Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte interviews og seminar 31 Anbefalinger 39 1

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af en kortlægning, der er gennemført som del af den indledende fase af projekt KLAR. 1 Projekt KLAR gennemføres med Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af ca. 20 andre erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, alle lokaliseret i Region Sjælland. Projektet er delvist finansieret af Vækstforum for Region Sjælland samt Den europæiske Socialfond. Projektet indebærer etableringen af fem såkaldte kompetencecentre. Målet med disse kompetencecentre er dels at styrke det lokale udbud af efteruddannelse samt dels at udbygge den regionale koordination på efteruddannelsesområdet. Mere konkrete opereres der i projektet med følgende fire delmål 2 : For det første at understøtte regionens mindre og mellemstore virksomheder i forbindelse med en systematisk uddannelsesplanlægning, som igen kan kvalificere virksomhedernes arbejde med en målrettet kompetenceudvikling. For det andet at styrke en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre efteruddannelse, idet der dels lægges vægt på en opkvalificering målrettet den aktuelle jobfunktion - og dels på at styrke mere generelle og brede kompetencer. For det tredje at udvikle og implementere fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher de særlige forudsætninger og behov, der kendetegner især mindre og mellemstore virksomheder. For det fjerde at professionalisere de tilbud, der fra skoleside ydes især mindre og mellemstore virksomheder; og her såvel på uddannelses- som konsulentområdet. Endvidere indebærer projektet en kobling til Regionens Vejlednings- og Rådgivningscentre. Den samlende målsætning er, at disse Vejlednings- og Rådgivningscentre opbygges med en struktur, der matcher de fem kompetencecentre. Dette vil indebære en mulighed for at gennemføre dels fælles kvalificeringsforløb for egne medarbejdere, samt dels en koordinering af de to centertypers opsøgende aktiviteter og kampagner. Målet med den her aktuelle kortlægning er at skabe et kvalificeret afsæt for projektets efterfølgende udviklings- og kvalificeringsaktiviteter. Endvidere skal kortlægningen medvirke til at operationalisere de succeskriterier, der ligger til grund for projektets eksterne evaluering. 3 1 Et eksemplar af projektbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse til Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse; att. John Vinsbøl. 2 Jf. Formålsbeskrivelsen i den oprindelige projektbeskrivelse 3 Jf. Design for kortlægningen, der vedlægges her som bilag. 2

4 Kortlægningen er primært udarbejdet på grundlag af to parallelle spørgeskemaundersøgelse, der har haft hhv. virksomhedsrepræsentanter og skolerepræsentanter som målgruppe. Desuden er der gennemført en række, supplerende interviews med først og fremmest ledelsesrepræsentanter fra såvel skole- som virksomhedssiden. Rapporten er opbygget med følgende hovedafsnit: Første afsnit indeholder en kort præsentation af kortlægningens baggrund, mål og metode. Andet afsnit skitserer resultatet af den virksomhedsrettede del af spørgeskemaundersøgelsen. Tredje afsnit præsenterer resultatet af den skolerettede del af spørgeskemaundersøgelsen. Fjerde afsnit indeholder en afrapportering af de gennemførte, supplerende interviews med skolesiden i projektet. Og femte afsnit præsenterer en række anbefalinger, der skønnes at være af relevans i forhold til iværksættelsen af projektets udviklings- og kvalificeringsaktiviteter. Kortlægningen er gennemført med støtte af Jan F. Hansen fra konsulentfirmaet ARGO. Vi vil gerne her indledningsvis takke deltagerne i de to spørgeskemaundersøgelser samt deltagerne i den supplerende interviewrunde, som alle velvilligt har stillet tid og viden til rådighed for udarbejdelsen af denne kortlægning. John Vinsbøl Projektchef Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse September

5 Kortlægningens baggrund, formål og metode I dette afsnit præsenteres kort det overordnede formål samt den anvendte metode i forbindelse med den gennemførte kortlægning. Kortlægningens formål Det overordnede formål med kortlægningen er følgende: For det første at præcisere og afgrænse de væsentligste udfordringer, som de regionale, erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner står over for i forhold til yderligere at optimere den uddannelses- og rådgivningsservice, som tilbydes især regionens mindre og mellemstore virksomheder. Der fokuseres her såvel på faglige som på kompetencemæssige og organisatoriske udfordringer. Der lægges her vægt på, at kortlægningen knytter sig an til de overordnede erhvervs- og uddannelsespolitiske mål for projekt. For det andet at kvalificere grundlaget for de efterfølgende udviklings- og uddannelsesaktiviteter, som planlægges igangsat med projektet. Der lægges her vægt på, at kortlægningen indebærer en yderligere operationalisering af de overordnede projektmål, således at de umiddelbart vil kunne fungere som del af beslutningsgrundlaget for projektets styregruppe og den centrale projektledelse i forbindelse med prioriteringen og iværksættelsen af konkrete projektaktiviteter. Og her såvel i forhold til en produktudvikling som i forhold til en kvalificering af undervisere og konsulenter. Der lægges her vægt på, at kortlægningen skal være konkret handlingsanvisende i forhold til indsatsområder, som er skitseret med bredere formuleringer i den oprindelige projektbeskrivelse. For det tredje at bidrage til formuleringen af operationelle succeskriterier for projektet; og herunder i særdeleshed i relation til de projektmål, der knytter sig an til skolesidens samarbejde med de regionale virksomheder. Der lægges her vægt på, at kortlægning kan bidrage dels til en yderligere konkretisering af projektets overordnede mål - samt dels at styrke grundlaget for gennemførelsen af den eksterne evaluering af projektet. Samlet set er det således det overordnede formål med kortlægningen at skabe en første ramme og et fagligt grundlag for prioriteringen og gennemførelsen af projektets øvrige udviklings-/kvalificeringsaktiviteter. Et videre mål for kortlægningen er, at den skal bidrage til skabelsen af en fælles referenceramme for den samlede gruppe af projektdeltagere og medvirkende virksomheder. Kortlægningens metode I forhold til indsamlingen af den empiri, der danner afsæt for kortlægningens konklusioner og anbefalinger, er der gjort brug af følgende metoder: For det første er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, med fokus på virksomhedssidens samarbejde med de regionale erhvervsuddannelsescentre. 4

6 Om denne spørgeskemaundersøgelse gælder mere specifikt: o Spørgeskemaundersøgelsen har inddraget mere end 110 regionale virksomheder. Disse virksomheder repræsenterer de brancheområder, som projektet i særlig grad har fokus på; nemlig: (a) Private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (rengøring og hygiejne/omsorg); (b) Dagplejere; (c) Fremstillingsindustri, herunder levnedsmiddel og metal; (d) Bygge & Anlæg; (e) Det grønne område, inkl. ejendomsfunktionærer og social psykiatri; (f) Transport; (g) SOSU-assistenter med gruppelederfunktion inden for hjemmeplejen; (h) Tidligere amtskommunale institutioner, bosteder og skoler inden for specialområdet samt (i) Genvindingsindustri. o Alle virksomheder er udvalgt af de projektdeltagende skoler. o Som udgangspunkt er det den ansvarlige for virksomhedens efteruddannelsesindsats, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ved, at en repræsentant fra de deltagende virksomheder er blevet interviewet telefonisk, men afsæt i en spørgeguide med låste spørgsmål og låste svarmuligheder. Svarene på spørgsmålene er tastet direkte i et mindre databehandlingssystem af intervieweren. Alle interviews er gennemført af konsulenter og undervisere fra de projektdeltagende skoler. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i juli og august måned For det andet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, med fokus på skolesidens vurdering af samarbejdet med især regionens mindre og mellemstore virksomheder. Om denne spørgeskemaundersøgelse gælder mere specifikt: o Spørgeskemaundersøgelsen har inddraget mere end 30 repræsentanter fra de projektdeltagende skoler. o Alle deltagere er udvalgt af de projektdeltagende skoler. o Som udgangspunkt er det den ansvarlige for skolens kursusaktivitet samt repræsentanter fra skolens konsulent- og undervisergruppe, som har deltaget i undersøgelsen. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ved, at deltagerne i undersøgelse har fået tilsendt et log-in til en elektronisk udgave af spørgeskemaet, som de så har kunnet udfylde og returnere, elektronisk. Også dette spørgeskema har været opbygget omkring en fast spørgeguide med fastlåste svarmuligheder. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i juli og august måned For det tredje er der gennemført en supplerende interviewrunde, hvor målet har været at udbygge og kvalificere pointer fra de to spørgeskemaundersøger. Om denne interviewrunde gælder mere specifikt: o Interviewundersøgelsen har i alt inddraget ca. 15 personer fra skolesiden og ca. 10 personer fra virksomhedssiden o Skolerepræsentanterne er udvalgte af den centrale projektledelse, mens virksomhedsrepræsentanterne er udvalgte af den eksterne konsulent. o Alle interviews er gennemført som telefoninterviews. o Interviewrunden er gennemført med afsæt i en semi-struktureret spørgeguide. o Interviewrunden er gennemført i august måned Samlet set er der ved den anvendte metode, i forhold til indsamling og bearbejdning af data lagt vægt på en metodetriangulering, med henblik på at skabe den størst mulige validitet af kortlægningens resultater. Videre er 5

7 der lagt vægt på, at kortlægningen er opbygget omkring såvel et breddeperspektiv (de gennemførte spørgeskemaundersøgelser) som et dybdeperspektiv (den gennemførte interviewrunde) 6

8 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedssiden I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, rettet mod udvalgte respondenter fra virksomhedssiden. Svarene på de enkelte spørgsmål præsenteres i den rækkefølge, som de også er introduceret for respondentgruppen. Denne rækkefølge afspejler dels en progression i spørgsmålenes tema samt dels en kategorisering i forhold til projektets fire overordnede mål. Spørgeskemaundersøgelsen er overordnet opdelt i 2 indledende spørgsmål, hvor der spørges til relevante baggrundsvariabler samt 18 efterfølgende, tematiske spørgsmål. Baggrundsvariabel 1: Hvad er din jobfunktion Ejer 54 % Daglig leder 27 % Uddannelsesansvarlig 11 % Andet 8 % Baggrundsvariabel 2: Hvor mange ansatte er i på virksomheden? Under % % % % % % 7

9 % % % % Flere end % Spørgsmål 1: Hvor ofte gør I brug af AMU-uddannelser? Aldrig 13 % Fra 1 til 5 gange om året 72 % Fra 6 til 10 gange om året 11 % Flere end 10 gange om året 5 % Ved ikke 0 % Næsten tre fjerdedele af de adspurgte vurderer, at de gør brug af AMU-uddannelser 1 til 5 gange om året; mens kun godt 10 % aldrig gør brug af uddannelsesområdet. Den største andel af adspurgte virksomheder må derfor siges at kende til AMU-konceptet, men kan omvendt ikke karakteriseres som flittige brugere af denne del af uddannelsessystemet. En krydstabulering med antallet af ansatte medarbejdere i de adspurgte virksomheder viser, at det primært er de større virksomheder, som anvender AMU-uddannelserne mere end 5 gange om året. Omvendt er det primært de helt små virksomheder med færre end 10 ansatte, som aldrig gør brug af AMUmuligheden. 8

10 Spørgsmål 2: Hvor ofte gør I brug af andre former for efteruddannelsestilbud for de timelønnede medarbejdere? Aldrig 38 % Fra 1 til 5 gange om året 53 % Fra 6 til 10 gange om året 3 % Flere end 10 gange om året 4 % Ved ikke 2 % Mere end 50 % af de adspurgte virksomheder gør brug af andre uddannelsesformer end AMU-uddannelser; idet det handler om efteruddannelsen af de timelønnede medarbejdere. Bemærkelsesværdigt er det dog at knap 40 % ikke gør brug af denne supplerende uddannelsesløsning. På denne baggrund må man vurdere AMUuddannelserne synes at have en relativ stærk markedsposition inden for det segment, som de adspurgte virksomheder udgør. En krydstabulering med antallet af ansatte medarbejdere i de adspurgte virksomheder viser også her, at det primært er de større virksomheder, som supplerer AMU-uddannelserne med anden efteruddannelse. Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever I, at man fra skoleside har en faglig indsigt i forhold til jeres brancheområde? I høj grad 18 % I nogen grad 43 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 4 % Ved ikke 13 % Mere end 60 % af de adspurgte vurderer, at man fra skoleside i høj eller nogen grad sidder inde med den nødvendige, faglige indsigt i forhold til virksomhedens brancheområde. Mens under 5 % omvendt vurderer, at skolesiden overhovedet ikke har denne indsigt. Tiltroen til skolesidens faglige kompetence synes således ganske markant; også under indtryk af, at der i spørgsmålet ikke fokuseres på en bred faglig indsigt, men derimod en kompetence, som er specifikt målrettet de enkelte virksomheders helt særlige brancheområde. 9

11 Spørgsmål 4: I hvilken grad oplever I, at man fra skoleside har indsigt i de særlige efteruddannelsesbehov inden for jeres brancheområde? I høj grad 19 % I nogen grad 38 % I mindre grad 20 % Overhovedet ikke 8 % Ved ikke 15 % Knap 60 % af de adspurgte virksomheder vurderer, at skolesiden i høj eller nogen grad har indsigt i de efteruddannelsesbehov, som specifikt knytter sig til virksomhedernes egne brancheområder. Der udtrykkes således også en positiv vurdering af skolesidens evne til at supplere den faglige indsigt i virksomhedernes brancheområder med en forståelse for de uddannelsesmæssige udfordringer inden for området. I den forbindelse synes skolesiden at nyde en høj grad af troværdighed og legitimitet i forhold til det her adspurgte virksomhedssegment. Spørgsmål 5: I hvilken grad oplever I, at man fra skoleside har fokus på de mindre virksomheders efteruddannelsesbehov? I høj grad 13 % I nogen grad 30 % I mindre grad 21 % Overhovedet ikke 17 % Ved ikke 19 % Det er her bemærkelsesværdigt at næsten 40 % af de adspurgte virksomheder vurderer, at man fra skoleside kun i mindre grad eller overhovedet ikke har særlig fokus på de mindre virksomheders efteruddannelsesbehov. En markant andel af de adspurgte virksomheder kombinerer således en generelt positiv vurdering af skolernes fokus på virksomhedernes efteruddannelsesbehov med en modsvarende mindre positiv vurdering af skolesidens opmærksomhed på specifikt de mindre virksomheders udfordringer på efteruddannelsesområdet. I øvrigt viser en krydstabulering, at denne vurdering ikke i større grad er afhængig af virksomhedens størrelse; vurderingen deles altså af såvel større som mindre virksomheder. 10

12 Spørgsmål 6: I hvilken grad arbejder I med en langsigtet planlægning på efteruddannelsesområdet? I høj grad 27 % I nogen grad 25 % I mindre grad 21 % Overhovedet ikke 25 % Ved ikke 2 % De adspurgte virksomheder fordeler sig her tilnærmelsesvist ligeligt mellem en gruppe, som i høj eller nogen grad oplever at arbejde målrettet med efteruddannelsesområdet og så en gruppe, som i mindre graf eller overhovedet ikke vurderer at arbejde med afsæt i en sådan systematik. Altså ikke noget entydigt billede. Samtidig er det dog kun omkring en fjerdedel af de adspurgte virksomheder, som synes at være meget målrettet i deres indsats på efteruddannelsesområdet, så samlet set synes der afgjort basis for en forstærket indsats fra skolesiden. En krydstabulering med antallet af ansatte i de adspurgte virksomheder viser i øvrigt, at mere end 70 % af de helt små virksomheder overhovedet ikke arbejder langsigtet med efteruddannelsesområdet. Spørgsmål 7: I hvilken grad arbejder I med intern efteruddannelse; som f.eks. sidemandsoplæring? I høj grad 58 % I nogen grad 18 % I mindre grad 13 % Overhovedet ikke 11 % Ved ikke 0 % En meget stor andel knap 80 % - af de adspurgte virksomheder oplever i høj eller nogen grad at gøre brug af intern efteruddannelse, mens kun omkring hver tiende af virksomhederne vurderer overhovedet ikke at gøre brug af denne læringsform. Fra virksomhedsside synes der således at være en meget klar oplevelse af, at en del af medarbejdernes opkvalificering foregår internt i virksomheden, som en eksplicit og muligvis også målrettet aktivitet. En krydstabulering viser i øvrigt, at mere end 60 % af de virksomheder, som i høj grad gør brug af intern efteruddannelse samtidig benytter AMU-systemet 1 til 5 gange om året! 11

13 Spørgsmål 8: I hvilken grad oplever I et behov for, at fra skolesiden støtter jer i forhold til jeres interne efteruddannelse? I høj grad 9 % I nogen grad 22 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 42 % Ved ikke 5 % En meget markant andel af de adspurgte virksomheder nemlig mere end to tredjedele oplever kun i mindre grad eller overhovedet ikke et behov for, at man fra skolesiden direkte understøtter virksomhedernes interne læreprocesser. Vurderingen synes således at være, at denne interne kvalificering kan fungere uden støtte fra skolesidens faglige og pædagogiske ekspertise. Eller; man har fra virksomhedsside ikke umiddelbart øje for, hvordan skolesiden vil kunne støtte op her, idet virksomhedens praksislæring og skolernes formelle efteruddannelsestilbud ikke nødvendigvis betragtes som supplerende hinanden. Spørgsmål 9: I hvilken grad oplever I, at der er et behov for at udvikle nye fleksible gennemførelsesformer, så eksempelvis AMU-uddannelser også kan foregå på jeres virksomhed? I høj grad 34 % I nogen grad 22 % I mindre grad 18 % Overhovedet ikke 24 % Ved ikke 2 % De adspurgte virksomheder er her delt i to tilnærmelsesvis lige store gruppering, mellem en gruppe på godt 50 % som i høj eller nogen grad oplever et behov for mere fleksible gennemførelsesformer og modsvarende en gruppe på godt 40 % som kun i mindre grad eller overhovedet ikke oplever det samme behov. En krydstabulering viser yderligere, at næsten 70 % af de, der har svaret overhovedet ikke kommer fra virksomheder med færre end 10 ansatte. 12

14 Spørgsmål 10: I hvilken grad oplever I, at det er vanskeligt at motivere medarbejdere til ekstern efteruddannelse? I høj grad 19 % I nogen grad 22 % I mindre grad 27 % Overhovedet ikke 28 % Ved ikke 4 % Idet det handler om at motivere medarbejdere til efteruddannelse peger de adspurgte virksomheder ikke på nogen entydig tendens. Dog er det kun knap 30 % af de adspurgte, som oplever overhovedet ikke at have en udfordring på dette område. En krydstabulering med antallet af ansatte viser i øvrigt, at det primært er virksomheder med færre end 20 ansatte, som oplever at have et motivationsproblem, idet mere end 60 % af disse virksomheder her peger på i høj grad at have et problem i den sammenhæng. Spørgsmål 11: I hvilken grad oplever I, at svage almenkompetencer (som f.eks. dansk og regning) også er en barriere i forhold til at motivere medarbejdere til ekstern efteruddannelse? I høj grad 21 % I nogen grad 28 % I mindre grad 18 % Overhovedet ikke 28 % Ved ikke 5 % Også i forhold til vurderingen af en mulig sammenhæng mellem almene kompetencer på den ene side og motivationen for videre efteruddannelse på den anden side tegner de adspurgte virksomheder ikke noget entydigt billede. Dog er der knap 50 %, som her i høj eller nogen grad ser en sammenhæng mellem de to faktorer. 13

15 Spørgsmål 12: I hvilket omfang har I erfaring med at gå sammen med andre virksomheder i forhold til at gennemføre efteruddannelse? I høj grad 6 % I nogen grad 18 % I mindre grad 15 % Overhovedet ikke 60 % Ved ikke 1 % Et flertal af de adspurgte virksomheder har overhovedet ikke erfaring med at gå sammen med andre virksomheder i et netværk, med henblik på i fællesskab at gennemføre efteruddannelse. Erfaringsgrundlaget på virksomhedssiden for at arbejde med sådanne netværk synes således generelt meget svagt. Dette kunne være en vigtig faktor at være opmærksom på for skolesiden ved iværksættelsen af udviklingsinitiativer på området. Spørgsmål 13: I hvilken grad kunne I være interesseret i at gå sammen med andre virksomheder i forhold til at gennemføre målrettet efteruddannelse? I høj grad 30 % I nogen grad 37 % I mindre grad 13 % Overhovedet ikke 12 % Ved ikke 8 % Et meget markant flertal af de adspurgte virksomheder på 67 % - oplever i høj eller nogen grad at kunne være interesseret i at indgå i et netværkssamarbejde omkring gennemførelsen af efteruddannelse. Sammenholdes denne interesse med den modsvarende svage erfaring med denne form for netværk synes der her at være et meget klart udviklingspotentiale for skolesiden. En krydstabulering viser i øvrigt, at interessen for at indgå i et virksomhedsnetværk ikke er afhængig af virksomhedens størrelse. 14

16 Spørgsmål 14: I hvilken grad gør I brug af skolesidens rådgivning i forhold til en langsigtet planlægning på efteruddannelsesområdet? I høj grad 5 % I nogen grad 9 % I mindre grad 21 % Overhovedet ikke 64 % Ved ikke 1 % Et tydeligt flertal af de adspurgte virksomheder vurderer her, at de overhovedet ikke gør brug af skolesidens tilbud om rådgivning i forhold til at arbejde systematisk med efteruddannelsesområdet. Denne vurdering marcher i øvrigt også skolesidens oplevelse af samspillet med virksomhedssiden på dette område. Her synes der med andre ord at være et meget klart udviklingsbehov. En krydstabulering viser, ikke overraskende, at det primært er de helt små virksomheder med færre end 10 ansatte, som ikke gør brug af uddannelsesplanlægning. Samtidig viser den samme krydstabulering imidlertid også, at mere end 50 % af virksomhederne med mellem 11 og 20 ansatte oplever i høj grad at gøre brug af en sådan langsigtet efteruddannelse. Spørgsmål 15: I hvilken grad oplever I, at der er behov for et tættere samspil med skolesiden omkring planlægning af jeres efteruddannelse? I høj grad 15 % I nogen grad 28 % I mindre grad 27 % Overhovedet ikke 26 % Ved ikke 4 % Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder oplever kun i mindre grad eller overhovedet ikke at have et behov for et tættere samspil med skoleside, på efteruddannelsesområdet. Man kan her sige, at den klare erkendelse af den manglende brug af skolernes rådgivning på dette område (jf. spørgsmål 13) ikke følges af en tilsvarende stærk tilkendegivelse af et ønske om her at indgå i en udbygget dialog med skolesiden. 15

17 Spørgsmål 16: I hvilken grad oplever I, at der er behov for, at skolesiden følger op efter gennemført efteruddannelse? I høj grad 14 % I nogen grad 29 % I mindre grad 20 % Overhovedet ikke 31 % Ved ikke 6 % Godt 40 % af de adspurgte virksomheder oplever et eksplicit behov for, at man fra skolesiden følger op i forhold til virksomheden og dens medarbejdere efter gennemført efteruddannelse. Men modsvarende tilkendegiver mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de kun i mindre grad eller overhovedet ikke oplever et sådant behov. Altså intet klart billede her. Spørgsmål 17: I hvilken grad oplever I, at man internt på skolesiden er i stand til at samarbejde med henblik på at dække virksomhedernes efteruddannelsesbehov? I høj grad 17 % I nogen grad 36 % I mindre grad 19 % Overhovedet ikke 10 % Ved ikke 18 % Mest bemærkelsesværdigt i forbindelse med de adspurgte virksomheders svar på dette spørgsmål er måske, at næsten 20 % giver udtryk for en usikkerhed ved at svare ved ikke. Man kunne læse dette sammenholdt med fordelingen på de øvrige svarmuligheder som et udtryk for, at der her er tale om en problemstilling, som man ikke har en tydelig/entydig holdning til fra virksomhedsside. 16

18 Spørgsmål 18: I hvilken grad oplever I, at det er muligt at danne sig et overblik over de forskellige skolers efteruddannelsestilbud? I høj grad 26 % I nogen grad 28 % I mindre grad 27 % Overhovedet ikke 8 % Ved ikke 1 % De adspurgte virksomheder synes overvejende positive, idet det handler om skolernes synlighed og de udbudte uddannelsers gennemskuelighed. Således er det mindre end 10 % af de adspurgte virksomheder, som oplever, at de overhovedet ikke kan danne sig et overblik over de udbudte uddannelser. Denne vurdering bør dog sammenholdes med, at et flertal af de adspurgte virksomheder i forvejen gør brug af AMU-konceptet (jf. spørgsmål 1). 17

19 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skolesiden I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, rettet mod udvalgte respondenter fra skolesiden. Svarene på de enkelte spørgsmål præsenteres i den rækkefølge, som de også er introduceret for respondentgruppen. Denne rækkefølge afspejler dels en progression i spørgsmålenes tema samt dels en kategorisering i forhold til projektets fire overordnede mål. Spørgeskemaundersøgelsen er overordnet opdelt i 4 indledende spørgsmål, hvor der spørges til relevante baggrundsvariabler samt 21 efterfølgende, tematiske spørgsmål. Baggrundsvariabel 1: Hvad er din jobfunktion Underviser 0 % Konsulent 39 % Underviser og konsulent 13 % Leder 45 % Andet 3 % Baggrundsvariabel 2: Hvor lang tid har du været ansat i din nuværende jobfunktion? Under 1 år 22 % Mellem 1 og 2 år 22 % Mellem 2 og 3 år 13 % Mellem 3 og 4 år 0 % Mellem 4 og 5 år 6 % Mere end 5 år 38 % 18

20 Baggrundsvariabel 3: Hvilken skoleform kommer du fra? Teknisk Skole 13 % Handelsskole 19 % AMU 6 % Social- og Sundhedsskole 16 % VUC 13 % Kombinationsskole 33 % Baggrundsvariabel 4: Har I en særlig afdeling på skolen, som tages sig af det virksomhedsopsøgende arbejde? Ja 81 % Nej 16 % Ved ikke 3 % 19

21 Spørgsmål 1: I hvilken grad oplever du, at det er muligt at danne sig et overblik over de forskellige skolers tilbud på efteruddannelsesområdet? I høj grad 6 % I nogen grad 66 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 6 % Ved ikke 0 % De adspurgte synes i langt overvejende grad at opleve, at det faktisk er muligt at differentiere mellem de forskellige skoler og danne sig et overblik over det regionale udbud på efteruddannelsesområdet, idet mere end 70 % af de adspurgte således vurderer, at det i høj eller nogen grad er muligt at danne sig et sådant overblik. Den store majoritet af svar ligger dog inden for kategorien i nogen grad, hvilket indirekte kunne indikere et behov for yderligere udvikling på området. En krydstabulering viser i øvrigt, at mere end 50 % af de adspurgte, som har været ansatte mindre end 2 år oplever, at de overhovedet ikke kan danne sig et overblik. Spørgsmål 2: I hvilken grad oplever du, at du repræsenterer Regionens samlede efteruddannelsesudbud i dit virksomhedsopsøgende arbejde? I høj grad 31 % I nogen grad 34 % I mindre grad 28 % Overhovedet ikke 3 % Ved ikke 4 % Et klart flertal på mere end to tredjedele af de adspurgte skolerepræsentanter vurderer, at de i det virksomhedsopsøgende arbejde repræsenterer mere og andet end egen skole. Denne vurdering kan i større eller mindre grad være dækkende for den faktiske adfærd, men mere interessant er det måske, at denne vurdering i sig selv synes at indikere en positiv holdning til det tværgående skolesamarbejde på dette område. Og dermed også en positiv indgang til et centralt udviklingsområde i det her aktuelle projekt. En krydstabulering viser i øvrigt det interessante, at knap halvdelen af de adspurgte, som svarer i høj grad kommer fra en kombinationsskole. 20

22 Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever du din skole som opsøgende i forhold til især de mindre virksomheder (under 20 ansatte)? I høj grad 19 % I nogen grad 50 % I mindre grad 31 % Overhovedet ikke 0 % Ved ikke 0 % De adspurgte skolerepræsentanter synes umiddelbart at vurdere, at deres skole også har fokus på de mindre virksomheder i det virksomhedsopsøgende arbejde. Således mener knap 80 % af de adspurgte, at deres skole i høj eller nogen grad har dette særlige fokus. Der synes med andre ord ikke her at være tale om en erkendt underprioritering af dette særlige virksomhedssegment. Denne vurdering svarer ikke helt til den tilsvarende virksomhedsvurdering, hvor en større andel af de adspurgte oplevede, at skolesiden ikke har denne specifikke fokus på de mindre virksomheder. Spørgsmål 4: I hvilken grad oplever du, at det er vigtigt at have indsigt i konkrete brancheområder i forhold til at kunne rådgive om efteruddannelse? I høj grad 44 % I nogen grad 34 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 0 % Ved ikke 0 % Et klart flertal af de adspurgte skolerepræsentanter lægger vægt på at have en konkret brancheindsigt i forhold til at skulle rådgive virksomhedssiden om relevant efteruddannelse. Der kan tænkes flere årsager til denne klare udmelding, med den kan hænge sammen med, at en stor del af skolernes uddannelsesportefølje stadig er tæt koblet til specifikke fagområder, og kun i mindre grad er uafhængige af konkrete brancher og fag. En krydstabulering viser i øvrigt, at mere end 50 % af de adspurgte skolerepræsentanter, som her svarer i mindre grad har en konsulentbaggrund, mens mere end 40 % af de, der svarer I høj grad fungerer som ledere i det daglige. 21

23 Spørgsmål 5: I hvilken grad oplever du, at det er vigtigt at have konkret viden om den enkelte virksomhed i forbindelse med den første kontakt? I høj grad 50 % I nogen grad 38 % I mindre grad 12 % Overhovedet ikke 0 % Ved ikke 0 % Også når det gælder en konkret viden om den enkelte arbejdsplads er tilkendegivelsen fra de adspurgte skolerepræsentanter meget klar: næsten 90 % af de adspurgte lægger således vægt på at have en sådan viden. Også dette punkt peger umiddelbart på, at man fra skoleside lægger vægt på den faglige legitimitet i det virksomhedsopsøgende arbejde, hvor det ikke alene er tilstrækkeligt at kunne sælge. Spørgsmål 6: I hvilken grad oplever du, at man fra virksomhedssiden arbejder langsigtet med efteruddannelsesområdet? I høj grad 10 % I nogen grad 13 % I mindre grad 66 % Overhovedet ikke 9 % Ved ikke 2 % Kun knap en fjerdel af de adspurgte skolerepræsentanter oplever, at virksomhedssiden i høj eller nogen grad arbejder langsigtet på efteruddannelsesområdet. Dette er næppe overraskende. Mere overraskende er det måske at kun 9 % vurderer, at virksomhederne overhovedet ikke har dette langsigtede perspektiv i deres uddannelsesarbejde. Men samlet set matcher denne vurdering fint virksomhedssiden, hvor der også peges på, at der kun i mindre grad arbejdes langsigtet med efteruddannelsesområdet. En krydstabulering viser i øvrigt her, at mere end 50 % af de adspurgte, som her svarer i høj grad eller i nogen grad kommer fra regionens social- og sundhedsskoler. 22

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1

Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Introduktion & fundament 1 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af fl ere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelses- og

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

1. Survey 1: resultater

1. Survey 1: resultater 1. Survey 1: resultater 1.1 Samspilsrelationer Tabel 1.1: Hvordan vurderer du samlet set samarbejdsrelationen mellem projektpartnerne i kompetencecentret? (procent) Negativt 0 5 4 0 14 0 4 Hverken eller

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Projekt. CSV Erhverv. Afsluttende evaluering

Projekt. CSV Erhverv. Afsluttende evaluering Projekt CSV Erhverv Afsluttende evaluering Februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Konklusion og anbefalinger 5 Mål for projektet 7 Opnåede resultater og erfaringer 9 Opmærksomhedspunkter 22 Efterskrift

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Systematisk uddannelsesløft med AMU. VEU-Center Nordsjælland. Kortlægning

Systematisk uddannelsesløft med AMU. VEU-Center Nordsjælland. Kortlægning Systematisk uddannelsesløft med AMU VEU-Center Nordsjælland Kortlægning 1 Indhold Forord 3 Sammenfatning 6 Om læringskontrakter og kompetencepakker 9 Erfaringer med læringskontrakter i AMU-regi 15 Erfaringer

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Værdikæde mindset og praksis

Værdikæde mindset og praksis Værdikæde Hvad er udfordringen? Udviklingsprojekter gennemføres som oftest ift. enkeltstående udviklingsbehov Resultaterne står tilbage som fragmentariske Udviklingsprojektets deltagere bliver mere kompetente,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland Værtsinstitution: VEU Centerfunktionen varetages af AARHUS TECH med virkning fra 1. januar 2010 Geografi: VEU- Centeret dækker følgende geografi: Horsens,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Markedsscreening af videopræsentation

Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Markedsscreening af videopræsentation Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk Markedsscreening af videopræsentation August 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Formål...3 3. Præsentationsopgaven...4 2 1. Baggrund Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Projekt Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Kortlægning

Projekt Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb. Kortlægning Projekt Fra kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Kortlægning 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultatet af gennemført desk-study samt supplerende interviews

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 1. Sammenfatning og anbefalinger 6 2. Generelle udviklingstendenser inden for branchen 9 2.1 Virksomhedsstrukturen

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

VEU Center Østjylland

VEU Center Østjylland Lovgrundlag 13 VEU-centre Medlemmer af VEU-Centerr Centerråd Østjylland Per Bergenhagen Johan Schmidt Henrik Dybdahl Svend Skov Jensen Viggo Thinggaard Hans-Jørgen Hørning H Sonja Mikkelsen Thomas MøllerM

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

HR-strategi 2015-2018

HR-strategi 2015-2018 HR-strategi 2015-2018 10 1 HR-strategiens formål HR-strategien skal understøtte, at kommunen kan levere kerneopgaver af høj kvalitet og i overensstemmelse med de politiske målsætninger og gældende rammevilkår.

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere Opsummering af evaluering ARGO November 2003 Indledning Dette notat indeholder en opsummering af den endelige evaluering af uddannelsesforløbet Efteruddannelse

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 1. Sammenfatning og anbefalinger 6 2. Generelle udviklingstendenser inden for branchen 9

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere