Projektet har primært været rettet mod pkt. 2: den individuelle, socialpædagogiske indsats, med et klart defineret og beskrevet mål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet har primært været rettet mod pkt. 2: den individuelle, socialpædagogiske indsats, med et klart defineret og beskrevet mål."

Transkript

1 1 PARO projektet LISELUND AFRAPPORTERING Demenscenter Viborg fik i efteråret 2011 stillet to sælrobotter, indkøbt af Teknologipuljen, til rådighed med henblik på at afprøve anvendelsesmuligheder i forhold til demensramte i Viborg Kommune. Man ønskede at arbejde systematisk med at afprøve sælrobotterne, og der blev derfor igangsat et projektforløb, som har strakt sig over ca. 1 år. Målet var at indsamle og dokumentere erfaringer med anvendelsen af sælrobotter i omsorgen for demensramte, med henblik på at afklare til hvilke borgere og i hvilke situationer, det er hensigtsmæssigt at anvende sælrobotter som en del af den socialpædagogiske indsats. Sælrobottterne kan anvendes på to principielt forskellige måder: 1. som almindelig adspredende aktivitet, evt. i en gruppe 2. som målrettet, socialpædagogisk indsats i forhold til udvalgte beboere med henblik på at afhjælpe konkrete adfærdsforstyrrelser, aflede i vanskelige situationer eller stimulere sprog, interaktion eller lignende. Projektet har primært været rettet mod pkt. 2: den individuelle, socialpædagogiske indsats, med et klart defineret og beskrevet mål. PARO har dog også i projektforløbet været anvendt som en almindelig, adspredende aktivitet for mindre grupper af beboere. Det er erfaringen at den uformelle præsentation af PARO i en hyggestund kan give et værdifuldt fingerpeg om hvilke beboere, der efterfølgende kan få glæde af en mere målrettet, socialpædagogisk indsats med sælen. Organisering En projektgruppe bestående af demenskonsulent Dorte Østergaard, social- og sundhedsassistent Helle Josefsen og social- og sundhedshjælper Kirsten Kolding Mikkelsen samt projektleder Birgitte Højlund havde ansvaret for afprøvning og erfaringsindsamling. Gruppen har holdt i alt 5 møder i projektperioden. Jette Hede fra Innovationscentret har deltaget projektforløbet i forbindelse med formidlingsaktiviteter omkring PARO (orientering på hjemmeside, borgermøde om velfærdsteknologi m.m.) Aktiviteter i projektperioden august-september 2011: Kompetenceudvikling og rammesætning Tre medarbejdere fra projektgruppen deltog i starten af forløbet i et certificeringskursus vedr. anvendelsen af PARO. Med udgangspunkt i PDSA-cirklen fra gennembrudsmetoden blev der udviklet et særligt testark til at dokumentere erfaringer fra de enkelte afprøvningsforløb. Projektgruppen udarbejdede også skriftlige vejledninger til personalet på Liselund i, hvordan PARO anvendes og vedligeholdes. Der blev indkøbt transport-lifte til de to sæler og de fik en fast (opladnings-) plads på Liselund.

2 2 oktober-november-december 2011: Præsentation af PARO og de første afprøvninger I løbet af efteråret 2011 blev der indsamlet og dokumenteret en række case-eksempler fra Liselund, hvoraf enkelte blev illustreret med videooptagelser. Dorte Østergaard udarbejdede sammen med Viborg kommunes jurister en særlig samtykkeerklæring, som gør det muligt at anvende udvalgte optagelser i forbindelse med undervisning m.m. Optagelserne blev vist på et borgermøde om omsorgsteknologi, som blev afholdt i oktober måned, og et klip er lagt ud på innovationscentrets hjemmeside om omsorgsteknologi. PARO blev præsenteret i forskellige sammenhænge hen over efteråret: Netværksmøde med fagkoordinatorer fra demensafsnittene, undervisnings- og temadage med forskellige medarbejdergrupper på Liselund, introduktion til personalet på Kildehaven og endelig blev PARO præsenteret på et pårørendemøde på Liselund. januar-april 2012: Afprøvning og formidling Fortsat afprøvning af PARO. Vellykkede testforløb dannede baggrund for handleplaner i Care. En del forløb blev dokumenteret med fotos. Projektet blev omtalt på Innovationscentrets hjemmeside. Teknologisk Institut inviterede i januar måned Dorte Østergaard til at bidrage med et oplæg på det årlige PARO-erfamøde, som var planlagt i forbindelse med en stor europæisk robotkonference i Odense. (erfamødet blev desværre aflyst). Sælrobotterne er i projektperioden afprøvet hos beboere på demenscenter Liselund. En målsætning om at afprøve PARO på andre plejecentre og i hjemmeplejen er ikke nået indenfor projektperioden, men det arbejdes der videre på. I foråret blev PARO præsenteret for de frivillige på Liselund og for den lokale afdeling af Ældresagen. maj-juni 2012: Intensiveret afprøvning På trods af mange opfordringer var en del medarbejdere på Liselund stadig forbeholdne overfor PARO, og ikke mindst dokumentationsdelen blev oplevet som en ekstra belastning i en meget travl hverdag. Projektgruppen besluttede derfor at intensivere indsatsen de sidste to måneder. De to sæler blev sendt på en runde på 14 dage i hver boenhed med en opfordring til personalet om at eksperimentere med anvendelsesmulighederne. For at gøre opgaven mindre krævende tilbød projektgruppen at udfylde testarkene. Det lykkedes herved at få udvidet casesamlingen med 8 nye testforløb. juli 2012: Afrapportering og planlægning af fremtidig indsats omkring PARO De indsamlede data er i det følgende bearbejdet. Rapporten sendes til Teknologisk Institut og Innovationscentret. Projektet er formelt afsluttet, men projektafdelingen vil fortsat arbejde systematisk med at indsamle erfaringer med PARO. De to sæler har fortsat base på Liselund, men vil kunne udlånes til testforløb i hele kommunen på betingelse af at testforløb evalueres skriftligt, dvs. at der afleveres et testark for hver afprøvning. Projektafdelingen vil i efteråret 2012 lægge information om PARO, erfaringer fra projektet og vejledning i hvordan andre kan få adgang til at afprøve sælerne ud på centrets hjemmeside, som er under etablering.

3 3 Overvejelser før start af projektet: Hvordan kan PARO anvendes? I projektet har vi arbejdet med tre forskellige overordnede anvendelsesaspekter, som tager udgangspunkt i nogle af de almindeligste symptomer i forbindelse med demenssygdomme: initiativløshed, apati, uro, angst og uhensigtsmæssig adfærd. Med udgangspunkt i de erfaringer, som blev præsenteret på certificeringskurset har vi afprøvet PARO med følgende formål for øje: 1. At stimulere/vække: Vi forventede at PARO kunne give beboeren sanse- og følelsesmæssige stimuli, som påvirker vågenhedstilstanden og løfter stemningslejet. PARO kan aktivere omsorgsmønstre fra beboerens tidligere følelsesmæssige tilknytning til kæledyr eller små børn, og dermed får beboeren en mulighed for at udtrykke følelser og yde en form for omsorg. Interaktion med sælen forventedes ligeledes at kunne stimulere sprog eller andre former for kommunikation. 2. At berolige/dæmpe uro: Mange demensramte har perioder med rastløshed, ængstelse og uro. Vi ønskede at afprøve om PARO kunne have en beroligende effekt, blandt andet ved at skabe fokus og koncentration omkring interaktionen med sælen. 3. At flytte fokus/aflede opmærksomhed: Ved at introducere PARO i forbindelse med situationer, som var svære for beboeren og som derfor udløst en uhensigtsmæssig adfærd, håbede vi at kunne flytte fokus fra situationen til samspillet med PARO og dermed aflaste både beboeren og den pårørende eller medarbejder, som var involveret i en svær situation.

4 4 TESTFORLØBET I afprøvningsforløbet har vi ladet det være op til personalet i den enkelte boenhed, hvornår og til hvem de ville introducere PARO. Eneste krav var at der blev formuleret et mål med indsatsen og udfyldt et testark, så forsøget efterfølgende kunne evalueres. Testarket var bygget op omkring PDSA-cirklen og så således ud: I det følgende beskrives de 17 forsøg, som blev dokumenteret via en PDSA-cirkel.

5 5 Beboer Mål for indsats Resultat 1 Mand m. demenssygdom Tidl. glarmester i egen forretning Tre børn: 1 pige, 2 drenge At bb udviser omsorg Får glæde og afslappethed Får stimuleret sanser og vækkes fra inaktivitet Så PARO som en hunsæl og fortalte om sine børn. Indsatsen skal være på et tidspunkt, hvor bb er frisk, da han ellers falder hen 2 Kvinde m. alkoholdemens 86 år Tidl. lægesekretær Én datter + mistet et barn som ung. Passiv og inaktiv 3 To kvindelige bb med demenssygdom de mest passive i gruppen 4 Kvinde med Alzheimers Tidl lægesekretær 87 år Én datter, der døde som ung. Mistet ægtefælle. Har for få dage siden fået sin hund aflivet. 5 Mand med Alzheimers Tidl advokat 87 år Én handicappet søn Gift Har haft hund 6 Mand med demens Tidl landmand At bb ikke sidder inaktiv hen Får glæde Vække glæde og initiativ At de to bb kan dele oplevelsen og glædes sammen Trøst og afledning, når hun er ked af det over tabet af sin hund. God og meningsfuld kontakt med personale, da han sjældent deltager i dagligdags aktiviteter og gøremål. (Styrke relationen) Afledning ved dårligt humør. Introduceres i en rolig stund. Er optaget af PARO og mere nærværende end vanligt. Er kærlig og udviser omsorg og vil helst ikke slippe den. Bad efterfølgende om at komme i seng giver normalt ikke udtryk for behov Begge udviser interesse for PARO, bliver optaget af den og tager initiativ til fysisk kontakt med den. Større nærvær end vanligt hos dem begge Taler med og aer PARO. Kan tale om sine tab uden at græde. Effekten holder sig i ca 15 min. Godt samtaleemne. Havde af og til kun fokus på PARO talte beroligende til den. Ingen interesse, giver ikke mening for bb.

6 6 84 årig mand Ugift, ingen børn I perioder vredladen og rastløs Målet er at gøre PARO kendt og til et positivt bekendtskab, så den kan bruges beroligende og afledende ved uro og vrede. Ønsker ikke at røre. Ender med at give PARO et knytnæveslag på snuden. Griner efterfølgende. 7 Kvinde med Alzheimers 63 år To sønner Hund, som ægtefællen dagligt tager med på besøg 8 Mand med Alzheimers Tidl arkitekt 82 år Tre sønner og ægtefælle Har haft en lille, hvid hund, som han har været meget glad for. 9 Kvinde med Alzheimers Tidl hjemmehjælper 95 år Tåler dårligt mange stimuli 10 Kvinde med demens 87 år Taber pt funktionsniveau, er træt og inaktiv. Vække interesse, initiativ, mimik og glæde. Afprøvning 6 mdr senere med samme mål: Udviser nu ikke længere glæde over at få besøg af sin hund. Vække interesse, glæde og mimik. Sidder meget inaktiv, sover en del af tiden. Give ro og glæde, give tilpasset stimuli. Vække initiativ og give glæde. Verbal kontakt, udviser omsorg. Smiler. Bryder sig ikke om lydene fra PARO, oplever dem som klynkende og appellerende. Intet initiativ til at berøre PARO. Verbal kontakt, få berøringer for det meste ignoreres den dog. Skal have hjælp til at aktivere PAROs sensorer. Gav i starten udtryk for, at PARO var sød og dejlig. Fik mere mimik og spontan tale. Begyndte kort efter at græde. Meget glad for PARO, fulgte med i lydene og bevægelserne. Ignorerede personalet fuldstændigt. Klarer kontakt i 20 min. Vil gerne opleve PARO, lyser op og morer sig. Rækker hånden ud

7 7 11 Kvinde med Parkinsons Landmandskone 84 år Fire børn Beroligende ved rastløshed og uro. efter den, men skynder sig at tage hånden til sig, da Paro vender hovedet mod hende. Snakker og berører PARO. Er for stor at have i skødet for denne bb, men virker fint at have den liggende foran på bordet. Har brug for hjælp til at aktivere PAROs sensorer. 12 Mand med demens Tidl mekaniker 65 år Tre børn Har haft hund. 13 Kvinde med demens. Tre børn. Opholder sig på midlertidig plads og får dagligt besøg af ægtefælle. 14 Mand med demens Tidl landmand Døjer med lufthunger Råbende, kontaktsøgende og sexuelt fixeret ift kvindeligt personale Give ro, nærhed og mulighed for at yde omsorg, når han bliver rastløs. At aflede og give ro, når ægtefællen går hjem, idet dette dagligt udløser uro, rastløshed, vandren og vrede. Mulighed for at yde omsorg. Stimuli af sprog. Berolige, aflede. God respons. Holder om PARO og nusser den. Vil ikke af med den igen. God respons. Når personalet er på forkant med situationen, får bb meget glæde ud af PARO. Får mere sprog, holder om PARO og nusser den. Har ikke tid til at sige farvel. Beholder PARO i 1½ timer, og er glad og rolig resten af dagen. God respons ved tidlig indsats. Klarer kun kortvarig kontakt alene - mister interessen. Er der personale tilstede, veksler hans opmærksomhed mellem PARO og seksuel interesse.

8 8 15 Kvinde med demens Kontorassistent 88 år To børn Har hund med på plejecentret Interesserer sig ikke for almindelige dagligdags gøremål og aktiviteter 16 Kvinde med demens Barnløs Har passet mange børn 78 år I dagligdagen meget glad for en almindelig dukke 17 Kvinde med demens Fire børn Glad for dyr Søn død for ¾ år siden Utryg og råbende ved sovetid, ofte langvarigt Aflede, når bb vil hjem eller meget tidldigt i seng. Give opmuntring og glæde, når hun er ked af det. Give ro ved rastløshed Give mulighed for at yde omsorg Stimulere sprog Give ro til natten, så hun falder til ro og i søvn Falder til ro, holder om PARO og snakker til den. Får brudt sin kedsomhed. Taler til PARO, lover at passe på den og ikke forlade den Spørger, hvad PARO spiser Fungerer godt med personalestøtte Indsatsen justeres løbende bb er bl.a. bange for at komme til at lægge sig på PARO. Nogle aftener giver det ro og søvn, andre gange er det en for stor forpligtelse for bb at passe på PARO. Ved at slukke for PARO efter kort tid, klarer hun samværet, og der er nu ro om natten. Caseeksempler I det følgende uddybes fem af ovenstående eksempler. De repræsenterer dels de tre anvendelsesaspekter: stimulere, berolige og flytte fokus dels er de to forsøg, der ikke havde positivt resultat, uddybet i det det følgende.

9 9 STIMULERE Karen er en 95-årig kvinde med demens af Alzheimers type. Hun fik diagnosen i 2005, hvor hun boede alene og stort set klarede sig godt. Hun er tidligere hjemmehjælper og har to sønner. I 2009 flytter Karen ind på en skærmet enhed, hvor hun sig godt. Hun er glad for det sociale liv, som hun bidrager til på sin egen måde hun har nemlig svært ved at udtrykke sig verbalt. Efterhånden får Karen dog svært ved at rumme fællesskabet og de mange stimuli. Personalet finder ud af, at Karen har brug for nogle pauser for sig selv i løbet dagen og aftenen. Hun bliver sorttalende og vred, når hun får for mange stimuli. Desuden er hun meget følsom for fysiske ubalancer, såsom smerter og blærebetændelser, som hun døjer med. I sådanne perioder er hun hallucineret, vred på personalet og frasiger sig nødvendig hjælp, og hun kan slå og sparke, når personalet forsøger at hjælpe hende. Karen deltager ikke i mange aktiviteter, da hun stresses heraf. Når hun skærmes, sidder hun alene og kigger ud i luften. Personalet giver hende nogle små stunder, hvor hun får éntil-én kontakt, hvilket hun som regel har glæde af. PARO blev introduceret i en stille stund. Karen reagerer positivt, smiler over hele ansigtet og tager initiativ til at røre ved PARO. Hun følger levende med i PAROs bevægelser og lyde. Efterhånden bliver Karen så optaget af PARO, at personalet nærmest ikke kan komme i kontakt med hende, som de formulerer det. Hun får også mere sprog. Personalet afbryder kontakten efter 20 min for at undgå overstimulering, hvilket efterfølgende vurderes passende. I dette tilfælde har flere faktorer været vigtige: vælge et roligt tidspunkt begrænse mængden af stimuli (enten tidsmæssigt, men også lyden fra PARO kunne man have reduceret/fjernet) aflæsning af Karens kropssprog: hvor går grænsen i dag?

10 10 BEROLIGE Anna er en 95-årig kvinde med demens uden specifikationer. Diagnosen er stillet i 2009, hvor hun boede alene i en lejlighed. Anna har fire sønner, svigerdøtre, børnebørn og oldebørn. Der er rigtig gode familierelationer. Anna er også meget glad for dyr. Den sidste tid, Anna boede i sin lejlighed, var præget af problemer som følge af konfusion. En nat i det tidlige forår gik hun på gaden uden ret meget tøj på, var forvirret og kunne ikke finde hjem. Anna flyttede ind på en skærmet enhed og havde stor glæde af fast struktur og personale tæt på. Anna mistede sin ene søn i september Det var en stor sorg for hende, og hun havde det skidt i mange måneder. Hun begyndte at få særdeles urolige nætter, hvor hun kunne kalde på personalet gange pr nat. Anna havde et stort behov for trøst og kontakt, men det hjalp kun i nuet. Hun ville gerne, at husets kat lå hos hende men det ville katten ikke. Nogle nætter sov Anna meget lidt. PARO har været præsenteret for damerne i huset flere gange om ugen det seneste års tid. Anna har udvist interesse for den, snakker og aer den gerne på en lidt forsigtig måde. Personalet beslutter at prøve, om det har god effekt at lade Anna sove med Paro om natten. Anna ville gerne lade PARO ligge hos sig, selvom hun var lidt nervøs for, om hun kunne komme til at lægge sig på den. De første nætter var gode, Anna talte til PARO en halv times tid og faldt så i søvn. Herefter var der skiftevis gode og knap så gode nætter. Der blev analyseret på evt årsager til dette, og indsatsen blev justeret. Nu er der om aftenen et for Anna genkendeligt ritual. Når hun får sin nattemedicin i fællesrummet, kommer PARO frem. Anna får den på skødet i sin kørestol, mens hun følges til sin stue. Hun udviser straks omsorg og aer PARO. Mens Anna er på badeværelset kan

11 11 hun høre lydene fra PARO og taler beroligende til den. Når Anna er i seng, puttes PARO hos hende, og personalet slukker for PARO efter få minutter, for ellers synes Anna, at den er for urolig. Nu er nætterne rolige. FLYTTE FOKUS Lilly er en 79-årig kvinde med demens uden specifikationer. Diagnosen blev stillet i sent i år Ægtefællen havde da passet hende i deres hjem gennem flere år, men det bliver efterhånden svært, da Lilly flere gange dagligt pakker ting og sager sammen og vil hjem til mor og far. I august 2011 kommer Lilly på midlertidig plads, mens hun venter på en lejlighed i et demenscenter. Lilly har tre sønner, en del børnebørn og også oldebørn. Hun har tidligere haft hund som kæledyr. Lilly har brug for at spejle sig i andre eller at guides i almindelige gøremål. Hun er meget passiv og tager ikke initiativ. Hun deltager ikke uopfordret i samtaler, og hun svarer med enstavelsesord eller helt korte fraser. Hun har svært ved at udtrykke sine behov, også hvad angår sult, tørst og smerter. Ægtefællen kommer dagligt på besøg. Lilly genkender ham men der går kun kort tid, før hun er utilfreds og skælder ham ud. Når han tager afsted igen, er Lilly i dårligt humør. Hun vandrer rundt og bliver mere og mere vredladen. Hun giver med sit begrænsede ordforråd udtryk for mistro. Hun kan ikke redegøre for, hvad hun har brug for bortset fra, at hun skal hjem til mor og far. Lilly vandrer i timevis, kan kort kortvarigt afledes og falder først til ro, når hun meget træt kommer i seng. Af og til fortsætter uroen en del af nattetimerne. En formiddag, hvor Lilly er frisk, introducerer vi PARO. Hun falder pladask for den. Rækker armene ud for at holde den, taler spontant, meget og relevant. Der kommer en del mimik og liv i øjnene. Personalet er overraskede over at opleve de mange ressourcer, som Lilly pludselig viser. De beslutter sig for at prøve om PARO kan hjælpe Lilly, når ægtefællen tager hjem. Når ægtefællen efter aftale signalerer, at han nu tager afsted, kommer personalet med PARO. Ægtefællen siger farvel, men Lilly har dårligt tid, da hun hurtigt opsluges af at tale til PARO. Da ægtefællen igen siger farvel, svarer Lilly: Det hár du sagt - uden overhovedet

12 12 at kigge på ham. Lilly sidder nu med PARO, til den efter 1½ time løber tør for batteri. Der er resten af dagen ikke antydning af uro, vandren eller vrede. Efterfølgende har personalet med brugt PARO til Lilly hver eftermiddag i længere tid. To forsøg, der ikke lykkedes Anders Anders er 84 år og har en vaskulær demens. Han er tidligere landmand og har været ungkarl hele livet. Han har ingen børn. Anders er følsom for stimuli og tåler kun aktiviteter i begrænsede mængder. Han døjer med nogle fysiske ting, som i perioder gør ham konfus, urolig og mistroisk og han kan i disse perioder være truende og udadreagerende, både mod personale og andre beboere. Også i gode perioder kan Anders have tider i løbet af dagen, hvor han bliver forvirret og vredladen. Personalet vil gerne prøve, om Anders oplever PARO på en positiv måde. Håbet er, at PARO bliver så kendt for Anders, at den kan bruges afledende og beroligende, når Anders er urolig. PARO introduceres på er roligt tidspunkt, hvor Anders ikke opleves rastløs eller forvirret. Der er kun ham og en medarbejder til stede. De sidder ved et bord, og PARO ligger skråt foran Anders. Anders kigger på PARO og spørger: Hvad nytte er dén til? Han har ingen interesse i at berøre PARO. Pludselig slår han ud efter PARO, som han rammer med et knytnæveslag på snuden. Bagefter griner han. Personalet har gjort sig tanker om, at Anders som tidligere landmand ikke har knyttet sig til kæledyr. Han har heller ikke haft børn, så han har måske ikke været så vant til at udvise omsorg.

13 13 Anders kan også være blevet overstimuleret, have mistolket situationen eller oplevet uudtalte krav om en reaktion. Søren Søren er en 82-årig mand med Alzheimers demens, som han blev diagnosticeret med tilbage i år Han flyttede ind i en demensbolig i Han har ægtefælle, børn og børnebørn. Han har igennem hele sit sygdomsforløb været tæt knyttet til en lille, hvid puddelhund, som for nyligt er blevet aflivet. Hunden fulgte ham allevegne, også i daghjem igennem flere år. Det var tanken, at hunden skulle flytte med ham ind på centret, men hunden brød sig ikke om det og ville hellere med ægtefællen hjem. Siden indflytningen på demenscentret har Sørens Alzheimer været støt fremadskridende. Han har ikke meget sprog han taler ikke uopfordret, og han svarer næsten kun med ja og nej. Han er træt og meget passiv. Han har næsten ingen ansigtsmimik. PARO introduceres for Søren i fællesrummet. I begyndelsen klarede han op og smilede, rørte ved PARO og sagde, at den var sød og dejlig. Han fik liv i øjnene og tydelig mimik. Der gik dog ikke ret lang tid, før stemningen skiftede og Søren begyndte at græde. Det kan tænkes, at PARO har mindet ham om den hund, han har været så glad for? Konklusion Ud af de i alt 17 målrettede afprøvninger, der er dokumenteret i projektforløbet, var der kun to forsøg, som mislykkedes. I case nr. 6 reagerede beboeren negativt på PARO og slog den. I case nr. 8 begyndte beboeren efter kontakten med sælen at græde. Årsagerne er ikke åbenlyse, men i personalegruppen blev forskellige forklaringer drøftet, jf. ovenstående Det er dog ikke muligt at få bekræftet nogen af forklaringerne. Da forsøgene med PARO ikke blev gentaget i nogle af tilfældene, er det heller ikke muligt at vurdere, om der var tale om dårlig timing og en enkeltstående dårlig dag for beboeren eller om PARO generelt var en dårlig idé i forhold til pågældende beboere. Langt de fleste af afprøvningerne havde således et positivt udfald. I syv afprøvninger var det primære formål at stimulere beboeren sansemæssigt og sprogligt og give beboeren mulighed for at udtrykke følelser og yde omsorg. I seks tilfælde havde indsatsen som formål at berolige beboeren, dæmpe rastløshed eller trøste en ulykkelig beboer. I de sidste fire afprøvninger var der fokus på at flytte fokus i en problematisk situation, f.eks. når ægtefællen tog hjem, ved sengetid, hvor en beboers hund ikke ville med ind i lejligheden og sove, eller i situationer, hvor beboeren var meget kontaktsøgende i forhold til personalet. Fordele og ulemper observeret i projektforløbet

14 14 I forhold til sælrobottens høje pris er det på sin plads at spørge hvordan den kan anvendes på andre måder eller opfylde andre behov end f.eks. et levende kæledyr eller en dukke. PAROS store øjne, bevægelser og lyde stimulerer umiddelbart til interaktion, enten i form af berøring eller som dialog. Vi har ikke observeret at PARO nåede at lære at genkende enkelte stemmer og dermed kunne reagere specifikt på sin herre. Måske skyldes dette at afprøvningsforløbene har været for korte eller at begge sæler har været i hænderne på mange forskellige mennesker. Derimod er det tydeligt at de signaler sælen udsender, generelt kalder på omsorgsadfærd hos mange af beboerne. Enkelte beboere reagerede dog negativt på sælens lyde, som de opfattede som meget appellerende og klynkende, og dermed måske også for krævende i forhold til deres ressourcer som omsorgsgivere. Også længden på knurhårene har givet anledning til flere klagelyde fra PARO, da den ved berøring af dem udviser utilfredshed. En del beboere har haft brug for hjælp til kontinuerligt at stimulere PAROs sensorer, da de ikke selv har trykket hårdt nok. I den forbindelse har vi også drøftet sælens størrelse, som vi har oplevet kan virke lidt voldsom. Den er ikke bare stor, den er også tung. Det betød i praksis at sælen ofte blev placeret på et bord fremfor i skødet på en beboer. Sælen fungerer ikke helt optimalt som krammedyr på grund af størrelsen og vægten, og den beboer, som altid sidder med en dukke, kan på ingen måde håndtere PARO, som hun håndterer dukken. Flere siger spontant, når de får sælen på skødet: Nej, hvor er den tung. I forhold til levende kæledyr som hunde og katte ser vi en række fordele ved PARO, som også er blevet udnyttet i projektforløbet: En beboer er flyttet ind på plejecentret med sin hund, og det er ind imellem problematisk, da hunden skal luftes og fodres og meget gerne vil grave huller i haven. Samme hund har mere energi end sin ejer, så når hun vil i seng, vil hunden ikke med, så her er anvendes PARO som en god erstatning.

15 15 Alle disse hunde-ulemper undgås ved robotsælen. Fordelen ved PARO er at personalet kan regulere de stimuli, som kontakten med sælen giver, og de krav, den stiller som substitut-kæledyr. Der kan kort sagt slukkes enten for lyden eller i det hele taget for strømmen, når man vurderer at nu er målet nået. Forklaringen: PARO skal sove virker i hvert fald i forhold til de beboere, der opfatter PARO som et levende dyr. Vi har også erfaret flere gange, at levende hunde er afvisende overfor PARO, måske ligefrem jaloux? Det betyder dog ikke at PARO ikke kræver pasning og vel og mærke en pasning, som kun personalet kan tage ansvaret for. Her er opladning en kontinuerlig udfordring, og mange gange i forløbet er strømmen sluppet op, netop som PARO skulle i aktion. Det er vores erfaring at procedurer omkring opladning skal være meget godt indarbejdede, og at det er vigtigt at PARO har sit helt faste opladested. Vi indkøbte lifte til vores to sæler, og de er gode til at transportere sælen i, men sammen med sutte-stikket (opladerstikket) sender de nogle lidt forvirrende signaler. Det kan måske give mening at man skal putte PARO som en baby, men da den ikke må være tildækket under opladning er liftene ikke optimale som opladestation, hvilket ellers er oplagt.

16 16 LUFFES FASTE SOVEPLADS Evaluering af metoder i projektet Den metodiske tilgang i projektforløbet har været medarbejderdreven innovation. Ideen har været at lade de medarbejdere, som kender beboerne og deres hverdag, være de primære dataindsamlere. Der har ikke været krav om et bestemt antal afprøvninger eller et bestemt fokus på forhånd. To medarbejdere med sosu-faglig baggrund har været involveret i projektforløbet som tovholdere i hver deres afdeling. De var begge med på certificeringskurset og vendte begejstrede tilbage. Nu skulle PARO i brug og der var store forventninger. De to medarbejdere har lavet mapper med instruktioner til kollegerne, de sørgede for indkøb af lifte og har været indpiskere i forhold til at få sat nogle afprøvninger i gang og få dem dokumenteret. Det har ikke altid været lige let at få taletid på teammøderne eller overbevise kollegerne om at PARO skulle afprøves. Set i bakspejlet har projektgruppen nok haft en lidt for optimistisk forventning til hvor positivt PARO ville blive modtaget i medarbejdergruppen generelt. Antagelsen har været at de to medarbejdere i projektgruppen uden problemer ville kunne motivere deres kolleger til at gå i gang med at eksperimentere, og der blev derfor ikke brugt ressourcer på en fælles introduktion til hele personalet. Ikke mindst dokumentationsdelen har voldt en del problemer, og de PDSA-cirkler, som foreligger, er ofte mangelfuldt udfyldt. I den sidste fase af forløbet har projektgruppen derfor brugt en del ressourcer på at uddybe de enkelte cases, og til sidst tilbød projektgruppens medlemmer at udfylde skemaerne. Det er et uafklaret spørgsmål, hvad årsagen til den mangelfulde dokumentation er er det fordi kravet om dokumentation generelt er overvældende og opleves som en irriterende belastning i en travl hverdag? Er det fordi skemaet er uforståeligt? Er det fordi hele ideen med en robotsæl vækker modstand hos nogle af medarbejderne - eller er det fordi

17 17 kollegerne tænker: det ordner Helle og Kirsten, de er jo med i projektgruppen?. I den forbindelse kunne det også overvejes om en logbog som ofte bruges til notater i forbindelse med PDSA-cirklen ville have forbedret eller forværret situationen omkring den skriftlige dokumentation? (spørgsmål som afklares på mødet med Helle og Kirsten inden endelig udgave). Fremtidsperspektiver Selv om det egentlige projektforløb nu er overstået, fortsætter de målrettede forsøg med PARO mhp. at få udvidet og kvalificeret materialet. De to robotsæler skal fortsat have base på Liselund, men vi ønsker at få spredt de erfaringer, vi har opnået i projektperioden. Samtidig ønsker vi at sikre at sælerne også fremover bliver anvendt målrettet med et bevidst socialpædagogisk sigte og ikke kun som et underholdende indslag i hverdagen. Målet for det følgende halvår (efterår 2012) er således at få lavet en række forsøg på andre plejecentre og evt. hos borgere i eget hjem. Vi må konkludere at præsentation af PARO ved diverse team- og personalemøder ikke har været tilstrækkeligt til at motivere medarbejdere til på egen hånd at gå i gang med at afprøve PARO. Vi planlægger derfor at udbyde en pakke, bestående af en 2 timers introduktionskursus, efterfulgt af en afprøvningsperiode med mulighed for støtte fra projektafdelingen. I tilknytning til hver afprøvning udfyldes én eller flere PDSA-cirkler, evt. med støtte fra projektmedarbejderen. Ved et længerevarende behov må det enkelte plejecenter, evt. pårørende overveje om de vil købe en egen PARO. I forbindelse med afrapporteringen er der udviklet et slideshow, som også kan anvendes til temadage som indtægtsdækket virksomhed i forskellige sammenhænge, både internt og i andre kommuner eller organisationer. Rapporten sendes til Teknologisk Institut og Innovationscentret og lægges på demenscenter Viborgs egen hjemmeside, så snart denne er etableret. Andre former for PR/kontakt til medier vil løbende blive overvejet. Indsatsen evalueres i forbindelse med status på demensstrategien i 4. kvartal 2012.

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Dansk selskab for neurorehabilitering

Dansk selskab for neurorehabilitering Dansk selskab for neurorehabilitering DNSR d. 17. september 2015 BENTE JUUL SUSANNE BOMMELUND Case Bo er diagnos,ceret apopleksi og deraf frontale svækkelser. Bo har afasi og et meget sparsomt sprog. Det

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

God fornøjelse! Vurdering af det psykiske arbejdsmiljø i borgerens hjem

God fornøjelse! Vurdering af det psykiske arbejdsmiljø i borgerens hjem Vurdering af det psykiske arbejdsmiljø i borgerens hjem Skemaet har formål at gøre det lettere at vurdere arbejdsmiljøet i et konkret hjem. Udgangspunktet er, at APV-tjeklisten er blevet brugt ved starten

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere