen. Raps eller sennepsfrø kan varmebehandles ved 220 C i en ovn i en halv time, så de mister spiringsevnen. Udsædsmængde Det færdige resultat vil altid blive bedre ved for lav udsædsmængde end ved for høj. Ved stor plantetæthed får den enkelte plante ikke lov til at udvikle sig optimalt pga. den konkurrence om vand, plads og næring, der er fra naboplanterne. Får planterne for meget plads, kan ukrudtstrykket udkonkurrere dem. Vi ønsker en åben afgrøde af hensyn til insekter og fødesøgningsmuligheder for fugle og harer. De vejledende udsædsmængder er angivet ved de enkelte afgrøder. Renholdelse Brug af herbicider, insekticider, fungicider mv. bør undgås af hensyn til produktionen af larver og insekter, da disse er vigtige for hønsefuglenes kyllinger. Der er dog undtagelser. Hvis en vildtager er særligt befængt med f.eks. kvik eller tidsler vil det være vanskeligt at etablere vildtafgrøder. Det kan derfor blive nødvendigt at anvende midlet Roundup, som er et relativt ubelastet middel.

4 Valg af afgrøde Valget afhænger først og fremmest af formålet med vildtageren (føde, dækning) og vildtart. Dyrkningen af vildtafgrøden skal være så enkel og funktionel som muligt med et minimum forbrug af pesticider og arbejdskraft. Vælg i vidt omfang afgrøder som er flerårige. Det sparer etableringsudgifter og tid. Langsomt etablerende arter, f.eks. nogle bælgplanter, konkurrerer dårligt med ukrudtet. Etårige afgrøder: Afgrøde Dækning Grøntføde Frøføde Jordtype Hjortevildt Hare Fuglevildt Insekter let middel svær Majs Efterår/vinter XX X X XX XX XXX Hirse Tanka Millet Efterår/vinter XX X X XXX Boghvede Sommer XXX X X X XXX XX Honningurt Sommer XXX X X X XXX XXXX Gul sennep Sommer/efterår XXX X X X XXX XX Hestebønne * Sommer XXX X X X X XXX XX Solsikke Sommer XXX X X X XX XX Oliehør XXXX X X X X XXX XXX Gul lupin * Sommer XXX XXX X X XXX XXX XX Quinoa Sommer XXXX X X X XXX Blodkløver * Forår sommer X X X X XXX XXX XX XXX Ærter * X X Havre Forår - sommer XXX X X X XXX XXX Kålroe XX X X X XXX Stubturnips Efterår/vinter XXX X X X XXX XXX Hamp Efterår/vinter X X X XXX XXX XXX XX * Bæ lgplante Flerårige afgrøder: Afgrøde Dækning Grøntføde Frøføde Jordtype Hjortevildt Hare Fuglevildt Insekter let middel svær Fodermarvkål Efterår/vinter XXX X X XXX XXX XXX Jordskokker Sommer vinter X X XX føde rodfrugter XXX dæ kning Hvidkløver * XXXX X X X XXXX XXX XX XXX Stauderug 1.år Sommer XX X X X XXX XXX Stauderug 2. år vinter XXX X X X XX XX XXX Hundegræ s Sommer- vinter X X X X XXX XXX Alm. Rajgræ s XXXX X X X XXXX XXX XX X Lucerne * Sommer XX X X XXX XXX XXX vinter Rødkløver * Forår - sommer X X X X XXX XXX XXX XXX * Bæ lgplante Dækning: Her skelnes imellem afgrøder, der giver korttidsdækning om sommeren, og de, der giver dækning i efteråret og vinteren. Grøntføde: Her tænkes især på afgrøder, der producerer grønfoder til vildtet om vinteren. Frøføde: Det er frøproducerende afgrøder, som har betydning for vildtet.

5 Forskellige vildtafgrøders egenskaber samt dyrkningstips Bederoe Gror på alle jordtyper, men er gødningskrævende. Etårig. Udsædsmængde: 2-3 kg/ha. Turnips God som vinterføde til hjortevildtet. Er den af roerne der overvintre bedst. Gror på alle jordtyper. Etårig. Udsædsmængde: 2 kg/ha. Foderryps Bliver 1-1,5 m høj. God som dækningsplante, samt vinterfoder. Trives på alle jordtyper. Etårig. Udsædsmængde: 5-10 kg/ha. Fodermarvkål Giver god dækning hele året samt grøntføde. Fodermarvkål hører til de korsblomstrede og kan som andre korsblomstrede få kålbrok. Derfor bør man ikke dyrke korsblomstrede samme sted i mere end 2 år. Kålbrokangreb forhindres ved tilførsel af store mængder ammoniakholdigt kalk. Eller ved omdrift hvert år. med ikke korsblomstrede afgrøder. Havre er særdeles velegnet som vekselafgrøde. Kimen til kålbrok kan ligge i jorden i år. Der findes en sort af Fodermarvkål (Kaldonien Kale), som er resistent over for kålbrok. Fodermarvkål trives på alle jordtyper, men på let jord risikerer man, dens rødder ikke får ordentligt fat i den lette/løse jord og derved vælter planten. Det ideelle plantetal er planter pr. kvadratmeter. Frøene kan blandes med rapsfrø, hvor spireevnen er ødelagt ved at varmebehandle den i en ovn i en ½time ved 200 C. Blandingsforhold kg raps til 3 kg fodermarvkål. God som vinterfoder til hjortevildtet og til dækning. Toårig, kan dog blive tre- til fireårig. Udsædsmængde: 3 kg/ha. Foderraps. Foderraps er velegnet til hjortevildt. Trives på alle jordtyper. En god vinterplante. Kan sås om foråret og i september/oktober, og derefter pløjes om foråret og tilsås med gul lupin. Etårig. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Fodervikke Enårig. Kan gror på alle slags jorder. Kan med fordel sås sammen med havre. Samler kvælstof. Velegnet til hjortevildt. Udsædsmængde: kg/ha. Gul sennep Meget sikker etablering, kan være vanskelig at slippe af med igen. Udkonkurrerer nemt anden vegetation, egner sig til eftersåning af mislykkede vildtagre. I kombination med fodermarvkål trives begge godt, da sennep vokser kraftigt i starten og dermed udkonkurrerer udkrudtet, hvorefter fodermarvkålen vokser op og overtager, når senneppen visner ned. Giver god frøføde til især agerhøns og fasan. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Græsser Må ikke bliver gamle, da sukkerstofferne trænger ned i roden ved stigende alder. Især alm. rajgræs er velegnet, da der klarer sig godt om vinteren.

6 Alm. rajgræs Er den mest velegnede græs til hjortevildt og hare Overvintrer bedst af alle græsserne. Hundegræs - Sås i rækker med stor afstand cm. Eftersåning kan afstanden etableres ved at fræse imellem rækkerne. God som dækning. Bruges til at så ovenpå insektvolde (beetle banks) sammen med fløjlsgræs., for at give insekter gode levesteder samt gode redemuligheder for jordrugendefugle. Udsædsmængde: kg/ha. Fløjlsgræs Bruges i kombination med hundegræs, som levested for insekter og redested for jordrugende fugle. Elefantgræs Giver god dækning, kan nå højder på over 3 meter. Knækker delvist ned om vinteren. Trives bedst på lette jorder. Hamp (kræver tilladelse) Bliver ca. 2 2½ m høj. Gror godt på fugtige jorder, men trives nogenlunde på de fleste. Rækkeafstand ved såning cm. og med god plads mellem de enkelte planter. Vokser meget hurtigt (1½- 2 m på 3-4 uger, ved optimale vækstbetingelser) og yderst tolerant, overfor selv et kraftigt ukrudtstryk. Velegnet på arealer med ukrudtsproblemer, til at rense jorden. God dækning igennem vækstsæsonen og vinteren. Producerer masser af frøføde til især hønsefugle og småfugle (stilist, korsnæb mv.). Udsædsmængde: 50 kg/ha. Honningurt Giver god dækning i starten af vækstperioden, kan bruges som dækafgrøde. Råvildtet æder de grønne spirer, kan holdes grøn ved at slå den 3-4 gange igennem vækstsæsonen. Giver god frøføde til hønsefugle og småfugle. Bier samt en række andre insekter ynder den. Den er bliver brugt blandt biavlere, som nektar/foderafgrøde. Slår alt andet fejl, er honningurt et godt bud på en afgrøde, der kan redde vildtageren. Udsædsmængde: 5-7 kg/ha. Oliehør Producerer masser af vedegnede frø til hønsefugle og småfugle, visse steder nipper råvildtet frøkapslen af æder den midt på sommeren. Giver lidt dækning i vækstperioden. Let at etablerer. Udsædsmængde: kg pr ha. Boghvede Giver god frøføde til fuglevildtet, især agerhøns syntes at ynde den. Boghvede giver god dækning i starten, men efter den første nattefrost forringes dækningen betydeligt. Kan tildels fungere som dækafgrøde. Meget følsom overfor pesticider, derfor skal såbedet være optimalt. Det er vigtigt med høj jordtemperatur (>10º) på såtidspunktet. Etårig. Udsædsmæn gde: 40 kg/ha. Hestebønne Giver god dækning og grøntføde i vækstsæsonen. Visner ned efter den første hårde frost. Producerer gode frø til fasaner. Etårig. Udsædsmængde 100 kg pr ha. Quinoa Giver masser af frøføde til hønsefugle og småfugle. Kan være svær at etablerer. Minder om hvidmelet gåsefod/mælde bare med en meget kraftigere frøproduktion. Etårig. Udsædsmængde kg pr ha.

7 Tanka millet, hirse Er en blanding af to forskellige hirsesorter, der henholdsvis giver god dækning i kraft af en stiv stængel og en producerer frøføde. Kræver et meget rent såbed og tåler ikke et særligt stort ukrudtstryk. Etårig. Udsædsmængde kg pr ha. Jordskokker Højden vil være 2-3 m. Flerårig. Sættes som kartofler, plante- og rækkeafstand på ca. 30 cm(specielle regler for brak). Andet år efter sætning kan man harve eller fræse jordskokkerne. De vil efterfølgende gro bedre, og man har mulighed for at høste de knolde, som ligger i overfladen. Hjortevildtet kan til en vis grad selv sparke jordskokkerne op, men det letter, hvis man harver i dem. For at give jordskokkerne gode vækstbetingelser, kan de slås i det tidlige forår. Udsædsmængde: kg/ha. Kløver/Lucerne Er kvælstof samlende, det er derfor ikke nødvendigt at tilfører kvælstof. Trives på næsten alle jordtyper. Man kan opnå gode resultater, ved at så med hånden, og efterfølgende tromle. Persisk kløver - Flerårig. Sikker etablering. Velegnet som dækafgrøde. Hvidkløver - Flerårig. Særdeles velegnet til hjortevildt. Skal holdes ung. Det gøres ved at slå jævnligt igennem vækstsæsonen. Meget frostresistent den af kløverne, der klarer sig bedst igennem vinteren. Stenkløver- Toårig. Bliver 50 cm det første år, og 200 cm det anden år. Meget nøjsom, robust afgrøde. Ringe fødeværdi. Moderat dækning. Udsædsmængde: 5 kg/ha Blodkløver - Etårig. 50 cm høj. Aggressiv vækst. God dækafgrøde. Ringe værdi som dækning. Lucerne Kan være vanskelig at etablere, da den let udkonkurreres. Skal slås i august. Ideel som vinterfoder til hjortevildtet. Kan med fordel etableres som udlæg, i f.eks. harve. På lokaliteter med meget hjortevildt er det nødvendigt at hegne. Frost følsom. Er meget velegnet på tørre lokaliteter, da dens rødder stikker meget langt ned. Udsædsmængde:15-20 kg/ha. Galega Indført lucerne fra de baltiske lande. Kan stå i år uden omlægning. De enkelte planter udvikles til en busk med stængler. Bliver ca cm. høj. Skal podes med bakterier, som andre lucernearter. Kan sprøjtes med Basagran 480 og fusilade mod græsser i etableringsfasen. Kan sås ud med dækafgrøde. Ærter såes først og derefter galega. Når 50 % af ærterne er i blomst, skal begge afgrøder grønthøstes. Ædes meget af kronvildt og råvildt. Kan med fordel hegnes i etableringsfasen Skal slås en gang årligt i slutningen af juli. Galega kan ikke blandes med fodermarvkål, da den dominerer. Behøver ikke den helt store tilførsel af gødning, da den er selvforsynende. Har været brugt i hedeopdyrkningen. Fare for spredning som ukrudt under gunstige betingelser (bl.a. fugtig næringsrig muld) Udsædsmængde: kg/ha.

8 Serradel Fungerer godt som dækning i vækstperioden eller indtil frosten kommer. Enårig. Frøproducerende til hønsefugle. Velegnet som bunddække på sandjord. Det er en udpræget sandjordsplante, men den trives også på lerjord. Serradel er kvælstofsamlende. Udsædsmængde: kg/ha. Sneglebælg Enårig. Gror kun hvor kalktilstanden er absolut i orden. Planten er kvælstofsamlende. Udsædsmængde: kg/ha. Lupin Har en jordforbedrende virkning, da den tilføre jorden kvælstof og løsner en sammenklappet og udpint jord, blev tidligere brugt i planteskoler. Frøet skal podes med bakteriekultur for at bryde frøhvilen samt sikre knoldbakterierne. Frøet skal 4-5 cm i jorden. Gror godt på sandede jorder. Hvid lupin - Kræver bedre jordbund end gul lupin. Stor sådybde. Gul lupin - Enårig. Velegnet til hjortevildt, men fuglevildtet for glæde af den når frugten er moden. Skal indhegnes, for at opnå et tilfredsstillende resultat. Ellers vil hjortevildt, især kronvildt, æde den inden den når en størrelse, hvor den kan sætte frø. Blå lupin - (bitter lupin) - Flerårig. God til fasaner. Hjortevildtet æder den ikke, pga. bitterstoffet. Flerårig bitterfri lupin - fordelen ved denne er, at den modsat gul lupin er flerårig, samtidig med at den er bitterfri. Dog kan man risikere, at den nogle år efter udsæd krydser med alm. blå lupin og afkommet (frøene), der selvsår sig, bliver bittert. Den er meget kostbar at etablere, da føret er dyrt. Udsædsmængde: kg/ha. Majs Giver god dækning hele året samt føde. Sidst på året kan man med fordel åbne for kolberne og dermed gøre vildtet opmærksom på disse. Kræver god vandtilførsel, lavt ukrudtstryk og megen næring. Hver 5. tud på såmaskinen åben. Den kan sagtens sås med hånden, man skal blot harve jorden godt igennem efter såning, for at sikre at frøene kommer langt ned i jorden (10 cm). Udsædsmængde: kg/ha. Markært Enårig. Gror sædvanligvis godt på alle jordtyper, dog er marmoreret ært(foderært) bedre på de lette jorder fremfor gul ært. Samler kvælstof Udsædsmængde: 200 kg/ha. Rug Er en særdeles god afgrøde til hare og hjortevildt. Vinterrugen sås i september, oktober eller november og fungerer som et godt fødetilbud, da den står grøn og frisk vinteren igennem. Let at etablere. Hvis man har etableret en vildtagre om foråret, og denne mislykkes, kan vinterrugen bruges som redningsplanke, da den første skal sås i efteråret. Udsædsmængde: 150 kg/ha. Solsikke

9 Enårig. Gror på alle jordtyper. producerer masser af føde til hønsefugle og småfugle. Man skal vælge en lav sort. Høje sorter vælter let. Udsædsmængde:30 kg/ha. Stauderug/grønrug 2-årig. Men kan, under gode vækstforhold, så sig selv år efter år. Resultatet bliver rigtig godt, hvis stauderugen slås, når kornet er modent i september - oktober. Det kan evt. slås i paraceller, hvor man slår 50 % det ene år og 50 % det andet år. Første år god dækafgrøde, står som et grønt saftigt tæppe hele vinteren. God til duer første år. Hver anden tud lukkes i såmaskinen. Udsædsmængde: kg/ha. Blandinger Blandinger kan afhængig af afgrødevalget være rigtig gode, fordi man kan kombinerer frøproducerende med dækningsgivere. Derved får man de gode egenskaber frem, hos hver enkelt afgrøde. Desuden er man også mere sikker på at vildtageren slår an, når der sås flere forskellige afgrøder sammen, så skulle den ene af afgrøderne i blandingen svigte, er det altid de andre til at tage over. Blandinger er dog ikke helt problemløse. Der kan ske det, at en af afgrøderne overtager og udkonkurrerer de andre. De følgende eksempler giver et bud på hvilke afgrøder, som matcher godt. Havre kan man næsten altid blande i vildtageren, da den lader meget lys slippe igennem og samtidigt skaber i godt vækstmiljø. Boghvede/honningurt/havre/hvidkløver Giver masser af frø til fuglevildt, især agerhøns. Samtidig giver kløveren grøntføde til hjortevildt, hare og hønsefuglene. Fodermarvkål/gul sennep/solsikke Velegnet til hønsefugle, der er frø, dækning og grøntføde. Blandingen etableres ofte godt fordi, gul sennep vokser meget aggressivt i starten, hvilket resulterer i at ukrudtet ikke når at genere. Samtidig tillader den lige nøjagtig at fodermarvkålen og solsikkerne så meget plads at de kan etableres Græs/hvidkløver/havre/kællingetand: Velegnet på lette og dårlige jorder. Må ikke blive gammel ( 4-5 år), da sukkerstofferne trækker ned i rødderne ved stigende alder. Bør slås en gang årligt i august. Udsædsmængde pr/ha: Havre 100 kg Hvidkløver 10 kg Alm. rajgræs 30 kg Kællingetand 4 kg Kombinationer i forbindelse med hinanden Man opnår tit gode resultater ved, at etablerer adskilte striber med forskellige afgrøder. 25 % hvid sennep, 25 % solsikke og 50 % havre - velegnet til agerhøns. Rörflen, hestebønne og fodermarvkål - velegnet til hønsefugle. Vedligeholdelse af vildtageren

10 Ved at slå sine vildtagre med græs, kløver, lucerne og lign. i sensommeren (august) opnår man, at planterne genetablerer sig og derved får et højere sukkerindhold i vintermånederne, hvilket giver større resistens mod frost, samt lettere omsættelighed for vildtet. Nye skud vil om foråret spire med højt indhold af tilgængelige næringsstoffer og mineraler, fordi planten inden spiringen har opsamlet alt det, den skal bruge i frøkimet og sender det ud i spiren, derved har disse nye skud stor foderværdi. Det er denne funktion, man forlænger ved at slå visse afgrøder, der efterfølgende spirer frem på ny. Når en plante ældes, vil sukkerstofferne samles i roden eller i de frø, som planten producerer og ikke i de grønne plantedele. Dermed er fødekvaliteten forringet i disse hos ældre planter sent på vækstsæsonen. Indholdet af tilgængeligt energi i planter er især afhængigt af kulstof (C) og kvælstof (N) forholdet i planterne, altså hvor meget energi, der er i forhold til, hvor tilgængelig energien er i maden. C koncentrationen skal være lav, for at få en høj værdi af tilgængeligt energi i planterne. Indholdet af C vil oftest stige med forvedningen. Vildtarter, som er drøvtyggere, har en flora af mikroorganismer i vommen, som nedbryder føden, derfor kan de æde forholdvis meget træstof og udnytte det. Men unge planter med mere vækstvæv har en bedre næringsstofsammensætning end ældre med større træstofindhold og dermed bedre fødeværdi.

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

VILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Jagt, vildt og natur FRØ 2016

Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre

VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere