Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte interviews og seminar 31 Anbefalinger 39 1

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af en kortlægning, der er gennemført som del af den indledende fase af projekt KLAR. 1 Projekt KLAR gennemføres med Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af ca. 20 andre erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, alle lokaliseret i Region Sjælland. Projektet er delvist finansieret af Vækstforum for Region Sjælland samt Den europæiske Socialfond. Projektet indebærer etableringen af fem såkaldte kompetencecentre. Målet med disse kompetencecentre er dels at styrke det lokale udbud af efteruddannelse samt dels at udbygge den regionale koordination på efteruddannelsesområdet. Mere konkrete opereres der i projektet med følgende fire delmål 2 : For det første at understøtte regionens mindre og mellemstore virksomheder i forbindelse med en systematisk uddannelsesplanlægning, som igen kan kvalificere virksomhedernes arbejde med en målrettet kompetenceudvikling. For det andet at styrke en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre efteruddannelse, idet der dels lægges vægt på en opkvalificering målrettet den aktuelle jobfunktion - og dels på at styrke mere generelle og brede kompetencer. For det tredje at udvikle og implementere fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher de særlige forudsætninger og behov, der kendetegner især mindre og mellemstore virksomheder. For det fjerde at professionalisere de tilbud, der fra skoleside ydes især mindre og mellemstore virksomheder; og her såvel på uddannelses- som konsulentområdet. Endvidere indebærer projektet en kobling til Regionens Vejlednings- og Rådgivningscentre. Den samlende målsætning er, at disse Vejlednings- og Rådgivningscentre opbygges med en struktur, der matcher de fem kompetencecentre. Dette vil indebære en mulighed for at gennemføre dels fælles kvalificeringsforløb for egne medarbejdere, samt dels en koordinering af de to centertypers opsøgende aktiviteter og kampagner. Målet med den her aktuelle kortlægning er at skabe et kvalificeret afsæt for projektets efterfølgende udviklings- og kvalificeringsaktiviteter. Endvidere skal kortlægningen medvirke til at operationalisere de succeskriterier, der ligger til grund for projektets eksterne evaluering. 3 1 Et eksemplar af projektbeskrivelsen kan rekvireres ved henvendelse til Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse; att. John Vinsbøl. 2 Jf. Formålsbeskrivelsen i den oprindelige projektbeskrivelse 3 Jf. Design for kortlægningen, der vedlægges her som bilag. 2

4 Kortlægningen er primært udarbejdet på grundlag af to parallelle spørgeskemaundersøgelse, der har haft hhv. virksomhedsrepræsentanter og skolerepræsentanter som målgruppe. Desuden er der gennemført en række, supplerende interviews med først og fremmest ledelsesrepræsentanter fra såvel skole- som virksomhedssiden. Rapporten er opbygget med følgende hovedafsnit: Første afsnit indeholder en kort præsentation af kortlægningens baggrund, mål og metode. Andet afsnit skitserer resultatet af den virksomhedsrettede del af spørgeskemaundersøgelsen. Tredje afsnit præsenterer resultatet af den skolerettede del af spørgeskemaundersøgelsen. Fjerde afsnit indeholder en afrapportering af de gennemførte, supplerende interviews med skolesiden i projektet. Og femte afsnit præsenterer en række anbefalinger, der skønnes at være af relevans i forhold til iværksættelsen af projektets udviklings- og kvalificeringsaktiviteter. Kortlægningen er gennemført med støtte af Jan F. Hansen fra konsulentfirmaet ARGO. Vi vil gerne her indledningsvis takke deltagerne i de to spørgeskemaundersøgelser samt deltagerne i den supplerende interviewrunde, som alle velvilligt har stillet tid og viden til rådighed for udarbejdelsen af denne kortlægning. John Vinsbøl Projektchef Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse September

5 Kortlægningens baggrund, formål og metode I dette afsnit præsenteres kort det overordnede formål samt den anvendte metode i forbindelse med den gennemførte kortlægning. Kortlægningens formål Det overordnede formål med kortlægningen er følgende: For det første at præcisere og afgrænse de væsentligste udfordringer, som de regionale, erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner står over for i forhold til yderligere at optimere den uddannelses- og rådgivningsservice, som tilbydes især regionens mindre og mellemstore virksomheder. Der fokuseres her såvel på faglige som på kompetencemæssige og organisatoriske udfordringer. Der lægges her vægt på, at kortlægningen knytter sig an til de overordnede erhvervs- og uddannelsespolitiske mål for projekt. For det andet at kvalificere grundlaget for de efterfølgende udviklings- og uddannelsesaktiviteter, som planlægges igangsat med projektet. Der lægges her vægt på, at kortlægningen indebærer en yderligere operationalisering af de overordnede projektmål, således at de umiddelbart vil kunne fungere som del af beslutningsgrundlaget for projektets styregruppe og den centrale projektledelse i forbindelse med prioriteringen og iværksættelsen af konkrete projektaktiviteter. Og her såvel i forhold til en produktudvikling som i forhold til en kvalificering af undervisere og konsulenter. Der lægges her vægt på, at kortlægningen skal være konkret handlingsanvisende i forhold til indsatsområder, som er skitseret med bredere formuleringer i den oprindelige projektbeskrivelse. For det tredje at bidrage til formuleringen af operationelle succeskriterier for projektet; og herunder i særdeleshed i relation til de projektmål, der knytter sig an til skolesidens samarbejde med de regionale virksomheder. Der lægges her vægt på, at kortlægning kan bidrage dels til en yderligere konkretisering af projektets overordnede mål - samt dels at styrke grundlaget for gennemførelsen af den eksterne evaluering af projektet. Samlet set er det således det overordnede formål med kortlægningen at skabe en første ramme og et fagligt grundlag for prioriteringen og gennemførelsen af projektets øvrige udviklings-/kvalificeringsaktiviteter. Et videre mål for kortlægningen er, at den skal bidrage til skabelsen af en fælles referenceramme for den samlede gruppe af projektdeltagere og medvirkende virksomheder. Kortlægningens metode I forhold til indsamlingen af den empiri, der danner afsæt for kortlægningens konklusioner og anbefalinger, er der gjort brug af følgende metoder: For det første er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, med fokus på virksomhedssidens samarbejde med de regionale erhvervsuddannelsescentre. 4

6 Om denne spørgeskemaundersøgelse gælder mere specifikt: o Spørgeskemaundersøgelsen har inddraget mere end 110 regionale virksomheder. Disse virksomheder repræsenterer de brancheområder, som projektet i særlig grad har fokus på; nemlig: (a) Private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje (rengøring og hygiejne/omsorg); (b) Dagplejere; (c) Fremstillingsindustri, herunder levnedsmiddel og metal; (d) Bygge & Anlæg; (e) Det grønne område, inkl. ejendomsfunktionærer og social psykiatri; (f) Transport; (g) SOSU-assistenter med gruppelederfunktion inden for hjemmeplejen; (h) Tidligere amtskommunale institutioner, bosteder og skoler inden for specialområdet samt (i) Genvindingsindustri. o Alle virksomheder er udvalgt af de projektdeltagende skoler. o Som udgangspunkt er det den ansvarlige for virksomhedens efteruddannelsesindsats, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ved, at en repræsentant fra de deltagende virksomheder er blevet interviewet telefonisk, men afsæt i en spørgeguide med låste spørgsmål og låste svarmuligheder. Svarene på spørgsmålene er tastet direkte i et mindre databehandlingssystem af intervieweren. Alle interviews er gennemført af konsulenter og undervisere fra de projektdeltagende skoler. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i juli og august måned For det andet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, med fokus på skolesidens vurdering af samarbejdet med især regionens mindre og mellemstore virksomheder. Om denne spørgeskemaundersøgelse gælder mere specifikt: o Spørgeskemaundersøgelsen har inddraget mere end 30 repræsentanter fra de projektdeltagende skoler. o Alle deltagere er udvalgt af de projektdeltagende skoler. o Som udgangspunkt er det den ansvarlige for skolens kursusaktivitet samt repræsentanter fra skolens konsulent- og undervisergruppe, som har deltaget i undersøgelsen. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ved, at deltagerne i undersøgelse har fået tilsendt et log-in til en elektronisk udgave af spørgeskemaet, som de så har kunnet udfylde og returnere, elektronisk. Også dette spørgeskema har været opbygget omkring en fast spørgeguide med fastlåste svarmuligheder. o Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i juli og august måned For det tredje er der gennemført en supplerende interviewrunde, hvor målet har været at udbygge og kvalificere pointer fra de to spørgeskemaundersøger. Om denne interviewrunde gælder mere specifikt: o Interviewundersøgelsen har i alt inddraget ca. 15 personer fra skolesiden og ca. 10 personer fra virksomhedssiden o Skolerepræsentanterne er udvalgte af den centrale projektledelse, mens virksomhedsrepræsentanterne er udvalgte af den eksterne konsulent. o Alle interviews er gennemført som telefoninterviews. o Interviewrunden er gennemført med afsæt i en semi-struktureret spørgeguide. o Interviewrunden er gennemført i august måned Samlet set er der ved den anvendte metode, i forhold til indsamling og bearbejdning af data lagt vægt på en metodetriangulering, med henblik på at skabe den størst mulige validitet af kortlægningens resultater. Videre er 5

7 der lagt vægt på, at kortlægningen er opbygget omkring såvel et breddeperspektiv (de gennemførte spørgeskemaundersøgelser) som et dybdeperspektiv (den gennemførte interviewrunde) 6

8 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedssiden I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, rettet mod udvalgte respondenter fra virksomhedssiden. Svarene på de enkelte spørgsmål præsenteres i den rækkefølge, som de også er introduceret for respondentgruppen. Denne rækkefølge afspejler dels en progression i spørgsmålenes tema samt dels en kategorisering i forhold til projektets fire overordnede mål. Spørgeskemaundersøgelsen er overordnet opdelt i 2 indledende spørgsmål, hvor der spørges til relevante baggrundsvariabler samt 18 efterfølgende, tematiske spørgsmål. Baggrundsvariabel 1: Hvad er din jobfunktion Ejer 54 % Daglig leder 27 % Uddannelsesansvarlig 11 % Andet 8 % Baggrundsvariabel 2: Hvor mange ansatte er i på virksomheden? Under % % % % % % 7

9 % % % % Flere end % Spørgsmål 1: Hvor ofte gør I brug af AMU-uddannelser? Aldrig 13 % Fra 1 til 5 gange om året 72 % Fra 6 til 10 gange om året 11 % Flere end 10 gange om året 5 % Ved ikke 0 % Næsten tre fjerdedele af de adspurgte vurderer, at de gør brug af AMU-uddannelser 1 til 5 gange om året; mens kun godt 10 % aldrig gør brug af uddannelsesområdet. Den største andel af adspurgte virksomheder må derfor siges at kende til AMU-konceptet, men kan omvendt ikke karakteriseres som flittige brugere af denne del af uddannelsessystemet. En krydstabulering med antallet af ansatte medarbejdere i de adspurgte virksomheder viser, at det primært er de større virksomheder, som anvender AMU-uddannelserne mere end 5 gange om året. Omvendt er det primært de helt små virksomheder med færre end 10 ansatte, som aldrig gør brug af AMUmuligheden. 8

10 Spørgsmål 2: Hvor ofte gør I brug af andre former for efteruddannelsestilbud for de timelønnede medarbejdere? Aldrig 38 % Fra 1 til 5 gange om året 53 % Fra 6 til 10 gange om året 3 % Flere end 10 gange om året 4 % Ved ikke 2 % Mere end 50 % af de adspurgte virksomheder gør brug af andre uddannelsesformer end AMU-uddannelser; idet det handler om efteruddannelsen af de timelønnede medarbejdere. Bemærkelsesværdigt er det dog at knap 40 % ikke gør brug af denne supplerende uddannelsesløsning. På denne baggrund må man vurdere AMUuddannelserne synes at have en relativ stærk markedsposition inden for det segment, som de adspurgte virksomheder udgør. En krydstabulering med antallet af ansatte medarbejdere i de adspurgte virksomheder viser også her, at det primært er de større virksomheder, som supplerer AMU-uddannelserne med anden efteruddannelse. Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever I, at man fra skoleside har en faglig indsigt i forhold til jeres brancheområde? I høj grad 18 % I nogen grad 43 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 4 % Ved ikke 13 % Mere end 60 % af de adspurgte vurderer, at man fra skoleside i høj eller nogen grad sidder inde med den nødvendige, faglige indsigt i forhold til virksomhedens brancheområde. Mens under 5 % omvendt vurderer, at skolesiden overhovedet ikke har denne indsigt. Tiltroen til skolesidens faglige kompetence synes således ganske markant; også under indtryk af, at der i spørgsmålet ikke fokuseres på en bred faglig indsigt, men derimod en kompetence, som er specifikt målrettet de enkelte virksomheders helt særlige brancheområde. 9

11 Spørgsmål 4: I hvilken grad oplever I, at man fra skoleside har indsigt i de særlige efteruddannelsesbehov inden for jeres brancheområde? I høj grad 19 % I nogen grad 38 % I mindre grad 20 % Overhovedet ikke 8 % Ved ikke 15 % Knap 60 % af de adspurgte virksomheder vurderer, at skolesiden i høj eller nogen grad har indsigt i de efteruddannelsesbehov, som specifikt knytter sig til virksomhedernes egne brancheområder. Der udtrykkes således også en positiv vurdering af skolesidens evne til at supplere den faglige indsigt i virksomhedernes brancheområder med en forståelse for de uddannelsesmæssige udfordringer inden for området. I den forbindelse synes skolesiden at nyde en høj grad af troværdighed og legitimitet i forhold til det her adspurgte virksomhedssegment. Spørgsmål 5: I hvilken grad oplever I, at man fra skoleside har fokus på de mindre virksomheders efteruddannelsesbehov? I høj grad 13 % I nogen grad 30 % I mindre grad 21 % Overhovedet ikke 17 % Ved ikke 19 % Det er her bemærkelsesværdigt at næsten 40 % af de adspurgte virksomheder vurderer, at man fra skoleside kun i mindre grad eller overhovedet ikke har særlig fokus på de mindre virksomheders efteruddannelsesbehov. En markant andel af de adspurgte virksomheder kombinerer således en generelt positiv vurdering af skolernes fokus på virksomhedernes efteruddannelsesbehov med en modsvarende mindre positiv vurdering af skolesidens opmærksomhed på specifikt de mindre virksomheders udfordringer på efteruddannelsesområdet. I øvrigt viser en krydstabulering, at denne vurdering ikke i større grad er afhængig af virksomhedens størrelse; vurderingen deles altså af såvel større som mindre virksomheder. 10

12 Spørgsmål 6: I hvilken grad arbejder I med en langsigtet planlægning på efteruddannelsesområdet? I høj grad 27 % I nogen grad 25 % I mindre grad 21 % Overhovedet ikke 25 % Ved ikke 2 % De adspurgte virksomheder fordeler sig her tilnærmelsesvist ligeligt mellem en gruppe, som i høj eller nogen grad oplever at arbejde målrettet med efteruddannelsesområdet og så en gruppe, som i mindre graf eller overhovedet ikke vurderer at arbejde med afsæt i en sådan systematik. Altså ikke noget entydigt billede. Samtidig er det dog kun omkring en fjerdedel af de adspurgte virksomheder, som synes at være meget målrettet i deres indsats på efteruddannelsesområdet, så samlet set synes der afgjort basis for en forstærket indsats fra skolesiden. En krydstabulering med antallet af ansatte i de adspurgte virksomheder viser i øvrigt, at mere end 70 % af de helt små virksomheder overhovedet ikke arbejder langsigtet med efteruddannelsesområdet. Spørgsmål 7: I hvilken grad arbejder I med intern efteruddannelse; som f.eks. sidemandsoplæring? I høj grad 58 % I nogen grad 18 % I mindre grad 13 % Overhovedet ikke 11 % Ved ikke 0 % En meget stor andel knap 80 % - af de adspurgte virksomheder oplever i høj eller nogen grad at gøre brug af intern efteruddannelse, mens kun omkring hver tiende af virksomhederne vurderer overhovedet ikke at gøre brug af denne læringsform. Fra virksomhedsside synes der således at være en meget klar oplevelse af, at en del af medarbejdernes opkvalificering foregår internt i virksomheden, som en eksplicit og muligvis også målrettet aktivitet. En krydstabulering viser i øvrigt, at mere end 60 % af de virksomheder, som i høj grad gør brug af intern efteruddannelse samtidig benytter AMU-systemet 1 til 5 gange om året! 11

13 Spørgsmål 8: I hvilken grad oplever I et behov for, at fra skolesiden støtter jer i forhold til jeres interne efteruddannelse? I høj grad 9 % I nogen grad 22 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 42 % Ved ikke 5 % En meget markant andel af de adspurgte virksomheder nemlig mere end to tredjedele oplever kun i mindre grad eller overhovedet ikke et behov for, at man fra skolesiden direkte understøtter virksomhedernes interne læreprocesser. Vurderingen synes således at være, at denne interne kvalificering kan fungere uden støtte fra skolesidens faglige og pædagogiske ekspertise. Eller; man har fra virksomhedsside ikke umiddelbart øje for, hvordan skolesiden vil kunne støtte op her, idet virksomhedens praksislæring og skolernes formelle efteruddannelsestilbud ikke nødvendigvis betragtes som supplerende hinanden. Spørgsmål 9: I hvilken grad oplever I, at der er et behov for at udvikle nye fleksible gennemførelsesformer, så eksempelvis AMU-uddannelser også kan foregå på jeres virksomhed? I høj grad 34 % I nogen grad 22 % I mindre grad 18 % Overhovedet ikke 24 % Ved ikke 2 % De adspurgte virksomheder er her delt i to tilnærmelsesvis lige store gruppering, mellem en gruppe på godt 50 % som i høj eller nogen grad oplever et behov for mere fleksible gennemførelsesformer og modsvarende en gruppe på godt 40 % som kun i mindre grad eller overhovedet ikke oplever det samme behov. En krydstabulering viser yderligere, at næsten 70 % af de, der har svaret overhovedet ikke kommer fra virksomheder med færre end 10 ansatte. 12

14 Spørgsmål 10: I hvilken grad oplever I, at det er vanskeligt at motivere medarbejdere til ekstern efteruddannelse? I høj grad 19 % I nogen grad 22 % I mindre grad 27 % Overhovedet ikke 28 % Ved ikke 4 % Idet det handler om at motivere medarbejdere til efteruddannelse peger de adspurgte virksomheder ikke på nogen entydig tendens. Dog er det kun knap 30 % af de adspurgte, som oplever overhovedet ikke at have en udfordring på dette område. En krydstabulering med antallet af ansatte viser i øvrigt, at det primært er virksomheder med færre end 20 ansatte, som oplever at have et motivationsproblem, idet mere end 60 % af disse virksomheder her peger på i høj grad at have et problem i den sammenhæng. Spørgsmål 11: I hvilken grad oplever I, at svage almenkompetencer (som f.eks. dansk og regning) også er en barriere i forhold til at motivere medarbejdere til ekstern efteruddannelse? I høj grad 21 % I nogen grad 28 % I mindre grad 18 % Overhovedet ikke 28 % Ved ikke 5 % Også i forhold til vurderingen af en mulig sammenhæng mellem almene kompetencer på den ene side og motivationen for videre efteruddannelse på den anden side tegner de adspurgte virksomheder ikke noget entydigt billede. Dog er der knap 50 %, som her i høj eller nogen grad ser en sammenhæng mellem de to faktorer. 13

15 Spørgsmål 12: I hvilket omfang har I erfaring med at gå sammen med andre virksomheder i forhold til at gennemføre efteruddannelse? I høj grad 6 % I nogen grad 18 % I mindre grad 15 % Overhovedet ikke 60 % Ved ikke 1 % Et flertal af de adspurgte virksomheder har overhovedet ikke erfaring med at gå sammen med andre virksomheder i et netværk, med henblik på i fællesskab at gennemføre efteruddannelse. Erfaringsgrundlaget på virksomhedssiden for at arbejde med sådanne netværk synes således generelt meget svagt. Dette kunne være en vigtig faktor at være opmærksom på for skolesiden ved iværksættelsen af udviklingsinitiativer på området. Spørgsmål 13: I hvilken grad kunne I være interesseret i at gå sammen med andre virksomheder i forhold til at gennemføre målrettet efteruddannelse? I høj grad 30 % I nogen grad 37 % I mindre grad 13 % Overhovedet ikke 12 % Ved ikke 8 % Et meget markant flertal af de adspurgte virksomheder på 67 % - oplever i høj eller nogen grad at kunne være interesseret i at indgå i et netværkssamarbejde omkring gennemførelsen af efteruddannelse. Sammenholdes denne interesse med den modsvarende svage erfaring med denne form for netværk synes der her at være et meget klart udviklingspotentiale for skolesiden. En krydstabulering viser i øvrigt, at interessen for at indgå i et virksomhedsnetværk ikke er afhængig af virksomhedens størrelse. 14

16 Spørgsmål 14: I hvilken grad gør I brug af skolesidens rådgivning i forhold til en langsigtet planlægning på efteruddannelsesområdet? I høj grad 5 % I nogen grad 9 % I mindre grad 21 % Overhovedet ikke 64 % Ved ikke 1 % Et tydeligt flertal af de adspurgte virksomheder vurderer her, at de overhovedet ikke gør brug af skolesidens tilbud om rådgivning i forhold til at arbejde systematisk med efteruddannelsesområdet. Denne vurdering marcher i øvrigt også skolesidens oplevelse af samspillet med virksomhedssiden på dette område. Her synes der med andre ord at være et meget klart udviklingsbehov. En krydstabulering viser, ikke overraskende, at det primært er de helt små virksomheder med færre end 10 ansatte, som ikke gør brug af uddannelsesplanlægning. Samtidig viser den samme krydstabulering imidlertid også, at mere end 50 % af virksomhederne med mellem 11 og 20 ansatte oplever i høj grad at gøre brug af en sådan langsigtet efteruddannelse. Spørgsmål 15: I hvilken grad oplever I, at der er behov for et tættere samspil med skolesiden omkring planlægning af jeres efteruddannelse? I høj grad 15 % I nogen grad 28 % I mindre grad 27 % Overhovedet ikke 26 % Ved ikke 4 % Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder oplever kun i mindre grad eller overhovedet ikke at have et behov for et tættere samspil med skoleside, på efteruddannelsesområdet. Man kan her sige, at den klare erkendelse af den manglende brug af skolernes rådgivning på dette område (jf. spørgsmål 13) ikke følges af en tilsvarende stærk tilkendegivelse af et ønske om her at indgå i en udbygget dialog med skolesiden. 15

17 Spørgsmål 16: I hvilken grad oplever I, at der er behov for, at skolesiden følger op efter gennemført efteruddannelse? I høj grad 14 % I nogen grad 29 % I mindre grad 20 % Overhovedet ikke 31 % Ved ikke 6 % Godt 40 % af de adspurgte virksomheder oplever et eksplicit behov for, at man fra skolesiden følger op i forhold til virksomheden og dens medarbejdere efter gennemført efteruddannelse. Men modsvarende tilkendegiver mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de kun i mindre grad eller overhovedet ikke oplever et sådant behov. Altså intet klart billede her. Spørgsmål 17: I hvilken grad oplever I, at man internt på skolesiden er i stand til at samarbejde med henblik på at dække virksomhedernes efteruddannelsesbehov? I høj grad 17 % I nogen grad 36 % I mindre grad 19 % Overhovedet ikke 10 % Ved ikke 18 % Mest bemærkelsesværdigt i forbindelse med de adspurgte virksomheders svar på dette spørgsmål er måske, at næsten 20 % giver udtryk for en usikkerhed ved at svare ved ikke. Man kunne læse dette sammenholdt med fordelingen på de øvrige svarmuligheder som et udtryk for, at der her er tale om en problemstilling, som man ikke har en tydelig/entydig holdning til fra virksomhedsside. 16

18 Spørgsmål 18: I hvilken grad oplever I, at det er muligt at danne sig et overblik over de forskellige skolers efteruddannelsestilbud? I høj grad 26 % I nogen grad 28 % I mindre grad 27 % Overhovedet ikke 8 % Ved ikke 1 % De adspurgte virksomheder synes overvejende positive, idet det handler om skolernes synlighed og de udbudte uddannelsers gennemskuelighed. Således er det mindre end 10 % af de adspurgte virksomheder, som oplever, at de overhovedet ikke kan danne sig et overblik over de udbudte uddannelser. Denne vurdering bør dog sammenholdes med, at et flertal af de adspurgte virksomheder i forvejen gør brug af AMU-konceptet (jf. spørgsmål 1). 17

19 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skolesiden I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, rettet mod udvalgte respondenter fra skolesiden. Svarene på de enkelte spørgsmål præsenteres i den rækkefølge, som de også er introduceret for respondentgruppen. Denne rækkefølge afspejler dels en progression i spørgsmålenes tema samt dels en kategorisering i forhold til projektets fire overordnede mål. Spørgeskemaundersøgelsen er overordnet opdelt i 4 indledende spørgsmål, hvor der spørges til relevante baggrundsvariabler samt 21 efterfølgende, tematiske spørgsmål. Baggrundsvariabel 1: Hvad er din jobfunktion Underviser 0 % Konsulent 39 % Underviser og konsulent 13 % Leder 45 % Andet 3 % Baggrundsvariabel 2: Hvor lang tid har du været ansat i din nuværende jobfunktion? Under 1 år 22 % Mellem 1 og 2 år 22 % Mellem 2 og 3 år 13 % Mellem 3 og 4 år 0 % Mellem 4 og 5 år 6 % Mere end 5 år 38 % 18

20 Baggrundsvariabel 3: Hvilken skoleform kommer du fra? Teknisk Skole 13 % Handelsskole 19 % AMU 6 % Social- og Sundhedsskole 16 % VUC 13 % Kombinationsskole 33 % Baggrundsvariabel 4: Har I en særlig afdeling på skolen, som tages sig af det virksomhedsopsøgende arbejde? Ja 81 % Nej 16 % Ved ikke 3 % 19

21 Spørgsmål 1: I hvilken grad oplever du, at det er muligt at danne sig et overblik over de forskellige skolers tilbud på efteruddannelsesområdet? I høj grad 6 % I nogen grad 66 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 6 % Ved ikke 0 % De adspurgte synes i langt overvejende grad at opleve, at det faktisk er muligt at differentiere mellem de forskellige skoler og danne sig et overblik over det regionale udbud på efteruddannelsesområdet, idet mere end 70 % af de adspurgte således vurderer, at det i høj eller nogen grad er muligt at danne sig et sådant overblik. Den store majoritet af svar ligger dog inden for kategorien i nogen grad, hvilket indirekte kunne indikere et behov for yderligere udvikling på området. En krydstabulering viser i øvrigt, at mere end 50 % af de adspurgte, som har været ansatte mindre end 2 år oplever, at de overhovedet ikke kan danne sig et overblik. Spørgsmål 2: I hvilken grad oplever du, at du repræsenterer Regionens samlede efteruddannelsesudbud i dit virksomhedsopsøgende arbejde? I høj grad 31 % I nogen grad 34 % I mindre grad 28 % Overhovedet ikke 3 % Ved ikke 4 % Et klart flertal på mere end to tredjedele af de adspurgte skolerepræsentanter vurderer, at de i det virksomhedsopsøgende arbejde repræsenterer mere og andet end egen skole. Denne vurdering kan i større eller mindre grad være dækkende for den faktiske adfærd, men mere interessant er det måske, at denne vurdering i sig selv synes at indikere en positiv holdning til det tværgående skolesamarbejde på dette område. Og dermed også en positiv indgang til et centralt udviklingsområde i det her aktuelle projekt. En krydstabulering viser i øvrigt det interessante, at knap halvdelen af de adspurgte, som svarer i høj grad kommer fra en kombinationsskole. 20

22 Spørgsmål 3: I hvilken grad oplever du din skole som opsøgende i forhold til især de mindre virksomheder (under 20 ansatte)? I høj grad 19 % I nogen grad 50 % I mindre grad 31 % Overhovedet ikke 0 % Ved ikke 0 % De adspurgte skolerepræsentanter synes umiddelbart at vurdere, at deres skole også har fokus på de mindre virksomheder i det virksomhedsopsøgende arbejde. Således mener knap 80 % af de adspurgte, at deres skole i høj eller nogen grad har dette særlige fokus. Der synes med andre ord ikke her at være tale om en erkendt underprioritering af dette særlige virksomhedssegment. Denne vurdering svarer ikke helt til den tilsvarende virksomhedsvurdering, hvor en større andel af de adspurgte oplevede, at skolesiden ikke har denne specifikke fokus på de mindre virksomheder. Spørgsmål 4: I hvilken grad oplever du, at det er vigtigt at have indsigt i konkrete brancheområder i forhold til at kunne rådgive om efteruddannelse? I høj grad 44 % I nogen grad 34 % I mindre grad 22 % Overhovedet ikke 0 % Ved ikke 0 % Et klart flertal af de adspurgte skolerepræsentanter lægger vægt på at have en konkret brancheindsigt i forhold til at skulle rådgive virksomhedssiden om relevant efteruddannelse. Der kan tænkes flere årsager til denne klare udmelding, med den kan hænge sammen med, at en stor del af skolernes uddannelsesportefølje stadig er tæt koblet til specifikke fagområder, og kun i mindre grad er uafhængige af konkrete brancher og fag. En krydstabulering viser i øvrigt, at mere end 50 % af de adspurgte skolerepræsentanter, som her svarer i mindre grad har en konsulentbaggrund, mens mere end 40 % af de, der svarer I høj grad fungerer som ledere i det daglige. 21

23 Spørgsmål 5: I hvilken grad oplever du, at det er vigtigt at have konkret viden om den enkelte virksomhed i forbindelse med den første kontakt? I høj grad 50 % I nogen grad 38 % I mindre grad 12 % Overhovedet ikke 0 % Ved ikke 0 % Også når det gælder en konkret viden om den enkelte arbejdsplads er tilkendegivelsen fra de adspurgte skolerepræsentanter meget klar: næsten 90 % af de adspurgte lægger således vægt på at have en sådan viden. Også dette punkt peger umiddelbart på, at man fra skoleside lægger vægt på den faglige legitimitet i det virksomhedsopsøgende arbejde, hvor det ikke alene er tilstrækkeligt at kunne sælge. Spørgsmål 6: I hvilken grad oplever du, at man fra virksomhedssiden arbejder langsigtet med efteruddannelsesområdet? I høj grad 10 % I nogen grad 13 % I mindre grad 66 % Overhovedet ikke 9 % Ved ikke 2 % Kun knap en fjerdel af de adspurgte skolerepræsentanter oplever, at virksomhedssiden i høj eller nogen grad arbejder langsigtet på efteruddannelsesområdet. Dette er næppe overraskende. Mere overraskende er det måske at kun 9 % vurderer, at virksomhederne overhovedet ikke har dette langsigtede perspektiv i deres uddannelsesarbejde. Men samlet set matcher denne vurdering fint virksomhedssiden, hvor der også peges på, at der kun i mindre grad arbejdes langsigtet med efteruddannelsesområdet. En krydstabulering viser i øvrigt her, at mere end 50 % af de adspurgte, som her svarer i høj grad eller i nogen grad kommer fra regionens social- og sundhedsskoler. 22

Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1

Projekt KLAR. Kompetent Læring Af Regionen. Introduktion & fundament 1 Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Introduktion & fundament 1 FORORD Kompetent Læring Af Regionen, omsat i Projekt KLAR, er et af fl ere regionale bidrag til indfrielse af både beskæftigelses- og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 1. Sammenfatning og anbefalinger 6 2. Generelle udviklingstendenser inden for branchen 9 2.1 Virksomhedsstrukturen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE

KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE August 2012 Indholdsfortegnelse Forord 3 Teori og struktur

Læs mere

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet

Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet Analyse af behov for fremtidigt udbud af efteruddannelse på motorcykelområdet 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 4 1. Sammenfatning og anbefalinger 6 2. Generelle udviklingstendenser inden for branchen 9

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse (VEU) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse (VEU) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse (VEU) Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1. Indledning Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU) udbyder erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb

Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Fra Kursus til sammenhængende uddannelsesforløb Afsluttende evaluering, juni 2012 [INDHOLDSFORTEGNELSE] Forord... 5 Sammenfatning... 6 Indledning... 9 Projektets baggrund... 9 Projektets mål... 10 Projektets

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN 2014. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN 2014. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN 2014 Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Strategi for samarbejde med virksomheder Virksomhederne og Aarhus Kommune har Danmarks stærkeste

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Anbefalinger på baggrund af pilottest Information og vejledninger Justeringer af spørgsmål Ekstra spørgsmål

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere