GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING"

Transkript

1 GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING

2 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN 10 Trin 1: Udfordring 11 Trin 2: Målgruppe 12 Trin 3: Effekter 13 Trin 4: Resultater 14 Trin 5: Aktiviteter 15 Trin 6: Ressourcer 17 Mål projektets succes 19 DEL 3: INTEGRATIONSPROJEKTER OVER KR. 19 Kvartalsvis projektstatus for projekter 21 DEL 4: EVALUERING HVORDAN? 22 Ordliste til Håndbogen 23 Bilag 1: Fælles ansøgningsskema (eksempel) 29 Bilag 2: Projektstatus 30 HVOR FÅR I MERE VIDEN? Udgivet af : KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice Bernstorffsgade København V Telefon Håndbogen er skrevet af Projektbankssekretariatet og TaskForce Integration

3 S. 3 Skab forandring med dit integrationsprojekt FORORD København skal være Europas mest mangfoldige og inkluderende storby i Det er det mål, vi har sat i Københavns inklusionspolitik. For at det skal lykkes skal alle integrationsprojekter i Københavns Kommune tænkes ind og følge samme overordnede mål. At skabe et projekt, der virker, handler ikke kun om at gøre tingene rigtigt. Det handler også om at gøre de rigtige ting. Derfor har vi brug for at styre og dokumentere inklusionsindsatsen i København. Jeg mener, at vi kan bruge forandringsteori til at pege på de projekter, der virker. Det handler denne håndbog om. Københavns Kommune har et højt ambitionsniveau, og derfor har Borgerrepræsentationen i 2009 besluttet, at de syv puljer, som støtter integrationsprojekter, skal have et fælles ansøgnings- og evalueringsskema. Desuden blev det besluttet at sikre et endnu bedre overblik over, hvilke projekter, der skaber gode resultater. Derfor skal integrationsprojekter, der modtager minimum kr. i støtte fra Københavns Kommune, fremover redegøre for projektets fremdrift kvartalsvis. Baggrunden for denne beslutning er: At sikre ensartede krav dvs. en fælles standard for ansøgning samt evaluering. At sikre at større projekter tager ansvar for egen fremdrift. At sikre at alle projekter evalueres, så der skabes læring. At sikre et endnu bedre overblik over projekter, der virker, så gode aktiviteter og metoder kan forankres i kommunen. Jeg håber med denne bog at kunne give jer, som yder en stor og prisværdig frivillig indsats for inklusion og mangfoldighed i Københavns Kommune, et grundigt indblik i, hvordan I kan dokumentere effekterne af jeres projekter. God læselyst Anna Mee Allerslev Beskæftigelses- og Integrationsborgmester

4 S. 4 Skab forandring med dit integrationsprojekt INDLEDNING Denne håndbog er skrevet til projektmagere, som søger en af Københavns Kommunes puljer, der støtter integrationsprojekter. Håndbogen er dels en guide til resultatbaseret styring af jeres projekt, så I opnår de effekter, I ønsker, dels en guide til at udfylde skemaer til ansøgning, projektstatus og evaluering for integrationsprojekter støttet af Københavns Kommune. Resultatbaseret styring af projekter Københavns Kommunes inklusionspolitik har fokus på resultatbaseret styring. Det vil sige, at der er større fokus på at dokumentere og sandsynliggøre, hvad der virker for hvilken målgruppe. Et integrationsprojekt forstås som et projekt, der skal løse en specifik opgave inden for en afgrænset tidsperiode. Projektet bidrager til, at indvandrere og efterkommere får mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet på lige fod med andre borgere. Udgangspunktet for at arbejde med projekter i denne håndbog er resultatbaseret styring. At arbejde med resultatbaseret styring vil sige, at der er en klar defineret målgruppe. En systematisk måde at fokusere på langsigtede effekter af et projekt frem for på kortsigtede resultater. Det gør I ved: At blive klar over, hvad de langsigtede effekter er med jeres indsats. At organisere jeres ressourcer og jeres indsats, så I målrettet kan arbejde mod disse mål. Løbende at dokumentere sammenhængen mellem jeres aktiviteter og de ønskede langsigtede effekter, så I systematisk kan vurdere, om jeres ressourcer bruges så godt som muligt. Forandringsteori I håndbogen præsenterer vi metoden forandringsteori. Det er en metode til resultatbaseret styring. I kan bruge forandringsteori til at sikre, at jeres projekt giver de resultater, I ønsker, fordi forandringsteori sørger for sammenhæng mellem målgruppen, aktiviteter, resultater og effekter. Håndbogen vil guide jer i, hvordan I kan bruge forandringsteori som metode til at gøre jeres projekt målrettet og effektbaseret og til at dokumentere, at jeres projekt er en succes, der lever op til målene. I håndbogen introduceres en række begreber og en opskrift på, hvordan I helt konkret kan udarbejde en forandringsteori for jeres projekt. For at konkretisere arbejdet med forandringsteori bruger vi Projekt Bydelsmødre som gennemgående case. Alle citater i bogen er fra medarbejdere fra Projekt Bydelsmødre. At arbejde med forandringsteori vil: Skabe sammenhæng og fokus i jeres projekt. Skabe transparens så andre kan se, det I har gjort godt. Give jer viden om, hvorvidt jeres indsats er lykkedes og har gjort en forskel for målgruppen. Være en stor hjælp, når I udfylder ansøgnings- og projektstatusskemaerne for integrationsprojekter, fordi de er opbygget efter principperne for forandringsteori. Håndbogens opbygning Håndbogen er delt i fire dele. Del 1: er en introduktion til de visioner, temaer og mål, der ligger til grund for Københavns Kommunes inklusionspolitik. Del 2: er en introduktion til, hvordan I kan bruge forandringsteori trin for trin. Del 3: omhandler kvartalvis projektstatus for fremdriften i projektet. Del 3 henvender sig til jer, der søger minimum kr. i støtte fra Københavns Kommune. Del 4 gennemgår kravene for evaluering af både større og mindre projekter.

5 S. 5 Skab forandring med dit integrationsprojekt I starten kan det godt virke lidt uoverskueligt at arbejde med forandringsteori i praksis, fordi vi står midt i en kompleks virkelighed, som skal tænkes ind i en række kasser. Men det gav i høj grad mening, når vi først kom i gang med projektet, fordi det giver et fælles fundament og skaber retning for vores arbejde i projektet. Hanne Sass Jensen, Projektmedarbejder, Ydre Nørrebro

6 S. 6 Skab forandring med dit integrationsprojekt Del 1 KØBENHAVNS KOMMUNES INKLUSIONSPOLITIK Det skal være nemt at være københavner, og København vil være den mest inkluderende storby i Europa. Vi får en bedre by, når vi blander os på tværs. Københavns Kommune gik i januar 2011 fra en integrationspolitik til en inklusionspolitik, som markerer et skifte i, hvordan vi i København arbejder med området. Den nye inklusionspolitik gælder for perioden I København bygger arbejdet med inklusion og medborgerskab på tre grundlæggende principper: Forskellighed er en styrke Alle skal have mulighed for at være med Medborgerskab kommer alle ved Disse tre principper er grundlaget for de fire temaer og otte hovedmål, der tegner arbejdet med inklusion i København: TEMA: Alle børn og unge skal have en god start på livet MÅL: Flere unge styrket ud af Folkeskolen TEMA: Inklusion på arbejdsmarkedet MÅL: Flere i arbejde MÅL: Mere blandet leder- og medarbejderskare i kommunen TEMA: En hånd til udsatte grupper og områder MÅL: Flere skal have gavn af kommunens tilbud MÅL: Et mere trygt København for alle grupper TEMA: Den åbne og imødekommende storby MÅL: Flere skal opleve at høre til i København MÅL: Færre skal føle sig ekskluderet pga. fattigdom MÅL: Færre skal opleve diskrimination For hvert mål er der fastsat en eller flere indikatorer, der viser, om udviklingen går i den rigtige retning. Resultaterne offentliggøres på én gang om året, sammen med faglige kommentarer. Desuden har hver forvaltning udarbejdet en konkret handleplan for deres indsatser i forhold til inklusionspolitikken, ligesom der årligt forelægges en statusrapport for inklusionsindsatsen for Borgerrepræsentationen. I Københavns Kommune findes pt. syv puljer, som alle støtter integrationsprojekter. De syv puljer er: 1. Støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til 18 (Socialforvaltningen) 2. Integrationspuljen (Teknik- og Miljøforvaltningen) 3. Udviklingspuljen (Kultur- og Fritidsforvaltningen) 4. Brobygningspuljen (Kultur- og Fritidsforvaltningen) 5. Den tværgående integrationspulje (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) 6. Metodeudviklingspuljen (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) 7. Bland dig i byen (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) De syv puljer har alle til formål at støtte op om inklusionspolitikken og således de tre principper, der ligger til grund for politikken. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har den koordinerende rolle på inklusionsområdet, men arbejdet med at styrke inklusion og mangfoldighed foregår i et samarbejde mellem alle syv forvaltninger

7 S. 7 Skab forandring med dit integrationsprojekt Differentieret krav til integrationsprojekter Mindre projekter med under kr. i finansiering fra Københavns Kommune Der stilles krav til udfyldelse af ansøgning samt selvevaluering via fælles skema. Mellemstore projekter med mellem kr. og op til kr. i finansiering fra Københavns Kommune Der stilles krav til udfyldelse af ansøgning, projektstatus samt selvevaluering via fælles skema. Større projekter over kr. i finansiering fra Københavns Kommune Der stilles krav til udfyldelse af ansøgning, projektstatus samt selvevaluering via fælles skema. Herudover stilles der krav til ekstern evaluering. Om ansøgningsskemaet De syv puljer, der støtter integrationsprojekter, har et fælles ansøgnings- og evalueringsskema. Det fælles skema er med til at sikre ensartede krav til integrationsprojekter støttet af Københavns Kommune. Ansøgningsskemaet kan findes på de forskellige puljers hjemmesider. De elektroniske skemaer er en fordel, både for jer og for forvaltningerne og vil gøre det muligt at lave analyser af integrationsprojekter på tværs af indsatsområder og relevante temaer. I bilag 1 kan I se, hvordan projekt Bydelsmødre har udfyldt deres ansøgningsskema. Politiske krav og anbefalinger I 2009 besluttede Borgerrepræsentationen at stille nye krav om evaluering og løbende status til integrationsprojekterne, alt afhængig af projektets størrelse og kapacitet. I kan se kravene i tabellen, Differentieret krav til integrationsprojekter. Du kan også læse mere om kravene til projekter med minimum kr. i kommunal medfinansiering i del 3 i denne håndbog. Projektbanken Når jeres ansøgning om bevilling til et integrationsprojekt bliver godkendt, bliver projektet præsenteret på databasen, Projektbanken på www. kk.dk/projektbanken I Projektbanken registreres integrationsprojekter, der er helt eller delvist finansieret af Københavns Kommune. Databasen blev lanceret i 2007 for at imødekomme beslutningen om, at Københavns Kommune skal skabe en tilgang for alle borgere, et overblik over alle integrationsprojekter samt arbejde systematisk med evaluering. På Projektbankens hjemmeside kan I: Få overblik over aktive og afsluttede integrationsprojekter, så jeres projekt kan indgå i en større sammenhæng. Se den geografiske placering af kommunens integrationsprojekter på et kort. Se en oversigt over øvrige integrationsprojekter i København.

8 S. 8 Skab forandring med dit integrationsprojekt Del 2 FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN Skab forandring med jeres integrationsprojekt en guide Antagelser bag jeres projekt Bag alle projekter ligger nogle antagelser om, hvorfor nogle udvalgte aktiviteter fører til nogle bestemte resultater, som igen fører til nogle effekter, som virker for målgruppen. I mange projekter er antagelserne implicitte. At arbejde med forandringsteori kan gøre jer bevidste om hvilke antagelser, I arbejder ud fra. På de næste sider guider vi jer gennem seks trin, der giver en opskrift på, hvordan I konkret kan udarbejde en forandringsteori for jeres projekt ud fra jeres antagelser og dermed gøre processen eksplicit og transparent for jer selv og andre. Definition af forandringsteori: En forandringsteori består af relationer mellem årsag og virkning, det vil sige antagelser, der kæder aktiviteter, resultater og effekter sammen. Antagelser bygger på overvejelser om, at hvis I gør a, så sker b, som fører til c. Forandringsteori skaber: Klar prioritering af opgaver, ressourcer og aktiviteter. Fælles sprog. Afsæt for en evaluering, der giver læring på sigt. Synlighed om hvornår I gør en forskel.

9 S. 9 Skab forandring med dit integrationsprojekt TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter De 6 trin i en forandringsteori Første trin I jeres forandringsteori er at klarlægge, hvilken udfordring I gerne vil løse. Næste trin er at definere, hvilken målgruppe udfordringen er gældende for. Når udfordringen og målgruppen er klart afgrænset, begynder arbejdet med at definere kæderne af logiske antagelser mellem effekter, resultater og aktiviteter, som er selve forandringsteorien. Når I skal lave disse antagelseskæder er det bedst at begynde ved målet, altså den effekt I ønsker at opnå med jeres projekt. Vi kalder det at begynde bagfra. Det sikrer, at de aktiviteter I sætter i gang og de resultater I skaber med jeres projekt, er de rigtige i forhold til at nå effektmålet. Selve arbejdsprocessen for at udarbejde en god forandringsteori for jeres projekt er illustreret i modellen ovenfor. CASE Projekt Bydelsmødre en introduktion Projekt Bydelsmødre blev igangsat i 2008 i fem af Københavns bydele. De fem bydele er Nørrebro, Sjælør, Bispebjerg, Akacieparken og Tingbjerg. Projektet arbejder resultatbaseret. Det vil sige, projektet har en defineret målgruppe, en formuleret forandringsteori, og projektet måler løbende på de resultater og effekter, som skabes for målgruppen. Antagelsen i Projekt Bydelsmødre er, at bydelsmødrene lettere kan få kontakt med de socialt isolerede og udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, fordi de har træk i deres livshistorie til fælles med målgruppen. De har etnisk minoritetsbaggrund, et andet modersmål end dansk, og de kender til de problemstillinger, som en kvinde med etnisk minoritetsbaggrund kan møde i det danske samfund. Projekt Bydelsmødre er støttet af Københavns Kommune og Integrationsministeriet.

10 S. 10 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 1: Udfordring TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af udfordring Det konkrete problem, som I ønsker at gøre noget ved. De fleste projekter tager udgangspunkt i et ønske om at løse et problem for nogle borgere. Når I skal indkredse problemet eller udfordringen, er det en god ide at samle så meget viden som muligt om udfordringen og blive bevidste om, hvordan I kan overvinde udfordringen. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på udfordringen Projekt Bydelsmødre bygger på den udfordring, at en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever isoleret. De arbejder ikke, og de har ikke noget netværk. De ved ikke særlig meget om samfundet omkring dem. De har ikke rigtig kontakt til nogen uden for familien, og vejen til et arbejde er lang. Ofte er deres danske sprog ikke særlig godt. Erfaringerne fra kommunale instanser viser, at denne gruppe kvinder er svær at få kontakt til gennem de sociale og beskæftigelsestiltag, som kommunen allerede arbejder med.

11 S. 11 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 2: Målgruppe TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af målgruppe Den gruppe af mennesker, som I ønsker at skabe forandring for. Når I formulerer udfordringen, har I sikkert allerede en bestemt målgruppe i tankerne. Det er vigtigt at få afgrænset målgruppen så præcist som muligt. Formålet med en præcis afgrænset målgruppe er, at I sikrer sammenhæng mellem målgruppen, det I ønsker at forandre og jeres projekt. Det vil sige, at I sikrer, at de aktiviteter I sætter i gang, også opleves som relevante for målgruppen. Afgrænsning af målgruppen handler blandt andet om at tage stilling til: Alder Køn Etnicitet Geografisk område Fysiske og psykiske forudsætninger Socioøkonomisk status Antal Andre karakteristika, fx sprog "Det har været inspirerende og konstruktivt at arbejde med en veldefineret og afgrænset målgruppe. Du får mulighed for at sætte dig ind i deres behov, ønsker, handlinger og tanker. Og ved at afgrænse målgruppen blev det tydeligt for mig, hvilke konkrete aktiviteter der skulle igangsættes for, at projektet når i mål". Kirsten Bruun, Projektkoordinator Tingbjerg CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på målgruppen I Projektet Bydelsmødre er målgruppen socialt isolerede og udsatte mødre med etnisk minoritetsbaggrund. De er uden for arbejdsmarkedet og har ikke kontakt til kommunen. De bor i en af de fem bydele Nørrebro, Sjælør, Bispebjerg, Akacieparken eller Tingbjerg.

12 S. 12 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 3: Effekter TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af effekt De forandringer I overordnet stræber efter at ændre i målgruppens livssituation. Når udfordringen er klarlagt og målgruppen defineret, er det næste skridt i jeres forandringsteori at formulere hvilke effekter, I ønsker at opnå for jeres målgruppe. Effekten er det endemål, der er løsningen på udfordringen. Det er en god ide kun at have et eller to effektmål, fordi det bliver tydeligere for alle i projektet, hvilken forandring I arbejder frem imod. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på effekter Projekt Bydelsmødre ønsker at opnå en reduktion af de sociale og sundhedsmæssige problemer i socialt isolerede familier. Effekten af projektet er således at sociale og sundhedsmæssige problemer mv. reduceres i socialt isolerede familier.

13 S. 13 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 4: Resultater TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af resultater De holdninger eller handlinger jeres projekt direkte ændrer for målgruppen. Når jeres effekter er defineret, skal I finde ud af, hvordan I opnår dem. Resultaterne er en forudsætning for, at effekterne opnås. I skal overveje, om de resultater, I arbejder for at skabe, er tilstrækkelige for at gøre de ønskede effekter mulige. Overvej løbende, om der er logisk sammenhæng mellem de resultater, I skaber, og den effekt I stræber mod. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på resultater Projekt Bydelsmødre har opstillet tre resultater for projektet, som bidrager til apfyldelsen af effekten. Resultater for projekt bydelsmødre: At socialt isolerede kvinder (og deres mænd og børn) gør mere brug af de kommunale tilbud. At socialt isolerede kvinder bliver mere aktive i lokalsamfundet At socialt isolerede kvinder med etniske minoritetsbaggrund får mere socialt samvær med andre.

14 S. 14 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 5: Aktiviteter TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af aktiviteter De konkrete handlinger som jeres projekt sætter i gang for at opnå de ønskede resultater for målgruppen. Aktiviteterne er det, I konkret laver eller sætter i gang. Det kan fx være informationsmateriale, hjemmebesøg, fællesspisning m.v. Forandringsteoriens fokus på sammenhæng støtter jer til at afklare, om de aktiviteter, I har valgt, er de rigtige for at skabe de ønskede resultater og på sigt nå de ønskede effekter. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på aktiviteter Projektet har flere aktiviteter, som på forskellig vis støtter op om deres resultater: Der udarbejdes informationsmateriale om projekt Bydelsmødre Bydelsmødrene rekrutteres og gennemfører uddannelsesforløb Bydelsmødrene har taget kontakt til 100 udsatte familier I kan fx undersøge, om der er dokumentation, der sandsynliggør, at nogle typer aktiviteter er bedre end andre til at nå jeres resultater. Med forandringsteoriens fokus vil I løbende diskutere jeres antagelser for at vælge nogle aktiviteter frem for andre, eller overveje om nogle af aktiviteterne skal justeres for bedre at bidrage til de ønskede resultater.

15 S. 15 Skab forandring med dit integrationsprojekt Trin 6: Ressourcer TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lav forandringsteorien bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Definition af ressourcer Ressourcer er de midler, som projektet har til rådighed for at gennemføre projektet. I sidste trin i forandringsteorien handler det om at præcisere, hvilke ressourcer der skal til for at gennemføre aktiviteterne. Et overblik over ressourcer giver jer en realistisk idé om, hvor mange aktiviteter I kan sætte i gang, og hvor stor en målgruppe I i sidste ende kan nå. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus på ressourcer Der er afsat følgende ressourcer til projekt Bydelsmødre: Økonomiske ressourcer: kr. Erfaringer fra andre lignende projekter En fuldtids projektleder Netværksgruppe med fire andre Projekt Bydelsmødre Ressourcer kan eksempelvis være: Penge Arbejdskraft Viden Faciliteter Netværk Når I har overblik over jeres ressourcer, kan I regne ud, hvor mange aktiviteter I kan sætte i gang, og hvor mange fra målgruppen I kan nå. Dette overblik giver jer også mulighed for at regne ud, hvilke og hvor mange ressourcer der skal være til stede, hvis effekterne skal opnås.

16 S. 16 Skab forandring med dit integrationsprojekt Afsluttende om forandringsteori Nu har I været gennem de forskellige trin i en forandringsteori. Det er vigtigt, at jeres forandringsteori er overskuelig og nem at følge, så I kan bruge den som et redskab til at give jer en fælles forståelse af projektets formål og den ønskede effekt. I nedenstående figur kan I se den samlede forandringsteori for Projekt Bydelsmødre. Figur: Forandringsteori for Projekt Bydelsmødre Udfordringen I nogle udsatte boligområder er der Mål kvinder projektets med etnisk minoritetsbaggrund, succes som står udenfor arbejdsmarkedet og i særlig grad er socialt isolerede og marginaliserede. Der er hidtil ikke skabt kontakt til disse kvinder gennem sociale og beskæftigelsesfremmende tiltag. Målgruppe Socialt isolerede og udsatte mødre med etnisk minoritetsbaggrund. De er uden for arbejdsmarkedet og har ikke kontakt med kommunen. De bor i en af de fem bydele Nørrebro, Sjælør, Bispebjerg, Akacieparken eller Tingbjerg. RESSOURCER AKTIVITETER RESULTATER EFFEKTER Økonomiske ressourcer: Erfaringer fra andre lignende projekter 1 fuldtids projektleder Netværksgruppe med 4 andre Projekt Bydelsmødre Der udarbejdes informationsmateriale om projekt Bydelsmødre Bydelsmødrene rekrutteres og gennemfører uddannelsesforløb Bydelsmødrene har taget kontakt til 100 udsatte familier Socialt isolerede og udsatte kvinder (og deres mænd og børn) gør mere brug af de kommunale tilbud. Socialt isolerede og udsatte kvinder bliver mere aktive i lokalsamfundet. Socialt isolerede og udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund får mere socialt samvær med andre. Sociale- og sundsmæssige problemer m.v. reduceres i socialt isolerede familer.

17 S. 17 Skab forandring med dit integrationsprojekt Jeg synes, at det er både interessant og svært at arbejde med forandringsteorien. Når man arbejder med mange samarbejdspartnere og i forskellige områder, kan der opstå forskellige opfattelser og definitioner af, hvordan projektet bedst når målet. Forandringsteorien tvinger partnerne til at blive enige om projektets konkrete aktiviteter og ressourcer. Rikke Skovfoged Nordentoft, Projektleder, Akacieparken og Bispebjerg Dokumentation er en central del af resultatbaseret styring. Det primære formål med dokumentation er at skabe viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker for målgruppen og gøre denne viden synlig for andre. Det kan I gøre ved at opstille indikatorer (det I måler på) og succeskriterier (den ønskede værdi: hvor mange eller meget). Definition på indikator En måleenhed for den ønskede forandring for målgruppen. Indikatorer skal I bruge til at måle på, om jeres forandringsteori virker. Har I sammensat den rigtige kæde af aktiviteter, resultater og effekter? Når I udarbejder indikatorer for at måle jeres projekts effekt, kan man sige, at I forenkler virkeligheden for at gøre jeres arbejde med dokumentationsarbejde overskueligt. Det vil sige, at I skal udvælge få, men troværdige indikatorer, der kan fortælle, om jeres projekt har den effekt, I ønsker for målgruppen. Definition af succeskriterium Det kvantitative mål, der ønskes opnået inden for en bestemt tidsperiode. Hvor ambitiøst jeres succeskriterium skal være, afhænger af, hvor mange ressourcer, I har til rådighed. Hvis I har mange ressourcer, kan succeskriteriet sættes højere ved, at flere fra målgruppen får gavn af projektet og/eller, at jeres indsats øges. Hvis I kan opstille succeskriterier, der tager udgangspunkt i jeres status nu, og hvor I ønsker at være på et givent tidspunkt, kan I komme endnu tættere på

18 S. 18 Skab forandring med dit integrationsprojekt at måle resultater og effekter. I casen kan I se en måde at opstille indikatorer og succeskriterier på aktivitets-, resultat- og effektniveau. I kan se, hvordan de tre elementer er knyttet tæt sammen: Kvalitetstest af indikatorer og succeskriterier For at finde gode indikatorer og succeskriterier kan I bruge SMART-metoden. Det er et redskab som understreger, at indikatorer og succeskriterier tilsammen skal være: Specifikke det skal være klart, hvad der måles. Målbare indsatsen skal kunne måles. Acceptable alle skal være enige om, hvad der måles. Realistiske det skal være muligt at måle det, der måles. Tidsafgrænsede der skal være fastsat et tidspunkt for, hvornår målingen afsluttes. Ambitionen for indikatorer og succeskriterier Jeres indikatorer og succeskriterier kan rette sig mod meget forskellige niveauer. Nogle indikatorer og succeskriterier måler på aktiviteter, fx antallet af deltagere. Andre indikatorer og succeskriterier måler resultater fx forandringer i holdninger, vidensniveau eller adfærd hos målgruppen. Indikatorer og succeskriterier på effektniveau måler på målgruppens livssituation, fx forandringer i målgruppens beskæftigelsessituation eller mere komplekse målinger om målgruppens oplevelse af forbedret selvværd. Udvikling af indikatorer og succeskriterier handler altså om at få svar på, hvorvidt jeres projekt bidrager til den forandring for målgruppen, som I ønsker. For at måling af forandring er mulig, er det vigtigt at understrege, at I ikke skal måle på alle elementer i jeres projekt. I skal udvælge centrale elementer og lave indikatorer og succeskriterier netop for dem. Gode råd Opstil indikatorer og succeskriterier på både aktivitets-, resultat- og effektniveau Opstil så få indikatorer på hvert niveau som muligt Vær enige om hvilke indikatorer, der giver relevant viden Indsaml viden løbende på indikatorer og succeskriterier Gør redskaberne så få og enkle som muligt. Fx et spørgeskema med kun fem centrale og velovervejede spørgsmål. Vær sikker på, at I har ressourcer til at indsamle og behandle data. CASE Projekt Bydelsmødre med fokus succeskriterier Aktivitet: Bydelsmødre besøger socialt isolerede og udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og fortæller om emner om sundhed og sociale problemstillinger. Indikator: Antal af kvinder som besøges. Succeskriterium: Mindst 50 kvinder i hvert boligområde er besøgt pr Resultat: Kvinderne får mere viden om sociale tilbud og bliver mere motiverede for at søge hjælp. Indikator: Antal af kvinder som oplever, at de har fået mere viden om de kommunale tilbud og er blevet mere motiverede for at søge hjælp. Succeskriterium: 75 % af de besøgte kvinder oplyser, at de gør mere brug af de kommunale tilbud efter at have deltaget i projektet pr Effekt: Sociale og sundhedsmæssige problemer m.v. reduceres i socialt isolerede familier. Indikator: Antal af familier som har færre sociale og sundhedsmæssige problemer. Succeskriterium: 60 % af de besøgte familier oplever, at de har færre sociale og sundhedsmæssige problemer.

19 S. 19 Skab forandring med dit integrationsprojekt Del 3 INTEGRATIONS- PROJEKTER MINIMUM KR. Kvartalsvis projektstatus for projekter Mellemstore og større integrationsprojekter med minimum kr. i finansiering fra Københavns Kommune skal redegøre for fremdriften i projektet. Hvert kvartal skal I indsende et statusskema, som er et vigtigt redskab for at indhente viden om fremdriften på projektets fastsatte succeskriterier på aktivitets-, resultat- og effektniveau. Hensigten med kvartalsvis status er at skabe transparens i forhold til, hvordan større integrationsprojekter virker og vise, at der er fremdrift i projektet. Det vil sige, at kommunen har mulighed for at få viden om, hvilke projekter, der skaber gode resultater og effekter og derfor eventuelt skal forankres. Kommunen har samtidig mulighed for at gå i dialog med og eventuelt understøtte projekter, der ikke har tilstrækkelig fremdrift. Hvad sker der, når I skal redegøre for projektets status? Hvis jeres integrationsprojekt bliver støttet med kr. eller mere, tager kommunen kontakt til jeres kontaktperson for projektet og tilbyder jer en workshop for projektleder og relevante projektmedarbejdere. Formålet med workshoppen er at udarbejde en forandringsteori for jeres projekt, således at I får gjort antagelserne mellem aktiviteter, resultater og effekter tydelige. På den baggrund udvælges relevante indikatorer og succeskriterier for projektet fordelt på aktivitets-, resultatog effektmål. Det er fremdriften på disse indikatorer og succeskriterier, I skal redegøre for i statusskemaet. Workshoppen indeholder følgende: Afklaring af udfordring Præcisering af målgruppe Formulering af tilsigtede effekter og resultater Sammenkædning med aktiviteter Drøftelse og justering af jeres antagelser Drøftelse om projektet har tilstrækkeligt med personalemæssige og finansielle ressourcer til at gennemføre projektet som planlagt Udvikling af indikatorer og succeskriterier Formulering af milepæle Udbyttet med workshoppen er en intern afklaring i projektgruppen om, hvilke effekter jeres projekt skal opnå, på hvilken måde og for hvilken målgruppe (forandringsteorikæden). Derudover får I klarhed over hvilke milepæle, I skal nå i løbet af projektperioden for at realisere den ønskede effekt. Desuden vil I vurdere forskellige forhold, der kan spænde ben for jeres projekts succes. Denne viden kan I bruge til at modvirke eventuelle risici. På workshoppen lærer I at udfylde statusskemaet. Projekt Bydelsmødre har udfyldt et statusskema for deres projekt, som I kan se i bilag 3. Hvornår indsender I statusskemaet? I vil hvert kvartal automatisk modtage en påmindelse om, at det er tid til at udfylde statusskemaet og indsende det til Projektbanken. Den løbende opsamling af data giver mulighed for at følge projekterne og indhente et vidensgrundlag, som danner grundlag for læring og udvikling af jeres projekt undervejs. Formidling af data De kvartalsvise statusskemaer bliver offentligt tilgængelige på Projektbankens hjemmeside så både projektledere, medarbejdere og deltagere, men også andre, fx politikere og embedsmænd, kan få del i den viden. Fremdriften i projekterne bliver illustreret med grøn, gul eller rød farve: Grøn betyder, at fremdriften forløber planmæssigt. Gul betyder, at projektet halter på nogle områder. Rød betyder, at der ikke er fremdrift i projektet, og at projektet derfor skal have ekstra støtte til at nå sine resultater og effekter.

20 S. 20 Skab forandring med dit integrationsprojekt I mit arbejde med Bydelsmødrene anvender jeg supervision som et udviklings- og læringsredskab til at styrke kvindernes faglige og personlige kompetencer. Bydelsmødrene tilbydes både individuel supervision og gruppesupervision alt efter behov. Fordelen ved gruppesupervisionen er, at Bydelsmødrene får mulighed for at støtte hinanden og bidrage med faglig viden på tværs, og samtidig giver mig mulighed for løbende at vide, hvor den enkelte Bydelsmor er i forhold til sit arbejde. Lotte Siert Larsen, Koordinator, Sjælør & Kgs. Enghave

21 S. 21 Skab forandring med dit integrationsprojekt Del 4 EVALUERING HVORDAN? Definition af evaluering: Evaluering er en systematisk og kritisk vurdering af projektets implementering og effekt. Evaluering kan bruges til: At undersøge, hvorfor resultaterne udvikler sig, som de gør At komme i dybden med enkelte elementer, der ikke logisk kan forklares af forandringsteorien At styrke resultaternes validitet At analysere, hvad der gik godt, og hvad der ikke virkede efter hensigten Evaluering er en samlet vurdering af hele projektet fra ende til anden, hvor der er fokus på læring og erfaringsopsamling. Selvevaluering Alle integrationsprojekter, der støttes af de syv førnævnte puljer, skal udfylde et selvevalueringsskema. For at gøre det så let for jer som muligt, er der opstillet et fælles skema for samtlige integrationsprojekter. Det giver overblik og sammenlignelighed mellem de forskellige integrationsprojekter. Selvevalueringsskemaet bygger ligesom ansøgningsskemaet på principperne i forandringsteorien. Selvevaluering udføres umiddelbart efter jeres projekt er afsluttet og handler primært om, at I skal redegøre for, hvorfor projektet har opnået sine resultater, og hvad der gik godt i processen. Refleksion over hvad der gik godt, er vigtigt for at identificere de gode metoder, projektet har skabt eller benyttet sig af. Gode metoder vil blandt andet blive formidlet gennem foldere udgivet af Kontor for Inklusion og Mangfoldighed. Ekstern evaluering Større projekter med en kommunal finansiering på kr. eller mere, skal ud over selvevalueringen også evalueres af en ekstern evaluator. Det skal sikre en systematisk og uafhængig evaluering af projektets resultater og effekter, herunder om pengene er brugt fornuftigt og hensigtsmæssigt af projektet i forhold til at skabe de ønskede forandringer for målgruppen. Et andet væsentligt perspektiv ved en mere dybdegående evaluering af større projekter er læring. Store projekter har bedre muligheder for at få afprøvet nye metoder over længere tid for en større målgruppe og vil derfor ofte rumme større læringspotentiale end små projekter. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på vidensindsamling i et læringsperspektiv.

22 S. 22 Skab forandring med dit integrationsprojekt Ordliste til Håndbogen Aktiviteter: Aktiviteter er de konkrete handlinger, som projektet udfører for at opnå de ønskede forandringer for målgruppen. Aktiviteter kan også kaldes leverancer. Effekter: Effekter er de forandringer, der sker i målgruppens livssituation. Effekter kan også kaldes virkninger. Evaluering: Evaluering fortages ofte efter projektets afslutning fx for at afdække, hvorfor resultaterne udvikler sig, som de gør, finde elementer som forandringsteorien ikke kan forklare, styrke resultaternes validitet eller analysere, hvad der gik galt. Brugen af projektstatus er en form for løbende evaluering. Forandringsteori: Forandringsteori er en metode til resultatbaseret styring, som skaber sammenhæng mellem målgruppen og projektets aktiviteter, resultater og effekter. Forandringsteori er et dynamisk redskab, som løbende skaber viden og læring omkring projektet. Forankring: Forankrede projekter er de projekter, der får fast støtte af Københavns Kommune. Indikatorer: Indikatorer er den måleenhed, som fastsættes for at måle det, der skal forandres for målgruppen. Inklusionsbarometer: Københavns Kommune måler løbende hele inklusionsindsatsen med et inklusionsbarometer, som visualiserer indikatorerne og viser ændringer og fremdrift eller mangel på samme i forhold til de mål, der er i inklusionspolitikken. Se mere på: (www.kk.dk/inklusionsbarometret) Integrationsprojekt: Et integrationsprojekt forstås som et projekt, der skal løse en specifik opgave inden for en afgrænset tidsperiode. Projektet bidrager til, at indvandrere og efterkommere får mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet på lige fod med andre borgere. Mindre projekter modtager under kr. i finansiering fra Københavns Kommune. Mellemstore projekter modtager mellem kr. og kr. i finansiering fra Københavns Kommune Større projekter modtager over kr. i finansiering fra Københavns Kommune. Antagelser: Antagelser er knyttet til årsagssammenhænge. Det betyder, at antagelser bygger på overvejelser om, at hvis man gør a, så sker b, som fører til c. Kvalitativ metode: Kvalitativ metode fokuserer på indhold og dybde. Det kan være interviews, der afdækker målgruppens forståelse af en situation eller deres rationale for at handle, som de gør. Kvantitativ metode: Kvantitativ metode er baseret på tal og store repræsentative grupper af observationer. Det vil fx sige, at mange deltagere spørges om projektets effekt. Målgruppe: Målgruppen er den gruppe af mennesker, som projektet ønsker at skabe forandring for. Det er muligt at skelne mellem primær og sekundær målgruppe. Projektbanken: Projektbanken er en database, hvor integrationsprojekter, som er helt eller delvist finansieret af Københavns Kommune, registreres. Projektbanken findes på Resultat: Resultater er de ændringer, der sker i projektdeltagernes holdning eller adfærd. Resultatbaseret styring: At arbejde med resultatbaseret styring vil sige, at der er en klart defineret målgruppe, og at man løbende måler på, om aktiviteterne giver det ønskede udbytte. Resultatbaseret styring er en systematisk måde at fokusere på langsigtede effekter af et projekt frem for de kortsigtede resultater. Resultatbaseret styring kaldes også Performance Management. Ressourcer: Ressourcer er de penge, arbejdskraft, viden, faciliteter, netværk mv., projektet har til rådighed for at nå de ønskede effekter. SMART-metode: SMART er en metode til kvalitetssikring af indikatorer og succeskriterier. For at være smarte skal de være: Specifikke det skal være klart, hvad der måles. Målbare indsatsen skal kunne måles. Acceptable alle skal være enige om, hvad der måles. Realistiske det skal være muligt at måle det, der måles. Tidsafgrænsede der skal være fastsat et tidspunkt for, hvornår målingen afsluttes. Succeskriterium: Succeskriterium er det kvantitative mål, der ønskes opnået.

23 S. 23 Skab forandring med dit integrationsprojekt Bilag 1 Fælles ansøgningsskema Eksempel på et udfyldt ansøgningsskema med Projekt Bydelsmødre som case. Faneblad 0: Information Faneblad 1: Om projektet Titel på projektet: Projekt Bydelsmødre og Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg * Er dette en forlængelse af et eksisterende projekt? Ja: Nej: X Tidsperiode for projektet Startdato: 1/11/2008 Slutdato: 30/06/2010 Faneblad 2: Kontaktoplysninger Ansøger Navn: Socialforvaltningen Adresse: Bernstorffsgade 17, 2. sal, 1592 København V. Tlf.: Evt. hjemmeside: Evt. SE/CVR nr.: Kontaktperson Navn: Rikke Skovfoged Adresse: Bernstorffsgade 17, 2. sal, 1592 København V. Tlf.: Juridisk ansvarlig Navn: Adresse: Tlf.:

24 S. 24 Skab forandring med dit integrationsprojekt Faneblad 3: Projekttype Er projektet et integrationsprojekt (sæt kryds)? Ja: X Nej: Hvis ja, besvar venligst spørgsmål 9. Hvis nej, gå til spørgsmål 10. Indsatsområde (besvares kun, hvis der er svaret JA til sp.8) Sæt kryds ud for de af Københavns Kommunes indsatsområder som projektet i højest grad støtter (PRIORITER 3 TEMAER). Sæt 1 ved det indsatsområde som projektet primært støtter, dernæst 2 og 3 ved de efterfølgende støttede indsatsområder. Læs mere om Københavns Kommunes integrationspolitik på: Beskæftigelse Mål: Københavns Kommune skal øge andelen af beskæftigede indvandrere. 1 Uddannelse Mål: Københavns Kommune vil lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede børn. Bolig Mål: Der må ikke komme nye udsatte boligområder i Københavns Kommune. Og andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder reduceres. Tryghed Mål: At unge indvandrere har en kriminalitetsfrekvens på niveau med andre unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling. 3 Kultur og Fritid Mål: At indvandrere deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere. Sundhed og Omsorg Mål: Forskellene i etniske danskeres og indvandreres sundhedstilstand skal udlignes. 2

25 S. 25 Skab forandring med dit integrationsprojekt Faneblad 4: Formål Formål Beskriv kort hovedformålet med projektet. Projektet Bydelsmødre har det formål at kompetenceudvikle en række ressourcestærke kvinder, som skal fungere som rollemodeller og lokale rådgivere for kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund. Målet er, at bydelsmødrene via hjemmebesøg kan udbrede deres budskaber gennem beboernes egne netværk med henblik på at styrke disse netværk og på sigt afklare beboernes muligheder for aktivering. Faneblad 5: Målgruppe og Udfordring Målgruppe(r): Beskriv i præcise træk, hvilke målgruppe(r), projektet er rettet mod, herunder alder, køn, etnicitet, social baggrund m.v. Socialt isolerede mødre med etnisk minoritetsbaggrund bosiddende i Akacieparken eller Bispebjerg. Kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og har ikke kontakt med kommunale instanser. De bruger ikke lokalområdet eller andre af kommunens tilbud. Udfordring Hvad er det, der gør behovet for en indsats for målgruppen særlig vigtig? I nogle udsatte boligområder er der etniske minoritetskvinder, som står uden for arbejdsmarkedet og i særlig grad er socialt isolerede og marginaliserede. Der er hidtil ikke skabt kontakt til disse kvinder gennem sociale og beskæftigelsesfremmende tiltag.

26 S. 26 Skab forandring med dit integrationsprojekt Faneblad 6: Projektplan På hvilken måde skal projektet hjælpe med at forandre situationen for målgruppen? Aktiviteter Beskriv de vigtigste aktiviteter, hvormed projektet vil opnå de ønskede effekter. Fx at afholde arrangementer for forældre, der formidler vigtigheden af børns aktive deltagelse i skolegang. Succeskriterier på aktivitetsniveau Succeskriterierne er retningsgivende ikke bindende, men skal være realistiske inden for de ressourcer, projektet har til rådighed. Fx at 80 forældre bliver informeret om vigtigheden af børn skolegang. Formål med aktiviteten Beskriv hvilke effekter/ forandringer projektet forventer at medføre for målgruppen på længere sigt. Fx at sikre bedre uddannelse af skolebørn. Tidsplan Angiv enten den måned/ kvartal, aktiviteten skal være gennemført eller hvor ofte aktiviteten skal finde sted. Hovedaktivitet 1 Bydelsmødre udpeges og gennemfører uddannelsesforløb på CBSI og kompetenceudvikles herefter løbende. Succeskriterium 1 2X5 kvalificerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, (5 i hver bydel) er ansat pr Alle bydelsmødre har gennemført kurset for bydelsmødre pr Effekt 1 Socialt isolerede familiers integration styrkes uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i lokal samfundet. Ansat pr Gennemført kursus pr Hovedaktivitet 2 Der udarbejdes informationsmateriale Succeskriterium 2 Færdig informationspjece Effekt 2 Samme effekt som ovenstående Færdig januar 2009 Hovedaktivitet 3 Kontakt med 100 udsatte familier Succeskriterium 3 Bydelsmødre har været i kontakt med mindst 50 familier i hvert boligområde pr Effekt 3 Samme effekt som ovenstående Besøgene er gennemført pr [Tilføj Linje]

27 S. 27 Skab forandring med dit integrationsprojekt Faneblad 7: Samarbejdsparter Samarbejdsparter Skal projektet organiseres i samarbejde med andre parter og/eller med en bestyrelse? Hvis ja, nævn hvilke samarbejdsparter og bestyrelse samt beskriv, hvordan samarbejdet skal foregå. Bydelsmødreprojekter på Nørrebro, Amager, Sjælør, Frederiksberg, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, Socialforvaltning Faneblad 8: Forankring Forankring Beskriv hvorvidt, ansøger forventer at videreføre projektet efter bevillingsperiodens udløb, herunder eventuelle forankringstiltag. Der indledes et samarbejde med de andre bydelsmødreprojekter, i København, samt BIF og SOF om mulighederne for videreførelse af projektet Faneblad 9: Placering I hvilken bydel/bydele finder aktiviteten/aktiviteterne sted (sæt X)? Hele København Amager Øst Amager Vest Bispebjerg X Brønshøj-Husum Indre By Nørrebro Valby X Vanløse Vesterbro/ Kongens Enghave Østerbro Andet: Projektets fysiske placering Hvis projektet er placeret et konkret sted angiv: Gadenavn: Husnummer: Postnummer:

28 S. 28 Skab forandring med dit integrationsprojekt Faneblad 10: Budget Ansøgt beløb Angiv det beløb, der søges til gennemførelse af projektet (fra puljen angivet under spørgsmål 1). Hvis der søges midler for flere år, redegør da for beløb pr. år. År Ansøgt beløb Budget Angiv udspecificeret budget for hele projektperioden. Indtægter i kr. Udgifter i kr. (Til Consignit: Indtægter og udgifter skal være i samme tekstfelt) Er budgettet inklusiv moms? Ja Nej Faneblad 11: Bilag Vedhæft bilag (Max 4 MB for alle bilag tilsammen): * De fem projekter for Bydelsmødre har udfyldt et ansøgningsskema hver, dette skema er udfyldt på baggrund af Projekt Bydelsmødre i Akacieparken og på Bispebjerg.

29 S. 29 Skab forandring med dit integrationsprojekt Bilag 2 PROJEKTSTATUS Fremdrift for aktiviteter Beskriv udviklingen i projektet i forhold til de fastsatte succeskriterier for de vigtigste aktiviteter: 1. Kvartal kvartal 2010 Aktivitet 1: Introduktionsforløb gennemført for kvinde ambassadører Succeskriterium: 10 kvinder har gennemført introduktionsforløbet Status: 0 kvinder har gennemført workshoppen. Forklaring til status: Workshoppen er blevet rykket, og der vil blive afholdt 2 workshopper i maj Aktivitet 1: Introduktionsforløb gennemført for kvinde ambassadører Succeskriterium: 20 kvinder har gennemført introduktionsforløbet Status: 20 kvinder har gennemførtintroduktionsforløbet Forklaring til status: Der blev afholdt 2 workshopper i maj. 1. Kvartal kvartal 2010 Aktivitet 2: Opsøgning og rådgivning af socialt udsatte og isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund Succeskriterium: Bydelsmødrene har været i kontakt med mindst 25 familier i hvert boligområde pr Status: Bydelsmødrene i Akacieparken har haft over 15 besøg. Bydelsmødrene på Bispebjerg har haft over 30 besøg Forklaring til status: Den mindre aktivitet i 1. kvartal skyldes at to bydelsmødre har været på barsel.. Aktivitet 2: Opsøgning og rådgivning af socialt udsatte og isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund Succeskriterium: Bydelsmødrene har været i kontakt med mindst 50 familier i hvert boligområde pr Status: Bydelsmødrene i Akacieparken har haft over 50 besøg pr. 1. juli. Bydelsmødrene på Bispebjerg har haft over 150 besøg pr. 1. juli. Forklaring til status: Socialforvaltningens evaluering vil beskrive præcist hvor mange unikke familier projektet har besøgt og om projektet har opfyldt sine succeskriterier. Evalueringen er klar i december Tallene i ovenstående oversigt er et tænkt eksempel og ikke rigtige data fra projektet.

30 S. 30 Skab forandring med dit integrationsprojekt HVOR FÅR I MERE VIDEN? Håndbogen er en guide til at udfylde skemaerne for ansøgning, projektstatus og evaluering. Hvis I ønsker hjælp eller sparring til jeres projekt, er I meget velkomne til at kontakte følgende: Projektbankssekretariatet hjælper jer med at udvikle og evaluere integrationsprojekter. Projektbankssekretariatet vejleder bl.a. i: At udvikle forandringsteori, indikatorer og succeskriterier Evaluering TaskForce Inklusion er et team af konsulenter, der har fingeren på pulsen, når det gælder integration, der virker i praksis. TaskForce Inklusion tilbyder bl.a.: Rådgivning og hjælp til at få kontakt til relevante aktører i byen Rådgivning om projektstyring og mangfoldighedsledelse Gode metoder bl.a. til at nå målgruppen Hjælp til at skrive en god ansøgning Integration og Fritid tilbyder bl.a.: Rådgivning om integration i det frivillige folkeoplysende foreningsliv Hjælp til at søge om støttemidler Oplysning om relevante netværk Læs mere på ProjektVærkstedet tilbyder bl.a.: Rådgivning om opstart eller videreudvikling af projekter i København. Hjælp til at søge om støttemidler Rådgivning om økonomisk planlægning Læs mere på Støttemidler I finder en oversigt over puljer i Københavns Kommune og andre offentlige institutioner her: klik på Støttemidler. Læs mere her:

31

32

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Evaluering Udviklingspuljen

Evaluering Udviklingspuljen Evaluering Udviklingspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Evaluering Brobygningspuljen

Evaluering Brobygningspuljen Evaluering Brobygningspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Evaluering Udviklingspuljen

Evaluering Udviklingspuljen Evaluering Udviklingspuljen Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med din evaluering på et senere

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Evaluering Bland dig i byen puljen

Evaluering Bland dig i byen puljen Evaluering Bland dig i byen puljen Information Frist for aflevering af evaluering m.m er 6 uger efter projektets slutdato Sammen med evaluering indsendes kopi af de faktiske afholdte udgifter som ansøger

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune side 2

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af aktivitet. 1. Økonomisk støtte til de frivillige. 2. Anden form for støtte til de frivillige. UDKAST oktober 2010

Bilag 1: Beskrivelse af aktivitet. 1. Økonomisk støtte til de frivillige. 2. Anden form for støtte til de frivillige. UDKAST oktober 2010 UDKAST oktober 2010 Bilag 1: Status på frivillighedsarbejdet i Københavns Kommune Beskrivelse af aktivitet 1. Økonomisk støtte til de frivillige Uddeling af 18 midler til frivilligt socialt arbejde (SOF).

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Fællesskab og forældreskab på tværs i Hundige Nord Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mail adresse for den tilskudsansvarlige i projektet

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til udviklingsstøtte til projekter til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i kriminalitet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken

1. Status for målopfyldelse i forhold til de relevante overordnede mål i integrationspolitikken Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Bilag 1 Sundheds og Omsorgsudvalgets budgetredegørelse for integrationsindsatsen Budgetredegørelsen belyser den generelle integrationsindsats i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011 Tilstede: Suzan Saygili (Ishøj), Nimet Topcu (Århus, Kolding), Tagharid Rahmah (Mjølnerparken, København), Gitte Larsen (Dianavænge, Odense), Rikke Skovfoged (Foreningsguide Q, København), Mette Vestergaard

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere