- et projekt om adfærdsændring og motivation. - A project about behavioral change and motivation. Titelblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et projekt om adfærdsændring og motivation. - A project about behavioral change and motivation. Titelblad"

Transkript

1 Titelblad Titel Kost- og træningsvejledning på Radiometer - et projekt om adfærdsændring og motivation Engelsk titel Dietary and Exercise advice at Radiometer - A project about behavioral change and motivation Udarbejdet af Janni Karin Faxø f07020 & Christina Errendal f07026 Semester 7. semester Specialelinje Ernæring & fysisk aktivitet Uddannelsessted Suhrs Seminarium Metropol, Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Praktiksted Radiometer Danmark A/S Praktikvejleder Christian Uldal Vejledere Karen Meier Rasmussen & Flemming Pedersen Opgavetype Professions Bachelor Afleveringsdato 1. juni 2010 Antal tegn Janni Karin Faxø (JF) Christina Errendal (CE) Forsidebillede og logo er hentet fra 1

2 Forord Dette projekt er udarbejdet på baggrund af praktikforløb hos Radiometer Medical A/S. Der skal rettes en stor tak til Radiometer og deres medarbejdere, for deltagelse og lån af lokaler. Samt for at give os mulighed for at opnå erfaring med etablering, planlægning og gennemførsel af et kost- og træningsforløb på seks uger. Derudover en særlig tak til Christian Uldal, for et godt samarbejde, opbakning samt troen på os. Janni Faxø & Christina Errendal 2

3 Resumé Bachelorprojektet er baseret på et 6 ugers praktikforløb hos Radiometer Medical. Formålet med projektet er at belyse, hvordan vi igennem 6 ugers regelmæssig planlagt vejledning kan hjælpe medarbejderne på Radiometer til at få en forståelse af, hvordan de selv kan opnå en sundere livsstil og derved mindske risikoen for livsstilssygdomme og opnå et ønsket vægttab. Da interventionen foregår på en arbejdsplads, som har en anden indgangsvinkel end vores fænomenologiske tilgang, må vi tage forbehold i forhold til tid, sted, planlægning og udførelse. Opgaven bygger på egne kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvor vi har udarbejdet før- og efterspørgeskemaer samt målt og vejet medarbejdernes vægt og fedtprocent. De besvarede spørgeskemaer giver en indsigt i medarbejdernes tanker omkring kost, motion og barriere. Målinger og vejninger foretog vi for at opnå målbare resultater til at analysere på. Vi har inddraget Banduras teori om social læring og self-efficacy, da vi finder det centralt for medarbejdernes læring samt øgning af deres motivation for at ændre adfærd i forhold til kost og motion. Igennem forløbet øgede medarbejderne deres ressourcer og handlekompetencer i forhold til at træffe sundere valg mht. kost og derigennem være med til at motivere dem til fortsat at holde fast i de forbedrede vaner. I projektet har vi inddraget Den Motiverende Samtale i forbindelse med vores rolle som vejledere. Derudover har vi inddraget fasemodellen samt SMART som værktøjer til at understøtte Den Motiverende Samtale og tydeliggøre forskellige aspekter i deltagernes målsætninger. Vi kom frem til, at 83% af medarbejderne følte sig mere motiverede til at ændre kostvaner efter forløbet og, at 76% var mere motiverede for at ændre motionsvaner. 44% har ændret deres syn på dem selv (kropsbillede) til det bedre og hele 65,9% havde tabt sig under interventionen. Vi kan ud fra projektet konkludere, at medarbejdernes deltagelse i kost- og træningsvejledningen, har haft en positiv indvirkning, og at vores primære mål efter de 6 uger, om en øget motivation for livsstilsændringer og vægttab hos medarbejderne, er opnået. 3

4 Abstract The bachelor project is based on 6 weeks of practical experience at Radiometer Medical. The purpose of the project is to show how we, during 6 weeks of regularly planned instruction, can help the employees at Radiometer to get an understanding of how they by themselves can achieve a healthier lifestyle and thereby reduce the risk of getting lifestyle diseases and how to achieve a desired weight loss. As the intervention takes place in a workplace, which has another angle to the intervention than our phenomenological approach, we have to make certain reservations regarding time, place, planning and execution of the intervention. The paper is based on our own qualitative and quantitative research studies in which we have worked out so called before and after questionnaires, in addition to measuring the employees fat rate and body weight. The answered questionnaires give us knowledge of the employees thoughts about nutrition, exercise and barriers. We did the measuring of fat rate and body weight to achieve measurable results for analyzing. We have used Bandura s Social Cognitive Theory, as we find self-efficasy and social learning important for the employees learning and in order to increase motivation for behavioral changes in relation to nutrition and exercise. Throughout the intervention the employees increased their resources and competences to make healthier decisions concerning nutrition, and thereby help motivate them to maintain the improved habits. During the project we have used the Motivational Interviewing in connection to our role as advisers. In addition we have used the Stages of Change and SMART models as tools to support the Motivational Interviewing and thereby clarify different aspects in the employees objectives. We saw that 83% of the employees felt more motivated to change their diet habits after the intervention, and that 76% were more motivated to change their exercise habits. 44% changed the way they look at themselves in a positive way, and as many as 65,9% have lost weight during the intervention. From the project we can conclude that the employees participation in the dietary and training advice have had a positive effect and that our main objective after 6 weeks, which was to help give the employees an increased motivation for lifestyle changes and weight loss, has been reached. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING (FÆLLES) PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) FORMÅL (FÆLLES) PRÆCISERING OG AFGRÆNSNING (FÆLLES) METODE (FÆLLES) FØR-SPØRGESKEMA EFTER-SPØRGESKEMA INTERVIEW ETISKE OVERVEJELSER (FÆLLES) KILDEKRITIK (FÆLLES) VIDENSKABSTEORI (JF) SUNDHEDSSYN (CE) SUNDHEDSINTERVENTION PÅ RADIOMETER MEDICAL A/S (JF) INTERVENTIONEN KOST- OG TRÆNINGSVEJLEDNING REGI OG MÅLGRUPPE FOR INTERVENTIONEN MÅL OG FORMÅL MED INTERVENTIONEN ARBEJDSPLAN OVER VEJLEDNINGER PR. UGE KOSTKOMPENDIUM ANVENDTE EMNER I VEJLEDNINGEN ANALYSE AF DATA FRA SPØRGESKEMAERNE (CE) SPØRGESKEMA RESULTAT AF FØR-SPØRGESKEMA SUNDHEDSOPFATTELSE KROPSBILLEDE ÆNDRINGER I KOST OG MOTION MOTIVATION SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG MOTIVATION SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG BMI SAMMENHÆNG MELLEM VÆGTTAB OG ALDER SAMMENFATNING AF RESULTATER FEJLKILDER (JF)

6 5.0 ANVENDTE TEORIER (FÆLLES) ADFÆRDSÆNDRING (CE) MOTIVATION (JF) DEN SOCIALE LÆRINGSTEORI (JF) DEN MOTIVERENDE SAMTALE (CE) Empati Motivation Ambivalens Læge-patient forholdet Balanceskema FASE MODELLEN (STAGES OF CHANGES) (CE) SMART (JF) OVERVÆGT (JF) VÆGTTAB (CE) Kost Fysisk aktivitet LEDELSESTEORI (JF) DISKUSSION (FÆLLES) KONKLUSION (FÆLLES) PROFESSIONSANVENDELSE (FÆLLES) REFLEKSIONER (FÆLLES) PERSPEKTIVERING (FÆLLES) LITTERATUR BILAG BILAG 1 FØR-SPØRGESKEMA BILAG 2 EFTER-SPØRGESKEMA BILAG 3 INTERVIEWGUIDE

7 1.0 Indledning (Fælles) I de senere år er der sket en fremgang indenfor sundhedsfremme på arbejdspladserne i Danmark. 99,6% af de virksomheder, der deltog i Sundhedsstyrelsen undersøgelse om sundhedsfremme på arbejdspladsen fra 2007, havde en sundhedspolitik. Hvor stort set alle virksomhederne havde en ryge- og alkoholpolitik, var det kun ca. halvdelen, som gjorde en indsats på kost- og motionsområdet (sst.dk - 1). Samtidig er overvægten i den danske befolkning steget støt inden for de sidste årtier, og man regner med at ca % af den danske befolkning er overvægtige (sst.dk- 2). Ud fra en vurdering af disse fakta kan man konkludere, at der stadig er en manglende sundhedsfremmende indsats på kost- og motionsområdet i virksomhederne. Vi vil i vores projekt tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition af sundhedsfremme, som lyder således: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. (Sundhedsstyrelsen, 2005, s. 49). I stedet for at det er selve aktiviteten, der skal fremme den enkeltes sundhed, vil vi i dette projekt lægge vægt på aktiviteter, der medvirker til, at medarbejderne på Radiometer selv øger deres ressourcer og handlekompetencer i forhold til ændring i kost- og motionsvaner. Da arbejdspladsen for mange mennesker udgør en stor del af deres liv, kan det være et godt sted, at komme ud med budskabet om en sundere livsstil. I og med at en hyppigt benyttet undskyldning for en usund og inaktiv livsstil er mangel på tid pga. bl.a. arbejde, vil det netop her være et godt sted at intervenere hen imod sundere kostvaner og mere fysisk aktivitet. Vi vil i denne opgave komme med vores forslag til, hvordan en intervention om kost og træning på virksomheden Radiometer Medical kan udføres. Vi ønsker at afklare, om det er muligt for os som professions bachelorer at bidrage til, at medarbejderne på Radiometer oplever en forbedring af deres sundhed gennem et forløb på 6 uger med regelmæssig vejledning om kost og træning. Vi vil i vores intervention samt projekt tage højde for, at der kan være andre tilgange til adfærdsændring end vores egen, som er præget af et fænomenologisk syn. Vi vil ud fra analyse af indsamlet data i interventionen, vurdere om vores intervention har haft en betydelig positiv effekt. 7

8 1.1 Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi være medvirkende, til at medarbejderne på Radiometer ændrer deres sundhedsadfærd via en 6 ugers kost- og træningsintervention med øget motivation for livsstilsændring og vægttab som primære mål? Hvordan kan vi intervenere på en måde der både tilgodeser virksomhedens- men også medarbejdernes mål for forløbet? 1.2 Formål (Fælles) Formålet med denne opgave er, at belyse hvordan vi gennem 6 ugers regelmæssig planlagt vejledning kan hjælpe medarbejderne på Radiometer til at få en forståelse af, hvordan de selv kan opnå en sundere livsstil i forhold til kost og træning, og derved mindske risikoen for livsstilssygdomme og opnå et ønsket vægttab. Alt dette taget i betragtning af, at interventionen finder sted på en arbejdsplads, som har en anden indgangsvinkel til projektet end os, og at der derfor må tages visse forbehold i forhold til tid, sted, planlægning og udførelse. 1.3 Præcisering og afgrænsning (Fælles) Vi vil i opgaven beskrive vores intervention og komme ind på de anvendte teorier, som ligger til grund for vores valg af vejledningsmetoder, emnevalg til formidling, og metode til dataindsamling. Resultaterne for interventionen vil blive gennemgået og analyseret. Selvom måling af medarbejdernes blodtryk og kolesteroltal ville have givet en mere præcis vurdering af deres sundhedstilstand, ville det have betydet for store omkostninger for projektet, og der er derfor kun medtaget vægt og fedtprocent. Livsstilssygdomme som bl.a. diabetes II, fedme, hjertekarsygdomme og hypertension er relevante emner i forbindelse med livsstilsændringer, men disse vil ikke blive uddybet yderligere i denne opgave, da dette vil blive for omfattende i forhold til projektets størrelse. Den fysiologiske effekt af sundere kost og øgning af den fysiske aktivitet er kun medtaget i denne opgave i forhold til vægttab, da fokus mest er på den sundhedspædagogiske formidling samt motivation. 8

9 1.4 Metode (Fælles) Ved hjælp af relevant litteratur samt undersøgelser vil vi finde centrale emner og teorier til at belyse problemformuleringen. Vi har i dette projekt anvendt både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, for at få en indsigt i medarbejdernes tanker omkring kost, motion og barriere, og samtidig for at opnå nogle målbare resultater, der kan understøtte den fænomenologiske tilgang med fokus på individet. Som en del af den kvantitative undersøgelse vejede og målte vi vægt og fedtprocent for medarbejderne. Dette gjorde vi for at indsamle data til vurdering af medarbejdernes vægt, kropssammensætning og Body Mass Index (BMI) (Se overvægt s. 56). Vi benyttede spørgeskemaer til indsamling af data, for at vi på en struktureret måde kunne klarlægge, hvilke tanker medarbejderne havde omkring deres motivation i forhold til ændring i kost- og motionsvaner Før-spørgeskema Som Vallgårda & Koch (2007) understreger, er det vigtig at overveje grundigt hvad målet med ens spørgeskema er. Før-spørgeskemaet (se bilag 1) kan ses som den kvalitative del af vores undersøgelse, i og med det hovedsageligt indeholder åbne spørgsmål, hvor medarbejderne selv skulle formulere deres svar (Rienecker & Jørgensen, 2002, s.27). Igennem før-spørgeskemaet var vores mål at få et indblik i, hvad medarbejdernes tanker var omkring forløbet, så vi bedre kunne tilrettelægge vejledningen ud fra dette. Vi spurgte bl.a. ind til, hvad medarbejdernes forventninger til forløbet var, hvad der kunne motivere dem til at ændre kost- og motionsvaner samt forhindringer for at opnå disse ændringer. Ligeledes bad vi medarbejderne tage stilling til deres kropsbillede ud fra en række figurer samt hvor sunde de følte sig inden interventionen. Før-spørgeskemaet blev udleveret ved første vejledning med medarbejderne på Radiometer. Vi udarbejdede det på en sådan måde, at det var kort med fortrinsvis åbne kvalitative spørgsmål omkring, hvorfor medarbejderne meldte sig til forløbet, og hvad deres forventninger var. Dette gjorde vi på baggrund af den tidsmæssige faktor (Vallgårda & Koch, 2007). 9

10 Hvis udfyldelsen tager for lang tid, vil nogle muligvis miste tålmodigheden, hvilket kan have indflydelse på kvaliteten af besvarelsen Efter-spørgeskema Efter endt forløb uddelte eller udsendte vi vores efter-spørgeskema (bilag 2) som en anden del af den kvantitative undersøgelse. De skulle fungere som evaluering på forløbet, så vi kunne få et indblik i, om vores intervention havde en indflydelse på medarbejderne. Hovedemnet var medarbejdernes motivation i forhold til ændring i kost- og motionsvaner. Herunder om hvorvidt medarbejderne havde foretaget kostog motionsændringer, og om de var motiveret til at fastholde disse ændringer efter interventionen var slut. Til at kategorisere hvilke ændringer medarbejderne havde foretaget, brugte vi Sundhedsstyrelsens 8 kostråd, da disse indgik i vores vejledning med medarbejderne. Vi forsøgte i dette spørgeskema at øge overskueligheden i læsningen af spørgeskemaet gennem tekst, overskrifter og afsnit, som fortæller hvad spørgsmålene drejer sig om. Dette gjorde vi for at guide medarbejderne i den rigtige retning omkring emnerne. På baggrund af at det er en fordel at anvende lukkede spørgsmål ved data til kategorisering, da man her selv fastsætter svarmulighederne (Vallgårda & Koch, 2007) benyttede vi os af dette, da vi efterfølgende ønskede at lave en analyse af vores resultater. I efter-spørgeskemaet bad vi ligeledes, som i før-spørgeskemaet, medarbejderne tage stilling til deres kropsbillede ud fra en række figurer, samt hvor sunde de følte sig efter interventionen. Dette gjorde vi for at kunne sammenligne resultaterne og få et indblik i, om vores intervention havde haft en indvirkning på disse områder Interview Vi lavede et kvalitativt interview med sikkerhedsleder Christian Uldal, som var vores kontaktperson på Radiometer samt hovedansvarlig for hele projektet. Christian Uldal indvilligede i at være repræsentant for Radiometer i dette interview. Vi lavede interviewet for igennem Christian Uldal at få belyst Radiometers holdning vedrørende deres medarbejdere, medarbejdernes sundhed og om interventions effekt. Vi 10

11 udformede 14 spørgsmål (se bilag 3), som på forhånd blev tilsendt Christian Uldal, for at han inden interviewet kunne forberede sig på at tale på Radiometer Medicals vegne. Vi valgte at optage interviewet på diktafon samt transskribere det, for senere at kunne fokusere på indholdet af interviewet og derefter bruge relevante udtalelser til at underbygge vores indhold i opgaven. 1.5 Etiske overvejelser (Fælles) I forbindelse med undersøgelser der omhandler mennesker, er det vigtigt at gøre sig nogle etiske overvejelser omkring fortrolighed, samtykke og evt. konsekvenser af undersøgelsen (Kvale, 1997, s. 117). Vi har fra interventionens start gjort medarbejderne opmærksomme på, at undersøgelsen var en del af vores BA-projekt, og at al indsamlet data ville blive benyttet her i. Derudover lagde vi vægt på, at deltagerne ville optræde anonymt, og at det fremkomne datamateriale vil forblive fortroligt. Vi benytter derfor ingen konkrete navne, men alle betegnes blot som medarbejderne. Vi har dog valgt at benytte navnet på Radiometers Sikkerhedsleder, da han repræsenterer virksomheden i dette projekt og har givet sit samtykke her til. 1.6 Kildekritik (Fælles) Projektet bygger på egne undersøgelser, litteraturstudier, videnskabelige artikler og lærebøger, som anses for valide, idet de er skrevet af anerkendte og respekterede fagpersoner på de respektive områder. Det er essentielt at valget af de rigtige kilder, for vores projekt, træffes for at underbygge troværdigheden i projektet og undgå fejlinformationer. Vi har valgt at benytte teoretikere som Bandura, Miller & Rollnick, Deci & Ryan og Antonovsky, da disse til dels tager udgangspunkt i samme videnskabsteoretiske retning som os. Vi har valgt at bygge vores projekt op omkring egne undersøgelser. I og med vores deltagerantal ikke er ret højt, kan det ikke give et fuldkomment billede af, hvordan virkeligheden ser ud på Radiometer, hvilket vi må forholde os kritiske overfor. Dog kan det give et indblik i, hvordan tendensen er. 11

12 1.7 Videnskabsteori (JF) Til grund for vores opgave ligger et humanistisk menneskesyn med udgangspunkt i fænomenologien (Rønn, 2007, s.177). Dette er på baggrund af, at vi ser mennesket som et selvstændigt væsen med egenværdi. Et menneske der kan vælge på basis af egne etiske overvejelser og tage ansvar for sine beslutninger. Dette betyder, at mennesket er et aktivt handlende væsen, der selv er i stand til at forme sit eget liv. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelser af verden, og vi vil handle ud fra disse oplevelser i vores vejledning. Ved sundhedsarbejde med en fænomenologisk tilgang er det vigtigt at tage hensyn til, at hvert enkelt menneske har deres egen opfattelse og perspektiv af sammenhæng. Den afgørende virkelighed er sådan, som det enkelte individ oplever den (Kvale, 1997). Man må derfor tage hensyn til og være lyttende overfor disse opfattelser, så vejledningen kan gøres så personlig og rammende som mulig. Der ligger derfor et ansvar hos de deltagende medarbejdere i interventionen på den måde, at det er op til dem selv, hvor meget de ønsker at få ud af vores vejledning. De kan vælge at lytte til os og forsøge at lave en adfærdsændring, men de har også muligheden for at lade være. Vi vil ikke bestemme hvilke valg medarbejderne tager, vi vil blot støtte og bakke op omkring deres valg. Da det i praksis ikke altid er muligt at adskille videnskabelige vinkler fra hinanden, vil der i denne opgave også blive benyttet dele af den konstruktivistiske tanke, som hovedsageligt går på, at man udvikler sig i social interaktion og styres af ydre strukturer, hvilket er med til at udforme det enkelte individ (Rønn, 2007, s.65-73). Dette kommer hovedsageligt til udtryk gennem vores brug af Banduras Sociale Læringsteori, som vi dog har valgt at benytte, da vi mener, at medarbejderne lærte af hinandens erfaringer, men at der dog stadig foregår en indre refleksion hos det enkelte individ. En anden tilgang til forståelse af individers handlinger, er den behavioristiske, hvilket Banduras teori også er præget lidt af, i det han snakker om gode og dårlige erfaring, som værende bestemmende for, om vi udfører en handling igen (Se Social Læringsteori s.42) 12

13 Gennem vores praktikophold vurderede vi, at Radiometer anvendte behavioristiske metoder til at motivere deres medarbejdere til at deltage i interventionen via ydre påvirkninger. I behaviorismen er fokus mest på ændring af adfærd, og man koncentrerer sig stort set ikke om de mentale processer, som tænkning og refleksion hos det enkelte individ. Den behavioristiske tankegang er mest interesseret i hvilke betingelser der er for læring, og ikke hvad der sker mentalt, når læringen finder sted (Skaalvik & Skaalvik, 2005). Psykologerne Thorndike og Skinner var nogle af de mest fremtrædende inden for det behavioristiske begreb operant betingning. Her opererer man med udtrykket om, at læring er et resultat af belønning eller straf, som følger efter en frivillig handling. En bestemt efterfølgende konsekvens vil enten forstærke eller svække en handling. Ved positive konsekvenser, som belønning, vil handlingen blive forstærket og føre til gentagelser. Negative konsekvenser, som straf, vil medføre at chancen for gentagelse bliver svækket. Belønning kaldes også for forstærkning og defineres: Som enhver konsekvens af en handling, der øger tendensen til, at handlingen gentages. (Skaalvik & Skaalvik, 2005, s.32). Det er dog meget individuelt, hvad folk ser som belønning og straf. Samfundet er ofte præget af straf og belønningssystemer, da man f.eks. går på arbejde og får løn for det. De fleste ville nok ikke gå på arbejde, hvis ikke det var nødvendigt for dem at tjene penge til generel velstand. Tiltagene hos Radiometer var frivillige, men der var sat præmier på højkant for at lokke medarbejderne til. Man kan se disse præmier som en forstærkning til medarbejdernes deltagelse. Da det ydermere kun var de mest engagerede, der fik præmier, var medarbejderne også nød til at yde en ekstra indsats for at opnå den endelige belønning. Radiometer viste ikke interesse for, hvad der lå til grund for medarbejdernes tilmelding til f.eks. kostvejledning, da de havde mere fokus på et højt deltagerantal. Der var ingen straf til de medarbejdere, der valgte ikke at deltage. Dog var der en chance for at disse medarbejdere følte sig udenfor eller forbigået, fordi de ikke havde et ønske om at ændre i deres sundhed, eller fordi de simpelthen ikke ønskede at Radiometer skulle blande sig i deres privatliv. 13

14 Medarbejderne skulle stemple ud fra arbejdet, mens de deltog i sundhedstiltagene. Dette betyder, at de ikke fik løn under deltagelsen, hvilket modarbejder Radiometers ønske om en så stor deltagelse som muligt. Deltagelse i vejledningen kunne for mange medarbejdere meget muligt betyde en længere arbejdsdag og mindre tid til familien derhjemme, og på den måde afholde nogle fra at deltage. 1.8 Sundhedssyn (CE) Vores sundhedssyn tager udgangspunkt i Antonovskys salutogenetiske syn på sundhed, da vi mener, at hans beskrivelse af et livssyn, med udgangspunkt i heterostase- princippet frem for homøostasen, giver et realistisk syn på, hvordan man kan takle sundhed og sygdom igennem livet. Antonovsky ser verden på en måde, hvor der er fokus på uligevægt/ubalance som værende med til at mobilisere ressourcer med hensyn til, hvordan man ser eller håndterer uligevægt og lidelser, om det skal elimineres, eller om det er en faktor, man må lære at håndtere (Lorenz, 2007). Ideen bag den salutogenetiske orientering er at flytte fokus fra en patogenetisk synsvinkel (fokus på det syge) til en salutogenetisk synsvinkel (fokus på det sunde). Ikke for at erstatte den traditionelle lægevidenskab og behandling men for at supplere (Jensen & Johnsen, 2003, s.96-97). Antonovskys sundhedssyn adskiller sig dog fra andre syn på livet, da han lægger op til, at vi skal lære at leve og begå os i uligevægt, frem for f.eks. WHO s definition af sundhed: En tilstand af fuldkommen kropslig, psykisk og socialt velbefindende og ikke kun det at være fri for sygdom og skavanker (Lorenz, 2007, s.30). WHO s definition omhandler det at skabe balance i hverdagen, og dermed opnå det fuldkomne velbefindende. Der tages dog ikke hensyn til, at f.eks. sygdom er den del af livet og ikke fuldstændigt kan undgås. Vi finder Aaron Antonovskys teori mere dækkende, da den siger, at man stadig godt kan være i balance, selvom man er syg, man skal derimod lære at håndtere det. Fælles for begge sundhedssyn kan dog nævnes, at de har fokus på både det fysiske, psykiske og sociale plan. Vi vil i vores intervention arbejde ud fra Antonovskys sundhedssyn. Dette vil vi gøre ved ikke at se eventuelle problemstillinger som f.eks. nedsat stofskifte eller 14

15 glutenintolrence, som noget der skal elimineres, men derimod som noget medarbejderen skal lære at leve med og håndtere. Vi ser dem ikke som mindre sunde på trods af disse problemstillinger. 2.0 Sundhedsintervention på Radiometer Medical A/S (JF) Radiometer Medical A/S er en virksomhed, der producerer kliniske måleinstrumenter til analyse af blodprøver og udstyr til overvågning af patienter på sygehuse. Virksomheden har lidt over 1000 medarbejdere og deres hovedkontor er beliggende i Brønshøj. Derudover ligger der en underafdeling i Ballerup. Udover Danmark har Radiometer også afdelinger i Schweiz og USA. Medarbejderne er fordelt på dag- og nathold i produktionsafdelingen for at opnå en mere effektiv produktion. Radiometer blev grundlagt i 1935 og startede oprindelig med at lave måleinstrumenter til radioindustrien, men i 1950erne gik Radiometer for alvor i gang med at producere tekniske produkter til medicinindustrien. Dette har gjort at deres produkter i dag anvendes over hele verden. Radiometer Medical A/S er i dag en del af det amerikanske firma Danaher (Radiometerdanmark.dk). Der er mange forskellige arbejdsområder på Radiometer, men generelt er arbejdsformen meget stillesiddende enten på kontor, i produktionen eller laboratoriet. Dette kan have dårlig indflydelse på medarbejdernes helbred, hvis ikke de sørger for at få rørt sig i fritiden. Virksomheden har derfor sat et træningslokale til rådighed med mulighed for både styrke- og konditionstræning samt deltagelse på motionshold som f.eks. spinning. For at benytte disse tilbud skal medarbejderne være medlem af Radiometers idrætsforening og betale en lille sum hver måned. Et andet tilbud på Radiometer er kantinen. Her kan medarbejderne betale et fast beløb om måneden og spise dagligt i kantinen, eller betale pr. gang, hvis man ikke ønsker at spise i kantinen hver dag. Kantinen har et stort udvalg af salater og pålæg, og hver dag er der hjemmebagt brød og en varm ret. 2.1 Interventionen Hvert år har Radiometer traditionen tro en Sundhedsuge med særlig fokus på sundhed rundt omkring i virksomheden. Radiometers sikkerhedsleder Christian Uldal havde et ønske om at udvide denne ene uge til en længere periode på i hvert fald 3 15

16 uger. I samarbejde med BST Nord 1 samt Radiometer udarbejdede vi en omfattende sundhedsintervention. Interventionen indeholdte tilbud til medarbejderne om løbe/gå træning, pausegymnastik, roning i romaskiner, skridttæller (opnå skridt om dagen) samt kost- og træningsvejledning. Medarbejderne kunne frivilligt vælge, om de ønskede at deltage i tilbuddene. Der blev reklameret for interventionen, ved at Christian og BST nord gik rundt i hele virksomheden med en klokke og holdt små oplæg omkring tilbuddene. Radiometer valgte at lave interventionen som en konkurrence, og der var i alle tilbuddene præmier på højkant. Radiometer mente, at det kunne øge medarbejdernes motivation for at tilmelde sig de forskellige tilbud i interventionen, og at vi derved kunne opnå en større tilmelding blandt medarbejderne. For at deltage i hver af interventionens tilbud skulle medarbejderne tilmelde sig i hold af ca. 5 personer. Radiometers håb ved dette krav var, at det ville skabe holdånd i de repræsenterede afdelinger, og at der på den måde også var håb for, at medarbejderne selv ville fortsætte de nye tiltag efter interventionen, i og med de var flere sammen om at bakke op omkring det. Et andet aspekt omkring holddeltagelse var det tidsmæssige. Man kunne ved gruppevejledning nå ud til flere medarbejdere ad gangen, end hvis vi kun havde individuelle vejledninger. 2.2 Kost- og træningsvejledning Vores primære rolle i interventionen var udførslen af kost- og træningsvejledning, og det er derfor her vores fokus ligger i dette projekt. Konkurrencen lød her på, hvilket hold der kunne opnå størst vægttab i forløbet. Da vores bachelorpraktik i forbindelse med studiet varer 6 uger, valgte vi at køre vores kost- og træningsvejledning i samtlige af disse uger. 6 uger er ikke lang tid, når vi snakker adfærdsændringer (Se fasemodellen på s. 49), og det er derfor vigtigt, at sætte sig nogle realistiske mål (Se SMART, s. 53), da resultatet på så kort tid vil være begrænset. 1 BST nord er et konsulentfirma, som i samarbejde med virksomheders sikkerhedsledelse og organisation yder faglig rådgivning inden for bl.a. sundhed og arbejdsmiljø. 16

17 Medarbejderne deltog i hold, men kunne også vælge at få individuel vejledning undervejs, hvis der var emner, de ikke ønskede at diskutere med deres kollegaer. Vi tilbød dette, da det var vigtigt at tage højde for, at vejledningen foregik på en arbejdsplads mellem kolleger, og det kan være meget forskelligt, hvor åbne forhold medarbejderne har til hinanden, og hvor folks privatsfære går. Vi havde inden start på Radiometer, tænkt os at vejledningerne primært skulle foregå individuelt, men pga. af tidsmæssige årsager samt stor tilslutning til projektet, var dette ikke muligt. Vi mødtes med holdene en gang ugentligt af ca. ½-1 times varighed alt efter mødets emne, og derudover ville deltagerne til de individuelle samtaler komme ekstra. Disse varede ca. 30 min. Dette var passende tid for deltagerne at tage ud af deres arbejdsdag, og det var samtidig muligt at nå at få en god dialog i gang. Kost- og træningsvejledning foregik i arbejdstiden, dog skulle medarbejderne stemple ud, hvilket betød, at de ikke var lønnet under vejledningen, tilbuddet var dog gratis. Under forløbet vejede vi deltagerne og målte deres fedtprocent. Dette var hovedsagelig på grund af konkurrencen om størst vægttab. Målingerne kunne dog derudover være en stor motivationsfaktor for, at deltagerne overholdte deres nye livsstilsændringer, da de vidste, at de skulle op og vejes hos os. Vægten kan også bruges til at vurdere, om deltagerne er på vej i den rigtige retning, eller om der skal justeres på deres kost- eller motionsændringer. Til slut brugte vi målingerne til at vurdere, hvor vidt vores vejledning havde haft en fysisk effekt på deltagerne. Til vores målinger benyttede vi en Tanita personvægt 2, som kan måle fedtprocent. Der er en vis usikkerhed mht. fedtprocentmålingen på en sådan vægt, men hvis man bruger den samme vægt som udgangspunkt hver gang og ser på tallene over længere tid, vurderede vi, at værdierne ville være præcise nok til vores behov. 2.3 Regi og målgruppe for interventionen Kostvejledningen foregik på Radiometer, men i et afsides mødelokale uden mulighed for at udefrakommende kunne følge med. Dette var meget vigtigt, da mange følte at især vejning var en meget privat sag. Det var ikke offentligt, hvem der deltog i vejledningen, da deltagerne skulle have frihed til selv at vælge, hvor vidt de ønskede at inddrage andre i deres deltagelse. 2 Tanitas vægte er ofte benyttet til at måle fedtprocent og kropsammensætning i bl.a. fitness centre. 17

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Efterårets store aktivitetskonkurrence

Efterårets store aktivitetskonkurrence DENNE FOLDER ER EN ANNONcE FRA FRISKOP.DK Friskere og gladere medarbejder friskop.dk præsentere Efterårets store aktivitetskonkurrence route 66 gå virtuel fra Los Angeles til Las Vegas 20.september - 21.november

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere