Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!"

Transkript

1 Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

2 Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet Skovmåren Flagermus Oplev dyrene! Videre læsning Fire spændende hæfter om vores pattedyr Hvilke pattedyr lever i Danmarks skove? Hvor kan man opleve en grævling? Hvor gammel bliver egernet? Hvor bor skovmåren? Hvordan kan man kende forskel på et rådyr og et dådyr? Hvordan orienterer flagermusen sig i mørket? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser i skoven. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og om, hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i skoven findes Pattedyr i det åbne land, Pattedyr i havet og Pattedyr i byen. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Indledning Denne folder fortæller om nogle af de spændende pattedyr, der lever i skoven. Læs den og bliv inspireret til at gå ud i skoven og få nogle dejlige naturoplevelser. Folderen beskriver nogle af de dyrespor, I kan finde efter pattedyrene. For eksempel fodspor, ædespor og steder, hvor de bor. Det er et spændende detektivarbejde at gå på sporjagt og registrere hvilke pattedyr, der lever i et område. Snak om, hvad dyrene mon har foretaget sig. Vi håber, at folderen inspirerer hele familien til nogle spændende oplevelser med skovens pattedyr. De tætteste bestande af ræve lever i byerne. Uden for byerne lever der flest ræve i det varierede kulturlandskab, hvor skove veksler med åbent land. Her er nemlig masser af smågnavere og egnede steder, hvor ræven kan lave sin grav. På en tur i skoven kan man opleve ræven og dens spor på mange forskellige måder. Den ramme lugt af ræv! Det rævespor, som man oftest støder på i skoven, er den ramme lugt, der kan stå i luften tværs over en sti. Der er få dyr i den danske natur, der lugter så stærkt! Lugten stammer fra de urinspor, som ræven afmærker sin rute med. Urinen giver rævene mange informationer. Den indeholder hormoner og fortæller om rævens køn, alder, og om den er parat til at få hvalpe. Rævegraven er et andet tydeligt spor efter ræven. Men man kan let forveksle rævegraven med en grævlingegrav. På side 5-6 kan du se forskellen mellem de to grave. Levetid: max. 10 år. Som følge af jagt er 80% af den danske bestand under 2 år. Føde: smågnavere, fugle, ådsler, padder, insekter, frugter, bær. Drægtig: 7-8 uger. Ungerne fødes: februar-april. Kuld: 4-7 hvalpe i ét kuld. Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

3 Grævlingen Rævegrav eller grævlingegrav? Grævlingen er Danmarks største rovdyr. Den er knyttet til løv- og blandingsskov, hvor den har sin grav. Skoven skal dog helst støde op til åbne områder, hvor grævlingen finder det meste af sin føde. Grævlingen bruger sin gode lugtesans, når den leder efter føde. Dens lugtesans er omkring gange bedre end menneskets. Grævlingen spiser mest regnorme, som den lettest finder på græsarealer i fugtige nætter. Netop antallet af regnorme i et område afgør, hvor stort grævlingens territorium er. I områder, hvor der er mange regnorme, falder størrelsen af territoriet. Grævlingen er ret langsom og larmende, når den leder efter føde, så den fanger sjældent raske pattedyr og fugle. Den finder ofte føden inden for et område på meter fra graven. Grævlingen er en rigtig huleboer, der bor mere end halvdelen af sit liv nede i graven. Ræven derimod, bruger mest graven i de måneder, hvor ungerne er små (marts-juni). Levetid: 7-8 år. Føde: regnorme, korn, smågnavere, padder, insekter, snegle, ådsler, bær, frugter. Drægtig: 2 mdr. Ungerne fødes: marts. Kuld: 2-3 unger i ét kuld. Hvis du finder en grav, kan det være svært at vide, om det er en rævegrav eller grævlingegrav. Her kan du læse, hvordan du skelner de to grave fra hinanden. Ræven graver som en hund, så der er en bred bunke af jord foran graven. Grævlingen derimod, bakker ud af hulen, mens den skraber jorden ud af gangen. På den måde danner grævlingen en karakteristisk fure foran graven (se side 6). I modsætning til ræven laver grævlingen en rede inden i graven. Den bruger hø, vissent løv og mos til reden, og der ligger ofte lidt rester foran boet. Grævlingens lort ligger desuden i små huller, som dyret skraber i jorden. Latrinhullerne kan du ofte finde i nærheden af indgangshullet. Der er endnu flere forskelle på de to dyrs grave. Du kan se en oversigt på næste side. Tag ud og oplev dyrene! Når du vil ud og se en ræv eller grævling, skal du vælge en lun sommeraften til din ekspedition. Hvis du har fundet en beboet grav, skal du dukke op ved graven ca. 1 time før solnedgang. Begge dyr er nemlig nataktive. Du skal sætte dig meter fra graven, gerne oppe i et træ og altid i modvind, så dyrene ikke kan lugte dig. Tag en lysstærk kikkert med, så du lettere kan se i tusmørke og smør dig endelig ind i masser af myggebalsam. Du kan komme til at sidde et par timer, før der sker noget. Men hvis du er tålmodig og heldig, kan du få en utrolig spændende oplevelse. Hvis du vil se ræveunger lege foran graven, er chancerne størst fra midten af maj og ind i juni måned. Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

4 Rævegrav eller grævlingegrav? Hjortene Rævegrav med aftryk af poter i sandet. Rævegraven Der er en bunke af jord foran graven. Der kan være afgnavede ben foran indgangshullet. Der kan være rævefodspor tæt på indgangshullet. Husk: Der er en ram lugt af ræv ved graven, hvis den er beboet. Grævlingegrav med tydelig fure. Grævlingegraven Der er en fure foran graven. Der kan ligge redemateriale foran indgangshullet. Der kan være grævlinge-fodspor i nærheden. Der kan være latrinhuller i området nær indgangshullet. I Danmark lever der fire hjortearter: krondyret, dådyret, sikaen og rådyret. Hos de danske arter er det kun hannerne, der bærer gevir. Hannerne hos krondyr, dådyr og sika kaster geviret om foråret, mens hannerne hos rådyr kaster geviret i november. Du kan være heldig at finde de afkastede gevirer på jorden, hvis du leder i de områder, hvor hjortene lever. Brunsten Hannerne bruger deres gevir som våben, når de om efteråret kæmper om at parre sig med hunnerne. Det er specielt spændende at opleve kronhjortenes kamp i september-oktober måned. De kan bl.a. ses i Dyrehaven nord for København. Hannerne etablerer et harem af hunner, som de forsvarer mod rivaler. De kæmpende hjorte brøler og støder gevirerne mod hinanden. Af og til kæmper de voldsomt, men ofte trækker den svageste hjort sig tilbage på et tidligt tidspunkt for at undgå kamp. Ædespor efter hjortene Om vinteren æder hjortene i stort omfang knopper og skudspidser fra træer og buske. De store dyr efterlader sig tydelige ædespor. De river nemlig skudspidserne af. Brudfladerne bliver derfor ujævne og flossede. Sammenligner man med harens bid, så efterlader Højre forpote af ræv. Højre forpote af grævling. Her ses en brunstig og brølende hjort med et harem af hunner. Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

5 Hjortene Hjortene Hjort Spejlet set bagfra Hannen Hunnen Hare Krondyr Grene afgnavet af hjort og hare. Dådyr den en glat overflade, når den bider af skudspidserne. Hjortene æder ofte topskuddene på små træer, og det hindrer træerne i at skyde i vejret. Unge træer, der konstant får afbidt de yderste skudspidser, bliver efterhånden kegleformede og minder mest af alt om en velklippet hæk. Lykkes det trods alt for sådan et træ at få sendt et skud så højt til vejrs, at hjortene ikke længere kan nå toppen af skuddet, vil resten af træet udvikle sig normalt. Så har træet bare en fodpose forneden. I områder, hvor der lever tætte bestande af hjorte, påvirker dyrene større områder med træer. Det kan man se specielt i dyrehaver. Langs skovbrynet er trækronerne forneden skarpt afskåret i en ganske bestemt Et træ afgnavet af hjorte. Træet har en fodpose forneden. højde. Hjortene afbider nemlig alle de grene, som de kan nå. Kend forskel på hjortene! På næste side er de fire forskellige hjortearter vist i deres sommerpels. Du kan bruge illustrationerne til at skelne mellem hjortene, når du ser dem ude i naturen. Det er specielt svært at kende de forskellige hunner fra hinanden. Området omkring halen (spejlet) er nok det bedste kendetegn. Rådyr Sika Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

6 Hjortene Levesteder: Krondyret: Dådyret: Sikaen: Rådyret: Føde: Alle hjorte: Drægtig: Krondyret: Dådyret: Sikaen: Rådyret: I de vestjyske nåletræsplantager og i de midtjyske skove og Nordsjælland. Krondyret lever desuden i dyrehaver. Specielt i den østlige del af Danmark, men også i dyrehaver. Dådyret lever ofte i parkagtigt landskab, hvor løv- eller blandingsskov veksler med græsområder og marker. Opholder sig i tykninger og krat i skoven, så man ser dem sjældent. Der lever mindre bestande på Sjælland og i Jylland. Sikaen findes desuden i dyrehaver. Rådyret lever ofte, hvor der er en blanding af skov og opdyrket jord. Rådyret er vidt udbredt i Danmark. Græsser, urter, frugter, løv, svampe, olden, markafgrøder, bark, knopper, skud og kviste af nåle- og løvtræer samt dværgbuske (lyng, blåbær, tyttebær). ca. 8 mdr. ca. 8 mdr. ca. 7 1/2 mdr. ca. 5 mdr. Fødselstidspunkt og kuldstørrelse: Krondyret: juni. 1 kalv. Dådyret: juni-juli. 1 kalv. Sikaen: april-juni. 1 kalv. Rådyret: maj-juni. 1-2 lam. 10 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 11

7 Egernet Egernet Egernet løber op og ned ad stammerne i fuld fart. Mus Egernet bliver kaldt skovens gode humør, og man bliver da ofte glad, når man ser den lille akrobat. Egernet løber op og ned ad stammerne og springer langt mellem træerne. Selv hvis man ikke ser egernet, kan man alligevel finde spor efter det i skoven. Ædespor efter egernet Prøv at lede efter rester af egernets måltid i skovbunden. Du kan for eksempel lede efter grankogler eller nødder, der er gnavet af egern. Når egernet finder en kogle, æder det kun frøene, der ligger skjult inde i koglerne. Egernet bliver dog nødt til at æde mange frø for at få sit fødebehov dækket. Kogler, der er gnavet af egern, har et trevlet udseende. Derimod gnaver mus deres kogler tæt og systematisk. Egern har ofte specielle æde-træer, som de bor i gennem en længere periode. Under træerne kan man se et helt tæppe af afgnavede kogleskæl og koglerester. Egern gnaver også hasselnødder på en speciel måde. Egernet holder nødden fast mellem forpoterne og Egern Mus Forskellen på kogler gnavet af egern og mus. Egern Forskellen på nødder gnavet af mus og egern. gnaver i spidsen, så der kommer en lille åbning i nødden. Herefter stikker egernet de nederste tænder ind i åbningen og bruger tænderne som brækjern. Det gør, at skallen flækker i to dele. Mus gnaver hasselnødder på en anden måde. Musen finder et sted på nøddens overflade, hvor der er en ujævnhed. Her får den fat med gnavertænderne og rasper løs, indtil der kommer hul på skallen. Fødedepoter I løvtræsområder graver egernet olden og nødder ned i skovbunden. Det er fødedepoter, som egernet gemmer til de kolde perioder. I vintermånederne pløjer dyret sig gennem løvet for at finde forrådet. Specielt i sne Egernet tager en hasselnød i depotet i skovbunden. kan man være heldig at se egernets fodspor, der fører hen mod et udgravet depot. Det er ikke altid, at egernet finder sit forråd igen. Så kan det være, at en hasselnøddebusk vokser op fra et glemt vinterforråd. Levetid: ca. 3 år. Føde: frø og knopper af nåletræ, bog, agern, nødder, svampe, frugt, bær, insekter. Drægtig: 5-6 uger. Ungerne fødes: februar-august. Kuld: 3-7 unger. Antal kuld pr. år: 1-2 kuld. 12 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 13

8 Skovmåren Skovmåren Skovmårens krop er langstrakt og halen er busket. Den er meget sky og mest aktiv om natten men om sommeren kan man være heldig at se skovmåren i løbet af dagen. Skovmåren er relativt sjælden i Danmark. Det hænger blandt andet sammen med, at den kun har få levesteder i landet. Den lever mest i gammel nåleskov og løvskov. overskud af føde som vinterforråd ligesom mange andre pattedyr. Skovmåren gemmer føden i hule træer og sprækker. Bor i hule træer Skovmåren kan bo i et hult træ, en tom egern- eller rovfuglerede eller en tom grav fra en ræv eller en grævling. Hvis skovmåren bor fast i et hult træ, kan man se kradsemærker ved indgangshullet. Der kan også sidde nogle hår i hullet. Skovmåren føder sine unger i boet. Når ungerne er ca. 2 måneder gamle, kommer de med udenfor. Efter lidt tid følger de moderen på jagt. Skovmåren er relativt sjælden i Danmark. Føde: smågnavere, egern, småfugle, hønsefugle, æg, ådsler, bær, frugt. Drægtig: ca. 4 uger. Ungerne fødes: april. Kuld: 2-5 unger i ét kuld. Skovmåren klatrer godt. Fanger egern i træerne Skovmåren klatrer og springer godt og er i stand til at forfølge og fange egern i træerne. Den er derfor ét af de få dyr, der kan betegnes som egernets fjende. Skovmåren finder dog meget af føden på jorden. Den deponerer et 14 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 15

9 Flagermus Flagermus Sikkert forekommende flagermus i Danmark: Brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, troldflagermus, skægflagermus, frynseflagermus, damflagermus, vandflagermus, Brandts flagermus, Bechsteins flagermus, bredøret flagermus. Vingefang: varierer fra 20 cm til 36 cm Om vinteren går flagermusen i dvale. Så falder dyrets kropstemperatur til noget nær omgivelsernes temperatur. Dermed sparer flagermusen energi, så den kan tære af sine fedtdepoter hele vinteren. Hvis det er frost, skal flagermusen bruge ekstra energi, for at kropstemperaturen holdes over frysepunktet. De fleste arter overvintrer derfor på Brunflagermus forlader sit hul. steder med konstante plusgrader bl.a. i hule træer, kældre, kalkgruber og bygninger. I sommerperioden er der mange flagermusarter, der bor i skovens hule træer eller i huse nær skoven. Her lever de tæt på alle de insekter, som er deres eneste føde. Orienterer sig i bælgmørke Umiddelbart kan man få det indtryk, at flagermus er ret tavse. Men faktisk skriger de højt vi mennesker kan bare ikke høre det. De lyde, som vi ikke kan høre, kalder vi ultralyde. Når flagermus flyver om natten, bruger de ultralydsskrig. Hvis skrigene rammer et insekt, bliver de kastet tilbage til flagermusen igen som et ekko. Det kalder man for ekko-orientering. Alt efter hvor hurtigt ultralydsstrålerne kommer tilbage, kan flagermusen vurdere afstanden til insektet. Brunflagermusen har et meget kraftigt skrig. Den flyver nemlig højt oppe i det åbne luftrum og opdager insekter på lang afstand. Den langørede flagermus hvisker næsten, når den på kort afstand jager insekter på blade og træer. Med en flagermusdetektor kan eksperter høre ultralydsskrigene og bestemme arten af flagermus. Flagermusdetektoren omdanner nemlig ultralydene til lyde, som vi mennesker kan høre. Oplev flagermusene I Danmark er sommernætterne ofte 16 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 17

10 Flagermus Oplev skovens dyr! Er du interesseret i at lede efter pattedyr og deres spor, gælder det om at færdes ude på forskellige tider af døgnet og at bruge dine sanser flittigt. Synet er nok vores vigtigste sans, men hørelsen er også væsentlig, når det drejer sig om at opdage og følge mange pattedyrs færden. Visse pattedyr er lette at iagttage som f.eks. hjorte i dyrehaver og egern, der ofte lever tæt på mennesker. Andre pattedyr som f.eks. ræv og grævling ser man sjældnere, men til gengæld kan man finde spor efter dem. Gå på opdagelse skovens pattedyr kan give store oplevelser til hele familien! Damflagermus, der overvintrer i en kalkgrube. lyse nok til, at man kan se flagermus. Den situation, man hyppigst ser flagermus i, er når de jager efter insekter i skumringen. Som regel fanger flagermusen insektet med flyvehuden mellem bagbenene. Herfra tager flagermusen insektet ind i munden. Er man i nærheden af vand, kan man for eksempel kigge efter vandflager-musen. Den søger efter insekter over damme, søer og vandløb og er ret udbredt over hele landet. En sommeraften efter solnedgang kan du afsøge vandoverfladen på søer og vandløb med en god stavlygte. Måske fanger du vandflagermusen i lyskeglen og kan følge dens hurtige jagt efter insekter. Dyret flyver ofte helt lavt over vandet i rette baner og bløde kurver. Det kan være en stemningsfuld oplevelse på en lun sommeraften. Levetid: 4-5 år. Føde: insekter. Vinterdvale: oktober-april. Drægtig: ca. 45 dage. Ungerne fødes: midt om sommeren. Kuld: 1-2 unger i ét kuld. Videre læsning Aaris-Sørensen, J Grævlingen i Danmark. En håndbog. Asferg, T Egernet. Natur og Museum, 33.årgang, nr. 4, december Naturhistorisk Museum, Århus. Bang, P. og Dahlstrøm, P Dyrespor. Gads Forlag. Jensen, B Nordens Pattedyr. Gads Forlag. Jørgensen, B Den nye bog om ræven. Forlaget Rhodos. Muus, B. (red.) Danmarks Pattedyr, bind 1 og 2. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Kbh. Pagh, S Ræven. Natur og Museum, 35. årgang, nr. 1, marts Naturhistorisk Museum, Århus. Baagø, H. og Secher Jensen, T. (Red) Pattedyr atlas. 18 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 19

11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Ina Fischer Andersen Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Pattedyr i det åbne land

Pattedyr i det åbne land Arbejdsområder Pattedyr i det åbne land Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Haren Indledning...2 Haren...3 Odderen...6 Musene...9 Mosegrisen og muldvarpen...13 Rådyret...16 Tag ud

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Kender jeg skovens dyr?

Kender jeg skovens dyr? Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt

Læs mere

dyr i skoven - se på pattedyr

dyr i skoven - se på pattedyr o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og

Læs mere

Krop og Hoved. Natur/Teknik MELLEMTRIN

Krop og Hoved. Natur/Teknik MELLEMTRIN Krop og Hoved Natur/Teknik MELLEMTRIN Indledning til Natur og Teknik Natur og teknik er lang fra et stillesiddende fag i skolen, det er et eksperimenterende fag, hvor eleverne undersøger og gør sig nogle

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Af vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede.

Af vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede. Side 1 af 9 Flagermus i huset Mange arter af flagermus For mange mennesker er flagermus slet og ret flagermus. Men der er faktisk omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord: Ud i naturen hvorfor? Naturoplevelser: Mød skoven i skolen. Få endnu mere viden forbered mødet med skoven

Indholdsfortegnelse. Forord: Ud i naturen hvorfor? Naturoplevelser: Mød skoven i skolen. Få endnu mere viden forbered mødet med skoven Indholdsfortegnelse Besøg skoven om foråret Finn Terkildsen TURBINE 2011 Illustrationer: Peter D. Terkildsen og Ole Steen Pedersen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Fotografisk, mekanisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere