Projektet Holstebromotorvejen, strækningen Aulum-Snejbjerg

Transkript

1 1 Projektet Længdeprofil Tidsplan for delstrækningen Aulum-Snejbjerg (st ) Anlægslov Forundersøgelser og arkæologi Linjebesigtigelse Jordfordeling Detailbesigtigelse Motorvejen mellem Herning og Holstebro Holstebromotorvejen bliver omkring 40 km lang. Linjeføringen går fra Holstebro N (rute 11) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med den eksisterende motortrafikvej (rute 15) syd om Herning. Ved Gødstrup bliver der forbindelse til det nye regionshospital. Projektet indeholder også en forlængelse af Nordre Ringvej nordvest for Holstebro. Vejen forlænges til Vilmelmsborgvej. Vejdirektoratet regner med, at motorvejsstrækningen mellem Snejbjerg og vejforbindelsen til det nye hospital i Gødstrup åbner i 2017, mens resten af motorvejen åbner i Ekspropriation Hele ejendomme + broer Ekspropriation Vej Anlægsarbejde Åbning Når Holstebromotorvejen åbner i 2018 bliver rejsetiden til Holstebro og Nordvestjylland forkortet, og det bliver mere sikkert at køre på strækningen. Samtidig vil motorvejen sikre gode adgangsforhold til det nye regionshospital i Gødstrup.

2 2 Jordfordeling Jordfordeling - nuværende forhold Jordfordeling - fremtidige forhold

3 3 Jordfordeling Jordfordeling Når der skal bygges en ny vej, er der som regel en række grundejere, der bliver berørte af byggeriet - enten fordi de skal afstå areal til vejen, eller fordi deres adgangsforhold bliver ændret. Hvis vejen bygges i åbent land, kan det tit medføre, at en række grundejere ofte landmænd - får deres areal skåret over af vejen. En plan for jordfordeling Vejdirektoratet beder en jordfordelingskonsulent om at lave en plan for, hvordan jorden kan fordeles, så flest mulige får deres arealer samlet. De midtjyske veje

4 4 Detailbesigtigelse 1 Generel information Kommer en ny statsvej til at berøre din ejendom, indkalder Ekspropriationskommissionen dig til to besigtigelser, en linje- og en detailbesigtigelse. EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN der Ekspropriationskommissionen ikke er underlagt andre myndigheder er en uafhængig end Folketinget. instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. Ekspropriationskommissionen bedømmer og godkender det Ekspropriationskommissionen vejprojekt, Vejdirektoratet planlægger, bedømmer for og bl.a. godkender at kontrollere, det vejprojekt, at den Vejdirektoratet enkelte borger planlægger, ikke bliver hårdere for bl.a. at ramt kontrollere, end højst at nødvendigt. den enkelte borger ikke bliver hårdere ramt end højst nødvendigt. Vejprojektet kan ikke gennemføres uden Ekspropriationskommissionens godkendelse af projektet. Vejprojektet kan ikke gennemføres uden Ekspropriationskommissionens godkendelse af projektet. Det Det er er også også Ekspropriationskommissionen, der der gennemførefører ekspropriationer og og fastlægger gennem- erstatningen. Detailbesigtigelsen er den anden af de to besigtigelser. Ved detailbesigtigelsen skal en uvildig kommission - Ekspropriationskommissionen - bedømme og godkende Vejdirektoratets detaljerede vejprojekt og eventuelt en plan for jordfordeling. Derfor er det Ekspropriationskommissionen, der indkalder til en linjebesigtigelse. Ved detailbesigtigelsen har Vejdirektoratet så detaljeret et vejprojekt klart, at det er muligt at beskrive vejens konsekvenser for hver enkelt ejendom. Hvis der er udarbejdet et forslag til jordfordeling, har Vejdirektoratet indarbejdet det som en del af besigtigelsen. FORMÅLET MED JORDFORDELINGEN er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugsejendomme, eksempelvis ved at de enkelte grundejere så vidt muligt får samlet deres jord på den side af den nye vej, hvor deres bygninger ligger. Alle berørte grundejere modtager en skriftlig invitation også fået et kort, der viser vejens udformning. Derudover besigtigelsen. VIL DU VIDE MERE? Hvis du vil vide mere om Vejdirektoratet eller vejprojektet kan du gå ind på vejdirektoratet.dk Detailbesigtigelsen vil også blive annonceret i de lokale aviser, og alle der har interesse i vejprojektet er velkomne. Det kan være nødvendigt at ekspropriere hele eller dele af grundejerens ejendom. Det kan også være, at grundejerens adgang til en offentlig vej bliver ændret på grund af den nye vej. I den forbindelse er det vigtigt som grundejer at komme med sine kommentarer eller forslag til forhold, der vedrører ens egen ejendom. Dermed bliver Kommissionens beslutningsgrundlag så godt som muligt. Hvis der kommer nye oplysninger på bordet, kan Kommissionen vælge at se nærmere på de forhold, der bliver nævnt, under den efterfølgende besigtigelse i marken. BESIGTIGELSEN En detailbesigtigelse består typisk af tre dele; 1. Et offentligt møde 2. En besigtigelse langs vejen 3. En samlet vurdering og godkendelse af projektet, der afsluttes med en protokolskrivning

5 5 Detailbesigtigelse 2 Generel information ET OFFENTLIGT MØDE Detailbesigtigelsen begynder med et offentligt møde i lokalområdet, hvor Vejdirektoratet præsenterer det detaljerede vejprojekt for de borgere, der er mødt frem, og for Ekspropriationskommissionen. Vejprojektet viser nu placeringen af tilslutningsanlæg og rundkørsler, hvilke adgangsveje Vejdirektoratet ønsker at ændre, hvor regnvandsbassiner skal placeres osv. Vejdirektoratet gennemgår derefter vejens konsekvenser for hver enkelt ejendom, fx ændring af adgangsforhold, og hvilke arealer Vejdirektoratet ønsker at ekspropriere. Jordfordelingsforslaget, der er udarbejdet gennem forhandling med landmændene, bliver også præsenteret, og der er mulighed for at komme med forslag til ændringer. Formålet med jordfordelingen er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugsejendomme, eksempelvis ved at de enkelte grundejere så vidt muligt får samlet deres jord på den side af den nye vej, hvor deres bygninger ligger. En delvis godkendelse betyder, at der stadig er visse områder af projektet, som Ekspropriationskommissionen vil have Vejdirektoratet til at belyse noget bedre. Ekspropriationskommissionen kan derfor bede Vejdirektoratet om at lave yderligere undersøgelser. Hvis projektet kun bliver delvist godkendt, venter Ekspropriationskommissionen med at godkende de sidste detaljer, indtil den får resultatet af Vejdirektoratets nye undersøgelser. Besigtigelsen sluttes af med, at Ekspropriationskommissionen skriver beslutningerne i en protokol sammen med bemærkninger og forslag fra borgerne. Protokollen bliver offentliggjort på Kommissariatets hjemmeside. SELVE BESIGTIGELSEN Når det offentlige møde og evt. samtaler med grundejerne er gennemført, tager Ekspropriationskommissionen ud og ser på forholdene ved den kommende vej sammen med repræsentanter fra Vejdirektoratet. Undervejs kan Ekspro- de berørte grundejere. Grundejerne har under selve besigtigelsen i marken mulighed for at uddybe deres kommentarer til vejprojektet fra den tidligere samtale med Ekspropriationskommissionen. BESLUTNINGER SKRIVES I EN PROTOKOL Til sidst beslutter Ekspropriationskommissionen, om det detaljerede vejprojektet inklusiv jordfordelingsforslaget kan godkendes helt eller delvist. Beslutningen træffes på baggrund af den fælles gennemgang af vejprojektet, den efterfølgende besigtigelse og de kommentarer, borgerne er kommet med. VEJPROJEKTET SKAL GODKENDES FØR EKSPROPRIATION Når en af statens veje skal udbygges, eller en helt ny motorvej skal anlægges kan det betyde, at man som nabo får eksproprieret hele eller dele af sin ejendom. Det sker ved en ekspropriation som gennemføres af Ekspropriationskommissionen. Forud for ekspropriationerne skal Ekspropriationskommissionen godkende Vejdirektoratets vejprojekt EFTER DETAILBESIGTIGELSEN Først når Ekspropriationskommissionen har godkendt detailprojektet, kan Vejdirektoratet bede Ekspropriationskommissionen om at ekspropriere de nødvendige arealer til vejbyggeriet. Der vil ofte gå et halvt til et helt år, inden ekspropriationen Vejdirektoratet og de naboer, der skal eksproprieres, til en ekspropriationsforretning.

6 Schæferivej Schæferivej 1 1,2 1,4 41,6 41,8 42,2 42,2 Sindingvej Sindingvej 6 Støj Vejdirektoratet arbejder løbende på at forebygge og begrænse støjgenerne fra statens veje. Vi arbejder hele tiden med udvikling af nye og bedre metoder til bekæmpelse af vejstøj, og med at formidle viden til den danske vejsektor. Langs de eksisterende veje sættes ind der, hvor støjproblemerne er størst, og hvor der kan opnås mest mulig støjreduktion for pengene. Støjbekæmpelsen indgår som en del af anlægsprojektet, når Vejdirektoratet anlægger nye veje eller udbygger de eksisterende. Sindingvej Sindinggårdsvej Trehøjevej Nuværende forhold i ved Schæferivej og Trehøjevej 40 40,2 40,4 40,4 40,6 40, ,241,4 41,241,4 41,641, ,6 Sindinggårdsvej 1 1,2 40, ,8 41,6 41,8 1,2 41,2 41,4 41,6 41,641,8 1,6 42 1,8 Fremtidige forhold i ved Schæferivej og Trehøjevej Signaturforklaring - støjplaner

7 2 7 Støj Sindingvej Bjalderbækvej Ørnhovedvej Banen Næ Trehøjevej Lundagervej Vildbjergvej Nuværende forhold i ved Trehøjevej og Vildbjergvej Signaturforklaring - støjplaner Sindingvej Bjalderbækvej 42, ,2 43,4 Ørnhovedvej 1,2 1,4 43,6 43, ,2 44,4 Banen 2,4 2,8 2,6 Næ 42 42,2 42,242,4 42,4 42,6 Lundagervej 44,6 2,2 44,8 44, ,2 Vildbjergvej 45,2 Trehøjevej 1,8 1,6 Fremtidige forhold i ved Trehøjevej og Vildbjergvej Hvad er støj - hvordan opleves støj? Vejstøj betragtes først og fremmest som en gene. Der er stor forskel på, hvordan forskellige mennesker oplever støj. Mange faktorer spiller ind i forhold til, hvor meget støj, der kommer fra en vej, og hvordan støjen opleves. Det afhænger fx af trafikkens mængde og sammensætning, vejtypen, kørehastigheden, vejens fysiske omgivelser og vejret. Fakta om oplevelse af støj Figuren (støjbarometret) illusterer hvor kraftige forskellige støjkilder er i forhold til hinanden, målt i decibel (db). Som en tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støjniveauer opleves på følgende måde: 1 db er den mindste ændring et menneske er i stand til at opfatte 3 db opleves som en lille ændring 5-6 db opleves som en væsentlig ændring 8-10 db opleves som en stor ændring og lyder som en fordobling eller halvering af støjniveauet Illustration: DELTA Støjens styrke måles i decibel, som forkortes til db. 0 db svarer til den laveste lyd, et menneske kan høre, mens 120 db er så kraftig støj, at det gør ondt i ørerne.

8 2,8 45,2 45,4 8 Støj Næstholtvej Nuværende forhold i ved Næstholtvej og 48 Næstholtvej , ,2 45,4 45,6 45, ,2 46,6 46,2 46,4 46,2 Fremtidige forhold i ved Trehøjevej og Vildbjergvej Hvor meget støj må der være? Når Miljøstyrelsen fastsætter de vejledende grænseværdier for støj, er der tale om en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. Det er ca % af befolkningen der vil føle sig stærkt generet af støjen ved 58 db. Grænseværdierne er myndighedernes grundlag for at vurdere om et område er belastet med støj. Hvis støjgrænserne overskrides, betragtes området som støjbelastet. Overskrides grænseværdien fx ved eksisterende boliger, findes der ikke en generel pligt til at nedbringe støjen. Signaturforklaring - støjplaner

9 K 9 Støj Snejbjerg Hovedgade Albækvej Motortrafikvej Krogstrupvej Eksisternede forhold - ved og Motortrafikvejen Kro 48 Snejbjerg Hovedgade Albækvej Krogstrupvej Fremtidige forhold i ved og Motortrafikvejen Hvilken virkning har en støjafskærmning? Det afgørende for en støjskærms virkning er, at den afbryder den direkte udbredelse af lyden fra vejen til modtageren. Hvor meget, en støjskærm dæmper støjen, afhænger af de lokale forhold, men den kan aldrig fjerne støjen, kun dæmpe den. Hvad betyder støjbelastet? Det er almindelig brugt, at områder eller boliger omtales som støjbelastede, når støjen er over grænseværdien for boliger på L den 58 db. Hvis støjen er over 68 db, omtales området eller boligerne som stærkt støjbelastede

10 10 Visualiseringer HERNING Rute 18 Schæferivej Sindinggårdvej Snejbjerg Hovedgade SNEJBJERG Rute 15 Albækvej Tilslutningsanlæg ved Rute 18/Trehøjevej, set mod syd Samkørselsplads Tilslutningsanlæg ved Snejbjerg, set mod nordøst Herningholm Å Vildbjergvej Jernbanen DNV Gødstrup Sø Vesterholmvej Tilslutningsanlæg ved Gødstrup, set mod nordøst Herningholm Å DNV Banen Vildbjergvej 200 meter lang dalbro over Herningholm Å, set mod øst

11 Bjalderbækvej 11 Luftfoto - marts 2014 Sindingvej Motortrafikvejen Sindinggårdvej Set ved Sindingvej og motortrafikvejen, set mod nord vest Motortrafikvejen Sindinggårdvej Sindinggårdvej flyttes mod syd Trehøjevej Ved Trehøje Trehøjevej Bjalderbækvej Ved Bjalderbækvej Ved Bjalderbækvej

12 Ørnhovedvej 12 Luftfoto - marts 2014 Ved Ørnhovedvej Næstholtvej Hospitalsområde Ved Næstholtvej Herningsholm Å Vildbjergvej Jernbane Hospitalsområde Ved Herningsholm Å Gødstrup Sø Ny kommunevej Arkæologerne graver søgegrøfter Tjørring Hovedgade Ved Hospitalsområdet

13 13 Luftfoto - marts 2014 Tanderupvej Motortrafikvejen Krogstrupvej Albækvej Ved, set mod nord Ved Krogstrupvej Nørretanderupvej Motortrafikvejen Dronningens Boulevard Ved Dronningens Boulevard Arkæologerne graver søgegrøfter

14 14 Vil du vide mere? Læs mere om projektet, se oversigtsplaner og foto samt oplysninger om kontaktpersoner på projekthjemmesiden vejdirektoratet/ holstebromotorvejen.dk