Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!"

Transkript

1 Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

2 Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet Skovmåren Flagermus Oplev dyrene! Videre læsning Fire spændende hæfter om vores pattedyr Hvilke pattedyr lever i Danmarks skove? Hvor kan man opleve en grævling? Hvor gammel bliver egernet? Hvor bor skovmåren? Hvordan kan man kende forskel på et rådyr og et dådyr? Hvordan orienterer flagermusen sig i mørket? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser i skoven. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og om, hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i skoven findes Pattedyr i det åbne land, Pattedyr i havet og Pattedyr i byen. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Indledning Denne folder fortæller om nogle af de spændende pattedyr, der lever i skoven. Læs den og bliv inspireret til at gå ud i skoven og få nogle dejlige naturoplevelser. Folderen beskriver nogle af de dyrespor, I kan finde efter pattedyrene. For eksempel fodspor, ædespor og steder, hvor de bor. Det er et spændende detektivarbejde at gå på sporjagt og registrere hvilke pattedyr, der lever i et område. Snak om, hvad dyrene mon har foretaget sig. Vi håber, at folderen inspirerer hele familien til nogle spændende oplevelser med skovens pattedyr. De tætteste bestande af ræve lever i byerne. Uden for byerne lever der flest ræve i det varierede kulturlandskab, hvor skove veksler med åbent land. Her er nemlig masser af smågnavere og egnede steder, hvor ræven kan lave sin grav. På en tur i skoven kan man opleve ræven og dens spor på mange forskellige måder. Den ramme lugt af ræv! Det rævespor, som man oftest støder på i skoven, er den ramme lugt, der kan stå i luften tværs over en sti. Der er få dyr i den danske natur, der lugter så stærkt! Lugten stammer fra de urinspor, som ræven afmærker sin rute med. Urinen giver rævene mange informationer. Den indeholder hormoner og fortæller om rævens køn, alder, og om den er parat til at få hvalpe. Rævegraven er et andet tydeligt spor efter ræven. Men man kan let forveksle rævegraven med en grævlingegrav. På side 5-6 kan du se forskellen mellem de to grave. Levetid: max. 10 år. Som følge af jagt er 80% af den danske bestand under 2 år. Føde: smågnavere, fugle, ådsler, padder, insekter, frugter, bær. Drægtig: 7-8 uger. Ungerne fødes: februar-april. Kuld: 4-7 hvalpe i ét kuld. Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

3 Grævlingen Rævegrav eller grævlingegrav? Grævlingen er Danmarks største rovdyr. Den er knyttet til løv- og blandingsskov, hvor den har sin grav. Skoven skal dog helst støde op til åbne områder, hvor grævlingen finder det meste af sin føde. Grævlingen bruger sin gode lugtesans, når den leder efter føde. Dens lugtesans er omkring gange bedre end menneskets. Grævlingen spiser mest regnorme, som den lettest finder på græsarealer i fugtige nætter. Netop antallet af regnorme i et område afgør, hvor stort grævlingens territorium er. I områder, hvor der er mange regnorme, falder størrelsen af territoriet. Grævlingen er ret langsom og larmende, når den leder efter føde, så den fanger sjældent raske pattedyr og fugle. Den finder ofte føden inden for et område på meter fra graven. Grævlingen er en rigtig huleboer, der bor mere end halvdelen af sit liv nede i graven. Ræven derimod, bruger mest graven i de måneder, hvor ungerne er små (marts-juni). Levetid: 7-8 år. Føde: regnorme, korn, smågnavere, padder, insekter, snegle, ådsler, bær, frugter. Drægtig: 2 mdr. Ungerne fødes: marts. Kuld: 2-3 unger i ét kuld. Hvis du finder en grav, kan det være svært at vide, om det er en rævegrav eller grævlingegrav. Her kan du læse, hvordan du skelner de to grave fra hinanden. Ræven graver som en hund, så der er en bred bunke af jord foran graven. Grævlingen derimod, bakker ud af hulen, mens den skraber jorden ud af gangen. På den måde danner grævlingen en karakteristisk fure foran graven (se side 6). I modsætning til ræven laver grævlingen en rede inden i graven. Den bruger hø, vissent løv og mos til reden, og der ligger ofte lidt rester foran boet. Grævlingens lort ligger desuden i små huller, som dyret skraber i jorden. Latrinhullerne kan du ofte finde i nærheden af indgangshullet. Der er endnu flere forskelle på de to dyrs grave. Du kan se en oversigt på næste side. Tag ud og oplev dyrene! Når du vil ud og se en ræv eller grævling, skal du vælge en lun sommeraften til din ekspedition. Hvis du har fundet en beboet grav, skal du dukke op ved graven ca. 1 time før solnedgang. Begge dyr er nemlig nataktive. Du skal sætte dig meter fra graven, gerne oppe i et træ og altid i modvind, så dyrene ikke kan lugte dig. Tag en lysstærk kikkert med, så du lettere kan se i tusmørke og smør dig endelig ind i masser af myggebalsam. Du kan komme til at sidde et par timer, før der sker noget. Men hvis du er tålmodig og heldig, kan du få en utrolig spændende oplevelse. Hvis du vil se ræveunger lege foran graven, er chancerne størst fra midten af maj og ind i juni måned. Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

4 Rævegrav eller grævlingegrav? Hjortene Rævegrav med aftryk af poter i sandet. Rævegraven Der er en bunke af jord foran graven. Der kan være afgnavede ben foran indgangshullet. Der kan være rævefodspor tæt på indgangshullet. Husk: Der er en ram lugt af ræv ved graven, hvis den er beboet. Grævlingegrav med tydelig fure. Grævlingegraven Der er en fure foran graven. Der kan ligge redemateriale foran indgangshullet. Der kan være grævlinge-fodspor i nærheden. Der kan være latrinhuller i området nær indgangshullet. I Danmark lever der fire hjortearter: krondyret, dådyret, sikaen og rådyret. Hos de danske arter er det kun hannerne, der bærer gevir. Hannerne hos krondyr, dådyr og sika kaster geviret om foråret, mens hannerne hos rådyr kaster geviret i november. Du kan være heldig at finde de afkastede gevirer på jorden, hvis du leder i de områder, hvor hjortene lever. Brunsten Hannerne bruger deres gevir som våben, når de om efteråret kæmper om at parre sig med hunnerne. Det er specielt spændende at opleve kronhjortenes kamp i september-oktober måned. De kan bl.a. ses i Dyrehaven nord for København. Hannerne etablerer et harem af hunner, som de forsvarer mod rivaler. De kæmpende hjorte brøler og støder gevirerne mod hinanden. Af og til kæmper de voldsomt, men ofte trækker den svageste hjort sig tilbage på et tidligt tidspunkt for at undgå kamp. Ædespor efter hjortene Om vinteren æder hjortene i stort omfang knopper og skudspidser fra træer og buske. De store dyr efterlader sig tydelige ædespor. De river nemlig skudspidserne af. Brudfladerne bliver derfor ujævne og flossede. Sammenligner man med harens bid, så efterlader Højre forpote af ræv. Højre forpote af grævling. Her ses en brunstig og brølende hjort med et harem af hunner. Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

5 Hjortene Hjortene Hjort Spejlet set bagfra Hannen Hunnen Hare Krondyr Grene afgnavet af hjort og hare. Dådyr den en glat overflade, når den bider af skudspidserne. Hjortene æder ofte topskuddene på små træer, og det hindrer træerne i at skyde i vejret. Unge træer, der konstant får afbidt de yderste skudspidser, bliver efterhånden kegleformede og minder mest af alt om en velklippet hæk. Lykkes det trods alt for sådan et træ at få sendt et skud så højt til vejrs, at hjortene ikke længere kan nå toppen af skuddet, vil resten af træet udvikle sig normalt. Så har træet bare en fodpose forneden. I områder, hvor der lever tætte bestande af hjorte, påvirker dyrene større områder med træer. Det kan man se specielt i dyrehaver. Langs skovbrynet er trækronerne forneden skarpt afskåret i en ganske bestemt Et træ afgnavet af hjorte. Træet har en fodpose forneden. højde. Hjortene afbider nemlig alle de grene, som de kan nå. Kend forskel på hjortene! På næste side er de fire forskellige hjortearter vist i deres sommerpels. Du kan bruge illustrationerne til at skelne mellem hjortene, når du ser dem ude i naturen. Det er specielt svært at kende de forskellige hunner fra hinanden. Området omkring halen (spejlet) er nok det bedste kendetegn. Rådyr Sika Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven

6 Hjortene Levesteder: Krondyret: Dådyret: Sikaen: Rådyret: Føde: Alle hjorte: Drægtig: Krondyret: Dådyret: Sikaen: Rådyret: I de vestjyske nåletræsplantager og i de midtjyske skove og Nordsjælland. Krondyret lever desuden i dyrehaver. Specielt i den østlige del af Danmark, men også i dyrehaver. Dådyret lever ofte i parkagtigt landskab, hvor løv- eller blandingsskov veksler med græsområder og marker. Opholder sig i tykninger og krat i skoven, så man ser dem sjældent. Der lever mindre bestande på Sjælland og i Jylland. Sikaen findes desuden i dyrehaver. Rådyret lever ofte, hvor der er en blanding af skov og opdyrket jord. Rådyret er vidt udbredt i Danmark. Græsser, urter, frugter, løv, svampe, olden, markafgrøder, bark, knopper, skud og kviste af nåle- og løvtræer samt dværgbuske (lyng, blåbær, tyttebær). ca. 8 mdr. ca. 8 mdr. ca. 7 1/2 mdr. ca. 5 mdr. Fødselstidspunkt og kuldstørrelse: Krondyret: juni. 1 kalv. Dådyret: juni-juli. 1 kalv. Sikaen: april-juni. 1 kalv. Rådyret: maj-juni. 1-2 lam. 10 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 11

7 Egernet Egernet Egernet løber op og ned ad stammerne i fuld fart. Mus Egernet bliver kaldt skovens gode humør, og man bliver da ofte glad, når man ser den lille akrobat. Egernet løber op og ned ad stammerne og springer langt mellem træerne. Selv hvis man ikke ser egernet, kan man alligevel finde spor efter det i skoven. Ædespor efter egernet Prøv at lede efter rester af egernets måltid i skovbunden. Du kan for eksempel lede efter grankogler eller nødder, der er gnavet af egern. Når egernet finder en kogle, æder det kun frøene, der ligger skjult inde i koglerne. Egernet bliver dog nødt til at æde mange frø for at få sit fødebehov dækket. Kogler, der er gnavet af egern, har et trevlet udseende. Derimod gnaver mus deres kogler tæt og systematisk. Egern har ofte specielle æde-træer, som de bor i gennem en længere periode. Under træerne kan man se et helt tæppe af afgnavede kogleskæl og koglerester. Egern gnaver også hasselnødder på en speciel måde. Egernet holder nødden fast mellem forpoterne og Egern Mus Forskellen på kogler gnavet af egern og mus. Egern Forskellen på nødder gnavet af mus og egern. gnaver i spidsen, så der kommer en lille åbning i nødden. Herefter stikker egernet de nederste tænder ind i åbningen og bruger tænderne som brækjern. Det gør, at skallen flækker i to dele. Mus gnaver hasselnødder på en anden måde. Musen finder et sted på nøddens overflade, hvor der er en ujævnhed. Her får den fat med gnavertænderne og rasper løs, indtil der kommer hul på skallen. Fødedepoter I løvtræsområder graver egernet olden og nødder ned i skovbunden. Det er fødedepoter, som egernet gemmer til de kolde perioder. I vintermånederne pløjer dyret sig gennem løvet for at finde forrådet. Specielt i sne Egernet tager en hasselnød i depotet i skovbunden. kan man være heldig at se egernets fodspor, der fører hen mod et udgravet depot. Det er ikke altid, at egernet finder sit forråd igen. Så kan det være, at en hasselnøddebusk vokser op fra et glemt vinterforråd. Levetid: ca. 3 år. Føde: frø og knopper af nåletræ, bog, agern, nødder, svampe, frugt, bær, insekter. Drægtig: 5-6 uger. Ungerne fødes: februar-august. Kuld: 3-7 unger. Antal kuld pr. år: 1-2 kuld. 12 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 13

8 Skovmåren Skovmåren Skovmårens krop er langstrakt og halen er busket. Den er meget sky og mest aktiv om natten men om sommeren kan man være heldig at se skovmåren i løbet af dagen. Skovmåren er relativt sjælden i Danmark. Det hænger blandt andet sammen med, at den kun har få levesteder i landet. Den lever mest i gammel nåleskov og løvskov. overskud af føde som vinterforråd ligesom mange andre pattedyr. Skovmåren gemmer føden i hule træer og sprækker. Bor i hule træer Skovmåren kan bo i et hult træ, en tom egern- eller rovfuglerede eller en tom grav fra en ræv eller en grævling. Hvis skovmåren bor fast i et hult træ, kan man se kradsemærker ved indgangshullet. Der kan også sidde nogle hår i hullet. Skovmåren føder sine unger i boet. Når ungerne er ca. 2 måneder gamle, kommer de med udenfor. Efter lidt tid følger de moderen på jagt. Skovmåren er relativt sjælden i Danmark. Føde: smågnavere, egern, småfugle, hønsefugle, æg, ådsler, bær, frugt. Drægtig: ca. 4 uger. Ungerne fødes: april. Kuld: 2-5 unger i ét kuld. Skovmåren klatrer godt. Fanger egern i træerne Skovmåren klatrer og springer godt og er i stand til at forfølge og fange egern i træerne. Den er derfor ét af de få dyr, der kan betegnes som egernets fjende. Skovmåren finder dog meget af føden på jorden. Den deponerer et 14 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 15

9 Flagermus Flagermus Sikkert forekommende flagermus i Danmark: Brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, troldflagermus, skægflagermus, frynseflagermus, damflagermus, vandflagermus, Brandts flagermus, Bechsteins flagermus, bredøret flagermus. Vingefang: varierer fra 20 cm til 36 cm Om vinteren går flagermusen i dvale. Så falder dyrets kropstemperatur til noget nær omgivelsernes temperatur. Dermed sparer flagermusen energi, så den kan tære af sine fedtdepoter hele vinteren. Hvis det er frost, skal flagermusen bruge ekstra energi, for at kropstemperaturen holdes over frysepunktet. De fleste arter overvintrer derfor på Brunflagermus forlader sit hul. steder med konstante plusgrader bl.a. i hule træer, kældre, kalkgruber og bygninger. I sommerperioden er der mange flagermusarter, der bor i skovens hule træer eller i huse nær skoven. Her lever de tæt på alle de insekter, som er deres eneste føde. Orienterer sig i bælgmørke Umiddelbart kan man få det indtryk, at flagermus er ret tavse. Men faktisk skriger de højt vi mennesker kan bare ikke høre det. De lyde, som vi ikke kan høre, kalder vi ultralyde. Når flagermus flyver om natten, bruger de ultralydsskrig. Hvis skrigene rammer et insekt, bliver de kastet tilbage til flagermusen igen som et ekko. Det kalder man for ekko-orientering. Alt efter hvor hurtigt ultralydsstrålerne kommer tilbage, kan flagermusen vurdere afstanden til insektet. Brunflagermusen har et meget kraftigt skrig. Den flyver nemlig højt oppe i det åbne luftrum og opdager insekter på lang afstand. Den langørede flagermus hvisker næsten, når den på kort afstand jager insekter på blade og træer. Med en flagermusdetektor kan eksperter høre ultralydsskrigene og bestemme arten af flagermus. Flagermusdetektoren omdanner nemlig ultralydene til lyde, som vi mennesker kan høre. Oplev flagermusene I Danmark er sommernætterne ofte 16 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 17

10 Flagermus Oplev skovens dyr! Er du interesseret i at lede efter pattedyr og deres spor, gælder det om at færdes ude på forskellige tider af døgnet og at bruge dine sanser flittigt. Synet er nok vores vigtigste sans, men hørelsen er også væsentlig, når det drejer sig om at opdage og følge mange pattedyrs færden. Visse pattedyr er lette at iagttage som f.eks. hjorte i dyrehaver og egern, der ofte lever tæt på mennesker. Andre pattedyr som f.eks. ræv og grævling ser man sjældnere, men til gengæld kan man finde spor efter dem. Gå på opdagelse skovens pattedyr kan give store oplevelser til hele familien! Damflagermus, der overvintrer i en kalkgrube. lyse nok til, at man kan se flagermus. Den situation, man hyppigst ser flagermus i, er når de jager efter insekter i skumringen. Som regel fanger flagermusen insektet med flyvehuden mellem bagbenene. Herfra tager flagermusen insektet ind i munden. Er man i nærheden af vand, kan man for eksempel kigge efter vandflager-musen. Den søger efter insekter over damme, søer og vandløb og er ret udbredt over hele landet. En sommeraften efter solnedgang kan du afsøge vandoverfladen på søer og vandløb med en god stavlygte. Måske fanger du vandflagermusen i lyskeglen og kan følge dens hurtige jagt efter insekter. Dyret flyver ofte helt lavt over vandet i rette baner og bløde kurver. Det kan være en stemningsfuld oplevelse på en lun sommeraften. Levetid: 4-5 år. Føde: insekter. Vinterdvale: oktober-april. Drægtig: ca. 45 dage. Ungerne fødes: midt om sommeren. Kuld: 1-2 unger i ét kuld. Videre læsning Aaris-Sørensen, J Grævlingen i Danmark. En håndbog. Asferg, T Egernet. Natur og Museum, 33.årgang, nr. 4, december Naturhistorisk Museum, Århus. Bang, P. og Dahlstrøm, P Dyrespor. Gads Forlag. Jensen, B Nordens Pattedyr. Gads Forlag. Jørgensen, B Den nye bog om ræven. Forlaget Rhodos. Muus, B. (red.) Danmarks Pattedyr, bind 1 og 2. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Kbh. Pagh, S Ræven. Natur og Museum, 35. årgang, nr. 1, marts Naturhistorisk Museum, Århus. Baagø, H. og Secher Jensen, T. (Red) Pattedyr atlas. 18 Pattedyr i skoven Pattedyr i skoven 19

11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Ina Fischer Andersen Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Med hår og tænder skovens pa edyr

Med hår og tænder skovens pa edyr Med hår og tænder skovens pa edyr Forfa er: Thorstein Thomsen Tegninger: Be ina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Skoven i Skolen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2005 Fakta:

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Pattedyrene i Tofte Skov og Mose

Pattedyrene i Tofte Skov og Mose Pattedyrene i Tofte Skov og Mose Af Birgit A. Knudsen og Peter O. Knudsen Indledning Nedenstående oversigt over Tofte skov og moses pattedyr er især baseret på vore egne erfaringer som henholdsvis revirjæger

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU November DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 314 Side 1 Kaj Normann Andersen Anne-Grete Langaard Annie Andersen Ove Søtofte 10 November 22. November 22.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Læringsmateriale Dyst med dyrene

Læringsmateriale Dyst med dyrene Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale Dyst med dyrene Ishøj Kommune Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet.................

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

For at sikre overholdelse af lovgivningen på området (Lov om TV-overvågning og persondataloven) skal følgende overholdes:

For at sikre overholdelse af lovgivningen på området (Lov om TV-overvågning og persondataloven) skal følgende overholdes: FUSK Oktober 2008 Nødsaget til videoovervågning I de sidste numre af FUSK har jeg desværre hver gang haft et fast indslag, der har drejet sig om hærværk på bilerne på parkeringspladsen ved hallen. Vi er

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn Efterår 2014 / Forår 2015 DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn i skole og i Køge Kommune Side 1 Udgivet af: Kulturafdelingen Fælles- og Kulturforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk

Læs mere

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt Stairways in New York Mål: 100x100 Shy lady 2 Mål: 50 x 70 En stille søndag 3 Mål: 60x80 Livet er i farver 24 Mål: 80x80 Flyvende Mål: 80x80 Venter på bussen Mål: 60x80 16 sindsstemninger Mål: 80x80 Op

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne På vildspor På vildspor Gc3903W - en mystery-cache af Fjollerikkerne 12.12.2011 Råd og vejledning e ee Cachen er ikke på disse koordinater: N56 49.254 E010 03.926, men det er et godt sted at starte. Cachen

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Dansk/svensk Gårdhund

Dansk/svensk Gårdhund En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på land- ejendommene i Dan- mark og Skåne. En gårdhund vil helst være, hvor dens menne- sker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Hvis man anskaffer

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Læringsmateriale om Haren

Læringsmateriale om Haren Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Haren Ishøj Kommune 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet.................

Læs mere