ÅRSPLAN FOR 3. ÅRGANG,

Transkript

1

2 ÅRSPLAN FOR 3. ÅRGANG, INDHOLDSFORTEGNELSE STRØBYSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG... 3 ARBEJDET I ÅRGANGSTEAMET... 3 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE... 4 ELEVENS PERSONLIGE OG ALSIDIGE UDVIKLING... 5 HANDLEPLAN VED MOBNING... 5 PRINCIPPER FOR BRUG AF HOLDTIMER... 6 TVÆRGÅENDE EMNER OG PROJEKTER... 6 DANSK... 7 MATEMATIK... 8 ENGELSK... 9 NATUR/TEKNIK HISTORIE IDRÆT KRISTENDOM BILLEDKUNST MUSIK KALENDER FOR ÅRET

3 STRØBYSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG På Strøbyskolen arbejder vi lærere, pædagoger, administrativt og teknisk personale, ledelse og skolebestyrelse med værdier. Arbejdet er mundet ud i følgende 4 værdier: Ansvar Engagement Personlig integritet Nytænkning og fornyelse. Disse 4 værdier er grundlaget for alle målsætninger for arbejdet på årgangen såvel faglige som sociale mål og for den måde vi som lærere møder børnene og forældrene på. ARBEJDET I ÅRGANGSTEAMET Lærerteamet på 3. årgang består af følgende lærere: Jane Nielsen (JA), Kim Lind (KL), Dorthe Larsen (DL), Cathrine Toldsted (CT) og Pia Andersen (PA). Årgangskoordinator: Jane Nielsen (JA) Årgangsteamet holder løbende møder i løbet af skoleåret. På møderne viderebringes vigtig information og orientering. Der indsamles ligeledes ideer, der planlægges og evalueres undervisningsforløb på årgangen faglige såvel som tværfaglige. De fagansvarlige i teamet holder løbende møder, hvor der erfaringsudveksles og planlægges undervisningsforløb i fællesskab. MÅLSÆTNINGER FOR ARBEJDET I ÅRGANGSTEAMET: Samarbejdet foregår i åben og konstruktiv dialog. Lærerne informerer eleverne om de ordensregler, samværsregler, opførsel, medansvarlighed, klasse- og årgangsaftaler, lærer- elevaftaler o. lign., der er aftalt i teamet. Lærerne sørger for at klasselokalet er i orden, når eleverne forlader det. Lærerne skal orientere kollegaer om eventuelle aftaler. Teammøder afholdes på de aftalte dage. De tilstedeværende teammedlemmer er beslutningsdygtige. Dagsorden ligger på Intranettet og udarbejdes løbende af teamets medlemmer. Klasselærerne på årgangen planlægger og evaluerer det faglige og det sociale, der vedrører de enkelte klasser og inddrager resten af årgangsteamet, når det er nødvendigt. Klasselærerne drøfter og evaluerer de enkelte elever løbende, planlægger og afholder elev- og skole/hjemsamtaler. Klasselærerne er de primære kontaktpersoner til hjemmene. Klasselærere i 3.A: JA og KL Klasselærere i 3.B: DL og PA Klasselærer i 3.C: CT og PA 3

4 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag med de 4 værdier ansvar, engagement, personlig integritet og nytænkning og fornyelse opstiller vi følgende kriterier for skole-hjem-samarbejdet: DET ER VIGTIGT FOR OS AT: samarbejdet foregår i en atmosfære af gensidig tillid dialogen er åben og konstruktiv forældregruppen er aktiv og interesseret forældrene lever op til det ansvar, de har for deres barns udbytte af skolegangen: Sender barnet udhvilet og mæt i skole med en skoletaske, der er pakket og i orden. Sørger for mad og frugt hver dag. Sørger for forberedelsestid hjemme hver dag gerne sammen og i en positiv atmosfære. Laver klare aftaler med barnet hjemmefra. Roser barnets fremskridt, indsats og kammeratskab. Både i tale og i handling støtter skolens mål om ansvarlighed Ikke modarbejder lærere og skolen i barnets påhør, men i stedet tager kontakt til rette vedkommende læser skolens, årgangens og klassens informationssedler på ForældreIntra deltager i møder og arrangementer på årgangen og i klassen skriver i kontaktbogen, når barnet har været sygt eller skal have fri kontakter en af klassens lærere, når problemer skal løses, eller der er sket ændringer i hjemmet forældrene får informationer om, hvad vi laver fagligt, og hvordan det går med deres eget barn forældrene får informationer om, hvordan årgangen og klassen fungerer socialt forældrene får at vide, hvis der er problemer både faglige og sociale SKOLE/HJEMSAMARBEJDET TILRETTELÆGGES PÅ FØLGENDE MÅDE: Forældremøde tirsdag d. 16/9 08 med præsentation af det kommende skoleår Årsplanen lægges på ForældreIntra og der kan stilles spørgsmål på forældremødet Temamøde arrangeres i løbet af året i samarbejde med forældrerådet på årgangen Skole/hjem samtale nov/dec 2007 med udgangspunkt i elevplanerne og elevsamtaler Skole/hjem samtale apr/maj 2008 med udgangspunkt i elevplanerne, elevsamtaler, de nationale tests, evaluering og prøver taget gennem året. 4

5 ELEVENS PERSONLIGE OG ALSIDIGE UDVIKLING Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag med de 4 værdier ansvar, engagement, personlig integritet og nytænkning og fornyelse arbejder vi på årgangen med eleverne ud fra følgende målsætninger: ELEVERNE SKAL: bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære eksperimentere og forsøge sig frem indgå fleksibelt og aktivt i fælles arbejdsprocesser tage medansvar kunne modtage, forstå og følge en besked være med til at sætte enkle mål være opmærksomme på egne og andres stærke og svage sider være ærlige stå ved egne handlinger respektere årgangens og klassens regler opstille klassens regler i fællesskab følge klassens beslutninger kunne fremlægge egne beslutninger lytte til hinanden have tillid til hinanden tale pænt til hinanden hjælpe hinanden give hinanden ro være åbne have respekt for hinandens meninger kunne modtage begrundet kritik kunne udtrykke meninger kunne sætte ord på egne følelser lægge mærke til andres følelser løse små konflikter have respekt for egne og andres grænser være i stand til at vente på sin tur være opmærksomme på andres kropsprog sætte ord på følelser være klar over mad og motions betydning for eget velbefindende vide, at der er en sammenhæng mellem psykisk og fysisk velbefindende HANDLEPLAN VED MOBNING HVAD ER MOBNING? En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange eller over en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er når drillerier bliver pinefulde, gentagende og afvisende. Mobning kan foregå: Verbalt (fx øgenavne), Socialt (fx føle sig isoleret og holdt udenfor), Materielt (fx at få ødelagt sine ting), Psykisk (fx føle sig truet eller tvunget til noget), Fysisk (fx overgreb som at blive slået eller sparket) HVAD GØR VI I TILFÆLDE AF MOBNING? Den (lærer, gårdvagt, forældre, andre elever), der får kendskab til den dårlige trivsel/mobningen, kontakter klasselæreren Klasselæreren tager hånd om problemet med det samme Klasselæreren taler med forældrene til mobberen og mobbeoffer Årgangens lærerteam bliver informeret, og der udarbejdes en løsningsplan Klasselæreren sikrer, at både offer og den, der har mobbet, får hjælp Klassens lærerteam følger udviklingen til problemet er løst Hvis mobningen fortsætter og virker uløselig inddrages skolens ledelse 5

6 PRINCIPPER FOR BRUG AF HOLDTIMER Holdtimerne anvendes som hovedregel til holddeling på tværs af årgangen. Det være sig kurser, der højner det faglige niveau og aktiviteter, der fremmer det sociale samspil eleverne i mellem, og kreative, praktisk/musiske og tværfaglige forløb. Alt efter den pågældende aktivitet inddeles eleverne på passende hold fx efter fagligt niveau, læringsstile, køn og interesser. Når der ikke er et specifikt emne eller kursus, bruges holdtimerne af fagene dansk og matematik. TVÆRGÅENDE EMNER OG PROJEKTER I løbet af året vil vi splitte skemaet op og inddrage holdtimerne til at lave forskellige projekter både alene på årgangen og sammen med 2. Årgang. ÅRETS STØRRE TVÆRGÅENDE AKTIVITETER VIL VÆRE: Matematikkursus: Der afholdes matematikkursus i holdtimerne indtil efterårsferien, hvor der arbejdes med at styrke eleverne i de 4 regningsarter plus, minus, gange og division. Bevægelsesuge sammen med 2. årgang: I uge 41 vil vi sætte fokus på motion og bevægelse og lege Sol, måne og stjerner: Vi laver et tværfagligt forløb om sol, måne og stjerner i natur/teknik og billedkunst i vinterhalvåret omkring januar jf. årsplanen for de to fag. Læsekursus i december sammen med 2. årgang: Formålet er at styrke elevernes læsning og give dem lyst til at læse. Vi bygger en by sammen med 2. årgang: Byprojekt i uge 13. Vi bygger et minisamfund op, med alt hvad dertil hører. Avis: I slutningen af skoleåret vil vi i dansk arbejde med et avisprojekt i dansk. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt. 6

7 DANSK Undervisningen i dansk på 3. klassetrin tilrettelægges med udgangspunkt i trinmålene for dansk i 3. klasse i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på Følgende målsætninger er centrale for undervisningen: Det talte sprog Eleverne skal være aktivt lyttende og bidrage med deres egen mening. De skal kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse, samt forstå lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog læse Eleverne skal kunne læse sikkert og med god forståelse, så læsningen bliver automatiseret. De skal læse lette svenske og norske tekster og kunne læse alderssvarende skønlitteratur og faglitteratur. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne bruge sproget aktivt og lære at bruge forskellige begreber samt genrebestemme en tekst. De skal være i stand til at søge information på forskellige måder, kunne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden samt kende til sprogets poetiske funktion. Det skrevne sprog skrive Eleverne skal kende til forskellige ordklasser bl.a. udsagnsord og navneord, og kunne bruge den korrekte bøjningsform i det de selv skriver. De skal være i stand til at stave lydrette ord og lære at sætte punktum og spørgsmålstegn. Eleverne skal desuden kunne skrive sammenbunden skrift, så den er letlæselig, skrive på computer med passende hastighed og bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge f.eks. i dagbog. FØLGENDE LÆSEBOGSSYSTEMER OG MATERIALER VIL BLIVE BRUGT I LØBET AF ÅRET: Tid til dansk af Lena Bülov-Olsen m.fl. Tid til svensk og norsk af Lena Bülov-Olsen m.fl., Fandango af Trine May m.fl., Jeg er Frede.. af Hanne Kvist. Derudover vil vi beskæftige os med Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. ÅRETS FAGLIGE HOVEDOMRÅDER VIL VÆRE: Fabler Rim og remser Digte Forfatterskab Avis Faglitteratur Skønlitteratur Norsk og svensk 7

8 MATEMATIK I 3. klasse vil vi udover at bygge videre på de faglige områder, som børnene har stiftet bekendtskab med i de første skoleår også beskæftige os med en række nye matematiske områder fx deling/division, rumfang, brøker, koordinatsystem og arbejdstegning. Undervisningen skal lede frem til, at børnene opfylder de trinmål efter 3. klasse, der er opstillet i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på Vi arbejder igen i år efter bogsystemet Format, der kombinerer de mere boglige aktiviteter med praktisk arbejde samt spil og leg. Hvert emne evalueres flere gange ved hjælp af de til systemet hørende evalueringshæfter. ÅRETS FAGLIGE HOVEDOMRÅDER VIL VÆRE: 1. Gange, dele og rest. Formålet med dette emne er, at børnene skal udvide arbejdet med gange til at omfatte hele den lille tabel, samt opnå en større sikkerhed og hastighed i udregningen af gangestykkerne i tabellen. Børnene skal opnå en forståelse for begrebet deling og lære at udregne simple delestykker med og uden rest. Børnene skal desuden forstå sammenhængen mellem de to regningsarter gange og division. 2. Koordinatsystem, flytninger og vinkler Formålet med dette emne er, at børnene skal stifte bekendtskab med koordinatsystemet og lære at aflæse og afsætte et koordinatsæt bestående af to hele, positive tal fx (3,4). Med udgangspunkt i koordinatsystemet skal børnene arbejde videre med vinkler og flytning. Arbejdet med vinkler udvides fra rette vinkler til også at omfatte spidse og stumpe vinkler. 3. Sandsynlighed, statistik og kombinatorik Formålet med dette emne er, at børnene skal udvide deres begreb om chance fra lige stor chance til umulig, lille, lige, stor eller sikker chance og børnene præsenteres for eksperimenter med ujævn sandsynlighed fx summen ved slag med 2 terninger. I sandsynlighedsregning skal børnene lære at finde frem til antallet af kombinationsmuligheder ved hjælp af et tælletræ. I forbindelse med databehandling inddrages brugen af regneark. 4. Rumfang, tegning og mønstre Formålet med dette emne er, at børnene skal opnå en forståelse af begrebet rumfang i forhold til indholdet i en beholder. De skal bygge små kasser i papir og af centikuber samt måle eller tælle rumfang, Børnene skal kunne lave simple arbejdstegninger af kasser samt kunne fortsætte et påbegyndt mønster. 5. Brøker og decimaltal Formålet med dette emne er, at børnene med udgangspunkt i simple brøker og decimaltal skal opnå en forståelse af, at tallinjen indeholder tal udover de hele tal. Børnene vil primært blive præsenteret for brøkerne ¼, ½ og ¾ samt de tilhørende decimaltal: 0,25; 0,5 og 0,75. Begreberne tæller brøkstreg og nævner introduceres. 6. Omskrivning, måling og enheder Formålet med dette emne er, at børnene skal arbejde med måling og gæt af længder, vægt, tid og rumfang, samt kende til de mest almindeligt brugte enheder (millimeter, centimeter, meter, kilometer, gram, kilogram, ton, timer, minutter, deciliter og liter) og deres forkortelser. Børnene skal lære at omskrive forskellige enheder fx fra 1100g til 1 kg og 100g og omvendt. 8

9 ENGELSK På 3. klassetrin bliver eleverne for første gang undervist i faget Engelsk. De fleste elever kan allerede en del engelske ord. Engelske ord vi bruger idet daglige som f.eks. burger, computer, skateboard mm og korte sætninger de har hørt i sange/ i film og/eller brugt på rejser til udlandet. Engelsk på begynderniveau tager udgangspunkt i de sproglige forudsætninger eleverne kommer med. Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde, og fundamentet er at lytte og forstå. Undervisningen foregår primært på engelsk og ordene gentages flere gange for at øge elevernes selvtillid. Der lægges vægt på at sprog og handling kædes sammen, hvilket blandt andet sker igennem fælles sange, lege og rollespil, og ved at eleverne bliver sat i situationer, hvor de skal stille spørgsmål til hinanden og besvare dem. Se i øvrigt Fælles mål fra Undervisningsministeriet ( Læsebogssystemet Speak out af Cecilia Nihlen m.fl. omhandler nære og genkendelige emner og består af en elevbog, CD med tekst og sange og et kladdehæfte, hvor eleverne skriver/tegner det, de har lært. ÅRETS HOVEDEMNER VIL VÆRE: 1. Hvordan man hilser på hinanden, navn, alder, og hvor man kommer fra. Morgen og aften. Korte kommandoer som: Sæt dig ned osv. 2. Sanglege 3. Tal og rim 4. Ting i klassen 5. Farver og tøj 6. Kroppen 7. Familie 8. Dage og måneder 9. Vejret 10. Mad og drikke 11. Dyr 12. Følelser 13. Tid klokken 14. Hjemmet 15. Hobby 16. Alfabetet 17. Ting jeg kan gøre 9

10 NATUR/TEKNIK I 3. klasse kan vi bygge videre på mange af de basale færdigheder eleverne har tilegnet sig gennem det praktiske arbejde i 1. og 2. klasse. Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal stadig have plads til at udvikle sig, og der tages i høj grad udgangspunkt i elevernes naturlige undren. Undervisningen skal lede frem til, at børnene opfylder de trinmål, der er opstillet i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på og baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser, projekter og eksperimenter. Aktiviteterne kombineres med eftertanke og overvejelser af mere teoretisk karakter, og begreber som ansvarlighed og engagement står centralt. Læreren evaluerer løbende i form af klassesamtale og observation af den enkelte elev eller en gruppe under det praktiske og teoretiske arbejde. En del emner vil være fælles med historie og nogle med billedkunst, da vi på denne måde dels kan få flere aspekter med i arbejdet med emnet og på denne måde komme bedre rundt om emnet, og dels får bedre tid til at behandle emnet. ÅRETS HOVEDEMNER VIL VÆRE: 1. Livet i havet et projekt om fisk Vi skal have svar på nogle centrale spørgsmål om fisk. Herunder fiskens indre og ydre, levesteder, fødekæder og formering. Sammen med billedkunst fremstiller vi vores egne akvarier i pap med fisk, vi har lært at kende. 2. Naturkatastrofer Naturkatastrofer har altid fascineret mennesket. Vi ser på vulkaner, tsunamier, orkaner, jordskælv mm og laver forsøg. 3. Husdyr Et tema om de vigtigste husdyr. Dyr som vi spiser, dyr som vi kæler med, dyr som hjælper os. Projektarbejde i grupper. 4. Sol, måne og stjerner Vi kigger på stjerner og arbejder med planeter og vores solsystems opbygning. 5. Vores mad Hvor kommer vores mad fra? Et tema om handel mellem landene og klimabestemte afgrøder, hvor de forskellige afgrøder oprindeligt stammer fra. Er der tid, ser vi også på kostens opbygning (kulhydrater, protein og fedt) og det livsvigtige i at få en varieret kost. 6. Byen tværfagligt emne fælles med 2. årgang Vi laver vores eget minisamfund med alt, hvad det indebærer. 7. Se det gror Vi planter frø og ser dem spire. Vi arbejder med planternes opbygning, og hvad der skal til, for at en plante gror. 10

11 HISTORIE I 3. klasse skal eleverne for første gang stifte bekendtskab med faget Historie. For at introducere eleverne til faget og for at vække deres interesse for faget, undervises der tematisk på tværs af tidsaldrene. Vi beskæftiger os med de store fællestræk i menneskehedens historie fænomen for fænomen, ved at tage udgangspunkt i elevernes punktvise fascination af fx ridderborge og deres egen familiesaga og elevernes egen fysiske virkelighed, og de tanker, de gør sig om fx livet og døden, og om hvad tid er. Undervisningen skal lede frem til, at børnene opfylder de trinmål, der er opstillet i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på Vi anvender bogsystemet Ind i historien af Carsten Overskov (kendt fra børneradio), der består af en elevbog med tilhørende lydbånd. Lydbåndet hjælper eleverne med at komme igennem teksten og huske den, samt formidler stoffet på en levende måde, så det opleves som en fortælling. Undervisningen i årets emner vil foruden bogens fortælling omfatte praktisk arbejde, samtale og aktiviteter. En del emner vil være fælles med natur/teknik, da vi på denne måde dels kan få flere aspekter med i arbejdet med emnet og på denne måde komme bedre rundt om emnet, og dels får bedre tid til at behandle emnet. ÅRETS EMNER VIL VÆRE: 1. Tiden Et tema om tid, som prøver at give eleverne en elementær forståelse af tidsmæssige afstande og hvornår tingene skete i forhold til hinanden. 2. Boligen Fra huler til storbyer. Et tema om boligformernes historie, der også fortæller os meget om menneskers skiftende vilkår gennem tiderne. Hvornår fik vi byer og hvad fik os på den idé? 3. Naturkatastrofen Katastrofer har altid fascineret mennesker. Et tema om naturkatastrofer og menneskets kamp med naturens kræfter. 4. Husdyrene Uden dyrene var vi aldrig kommet nogen vegne. Et tema om hunden og de vigtigste husdyr og om overgangen til bondekultur. Hvor kom dyrene fra? 5. Forsvarsværker Temaet belyser menneskets forsøg på at beskytte sig bag fæstninger. Tråden fra palisaderne om den danske jernalderlandsby til Berlinmuren trækkes. 6. Maden Emnet skal vise eleverne den globale udveksling af varer, idéer og metoder. Hvor kommer vores mad fra? 7. Krigen Et tema, der vinkles så det forlænger emnet om husdyr. Her fokuseres på dyr, der bruges i krigsførelsen. Særligt elefanten, der har spillet en større rolle end hidtil antaget. 8. Døden Temaet beskæftiger sig med de tanker, mennesker også eleverne selv har gjort sig om døden og særligt, hvad der sker bagefter. Hvordan sætter man spor? 11

12 IDRÆT De faglige og fysiske aktiviteter i idrætsundervisningen skal lede frem til, at eleverne opfylder trinmålene i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der mellem de forskellige handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser. I årets forløb vil der også indgå undervisning med henblik på, at eleverne skal kende kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer. Her inddrages også elementære forhold om kroppens funktioner. ÅRETS FAGLIGE AKTIVITETER VIL VÆRE: Slagbold august Forskellige former for rundbold, fx Finsk rundbold. Eleverne skal have kendskab til forskellige regler og spil, udvikle deres samarbejdsevne og løbefærdigheder, samt kende fairplay og forstå egen rolle og eget ansvar. Udendørs lege og fangelege september Forskellige fangelege + strategilege, fx Det gyldne skind. Det er målet at eleverne får trænet samarbejde og social opmærksomhed, reaktionsevne, pulstræning og løbefærdigheder. Anderledes Atletik september/oktober Forskellige typer og former for løb, kast og spring fx Spring over åen, stafetter, kasteøvelser med kombineret løb. Eleverne skal gennem dette opnå kendskab til deres egen krop og dens grænser, lære at acceptere forskelligheder og erkende reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. Indendørs boldspil oktober/november Basket, Hockey, Høvdingebold, Ildbold og Volleyball. Målet med dette emne er at eleverne skal lære at samarbejde i regelbaserede holdidrætter og individuelle idrætter. Gymnastik november/december Ruller, spring, balance. Udnyttelse af de samme redskaber på forskellig måde. Håndstand, balance, koldbøtter m.m. Eleverne skal udvikle sikkerhed i balance og færdigheder i afsæt, svæv, landing, vægtoverføring m.m. Musik og bevægelse januar Mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen. Bruge kroppen som udtryk. Akrobatik. Eleverne skal arbejde med at udtrykke forskellige figurer kropsligt, udtrykke stemninger med kroppen og anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer. Gymnastik som opgaveløsning februar Anvende forskellige redskaber på forskellige måder. Kroppen i forskellige i planer og niveauer. Eleverne skal lære at udnytte redskaber på forskellige måder kende redskabernes og kroppens muligheder og begrænsninger. Sanglege marts Forskellige sanglege der kombinerer bevægelse, sang og leg. Eleverne skal opdage og opleve kroppens muligheder gennem leg. Udendørs lege april Afprøve gamle pige- og drengelege og bevægelsestraditioner fra andre lande og kulturer. Undervisningen skal understøtte elevernes lyst til fysisk aktivitet underfor skolen. Eleverne skal arbejde med at turde deltage i legens udfordringer. 12

13 Koordination maj Kombination af kaste- og gribeøvelser. Bevægelseslege med bolde. Kast og modtagning kombineret med forskellige boldtyper samt gang og løb. Eleverne skal udvikle deres kropslige koordination. Boccia juni Eleverne skal opleve og deltage i bevægelsestraditioner fra andre lande og kulturer. KRISTENDOM I faget kristendom tager vi fat i grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som gør undervisningen vedkommende for eleverne. Undervisningen har livsfilosofien som omdrejningspunkt med fagligt fokus på kundskab om kristendom og bibelske fortællinger, samtidig med at andre religioner også inddrages. Alle elever har mulighed for at byde ind da der tages udgangspunkt i deres tanker og erfaringer og de får plads til at bruge deres fantasi og virkelyst. Undervisningen lægger også op til, at eleverne aktivt undersøger deres omverden. Undervisningen i kristendom på 3. klassetrin skal bl.a. lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: tale med om almene tilværelsesspørgsmål genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen bl.a. i udsmykning og i landskabet. udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme kende til kirkens indhold og udsmykning samtale om udvalgte symboler kende til fortællinger i det gamle og det nye testamente tale med om indholdet af bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden synge og samtale om sange samtale om, hvad kristendom er? Se i øvrigt Fælles mål fra Undervisningsministeret ( 13

14 BILLEDKUNST Billedkunst i 3. klasse tager udgangspunkt i de erfaringer, og den viden eleverne har tilegnet sig igennem deres billedproduktioner i de foregående år. Der lægges vægt på at eleverne udvikler deres formsprog, at de bliver præsenteret for forskellige stilarter og udtryksformer, og at de bliver bevidste om deres eget personlige billedsprog. Se i øvrigt Fælles mål fra Undervisningsministeriet ( ÅRETS FAGLIGE HOVEDEMNER VIL VÆRE: 1. Tematisk arbejde Billedkunst vil i vidt omfang blive koblet på de emner, vi arbejder med i de forskellige fag. F.eks. under temaet Livet i havet et tværfagligt forløb mellem billedkunst og natur/teknik samt under vores fælles projekter. 2. Billedsamtaler Billeder elevernes egne og kunstneres er centrale i undervisningen. Gennem samtaler skal vi fordybe os i billedernes udtryk og indtryk. Vi skal bruge fantasien og forestillingsevnen. Vi skal også lære fagudtryk og begreber fra billedkunstens verden. Det er udtryk, der øger bevidstheden om billedernes virkemidler. 3. Kunsthistorie Eleverne vil blive præsenteret for de forskellige kunstperioder ismer, og igennem analyse og fortolkning vil vi finde de særlige kendetegn og stiltræk der hæfter sig ved den pågældende periode. 4. Skitser At tegne er at se. Eleverne skal øve sig i kunsten at tegne en skitse. Det er nyttigt redskab i mange sammenhænge. En skitse kan være starten på et maleri. Den kan også stå alene. 5. Farver som virkemiddel Verden består af farver. Når vi maler, maler vi med farver. Eleverne skal lære om farvernes virkning og kende begreber som: Kontrast, lys og skygge, dybde og stemning. 6. Tableau Gå ind i billedet. Eleverne skal skabe en scene/model så virkelighedstro som muligt af et kendt maleri. 7. Skulptur Eleverne skal i årets løb fremstille en skulptur. Denne skulptur skal bygges op fra grunden af: Skitsere, forme og modellere figuren. 8. De elektroniske virkemidler Computerens billedfremstillings muligheder. 14

15 MUSIK Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk.3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlands musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Musikalsk skaben anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som en del af et musikalsk forløb komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp musikinstrumenter eller på computer sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre arrangere musikalske forløb sammen med andre. Musikudøvelse deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer bruge en sang bog og gøre rede for dens opbygning synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation deltage i en række lettere fællesdanse. Musikforståelse lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire kende forskel på melodi og akkompagnement anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkel stemme vise kendskab til lyddannelsen på - og genkende klangen af - et udvalg af musikinstrumenter vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge ( bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier). I øvrigt henvises Fælles Mål fra Undervisningsministeriet ( 15

16 KALENDER FOR ÅRET Årets kalender opdateres løbende. Den vil således udfyldes mere efterhånden som årsplanlægningen skrider frem derfor står der endnu ikke så meget på forårets måneder. 8 August 9 September 10 Oktober 11 November 12 December 1 fr 1 ma 36 1 on 1 lø 1 ma Læsekursus 49 2 lø 2 ti 2 to 2 sø 2 ti 3 sø 3 on 3 fr 3 ma Teammøde kl on 4 ma 32 4 to 4 lø 4 ti Elevsamtaler 4 to 5 ti 5 fr 5 sø 5 on 5 fr 6 on 6 lø 6 ma Bevægelsesuge 41 6 to 6 lø 7 to 7 sø 7 ti Forskellige idræts 7 fr 7 sø 8 fr 8 ma 37 8 on grene 8 lø 8 ma Læsekursus 50 9 lø 9 ti Idrætsdag Teammøde 9 to 9 sø 9 ti 10 sø 10 on 10 fr Motionsdag 10 ma Elevsamtaler on 11 ma to 11 lø 11 ti 11 to 12 ti 12 fr 12 sø 12 on 12 fr 13 on 13 lø 13 ma Efterårsferie to 13 lø 14 to 14 sø 14 ti 14 fr 14 sø 15 fr 15 ma Hold matematik on 15 lø 15 ma Teammøde kl lø 16 ti 16 to 16 sø 16 ti Læsekursus 17 sø 17 on 17 fr 17 ma Teammøde kl on 18 ma to 18 lø 18 ti Elevsamtaler 18 to 19 ti 19 fr 19 sø 19 on 19 fr Juleafslutning 20 on 20 lø 20 ma to 20 lø 21 to 21 sø 21 ti 21 fr 21 sø 22 fr 22 ma JA kursus Hold mat on 22 lø 22 ma lø 23 ti JA kursus 23 to 23 sø 23 ti 24 sø 24 on JA kursus 24 fr 24 ma on 25 ma Teammøde kl to JA kursus 25 lø 25 ti 25 to Juledag 26 ti 26 fr JA kursus 26 sø 26 on 26 fr 2. Juledag 27 on 27 lø 27 ma to 27 lø 28 to 28 sø 28 ti 28 fr Klippeklisterdag 28 sø 29 fr 29 ma Hold matematik on 29 lø 29 ma lø 30 ti 30 to 30 sø 30 ti 31 sø 31 fr 31 on 1 Januar 2 Februar 3 Marts 4 April 5 Maj 6 Juni 1 to 1 sø 1 sø 1 on 1 fr 1 ma 23 2 fr 2 ma Sol, måne og 6 2 ma 10 2 to 2 lø 2 ti 3 lø 3 ti stjerner 3 ti 3 fr 3 sø 3 on 4 sø 4 on 4 on 4 lø 4 ma 19 4 to 5 ma 2 5 to 5 to 5 sø 5 ti 5 fr Grundlovsdag 6 ti 6 fr 6 fr 6 ma 15 6 on 6 lø 7 on 7 lø 7 lø 7 ti 7 to 7 sø 8 to 8 sø 8 sø 8 on 8 fr St. Bededag 8 ma 24 9 fr 9 ma Sol, måne og 7 9 ma 11 9 to 9 lø 9 ti 10 lø 10 ti stjerner 10 ti 10 fr 10 sø 10 on 11 sø 11 on 11 on 11 lø 11 ma to 12 ma 3 12 to 12 to 12 sø 12 ti 12 fr 13 ti 13 fr 13 fr 13 ma on 13 lø 14 on 14 lø 14 lø 14 ti 14 to 14 sø 15 to 15 sø 15 sø 15 on 15 fr 15 ma fr 16 ma VINTERFERIE 8 16 ma to 16 lø 16 ti 17 lø 17 ti 17 ti 17 fr 17 sø 17 on 18 sø 18 on 18 on 18 lø 18 ma to 19 ma 4 19 to 19 to 19 sø 19 ti 19 fr 20 ti 20 fr 20 fr 20 ma on 20 lø 21 on 21 lø 21 lø 21 ti 21 to Kr. Himmelfart 21 sø 22 to 22 sø 22 sø 22 on 22 fr 22 ma fr 23 ma 9 23 ma BYPROJEKT to 23 lø 23 ti 24 lø 24 ti 24 ti BYPROJEKT 24 fr 24 sø 24 on 25 sø 25 on 25 on BYPROJEKT 25 lø 25 ma to 26 ma Sol, måne og 5 26 to 26 to BYPROJEKT 26 sø 26 ti 26 fr 27 ti stjerner 27 fr 27 fr BYPROJEKT 27 ma on 27 lø 28 on 28 lø 28 lø 28 ti 28 to 28 sø 29 to 29 sø 29 on 29 fr 29 ma Sommerferie fr 30 ma to 30 lø 30 ti 31 lø 31 ti 31 sø 16