- et projekt om adfærdsændring og motivation. - A project about behavioral change and motivation. Titelblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et projekt om adfærdsændring og motivation. - A project about behavioral change and motivation. Titelblad"

Transkript

1 Titelblad Titel Kost- og træningsvejledning på Radiometer - et projekt om adfærdsændring og motivation Engelsk titel Dietary and Exercise advice at Radiometer - A project about behavioral change and motivation Udarbejdet af Janni Karin Faxø f07020 & Christina Errendal f07026 Semester 7. semester Specialelinje Ernæring & fysisk aktivitet Uddannelsessted Suhrs Seminarium Metropol, Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Praktiksted Radiometer Danmark A/S Praktikvejleder Christian Uldal Vejledere Karen Meier Rasmussen & Flemming Pedersen Opgavetype Professions Bachelor Afleveringsdato 1. juni 2010 Antal tegn Janni Karin Faxø (JF) Christina Errendal (CE) Forsidebillede og logo er hentet fra 1

2 Forord Dette projekt er udarbejdet på baggrund af praktikforløb hos Radiometer Medical A/S. Der skal rettes en stor tak til Radiometer og deres medarbejdere, for deltagelse og lån af lokaler. Samt for at give os mulighed for at opnå erfaring med etablering, planlægning og gennemførsel af et kost- og træningsforløb på seks uger. Derudover en særlig tak til Christian Uldal, for et godt samarbejde, opbakning samt troen på os. Janni Faxø & Christina Errendal 2

3 Resumé Bachelorprojektet er baseret på et 6 ugers praktikforløb hos Radiometer Medical. Formålet med projektet er at belyse, hvordan vi igennem 6 ugers regelmæssig planlagt vejledning kan hjælpe medarbejderne på Radiometer til at få en forståelse af, hvordan de selv kan opnå en sundere livsstil og derved mindske risikoen for livsstilssygdomme og opnå et ønsket vægttab. Da interventionen foregår på en arbejdsplads, som har en anden indgangsvinkel end vores fænomenologiske tilgang, må vi tage forbehold i forhold til tid, sted, planlægning og udførelse. Opgaven bygger på egne kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvor vi har udarbejdet før- og efterspørgeskemaer samt målt og vejet medarbejdernes vægt og fedtprocent. De besvarede spørgeskemaer giver en indsigt i medarbejdernes tanker omkring kost, motion og barriere. Målinger og vejninger foretog vi for at opnå målbare resultater til at analysere på. Vi har inddraget Banduras teori om social læring og self-efficacy, da vi finder det centralt for medarbejdernes læring samt øgning af deres motivation for at ændre adfærd i forhold til kost og motion. Igennem forløbet øgede medarbejderne deres ressourcer og handlekompetencer i forhold til at træffe sundere valg mht. kost og derigennem være med til at motivere dem til fortsat at holde fast i de forbedrede vaner. I projektet har vi inddraget Den Motiverende Samtale i forbindelse med vores rolle som vejledere. Derudover har vi inddraget fasemodellen samt SMART som værktøjer til at understøtte Den Motiverende Samtale og tydeliggøre forskellige aspekter i deltagernes målsætninger. Vi kom frem til, at 83% af medarbejderne følte sig mere motiverede til at ændre kostvaner efter forløbet og, at 76% var mere motiverede for at ændre motionsvaner. 44% har ændret deres syn på dem selv (kropsbillede) til det bedre og hele 65,9% havde tabt sig under interventionen. Vi kan ud fra projektet konkludere, at medarbejdernes deltagelse i kost- og træningsvejledningen, har haft en positiv indvirkning, og at vores primære mål efter de 6 uger, om en øget motivation for livsstilsændringer og vægttab hos medarbejderne, er opnået. 3

4 Abstract The bachelor project is based on 6 weeks of practical experience at Radiometer Medical. The purpose of the project is to show how we, during 6 weeks of regularly planned instruction, can help the employees at Radiometer to get an understanding of how they by themselves can achieve a healthier lifestyle and thereby reduce the risk of getting lifestyle diseases and how to achieve a desired weight loss. As the intervention takes place in a workplace, which has another angle to the intervention than our phenomenological approach, we have to make certain reservations regarding time, place, planning and execution of the intervention. The paper is based on our own qualitative and quantitative research studies in which we have worked out so called before and after questionnaires, in addition to measuring the employees fat rate and body weight. The answered questionnaires give us knowledge of the employees thoughts about nutrition, exercise and barriers. We did the measuring of fat rate and body weight to achieve measurable results for analyzing. We have used Bandura s Social Cognitive Theory, as we find self-efficasy and social learning important for the employees learning and in order to increase motivation for behavioral changes in relation to nutrition and exercise. Throughout the intervention the employees increased their resources and competences to make healthier decisions concerning nutrition, and thereby help motivate them to maintain the improved habits. During the project we have used the Motivational Interviewing in connection to our role as advisers. In addition we have used the Stages of Change and SMART models as tools to support the Motivational Interviewing and thereby clarify different aspects in the employees objectives. We saw that 83% of the employees felt more motivated to change their diet habits after the intervention, and that 76% were more motivated to change their exercise habits. 44% changed the way they look at themselves in a positive way, and as many as 65,9% have lost weight during the intervention. From the project we can conclude that the employees participation in the dietary and training advice have had a positive effect and that our main objective after 6 weeks, which was to help give the employees an increased motivation for lifestyle changes and weight loss, has been reached. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING (FÆLLES) PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) FORMÅL (FÆLLES) PRÆCISERING OG AFGRÆNSNING (FÆLLES) METODE (FÆLLES) FØR-SPØRGESKEMA EFTER-SPØRGESKEMA INTERVIEW ETISKE OVERVEJELSER (FÆLLES) KILDEKRITIK (FÆLLES) VIDENSKABSTEORI (JF) SUNDHEDSSYN (CE) SUNDHEDSINTERVENTION PÅ RADIOMETER MEDICAL A/S (JF) INTERVENTIONEN KOST- OG TRÆNINGSVEJLEDNING REGI OG MÅLGRUPPE FOR INTERVENTIONEN MÅL OG FORMÅL MED INTERVENTIONEN ARBEJDSPLAN OVER VEJLEDNINGER PR. UGE KOSTKOMPENDIUM ANVENDTE EMNER I VEJLEDNINGEN ANALYSE AF DATA FRA SPØRGESKEMAERNE (CE) SPØRGESKEMA RESULTAT AF FØR-SPØRGESKEMA SUNDHEDSOPFATTELSE KROPSBILLEDE ÆNDRINGER I KOST OG MOTION MOTIVATION SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG MOTIVATION SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG BMI SAMMENHÆNG MELLEM VÆGTTAB OG ALDER SAMMENFATNING AF RESULTATER FEJLKILDER (JF)

6 5.0 ANVENDTE TEORIER (FÆLLES) ADFÆRDSÆNDRING (CE) MOTIVATION (JF) DEN SOCIALE LÆRINGSTEORI (JF) DEN MOTIVERENDE SAMTALE (CE) Empati Motivation Ambivalens Læge-patient forholdet Balanceskema FASE MODELLEN (STAGES OF CHANGES) (CE) SMART (JF) OVERVÆGT (JF) VÆGTTAB (CE) Kost Fysisk aktivitet LEDELSESTEORI (JF) DISKUSSION (FÆLLES) KONKLUSION (FÆLLES) PROFESSIONSANVENDELSE (FÆLLES) REFLEKSIONER (FÆLLES) PERSPEKTIVERING (FÆLLES) LITTERATUR BILAG BILAG 1 FØR-SPØRGESKEMA BILAG 2 EFTER-SPØRGESKEMA BILAG 3 INTERVIEWGUIDE

7 1.0 Indledning (Fælles) I de senere år er der sket en fremgang indenfor sundhedsfremme på arbejdspladserne i Danmark. 99,6% af de virksomheder, der deltog i Sundhedsstyrelsen undersøgelse om sundhedsfremme på arbejdspladsen fra 2007, havde en sundhedspolitik. Hvor stort set alle virksomhederne havde en ryge- og alkoholpolitik, var det kun ca. halvdelen, som gjorde en indsats på kost- og motionsområdet (sst.dk - 1). Samtidig er overvægten i den danske befolkning steget støt inden for de sidste årtier, og man regner med at ca % af den danske befolkning er overvægtige (sst.dk- 2). Ud fra en vurdering af disse fakta kan man konkludere, at der stadig er en manglende sundhedsfremmende indsats på kost- og motionsområdet i virksomhederne. Vi vil i vores projekt tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition af sundhedsfremme, som lyder således: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. (Sundhedsstyrelsen, 2005, s. 49). I stedet for at det er selve aktiviteten, der skal fremme den enkeltes sundhed, vil vi i dette projekt lægge vægt på aktiviteter, der medvirker til, at medarbejderne på Radiometer selv øger deres ressourcer og handlekompetencer i forhold til ændring i kost- og motionsvaner. Da arbejdspladsen for mange mennesker udgør en stor del af deres liv, kan det være et godt sted, at komme ud med budskabet om en sundere livsstil. I og med at en hyppigt benyttet undskyldning for en usund og inaktiv livsstil er mangel på tid pga. bl.a. arbejde, vil det netop her være et godt sted at intervenere hen imod sundere kostvaner og mere fysisk aktivitet. Vi vil i denne opgave komme med vores forslag til, hvordan en intervention om kost og træning på virksomheden Radiometer Medical kan udføres. Vi ønsker at afklare, om det er muligt for os som professions bachelorer at bidrage til, at medarbejderne på Radiometer oplever en forbedring af deres sundhed gennem et forløb på 6 uger med regelmæssig vejledning om kost og træning. Vi vil i vores intervention samt projekt tage højde for, at der kan være andre tilgange til adfærdsændring end vores egen, som er præget af et fænomenologisk syn. Vi vil ud fra analyse af indsamlet data i interventionen, vurdere om vores intervention har haft en betydelig positiv effekt. 7

8 1.1 Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi være medvirkende, til at medarbejderne på Radiometer ændrer deres sundhedsadfærd via en 6 ugers kost- og træningsintervention med øget motivation for livsstilsændring og vægttab som primære mål? Hvordan kan vi intervenere på en måde der både tilgodeser virksomhedens- men også medarbejdernes mål for forløbet? 1.2 Formål (Fælles) Formålet med denne opgave er, at belyse hvordan vi gennem 6 ugers regelmæssig planlagt vejledning kan hjælpe medarbejderne på Radiometer til at få en forståelse af, hvordan de selv kan opnå en sundere livsstil i forhold til kost og træning, og derved mindske risikoen for livsstilssygdomme og opnå et ønsket vægttab. Alt dette taget i betragtning af, at interventionen finder sted på en arbejdsplads, som har en anden indgangsvinkel til projektet end os, og at der derfor må tages visse forbehold i forhold til tid, sted, planlægning og udførelse. 1.3 Præcisering og afgrænsning (Fælles) Vi vil i opgaven beskrive vores intervention og komme ind på de anvendte teorier, som ligger til grund for vores valg af vejledningsmetoder, emnevalg til formidling, og metode til dataindsamling. Resultaterne for interventionen vil blive gennemgået og analyseret. Selvom måling af medarbejdernes blodtryk og kolesteroltal ville have givet en mere præcis vurdering af deres sundhedstilstand, ville det have betydet for store omkostninger for projektet, og der er derfor kun medtaget vægt og fedtprocent. Livsstilssygdomme som bl.a. diabetes II, fedme, hjertekarsygdomme og hypertension er relevante emner i forbindelse med livsstilsændringer, men disse vil ikke blive uddybet yderligere i denne opgave, da dette vil blive for omfattende i forhold til projektets størrelse. Den fysiologiske effekt af sundere kost og øgning af den fysiske aktivitet er kun medtaget i denne opgave i forhold til vægttab, da fokus mest er på den sundhedspædagogiske formidling samt motivation. 8

9 1.4 Metode (Fælles) Ved hjælp af relevant litteratur samt undersøgelser vil vi finde centrale emner og teorier til at belyse problemformuleringen. Vi har i dette projekt anvendt både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, for at få en indsigt i medarbejdernes tanker omkring kost, motion og barriere, og samtidig for at opnå nogle målbare resultater, der kan understøtte den fænomenologiske tilgang med fokus på individet. Som en del af den kvantitative undersøgelse vejede og målte vi vægt og fedtprocent for medarbejderne. Dette gjorde vi for at indsamle data til vurdering af medarbejdernes vægt, kropssammensætning og Body Mass Index (BMI) (Se overvægt s. 56). Vi benyttede spørgeskemaer til indsamling af data, for at vi på en struktureret måde kunne klarlægge, hvilke tanker medarbejderne havde omkring deres motivation i forhold til ændring i kost- og motionsvaner Før-spørgeskema Som Vallgårda & Koch (2007) understreger, er det vigtig at overveje grundigt hvad målet med ens spørgeskema er. Før-spørgeskemaet (se bilag 1) kan ses som den kvalitative del af vores undersøgelse, i og med det hovedsageligt indeholder åbne spørgsmål, hvor medarbejderne selv skulle formulere deres svar (Rienecker & Jørgensen, 2002, s.27). Igennem før-spørgeskemaet var vores mål at få et indblik i, hvad medarbejdernes tanker var omkring forløbet, så vi bedre kunne tilrettelægge vejledningen ud fra dette. Vi spurgte bl.a. ind til, hvad medarbejdernes forventninger til forløbet var, hvad der kunne motivere dem til at ændre kost- og motionsvaner samt forhindringer for at opnå disse ændringer. Ligeledes bad vi medarbejderne tage stilling til deres kropsbillede ud fra en række figurer samt hvor sunde de følte sig inden interventionen. Før-spørgeskemaet blev udleveret ved første vejledning med medarbejderne på Radiometer. Vi udarbejdede det på en sådan måde, at det var kort med fortrinsvis åbne kvalitative spørgsmål omkring, hvorfor medarbejderne meldte sig til forløbet, og hvad deres forventninger var. Dette gjorde vi på baggrund af den tidsmæssige faktor (Vallgårda & Koch, 2007). 9

10 Hvis udfyldelsen tager for lang tid, vil nogle muligvis miste tålmodigheden, hvilket kan have indflydelse på kvaliteten af besvarelsen Efter-spørgeskema Efter endt forløb uddelte eller udsendte vi vores efter-spørgeskema (bilag 2) som en anden del af den kvantitative undersøgelse. De skulle fungere som evaluering på forløbet, så vi kunne få et indblik i, om vores intervention havde en indflydelse på medarbejderne. Hovedemnet var medarbejdernes motivation i forhold til ændring i kost- og motionsvaner. Herunder om hvorvidt medarbejderne havde foretaget kostog motionsændringer, og om de var motiveret til at fastholde disse ændringer efter interventionen var slut. Til at kategorisere hvilke ændringer medarbejderne havde foretaget, brugte vi Sundhedsstyrelsens 8 kostråd, da disse indgik i vores vejledning med medarbejderne. Vi forsøgte i dette spørgeskema at øge overskueligheden i læsningen af spørgeskemaet gennem tekst, overskrifter og afsnit, som fortæller hvad spørgsmålene drejer sig om. Dette gjorde vi for at guide medarbejderne i den rigtige retning omkring emnerne. På baggrund af at det er en fordel at anvende lukkede spørgsmål ved data til kategorisering, da man her selv fastsætter svarmulighederne (Vallgårda & Koch, 2007) benyttede vi os af dette, da vi efterfølgende ønskede at lave en analyse af vores resultater. I efter-spørgeskemaet bad vi ligeledes, som i før-spørgeskemaet, medarbejderne tage stilling til deres kropsbillede ud fra en række figurer, samt hvor sunde de følte sig efter interventionen. Dette gjorde vi for at kunne sammenligne resultaterne og få et indblik i, om vores intervention havde haft en indvirkning på disse områder Interview Vi lavede et kvalitativt interview med sikkerhedsleder Christian Uldal, som var vores kontaktperson på Radiometer samt hovedansvarlig for hele projektet. Christian Uldal indvilligede i at være repræsentant for Radiometer i dette interview. Vi lavede interviewet for igennem Christian Uldal at få belyst Radiometers holdning vedrørende deres medarbejdere, medarbejdernes sundhed og om interventions effekt. Vi 10

11 udformede 14 spørgsmål (se bilag 3), som på forhånd blev tilsendt Christian Uldal, for at han inden interviewet kunne forberede sig på at tale på Radiometer Medicals vegne. Vi valgte at optage interviewet på diktafon samt transskribere det, for senere at kunne fokusere på indholdet af interviewet og derefter bruge relevante udtalelser til at underbygge vores indhold i opgaven. 1.5 Etiske overvejelser (Fælles) I forbindelse med undersøgelser der omhandler mennesker, er det vigtigt at gøre sig nogle etiske overvejelser omkring fortrolighed, samtykke og evt. konsekvenser af undersøgelsen (Kvale, 1997, s. 117). Vi har fra interventionens start gjort medarbejderne opmærksomme på, at undersøgelsen var en del af vores BA-projekt, og at al indsamlet data ville blive benyttet her i. Derudover lagde vi vægt på, at deltagerne ville optræde anonymt, og at det fremkomne datamateriale vil forblive fortroligt. Vi benytter derfor ingen konkrete navne, men alle betegnes blot som medarbejderne. Vi har dog valgt at benytte navnet på Radiometers Sikkerhedsleder, da han repræsenterer virksomheden i dette projekt og har givet sit samtykke her til. 1.6 Kildekritik (Fælles) Projektet bygger på egne undersøgelser, litteraturstudier, videnskabelige artikler og lærebøger, som anses for valide, idet de er skrevet af anerkendte og respekterede fagpersoner på de respektive områder. Det er essentielt at valget af de rigtige kilder, for vores projekt, træffes for at underbygge troværdigheden i projektet og undgå fejlinformationer. Vi har valgt at benytte teoretikere som Bandura, Miller & Rollnick, Deci & Ryan og Antonovsky, da disse til dels tager udgangspunkt i samme videnskabsteoretiske retning som os. Vi har valgt at bygge vores projekt op omkring egne undersøgelser. I og med vores deltagerantal ikke er ret højt, kan det ikke give et fuldkomment billede af, hvordan virkeligheden ser ud på Radiometer, hvilket vi må forholde os kritiske overfor. Dog kan det give et indblik i, hvordan tendensen er. 11

12 1.7 Videnskabsteori (JF) Til grund for vores opgave ligger et humanistisk menneskesyn med udgangspunkt i fænomenologien (Rønn, 2007, s.177). Dette er på baggrund af, at vi ser mennesket som et selvstændigt væsen med egenværdi. Et menneske der kan vælge på basis af egne etiske overvejelser og tage ansvar for sine beslutninger. Dette betyder, at mennesket er et aktivt handlende væsen, der selv er i stand til at forme sit eget liv. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelser af verden, og vi vil handle ud fra disse oplevelser i vores vejledning. Ved sundhedsarbejde med en fænomenologisk tilgang er det vigtigt at tage hensyn til, at hvert enkelt menneske har deres egen opfattelse og perspektiv af sammenhæng. Den afgørende virkelighed er sådan, som det enkelte individ oplever den (Kvale, 1997). Man må derfor tage hensyn til og være lyttende overfor disse opfattelser, så vejledningen kan gøres så personlig og rammende som mulig. Der ligger derfor et ansvar hos de deltagende medarbejdere i interventionen på den måde, at det er op til dem selv, hvor meget de ønsker at få ud af vores vejledning. De kan vælge at lytte til os og forsøge at lave en adfærdsændring, men de har også muligheden for at lade være. Vi vil ikke bestemme hvilke valg medarbejderne tager, vi vil blot støtte og bakke op omkring deres valg. Da det i praksis ikke altid er muligt at adskille videnskabelige vinkler fra hinanden, vil der i denne opgave også blive benyttet dele af den konstruktivistiske tanke, som hovedsageligt går på, at man udvikler sig i social interaktion og styres af ydre strukturer, hvilket er med til at udforme det enkelte individ (Rønn, 2007, s.65-73). Dette kommer hovedsageligt til udtryk gennem vores brug af Banduras Sociale Læringsteori, som vi dog har valgt at benytte, da vi mener, at medarbejderne lærte af hinandens erfaringer, men at der dog stadig foregår en indre refleksion hos det enkelte individ. En anden tilgang til forståelse af individers handlinger, er den behavioristiske, hvilket Banduras teori også er præget lidt af, i det han snakker om gode og dårlige erfaring, som værende bestemmende for, om vi udfører en handling igen (Se Social Læringsteori s.42) 12

13 Gennem vores praktikophold vurderede vi, at Radiometer anvendte behavioristiske metoder til at motivere deres medarbejdere til at deltage i interventionen via ydre påvirkninger. I behaviorismen er fokus mest på ændring af adfærd, og man koncentrerer sig stort set ikke om de mentale processer, som tænkning og refleksion hos det enkelte individ. Den behavioristiske tankegang er mest interesseret i hvilke betingelser der er for læring, og ikke hvad der sker mentalt, når læringen finder sted (Skaalvik & Skaalvik, 2005). Psykologerne Thorndike og Skinner var nogle af de mest fremtrædende inden for det behavioristiske begreb operant betingning. Her opererer man med udtrykket om, at læring er et resultat af belønning eller straf, som følger efter en frivillig handling. En bestemt efterfølgende konsekvens vil enten forstærke eller svække en handling. Ved positive konsekvenser, som belønning, vil handlingen blive forstærket og føre til gentagelser. Negative konsekvenser, som straf, vil medføre at chancen for gentagelse bliver svækket. Belønning kaldes også for forstærkning og defineres: Som enhver konsekvens af en handling, der øger tendensen til, at handlingen gentages. (Skaalvik & Skaalvik, 2005, s.32). Det er dog meget individuelt, hvad folk ser som belønning og straf. Samfundet er ofte præget af straf og belønningssystemer, da man f.eks. går på arbejde og får løn for det. De fleste ville nok ikke gå på arbejde, hvis ikke det var nødvendigt for dem at tjene penge til generel velstand. Tiltagene hos Radiometer var frivillige, men der var sat præmier på højkant for at lokke medarbejderne til. Man kan se disse præmier som en forstærkning til medarbejdernes deltagelse. Da det ydermere kun var de mest engagerede, der fik præmier, var medarbejderne også nød til at yde en ekstra indsats for at opnå den endelige belønning. Radiometer viste ikke interesse for, hvad der lå til grund for medarbejdernes tilmelding til f.eks. kostvejledning, da de havde mere fokus på et højt deltagerantal. Der var ingen straf til de medarbejdere, der valgte ikke at deltage. Dog var der en chance for at disse medarbejdere følte sig udenfor eller forbigået, fordi de ikke havde et ønske om at ændre i deres sundhed, eller fordi de simpelthen ikke ønskede at Radiometer skulle blande sig i deres privatliv. 13

14 Medarbejderne skulle stemple ud fra arbejdet, mens de deltog i sundhedstiltagene. Dette betyder, at de ikke fik løn under deltagelsen, hvilket modarbejder Radiometers ønske om en så stor deltagelse som muligt. Deltagelse i vejledningen kunne for mange medarbejdere meget muligt betyde en længere arbejdsdag og mindre tid til familien derhjemme, og på den måde afholde nogle fra at deltage. 1.8 Sundhedssyn (CE) Vores sundhedssyn tager udgangspunkt i Antonovskys salutogenetiske syn på sundhed, da vi mener, at hans beskrivelse af et livssyn, med udgangspunkt i heterostase- princippet frem for homøostasen, giver et realistisk syn på, hvordan man kan takle sundhed og sygdom igennem livet. Antonovsky ser verden på en måde, hvor der er fokus på uligevægt/ubalance som værende med til at mobilisere ressourcer med hensyn til, hvordan man ser eller håndterer uligevægt og lidelser, om det skal elimineres, eller om det er en faktor, man må lære at håndtere (Lorenz, 2007). Ideen bag den salutogenetiske orientering er at flytte fokus fra en patogenetisk synsvinkel (fokus på det syge) til en salutogenetisk synsvinkel (fokus på det sunde). Ikke for at erstatte den traditionelle lægevidenskab og behandling men for at supplere (Jensen & Johnsen, 2003, s.96-97). Antonovskys sundhedssyn adskiller sig dog fra andre syn på livet, da han lægger op til, at vi skal lære at leve og begå os i uligevægt, frem for f.eks. WHO s definition af sundhed: En tilstand af fuldkommen kropslig, psykisk og socialt velbefindende og ikke kun det at være fri for sygdom og skavanker (Lorenz, 2007, s.30). WHO s definition omhandler det at skabe balance i hverdagen, og dermed opnå det fuldkomne velbefindende. Der tages dog ikke hensyn til, at f.eks. sygdom er den del af livet og ikke fuldstændigt kan undgås. Vi finder Aaron Antonovskys teori mere dækkende, da den siger, at man stadig godt kan være i balance, selvom man er syg, man skal derimod lære at håndtere det. Fælles for begge sundhedssyn kan dog nævnes, at de har fokus på både det fysiske, psykiske og sociale plan. Vi vil i vores intervention arbejde ud fra Antonovskys sundhedssyn. Dette vil vi gøre ved ikke at se eventuelle problemstillinger som f.eks. nedsat stofskifte eller 14

15 glutenintolrence, som noget der skal elimineres, men derimod som noget medarbejderen skal lære at leve med og håndtere. Vi ser dem ikke som mindre sunde på trods af disse problemstillinger. 2.0 Sundhedsintervention på Radiometer Medical A/S (JF) Radiometer Medical A/S er en virksomhed, der producerer kliniske måleinstrumenter til analyse af blodprøver og udstyr til overvågning af patienter på sygehuse. Virksomheden har lidt over 1000 medarbejdere og deres hovedkontor er beliggende i Brønshøj. Derudover ligger der en underafdeling i Ballerup. Udover Danmark har Radiometer også afdelinger i Schweiz og USA. Medarbejderne er fordelt på dag- og nathold i produktionsafdelingen for at opnå en mere effektiv produktion. Radiometer blev grundlagt i 1935 og startede oprindelig med at lave måleinstrumenter til radioindustrien, men i 1950erne gik Radiometer for alvor i gang med at producere tekniske produkter til medicinindustrien. Dette har gjort at deres produkter i dag anvendes over hele verden. Radiometer Medical A/S er i dag en del af det amerikanske firma Danaher (Radiometerdanmark.dk). Der er mange forskellige arbejdsområder på Radiometer, men generelt er arbejdsformen meget stillesiddende enten på kontor, i produktionen eller laboratoriet. Dette kan have dårlig indflydelse på medarbejdernes helbred, hvis ikke de sørger for at få rørt sig i fritiden. Virksomheden har derfor sat et træningslokale til rådighed med mulighed for både styrke- og konditionstræning samt deltagelse på motionshold som f.eks. spinning. For at benytte disse tilbud skal medarbejderne være medlem af Radiometers idrætsforening og betale en lille sum hver måned. Et andet tilbud på Radiometer er kantinen. Her kan medarbejderne betale et fast beløb om måneden og spise dagligt i kantinen, eller betale pr. gang, hvis man ikke ønsker at spise i kantinen hver dag. Kantinen har et stort udvalg af salater og pålæg, og hver dag er der hjemmebagt brød og en varm ret. 2.1 Interventionen Hvert år har Radiometer traditionen tro en Sundhedsuge med særlig fokus på sundhed rundt omkring i virksomheden. Radiometers sikkerhedsleder Christian Uldal havde et ønske om at udvide denne ene uge til en længere periode på i hvert fald 3 15

16 uger. I samarbejde med BST Nord 1 samt Radiometer udarbejdede vi en omfattende sundhedsintervention. Interventionen indeholdte tilbud til medarbejderne om løbe/gå træning, pausegymnastik, roning i romaskiner, skridttæller (opnå skridt om dagen) samt kost- og træningsvejledning. Medarbejderne kunne frivilligt vælge, om de ønskede at deltage i tilbuddene. Der blev reklameret for interventionen, ved at Christian og BST nord gik rundt i hele virksomheden med en klokke og holdt små oplæg omkring tilbuddene. Radiometer valgte at lave interventionen som en konkurrence, og der var i alle tilbuddene præmier på højkant. Radiometer mente, at det kunne øge medarbejdernes motivation for at tilmelde sig de forskellige tilbud i interventionen, og at vi derved kunne opnå en større tilmelding blandt medarbejderne. For at deltage i hver af interventionens tilbud skulle medarbejderne tilmelde sig i hold af ca. 5 personer. Radiometers håb ved dette krav var, at det ville skabe holdånd i de repræsenterede afdelinger, og at der på den måde også var håb for, at medarbejderne selv ville fortsætte de nye tiltag efter interventionen, i og med de var flere sammen om at bakke op omkring det. Et andet aspekt omkring holddeltagelse var det tidsmæssige. Man kunne ved gruppevejledning nå ud til flere medarbejdere ad gangen, end hvis vi kun havde individuelle vejledninger. 2.2 Kost- og træningsvejledning Vores primære rolle i interventionen var udførslen af kost- og træningsvejledning, og det er derfor her vores fokus ligger i dette projekt. Konkurrencen lød her på, hvilket hold der kunne opnå størst vægttab i forløbet. Da vores bachelorpraktik i forbindelse med studiet varer 6 uger, valgte vi at køre vores kost- og træningsvejledning i samtlige af disse uger. 6 uger er ikke lang tid, når vi snakker adfærdsændringer (Se fasemodellen på s. 49), og det er derfor vigtigt, at sætte sig nogle realistiske mål (Se SMART, s. 53), da resultatet på så kort tid vil være begrænset. 1 BST nord er et konsulentfirma, som i samarbejde med virksomheders sikkerhedsledelse og organisation yder faglig rådgivning inden for bl.a. sundhed og arbejdsmiljø. 16

17 Medarbejderne deltog i hold, men kunne også vælge at få individuel vejledning undervejs, hvis der var emner, de ikke ønskede at diskutere med deres kollegaer. Vi tilbød dette, da det var vigtigt at tage højde for, at vejledningen foregik på en arbejdsplads mellem kolleger, og det kan være meget forskelligt, hvor åbne forhold medarbejderne har til hinanden, og hvor folks privatsfære går. Vi havde inden start på Radiometer, tænkt os at vejledningerne primært skulle foregå individuelt, men pga. af tidsmæssige årsager samt stor tilslutning til projektet, var dette ikke muligt. Vi mødtes med holdene en gang ugentligt af ca. ½-1 times varighed alt efter mødets emne, og derudover ville deltagerne til de individuelle samtaler komme ekstra. Disse varede ca. 30 min. Dette var passende tid for deltagerne at tage ud af deres arbejdsdag, og det var samtidig muligt at nå at få en god dialog i gang. Kost- og træningsvejledning foregik i arbejdstiden, dog skulle medarbejderne stemple ud, hvilket betød, at de ikke var lønnet under vejledningen, tilbuddet var dog gratis. Under forløbet vejede vi deltagerne og målte deres fedtprocent. Dette var hovedsagelig på grund af konkurrencen om størst vægttab. Målingerne kunne dog derudover være en stor motivationsfaktor for, at deltagerne overholdte deres nye livsstilsændringer, da de vidste, at de skulle op og vejes hos os. Vægten kan også bruges til at vurdere, om deltagerne er på vej i den rigtige retning, eller om der skal justeres på deres kost- eller motionsændringer. Til slut brugte vi målingerne til at vurdere, hvor vidt vores vejledning havde haft en fysisk effekt på deltagerne. Til vores målinger benyttede vi en Tanita personvægt 2, som kan måle fedtprocent. Der er en vis usikkerhed mht. fedtprocentmålingen på en sådan vægt, men hvis man bruger den samme vægt som udgangspunkt hver gang og ser på tallene over længere tid, vurderede vi, at værdierne ville være præcise nok til vores behov. 2.3 Regi og målgruppe for interventionen Kostvejledningen foregik på Radiometer, men i et afsides mødelokale uden mulighed for at udefrakommende kunne følge med. Dette var meget vigtigt, da mange følte at især vejning var en meget privat sag. Det var ikke offentligt, hvem der deltog i vejledningen, da deltagerne skulle have frihed til selv at vælge, hvor vidt de ønskede at inddrage andre i deres deltagelse. 2 Tanitas vægte er ofte benyttet til at måle fedtprocent og kropsammensætning i bl.a. fitness centre. 17

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen Indholdsfortegnelse Selvskreven artikel 2 Argumenter for selvskreven artikel. 4 Portfolio... 6 Refleksion over læringsmål...... 6 One page 7 Bilag.... 8 - Poster Side 1 af 10 Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse

Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse Effektmåling i projekt Demokrati og digital dannelse For at undersøge om undervisningsforløbet havde effekt på elevernes holdninger til det lokale demokrati og digital dannelse, blev der lavet en effektmåling.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Nudging forenkling forbedring motivation

Nudging forenkling forbedring motivation Nudging forenkling forbedring motivation Når I går her fra, så ved i mere om hvorfor det er svært og hvordan det kan blive lidt lettere Evnen til at træffe beslutninger er som en muskel, der bliver træt

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL Detaljeret Mål: Målet med Viljensvej.coms ungdomskursus er, at 1. forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos den enkelte deltager, 2. give den enkelte deltager en bedre fysik, 3. give den enkelte deltager

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere