Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR"

Transkript

1 Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

2 Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder henvender sig til skolens lærere og til skolens ressourcecenter. Hensigten er at muliggøre en inkluderende læseundervisning, hvor alle elever i læsevanskeligheder oplever at have optimale muligheder for aktiv deltagelse i skolens liv og læring. Vejledningen giver pejlemærker for tegn på læsevanskeligheder samt handlemuligheder for skolens indsats, så elever i risiko for læsevanskeligheder findes så tidligt som muligt elever i læsevanskeligheder modtager undervisningstilbud i overensstemmelse med elevens undervisningsmæssige behov elever i læsevanskeligheder tilbydes it-støtte Vejledningen er udarbejdet i henhold til: BEK nr. 380 af 28/04/2012 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske vejledning Vejl. nr af 26/02/2013 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske vejledning Indhold Skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder: Læse-/skrivevanskeligheder, hvad er det? Inkluderende læseundervisning Skolens støtte Tidlig indsats Observation og tegn på læsevanskeligheder Indsatspyramiden It-støtte til elever i læsevanskeligheder Pejlemærker og indsats: Indskoling: Observation, tegn og indsats Mellemtrin: Observation, tegn og indsats Udskoling: Observation, tegn og indsats Litteratur I 2 I

3 Læse-/skrivevanskeligheder, hvad er det? At være i læsevanskeligheder vil sige, at læsefærdighederne ikke slår til i elevens møde med teksten. Læsevanskeligheder er altså bestemt både af elevens læsefærdigheder og af hvor store krav, der fx stilles til læsefærdighederne i undervisningen. Faktorer, som kan påvirke elevens læse-/skriveudvikling: generelle kognitive forudsætninger specifikke kognitive forudsætninger, fx opmærksomhed, arbejdshukommelse, forarbejdningshastighed, sprogforståelse socioøkonomiske og kulturelle forhold motivation manglende eller uhensigtsmæssig undervisning Læsevanskeligheder fremtræder forskelligt. Både symptomer og årsager kan være mange, og de viser sig i forskellige grader, som griber ind over hinanden. Overordnet kan der peges på følgende kategorier (jf. Elbro 2006): Ordblindhed eller dysleksi er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig hurtig og sikker ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. Det er ikke umuligt at lære det, men det er vanskeligere for den ordblinde elev end for andre. De centrale kendetegn er: mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip vanskeligheder med at læse nye ord langvarige vanskeligheder med stavning Ordblindhed skyldes ikke generelle sproglige vanskeligheder, lav intelligens eller utilstrækkelig undervisning. Ordblindhed ses ofte i familien. Sammensatte sproglige læsevanskeligheder er, når eleven har andre sproglige vanskeligheder oven i problemerne med afkodning, hvilket kan føre til markante vanskeligheder med etablering af den automatiserede læsning. Eleven har svært ved at genkende ordene og staver sig ofte gennem teksten bogstav for bogstav, - stavelæser. De centrale kendetegn er: begrænset ordforråd og sproglig hukommelse samt langsom bogstavindlæring og svag sprogforståelse langsom benævnelse samt vanskeligheder med umiddelbar ordgenkendelse vanskeligheder med sproglyd samt usikker og langsom læsning I 3 I

4 Vanskeligheder med sprogforståelsen i læsning betyder, at eleven har svært ved at skabe mening og sammenhæng i de tekster, der læses. Disse vanskeligheder viser sig ofte på mellemtrinnet i forbindelse med læsning i fagene, og/eller hvis eleven ikke læser nok. De centrale kendetegn er: et begrænset ordforråd usikkerhed med hensyn til ordenes betydning og betydningsfelt manglende aktivering af baggrundsviden, relevant forforståelse for teksten, at foretage relevante følgeslutninger (at læse mellem linjerne) Mange elever med dansk som andetsprog er fx i læsevanskeligheder grundet begrænset ordforråd og usikkerhed med hensyn til ordenes betydning og betydningsfelt. Inkluderende læseundervisning Den inkluderende læseundervisning giver elever i læsevanskeligheder muligheder for deltagelse i skolens læringsfællesskab. Derfor må undervisningen løbende tilrettelægges, så alle eleverne oplever sig som anerkendte og aktive deltagere i undervisningen. De skal opleve, at deres læsefærdigheder til stadighed udfordres og udvikles i overensstemmelse med deres forudsætninger og behov. Strategien i skolens inkluderende læseundervisning: alle lærerne har viden om og ansvar for elevernes læseundervisning der foregår en løbende intern læseevaluering i almenundervisningen med hensigtsmæssig opfølgning i klassen der udarbejdes konkrete og tydelige elevplaner for støtteundervisningen til elever i læsevanskeligheder skolens læsevejleder deltager i lærersamarbejdet på tværs af klasser og klassetrin og i samarbejdet med skolens ressourcecenter på skolen er der ressourcelærere med kompetence til at støtte elever i klassen, på hold eller i den supplerende undervisning Læsefaglig vurdering I skolens interne læseevaluering må fokus til stadighed være på sammenhængen mellem undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse og elevens læringsudbytte. For elever, der viser tegn på læsevanskeligheder, bør skolens læsevejleder følge op med en individuel læsefaglig vurdering. I 4 I

5 Elevplan for støtteundervisning Det er vigtigt at inddrage eleven ved udarbejdelsen af elevplanen. Læringsmålene og kriterierne for målopfyldelsen skal være tydelige og klare samt med høje, men passende forventninger og med mulighed for både feedback og feedforward. Derfor bør elevplanen indeholde flg., så det er helt klart for eleven: hvad kan jeg? konkret beskrivelse af læsefærdighederne, så eleven bliver opmærksom på egne læsefærdigheder hvad skal jeg lære? - tydelige og klare mål hvad skal jeg gøre? vejledning til eleven i, hvordan og med hvad, der kan arbejdes for at nå målet hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? hvordan klarer jeg mig, og hvor skal jeg hen herfra? - evaluering klar beskrivelse af omfang, og hvordan støtten gives Skolens støtte Støtte i klassen For at sikre at støtten til elever i læsevanskeligheder i videst mulig omfang finder sted i den almindelige klasse, kan der anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse i klassen, på årgangen eller trin samt tolærerordning. Supplerende undervisning eller anden faglig støtte De elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Det er skolelederen, som træffer beslutning om supplerende undervisning til de elever, som efter en skønsmæssig faglig vurdering har behov for støtte i forhold til læring og fagligt udbytte af undervisning. Den supplerende undervisning placeres uden for elevens fagopdelte undervisning, fx i den tid af den understøttende undervisning, der er afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Anden faglig støtte består bl.a. i rådgivning til forældre, lærere m.v. Undervisningsmaterialer og hjælpemidler Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne i og uden for skoletiden. Skolen skal i den forbindelse sikre, at den enkelte elev i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlet, fx it. I 5 I

6 Beredskab Skolelederen har ansvaret for, at der på skolen er et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsbehov, hvor der er anledning til bekymring. På skolen er det en læsevejleder med kompetence til at undersøge og vurdere læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. Fremgangsmåden fra observation i klassen til støtte, fx: lærerens observationer og/eller læseevalueringen i klassen viser, at eleven ikke præsterer, som forventet elevens læsefærdighed og undervisningen i klassen drøftes med læsevejlederen læsevejlederens vejledning kan give anledning til: justering af undervisningen med opfølgning efter aftalt periode eller læsefaglig vurdering ved læsevejleder med forslag til indsats ved læsefaglig vurdering indstiller læreren i samarbejde med forældrene eleven til skolens ressourcecenter, hvor elevens undervisningsbehov drøftes skoleleder træffer beslutning om indsats, evt. suppleret med yderligere observation og/eller indstilling til PPR lærer og læsevejleder udarbejder elevplan for støtteundervisning Observation Evaluering Indsats Læsefaglig vejledning Skoleleder beslutter indsats Læsefaglig vurdering Indstilling til ressourcecenter som drøfter sagen I 6 I

7 Tidlig indsats En tidlig indsats kan styrke elevens forudsætninger for læsetilegnelse. I begyndelsen af 0. kl. sprogvurderes alle elever med Rambøllsprog, så undervisningen allerede fra starten af skoleforløbet kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Sprogvurderingen følges op af en sprogkonference, hvor børnehaveklasselederen sammen med skolens talepædagog og læsevejleder drøfter indsatsen for de elever, som har behov for en fokuseret eller særlig indsats. De tidlige tegn på ordblindhed og andre læsevanskeligheder i 0. klasse er bl.a.: manglende bogstavkendskab svag fonologisk opmærksomhed forsinket sprogforståelse I foråret i 1. klasse evalueres alle elever med Ordlæs 1. Hermed har skolen mulighed for at tilpasse læseundervisningen og it-støtten til de elever, som endnu ikke har en stabiliseret ordafkodning. I starten af 3. kl. screenes alle elever for ordblindhed (dysleksi) med nonordsdiktaten i DVO-testen. Skolens læsevejleder skal herefter lave en individuel vurdering af de elever, som er i risiko for ordblindhed. Elever med ordblindevanskeligheder bør efterfølgende tilbydes intensiv undervisning i skriftsprogets lydprincip, fx VAKS. Elever med svære ordblindevanskeligheder vil ofte have behov for mere støtte til læsning end direkte undervisning i skriftsprogets lydprincip. Disse elever bør derfor vurderes med en individuel læsefaglig undersøgelse, så støtten kan gives i forhold til de læsevanskeligheder, som eleven er i. Fra 2015 vil DVO-testen blive afløst af en ordblindetest for indskolingen udarbejdet for UVM. I 7 I

8 Observation og tegn på læsevanskeligheder I alle klasser er der elever i læsevanskeligheder. Derfor er lærernes observationer i undervisningen afgørende for en tidlig og målrettet indsats. Overordnet kan elevens forudsætninger deles i tre kategorier: tekstrelaterede: Viden om skriftsprog, ordafkodning, læsestrategier, håndtering af skriveredskaber, herunder it tekstuafhængige: Kognitive forudsætninger, mundtligt sprog, forforståelse og viden om skriftsprog personlige forudsætninger: Motivation for at læse og skrive samt skriftsproglig selvvurdering (Pøhler og Pøhler, 2009) Ikke-tekstrelaterede forudsætninger Tekstrelaterede forudsætninger Forståelse Viden om skriftsprog Ordafkodning Kognitive forudsætninger Læsestrategi Talesprog Skriftsproglig selvvurdering Elev og tekst Håndtering af skriveredskaber Motivation for læsning og skrivning (Pøhler og Pøhler, 2009) Hvis der er bekymring for elevens læseudvikling, kan læreren: iagttage, om der er tegn på læsevanskeligheder i den daglige undervisning søge vejledning hos læsevejlederen tale med eller om eleven og undersøge, om der er en sammenhæng med omgivelserne: skolen og hjemmet. Ofte er der god viden at hente om eleven hos eleven selv eller forældrene I 8 I

9 Indsatspyramiden Specialundervisning I eller udenfor klassen > = 12 lektioner Støtteundervisning To-lærerordning Holddeling Supplerende undervisning Almen undervisning Holddeling Undervisningdifferentiering Understøttende undervisning Almen undervisning Den forebyggende læseundervisning i klassen omfatter undervisningsdifferentiering og holddeling i klassen, på årgangen eller trin, evt. suppleret med understøttende undervisning. Den forebyggende læseundervisning kan være: læsebånd med særlig støtte til elever i læsevanskeligheder læsemakkerforløb på tværs af årgange lektiecafé som en del af den understøttende undervisning læsning og skrivning med it-støtte Lærerne bør have adgang til skolens læsevejleder for vejledning om differentiering og holddeling i klassen, valg af undervisningsmaterialer mv. Læsevejledningen kan med fordel formaliseres, fx: læsevejlederen deltager i klassens/årgangens teammøder en eller to gange årligt klasselæsekonferencen, hvor indsatsen i klassen drøftes fastlagt tid til læsevejledning, fx tirsdag fra kl I 9 I

10 Støtteundervisning Støtteundervisningen er den inkluderende undervisning, som omfatter støtte i klassen, fx to-lærerordning, læsekursus i forbindelse med holddeling eller den supplerende undervisning placeret uden for den fagopdelte undervisning. Støtten kan være: kursus i sproglig opmærksomhed tidlig læsehjælp VAKS-kursus særligt tilrettelagt læseforløb/bånd med få elever kursus i brug af it-støttende programmer morfemkursus kursus i genrelæsning/-skrivning I forbindelse med støtteundervisningen: udarbejdes elevplan for støtteundervisningen følges eleven med læselog, som klasselærer er ansvarlig for, fx på intra har lærer og ressourcelærer fællesansvar for undervisningen laves aftaler om lektier Støtteundervisningen bør gives af læsevejleder eller anden ressourcelærer med kompetence til undervisning af elever i læsevanskeligheder. Læsevejlederen kan få vejledning fra kommunens læsekonsulent, samt sparring i det kommunale læsevejledernetværk. Specialundervisning Skolens specialundervisning skal omfatte mindst 12 ugentlige lektioner. Den skal fortrinsvis gives i klassen og/eller som supplerende undervisning, men kan også gives uden for klassen som særligt tilrettelagt undervisning parallelt med den almindelige undervisning. Specialundervisning uden for klassen gives kun, hvis skolelederen ud fra PPR-vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af specialundervisning i klassen og/eller den supplerende undervisning. Specialundervisningen kan fx omfatte 12 ugentlige lektioner i 10 uger tilrettelagt på en sådan måde, at eleven i videst mulig omfang kan følge klassens undervisning. Læsekurset på Rolf Krake Skolen er Holstebro kommunes tilbud om specialundervisning til elever i læsevanskeligheder. Eleverne modtager al deres undervisning på læsekurset i den periode, de er visiteret til læsekurset. Undervisningen foregår i samarbejde med den enkelte elevs skole før, under og efter læsekurset. Eleverne skal være indstillet til PPR og optages på læsekurset efter forudgående kommunal visitation. Læsekursets lærere arbejder sammen med PPR og kommunens læsekonsulent. I 10 I

11 It-støtte til elever i læsevanskeligheder Alle elever i Holstebro har adgang til de it-støttende programmer i ViTre på skolernes pc er. Alle klassens lærere har ansvaret for, at eleven i læsevanskeligheder anvender de it-støttende programmer. It-ressourcelærer På skolen bør der være en it-ressourcelærer med didaktisk kompetence til at vejlede eleven og klassens lærere, og som følger brugen af de it-støttende programmer i undervisningen. Mindst en gang om året afholdes møde mellem elev, forældre, lærer fra klassen samt skolens it-ressourcelærer, hvor it-støtten justeres. Tilgængelighed til pc Elever i læsevanskeligheder skal have let adgang ViTre-programmerne. Dette gælder især de ordblinde elever og elever i sammensatte sproglige læsevanskeligheder. Elever i svære læsevanskeligheder bør have personlig pc med ViTre tilpasset elevens specifikke behov. Aftal med eleven og forældrene om: eleven har adgang til en af skolens pc er og ViTre installeres på pc i hjemmet. Dokumenter sendes fx via intra, dropbox eller lagres på USB-stik skolen stiller pc med ViTre-programmerne til rådighed for eleven, som benytter denne pc både i skolen og derhjemme eleven vælger at bruge egen pc. Skolen lægger ViTre på elevens bærbare pc Tale-til-tekst programmet Dictus kan tilbydes de elever, som ikke kan anvende ViseOrd. Skolerne kan låne licens et halvt år ved henvendelse til kommunens læsekonsulent eller it-tovholder. Digitale tekster Alle tekster, som anvendes i undervisningen, bør digitaliseres, så de kan læses af elever i læsevanskeligheder. Tilmelding til NOTA med tilhørende bibliotek E17: skolelederen eller læsevejlederen kan, når der foreligger dokumentation for ordblindhed, tilmelde eleven til NOTA skolelederne kan tilmelde elever i andre læsevanskeligheder til NOTA, når der foreligger dokumentation på handicap fra PPR eller læge lærerne kan tilmeldes Nota med skolelederens dokumentation af ansættelsesforhold Undervisning i brug af it-støtte og digitale baser alle elever med behov for it-støtte skal have kursus i brug af ViTre og E17 elevens forældre skal have viden om ViTre og E17 elevens lærere skal have kursus i it-støttende undervisning, herunder brug af ViTre og E17 I 11 I

12 Indskoling: Observation og tegn En tidlig indsats er afgørende for elevens læse-/skriveudvikling. Når læreren observerer tegn på læsevanskeligheder i den daglige undervisning, som giver anledning til bekymring, bør skolens læsevejleder kontaktes for læsefaglig vejledning. 0. klasse ordblindhed i familien mangler lyst til at få historier læst højt vanskeligheder med at rime husker ikke rim og remser eller sangtekster ringe opmærksomhed i forhold til lyde vanskeligheder med at dele og arbejde med ord i mindre dele, fx at finde forlyd, reducere forlyd viser ingen eller kun ringe interesse for at lære bogstaver og ord kender i begyndelsen af 0. kl. mindre end 8 bogstaver vanskeligheder med at lære og huske bogstaver og tal vanskeligheder med hurtigt at benævne ord begrænset ord- og begrebsforråd vanskeligheder med at fortælle en kort historie, anvender fx enkeltord i stedet for sætninger begrænset sprogforståelse, fx at forstå en længere besked klasse viser kun ringe interesse for at læse og skrive har ikke sikkert alfabetkendskab mangler angrebsteknikker i forhold til ord, fx vanskeligheder ved at omsætte bogstaver til lyd og lydrækkefølger til ord vanskeligheder med hurtigt at genkende småord ved læsning skriver små lydrette ord forkert eleven forsøger at lære teksten udenad vanskeligheder med at lære engelsk Materiale til læseevaluering i klassen Rambøllsprog Skriftsproglig udvikling: Bogstavprøve 1 og 2 Ordlæs 1 og 2 Sætningslæs 1 og 2 ST-prøve 2 og 3 Læsemåleren DVO nonordsdiktaten LUS Det gode læseforløb Det gode skriveforløb Nationale test i læsning 2. klasse Materiale til individuel læseevaluering IL-Sprog og bogstav IL-Basis Gladsaxematerialet (2. kl.) DVO- individuelle screening Testbatteriet (fra 3. kl.) I 12 I

13 Indskolingen - Indsats Retur til indholdsfortegnelse - tryk her Allerede ved skolestarten opdager barnet sine læsevanskeligheder ved at spejle sig i de andre børns læsefærdigheder. Derfor spiller de voksne omkring barnet, forældrene, lærerne og pædagogerne en afgørende rolle for barnets forståelse af sig selv og sin situation, at der også er en vej til læsning og læring for mig. I denne tidlige indsats er det vigtigt at arbejde med alt, hvad der giver glæde ved udforskning af sproget, lyst til læsning af bøger og lyst til at skrive. Almen undervisningen Læsning i almenundervisningen er beskrevet i skolens handleplan for læsning. Den forebyggende læseundervisning kan fx omfatte: læsemakkerforløb på tværs af årgange, fx Book-Boddies programmet læsning og skrivning med it-støtte læsetræning i den understøttende undervisning Støtteundervisning Støtteundervisning omfatter støtte i klassen, fx tolærerordning, læsekursus i forbindelse med holddeling, eller supplerende undervisning uden for den fagopdelte undervisning. Fx: kursus i sproglig opmærksomhed tidlig læsehjælp VAKS-kursus særligt tilrettelagt læseforløb/bånd med få elever Bh. klassen intensiv undervisning på hold, fx fleksibel holddannelse, da det er forskelligt, hvor meget og hvor længe barnet har behov vær direkte, udpegende og systematisk, så eleven ved, hvad han/hun skal lægge mærke til i undervisningen der skal være en klar progression med plads til mange gentagelser sæt tydelige og overskuelige mål for undervisningen med løbende evaluering lav læselogbog arbejd med alt, der giver glæde ved bøger og højtlæsning, legeskrivning og børnestavning samt udforskning af sproget arbejd med dialogisk læsning arbejd ud fra elevens sproglige færdigheder med sproglig opmærksomhed på alle niveauer fra hele ord til enkeltlyd arbejd med bogstavernes navne, lyde og form med anvendelse af det visuelle billede, lyden, føle formen m.m. arbejd med distinkthed, dvs. tydelig udtale af ord (robotsprog) inddrag forældrene i indsatsen for at styrke elevens sproglige og skriftsproglige udvikling I 13 I

14 klasse iværksæt tidlig læsehjælp, når eleven ikke kan følge den almindelige undervisning i 1. kl., fx 20 min. hver dag/10 uger på hold. sæt tydelige og overskuelige mål sammen med eleven, så eleven ved, hvad der skal arbejdes med og kan følge med i tegn på udvikling af læsefærdighed der skal være en klar progression med plads til mange gentagelser lav læselogbog modeller opbygningen af læsestrategier, så eleven ved, hvad han/hun kan gøre repetition af de 3 alfabeter med anvendelse af det visuelle billede, lyden, føle formen m.m. arbejd med skrivning for at støtte elevens opmærksomhed på tilegnelsen af skriftsproget arbejd med læseforståelsen, især ord- og begrebsforråd systematisk læsetræning i tekster tilpasset elevens niveau, gerne med genlæsning af kendt tekst eleven har en læseven, som dagligt læser med eleven, fx ved makkerlæsning eller i skolens understøttende undervisning it-støtte med ViTre-programmerne introduceres lær eleven at anvende ViTal til oplæsning af tekst, og at anvende ViseOrd efterhånden som børnestavningen anvendes mindre og mindre kursus for klassens lærere og elevens forældre i ViTre. løbende vejledning fra læsevejleder og ressourcelærer for it-støtte Fra 3. klasse, desuden kursus med fokus på det fonologiske princip, fx VAKS arbejd med strategier for ordlæsning, fx lydsyntese/analyse, analogi, morfologi lav plancher, der systematiserer de ord, eleven arbejder med arbejd med skriftlig fremstilling, fx at skrive i genrer med anvendelse af skriverammer arbejd med elevens egen forståelse af sin læring Specialundervisning Specialundervisning i læsning bør ikke iværksættes for elever i indskolingen. Gode råd om lektier indhold og omfang af lektier skal være differentieret til elevens læsefærdighed der skal være sammenhæng mellem elevens undervisning og lektierne det skal være tydeligt, hvad eleven har for, lav evt. en lektiebog lektierne skal være aftalt i et samarbejde mellem forældrene og lærerne de fællestekster, som klassen arbejder med, skal eleven også læse på den ene eller anden måde. Lav evt. konkret aftale med forældrene om hvordan I 14 I

15 Inspiration til undervisningen: Arnbak, E. og Borstrøm, I. (2009): Vaks. Gyldendal Emtoft, L. og Esmann, s. (2012): Læsning der lykkes. Dafolo Frost, J. (2003): Principper for god læseundervisning. Dansk psykologisk Forlag Gade, M. (2012): Dansk med it. Vis mig hvordan. Akademisk Forlag Lund og Otzen (2013, 2. udg.): Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning. Specialpædagogisk Forlag Møller, L. og Juul, H. (2012): Skriftsproglig udvikling. Lærervejledningerne: Bogstavprøve 1 og 2, Ordlæs 1 og 2 samt Sætningslæseprøve 1 og 2. Dansk psykologisk Forlag. Østergaard, K. og Kjær, G.(2007): Erfaringer med læseløftet. Forlaget Læs I 15 I

16 Mellemtrin Observation og tegn En tidlig indsats er afgørende for elevens læse-/skriveudvikling. Retur til indholdsfortegnelse - tryk her Når læreren observerer tegn på læsevanskeligheder i den daglige undervisning, som giver anledning til bekymring, bør skolens læsevejleder kontaktes for læsefaglig vejledning. Tal med eller om eleven og undersøg, om der er en sammenhæng med omgivelserne: skolen og hjemmet. Ofte er der god viden at hente om eleven hos eleven selv eller forældrene. Tegn ordblindhed i familien eleven undgår læsning og skrivning manglende automatisering af læsningen med mangelfulde afkodningsstrategier ved nye ord utilstrækkeligt ord- og begrebsforråd kan misforstå information læser langsomt og upræcist i alle fag problemer med at genfortælle tekster svært ved at læse mellem linjerne og reflektere over det læste svært ved at besvare åbne spørgsmål til teksten manglende genrekendskab vanskeligheder med at stave problemer med at formulere sig skriftligt vanskeligheder med at lære fremmedsprog nederlagsfølelse, evt. sociale problemer Materiale til læseevaluering i klassen Skriftsproglig udvikling: Ordlæs 2 Skriftsproglig udvikling: Sætningslæs 2 Læsemåleren ST-prøverne Nationale test i læsning 4. og 6. klasse Læs 5 TL 1 Materiale til individuel læseevaluering Testbatteriet Elbros ordlister IL - Mellem I 16 I

17 Mellemtrin - Indsats Almen undervisningen Læsning i almenundervisningen er beskrevet i skolens handleplan for læsning. Den forebyggende læseundervisning kan fx omfatte: læsebånd med særlig støtte til elever i læsevanskeligheder læsemakkerforløb på tværs af årgange læsning og skrivning med it-støtte læsetræning i den understøttende undervisning lektiecafé som en del af den understøttende undervisning Støtteundervisning Støtteundervisning omfatter støtte i klassen, fx tolærerordning, læsekursus i forbindelse med holddeling, eller supplerende undervisning uden for den fagopdelte undervisning. Støtten kan fx være: morfemkursus særlig støtte på hold i forbindelse med læsebånd særligt tilrettelagt læseforløb på hold med få elever, fx 1 lektion hver dag/10 uger særligt tilrettelagt forløb i genrelæsning/-skrivning kursus i brug af it-støttende programmer støtte i klassen ved it-ressourcelærer Der bør udarbejdes elevplan for støtteundervisningen, hvori der sættes tydelige mål for det, der skal læres, og hvordan målene evalueres. Der er vigtigt at dele læringsmålene med eleven, så eleven forstår: Hvor er jeg på vej hen? og forstår, hvordan målopfyldelsen ser ud: Hvordan klarer jeg mig?, Hvilke fremskridt gør jeg?, og ikke mindst Hvordan kommer jeg videre herfra? I forbindelse med støtteundervisning: lav læselogbog, gerne sammen med eleven, så læringsprogressionen følges arbejd med elevens egen forståelse af læring anvend modellerende, guidende og dialogbaseret undervisning arbejd med strategier for ordlæsning, fx lydsyntese/analyse, analogi, morfologi lav plancher, der systematiserer de ord, eleven arbejder med arbejd med strategier for læseforståelse, fx læseformål, ordforråd, semantik, tekstbånd, genrer systematisk og daglig læsetræning i tekster på elevens niveau arbejd med skriftlig fremstilling, fx at skrive i genrer med anvendelse af skriverammer I 17 I

18 it-støtte med ViTre bør være integreret i alle læse- og skrivefag kursus i brugen af ViTre til elev, klassens lærere samt forældre løbende adgang til ressourcelærer for it-støtte arbejd med læseforståelsesstrategier ved anvendelse af it-støtte, fx hvilke tekster bør læses med hvilken oplæsning arbejd med strategier for anvendelse af ViseOrd, fx at søge det rigtige ord, genlæsning med ViTal samt anvendelse af betydningsordbog de elever, der evt. ikke kan bruge ViseOrd, kan tilbydes brug af Dictus eleven tilmeldes NOTA og lærer at bruge E17 Gode råd om lektier omfang og indhold af lektier skal være differentieret til elevens læsefærdighed der skal være sammenhæng mellem elevens undervisning og lektierne lektierne skal være aftalt i et samarbejde mellem eleven, forældrene og lærerne. Jo ældre eleven er, jo mere må eleven tage medansvar for omfanget af lektierne det skal være tydeligt, hvad eleven har for, lav evt. en lektiebog samarbejd evt. med skolens lektiehjælp de fællestekster, som klassen arbejder med, skal eleven også læse på den ene eller anden måde undervis eleven i hvilke strategier, der kan bruges hjemme til at løse hjemmeopgaverne Specialundervisning Specialundervisningen bør samordnes med undervisningen i elevens klasse, og der skal udarbejdes en elevplan for specialundervisning. Der skal af elevplanen fremgå hvilke aftaler, der er indgået med forældrene om omfanget, indholdet og organiseringen af undervisningen, samt hvilke hjælpemidler, der skønnes nødvendige for, at eleven kan opnå bedst muligt udbytte af undervisningen. Skolen specialundervisning kan fx være et læsekursus på 12 lektioner i 10 uger, hvor der arbejdes med: brug af ViTre og Dictus automatisering af læsning læseforståelsesstrategier ved lytte - læsning af både fiktive tekster og fagtekster skrivning af tekster i forskellige genrer læselog med refleksion over egen læring I 18 I

19 Kommunalt læsekursus på Rolf Krakeskolen: Før Under Efter Eleven er motiveret for læsekursus n Eleven har modtaget støtteundervisning n Eleven er introduceret til it-støtte med ViTre, og har adgang til ViTre på skole og i hjemmet. Eleven er tilmeldt NOTA Der arbejdes med: Læse-/skrivestrategier Brug af it-støttende programmer Indsigt i læsevanskelighed n Elevens klasselærer deltager 3 timer i danskundervisningen på læsekurset Elevens lærere har kursus i brug af ViTre og viden om it-støttet undervisning n Der knyttes it-ressourcelærer til eleven n Opfølgende indsats på skolen evalueres af ressourcecenter efter 1/2 år Inspiration til undervisningen: Emtoft, L. og Esmann, S. (2012): Læsning der lykkes. Dafolo Friedheim, G. (2006): At læse for at lære. Gyldendal Frost, J. (2003): Principper for god læseundervisning. Dansk psykologisk Forlag Gade, M. (2012): Dansk med it. Vis mig hvordan. Akademisk Forlag Lund og Otzen (2013, 2. udg.): Specialpædagogisk guide til læsning og skrivning. Specialpædagogisk Forlag Møller, L. og Juul, H. (2012): Skriftsproglig udvikling. Lærervejledningerne: Ordlæs 1 og 2 samt Sætningslæseprøve 1 og 2. Dansk psykologisk Forlag I 19 I

20 Udskoling - Tegn og observation Når læreren observerer tegn på læsevanskeligheder i den daglige undervisning, som giver anledning til bekymring, bør skolens læsevejleder kontaktes for læsefaglig vejledning. Tal med eleven og undersøg om der er en sammenhæng med omgivelserne: skolen og hjemmet. Ofte er der god viden at hente hos eleven selv eller hos forældrene. Tegn ordblindhed i familien undgår læsning og skrivning udsætter opgaver med læsning og skrivning læser langsomt og upræcist i alle fag begrænset ord- og begrebsforråd, fx på grund af manglende læseerfaringer svært ved at tilpasse læsemåde til læseformål manglende genrekendskab vanskeligheder med at navigere i og sortere i multimodale tekster problemer med at resumere tekster svært ved at læse mellem linjerne og reflektere over det læste svært ved at besvare åbne spørgsmål til teksten vanskeligheder med retstavning problemer med at formulere sig skriftligt vanskeligheder med at lære fremmedsprog nederlagsfølelse, evt. sociale problemer Materiale til læseevaluering i klassen TL 2-4 ST-prøverne 7 9 Nationale test i læsning 8. klasse Materiale til individuel læseevaluering Elbros ordlister DIAVOK: Find det, der lyder som et ord. IL - Mellem IL - Ungdom I 20 I

21 Udskolingen - indsats Almen undervisningen Læsning i almenundervisningen er beskrevet i skolens handleplan for læsning. Den forebyggende læseundervisning kan fx omfatte: læsebånd med særlig støtte til elever i læsevanskeligheder læsning og skrivning med it-støtte træning af læse- og skrivestrategier i den understøttende undervisning lektiecafé som en del af den understøttende undervisning Støtteundervisning Støtteundervisning omfatter støtte i klassen, fx tolærerordning, læsekursus i forbindelse med holddeling, eller supplerende undervisning uden for den fagopdelte undervisning. Støtten kan fx være: morfemkursus særligt tilrettelagt forløb i genrelæsning/-skrivning på hold med få elever kursus i brug af it-støttende programmer støtte i klassen ved it-ressourcelærer Der bør udarbejdes elevplan for støtteundervisningen, hvori der sættes tydelige mål for det, der skal læres, hvordan målene evalueres, samt mulige fravigelser fra FSA/FA10. Der er vigtigt at dele læringsmålene med eleven, så eleven forstår: Hvor er jeg på vej hen? og forstår, hvordan målopfyldelsen ser ud: Hvordan klarer jeg mig?, Hvilke fremskridt gør jeg? og ikke mindst Hvordan kommer jeg videre herfra?. I forbindelse med støtteundervisningen: læselog med refleksion over egen læring arbejd med elevens fleksible brug af læsestrategier og elevens egen tænkning om brug af strategier, herunder læsning med it-støtte arbejd med læseforståelsesstrategier i forhold til forskellige læseformål og teksttyper arbejd med skriftlig fremstilling, fx at skrive i forskellige genrer med anvendelse af skriverammer kursus i stavning med fokus på morfologi, herunder brug af ViseOrd opfølgning og videreudvikling af it-støtte med ViTre, evt. Dictus eleven tilmeldes NOTA og lærer at bruge E17 it-støtte med ViTre er integreret i alle læse- og skrivefag forberedelse af ugens opgaver med særligt henblik på brug af it-støtte forberedelse og efterbehandling af dagens opgaver sammen med ressourcelærer hjælp til strukturering af projekter og emner I 21 I

22 Specialundervisning Se evt. skolens specialundervisning i læsning for mellemtrinnet Gode råd om lektier: omfang og indhold af lektier skal være differentieret til elevens læsefærdighed der skal være sammenhæng mellem elevens undervisning og lektierne lektierne skal være aftalt med eleven, så eleven kan tage medansvar for omfanget af lektierne. Lav evt. en lektiebog undervis eleven i hvilke strategier, der kan bruges hjemme til at løse hjemmeopgaverne samarbejd evt. med skolens lektiehjælp Overgang til ungdomsuddannelse og fravigelser fra FSA og FA10 i efteråret beskrives elevens læsevanskeligheder og behov for it-støtte med henblik på overgang til ungdomsuddannelse senest 1. december laver læsevejleder overlevering til skolens ungdomsvejleder, som noterer i uddannelsesplan og tilmelding til ungdomsuddannelse senest 1. december tages stilling til evt. fravigelser fra FSA/FA10 I 22 I

23 Litteratur Andreasen, K. Å. og Dilling Jandorf, B.(2013): Ordblindhed, en håndbog for forældre. Specialpædagogisk forlag Elbro, C.(2007): Læsevanskeligheder. Gyldendal Kagan, S. (2008): Cooperativ Learning. Alinea Halaas Lyster, S. (2012): Elever med læse- og skrivevanskeligheder. Hvad ved vi? Hvad gør vi? Akademisk forlag Hattie, O.(2013): Synlig læring for lærere. Dafolo Madsbjerg, S. og Friis, K. (red.) (2012): Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Dansk Psykologisk Forlag Pøhler, l. og Pøhler, T. (2009): Coaching i skriftsprog til elever i skriftsprogsvanskeligheder. Dafolo Pøhler, L.(red.) (2012): Dysleksi en fælles nordisk udfordring. Landsforeningen af læsepædagoger Samuelsson (2012): Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsprog. Dansk Psykologisk Forlag kommunikationsteamet HOLSTEBRO KOMMUNE BEK nr. 380 af 28/04/2012 om folkeskolens specialundervisning og anden special-pædagogiske vejledning Vejl. nr af 26/02/2013 om folkeskolens specialundervisning og anden special-pædagogiske vejledning I 23 I

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Spurvelundskolens læsehandleplan. Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015. Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Ordblindetest- og vejledning

Ordblindetest- og vejledning Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011

Greve Kommune. Læseundersøgelse. Greve Kommune 2010-2011 Greve Kommune Læseundersøgelse Greve Kommune 2010-2011 September 2011 Indholdsfortegnelse En fælles indsats... 2 Introduktion til læseundersøgelsen... 3 Kommunale læsetiltag i skoleåret 2010-2011... 4

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer

Læsepolitiske retningslinjer Læsepolitiske retningslinjer 1 Indhold Forord... 3 Formål og mål for læsepolitiske retningslinjer... 4 Sammenhæng mellem nationale og kommunale læsepolitiske retningslinjer... 6 Sproglig udvikling... 6

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Ordblindhed i grundskolen. Et inspirationsmateriale

Ordblindhed i grundskolen. Et inspirationsmateriale Ordblindhed i grundskolen Et inspirationsmateriale Ordblindhed i grundskolen Et inspirationsmateriale Forfattere: Birgit Dilling Jandorf og Inga Thorup Thomsen Redaktion: Center for Udgående Kvalitetsarbejde,

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Skelgårdsskolens læseplan

Skelgårdsskolens læseplan Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune At lære at tale At lære at læse At læse for at lære Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune 1. Baggrund.............................................................. 4 2. Mål

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen 1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere