Projektet har primært været rettet mod pkt. 2: den individuelle, socialpædagogiske indsats, med et klart defineret og beskrevet mål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet har primært været rettet mod pkt. 2: den individuelle, socialpædagogiske indsats, med et klart defineret og beskrevet mål."

Transkript

1 1 PARO projektet LISELUND AFRAPPORTERING Demenscenter Viborg fik i efteråret 2011 stillet to sælrobotter, indkøbt af Teknologipuljen, til rådighed med henblik på at afprøve anvendelsesmuligheder i forhold til demensramte i Viborg Kommune. Man ønskede at arbejde systematisk med at afprøve sælrobotterne, og der blev derfor igangsat et projektforløb, som har strakt sig over ca. 1 år. Målet var at indsamle og dokumentere erfaringer med anvendelsen af sælrobotter i omsorgen for demensramte, med henblik på at afklare til hvilke borgere og i hvilke situationer, det er hensigtsmæssigt at anvende sælrobotter som en del af den socialpædagogiske indsats. Sælrobottterne kan anvendes på to principielt forskellige måder: 1. som almindelig adspredende aktivitet, evt. i en gruppe 2. som målrettet, socialpædagogisk indsats i forhold til udvalgte beboere med henblik på at afhjælpe konkrete adfærdsforstyrrelser, aflede i vanskelige situationer eller stimulere sprog, interaktion eller lignende. Projektet har primært været rettet mod pkt. 2: den individuelle, socialpædagogiske indsats, med et klart defineret og beskrevet mål. PARO har dog også i projektforløbet været anvendt som en almindelig, adspredende aktivitet for mindre grupper af beboere. Det er erfaringen at den uformelle præsentation af PARO i en hyggestund kan give et værdifuldt fingerpeg om hvilke beboere, der efterfølgende kan få glæde af en mere målrettet, socialpædagogisk indsats med sælen. Organisering En projektgruppe bestående af demenskonsulent Dorte Østergaard, social- og sundhedsassistent Helle Josefsen og social- og sundhedshjælper Kirsten Kolding Mikkelsen samt projektleder Birgitte Højlund havde ansvaret for afprøvning og erfaringsindsamling. Gruppen har holdt i alt 5 møder i projektperioden. Jette Hede fra Innovationscentret har deltaget projektforløbet i forbindelse med formidlingsaktiviteter omkring PARO (orientering på hjemmeside, borgermøde om velfærdsteknologi m.m.) Aktiviteter i projektperioden august-september 2011: Kompetenceudvikling og rammesætning Tre medarbejdere fra projektgruppen deltog i starten af forløbet i et certificeringskursus vedr. anvendelsen af PARO. Med udgangspunkt i PDSA-cirklen fra gennembrudsmetoden blev der udviklet et særligt testark til at dokumentere erfaringer fra de enkelte afprøvningsforløb. Projektgruppen udarbejdede også skriftlige vejledninger til personalet på Liselund i, hvordan PARO anvendes og vedligeholdes. Der blev indkøbt transport-lifte til de to sæler og de fik en fast (opladnings-) plads på Liselund.

2 2 oktober-november-december 2011: Præsentation af PARO og de første afprøvninger I løbet af efteråret 2011 blev der indsamlet og dokumenteret en række case-eksempler fra Liselund, hvoraf enkelte blev illustreret med videooptagelser. Dorte Østergaard udarbejdede sammen med Viborg kommunes jurister en særlig samtykkeerklæring, som gør det muligt at anvende udvalgte optagelser i forbindelse med undervisning m.m. Optagelserne blev vist på et borgermøde om omsorgsteknologi, som blev afholdt i oktober måned, og et klip er lagt ud på innovationscentrets hjemmeside om omsorgsteknologi. PARO blev præsenteret i forskellige sammenhænge hen over efteråret: Netværksmøde med fagkoordinatorer fra demensafsnittene, undervisnings- og temadage med forskellige medarbejdergrupper på Liselund, introduktion til personalet på Kildehaven og endelig blev PARO præsenteret på et pårørendemøde på Liselund. januar-april 2012: Afprøvning og formidling Fortsat afprøvning af PARO. Vellykkede testforløb dannede baggrund for handleplaner i Care. En del forløb blev dokumenteret med fotos. Projektet blev omtalt på Innovationscentrets hjemmeside. Teknologisk Institut inviterede i januar måned Dorte Østergaard til at bidrage med et oplæg på det årlige PARO-erfamøde, som var planlagt i forbindelse med en stor europæisk robotkonference i Odense. (erfamødet blev desværre aflyst). Sælrobotterne er i projektperioden afprøvet hos beboere på demenscenter Liselund. En målsætning om at afprøve PARO på andre plejecentre og i hjemmeplejen er ikke nået indenfor projektperioden, men det arbejdes der videre på. I foråret blev PARO præsenteret for de frivillige på Liselund og for den lokale afdeling af Ældresagen. maj-juni 2012: Intensiveret afprøvning På trods af mange opfordringer var en del medarbejdere på Liselund stadig forbeholdne overfor PARO, og ikke mindst dokumentationsdelen blev oplevet som en ekstra belastning i en meget travl hverdag. Projektgruppen besluttede derfor at intensivere indsatsen de sidste to måneder. De to sæler blev sendt på en runde på 14 dage i hver boenhed med en opfordring til personalet om at eksperimentere med anvendelsesmulighederne. For at gøre opgaven mindre krævende tilbød projektgruppen at udfylde testarkene. Det lykkedes herved at få udvidet casesamlingen med 8 nye testforløb. juli 2012: Afrapportering og planlægning af fremtidig indsats omkring PARO De indsamlede data er i det følgende bearbejdet. Rapporten sendes til Teknologisk Institut og Innovationscentret. Projektet er formelt afsluttet, men projektafdelingen vil fortsat arbejde systematisk med at indsamle erfaringer med PARO. De to sæler har fortsat base på Liselund, men vil kunne udlånes til testforløb i hele kommunen på betingelse af at testforløb evalueres skriftligt, dvs. at der afleveres et testark for hver afprøvning. Projektafdelingen vil i efteråret 2012 lægge information om PARO, erfaringer fra projektet og vejledning i hvordan andre kan få adgang til at afprøve sælerne ud på centrets hjemmeside, som er under etablering.

3 3 Overvejelser før start af projektet: Hvordan kan PARO anvendes? I projektet har vi arbejdet med tre forskellige overordnede anvendelsesaspekter, som tager udgangspunkt i nogle af de almindeligste symptomer i forbindelse med demenssygdomme: initiativløshed, apati, uro, angst og uhensigtsmæssig adfærd. Med udgangspunkt i de erfaringer, som blev præsenteret på certificeringskurset har vi afprøvet PARO med følgende formål for øje: 1. At stimulere/vække: Vi forventede at PARO kunne give beboeren sanse- og følelsesmæssige stimuli, som påvirker vågenhedstilstanden og løfter stemningslejet. PARO kan aktivere omsorgsmønstre fra beboerens tidligere følelsesmæssige tilknytning til kæledyr eller små børn, og dermed får beboeren en mulighed for at udtrykke følelser og yde en form for omsorg. Interaktion med sælen forventedes ligeledes at kunne stimulere sprog eller andre former for kommunikation. 2. At berolige/dæmpe uro: Mange demensramte har perioder med rastløshed, ængstelse og uro. Vi ønskede at afprøve om PARO kunne have en beroligende effekt, blandt andet ved at skabe fokus og koncentration omkring interaktionen med sælen. 3. At flytte fokus/aflede opmærksomhed: Ved at introducere PARO i forbindelse med situationer, som var svære for beboeren og som derfor udløst en uhensigtsmæssig adfærd, håbede vi at kunne flytte fokus fra situationen til samspillet med PARO og dermed aflaste både beboeren og den pårørende eller medarbejder, som var involveret i en svær situation.

4 4 TESTFORLØBET I afprøvningsforløbet har vi ladet det være op til personalet i den enkelte boenhed, hvornår og til hvem de ville introducere PARO. Eneste krav var at der blev formuleret et mål med indsatsen og udfyldt et testark, så forsøget efterfølgende kunne evalueres. Testarket var bygget op omkring PDSA-cirklen og så således ud: I det følgende beskrives de 17 forsøg, som blev dokumenteret via en PDSA-cirkel.

5 5 Beboer Mål for indsats Resultat 1 Mand m. demenssygdom Tidl. glarmester i egen forretning Tre børn: 1 pige, 2 drenge At bb udviser omsorg Får glæde og afslappethed Får stimuleret sanser og vækkes fra inaktivitet Så PARO som en hunsæl og fortalte om sine børn. Indsatsen skal være på et tidspunkt, hvor bb er frisk, da han ellers falder hen 2 Kvinde m. alkoholdemens 86 år Tidl. lægesekretær Én datter + mistet et barn som ung. Passiv og inaktiv 3 To kvindelige bb med demenssygdom de mest passive i gruppen 4 Kvinde med Alzheimers Tidl lægesekretær 87 år Én datter, der døde som ung. Mistet ægtefælle. Har for få dage siden fået sin hund aflivet. 5 Mand med Alzheimers Tidl advokat 87 år Én handicappet søn Gift Har haft hund 6 Mand med demens Tidl landmand At bb ikke sidder inaktiv hen Får glæde Vække glæde og initiativ At de to bb kan dele oplevelsen og glædes sammen Trøst og afledning, når hun er ked af det over tabet af sin hund. God og meningsfuld kontakt med personale, da han sjældent deltager i dagligdags aktiviteter og gøremål. (Styrke relationen) Afledning ved dårligt humør. Introduceres i en rolig stund. Er optaget af PARO og mere nærværende end vanligt. Er kærlig og udviser omsorg og vil helst ikke slippe den. Bad efterfølgende om at komme i seng giver normalt ikke udtryk for behov Begge udviser interesse for PARO, bliver optaget af den og tager initiativ til fysisk kontakt med den. Større nærvær end vanligt hos dem begge Taler med og aer PARO. Kan tale om sine tab uden at græde. Effekten holder sig i ca 15 min. Godt samtaleemne. Havde af og til kun fokus på PARO talte beroligende til den. Ingen interesse, giver ikke mening for bb.

6 6 84 årig mand Ugift, ingen børn I perioder vredladen og rastløs Målet er at gøre PARO kendt og til et positivt bekendtskab, så den kan bruges beroligende og afledende ved uro og vrede. Ønsker ikke at røre. Ender med at give PARO et knytnæveslag på snuden. Griner efterfølgende. 7 Kvinde med Alzheimers 63 år To sønner Hund, som ægtefællen dagligt tager med på besøg 8 Mand med Alzheimers Tidl arkitekt 82 år Tre sønner og ægtefælle Har haft en lille, hvid hund, som han har været meget glad for. 9 Kvinde med Alzheimers Tidl hjemmehjælper 95 år Tåler dårligt mange stimuli 10 Kvinde med demens 87 år Taber pt funktionsniveau, er træt og inaktiv. Vække interesse, initiativ, mimik og glæde. Afprøvning 6 mdr senere med samme mål: Udviser nu ikke længere glæde over at få besøg af sin hund. Vække interesse, glæde og mimik. Sidder meget inaktiv, sover en del af tiden. Give ro og glæde, give tilpasset stimuli. Vække initiativ og give glæde. Verbal kontakt, udviser omsorg. Smiler. Bryder sig ikke om lydene fra PARO, oplever dem som klynkende og appellerende. Intet initiativ til at berøre PARO. Verbal kontakt, få berøringer for det meste ignoreres den dog. Skal have hjælp til at aktivere PAROs sensorer. Gav i starten udtryk for, at PARO var sød og dejlig. Fik mere mimik og spontan tale. Begyndte kort efter at græde. Meget glad for PARO, fulgte med i lydene og bevægelserne. Ignorerede personalet fuldstændigt. Klarer kontakt i 20 min. Vil gerne opleve PARO, lyser op og morer sig. Rækker hånden ud

7 7 11 Kvinde med Parkinsons Landmandskone 84 år Fire børn Beroligende ved rastløshed og uro. efter den, men skynder sig at tage hånden til sig, da Paro vender hovedet mod hende. Snakker og berører PARO. Er for stor at have i skødet for denne bb, men virker fint at have den liggende foran på bordet. Har brug for hjælp til at aktivere PAROs sensorer. 12 Mand med demens Tidl mekaniker 65 år Tre børn Har haft hund. 13 Kvinde med demens. Tre børn. Opholder sig på midlertidig plads og får dagligt besøg af ægtefælle. 14 Mand med demens Tidl landmand Døjer med lufthunger Råbende, kontaktsøgende og sexuelt fixeret ift kvindeligt personale Give ro, nærhed og mulighed for at yde omsorg, når han bliver rastløs. At aflede og give ro, når ægtefællen går hjem, idet dette dagligt udløser uro, rastløshed, vandren og vrede. Mulighed for at yde omsorg. Stimuli af sprog. Berolige, aflede. God respons. Holder om PARO og nusser den. Vil ikke af med den igen. God respons. Når personalet er på forkant med situationen, får bb meget glæde ud af PARO. Får mere sprog, holder om PARO og nusser den. Har ikke tid til at sige farvel. Beholder PARO i 1½ timer, og er glad og rolig resten af dagen. God respons ved tidlig indsats. Klarer kun kortvarig kontakt alene - mister interessen. Er der personale tilstede, veksler hans opmærksomhed mellem PARO og seksuel interesse.

8 8 15 Kvinde med demens Kontorassistent 88 år To børn Har hund med på plejecentret Interesserer sig ikke for almindelige dagligdags gøremål og aktiviteter 16 Kvinde med demens Barnløs Har passet mange børn 78 år I dagligdagen meget glad for en almindelig dukke 17 Kvinde med demens Fire børn Glad for dyr Søn død for ¾ år siden Utryg og råbende ved sovetid, ofte langvarigt Aflede, når bb vil hjem eller meget tidldigt i seng. Give opmuntring og glæde, når hun er ked af det. Give ro ved rastløshed Give mulighed for at yde omsorg Stimulere sprog Give ro til natten, så hun falder til ro og i søvn Falder til ro, holder om PARO og snakker til den. Får brudt sin kedsomhed. Taler til PARO, lover at passe på den og ikke forlade den Spørger, hvad PARO spiser Fungerer godt med personalestøtte Indsatsen justeres løbende bb er bl.a. bange for at komme til at lægge sig på PARO. Nogle aftener giver det ro og søvn, andre gange er det en for stor forpligtelse for bb at passe på PARO. Ved at slukke for PARO efter kort tid, klarer hun samværet, og der er nu ro om natten. Caseeksempler I det følgende uddybes fem af ovenstående eksempler. De repræsenterer dels de tre anvendelsesaspekter: stimulere, berolige og flytte fokus dels er de to forsøg, der ikke havde positivt resultat, uddybet i det det følgende.

9 9 STIMULERE Karen er en 95-årig kvinde med demens af Alzheimers type. Hun fik diagnosen i 2005, hvor hun boede alene og stort set klarede sig godt. Hun er tidligere hjemmehjælper og har to sønner. I 2009 flytter Karen ind på en skærmet enhed, hvor hun sig godt. Hun er glad for det sociale liv, som hun bidrager til på sin egen måde hun har nemlig svært ved at udtrykke sig verbalt. Efterhånden får Karen dog svært ved at rumme fællesskabet og de mange stimuli. Personalet finder ud af, at Karen har brug for nogle pauser for sig selv i løbet dagen og aftenen. Hun bliver sorttalende og vred, når hun får for mange stimuli. Desuden er hun meget følsom for fysiske ubalancer, såsom smerter og blærebetændelser, som hun døjer med. I sådanne perioder er hun hallucineret, vred på personalet og frasiger sig nødvendig hjælp, og hun kan slå og sparke, når personalet forsøger at hjælpe hende. Karen deltager ikke i mange aktiviteter, da hun stresses heraf. Når hun skærmes, sidder hun alene og kigger ud i luften. Personalet giver hende nogle små stunder, hvor hun får éntil-én kontakt, hvilket hun som regel har glæde af. PARO blev introduceret i en stille stund. Karen reagerer positivt, smiler over hele ansigtet og tager initiativ til at røre ved PARO. Hun følger levende med i PAROs bevægelser og lyde. Efterhånden bliver Karen så optaget af PARO, at personalet nærmest ikke kan komme i kontakt med hende, som de formulerer det. Hun får også mere sprog. Personalet afbryder kontakten efter 20 min for at undgå overstimulering, hvilket efterfølgende vurderes passende. I dette tilfælde har flere faktorer været vigtige: vælge et roligt tidspunkt begrænse mængden af stimuli (enten tidsmæssigt, men også lyden fra PARO kunne man have reduceret/fjernet) aflæsning af Karens kropssprog: hvor går grænsen i dag?

10 10 BEROLIGE Anna er en 95-årig kvinde med demens uden specifikationer. Diagnosen er stillet i 2009, hvor hun boede alene i en lejlighed. Anna har fire sønner, svigerdøtre, børnebørn og oldebørn. Der er rigtig gode familierelationer. Anna er også meget glad for dyr. Den sidste tid, Anna boede i sin lejlighed, var præget af problemer som følge af konfusion. En nat i det tidlige forår gik hun på gaden uden ret meget tøj på, var forvirret og kunne ikke finde hjem. Anna flyttede ind på en skærmet enhed og havde stor glæde af fast struktur og personale tæt på. Anna mistede sin ene søn i september Det var en stor sorg for hende, og hun havde det skidt i mange måneder. Hun begyndte at få særdeles urolige nætter, hvor hun kunne kalde på personalet gange pr nat. Anna havde et stort behov for trøst og kontakt, men det hjalp kun i nuet. Hun ville gerne, at husets kat lå hos hende men det ville katten ikke. Nogle nætter sov Anna meget lidt. PARO har været præsenteret for damerne i huset flere gange om ugen det seneste års tid. Anna har udvist interesse for den, snakker og aer den gerne på en lidt forsigtig måde. Personalet beslutter at prøve, om det har god effekt at lade Anna sove med Paro om natten. Anna ville gerne lade PARO ligge hos sig, selvom hun var lidt nervøs for, om hun kunne komme til at lægge sig på den. De første nætter var gode, Anna talte til PARO en halv times tid og faldt så i søvn. Herefter var der skiftevis gode og knap så gode nætter. Der blev analyseret på evt årsager til dette, og indsatsen blev justeret. Nu er der om aftenen et for Anna genkendeligt ritual. Når hun får sin nattemedicin i fællesrummet, kommer PARO frem. Anna får den på skødet i sin kørestol, mens hun følges til sin stue. Hun udviser straks omsorg og aer PARO. Mens Anna er på badeværelset kan

11 11 hun høre lydene fra PARO og taler beroligende til den. Når Anna er i seng, puttes PARO hos hende, og personalet slukker for PARO efter få minutter, for ellers synes Anna, at den er for urolig. Nu er nætterne rolige. FLYTTE FOKUS Lilly er en 79-årig kvinde med demens uden specifikationer. Diagnosen blev stillet i sent i år Ægtefællen havde da passet hende i deres hjem gennem flere år, men det bliver efterhånden svært, da Lilly flere gange dagligt pakker ting og sager sammen og vil hjem til mor og far. I august 2011 kommer Lilly på midlertidig plads, mens hun venter på en lejlighed i et demenscenter. Lilly har tre sønner, en del børnebørn og også oldebørn. Hun har tidligere haft hund som kæledyr. Lilly har brug for at spejle sig i andre eller at guides i almindelige gøremål. Hun er meget passiv og tager ikke initiativ. Hun deltager ikke uopfordret i samtaler, og hun svarer med enstavelsesord eller helt korte fraser. Hun har svært ved at udtrykke sine behov, også hvad angår sult, tørst og smerter. Ægtefællen kommer dagligt på besøg. Lilly genkender ham men der går kun kort tid, før hun er utilfreds og skælder ham ud. Når han tager afsted igen, er Lilly i dårligt humør. Hun vandrer rundt og bliver mere og mere vredladen. Hun giver med sit begrænsede ordforråd udtryk for mistro. Hun kan ikke redegøre for, hvad hun har brug for bortset fra, at hun skal hjem til mor og far. Lilly vandrer i timevis, kan kort kortvarigt afledes og falder først til ro, når hun meget træt kommer i seng. Af og til fortsætter uroen en del af nattetimerne. En formiddag, hvor Lilly er frisk, introducerer vi PARO. Hun falder pladask for den. Rækker armene ud for at holde den, taler spontant, meget og relevant. Der kommer en del mimik og liv i øjnene. Personalet er overraskede over at opleve de mange ressourcer, som Lilly pludselig viser. De beslutter sig for at prøve om PARO kan hjælpe Lilly, når ægtefællen tager hjem. Når ægtefællen efter aftale signalerer, at han nu tager afsted, kommer personalet med PARO. Ægtefællen siger farvel, men Lilly har dårligt tid, da hun hurtigt opsluges af at tale til PARO. Da ægtefællen igen siger farvel, svarer Lilly: Det hár du sagt - uden overhovedet

12 12 at kigge på ham. Lilly sidder nu med PARO, til den efter 1½ time løber tør for batteri. Der er resten af dagen ikke antydning af uro, vandren eller vrede. Efterfølgende har personalet med brugt PARO til Lilly hver eftermiddag i længere tid. To forsøg, der ikke lykkedes Anders Anders er 84 år og har en vaskulær demens. Han er tidligere landmand og har været ungkarl hele livet. Han har ingen børn. Anders er følsom for stimuli og tåler kun aktiviteter i begrænsede mængder. Han døjer med nogle fysiske ting, som i perioder gør ham konfus, urolig og mistroisk og han kan i disse perioder være truende og udadreagerende, både mod personale og andre beboere. Også i gode perioder kan Anders have tider i løbet af dagen, hvor han bliver forvirret og vredladen. Personalet vil gerne prøve, om Anders oplever PARO på en positiv måde. Håbet er, at PARO bliver så kendt for Anders, at den kan bruges afledende og beroligende, når Anders er urolig. PARO introduceres på er roligt tidspunkt, hvor Anders ikke opleves rastløs eller forvirret. Der er kun ham og en medarbejder til stede. De sidder ved et bord, og PARO ligger skråt foran Anders. Anders kigger på PARO og spørger: Hvad nytte er dén til? Han har ingen interesse i at berøre PARO. Pludselig slår han ud efter PARO, som han rammer med et knytnæveslag på snuden. Bagefter griner han. Personalet har gjort sig tanker om, at Anders som tidligere landmand ikke har knyttet sig til kæledyr. Han har heller ikke haft børn, så han har måske ikke været så vant til at udvise omsorg.

13 13 Anders kan også være blevet overstimuleret, have mistolket situationen eller oplevet uudtalte krav om en reaktion. Søren Søren er en 82-årig mand med Alzheimers demens, som han blev diagnosticeret med tilbage i år Han flyttede ind i en demensbolig i Han har ægtefælle, børn og børnebørn. Han har igennem hele sit sygdomsforløb været tæt knyttet til en lille, hvid puddelhund, som for nyligt er blevet aflivet. Hunden fulgte ham allevegne, også i daghjem igennem flere år. Det var tanken, at hunden skulle flytte med ham ind på centret, men hunden brød sig ikke om det og ville hellere med ægtefællen hjem. Siden indflytningen på demenscentret har Sørens Alzheimer været støt fremadskridende. Han har ikke meget sprog han taler ikke uopfordret, og han svarer næsten kun med ja og nej. Han er træt og meget passiv. Han har næsten ingen ansigtsmimik. PARO introduceres for Søren i fællesrummet. I begyndelsen klarede han op og smilede, rørte ved PARO og sagde, at den var sød og dejlig. Han fik liv i øjnene og tydelig mimik. Der gik dog ikke ret lang tid, før stemningen skiftede og Søren begyndte at græde. Det kan tænkes, at PARO har mindet ham om den hund, han har været så glad for? Konklusion Ud af de i alt 17 målrettede afprøvninger, der er dokumenteret i projektforløbet, var der kun to forsøg, som mislykkedes. I case nr. 6 reagerede beboeren negativt på PARO og slog den. I case nr. 8 begyndte beboeren efter kontakten med sælen at græde. Årsagerne er ikke åbenlyse, men i personalegruppen blev forskellige forklaringer drøftet, jf. ovenstående Det er dog ikke muligt at få bekræftet nogen af forklaringerne. Da forsøgene med PARO ikke blev gentaget i nogle af tilfældene, er det heller ikke muligt at vurdere, om der var tale om dårlig timing og en enkeltstående dårlig dag for beboeren eller om PARO generelt var en dårlig idé i forhold til pågældende beboere. Langt de fleste af afprøvningerne havde således et positivt udfald. I syv afprøvninger var det primære formål at stimulere beboeren sansemæssigt og sprogligt og give beboeren mulighed for at udtrykke følelser og yde omsorg. I seks tilfælde havde indsatsen som formål at berolige beboeren, dæmpe rastløshed eller trøste en ulykkelig beboer. I de sidste fire afprøvninger var der fokus på at flytte fokus i en problematisk situation, f.eks. når ægtefællen tog hjem, ved sengetid, hvor en beboers hund ikke ville med ind i lejligheden og sove, eller i situationer, hvor beboeren var meget kontaktsøgende i forhold til personalet. Fordele og ulemper observeret i projektforløbet

14 14 I forhold til sælrobottens høje pris er det på sin plads at spørge hvordan den kan anvendes på andre måder eller opfylde andre behov end f.eks. et levende kæledyr eller en dukke. PAROS store øjne, bevægelser og lyde stimulerer umiddelbart til interaktion, enten i form af berøring eller som dialog. Vi har ikke observeret at PARO nåede at lære at genkende enkelte stemmer og dermed kunne reagere specifikt på sin herre. Måske skyldes dette at afprøvningsforløbene har været for korte eller at begge sæler har været i hænderne på mange forskellige mennesker. Derimod er det tydeligt at de signaler sælen udsender, generelt kalder på omsorgsadfærd hos mange af beboerne. Enkelte beboere reagerede dog negativt på sælens lyde, som de opfattede som meget appellerende og klynkende, og dermed måske også for krævende i forhold til deres ressourcer som omsorgsgivere. Også længden på knurhårene har givet anledning til flere klagelyde fra PARO, da den ved berøring af dem udviser utilfredshed. En del beboere har haft brug for hjælp til kontinuerligt at stimulere PAROs sensorer, da de ikke selv har trykket hårdt nok. I den forbindelse har vi også drøftet sælens størrelse, som vi har oplevet kan virke lidt voldsom. Den er ikke bare stor, den er også tung. Det betød i praksis at sælen ofte blev placeret på et bord fremfor i skødet på en beboer. Sælen fungerer ikke helt optimalt som krammedyr på grund af størrelsen og vægten, og den beboer, som altid sidder med en dukke, kan på ingen måde håndtere PARO, som hun håndterer dukken. Flere siger spontant, når de får sælen på skødet: Nej, hvor er den tung. I forhold til levende kæledyr som hunde og katte ser vi en række fordele ved PARO, som også er blevet udnyttet i projektforløbet: En beboer er flyttet ind på plejecentret med sin hund, og det er ind imellem problematisk, da hunden skal luftes og fodres og meget gerne vil grave huller i haven. Samme hund har mere energi end sin ejer, så når hun vil i seng, vil hunden ikke med, så her er anvendes PARO som en god erstatning.

15 15 Alle disse hunde-ulemper undgås ved robotsælen. Fordelen ved PARO er at personalet kan regulere de stimuli, som kontakten med sælen giver, og de krav, den stiller som substitut-kæledyr. Der kan kort sagt slukkes enten for lyden eller i det hele taget for strømmen, når man vurderer at nu er målet nået. Forklaringen: PARO skal sove virker i hvert fald i forhold til de beboere, der opfatter PARO som et levende dyr. Vi har også erfaret flere gange, at levende hunde er afvisende overfor PARO, måske ligefrem jaloux? Det betyder dog ikke at PARO ikke kræver pasning og vel og mærke en pasning, som kun personalet kan tage ansvaret for. Her er opladning en kontinuerlig udfordring, og mange gange i forløbet er strømmen sluppet op, netop som PARO skulle i aktion. Det er vores erfaring at procedurer omkring opladning skal være meget godt indarbejdede, og at det er vigtigt at PARO har sit helt faste opladested. Vi indkøbte lifte til vores to sæler, og de er gode til at transportere sælen i, men sammen med sutte-stikket (opladerstikket) sender de nogle lidt forvirrende signaler. Det kan måske give mening at man skal putte PARO som en baby, men da den ikke må være tildækket under opladning er liftene ikke optimale som opladestation, hvilket ellers er oplagt.

16 16 LUFFES FASTE SOVEPLADS Evaluering af metoder i projektet Den metodiske tilgang i projektforløbet har været medarbejderdreven innovation. Ideen har været at lade de medarbejdere, som kender beboerne og deres hverdag, være de primære dataindsamlere. Der har ikke været krav om et bestemt antal afprøvninger eller et bestemt fokus på forhånd. To medarbejdere med sosu-faglig baggrund har været involveret i projektforløbet som tovholdere i hver deres afdeling. De var begge med på certificeringskurset og vendte begejstrede tilbage. Nu skulle PARO i brug og der var store forventninger. De to medarbejdere har lavet mapper med instruktioner til kollegerne, de sørgede for indkøb af lifte og har været indpiskere i forhold til at få sat nogle afprøvninger i gang og få dem dokumenteret. Det har ikke altid været lige let at få taletid på teammøderne eller overbevise kollegerne om at PARO skulle afprøves. Set i bakspejlet har projektgruppen nok haft en lidt for optimistisk forventning til hvor positivt PARO ville blive modtaget i medarbejdergruppen generelt. Antagelsen har været at de to medarbejdere i projektgruppen uden problemer ville kunne motivere deres kolleger til at gå i gang med at eksperimentere, og der blev derfor ikke brugt ressourcer på en fælles introduktion til hele personalet. Ikke mindst dokumentationsdelen har voldt en del problemer, og de PDSA-cirkler, som foreligger, er ofte mangelfuldt udfyldt. I den sidste fase af forløbet har projektgruppen derfor brugt en del ressourcer på at uddybe de enkelte cases, og til sidst tilbød projektgruppens medlemmer at udfylde skemaerne. Det er et uafklaret spørgsmål, hvad årsagen til den mangelfulde dokumentation er er det fordi kravet om dokumentation generelt er overvældende og opleves som en irriterende belastning i en travl hverdag? Er det fordi skemaet er uforståeligt? Er det fordi hele ideen med en robotsæl vækker modstand hos nogle af medarbejderne - eller er det fordi

17 17 kollegerne tænker: det ordner Helle og Kirsten, de er jo med i projektgruppen?. I den forbindelse kunne det også overvejes om en logbog som ofte bruges til notater i forbindelse med PDSA-cirklen ville have forbedret eller forværret situationen omkring den skriftlige dokumentation? (spørgsmål som afklares på mødet med Helle og Kirsten inden endelig udgave). Fremtidsperspektiver Selv om det egentlige projektforløb nu er overstået, fortsætter de målrettede forsøg med PARO mhp. at få udvidet og kvalificeret materialet. De to robotsæler skal fortsat have base på Liselund, men vi ønsker at få spredt de erfaringer, vi har opnået i projektperioden. Samtidig ønsker vi at sikre at sælerne også fremover bliver anvendt målrettet med et bevidst socialpædagogisk sigte og ikke kun som et underholdende indslag i hverdagen. Målet for det følgende halvår (efterår 2012) er således at få lavet en række forsøg på andre plejecentre og evt. hos borgere i eget hjem. Vi må konkludere at præsentation af PARO ved diverse team- og personalemøder ikke har været tilstrækkeligt til at motivere medarbejdere til på egen hånd at gå i gang med at afprøve PARO. Vi planlægger derfor at udbyde en pakke, bestående af en 2 timers introduktionskursus, efterfulgt af en afprøvningsperiode med mulighed for støtte fra projektafdelingen. I tilknytning til hver afprøvning udfyldes én eller flere PDSA-cirkler, evt. med støtte fra projektmedarbejderen. Ved et længerevarende behov må det enkelte plejecenter, evt. pårørende overveje om de vil købe en egen PARO. I forbindelse med afrapporteringen er der udviklet et slideshow, som også kan anvendes til temadage som indtægtsdækket virksomhed i forskellige sammenhænge, både internt og i andre kommuner eller organisationer. Rapporten sendes til Teknologisk Institut og Innovationscentret og lægges på demenscenter Viborgs egen hjemmeside, så snart denne er etableret. Andre former for PR/kontakt til medier vil løbende blive overvejet. Indsatsen evalueres i forbindelse med status på demensstrategien i 4. kvartal 2012.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen? Nyt hjem Der kommer en ny beboer til Byen for Livet. Beboeren skal tages vel imod og føle sig tryg. De pårørende har hørt om Byen for Livet og har høje forventninger til det liv, deres kære bydes velkommen

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold DIALOGKORT Daginstitution Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Vold.indd 1 15/01/13 11.22 Ved en samtale med treårige Mias

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Citater fra borgere:

Citater fra borgere: Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et

Læs mere

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104 NIVEAU 1 (Problemfri adfærd) Anni er rolig hun sidder stille, går roligt med, accepterer at have ble på og er tavs eller snakker, synger eller siger lyde. Anni

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Vold

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Vold DIALOGKORT Anbringelsessteder Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Vold.indd 1 15/01/13 11.08 Et af de andre børn på anbringelsesstedet

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DEBATKORT om det gode værtskab

DEBATKORT om det gode værtskab 0 DEBATKORT om det gode værtskab 17308 Værtskab_Debatkort_PILOT.indd 1 21/03/2018 11.10 Hvad er debatkort? Debatkortene er et værktøj til at skabe dialog og refleksion. Udfordringerne på kortene er oplæg

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed I en kokos nøddeskal Af Mathias Sanderhage og William Smed INT. SFO, FÆLLESRUM - EFTERMIDDAG FADE IN: Ludwig sidder alene ved et bord og tegner fugle. ULTRANÆR/POV: Ludwigs hånd tegner fugle med oliefarver,

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hvis hunden ikke kan være alene

Hvis hunden ikke kan være alene Hvis hunden ikke kan være alene 1 Hunde er fl okdyr og bryder sig derfor ikke om at være alene hjemme. Hunde reagerer dog på forskellig måde, når de bliver ladt alene. Mere end ¹/5 af alle hunde ødelægger

Læs mere

3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program

3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program Gør Danmark Demensvenligt 100.000 Demensvenner Erindringsdans Konference 13. september 2016 Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 3 hovedbudskaber

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE

FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE 1 2 FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN Flere og flere erfaringer og undersøgelser viser at musik kan gavne ældre og borgere med

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Indfaldsvinkler Hvad ved vi om gamle mænds aften og natteliv Hvad ved vi om gamle mænds aften

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Nærvær og relationer med børn og unge

Nærvær og relationer med børn og unge Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag til Generelle oplysninger

Bilag til Generelle oplysninger Mestring Her skal du skrive, hvordan Hvordan vil du beskrive borgeren beskriver sig selv som dig selv som person? person, og hvordan borgeren tænker om sig selv og sin Hvad er det, du gerne vil situation?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Søvn er lige så vigtig som mad og bevægelse, og dit barn skal have rigeligt af den Af Chris MacDonald, oktober 2012 03 Husk, dit barn har et stort søvnbehov 06

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Regionsmesterskaber, SOSU - Skills, 2013

Regionsmesterskaber, SOSU - Skills, 2013 Generel orientering om prøvevilkår: Til regionsmesterskaberne har I en tidsramme på 45 minutter til opgaveløsningen fordelt på: Forberedelse/planlægning: 10 min. Udførelse af pleje: 30 min. Evaluering:

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Vold

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Vold DIALOGKORT Skole Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Vold.indd 1 15/01/13 11.52 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune Demensvenlig Vejen Demensstrategi Vejen Kommune Indledning Demens er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. Demens er en sygdom,

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Demensområdet Når hukommelsen svigter

Demensområdet Når hukommelsen svigter Demensområdet Når hukommelsen svigter Pjece 2018 Formål med pjecen: Allerød Kommune vil gerne udbrede information om kommunes tilbud for at give dig den bedste rådgivning, information, støtte og vejledning,

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Pårørende i den værdige ældrepleje

Pårørende i den værdige ældrepleje Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere