NYT CENTRUM I BORDING INDBUDT KONKURRENCE OM GENTÆNKNING AF BORDINGS HOVEDGADE, BYRUM OG FORBINDELSER

Transkript

1 NYT CENTRUM I BORDING INDBUDT KONKURRENCE OM GENTÆNKNING AF BORDINGS HOVEDGADE, BYRUM OG FORBINDELSER

2 KOLOFON: Titel: Nyt centrum i Bording Redaktion: Ikast-Brande Kommune carlberg / christensen Kort: Fotos: Skråfoto: Layout: Tryk: Ikast-Brande Kommune Morten Pedersen - GRALA Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Happy og Co Dato: Januar 2014 Download: 2

3 INDHOLD 1. INDBYDELSE SIDE 7 2. LÆSEVEJLEDNING SIDE VISION OG TEMA SIDE STEDERNE SIDE OPGAVEN SIDE KONKURRENCEBETINGELSER SIDE 57 3

4 4 BORDING

5 BORDING SET MOD SYDØST 5

6 THOMAS OG LENE, BYENS BAGER 6

7 INDBYDELSE 17

8 VELKOMMEN Det er med stort engagement, at Ikast-Brande Kommune, Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter byder fem udvalgte teams velkommen til konkurrencen Nyt centrum i Bording. Ambitionen er at sætte nye standarder for, hvordan Bording og lignende stationsbyer kan gentænkes med fokus på det gode familie- og fritidsliv. 8

9 Bording kan helt overordnet beskrives som en by med lidt for mange tomme butikker i handelsgaden, masser af liv og foreningsaktiviteter i periferien og en stabil befolkningstilvækst. Ligesom mange andre mindre stationsbyer står Bording i en situation, hvor det traditionelle centrum langsomt forfalder efter mange års tilbagegang for detailhandlen, imens byens liv rykker ud i periferien, omkring idrætshal og skole. Hvordan får vi igen skabt liv i centrum? Hvordan kan hovedgadens gentænkes med fokus på mere og andet end handel? Og hvordan sikrer vi, at stationsbyen forbliver attraktiv at bo i? Denne konkurrence griber fat om stationsbyernes fremtid og har potentiale til at blive reference for mange nye stationsbyprojekter. Med Nyt centrum i Bording skal Bordings midtby igen være en vital del af byens hverdagsliv. Omstillingen skal bl.a. ske ved at gentænke, koncentrere og intensivere livet i hovedgaden samt ved at skabe nye forbindelser mellem centrum og de aktive områder i byens periferi. Visionen er at styrke rammerne for byens fælles liv, foreningerne og ikke mindst det spontane møde mellem mennesker. Forarbejdet er allerede gjort af byen selv. Sammen med Ikast-Brande Kommune, Realdania og tre udefrakommende ekspertteams har borgerne gennem de seneste to år arbejdet intensivt med at formulere en ny byprofil med fokus på fællesskab, bosætning og et aktivt fritidsliv. Resultatet er visionen om den familievenlige pendlerby. Visionsprocessen har gjort byen bevidst om dens ressourcer inden for frivillighed og fællesskab nu mangler de fysiske rammer blot at blive redesignet til at matche byens nye spirende identitet som familievenlig pendlerby. Konkurrencen tager direkte afsæt i visionsarbejdet. Målet er, at de deltagende teams skal give en række konkrete og kreative bud på, hvordan Bordings nye identitet kan afspejle sig i konkrete, fysiske byrum og forbindelser. Det er en opgave, som både fordrer kreativitet fra de deltagende teams og fornemmelse for livet i provinsen. Helt konkret skal de deltagende teams udarbejde en helhedsplan, bearbejde hovedgaden og de centrale pladser samt give konkrete bud på, hvordan centrum kan forbindes med skole og hal. Vi ser derfor frem til at diskutere fem visionære konkurrenceforslag, som kan vise vejen for Bordings omstilling til den familievenlige pendlerby. Lykkes det, vil konkurrencen ikke kun vise vejen for Bording, men også tjene som inspiration for mange andre danske stationsbyer, som står i en tilsvarende situation. Rigtig god arbejdslyst! Carsten Kissmeyer Borgmester i Ikast-Brande Kommune Helga Madsen Specialkonsulent i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Anne-Mette Gjeraa Projektleder i Realdania 9

10 SVEN, PENSIONIST OG MEDLEM AF LOKALRÅDET 10

11 LÆSEVEJLEDNING 211

12 Læsevejledning Det er vigtigt, at de deltagende teams kender til det omfattende forarbejde, som konkurrencen Nyt centrum i Bording bygger på. Derudover er det vigtigt at besøge Bording på den udvidede besigtigelse for at møde byen, dens rum og mennesker. Nærværende konkurrence bygger på 2 års grundigt og engageret forarbejde, hvor borgerne i Bording har arbejdet med at udvikle en ny byprofil med henblik på at fremtidssikre Bording. Visionsarbejdet er sket i samarbejde med Ikast- Brande Kommune, Realdania og en række udefrakommende eksperter, som har haft til opgave at se på byen med nye øjne og samtidig tage udgangspunkt i Bordings eksisterende ressourcer. Resultatet er visionen om Bording som familievenlig pendlerby, hvilket beskrives nærmere i programmets afsnit 3. Det forudgående udviklingsarbejde sammenfattes i programmets bilagsmateriale. Bilag 1 udgør idékataloget Bording Unite[d], som er borgernes videreudvikling af eksperternes arbejde. Kataloget beskriver en bruttoliste over idéer og projekter, som borgerne ønsker for deres by. Bilag 2,3,4 og 5 udgør forhistorien til borgernes idékatalog, nemlig eksperternes analyser og visioner for byen og den efterfølgende opsamling. beskrives i afsnit 5. Konkurrencen griber således kun fat i dele af at forarbejdet og sideløbende med konkurrencen realiseres nogle af idékatalogets idéer af borgerne selv, mens andre projekter tænkes realiseret på sigt af Ikast-Brande Kommune i forlængelse af konkurrencen. Dette gælder fx idéen om en bro på tværs af banen samt udviklingen af hele stationsområdet, som også beskrives i programmets afsnit 5, men som ikke indgår i konkurrencens realiseringsbudget. Det forudgående arbejde skal derfor ikke ses som endegyldige løsninger eller en facitliste for de deltagende teams, men som inspiration og baggrundskendskab til konkurrencens kontekst. Selve konkurrencen igangsættes med en udvidet besigtigelse i Bording den 15. januar Her vil en håndfuld af Bordings ildsjæle byde velkommen til de deltagende teams og vise rundt i byen med henblik på at give så meget lokalviden som muligt videre. Den udvidede besigtigelse giver de 5 teams mulighed for bedre at forstå byen og ikke mindst møde nogle af de mennesker og det liv, som det hele handler om. Nyt centrum i Bording tager afsæt i eksperterne og borgernes forarbejde, men de deltagende teams skal være opmærksomme på, at konkurrencen kun beskæftiger sig med et afgrænset antal steder og tematikker i forhold til bilagsmaterialets idéer. De deltagende teams skal derfor kun beskæftige sig med de steder og tematikker, som Ikast- Brande Kommune har prioriteret med konkurrencen og som 12

13 FØLGENDE MATERIALE ER NØDVENDIGT FOR AT LØSE OPGAVEN: Nærværende program, hvor visionen, opgaven og de formelle krav er beskrevet. Resultaterne af udviklingsarbejdet i form af borgernes idékatalog Bording Unite[d] i bilag 1, opsamlingen på de tre ekstpertanbefalinger i bilag 2, samt de tre udefrakommende eksperters anbefalinger og visioner i bilag 3, 4 og 5. Deltagelse med flest muligt fra teamet i den udvidede besigtigelse den 15. januar

14 THOMAS SKOLELEDER, BORDING SKOLE 14

15 VISION & TEMAER 315

16 Vision og temaer Det er visionen, at Bording skal være en familievenlig pendlerby, hvorfra man kan pendle til store dele af Midtog Østjylland. Bordings forenings- og fritidsliv skal styrkes, så Bording også i fremtiden er et godt sted at bo, hvor mennesker deltager i byens fællesskab med engagement, lyst og overskud. Begrebet den familievenlige pendlerby udgør et centralt begreb i Bordings vision. Begrebet er udviklet af byens borgere i forbindelse med den forudgående visionsproces og rummer implicit, at Bording i fremtiden skal være en attraktiv og aktiv bosætningsby. Visionen om den familievenlige pendlerby bygger desuden på tre værdier, som skal udgøre grundlaget for fremtidens hverdagsliv i Bording: Et engageret fællesskab, en aktiv kultur og intentionen om at være fremtidsfokuseret og parat til forandringer. Bordings vision udpeger seks vigtige tematikker for nærværende konkurrence, som afspejler værdisættet i den familievenlige pendlerby. Temaerne skal de deltagende teams holde for øje i arbejdet med konkurrenceopgaven, som beskrives i programmets afsnit 5. 16

17 BORGERNES VÆRDIER FOR LIVET I DEN FAMILIEVENLIGE PENDLERBY Engageret fællesskab Alle er forpligtede til at byde ind efter evne og motivation. Det er givende at give og intet kommer af sig selv, derfor: Alt liv i Bording skal komme indefra! Et engageret fællesskab skaber koordination mellem aktiviteter og åbner for at generationerne kan mødes på tværs af interesser. Aktiv kultur En aktiv kultur kan forstås på to måder. Både at vi i Bording har en kultur for at være aktive, og at vi gerne vi have et aktivt kulturliv. Vi har grobund for at skabe kulturelle fællesskaber i forlængelse af vores aktive idrætsfællesskaber. Vores kultur for aktivt foreningsliv søger nytænkning og værdien Aktiv kultur kan understøtte den bevægelse. Vi vil have fokus på LIV i byen - både det kulturelle og det fysisk aktive. Fremtidsorienteret pendlerby Vi vil gerne være fremtidsorienteret når det gælder at styrke den offentlige transport omkring vores by. Vi er en familie- og pendlerby og den offentlige transport er væsentlig i den sammenhæng. Vores børnepasning og skoletilbud skal være opdateret og gerne nytænkt, og vores fritidstilbud skal tilpasses en moderne families behov. Vores infrastruktur skal styrkes, så det bliver trygt for byens børn at færdes på egen hånd til og fra skole og fritidstilbud. Vores foreningsliv og stabile frivillighedstradition er et godt grundlag for at gå foran i forhold til at gentænke gamle udlevede strukturer i foreningslivet. Læs mere om borgernes vision i bilag 1: Bording Unite[d]. Se også Bording Visionsgruppes facebookside via bilag

18 Tema 1: Stationsbyens dagsrytme I Bording bor der indbyggere, og byens samlede areal er 7,5 km 2. Byens selvforståelse er karakteriseret ved foreningsliv, familieliv og traditionelle fællesskabsstrukturer omkring hal, skole og forsamlingshus. På en almindelig dag i Bording vil man opleve byen som relativt stille med få mennesker i gadebilledet. Om morgenen er der intenst liv og trafik omkring skolen med forældre og børn. Frem til eftermiddag er der få handlende i midtbyen de fleste parkerer ved bageren eller Fakta og transporterer sig hovedsageligt i bil. Efter skoletid præges bybilledet af skolebørn på vej fra skole til SFO og videre til fritidsaktiviteter. Senere kommer forældrene tilbage fra arbejde, handler ind og henter børn. I weekenderne er livet primært samlet i parcelhuskvarterne og omkring hallen. Når der er fællesspisning i forsamlingshuset, byfest eller turneringer i hallen, fyldes parkeringspladserne, og byen samles. giver følgelig et indtryk af en inaktivitet, som ikke stemmer overens med det sprudlende foreningsliv og fællesskab, som ellers kendetegner Bording. I visionen om den familievenlige pendlerby ligger ønsket om at gentænke Bredgade og skabe en levende hovedgade ved at komprimere det resterende handelsliv i gadens vestligste del og genskabe resten af gaden som attraktiv beboelsesgade. Som supplement til hverdagslivet i parcelhuskvarteret, hvor det meste af udelivet foregår i den private have, skal Bording skal gentænkes med den lille bys identitet for øje, med byrum og forbindelser, som ikke udelukker biltrafik og samtidig er interessante, også når der er få eller ingen mennesker på gaden. De fysiske rammer i den familievenlige pendlerby skal derfor iscenesætte bylivet med sans for den mindre stationsbys dagsrytme. Tema 2: Gentænkning af hovedgaden I dag fremstår Bordings hovedgade som en klassisk handels- og butiksgade, som tiden er løbet fra. Gadeforløbet er præget af lukkede boligfacader, mange tomme butiksvinduer og kun enkelte åbne forretninger. Hovedgaden i Bording Bredgade Foto: Bording Lokalråd 18

19 hovedgaden tilbyde aktivitets- og opholdsmuligheder, som både muliggør privatliv, naboskab og fællesskab i det offentlige rum. Den revitaliserede hovedgadegade skal tilbyde bymæssige rekreative kvaliteter, som kan tiltrække både unge familier og ældre som vil bo bynært tæt på handel, institutioner og offentlig transport og i mindre ejendomme uden for meget havearbejde. Tema 3: Bevægelse Bording har altid været en aktiv by med et bredt og stærkt foreningsliv særligt inden for traditionelle sportsgrene som fodbold og ikke mindst håndbold. Borgernes aktive hverdagsliv finder derfor i stort omfang sted i byens periferi, hvor fritidsarealerne er placeret. Byens centrum, forbindelser og offentlige byrum vidner til gengæld hverken om en aktiv idrætskultur eller de engagerede fællesskaber, som er en realitet i Bording. Friluftbadet I visionen om Bording som familievenlig pendlerby er bevægelse en integreret og naturlig del af byens fremtid både i de bolignære byrum i midtbyen og i den primære infrastruktur. De nye bevægelsesrum skal udvide Bordings traditionelle idrætskultur, sådan at bevægelseskulturen i Bording i fremtiden ikke kun findes omkring hallen, men også findes i centrum. Bevægelsesrammerne i centrum skal dog ikke alene tilbyde nye uformelle aktivitetsmuligheder, som appellerer til andre brugere end de traditionelle idrætsudøvere, men i lige så høj grad afspejle de traditionelle idrætsgrene og dermed skabe rum for at gentænke foreningslivet og foreningsidrætten i mere bymæssige rammer. Foto: Bording Lokalråd Tema 4: Fællesskab og adgang for alle Der er en aktiv fællesskabskultur i Bording, men fællesskaberne udfolder sig hovedsaligt i relation til byens foreninger og er ikke særligt synlige i byens centrum. Eksempler på centrale samlingssteder, hvor byens fællesskaber og organisering af foreningslivet foregår, er forsamlingshuset, skolen, Bording Hallen og friluftsbadet. Flere af disse samlingssteder er drevet af frivilligt arbejde ildsjælenes store engagement er bl.a. det, der kendetegner Bordings foreningsliv og fællesskaber. 19

20 eller øde. Fælles for byrummene gælder derfor, at de på en og samme tid skal passe til stationsbyens prosaiske æstetik og stå arkitektonisk stærkt og være indbydende både når der er liv i gaden, og når der er få mennesker i bybilledet. Tema 5: Begrønning og belysning Bording by ligger i det midtjyske landbrugs-landskab med korte afstande fra bymidte til natur. Nærheden til landskab, skov og hede er dog ikke en del af byens fysiske identitet og derfor heller ikke synligt, når man bevæger sig gennem Bording. Der er ganske få træer i gadebilledet, og byens pladser er asfaltbelagte og fungerer primært som parkeringsarealer. Scooterdrengene Grønne byrum og grønne forbindelser i og ud af byen er en naturlig og vigtig del af den familievenlige pendlerbys liv og atmosfære. Grønne byrum inviterer til, at foreningsliv og Foto: Bureau Detours I den familievenlige pendlerby er fællesskabet synligt i byens offentlige rum, og der er god tilgængelighed til byrummene for alle. Byrummene skal give plads til, at de foreningsdrevne fællesskaber suppleres med flere spontane møder mellem mennesker; der skal være anledning til at stoppe op og tale med naboen, når man går fra Fakta eller bringer børn til og fra skole eller sport. Byrummene i den familievenlige pendlerby skal være designet til at rumme forskellige former for aktiviteter, hvor såvel familien, skoleklassen, foreningen som store dele af byen kan samles, men de skal også kunne stå tomme uden at virke forladte Bredgade Foto: Bording Lokalråd 20

21 byens fællesskaber kan bruge midtbyen mere rekreativt og til spontant opståede udendørsaktiviteter. Dels fordi belysning ligesom begrønning forskønner og medvirker til at byen opleves tryg, dels fordi oplyste forbindelser og byrum gør det muligt at bruge byen aktivt hele året også om aftenen og vinteren. Tema 6: Trafik Bording har gode regionale forbindelser. Der er togforbindelser to gange i timen og i 2015 åbner en ny motorvejsforbindelse, som fx vil gøre det muligt at pendle til Aarhus på en halv time. Den lokale infrastruktur og de centrale veje gennem Bording er imidlertid præget af hurtig gennemkørende og tung trafik. Dertil kommer jernbanen, som også virker som en adskillende faktor gennem byen. Biltrafikken skaber utryghed især for bløde trafikanter og betyder, at børnene køres i bil både til skole og sport, selvom de bor i kort cykelafstand til begge aktiviteter. Dette stemmer dårligt overens med den familievenlige bys krav til sikre, tilgængelige og trygge forbindelser, som netop er afgørende for, at liv og bevægelse sker i det offentlige rum. afstande mellem skole, fritidsliv og hjem, og at børnene kan komme sikkert til og fra venner, skole og fritidsaktiviteter også på egen hånd. Bilbanko i Bredgade Den familievenlige pendlerby rummer både et krav om gode regionale opkoblinger og trygge lokale forbindelser. Det skal både være muligt at have et arbejdsliv fjernt fra Bording, men det skal også være nemt, trygt og sjovt at stille bilen og bevæge sig fra A til B til fods eller på cykel, når familien er hjemme i Bording. Motorvejen mellem Bording og Østjylland er selve udgangspunktet for, at Bording bliver en god pendlerby. Men frem for alt er det en vigtig kvalitet i den familievenlige pendlerby, at man kan udnytte de korte Foto: Bording Lokalråd 21

22 HANNE FRA FRILUFTSBADET 22

23 STEDERNE 423

24 Stederne Dette afsnit introducerer kort til Bording og de vitale steder og fokusområder, som har relevans for konkurrencen. Selve opgavebeskrivelsen følger i programmets afsnit 5. Bording kan inddeles i en række forskellige områder. Stationsområde, hovedgade og bymidte er centralt placeret, mens erhvervsområderne, fritidsområdet ved hallen, skolen samt byens parcelhusområder fordeler sig i periferien. Som mindre stationsby er der i Bording korte afstande mellem boliger, institutioner, butikker og idrætsfaciliteter, men jernbanen og byens indfaldsveje skaber trafikale barrierer på tværs og øger den mentale distance mellem særligt Bording Hallen og resten af byen. Jernbanekrydset Brandtomten Stationsområdet Nærværende konkurrence beskæftiger sig med det centrale Bording samt spørgsmålet om, hvordan man forbinder midtbyen med livet i byens periferi. Konkurrencens fokusområder kan i alt sammenfattes til syv steder, som alle har relevans for livet i byen og rummer et vigtigt potentiale i forhold til at skabe fysisk sammenhæng og udvikle de fysiske rammer for Bording som attraktiv familie- og pendlerby. Jens Christensens Plads Bredgade Centrum 24

25 Bording å Fritidsarealet ved Bording hallen Jernbanekrydset Fritidsareal Stationsområdet Brandtomten Rideskole Bording Hallen Strukturplan Bording Nord SFO 2 Jens Christensens Plads Bynært rekretivt areal Jernbane mod Herning Erhvervsområde Friluftsbad Børnehave Skole Jernbane mod Silkeborg SFO 1 Centrum og periferi Skoleområdet Bredgade 25

26 Bredgade Bredgade er Bordings centrale hovedgade og har tidligere haft en klar identitet som handelsgade. Bredgade var tidligere stedet, hvor borgerne mødte hinanden tilfældigt - i forretninger, foran dagligvarebutikkerne eller på gaden. Med de seneste års butikslukninger har handelsgaden gradvist mistet sin puls og giver i dag indtryk af en tom bykerne med få arkitektoniske kvaliteter. Bredgade er dog stadig byens hovedgade og har fortsat en række aktive butikker. De tilbageværende butikker er koncentreret i den vestlige del af Bredgade. Her ligger bageren, en tøjbutik, en blomsterbutik, en tæppebutik, Fakta, Flügger og en bodega. På modsatte side ligger Bording Hotel, Jyske Sparekasse, et pizzeria, lægehus, en frisør og baren Long John. I Bredgade er der desuden ti markerede p-pladser. Pladserne er alle placeret i forlængelse af bageren og kun langs Bredgades nordlige side. værdi ved den familievenlige pendlerby er netop muligheden for at kunne klare de fornødne dagligvareindkøb lokalt og mødes med hinanden i den forbindelse. Samtidig er Bredgade som fremtidig boliggade en vigtig brik i forhold til at gentænke byens centrum og udvikle de fysiske rammer omkring den familievenlige pendlerby. Den østlige del af Bredgade anvendes primært til beboelse. Boligerne i Bredgade er først og fremmest i 2 etager og beregnet til beboelse på første sal. De fleste af de små byhuse har en lille have eller gård på bagsiden, som vender væk fra Bredgade. Bredgades funktion og udtryk som boliggade er i dag først og fremmest udfordret af manglende arkitektonisk kvalitet og variation, da alle facader ud mod Bredgade fremstår ensartede og uden kantzoner med den nuværende væg-til-væg-belægning. Hverdagslivet i Bredgade er stadig knyttet til de få tilbageværende butikker, hvor mange lokale handler. En væsentlig Bredgade mod øst 26

27 Forord BREDGADE 27

28 Brandtomten I 2011 blev Bredgade én butik mindre, da byens Super Best brændte ned til grunden. Brandtomten, der ligger skråt over for Fakta, har siden branden stået uberørt hen som et meget konkret symbol på det dødende handelsliv i Bording. Brandtomten ligger i dag som et funktionsløst tomrum midt på byens hovedgade, og udgør derfor aktuelt en markant arkitektonisk og identitetsmæssig udfordring for byen. Byens foreninger har i forbindelse med DRs Byg-det-opkonkurrence i foråret 2013 fået øje på brandtomtens potentiale som nyt byrum. Selvom Bording ikke var blandt de udvalgte Byg-det-op-projekter, har foreningernes visionsfilm om brandtomten som nyt samlende byrum for hele byen og dens foreningsliv bidraget til at se nye perspektiver og potentialer i brandtomten. Se film via bilag 13. Brandtomten 28

29 BRANDTOMTEN 29

30 Jens Christensens Plads Jens Christensens Plads er geografisk set det mest centrale sted i Bording. Pladsen giver dog ikke indtryk af, at man befinder sig i byens centrum. Tværtimod fungerer pladsen i dag udelukkende som parkeringsplads, der primært bruges af besøgende til forsamlingshuset samt jagt- og hvidevarebutikken Kr. O. Skov, som tiltrækker kunder fra det meste af Danmark selv Prins Henrik køber jagtudstyr i butikken. På pladsen findes i dag 36 parkeringspladser, som først og fremmest er placeret på langs på pladsens midte. Derudover har byens busforbindelser et svagt markeret stoppested på pladsen langs forsamlingshusets indgangsfacade. P-pladserne og stoppestedet bidrager til oplevelsen af Jens Christensens Plads som et diffust byrum. De seneste års visionsproces betydet en opblomstring for forsamlingshuset som socialt mødested. Det er især de populære fællesspisninger, som giver borgerne mulighed for at mødes på kryds og tværs, der har skabt mere offentligt liv i forsamlingshuset. Op til 240 mennesker spiser sammen én gang om måneden, og billetterne rives væk på 15 minutter. Overskuddet, som er stort, deler forsamlingshusets bestyrelse ud i byen. Selvom forsamlingshuset ligger ud til Jens Christensens Plads, er pladsen sådan indrettet, at dens funktioner virker meget adskilte. Det liv, som fx udspiller sig under fællesspisningerne i forsamlingshuset, er kun synligt fra pladsen på grund af de mange parkerede biler. Når Kr. O. Skov holder lukket, og når forsamlingshuset ikke har arrangementer, er Jens Christensens Plads tom for biler og byliv i øvrigt. Jens Christensens Plads 30

31 JENS CHRISTENSENS PLADS 31

32 Skoleområdet Syd for centrum ligger Bordings skole- og institutionsområde med Bording Skole, den ene af byens to SFO er, ungdomsskolen og børnehaven. Der går 467 elever på skolen fordelt på 0. til 9. klassetrin. Bording har status som by med lokalcenterfunktion, og derfor er skolen og de øvrige institutioner ikke truet af lukning. I relation til skolen ligger et grønt fritidsområde med boldbaner, atletikfaciliteter samt Bording Friluftsbad, som er et vigtigt samlingssted for byens fællesskaber. Friluftsbadet drives af frivillige og har omkring badegæster i løbet af en sommersæson. de mange biler. Herudover har analysen vist, at mange af skolens cyklister krydser Borgergade omkring Svalegangen for at komme til Solsortevej eller til skolens cykelparkering, hvor skolen oplever, at eleverne ikke overholder færdselsreglerne og krydser Borgergade trods vigepligt. Se trafiktællinger i bilag 9. Se skolevejsanalyse i bilag 10. Institutionerne, Friluftsbadet og det grønne område gør skoleområdet til et vigtigt fokusområde. En velfungerende skole, der som nævnt ikke er lukningstruet, er alfa omega i den familievenlige pendlerby. Området er udfordret trafikalt, fordi mange forældre vælger at køre deres børn i skole. For at få forældre til ikke at køre deres børn helt op til skolens indgang er der bl.a. indført standsningsforbud på Borgergade ved skolen på hverdage mellem kl Ikast-Brande Kommune har desuden planer om at gentænke trafikafviklingen i området, så trygheden kan styrkes og flere skolebørn kan komme til området på cykel eller til fods. Ikast-Brande Kommune har i den forbindelse også udarbejdet en skolevejsanalyse, baseret på oplysninger om elevernes færden til og fra skole. Eleverne giver udtryk for, at særligt krydsene mellem Bredgade/ Søndergade og Klochsvej/Bakken er utrygge pga. Skole og SFO 32

33 SKOLEOMRÅDET 33

34 Fritidsarealet ved Bording Hallen Det centrale fritidsareal i Bording ligger nordvest for bymidten med Bording Hallen som omdrejningspunkt. Udover hallen, som også rummer cafeteria og et nyt motionscenter, består området af en række fritids- og sportsarealer med traditionelle idrætsfaciliteter samt bl.a. rideskole, agilitybane og en mountainbikebane, som byens unge selv har taget initiativ til og som pt. er under etablering. Området ved hallen er et afgørende sted for byens foreningsliv og fællesskaber. Mange børn, unge og familier kommer i hallen hver uge, og en stor del af byens selvforståelse har rod her. Området tiltrækker også mange udefrakommende, fx når hallen lægger hus til større stævner eller turneringer så som Pårup Kro Cup, som har deltagere hver sommer. Med visionen om den familievenlige pendlerby fastholder hallen sin rolle som et centralt og vitalt punkt. Udfordringen er, at hallen ikke hænger sammen med resten af byen hverken trafikalt eller mentalt. Den primære adgang til hallen går via landevejen Klochsvej og jernbanekrydset, som er udpeget som trafikalt fokuspunkt både i nærværende konkurrence og i Ikast-Brande Kommunes trafik- og skolevejsanalyser. Sekundært kan man komme til hallen via en fodgænger- og cykeltunnel, som forbinder byens vestlige parcelhusområde med området syd for hallen. Tunnelen er mørk om aftenen og ikke specielt synlig som adgang til fritidsområdet. Bording Hallen 34

35 FRITIDSOMRÅDET 35

36 Jernbanekrydset Krydset mellem Klochsvej, Bakken, Jernbanevej, Bredgade og Søndergade er udpeget som trafikalt fokuspunkt i Bording. Krydset, som samler de fem veje i to T-kryds med jernbaneoverskæringen i mellem, afvikler trafikken uorganisk og udgør et uoverskueligt og farligt kryds for særligt bløde trafikanter og skolebørn. De fleste bilister passerer krydset via Søndergade mod Klochsvej eller vice versa. Det er i dag den oplagte forbindelse til fritidsområdet fra skolen, midtbyen og resten af den sydlige del af Bording. Krydset er også centralt, fordi borgere (bl.a. skolebørn på vej til og fra skolen) fra parcelhuskvarteret nord for Bording passerer her på vej til midtbyen. Dette flow vil vokse i fremtiden, når de planlagte boligudstykninger nord for Bording realiseres. Se trafiktællinger i bilag 9. Se udstykningsplaner for Bording Nord i bilag 11. Jernbanekrydset 36

37 JERNBANEKRYDSET 37

38 Stationsområdet Stationsområdet karakteriseres primært ved stationsbygningen, som ligger nord for midtbyen på den modsatte side af jernbanen. Stationsbygningen er en af de eneste historiske bygninger med reel bevaringsværdi i Bording og udgør selve udgangspunktet for byens identitet som stationsby. Placeringen nord for jernbanen afskærer bygningen fra Bordings centrum. For at komme fra den ene side af banen til den anden må man derfor over jernbanekrydset. Fra perronen afgår tog fire gange i timen - to mod Herning og to mod Silkeborg, men selve stationsbygningen har aktuelt ingen fast brug eller funktion. Ikast-Brande Kommune, som ejer stationsbygningen, er i dialog med forskellige aktører i forhold til at give bygningen ny funktion, som kan komme hele byen til gode. Håbet er, at stationen kan opretholde sin identitet som et åbent hus med en offentlig udadvendt funktion. Det afhænger dog af, om der kan etableres en bæredygtig drift. På sigt er det både visionsgruppens og kommunens forhåbning, at der kan anlægges en bro, som forbinder centrum med stationen, udstykningsområdet Bording Nord samt de grønne arealer nord for byen. Broforbindelsen, hvis anlæggelse ikke er en del af denne konkurrences realiseringsbudget, skal krydse jernbanen øst for stationsbygningen og forbinde stationsområdet med Smørhullet. Smørhullet, der betegner området mellem jernbanen og Bredgade, som tidligere havde mere traditionel pladskarakter, men i dag først og fremmest fungerer som parkeringsareal til Fakta, er derfor medtaget i nærværende konkurrence som en del af stationsområdet. Der er pt. 54 parkeringspladser i Smørhullet. Ikast-Brande Kommune overvejer desuden, om perron og ventefunktionen skal løsrives fra stationsbygningen og placeres på den modsatte side af sporet, tættere på byen og Smørhullet. Denne mulighed er endnu ikke afklaret med Bane Danmark. Stationsområdet 38

39 STATIONSOMRÅDET 39

40 FLEMMING - DEN NYE HALINSPEKTØR 40

41 OPGAVEN 541

42 Opgaven Konkurrencen har fire delopgaver: A) Udarbejdelse af en helhedsplan for hele konkurrenceområdet. B) Bearbejdning af byrum og forbindelser. C) Skitse til dialogforløb. D) Udarbejdelse af budget for hele projektet. Delopgave A: Helhedsplan Der ønskes et nytænkende og velovervejet bud på en helhedsplan for det samlede konkurrenceområde. Helhedsplanen skal være robust nok til at kunne rumme og indfri temaerne i Bordings nye byprofil som familievenlig pendlerby, og den skal bidrage med løsninger på de beskrevne steders udfordringer i nærværende program. Planen skal også være robust i forhold til at kunne optage forandringer i enkeltområder over tid uden at miste sine overordnede kvaliteter. Det samlede konkurrenceområde består af i alt fem fokusområder: 1) Bredgade, 2) Jens Christensens Plads + brandtomten + omkringliggende veje og passager, 3) Jernbanekrydset, 4) Forbindelse mellem skoleområde-midtby-halområde og 5) Stationsområdet. Med undtagelse af stationsområdet indgår alle øvrige områder i realiseringsbudgettet for nærværende konkurrence. Alle områder, inkl. stationsområdet, skal medtages i helhedsplanen. Helhedsplanen skal præsenteres i 1:2.000 i et kortudsnit svarende til kortet på modstående side. Helhedsplanen skal desuden understøttes af relevante diagrammer og tekst. I øvrigt henvises til de konkurrencetekniske betingelser i programmets afsnit 6. Helhedsplanen skal særligt omfatte følgende: De fysiske rum og forbindelser i Bording centrum skal gentænkes med fokus på at skabe attraktive byrum og gode forbindelser. Forslagene til byrum og forbindelser skal fungere både funktionelt og æstetisk i forhold til det byliv, som typisk finder sted i en mindre stationsby fra byfestens mylder til hverdagslivets rytme, hvor byen på nogle tidspunkter kan være næsten mennesketom. Helhedsplanen skal skabe et mindre og intensiveret centrum for byens handel. Det nye komprimerede fokusområde for handel skal samles omkring den vestlige del af Bredgade, brandtomten og i en tværgående akse over mod Kr. O. Skov og Jens Christensens Plads. Bredgade skal gå fra at være en traditionel butiks- og handelsgade til at blive en kombineret butiks- og boliggade, der udover at rumme den eksisterende handel og attraktive byboliger også bidrager til byens fælles rekreative liv. Helhedsplanen skal vise placering af sikre og inviterende forbindelser efter eget valg. Forbindelserne skal koble Bor- 42

43 Kort over konkurrenceområde Klochsvej Bakken Jernbanevej Vestervang Smørhullet Søndergade Signaturforklaring Bredgade Borgergade Sportsvej Jens Christensens Plads + brandtomten + omkringliggende veje og passager Bredgade Smørhullet og stationsområdet Jernbandekrydset Diagrammatisk illustration af forbindelser Herningvej 43

44 ding centrum op på det eksisterende liv i periferien omkring skole og hal. Forbindelsen skal etablere et sammenhængende forløb mellem hal og skole og samtidig kunne fungere som to selvstændige forløb, der forbinder centrum med henholdsvis skole og hal i byens sydlige og vestlige periferi. Helhedsplanen skal vise forbindelserne i deres helhed. Helhedsplanen skal vise hvorledes man har løst overgangene mellem konkurrenceområdet og naboområderne. Samtidig skal forslagene vise sans for materiale og variation i forhold til, hvordan de udvalgte steder kan blive gode rammer om både leg og bevægelse, fællesskab og spontane møder. Det understreges, at udformningen i forhold til æstetik og drift skal passe til en mindre stationsby, og at stederne skal kunne fungere på tidspunkter, hvor der kun er få mennesker i bybilledet. Endelig skal forslagene forholde sig til behovet for begrønning og belysning for de enkelte byrum og forbindelser. I øvrigt henvises til de konkurrencetekniske betingelser i programmets afsnit 6. Følgende steder skal særligt bearbejdes: Helhedsplanen skal vise hvorledes man har løst overgangene mellem konkurrenceområdet og naboområderne. Delopgave B: Bearbejdning af byrum og forbindelser Der ønskes præcise bud på den konkrete udformning af den samlede bymidte og forbindelserne mellem midtby, skole og hal. Forslagene skal afspejle originalitet, arkitektonisk kvalitet og realiserbarhed i forhold til ønsket om at intensivere oplevelsen af handel, liv og fællesskab i midtbyen på nye betingelser. Dette skal også gøre sig gældende i forhold til at skabe gode, tilgængelige og trafiksikre rammer for hverdags- og fritidslivet i overensstemmelse med byens vision. Fokusområde 1: Bredgade Der ønskes en bearbejdning af Bredgade med fokus på en gentænkning af Bredgades identitet og funktion fra at være en traditionel butiksgade til at blive en kombineret butiksog boliggade med nyt fokus for det fælles liv i byen. Bearbejdningen skal vises i et eller flere repræsentative udsnit efter eget valg, som illustrerer tænkningen og evt. viser variationer gennem gadens forløb. Bearbejdningen (som vises i sin helhed i helhedsplanen) skal være i 1:500. Bearbejdningen skal særligt fokusere på følgende: Bredgades tyngdepunkt for handel mod vest skal flettes naturligt sammen med tyngdepunktet for boliger mod øst. Der skal etableres et nyt komprimeret centrum, som fortætter handelsoplevelsen omkring Bredgades eksisterende butikker og brandtomten. Den nye Bredgade skal accentuere, synliggøre og fortætte det liv, som er i Bording. 44

45 Kort over fokusområde 1 Signaturforklaring Fokus på handel, sekundært bolig Fokus på bolig, sekundært handel Vestervang Bredgade Søndergade Jens Christensens Plads Toften Borgergade 45

46 Bredgade skal fremtræde som en attraktiv og levende bolig- og butiksgade, der på sigt fungerer som fælles rekreativt område for de byhuse, der ligger i gaden, men også som hele byens nye hovedgade. Bredgade kan omdisponeres, og der kan indtænkes semiprivate områder, der trækker livet fra husene ud på gaden. Dette skal tænkes sammen med, at Bredgade fortsat både visuelt og funktionelt skal opleves som byens hovedgade og hele byens ansigt udadtil. Bredgade skal tage hensyn til tilgængelighed for alle. Bredgade skal imødekomme beboernes og særligt de eksisterende butikkers behov for levering af varer og kundeadgang med bil ved fortsat at give plads til biltrafik og parkering. De eksisterende parkeringsarealer og antallet af parkeringspladser skal fastholdes. Den nye udformning af Bredgade må ikke medføre væsentligt forøgede driftsudgifter for kommunen. Fokusområde 2: Jens Christensens Plads + brandtomten + omkringliggende veje og passager Der ønskes en samlet bearbejdning af fokusområde 2, som består af Jens Christensens Plads, brandtomten og de veje og passager, som forbinder de plads og brandtomt med hinanden. Bearbejdningen skal styrke oplevelsen af, at området omkring brandtomten og Jens Christensens Plads sammen med Bredgade udgør et nyt centrum i Bording. Det nye sammenhængende centrum skal intensivere det eksisterende handelsliv og samtidig skabe nye opholds- og aktivitetssteder, som afspejler temaerne i den familievenlige pendlerby. Bearbejdningen skal være i 1:500. Bearbejdningen skal særligt fokusere på følgende: Området skal tænkes sammen med forbindelserne til hal og skole, og fokusområde 2 rummer på den måde muligheder for at integrere mere eller mindre direkte referencer til aktiviteterne omkring skole og hal i byens periferi. Det er vigtigt, at området bliver funktionelt og æstetisk velfungerende både med mange mennesker og med relativt få/ingen mennesker. Det er vigtigt, at området bliver tilgængeligt for alle og ikke opdeler brugerne i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede, men definerer alle som brugere. Jens Christensens Plads skal gøres til mere end blot en parkeringsplads, samtidig med at den stadig har p-pladsens funktion. Pladsen skal kunne rumme samme mængde biler men også kunne tilbyde alternative funktioner, når bilerne er væk. De tilstødende funktioner og arealer skal tænkes naturligt ind i områdets nye sammenhæng og byrumsdesign. Dette gælder særligt det grønne område foran varmeværket samt forsamlingshusets og Den Jyske Sparekasses udearealer. 46

47 Toften Bredgade Borgergade Kort over fokusområde 2 Jens Christensens Plads 47 Vestervang Søndergade

48 48

49 BRANDTOMTEN SET FRA BREDGADE 49

50 Forsamlingshuset skal opleves som en mere integreret del af pladsen. I besvarelsen må man inddrage arealet omkring forsamlingshuset i nødvendigt omfang. Den præcise afgrænsning kan ses på kortet over fokusområde 2. En del af Den Jyske Sparekasses areal nord for brandtomten skal medtages i bearbejdningen. Den præcise afgræsning kan ses på kortet over fokusområde 2. Brandtomten skal omdannes, så stedet giver en oplevelse af rum og intimitet på et torv, men med en detaljering, som passer til æstetikken og ikke mindst hverdagslivet i Bording. Det er vigtigt at tomten bearbejdes, så den opleves attraktiv også uden eller med få mennesker. Der skal være plads til både flow og ophold af kortere eller længere varighed. Biltrafik skal være mulig på en del af pladsen mellem Kr. O. Skov og Bredgade. Cykel- og gangpassagen mellem Borgergade og brandtomten skal bibeholdes som en væsentlig bilfri sammenbinding af de to pladser. Fokusområde 3: Forbindelser Der ønskes forslag til placering og bearbejdning af en eller flere sikre og inviterende forbindelser, som skal koble hverdags- og fritidslivet i udkanten af byen med de nye byrum i midtbyen. Der kan være tale om en eller flere forbindelser, som skal etablere et sammenhængende forløb mellem skole og hal og samtidig kunne fungere som selvstændige forløb, der hhv. forbinder midtbyen med skole og hal. Konkurrencedeltagerne kan frit pege på den eller de forbindelser, som i deres øjne har størst potentiale, og som er realistiske at bearbejde inden for den foreliggende økonomiske ramme. Bearbejdningen (som vises i sin helhed i helhedsplanen) skal vises i et eller flere repræsentative Passagen langs Kr. O. Skov og den del af Borgergade, som forbinder Jens Christensens Plads med Bredgade, skal bearbejdes, så de to forbindelser understøtter oplevelsen af et sammenhængende centrum. De eksisterende pullerter i passagen langs Kr. O. Skov skal af sikkerhedshensyn bibeholdes eller afløses af lignede foranstaltning til sikring af våbenbutikken. Stien under jernbanen til hallen 50

51 Bredgade Borgergade Bakken Herningvej Borgergade Vestervang Søndergade Trafikale flows mellem idrætsområdet og Bording centrum Klochsvej Idrætsområdet Centrum Trafikale flows mellem Bording centrum og skolen Centrum Bording Skole 51 Vestervang Søndergade

52 udsnit efter eget valg, som illustrerer tænkning, koncept og eventuelle variationer i forbindelsernes forløb. Bearbejdningen af udsnit skal være i Bearbejdningen skal særligt fokusere på følgende: Der skal skabes en eller flere trygge forbindelser mellem midtby, skole og hal, så skolebørnene kan bevæge sig sikkert fra skolen gennem midtbyen til fritidsområdet ved Bording Hallen. Mange børn bevæger sig hver dag fra skole til området ved hallen, hvor SFO og de fleste af byens fritidsaktiviteter er placeret. På kortet over fokusområde 3a ses de mest anvendte forbindelser til hallen i dag. Der skal skabes en eller flere trygge forbindelser eller sivegader for skolebørn og bløde trafikanter fra centrum til Bording Skole og de omkringliggende institutioner, herunder Bording Friluftsbad. Fokus er på at skabe en eller flere attraktive og aktive forbindelse med børne- og ungdomsorienterede byrum, som kan bidrage til at skabe en aflæselig sammenhæng mellem skole og midtby. På kortet over fokusområde 3b ses de mest anvendte forbindelser til skoleområdet i dag. Hvis de deltagende teams vælger at arbejde med Klochsvej som forbindelse mellem midtby og hal, kan løsningen tænkes sammen med det eksisterende projekt på Klochsvej, som beskrives i bilag 12. Løsningerne skal forholde sig til de i skoleanalysen udpegede trafikudfordringer. Fokusområde 4: Jernbanekrydset Der ønskes forslag til bearbejdning og løsning af de trafikale udfordringer omkring Jernbanekrydset. De deltagende teams skal give et bud på en bedre afvikling af krydsets trafik med særligt fokus på at skabe en mere tryg afvikling af trafikken for særligt byens skolebørn og øvrige bløde trafikanter. Bearbejdningen skal være i Bearbejdningen skal særligt fokusere på følgende: Løsningen skal skabe tryghed og trafiksikkerhed for bløde trafikanter. Løsningen skal afspejle tilgængelighed. Der skal skabes en eller flere oplevelsesrige forbindelser med fokus på bevægelse mellem midtbyen og Bording Hallen og de omkringliggende fritids- og sportsarealer, som trækker fornemmelsen af hallen helt ind til midtbyen. De deltagende teams skal være opmærksomme på det eksisterende projekt på Klochsvej, som omhandler hastighedsbegrænsning og beskrives i bilag 12. Løsningen skal kunne realiseres inden for den angivne økonomi, se punkt D: Budget. 52

53 Bakken Jernbanevej Bredgade Søndergade Klochsvej Kort over jernbanekrydset Mod Herning Mod Silkeborg 53

54 Delopgave C: Dialogplan Som en del af den skriftlige redegørelse ønskes en overordnet skitse for konkurrencens efterfølgende dialog- og samarbejdsproces. Dialogplanen skal beskrive samarbejdsprocessens faser, aktiviteter og hovedaktører. Dialogplanen skal særligt fokusere på følgende: Inddragelse af byens borgere, herunder visionsgruppen, som har været tæt involveret i konkurrencens forarbejde og udviklet visionen om den familievenlige pendlerby. Delopgave D: Budget Som en del af den skriftlige redegørelse ønskes et estimat for realisering af projektet. Estimatet skal overholde den samlede økonomiske ramme, og skal være konkretiseret som anlægsudgifter eksklusiv moms for de enkelte områder og forbindelser. Konkurrencens budget er opdelt i en række poster, som kan ses på kortet nedenfor. Tallene er dog vejledende, hvorfor konkurrencedeltagerne kan omdisponere inden for det samlede budget. De 1,5 mio. kr., som er afsat til jernbanekrydset, skal dog benyttes til dette formål. Det vil sige at et eventuelt overskydende beløb ikke kan overføres til andre dele af konkurrenceopgaven. Herudover er der afsat et fast beløb på 1, 5 mio. kroner eksklusiv moms til al nødvendig rådgivning frem til og med projektets endelige realisering. Dette inkluderer også deltagelse i borgerdialog. Jernbanekrydset fra Bakken Samlet set skal de beskrevne opgaver kunne løses inden for en samlet ramme på 16,7 mio. kroner eksklusiv moms inkl. ovenfornævnte rådgivning. Anlægsbudgettet på 16,7 mio. kr. er under forudsætning af, at Ikast-Brande Kommune opnår støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til gennemførelse af områdefornyelse i Bording i foråret 2014, samt at Ikast-Brande Kommunes byråd bevilliger yderligere 1,5 mio.. Det afsatte rådgiverhonorar på 1,5 mio. kroner ligger fast uanset anlægsbudgettets størrelse. 54

55 Det økonomiske estimat skal indeholde følgende: Kort over økonomi Estimatet skal overholde den samlede økonomiske ramme og skal være konkretiseret som anlægsudgifter eksklusiv moms for de enkelte områder og forbindelser. Estimatet skal angive den forventede procentvise fordeling af rådgiverhonoraret i en eventuel efterfølgende dialog- og realiseringsproces i forlængelse af konkurrencen. Signaturforklaring Bording centrum. Vejledende anlægssum: 7. mio. kr. Bredgade: Vejledende anlægssum: 4. mio. kr. Forbindelser til hal og skole: Vejledende anlægssum: 2.75 mio. kr. Jernbanekrydset. Anlægssum: 1,5 mio. kr. 55

56 KARINA OG JANNE FRA FORSAMLINGSHUSET 56

57 KONKURRENCE- BETINGELSER 657

58 Konkurrencebetingelser Konkurrencens form Konkurrencen er udskrevet af Ikast-Brande Kommune i samarbejde med Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Konkurrencen er udskrevet som en projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere i henhold til reglerne om projektkonkurrencer i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts Konkurrencens deltagere Som resultat af afholdt prækvalifikation er nedenstående inviteret til at deltage i konkurrencen på grundlag af det foreliggende konkurrencemateriale samt nærværende betingelser. 1. ADEPT GHB Landskabsarkitekter TYRÉNS Center for Idræt og Arkitektur 2. GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps Rambøll Danmark 4. LIW Planning MLRP Architecture Hansen & Henneberg Konsulent Jens Kvorning Konsulent Åsa Frankenberg 5. Tegnestuen Vandkunsten a/s Marianne Levinsen Landskab Esbensen Rådgivende Ingeniører SNE Architects WSP Analysis og Strategy ICP A/S Institut for Center-Planlægning Deltagerne i konkurrencen skal ved eventuel inddragelse af yderligere konsulenter være opmærksomme på, at enkeltpersoner eller virksomheder, hvori der er ansat personer, som enten har været involveret i tilrettelæggelsen af projektkonkurrencen, eller har relationer til medlemmer af juryen og dennes rådgivere er udelukket fra at deltage i konkurrencen. I tvivlstilfælde skal man kontakte konkurrencens sekretær. 3. Gottlieb Paludan Architects A/S BOGL MOE Rådgivende Ingeniører 58

59 Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Flemming Deichmann Præstevænget Solrød Strand Telefon flemming@fd-arkitekt.dk Jury De indsendte forslag vil blive bedømt af en jury bestå ende af: Borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer. Planchef i Ikast-Brande Kommune, Karina Kisum Jensen. Specialkonsulent i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Helga Madsen. Projektleder i Realdania, Anne-Mette Gjeraa. Fagdommer 1 med fokus på byrum. Fagdommer 2 med fokus på landskab Særlige rådgivere: Programchef fra Realdania, Karen Skou. Projektleder fra Ikast-Brande Kommune, Jeanette Ishi Lehn. Drifts- og anlægschef i Ikast-Brande Kommune Allan Lyng Hansen. Byplanlægger i Ikast-Brande Kommune, Martin Bertelsen. Ingeniør i Ikast-Brande Kommune, Lene Hoffmann. Repræsentant for visionsgruppen 1. Repræsentant for visionsgruppen 2. Juryen forbeholder sig ret til at indkalde særligt sagkyndige, såfremt juryen er enig herom. Bisiddere: Projektleder fra carlberg/christensen, Helene Schytter. Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af nærværende program med nedenstående bilag (dels samlet på USB, dels tilgængeligt på hjemmesiden byfornyelse-bording) samt spørgsmål og svar fra konkurrenceperioden. Derudover forventes det, at alle teams deltager i en udvidet besigtigelse den 15. januar 2014 (se indbydelsesbrevet). Bilag Tekniske bilag: A: Kort over Bording by (DWG). 59

60 B: Luftfoto i høj opløsning. Primære bilag: 1: Bording Unite(d). 2: Ny vision for Bording. Sammenfatning af Hausenberg. 3: Anbefaling ekspertteam 1: Bording unite[d]. 4: Anbefaling ekspertteam 2: Bording Kulturlandskab. 5: Anbefaling ekspertteam 3: Bording Sammen om Landskabet. Øvrige bilag: 6: Livet i Bording. 7: Matrikelkort. 8: Grundejerforhold. 9: Trafiktællinger. 10: Skolevejsanalyse : Udstykningsplaner for Bording Nord. 12. Projektbeskrivelse, Klochsvej. Henvisninger til hjemmesider: &set=o &type=2&theater (Fortællinger om brandtomten til Byg det op konkurrencen) (Bording Visionsgruppe Facebookside). Konkurrenceforslagets omfang Forslaget skal omfatte det materiale, der er beskrevet i programmets afsnit 5: A: Helhedsplan i 1:2000. B: Bearbejdning af byrum og forbindelser i 1:500. C: Skriftlig redegørelse for den foreslåede løsning og budgettet for henholdsvis forslagets enkeltområder som de samlede omkostninger. Plancherne: opgave A og B Plancherne skal grafisk tilrettelægges således, at juryen får en klar og entydig opfattelse af forslagsstillernes intentioner og de heraf fremførte forslag. Der skal anvendes den under punkt 5 beskrevne målestok i forbindelse med løsninger for udvalgte byrum m.m.. Forslagsstillerne anmodes om tydeligt at angive, hvad der er nyt, og hvad der er eksisterende forhold på såvel konkrete forslag som i diagrammer og andre former for visualiseringer. Der ønskes kun den absolut nødvendige, oplysende tekst på tegningerne. Øvrig tekst bør kun fremgå af projektmappen. Projektmappe: opgave C I projektmappen indgår en kortfattet introduktionsbeskrivelse, der redegør for forslagsstillerens intentioner samt i 60

61 passende omfang beskriver forslagsstillerens tanker om de enkelte byrum og forbindelser i byen, således at juryen får en klar og entydig opfattelse af forslaget og dets intentioner i forhold til programoplægget. Desuden indgår en overordnet dialogplan, som beskriver den efterfølgende dialog- og samarbejdsproces. I budgetopstillingen skal der anføres de anlægsudgifter, som skønnes forbundet med de foreslåede løsninger for hver enkelt af delområderne, samt den samlede omkostning eksklusiv honorar og moms. Projektmappen skal indeholde illustrationer i et passende omfang og med angivelse af målestok. Projektmappen afleveres i 20 eksemplarer i A3 format. Navnekuvert Med forslaget afleveres en uigennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse og telefonnummer (dag/aften), samt kendingstallet. Det skal fremgå, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, underrådgiver eller konsulent uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal. USB Konkurrenceforslaget skal endvidere foreligge på en USB, som afleveres sammen med plancherne og projektmapperne. Alle illustrationer vedlægges som separate jpg-filer i høj opløsning (300 dpi) til brug i blandt andet juryens betænkning. Målestoksforhold bør så vidt muligt oplyses. Endvidere er det ønskeligt at plancherne foreligger som pdf-filer. Forslagets udformning Forslaget skal være anonymt. Samtlige tegninger og bilag skal mærkes med et 5-cifret kendingstal. Forslaget må maksimalt være omfattet af 3 A0 plancher à 84 x120 cm. samt den skriftlige redegørelse. Indlevering Forslagene skal senest den 8. april 2014 være indleveret til kurertjeneste e.l. og adresseret til: Ikast-Brande Kommune Att. Projektleder Jeanette Ishi Lehn Teknisk område Centerparken Brande Tro og Love erklæring Tro og love erklæring om ikke forfalden gæld til det offentlige udfyldes og afleveres sammen men det øvrige forslagsmateriale i selvstændig kuvert påført forslagets kendingstal. Mærket Nyt centrum i Bording Samtidig skal der fremsendes kvittering (eller kopi heraf) - som dokumentation for korrekt forsendelse - til konkurrencens sekretær. På postkvitteringen anføres som afsender det valgte ken- 61