Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår Christina Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. Læse- og skriveundervisning, forår 2010. Christina Rasmussen"

Transkript

1 Læseforståelse og læseforståelsesstrategier i 6. klasse. 1

2 Indholdsfortegnelse Problemstilling og problemformulering..s.2 Metde s.2 Læseforståelse og læseforståelsesstrateger s.3 Rammerne om observationsforløbet s.5 Observation i 6.x analyse, diskussion og vurdering.s.5 Spørgeskemaundersøgelse s.10 Vejledningssamtale Konklusion og perspektivering s.13 Litteraturliste s.14 Bilag 1 4: Eksempler på observation Bilag 5: Dobbeltnotatet Bilag 6 abc og 7 abc: To eksempler på elevernes besvarelser af spørgeskema Bilag 8 og 9: Mine anbefalinger til læreren 2

3 Problemstilling og problemformulering I vores kommunikationssamfund er det vigtigt at besidde en høj læsekompetence. At kunne indholdslæse har både en personlig og en samfundsmæssig betydning, da læsning er adgangsbilletten til oplevelser, viden, uddannelse og personlig udvikling. For at kunne indholdslæse skal eleven beherske en høj læsehastighed og læseforståelse, derfor er det nødvendigt, at der i læse- og skriveundervisningen lægges stor vægt på netop læseforståelsen. Ifølge Fælles mål skal eleverne nu udvikle forståelse for, at de selv skal være aktive under læsningen, og at denne aktivitet skal være knyttet til mere end selve afkodningsarbejdet. De skal blive mere bevidste om formålet med teksten, de skal kunne vælge læsemåde ud fra bevidsthed om genre, de skal kunne læse mellem linjerne danne inferens, de skal blive i stand til at bruge egen viden, skabe egne indre billeder og i det hele taget vide, at de har mange færdigheder, som skal udnyttes under læsningen(fælles Mål for Dansk 2009). Det er ganske givet, at mange elever ikke læser tekster omhyggeligt nok, men mit indtryk er, at mange elever ikke ved, hvad de selv kan gøre for at blive bedre til at forstå en tekst. Måske skyldes det, at de ikke undervises eksplicit i læsestrategier. Denne problemstilling munder derfor ud i følgende problemformulering: Hvordan undervises der i læseforståelse/læseforståelsesstrategier i et læseforståelsesforløb på 6. årgang i Ishøj kommune? Bruger eleverne strategierne med bevidsthed og hvordan kan der vejledes i at gøre undervisningen i læseforståelsesstrategier mere eksplicit? Metode Jeg vil som det første redegøre for, hvilke strategier eleverne har brug for, hvis de skal opnå en god læseforståelse. Som teoretisk fundament vil jeg benytte en interaktiv læsemodel som synliggør de sproglige og kognitive processer, der skal arbejde parallelt, når en tekst skal læses og forstås. Der er efterhånden bred enighed blandt læseforskere om, at læseundervisningen må tage sit udgangspunkt i en interaktiv model. Flere forskere henviser til Ehris model, men da jeg mener, at hun mangler motivationen som en afgørende komponent i læseforståelsen, vælger jeg at benytte Bråtens læseprocesteori, som jeg har opstillet i følgende model: Frit efter Bråten,2008 Som det næste vil jeg beskrive rammerne omkring observationsforløbet og min observationsmetode. Jeg vil kvalitativt observere og vurdere et undervisningsforløb i dansk, hvor målet er en større læseforståelse. I min analyse, diskussion og vurdering af lærerens undervisning i læseforståelse er udgangspunktet Bråtens komponenter, hvor jeg ud over læsemotivationen især vil fokusere på forkundskaber, mundtligt sprog og for- 3

4 ståelsesstrategier. Jeg inddrager teori og forskning af især Bråten, Gellert, Shkoza, Roe, Arnbak, Frost og Elbro, dels for at drage paralleller mellem forskningen og nogle af undervisningens indholdselementer, dels for at uddybe nogle af de argumenter, der måtte ligge til grund for valget af disse elementer. For at kunne besvare spørgsmålet om, hvor bevidste eleverne er i deres brug af læseforståelsesstrategier, vil jeg lade eleverne besvare et spørgeskema og efterfølgende analysere deres svar. Analysen af mine observationer og af elevernes svar på spørgeskemaet skal danne baggrund for en efterfølgende vejledningssamtale med dansklæreren med henblik på at bevidstgøre ham i forhold til egen praksisteori. Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg foretage en formativ vurdering, som skal danne baggrund for mine anbefalinger til den videre læseundervisning, fordi jeg ønsker at bidrage til at gøre lærerens undervisning i læseforståelsesstrategier mere eksplicit. Læseforståelse og læseforståelsesstrategier Læseforståelsen bør udvikles fra børnehaveklasse til 9. klasse (Fælles mål for Dansk 2009). Forkundskaber er den enkeltfaktor, der ifølge Bråten betyder mest for læseforståelsen. Hvad en elev får ud af en bestemt tekst, er langt hen ad vejen bestemt af, hvad eleven ved om tekstens indhold på forhånd. (Bråten,2008,s.63) Ikke alle elever aktiverer deres forkundskaber under tekstlæsning, og de skal gives direkte undervisning i, hvordan de kan relatere det, de allerede ved til teksten indhold. Det er derfor oplagt at hjælpe eleverne med at gøre relevant baggrundsviden aktiv. Det skal ske inden de går i gang med at læse en ny tekst (Elbro,2008,s.191). Ligeledes er mundtligt sprog, herunder ordkendskab, centralt at beskæftige sig med, fordi læseforståelsesproblemer ofte hænger sammen med et begrænset ordforråd. Flere læseforskere kan henvise til undersøgelser, der påviser sammenhæng mellem elevernes ordkendskab og læseforståelse. Elever med et omfattende ordforråd er typisk gode til at forstå tekster, mens elever med et begrænset ordforråd ofte klarer sig dårligt i test af læseforståelse (Gellert,2007 ). At arbejdet med at udvide elevernes ordforråd er vigtigt, understøttes ligeledes af Elbro, som siger at Omfanget af læseres ordforråd er en vigtig indikator for deres sprogforståelse (Elbro,2008,s.180). På mellemtrinnet stiger kravet til forståelse, eleverne skal nu læse for at lære i mange fag, og til dette har de brug for forståelsesstrategier. Undervisning i forståelsesstrategier skal være eksplicit. Læreren viser og modellerer effektive strategier, før han overlader arbejdet til eleverne (Andreassen, 2008). Læseforståelsesstrategier kan ifølge Bråten inddeles i fire kategorier: hukommelsesstrategier, organisationsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. De tre sidste betegnes ofte som dybe strategier. Det er ifølge Bråten muligt at forbedre læseforståelsen hos svage læsere ved at undervise i især de dybe strategier over et længere tidsrum via eksplicit undervisning (Bråten, 2008). Undersøgelser tyder på, at en stor del af skolens undervisning i læseforståelse er implicit, eksempler herpå kan være, når læreren stiller kontrolspørgsmål til teksten og forklarer ukendte ord før læsning. Problemet herved er, at eleverne ikke kan bruge strategierne på egen hånd. Det er ligeledes vigtigt at påpege at Motivasjonsarbeid og undervisning i lesestrategier må gå hånd i hånd, for dersom elevene ikke er motiverte for å lese, kan arbeid med lesestrategier i verste fall bare bli tekniske øvelser som elevene ikke forstår overføringsverdien av. (Roe,2008,s39). Hvis eleverne ikke er motiveret læser de ikke udover det de skal i skolen og de tillægger ikke deres handlinger energi (Bråten,2008,s.77). Et overordnet mål for al læseundervisning må derfor være at bevare og styrke elevernes læselyst. Klare mål for hvad der skal læres, og hvorfor det skal læres, er en af de faktorer, der påvirker elevernes motivation i læringssituationer (Roe,2008,s39). Jeg antager, at de fleste elever på mellemtrinnet har automatiseret deres afkodning, derfor vil jeg i opgaven ikke beskæftige mig med denne del af læseprocessen. 4

5 Viden om skriftsprog og kognitive evner er også komponenter, der skal styrkes i læseundervisningen på mellemtrinnet. Inden jeg går til analysen af observationsforløbet, vil jeg kort redegøre for rammerne omkring forløbet og klassen samt min observationsmetode. Rammerne om observationsforløbet 6.x består af 15 elever hvoraf 7 er tosprogede. De har i december måned modtaget et kursus i læseforståelse foretaget af skolens læsevejleder. Fokus var på at lære at stille spørgsmål til teksten via dobbeltnotat. Forløbet blev tilrettelagt, fordi klassen som helhed havde opnået et resultat i TL1, hvor de placerede sig langt under landsgennemsnittet i forhold til referencen. I Gedden ligger 6.x markant under referencen, der mangler både elever i midtergruppe og i top og der er 53,4% i K9. I Nybyggerne ligger 6.x ligeledes markant under referencen og her er 70,6% i K9. Resultaterne viste, at for mange elever i 6.x ikke magtede at læse faglige og skønlitterære tekster på dette niveau med forståelse. Jeg har i forløbet afsat ½ time til førsamtale med læreren om hans mål og planlægning af forløbet, 6 lektioner til observation af danskundervisningen i 6. klasse og 1 time til samtale om observationerne. Til observationen valgte jeg valgt observation af første orden og havde klargjort ustrukturerede observationer(bjørndal,2003,s.59). Under observationen benyttede jeg refleksionslog, da det gav mig mulighed for at få en mere dybtgående forståelse af det, jeg observerede via skriftlig refleksion og mulighed for at være meget åben over for flere forhold undervejs i min observation(bjørndal,2003,s.72). Umiddelbart efter observationen samlede jeg mine observationer i et observationsskema.(bilag 1-4). Under førsamtalen fortæller læreren, at klassen skal arbejde med at stille spørgsmål til teksten på og mellem linjerne via dobbeltnotat. Han vil undervise i forskellige kortere tekster og hans mål er øget forståelse af det læste og udvidelse af ordforråd. I det følgende afsnit vil jeg analysere, diskutere og vurdere dele af undervisningsforløbet i 6.x. Observation i 6.x analyse, diskussion og vurdering Jeg vil i dette afsnit især fokusere på følgende områder: Hvordan arbejdes der med læsestrategier før, under og efter læsning herunder aktivering af forkundskaber og arbejde med ordkendskab Er lærerens undervisning med til at fremme elevernes motivation Læreren brugte to tekster Gid du brækker benene og Farlig last begge fra novellesamlingen Gid du brækker benene. Første tekst er sværere end anden tekst, da den ikke har nogen egentlig ydre handling. Handlingen foregår på Viljas indre scene, i hendes bevidsthed, som rulles ud for læseren via den valgte fortælleteknik (Brudholm,2004,s.54). Læreren var velforberedt. Materialer lå klar ved timernes start og han havde tydeligvis en plan for timerne. Læreren skrev programmet for dagen på tavlen. Han klargjorde overfor eleverne, hvad der skulle ske og hvordan men synliggjorde ingen mål, hvilket jeg finder problematisk. Synliggørelse af mål for undervisningen giver eleverne overblik over egen læreproces, og det er en forudsætning for, at eleverne kan reflektere og være aktivt engagerede i at forstå og udvikle deres forståelse. Fordi barnet således har overblik over sin arbejdsproces, har det mulighed for at fungere reflekterende under arbejdet. (Frost,2003,s.209). Før-læsning: Ordkendskabsarbejdet blev brugt som førlæsningsstrategi. Læreren havde valgt ord ud, som han sammen med eleverne satte ind i et skema (ordbank). Ord jeg ikke forstår forklaring Ordet brugt i en sætning regissør Arbejdet foregik fælles. Eleverne kom med forskellige bud på ordene, og læreren noterede det rigtige svar. Ved første ord fandt klassen i fællesskab også frem til en sætning. Læreren afviste de fleste af elevernes bud 5

6 og kom derefter selv med et bud på en sætning, som han skrev på tavlen og eleverne skrev af. Eleverne gives ikke meget tid til at reflektere læreren indbød ikke til samtale om ordene. Kun meget få elever var aktive i dette arbejde. Læreren sagde, at sætningen skulle give en fornemmelse af, hvad ordet betyder. Ved resten af ordene skulle eleverne selv lave sætninger. Ved anden tekst foregik ordarbejdet i grupper, men ellers på samme måde. Eleverne havde svært ved at finde ordforklaringer, og læreren endte med at give de fleste definitioner til grupperne. Selvom flere elever var aktive, var det stadig alt for få og man kan spørge sig selv: når eleverne til en dybere forståelse af ordenes betydning eller er det spild af tid? Forstår de formålet med opgaven? Den manglende modellering bevirkede, at eleverne havde vanskeligheder med opgaven. Flere havde skrevet sætninger, hvor ordene fx var brugt forkert. Læreren tjekkede ikke elevernes sætninger og dermed deres forståelse. Læreren koblede på intet tidspunkt ordene med novellen. Eleverne fik ingen strategier til, hvordan de skulle finde betydningen af ordene, og læreren brugte ikke teksten til at koble konteksten til arbejdet. Læreren benyttede kun direkte ordkendskabsundervisning og det kan være et problem, fordi eleverne ikke lærer, hvordan de selv skal lære nye ordbetydninger på egen hånd. (Shkoza,2003,s33) Især for svage elever er det svært at tilegne sig betydningen af nye ord på egen hånd. De har brug for undervisning i selv at udlede ordbetydninger. Derfor skal de også undervises efter den indirekte ordkendskabsundervisning, som har til formål at øge sandsynligheden for, at læseren bruger alle de informationskilder, der ligger i teksten, til at få en forståelse af det ukendte ords betydning. (Shkoza,2003,s.40) Endvidere ser det ud til at være vigtigt, at den indirekte ordkendskabsundervisning realiseres gennem en undervisning, hvor formålet og værktøjer forklares eksplicit, og hvor læreren gennem eksempler viser eleverne, hvordan de kan udlede ordbetydninger fra konteksten. (Shkoza,2003, s.49). Forkundskaber: Før læsning af teksten Gid du brækker benene fortalte læreren meget lidt om tekstens opbygning. Han sagde, at meget af teksten foregår inde i hovedet på hovedpersonen, og at eleverne skulle lægge mærke til det, når de læste. De skulle også lægge mærke til døren, som måske kunne være et symbol på noget. Læreren går ud fra, at alle er klar over, hvad et symbol er han spørger ikke til forståelsen og forklarer det heller ikke. Læreren spurgte, om nogen havde et bud på, hvad døren kunne være et symbol på. En elev sagde en mission. Læreren gav ingen respons på dette men kom med sit eget bud på, hvad døren kunne betyde. Kun en elev var aktiv, og eleverne fik ikke tid til refleksion eller undren. Ved teksten Farlig last var læreren mere omhyggelig med at aktivere elevernes forkundskaber inden læsningen. Vi havde forud for denne time et vejledningsmøde, hvor jeg spurgte ind til hans arbejde med elevernes forforståelse, og jeg pegede på nødvendigheden af at arbejde grundigt med forforståelsen, før teksten læses. Jeg anbefalede strategien at arbejde med forventninger til teksten bl.a. på baggrund af genreforståelse. Indholdet af forforståelsesarbejdet ved Farlig last var orienteringslæsning i forhold til at bestemme teksttype og forudsige indhold. Ifølge Arnbak kan især svage elever have glæde af aktiviteterne, fordi det kan hjælpe dem til at danne sig et overblik over tekstens indhold og struktur. Eleverne skal danne sig et overblik over, hvad teksten kunne handle om. Efter fælles samtale om forventninger til teksttypen opsummerede læreren: Et eller andet med spænding - noget farligt ombord, og du sagde noget om radioaktivt Derefter var eleverne klar til at skulle læse teksten i grupper. Læreren nævnte ikke, at teksterne var noveller, og heller ikke novellens typiske genretræk blev gennemgået. Læreren burde sørge for at aktivere elevernes forkundskaber ved at opfordre dem til at tænke på andre spændingstekster eller krimier - erfaringerne med denne teksttype kunne skrives på tavlen inden læsning, så lærer og elever kan vende tilbage til det i den fælles samtale efter læsning af teksten. Endvidere kunne øvelsen knyttes til novellegenren (læreren har fortalt, at de tidligere i 6. klasse har arbejdet med at skrive noveller) også de typiske genretræk for novellen kunne samles på tavlen eller på en planche til ophæng i klassen. Efter læsning af begge noveller kunne disse sammenlignes og holdes op mod novellens typiske genretræk. I undervisningen skal der arbejdes struktureret med at lære eleverne de forskellige tekstgenrers karakteristika, så eleverne lærer at navigere i forskellige tekstgenrer. (Klint Petersen,2008, s.49) Alt efter hvilken teksttype eleverne skal læse, skal de være bevidste om hvilken strategi, de skal vælge. Forskellige teksttyper stiller forskellige krav. Den fortællende tekst kan jo være nok så meget værd at læse, men hvad hjælper det, 6

7 hvis eleven ikke kender og forstår den fortællende teksts særlige tekstkonventioner, og derfor ikke har nogle redskaber til at åbne teksten med, herunder nogle anvendelige læseforståelsesstrategier (Brudholm,2004,s.6) Bråten siger, at personer med god læseforståelse har bedre kendskab til forskellene mellem forskellige genrer, end personer med dårlig læseforståelse har, og de kan derfor lettere finde rundt i og få gavn af læsningen af forskellige typer tekst (Bråten,2008,s.68). Under læsning Eleverne blev inddelt i grupper med 4 i hver valgt af læreren så svage og stærke arbejdede sammen. Grupperne skulle i fællesskab læse teksten. Inden læsning fik de udleveret en opgaveside til arbejdet med dobbeltnotat (bilag 5) og læreren forklarede meget kort arbejdet med dobbeltnotatet, som de kender fra det tidligere læsekursus. Læreren fortalte ikke om arbejdsgangen, som ellers er fint udspecificeret på opgavesiden, og jeg så ingen elever, der begyndte med de to første punkter at orienteringslæse og gøre sig tanker om læseformål. Alle gik direkte til læsning. Det er avgjørende at læreren er nøye med å forklare eleven hva strategiene går ut på og hvordan de skal brukes, helst ved å illustrere og modellere hvordan de ulike strategiene brukes i praksis. (Roe,2008,s.113). Roe påpeger også nødvendigheden af at det gøres mange gange i forskellige læsesituationer og med forskellige tekster. (Roe,2008,s.116) Det læsearbejde, som jeg observerede, var et fuldstændigt bevidstløst arbejde. Eleverne læste passivt, flere elever læste højt for sig selv, mens resten af gruppen lavede andre ting indtil det blev deres tur til at læse. Ingen stoppede ved ukendte ord, og ingen korrigerede hinanden trods fejllæsninger. Heller ikke læreren, som gik rundt mellem grupperne, reagerede på højtlæsningen. Ordbankerne var godt gemt af vejen, og jeg så ingen elever benytte dem til nye ukendte ord fra teksten. Opgavesiden lægger op til at eleverne skal være aktive både før, under og efter læsning, men eleverne fokuserede kun på skemaet, der skulle udfyldes. Læreren bør sørge for tydelig instruktion. De kunne i fællesskab læse siden op og få slået fast hvilke opgaver, der knytter sig til før, under og efter læsning. Ingen elever skrev nøgleord til teksten hvem, hvad, etc. som ellers skulle være deres udgangspunkt for udfyldelsen af dobbeltnotatet. Efter læsning gik eleverne direkte til punktet: udfyld dobbeltnotat. Opsummering af teksten enten skriftligt eller mundtligt havde været på sin plads nu. Læsearbejdet i grupperne fik mig til at stille spørgsmålstegn ved, om alle havde forstået teksten. Når eleverne skal opsummere teksten med egne ord, bliver de opmærksomme på, om de har forstået teksten. (Andreassen,2008,s.258). Dobbeltnotatet kan hjælpe eleverne til at stille spørgsmål på tre niveauer på, mellem og bag linjerne og det kan gøre det nemmere for eleverne at holde styr på de meninger eller budskaber, der kommer frem i teksten og samtidig danne egne meninger (Fabrin,2003,s.62). Eleverne kan bruge dobbeltnotatet både mens de læser (holde styr på teksten) og efter læsningen (huske tanker til efterfølgende diskussion). At stille spørgsmål til sig selv, mens man læser, er et af kendetegnene ved den bevidste læser (Fredheim s.14) Målet for arbejdet med dobbeltnotatet kan derfor være, at eleverne skal være aktive i læringsprocessen, at de bliver i stand til at udvikle inferens og metakognition. Desuden er det muligt at aktivere alle elever, da det at stille spørgsmål på tre niveauer kan være et godt udgangspunkt for differentierede spørgsmål til forskellige tekster, og det fremmer motivationen at de selv formulerer spørgsmål til en tekst, som de gerne vil have besvaret (Arnbak,2005,s.101). Erfaringsmæssigt kan det at lave sine egne spørgsmål være lige så lærerigt, som at skulle besvare andres, og mange elever er glade for denne type af arbejde. (Maagerø,2006,s.200) Men Et problem med elevernes egne spørgsmål er, at de ofte er meget konkrete og faktaorienterede (Arnbak,2005,s.102) Besvarelsen af disse spørgsmål giver kun eleverne opmærksomhed på hvad der står på linjerne. Hvis vi vil lære eleverne at reflektere og læse mellem linjerne, må de undervises i at stille spørgsmål, der stiller krav til dem om at tolke og drage slutninger af det læste, og hvor de skal inddrage deres forkundskaber og viden om teksttypen. At undervise eleverne i at stille spørgsmål forudsætter, at eleverne kan afgøre, hvad det er vigtigt at spørge om. Alle spørgsmål er ikke lige gode - det drejer sig om kvalitet i de stillede spørgsmål ikke bare at eleverne stiller spørgsmål. I 6.x var læreren ikke opmærksom på at inddrage spørgsmålstypen i den fælles gennemgang. En elev lagde op til at diskutere spørgsmålstype, da hun sagde at hun havde lagt mærke til at et af spørgsmålene var forkert 7

8 kategoriseret: Det er ikke et spørgsmål til mellem linjerne, for jeg kan finde svaret direkte i teksten. Læreren greb den ikke og lagde ikke op til refleksion omkring dette. Han lagde heller ikke op til en diskussion af, hvad de forskellige slags spørgsmål kan gøre for læseforståelsen, eller hvorfor man skal lære dem at kende. Eleverne er ikke blevet undervist i at læse mellem linjerne og at stille spørgsmål, og det vil jeg vurdere kommer forud for introduktion af dobbeltnotatet. En enkel måde at udvikle elevernes evne til at danne inferenser er øvelsen: Skyg hovedpersonen hvad står der direkte i teksten, og hvad tænker jeg om det altså hvad står der mellem linjerne. Det kan stilles op som et kolonnenotat. Eller Stil 5 spørgsmål til teksten hvor eleven efter læsning af teksten skal finde fem ting, som han synes, er vigtigt at få svar på for at han har forstået teksten og derefter formulere disse som spørgsmål. Derefter skal de i grupper diskutere sig frem til de vigtigste spørgsmål og svare på spørgsmålene 1. Efterfølgende kan fokus rettes mod de enkelte spørgsmålstyper og på hvad det gjorde for forståelsen at besvare disse. Læreren kunne fx spørge: Var der nogen af spørgsmålene, der førte til en dybere forståelse af teksten? Begge øvelser kræver at læreren i første omgang modellerer fx ved at tænke højt. Efter arbejdet med dobbeltnotatet havde læreren ved begge tekster planlagt andet fortolkende arbejde fx arbejde med billedsprog, find motiver i fortællingen og tema. Disse aktiviteter foregik fælles. Læreren stillede i det afsluttende fortolkningsarbejde især ved Gid du brækker benene gode og åbne spørgsmål. Han indbød til samtale og diskussion om teksten og viste en anerkendende tilgang til elevernes svar. Læreren havde ingen skriftlighed med i forløbet, og eftersom der i forløbet også var en alvorlig mangel på tid til refleksion og fordybelse i arbejdet kunne indførelsen af en logbog til opsummeringer, refleksioner etc. have været givtigt. Skrivning har den fordelen at elevene får tid til å tenke seg om i sitt eget tempo, slik at det ikke bare er de elevene som er raskest til å ta ordet, som har noe å komme med. (Roe, 2008,s.118) Ved skriftligt at udtrykke hvad man nu kan og ved, sker der samtidig en bevidstgørelse og langt flere kan være aktive i den efterfølgende samtale. Sammenfattende om lærerens og elevernes arbejde med de to tekster kan siges, at det er mangelfuldt. Især lærerens mangelfulde arbejde omkring forforståelsen fremstår tydeligt. Læreren forsøger i teksten Farlig last, men arbejdet er stadig for overfladisk, og eleverne får ikke forklaret, hvad de skal bruge det til. Der mangler tid til refleksion. Læreren virker på mig ureflekteret omkring egen undervisningspraksis, og omkring hvad eleverne skal få ud af de valgte undervisningsaktiviteter. Hvorfor skal de gøre det og med hvilket forventet resultat? Der er for lidt eksplicit undervisning i forståelsesstrategierne, og jeg så ingen modellering, hvilket får mig til at sætte spørgsmålstegn ved flere elevers arbejde. Det virker mekanisk og ureflekteret. Der er ikke i grupperne en ægte undren over forhold i teksten og dermed motivation for at diskutere svarmuligheder. Alt i alt så jeg en implicit undervisning, hvor eleverne var optagede af at løse de stillede opgaver dog uden bevidsthed om hvorfor og med hvilket resultat. Eleverne er i forløbet ikke blevet bevidstgjort om, hvad de selv kan gøre for at opnå en større læseforståelse, og om hvad der kendetegner god læseforståelse. Man kan spørge sig selv om læreren er bevidst om hvilke elementer, der indgår i den gode læseforståelsesundervisning. Er han klædt på til opgaven? Hvor lærerens fokus måske primært har været på de aktiviteter, som undervisningen bestod i, skal lærerens fokus i højere grad være på, hvad eleverne lærer. Dette fører frem til næste afsnit, hvor jeg ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse vil besvare spørgsmålet om, hvor bevidste eleverne er i deres strategibrug. Spørgeskemaundersøgelse 1 Metoden er beskrevet i Bo Steffensen(2002),s.212 8

9 Da læreren ikke havde nogen evaluering i undervisningsforløbet, spurgte jeg efterfølgende om lov til at udarbejde et spørgeskema til eleverne for at kunne vurdere, i hvor høj grad eleverne var blevet bevidste i deres strategibrug. Det følgende er min sammenfatning af elevernes svar på udvalgte spørgsmål: (eksempel på to elevbesvarelser: bilag 6abc og 7abc) Størstedelen af eleverne svarer at dobbeltnotat var målet for arbejdet. 1 svarer tekstgenre, 2 svarer at arbejde i grupper, 2 svarer læse og 2 ved ikke hvad målet var. 7 elever kan genrebestemme de to tekster som noveller, 2 svarer faglitteratur, 1 at det var digte og et par stykker at de ikke ved det. Meget få kunne nævne typisk træk ved teksttypen: 4 oplister bare de genrer de kender, 2 svarer at det er opdigtet og 2 at der sker spændende ting. 7 elever begrunder arbejdet med dobbeltnotatet med at det gør forståelsen bedre og så de bedre kan huske det, 3 svarer at læreren beder os om det, 3 siger så vi kan blive bedre til det og 2 ved ikke hvorfor de skal arbejde med dobbeltnotat. Praktisk taget ingen elever ved hvilke danskfaglige ting de er har øvet undre forløbet, kun 4 svarer at læse og forstå ord Ordbanker hvorfor og hvordan: 6 svarer skrive ord og betydninger, 3 slå ord og sætninger op, 1 siger så vi bedre kan udtale dem, 2 ved ikke, og 3 svarer forstå ord og sætninger 14 svarer at det har gjort en forskel at de havde arbejdet med ordene inden, men kun 3 svarer på hvilken forskel det har gjort, de siger så ved man, hvad det betyder, når man støder på det 7 elever ved ikke hvad et læseformål er, 4 elever begrunder læseformålet med så man ved hvad det handler om 1 siger så man har en idé om det og 2 siger så man forstår teksten bedre Jeg konkluderer ud fra ovenstående at eleverne er meget lidt bevidste omkring målet med aktiviteterne og desuden tydeligvis ureflekterede omkring, hvad de har lært og hvorfor de skal lære det. De fleste ved hvad, og hvordan, men ikke hvornår og hvorfor. De har med andre ord ikke udviklet metabevidsthed. Arnbak peger på, at metakognitionen er nødvendig, hvis der skal skabes god læseforståelse. I undersøgelser har læserens evne til at styre og regulere udbyttet af sin læsning (en metakognitiv indstilling til læsearbejdet) vist sig at have stor betydning for læseforståelsen. (Arnbak,2005,s30) Eleverne må kunne anvende viden inden for tre forskellige områder: deklarativ viden - kende til relevante færdigheder og strategier (hvad) procedural viden vide hvordan man anvender forskellige strategier conditional viden vide hvorfor og hvornår det er nyttigt at anvende disse strategier.(arnbak,2005,s.30) Det er især den procedurale og conditionale viden der er vigtig. Jeg vurderer ud fra analysen af observationen og spørgeskemaundersøgelsen at eleverne i 6.x mangler den conditionale viden. Læreren kan bidrage til, at eleverne øger deres udbytte af læsningen, hvis han tænker viden om vigtige komponenter i god læseforståelse ind i sin planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og samtidig er opmærksom på at bevidstgøre eleverne om hvornår og hvorfor. Omdrejningspunktet for min vejledningssamtale vil derfor være, at bevidstgøre læreren om vigtige komponenter i god læseforståelsesundervisning. Vejledningssamtale I mit virke som læsevejleder har jeg bl.a. ansvar for at vejlede kolleger og formidle viden om læsning og læseforståelse. Via min samtale med læreren ønskede jeg at bidrage til en større bevidsthed hos ham omkring egen praksisteori og desuden medvirke til at udvikle undervisningen i mere eksplicit retning så fx mål og evaluering fremstår klart og tydeligt for eleverne. 9

10 Med lærerens godkendelse optog jeg samtalen på bånd for at sikre mere nøjagtig information. Læreren havde modtaget mine sammenfatninger af elevernes besvarelser inden samtalen og han virkede ikke overrasket over, hvor småt elevernes faglige udbytte egentlig var. Han indledte samtalen med at sige, at det jo er, hvad man kan forvente af denne elevgruppe. Jeg spurgte til lærerens egen vurdering af undervisningsforløbet for at bruge dette som udgangspunkt for den videre samtale. På den måde bliver det især læreren, der vælger hvilke anbefalinger, vi skal tage fat i. Læreren fokuserede mest på de negative elementer i forløbet. Han nævnte at gruppearbejdet ikke fungerede, irritation over at ni elever mødte uforberedte, elevernes passivitet både i forhold til selve læsearbejdet (de stopper ikke op, undrer sig eller undersøger ord) og i forhold til det fortolkende arbejde. I samtalen kom vi ud over disse punkter ind på forskellige elementer i den gode læseundervisning og i forhold til elevernes besvarelser af spørgeskemaet talte vi sammen om, hvordan man kan gøre eleverne mere aktive i læsningen og læsearbejdet. Jeg refererede til hvad der er vigtigt at fokusere på i læseundervisningen i forhold til Bråtens syv komponenter og anbefalede ham at begynde med de fire strategier som i følge Palincsar og Brown reflekterer de vigtigste funktioner ved god læseforståelse 2 opsummering at stille spørgsmål opklaring forudantagelse Jeg påpegede nødvendigheden af at læreren eksplicit modellerer strategierne for eleverne og anbefalede ham at afprøve dem inden for strukturen Rollelæsning fra Cooperative learning. Dette var læreren meget positiv overfor og mente, at det var noget han kunne gå i gang med med det samme. Flere af de forslag til undervisningen, som jeg har beskrevet i min analyse af observationsforløbet, var vi ligeledes omkring. Efter vejledningssamtalen foreslog jeg læreren, at jeg nedskrev mine anbefalinger til ham, da det kan gøre det lettere for ham at huske. (Bilag 8 og 9). Konklusionen og perspektivering Gode læsevaner og effektive strategier er en forudsætning for at kunne klare sig i vores kommunikationssamfund. Derfor må der fokus på at forbedre skolens undervisning i læseforståelse. Jeg har i denne opgave på baggrund af observation, spørgeskemaundersøgelse og vejledningssamtale beskrevet nødvendigheden af at undervise eksplicit i læsestrategier, forkundskaber og ordkendskab, og jeg er kommet med forslag til hvordan dette kan gøres på en måde der øger elevernes læseforståelse og motivation. Læreren er blevet mere bevidst om egen praksis, han har fået mere både teoretisk og didaktisk viden om læsning og udvikling af læseforståelse, og en afsmittende effekt på undervisningen har jeg gode grunde til at forvente, da han var meget positiv over for mine anbefalinger. En del kom han selv frem til og sagde flere gange at det skal jeg være langt mere bevidst om, det kan jeg godt se. Arbejdet er naturligvis ikke gjort med denne ene samtale, men det er første skridt på vejen og vi aftalte at mødes igen til en opfølgende samtale senere. Læsevejlederens vigtigste opgave må være at skabe bedre forståelse for betydningen af god læseundervisning fx igennem observation og vejledningssamtaler men jeg er overbevist om at noget af det der virkelig kan være medvirkende til at rykke en lærers undervisning er at få modelleret ny undervisning af andre fx skolens læsevejleder. Derfor må der afsættes ressourcer til dette. Jørgen Frost sagde på skolebogmessen at et læringsmiljø hvor læreren hele tiden er i en udviklingsproces er lig med et læringsmiljø, hvor eleverne lærer mere. 3 2 Resultaterne af Palincsar og Browns forskning er gengivet af Andreassen i Bråten,2008,s Jørgen Frost på skolebogmessen i Roskilde

11 Denne opgave har gjort, at jeg nu har langt mere mod på opgaven og føler mig bedre klædt på. 11

12 Litteraturliste Andreassen, Rune (2008): Eksplicit undervisning i læseforståelse i Bråten, Ivar (red): Læseforståelse, læsning i videnssamfundet, 2008, Klim Arnbak, Elisabeth (2005) Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendalske boghandel, kap. 3 og 10 Arnbak, Elisabeth (2009): Faglig læsning fra forskning til undervisning, Læsepædagogen november 2009 Bjørndal, Cato R. P. (2003) Det vurderende øje, forlaget Klim Bluitgen, Kåre: Farlig last i Brudholm, Merete Gid du brækker benene, 2004, Alinea Brudholm Merete (2002): Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea kap. 1, 2, 4-7 og 10 Brudholm, Merete (2004) Gid du brækker benene! og andre nye fortællinger lærervejledning, Alinea Bråten, Ivar (2008): Læseforståelse, læsning i videnssamfundet teori og praksis, Klim, kap. 2, 3 og 10 Elbro, Carsten: (2008) Læsning og læseundervisning, Gyldendal kap. 7 Elbro, Carsten: (2007) Læsevanskeligheder, Gyldendal kap. 4 og 7 Fabrin, Hanne: (2003) Læs med Grundbog og tekstbog, Dansklærerforeningen Fredheim, Gerd: (2006) At læse for at lære, Gyldendal Frost, Jørgen: (2003) Principper for god læseundervisning, Dansk psykologisk forlag kap. 3, 5 og 6 Fælles mål for dansk 2009, undervisningsministeriet Gellert, Anna: (2007) Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse, Tidsskriftet Viden om læsning nr. 2, Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: (2006) Cooperative learning, Malling Beck Lyster, Solveig-Alma Halaas: Ordforråd og læseudvikling. Hvad ved vi? Hvad gør vi? i Frost, Jørgen: Håndbog i læsevejledning teori og praksis, 2009, Dansk psykologisk forlag Mailand, Mette Kirk: (2007) Genreskrivning i skolen, Gyldendal kap 2 og 3 Maagerø, Eva: (2006) Å lese i alle fag Universitetsforlaget kap.9 Mouritzen, Peter: Gid du brækker benene i Brudholm, Merete Gid du brækker benene, 2004, Alinea Petersen, Dorthe Klint: Hvad har betydning for elevers læseforståelse?, Læserapport 44, 2008, Landsforeningen af læsepædagoger Poulsen, Lene Herholdt: (2007) Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv, Tidsskriftet Viden om læsning nr. 2 Roe, Astrid (2008) Lesedidaktik, Universitetsforlaget kap.1, 3, 4 og 5 Shkoza, Bianca Holders: (2003) Undervisning i ordkendskab i Psykologisk pædagogisk rådgivning Steffensen, Bo: (2002) Når børn læser fiktion, Akademisk forlag kap. 4 og 5 Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, 2004, Danmarks evalueringsinstitut 12

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv

Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv Lene Herholdt, Cand.pæd. Adjunkt i CVU København & Nordsjælland, Medarbejder i Nationalt Videncenter For Læsning Blandt mennesker der arbejder professionelt

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0179-9 (ISBN-10: 87-625-0179-8) 2001 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Læsevejlederuddannelsen Læse og skriveundervisning Louise Maj Garde Studienr. Dip0733. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse.

Læsevejlederuddannelsen Læse og skriveundervisning Louise Maj Garde Studienr. Dip0733. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse. Læseforståelsesstrategier og læseforståelse 1 Indhold 1. Problemstilling...3 2. Problemformulering...3 3. Metode...3 4. Valg af observationsmetode...3 5. Læseforståelsesstrategier...4 5.1 Omstændighederne...4

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Læsevejlederkonference 2014

Læsevejlederkonference 2014 Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Forord. Kære dansklærer,

Forord. Kære dansklærer, Forord Kære dansklærer, Med d dansk tilbyder vi et fundament til danskundervisningen, der kommer hele vejen rundt i faget. Materialet er udviklet til dig, der ønsker et fagligt og kvalificeret materiale

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Læsevanskeligheder, 161010203. Helle Bonderup Grene. December 2010

Læsevanskeligheder, 161010203. Helle Bonderup Grene. December 2010 0 Bilag 1A - Opgaveforside OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Vejle Vejleders navn: Eksamenstermin (skriv måned og år) Læsevanskeligheder,

Læs mere

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler 9. Forældrekredsen har besluttet at lade Katharina

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk

Udeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT

LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Tilsynsrapport for Ikra maj 2016

Tilsynsrapport for Ikra maj 2016 Indhold i rapporten 1. Baggrund for tilsynet 2. Rammer for tilsynet 3. Observationer i undervisningen 4. Skolens udvikling 5. Konklusion 1. Baggrund for tilsynet Tilsynsrapporten for Ikraskole (skolekode

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere