4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum"

Transkript

1 4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum 4.1 Sammenfatning Overenskomsterne i de to sektorer Ledelsesrummet for ledere i den offentlige sektor Lønforholdene i den offentlige og private sektor Arbejdstid 22 Appendiks 4.1 Reguleringsordningen Beskrivelse af meningsmåling 23

2

3 4.1 Sammenfatning Hvis de offentlige overenskomster blev anvendt som overenskomsterne i den private sektor, kunne den offentlige sektor løse sine opgaver mere effektivt. Stort potentiale i offentlige overenskomster Der er et stort potentiale ved at ændre de offentlige overenskomster i retning af de private overenskomster inden for arbejdstid, lokal løn og større ledelsesrum. På et overordnet plan har det offentlige overenskomstsystem gennem de sidste årtier bevæget sig i retning af det private. De offentlige overenskomster giver ligesom de private mulighed for lokale forhandlinger om løn og arbejdstid. Under overfladen gemmer der sig dog nogle markante forskelle. Mens den private sektor har rammeoverenskomster, der reelt udmøntes lokalt på den enkelte arbejdsplads, er den offentlige sektor stadig præget af centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Det offentlige overenskomstsystem indeholder reelt langt flere lag end det private. Det gør ledelsesopgaven mere kompliceret i den offentlige sektor. Hvor lederen af en privat virksomhed typisk skal forholde sig til én overenskomst for de timelønnede og én for funktionærerne, skal lederen på en offentlig arbejdsplads forholde sig til overenskomster for hver faggruppe, der er ansat. Derudover skal lederen på den offentlige arbejdsplads også forholde sig til centrale fællesoverenskomster, tværgående aftaler og en række aftaler om garantiordninger. I den offentlige sektor forhandles mellem syv og ti pct. af lønnen lokalt. I den private sektor forhandles ca. 85 pct. af lønnen lokalt. Ens på overfladen men store forskelle i praksis Flere lag af aftaler i den offentlige sektor Ti gange mere lokal løn i det private Når lønnen på den enkelte arbejdsplads i den private sektor bliver forhandlet lokalt, betyder det, at medarbejderne får en løn, som afspejler deres individuelle kompetencer og den indsats, de leverer. Det er sjældent, at aflønningen i den offentlige sektor afspejler 177

4 indsats og resultater. Her aflønnes medarbejderen i stedet efter centralt indgåede aftaler, og lederen på den enkelte arbejdsplads har ringe muligheder for at belønne de medarbejdere, der er særligt dygtige eller gør en ekstra indsats. Afspejler ikke ønsker Den centrale lønfastsættelse i den offentlige sektor afspejler ikke medarbejdernes ønsker. Knap halvdelen af offentligt ansatte i stat og regioner ønsker selv at forhandle deres løn. I kommunerne er det hver tredje medarbejder. I den private sektor er der en større sammenhæng mellem medarbejdernes ønsker og den måde, lønnen forhandles på lokalt. Som det offentlige overenskomstsystem praktiseres i dag, er det højst 1 pct. af lønnen, der forhandles lokalt. Det finder halvdelen af medarbejderne er for lidt. Samme holdning i begge sektorer Fire timer i forskel Arbejdstid reguleres centralt i den offentlige sektor Gratis frokost i den offentlige sektor Det understøttes af det overraskende forhold, at medarbejderne i den offentlige og private sektor stort set er lige enige om, at lønnen bør afspejle den enkeltes indsats. Det er mere end otte ud af ti medarbejdere i begge sektorer enige i, og flertallet i begge sektorer finder også løn mest motiverende. Der er også store forskelle i arbejdstiden mellem de to sektorer. I den offentlige sektor arbejder medarbejderne i snit 34,5 timer om ugen. I den private sektor arbejder den enkelte i gennemsnit fire timer mere om ugen. Arbejdstiden er langt mere reguleret i den offentlige sektor end i den private. Både fordi arbejdstiden reguleres i flere lag i det offentlige overenskomstsystem, og fordi arbejdstidsreglerne er langt mere detaljerede fra centralt hold. En af de mest markante forskelle mellem de to sektorer i forhold til arbejdstiden er den betalte spisepause. I den offentlige sektor får otte ud af ti betalt deres spisepause. 178

5 Hvis offentligt ansatte havde betalt spisepause i samme omfang som privatansatte, ville det frigive 51. beskæftigede til den private sektor og forbedre den finanspolitiske holdbarhed med,5 pct. af BNP, svarende til en permanent forbedring på 8,6 mia. kr. årligt. 179

6 4.2 Overenskomsterne i de to sektorer Kollektive forhandlinger I den offentlige sektor er medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår fastlagt i overenskomster, der forhandles af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. De fastsættes ikke ved lov. I den offentlige sektor dækker overenskomsterne alle medarbejdere. I den private sektor bliver de fleste medarbejders løn- og ansættelsesvilkår også fastlagt i overenskomster, som forhandles af arbejdsmarkedets parter. I den private sektor er akademikere typisk ikke omfattet af overenskomst. Deres ansættelsesvilkår bliver i stedet aftalt direkte mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren. Overenskomsterne i den private sektor omfatter ca. tre ud af fire medarbejdere, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Overenskomstdækningen i Danmark Andel fuldtidsansatte med overenskomst, pct., Privat sektor DA FA SALA Andre/uorg. Offentlig sektor KILDE: Jf. tabel 5.1. Der er både ligheder og forskelle på den offentlige og private sektors overenskomstsystemer. Begge har bevæget sig i retning af rammeaftaler, som kan udmøntes lokalt. Men i den offentlige sektor er udviklingen mest sket på papiret. I realiteten fastlægges løn og arbejdstid fortsat centralt i den offentlige sektor. 18

7 Decentralisering i den private sektor I den private sektor har overenskomstsystemet rødder tilbage til 1899, jf. boks 4.1. Septemberforliget Septemberforliget markerer grundlæggelsen af det danske aftalesystem. Forliget blev indgået mellem DA og LO i 1899 efter en langvarig konflikt på arbejdsmarkedet. Boks 4.1 Forliget blev den første Hovedaftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i Danmark. Arbejdsgiverne anerkendte lønmodtagernes ret til at organisere sig og lade sig repræsentere kollektivt, og lønmodtagerne anerkendte til gengæld arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Septemberforliget blev således starten på den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter enedes om at varetage deres modstridende interesser gennem indgåelsen af kollektive overenskomster. KILDE: DA (24). Siden 199 erne har der været en kraftig udvikling i retning af decentralisering af beslutningskompetencen. Det betyder, at de private overenskomster gradvis har udviklet sig til rammeoverenskomster, som skal udfyldes på den enkelte arbejdsplads af virksomheden eller af virksomheden og medarbejderne i samarbejde. På en række centrale bestemmelser kan den enkelte virksomhed sammen med tillidsrepræsentanten lave aftaler, der helt afviger fra overenskomstens standardbestemmelser og på den måde er tilpasset de lokale forhold. Afvigelser kan aftales på den enkelte virksomhed 181

8 Lokalniveauet det vigtigste På det private område kan overenskomstsystemet beskrives som et system i to niveauer, hvor det er lokalniveauet, som er det mest afgørende. Det er her, den enkelte virksomhed og lønmodtagerne forhandler løn og arbejdstid. De overordnede rammeoverenskomster forhandles mellem arbejdsgiverorganisationer og de respektive forbund, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Overenskomstsystemet på DA-området Rammeoverenskomst Forbund/kartel DA LO Virksomhed Arbejdsgiverorganisation Tillidsrepræsentant Lokalaftaler KILDE: DA. LO og DA forhandler ikke overenskomster Løn kan ikke slås op i en overenskomst Hovedorganisationerne forhandler ikke egentlige kollektive overenskomster, men koordinerer overenskomstforhandlingerne og forhandler det mæglingsforslag, der sikrer den formelle sammenkædning i Forligsinstitutionen. Når der er tale om rammeoverenskomster på DA/LOområdet, betyder det, at det er de lokale parter på den enkelte arbejdsplads, der skal udfylde overenskomsterne. Mere end otte ud af ti medarbejdere i den private sektor får f.eks. fastlagt deres løn lokalt. Medarbejderne kan med andre ord ikke slå op i en overenskomst for at se, præcis hvad de skal have i løn. De kan derimod typisk se i overenskomsten, at de har krav på en individuel lønvurdering og en årlig lønforhandling. 182

9 Arbejdstiden fastlægges typisk også lokalt. Lederen har eksempelvis mulighed for at varsle overarbejde, arbejde på forskudt tid og skifteholdsarbejde. Men den enkelte arbejdsplads kan også beslutte at ændre grundlæggende på arbejdstiden f.eks. kan den normale arbejdsuge på 37 timer sættes op eller ned. Det skal blot aftales mellem den enkelte leder og tillidsrepræsentanten. Arbejdstid kan ændres på den enkelte virksomhed Ud over arbejdstid kan flere bestemmelser i overenskomsterne fraviges helt ved lokal aftale. De enkelte arbejdspladser er dermed ikke bundet af, hvad der står i overenskomsterne, jf. boks 4.2. Overenskomsterne kan fraviges I den private sektor er der mulighed for at lave lokalaftaler, der afviger fra overenskomstens normale bestemmelser. F.eks. hedder det i Industriens Overenskomst, der er den største overenskomst i den private sektor, i 8, stk. 7: Boks 4.2 Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens kapitler 1, 3, 4 og 1. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering. Kapitlerne 1, 3, 4 og 1 dækker over samarbejde, arbejdstid, ude- og rejsearbejde, samt efter- og videreuddannelse. Den udprægede form for decentralisering, der således kendetegner den private sektor, er relativt ny i et historisk perspektiv. Det er især den stigende internationalisering, som har gjort det nødvendigt at skabe et system, hvor det er muligt for den enkelte virksomhed at tilpasse sine forhold til konkurrencesituationen, jf. boks 4.3. Løn og arbejdstid tilpasset virkeligheden 183

10 Boks 4.3 Centraliseret decentralisering Begrebet centraliseret decentralisering stammer fra bogen Fra Storkonflikt til Barselsfond af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Begrebet dækker over det forhold, at overenskomstsystemet i den private sektor har udviklet sig fra at være styret centralt af hovedorganisationerne til at blive decentralt, hvor sektororganisationerne indgår rammeoverenskomster, dog fortsat med en central koordinering af overenskomstforhandlingerne. I bogen beskriver forfatterne nogle hovedtendenser i det private overenskomstsystem: Fra 189 erne frem til slutningen af 197 erne var der en næsten ubrudt tendens i retning fra decentrale til mere centraliserede forhandlinger. I 197 erne var systemet i krise med tre politiske indgreb i 1975, 1977 og 1979, og det centraliserede system var i stigende grad ude af stand til at løse udfordringerne. Op gennem 198 erne blev virksomhederne udsat for en stigende international konkurrence, der øgede behovet for en fleksibel fastsættelse af løn- og arbejdsforhold i de enkelte virksomheder i stedet for de centralt fastsatte overenskomsters detaljerede regler. Årene 1989 til 1993 blev en afgørende forandringsperiode, hvor parterne fornyede aftalesystemet i retning af centraliseret decentralisering, hvor vægten permanent blev skudt fra hovedorganisationerne til sektororganisationerne, og overenskomsterne blev ændret fra regel- til rammestyrede aftaler. KILDE: Madsen, J. S. og Due, J. (26). Offentlige overenskomster udmøntes centralt Det offentlige overenskomstsystem er nyere af dato, men har mere end 5 år på bagen. Det er først i 195 erne, at de første bredere overenskomster indgås, og først i 1969, at tjenestemændenes centralorganisati- 184

11 oner opnår den formelle aftaleret med tjenestemandsreformen, jf. Lønkommissionen (21). En af de helt store forskelle har været tjenestemandsansatte i den offentlige sektor, som markant adskilte sig ved, at deres ansættelsesforhold var reguleret ved lov. Men antallet af tjenestemænd i den offentlige sektor er kraftigt nedadgående. Fra 2 til 21 blev antallet af tjenestemænd reduceret med 4 pct., og i dag udgør de godt 1 pct. af de offentligt ansatte, jf. FLDnet.dk og Moderniseringsstyrelsen. Tjenestemænd på retur Dermed udviskes en af de helt afgørende forskelle på reguleringen af løn- og ansættelsesvilkårene mellem de to sektorer. Når der ses bort fra tjenestemandsansættelsesformen, er der mange ligheder mellem den offentlige og private sektor i forhold til den aftalemæssige regulering. Begge sektorer er reguleret af kollektive overenskomster, der forhandles centralt, og hvor der er mulighed for at lave lokale aftaler, der udfylder eller afviger fra overenskomstens generelle bestemmelser. Det offentlige forhandlingshierarki kan illustreres som i figur 4.3. Forhandlingshierarkiet i offentlig sektor Figur 4.3 Finansministeriet og Personalestyrelsen CFU Arbejdsgiversiden KL KTO Lønmodtagersiden Danske Regioner KTO, AC, FOA og Sundhedskartellet ANM.: Gælder alene helt generelle forhold, herunder den samlede ramme for forhandlingerne. KILDE: Egen tilvirkning på baggrund af Due, J. & Madsen, J. S. (21). 185

12 Hvem sætter rammen? Forhandlingshierarkiet i den offentlige sektor kan ikke sammenlignes med opdelingen i den private sektor. Det offentlige forhandlingshierarki afspejler det forhold, at det traditionelt er staten med finansministeren i spidsen, der ved de offentlige overenskomstforhandlinger lægger de økonomiske og indholdsmæssige rammer, som kommunerne og regionerne holder sig inden for. I analyser af det offentlige overenskomstsystem fremhæves det ofte, at systemet adskiller sig fra det private ved, at de offentlige arbejdsgivere indtager en dobbeltrolle. De er både politisk ansvarlige for den samlede samfundsøkonomi og optræder som arbejdsgiver i forhandlingerne med lønmodtagerorganisationerne, jf. Madsen, J. S. et. al. (1998). Dobbeltrollen for offentlig arbejdsgiver Dobbeltrollen kan betyde, at forhandlerne på arbejdsgiversiden i den offentlige sektor skal indtænke politiske hensyn som f.eks. budgethensyn i forhandlingerne med lønmodtagerne. Det er dog værd at bemærke, at den samlede lønramme for de offentlige overenskomstforhandlinger er tæt knyttet gennem den såkaldte reguleringsordning til lønudviklingen i den private sektor, jf. afsnit 4.4. Gennem reguleringsordningen vil offentligt ansatte være sikret en efterfølgende lønstigning, hvis deres løn halter efter den private sektors. Dermed kan man argumentere for, at den samlede lønramme, som aftales ved de offentlige overenskomstforhandlinger, ikke på samme måde som i den private sektor er afgørende for lønmodtagerne. Når offentligt ansatte altid er sikret en lønudvikling, som svarer til de privatansattes, kan det virke påfaldende, at en så stor del af lønnen for offentligt ansatte fortsat fastlægges centralt. 186

13 Det offentlige overenskomstsystem består i realiteten af langt flere lag end det private overenskomstsystem. På centralt niveau fastlægges de centrale rammeaftaler gennem fællesoverenskomster, der kan dække flere faggrupper. Fællesoverenskomsterne giver i teorien mulighed for, at de lokale parter på den enkelte arbejdsplads kan udmønte overenskomsten efter lokale forhold f.eks. i form af lokale aftaler om løn og arbejdstid. På samme måde giver overenskomsterne for de enkelte faggrupper de såkaldte organisationsaftaler mulighed for aftaler lokalt om løn og arbejdstid, herunder f.eks. mulighed for at indgå frivillige aftaler om resultatløn. Men de centrale rammeoverenskomster og organisationsaftalerne suppleres af en lang række tværgående aftaler om f.eks. arbejdstid og løn, som reelt begrænser det lokale råderum, jf. figur 4.4. Flere lag i det offentlige overenskomstsystem Fagoverenskomster rummer mulighed for lokalaftale Tværgående aftaler begrænser Det offentlige overenskomstsystem Figur 4.4 Centralt niveau: Fællesoverenskomster Centralt niveau: Tværgående aftaler om f.eks. løn og arbejdstid Centralt niveau: Udmøntningsgaranti, forlodsfinansiering og gennemsnitsløngaranti Centralt niveau: Organisationsaftaler Organisationsaftaler Lokalt niveau: Lokalaftaler Lokalaftaler ANM.: Der er tale om en forenklet illustration. Udmøntningsgaranti, forlodsfinansiering og gennemsnitsløngaranti anvendes ikke på det statslige område. KILDE: DA. 187

14 Garantiordninger Samme parter Ud over de tværgående aftaler indgås der også centralt aftaler om udmøntningsgarantier, forlodsfinansiering og gennemsnitsløngaranti, der alle medvirker til at begrænse det lokale råderum. Disse mange lag af centrale aftaler indgås ofte af de samme parter på lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Rettigheder smitter, fleksibilitet smitter ikke Udviklingen i overenskomsterne i de to sektorer påvirker hinanden. Ud over at overenskomstsystemet helt overordnet har bevæget sig i samme retning selv om den offentlige sektor kun i meget begrænset omfang har decentraliseret løndannelsen smitter resultaterne fra overenskomstforhandlingerne i den ene sektor af på den anden sektor. Rettigheder, der er opnået i den private sektor, introduceres efterfølgende i de offentlige overenskomster, og omvendt jf. figur

15 Rettigheder smitter, fleksibilitet smitter ikke Figur 4.5 Offentlig sektor DA-området timer timer Fuld løn under barsel Pensionsordning Pensionsordning 1 omsorgsdage 3 feriefridage 3 5 feriefridage Pension under barsel til kvinder 6 ugers løn under barsel til mænd 5 seniordage Fuld løn ved barns 2. sygedag ugers løn under sygdom 2 4 ugers løn under sygdom 14 ugers løn under barsel 3 feriefridage (via lovindgreb) 3 5 feriefridage Fuld løn ved barns 1. sygedag Løn under barsel 14 2 uger Løn under sygdom 5 9 uger 3 ugers løn under barsel til mænd Pension under barsel til kvinder ANM.: Kun udvalgte goder. Årstallet viser, hvornår goder blev aftalt ikke hvornår de trådte i kraft. Arbejdsmarkedspension blev introduceret i kølvandet på Fælleserklæringen fra december KILDE: DA. Af figuren fremgår det, at rettigheder, der introduceres i den ene sektor, ofte også introduceres i den anden sektor efter en årrække. Som eksempler kan fremhæves: Afsmitning fra offentlig til privat sektor af bløde goder Løn under barsel i den offentlige sektor i Seks år senere fik den private sektor 14 ugers løn under barsel. Barsel øremærket til mænd blev introduceret i den private sektor i 27 og året efter i den offentlige sektor. Feriefridagene blev i 1998 introduceret i den private sektor, og året efter i den offentlige sektor, der dog i forvejen havde omsorgsdagene fra

16 I 25 fik kvinderne i den offentlige sektor fuld pension under barsel, to år efter fik de privatansatte kvinder samme gode. Kun én vej Omvendt synes der ikke at være nogen afsmitning den anden vej i forhold til den fleksibilitet, der er opnået i de private overenskomster. I de private overenskomster er der gennem årene indgået en række fleksibilitetsskabende aftaler, som f.eks.: Varierende ugentlig arbejdstid i Forsøgsordninger, hvor der lokalt kan aftales en fravigelse af overenskomsterne i 2. Lokal adgang til at fravige overenskomstens regler om arbejdstid, samarbejde og efteruddannelse m.v. i 24. Fritvalgslønkonto i 27. Disse tiltag har modsat rettighederne ikke fået den store gennemslagskraft i de offenligt ansattes overenskomster. 19

17 4.3 Ledelsesrummet for ledere i den offentlige sektor Der er forskel på at lede en privat virksomhed og lede en offentlig arbejdsplads. Den private virksomhed fungerer på markedsvilkår. Den skal give overskud for at overleve. Direktøren er oftest alene ansvarlig over for en bestyrelse og skal forholde sig til få overenskomster. Løn og arbejdstid fastlægges i hovedsagen lokalt. Den offentlige arbejdsplads skal fungere på politiske vilkår. Den skal ikke give overskud for at overleve. Institutionslederen kan være ansvarlig både over for en bestyrelse, over for forvaltningen og over for det politiske system. Medarbejderne vil typisk være omfattet af en række forskellige overenskomster, der dækker hver af de faggrupper, der er ansat på arbejdspladsen. Derudover gælder der samtidig en fællesoverenskomst, tværgående aftaler og forskellige garantiordninger, som centralt fastlægger medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Løn og arbejdstid følger derfor i hovedsagen centralt fastsatte regler, jf. afsnit 4.4 og 4.5. Hvis lederen på en offentlig arbejdsplads ønsker at indføre et lønsystem, der belønner medarbejdernes resultater, kræver det for det første en lokalaftale med tillidsrepræsentanten, eller tillidsrepræsentanterne, hvis medarbejderne dækker flere faggrupper. Privat virksomhed på markedsvilkår Offentlig arbejdsplads på politiske vilkår Komplekst system Dernæst skal lokalaftalerne tage afsæt i både fællesoverenskomsterne, tværgående aftaler og organisationsaftalerne, der kan variere faggrupperne imellem. Lederen skal også tage hensyn til evt. udmøntningsgarantier, der er aftalt centralt. Hvis der lokalt aftales en løn, der ændrer på den fordeling, som den enkelte faggruppe er sikret gennem udmøntningsgarantien, kan lederen stå med en ekstraregning, hvis det senere viser sig, at der skal ske en efterbetaling til de faggrupper, der ikke har fået deres andel. Lokalløn medfører risiko 191

18 Dermed medvirker udmøntningsgarantien til at skabe en situation, hvor lederen er mere optaget af at fordele de lokale lønmidler proportionalt til de forskellige faggrupper end af at tilgodese de lokale behov, jf. Lønkommissionen (21). Hvad motiverer os til at gøre en ekstra indsats? Medarbejdere motiveres af det samme Medarbejderne i den private og offentlige sektor ligner ellers hinanden, når de skal pege på, hvad der motiverer dem til at gøre en ekstra indsats. På tværs af de to sektorer er der enighed om, at motivationen først og fremmest skyldes spændende opgaver og dernæst medbestemmelse på jobbet. På en tredjeplads kommer gode ansættelsesvilkår, og først på fjerdepladsen angiver medarbejderne, at de motiveres af god løn, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Hvad motiverer os? Hvad motiverer dig mest til at gøre en ekstra indsats på din arbejdsplads? Pct., 211 God løn Spændende opgaver Medbestemmelse på jobbet Gode ansættelsesvilkår Gode arbejdstider Andet Regioner Stat Private sektor Kommuner ANM.: Jf. appendiks 4.2 for yderligere information om meningsmålingen. KILDE: Wilke for DA (oktober 211). Ledere mangler værktøjer i den offentlige sektor Når lederne selv skal bedømme, hvilke værktøjer de skal bruge for at motivere deres medarbejdere, peger de på de samme forhold. Her er det igen indflydelse 192

19 på jobbet og spændende arbejdsopgaver, der scorer højest, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Ledere, pct. Motivation: Redskaber & muligheder Bedst til at motivere Kommuner Mulighed for at motivere Bedst til at motivere Stat Mulighed for at motivere Indflydelse på jobindhold 81,3 77,8 67,4 53,8 Spændende arbejdsopgaver 67,7 66,4 59,7 64,5 Fleksible arbejdstider 38,3 37,6 38,2 54,4 Efteruddannelse 36,4 31,8 2,3 42,1 Løn 3,5 5,5 2,3 8,5 Karriere 15,7 1,2 1,3 5,3 Andet 2,7 8,9 5,6 2,9 ANM.: Tallene summerer ikke til 1, da respondenterne har haft mulighed for at give flere svar. Lederne er blevet spurgt om følgende to spørgsmål: Hvilke redskaber vurderer du er de bedste til at motivere medarbejdere? og Hvilke effektive muligheder har du for at motivere dine medarbejdere?. Jf. appendiks 4.2 for yderligere information om meningsmålingen. KILDE: Wilke for DA (oktober 211). I den offentlige sektor er der på enkelte punkter en markant forskel på, hvad lederne mener, der motiverer deres medarbejdere, og de redskaber, lederen vurderer at have til rådighed. Stor forskel på mål og midler 3 pct. af de kommunale ledere peger på, at løn er bedst til at motivere medarbejderne, men kun godt fem pct. vurderer, at de har løn til rådighed som et ledelsesværktøj. I staten er denne forskel lidt mindre, hvor hver fjerde peger på løn som en vigtig motivationsfaktor, mens mindre end hver tiende vurderer, at de har løn som ledelsesværktøj. Dette billede af at mangle løn som ledelsesværktøj bekræftes også, når man spørger lederne, om de kunne motivere deres medarbejdere, hvis de havde flere lønmidler at forhandle med. Her svarer fire ud af ti ledere i såvel kommuner som staten, at de er enige eller helt enige i, at de med flere lønmidler kunne motivere deres medarbejdere til at gøre en ekstra indsats, jf. figur

20 Figur 4.7 Mangler løn som redskab 1 Hvis jeg havde flere lønmidler at forhandle om, ville jeg bedre kunne få mine medarbejdere til at yde en ekstra indsats, ledere, pct., 211 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Stat Kommuner ANM.: Jf. appendiks 4.2 for yderligere information om meningsmålingen. KILDE: Wilke for DA (oktober 211). Det samme billede tegner sig i forhold til karriere som henholdsvis motivationsfaktor og ledelsesredskab. I kommunerne vurderer ca. 15 pct. af lederne, at medarbejderne kan motiveres af karriere, mens kun én pct. mener at kunne tilbyde karriere som ledelsesværktøj. I staten peger hver tiende på karriere som motivationsfaktor, mens kun hver tyvende leder vurderer, at de kan tilbyde medarbejderne karriere som et ledelsesværktøj, jf. tabel 4.1. Forskel på kulturen I den kommunale sektor mener mere end hver tredje medarbejder, at det er fagforeningen, der er bedst til at vurdere, hvad den enkelte medarbejder skal have i løn. Til sammenligning er det knap hver syvende medarbejder i den private sektor, der deler denne holdning, jf. figur

21 Hvem skal vurdere lønnen? Figur 4.8 Hvem er bedst til at vurdere, hvad du skal have i løn?, pct., Nærmeste leder Personalechefen Ved ikke Tillidsrepræsentanten Fagforening/arbejdsgiverforening Privat sektor Stat Regioner Kommuner ANM.: Jf. appendiks 4.2 for yderligere information om meningsmålingen. KILDE: Wilke for DA (oktober 211). Det kunne tyde på en kulturforskel. Selv om den største gruppe af medarbejdere i både den private og offentlige sektor vurderer, at den nærmeste leder er bedst til at vurdere lønnen, er det bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel mellem sektorerne. I den private sektor peger seks ud af ti på lederen som den bedste til at vurdere lønnen, mens kun fire ud af ti gør det samme i den offentlige sektor. Inden for særlige fagområder er denne kulturforskel endnu mere udtalt. Personer med en mellemlang videregående uddannelse er den personalegruppe i den offentlige sektor, der i størst omfang mener, at det er fagforeningen, der er bedst til at vurdere deres løn. For denne medarbejdergruppe viser det sig, at folkeskolelærere er den gruppe, som helt klart skiller sig ud. Et flertal af skolelærere mener således, at deres fagforening er bedst til at vurdere deres løn. Det er næsten dobbelt så mange sammenlignet med andre offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse inden for sygehusvæsenet eller børnepasning, jf. figur 4.9. Folkeskolelærere skiller sig ud 195

22 Figur 4.9 Skolelærere mener fagforening vurderer bedst Beskæftigede med mellemlang videreg. udd., der svarer, at fagforening og arbejdsgiverforening er bedst til at vurdere deres løn, pct Privat sektor Folkeskole Sundhedsvæsen Børnepasning Andet Offentlig sektor KILDE: Wilke for DA (oktober 211). Overenskomsterne begrænser Lederne i den kommunale sektor peger på, at deres handlemuligheder begrænses af overenskomsterne. Mere end fire ud af ti ledere i kommunerne svarer ja til, at overenskomsterne begrænser deres handlemuligheder det er mere end i staten, hvor knap hver tredje leder deler dette synspunkt. I staten er der faktisk færre, der svarer ja end nej til, at overenskomster lægger begrænsninger. I den kommunale sektor er det omvendt, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Kommunale overenskomster begrænser 1 Føler du, at overenskomsterne begrænser dine muligheder for at handle som leder? Pct., 211 Ja Nej Ved ikke Kommuner Stat ANM.: Jf. appendiks 4.2 for yderligere information om meningsmålingen. KILDE: Wilke for DA (oktober 211). 196

23 Halvt så mange lederambitioner i den offentlige sektor Det er generelt ikke mange ambitioner blandt medarbejderne om at blive ledere, hverken i den private eller offentlige sektor. Der er dog forskel på de to sektorer. I den private sektor svarer ca. 15 pct. i høj grad eller i meget høj grad, når de bliver spurgt, om de kunne tænke sig at blive ledere på deres nuværende arbejdsplads. I den offentlige sektor er det blot syv pct., jf. figur Halvt så mange vil være ledere i offentlig sektor Færre lederambitioner i det offentlige Figur Pct. af adspurgte, 211 I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad Slet ikke Privat sektor Offentlig sektor Privat sektor Offentlig sektor I hvor høj grad kunne du tænke dig at blive leder på din nuværende arbejdsplads? I hvor høj grad kunne du tænke dig at blive leder på en anden arbejdsplads? ANM.: Jf. appendiks 4.2 for yderligere information om meningsmålingen. KILDE: Wilke for DA (oktober 211). Når man til gengæld spørger, om medarbejderen kunne tænke sig at blive leder på en anden arbejdsplads, er ambitioner større. Her svarer hver fjerde i den private sektor i høj eller meget høj grad, mens det tilsvarende gør sig gældende for ca. 15 pct. i den offentlige sektor. 197

24 4.4 Lønforholdene i den offentlige og private sektor Offentlig løn følger mekanisk privat løn Siden 1996 er lønnen i den offentlige sektor nominelt steget med ca. 7 pct. At dette svarer nogenlunde til den gennemsnitlige lønstigning, som privatansatte har haft, er ikke så mærkeligt. Den gennemsnitlige lønudvikling i den offentlige sektor følger nemlig mekanisk den gennemsnitlige lønudvikling i den private sektor. Det sker via den såkaldte reguleringsordning, der indebærer, at der ud over de aftalte stigninger i de offentlige lønninger sker en regulering på baggrund af den faktiske lønudvikling i den private sektor året før, jf. figur Figur 4.12 Reguleringsordning sikrer parallel lønudvikling Indeks (1. kvt = 1) Privat sektor Stat Kommuner og regioner ANM.: Gabet mellem den private og offentlige lønudvikling i sidste del af perioden skyldes, at den private lønudvikling har været mindre end forudsat ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 28, hvilket har medført, at de offentlige lønninger er steget mere end de private. Det medfører, at de offentlige lønninger bliver nedreguleret i KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Konkurrenceudsatte private erhverv sætter rammen Reguleringen kan være positiv eller negativ afhængig af lønudviklingen i hhv. den private og offentlige sektor. Denne mekanisme sikrer, at det er de konkurrenceudsatte private erhverv, der sætter rammen for lønudviklingen. Det betyder også, at der hverken sker et lønefterslæb i den offentlige sektor eller, at lønningerne stiger hurtigere end i den private sektor. Med andre ord sikrer reguleringsordningen, at ingen af 198

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Industriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst

Industriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst Overenskomsterne 2010 26. feb. 10 Industriens Overenskomst 2010-2012 Industriens Funktionæroverenskomst 2010-2012 underdirektør Anders De to største overenskomster Industriens Funktionæroverenskomst 21%

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 28. juni 2011 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 Danmarks Statistik 1 opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 2 for både den statslige, den

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering

Notat. Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune. BORGMESTERENS AFDE- LING Juridisk Service Aarhus Kommune. FællesMED Orientering Notat Til Til FællesMED Orientering Side 1 af 6 Udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune Baggrund FællesMED har bedt om oplysninger vedrørende udviklingen i andelen af lokal løn i Aarhus Kommune.

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger Erfaring med lokal løn Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger December 2014 Erfaring med lokal løn Resume IDA har i slutningen af

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation Spørgsmål Der er ikke i Industriens Overenskomst indarbejdet en pligt til at opretholde et beredskab under konflikter. Omkostningen

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation Spørgsmål Der er ikke i Industriens Overenskomst indarbejdet en pligt til at opretholde et beredskab under konflikter. Omkostningen

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene Cirkulære af 22. juni 2011 Perst.nr. 031-11 PKAT 0074 J.nr. 10-333/02-19 Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2011 Dataark PKAT med specifikation

Læs mere

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler

Læs mere

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F.

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F. SSA Overenskomstændringer 2009. Den 1. marts 2009 og senere på året er der en række satser mv. der ændrer sig for virksomheder medlem af Servicestationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og som er omfattet

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

2. Produktivitets Kommissions rapport nr

2. Produktivitets Kommissions rapport nr 2. Produktivitets Kommissions rapport nr KAPITEL 1 OVERBLIK 5 KAPITEL 2 DET OFFENTLIGE OG PRIVATE OVERENSKOMSTSYSTEM 7 2.1 Forskelle på det offentlige og private overenskomstsystem 8 2.2 Den historiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013

SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen,

Læs mere

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune

Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Overordnet lønpolitik for Norddjurs Kommune Formål: De overordnede mål for Norddjurs Kommune er, at kommunen skal udføre sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstå som en moderne

Læs mere

Optikeroverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Optikeroverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Optikeroverenskomsten Den 1. marts 2017 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne indgået aftale om fornyelse af optikeroverenskomsten

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør af 2007 overenskomst

Læs mere

Kravene tager afsæt dels i den fortsatte økonomiske krise, dels KL's langsigtede arbejdsgiverpolitik.

Kravene tager afsæt dels i den fortsatte økonomiske krise, dels KL's langsigtede arbejdsgiverpolitik. K L Anbefalet/Overbragt Fagligt Fælles Forbund 3F Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund Peter Ipsens Alle 27 2400 København NV 5.40.51 - Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2013 af overenskomst

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Landsoverenskomsten for butik Indgåelse af aftale på butiksområdet Den 28. februar 2010 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Læs mere

Lønforhandling for funktionærer. 15. apr. 13. Informationsmøde. Oversigt. 1 Konjunkturer. 2 Konkurrenceevne. 3 Lønudvikling

Lønforhandling for funktionærer. 15. apr. 13. Informationsmøde. Oversigt. 1 Konjunkturer. 2 Konkurrenceevne. 3 Lønudvikling Lokale lønforhandlinger for Lokale lønforhandlinger for Underdirektør Sanne Claudius Stadil, scs@di.dk Underdirektør Steen Nielsen, snn@di.dk Aktuelle konjunkturer og lønudvikling 3 Oversigt 1 Konjunkturer

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE INDGÅET MELLEM HELSINGØR KOMMUNE, HELSINGØR LÆRERFORENING (HLF) OG LANDSFORBUNDET AF VOKSEN- OG UNGDOMSUNDERVISERE (LVU)

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Urafstemning. information om aftalen. ok 2012

Urafstemning. information om aftalen. ok 2012 Urafstemning information om aftalen ok 2012 1 Kære medlem En ny aftale om industriens overenskomster er forhandlet på plads også denne gang i skyggen af en svær økonomisk situation. Vores mål i forhandlingerne

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Gennemsnitsløngarantien

Gennemsnitsløngarantien Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Organisationer i KTO Gennemsnitsløngarantien Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en

Læs mere